Høgsholt Voldsted

Det er nemt at forestille sig hvordan hestekærer, kvæg og bønder har bevæget sig over voldgraven, som er en tur du også kan gå, for der er stadig tydelige spor af randvolden og voldgravene. Når du kommer over de gamle rester af voldgraven, rejser volden sig ca. 4 meter over resten af skovbunden.

Læs her om gårdens endeligt

Gården på voldstedet ”Høgsholt Enemærke” menes at være blevet ødelagt i 1658 under svenskekrigene, og er aldrig siden blevet genopført.

På den sydlige side af volden ses sten, som med stor sandsynlighed er rester af gården.

Gårdens beboere er alle opført som døde i Tommerup Kirkebog.

Læs mere om, hvad skovfogedens opgave var i 1736

I dag kan det virke mærkeligt med denne gårds placering inde i skoven, men på den tid, da Høgsholt Enemærke lå her, var en stor del af skoven græsningsarealer. Bl.a. var det i 1736 skovfogedens arbejde at føre tilsyn med det kvæg, som Brahesborg sendte på græs i området.

I 1700-tallet var der krise i skovbruget og Kongen udstedte en række forordninger for at bevare og opelske skovene, men uden det store held. I den sidste halvdel af 1700-tallet var de danske skove tæt på udryddelse, fordi skovene blev drevet uden nogen sikker fremtidsplan, og der blev derfor fældet mere, end der blev plantet til fremtidige generationer.

Omkring år 1800 begyndte man at importere træ og stenkul, hvilket lettede trykket på skovbruget. Derudover blev landbrug og skovbrug adskilt, så dyrene ikke længere gik og græssede i skovene. Men vigtigst af alt blev fredskovsforordningen indført, hvilket betyder at alt der var skov på det tidspunkt, skulle blive ved med at være skov ud i fremtiden. På den måde sikrede man, at der også ville være skovbrug til fremtidige generationer. Der blev som en del af fredskovsforordningen indført fredskovspligt, som stadig den dag i dag er gældende, og også er en bærende del af vores nutidige skovlov.

Fredskovspligten betyder, at alle skovejere har pligt til at etablere ny skov, når gammel skov fældes. I dag er skovbrug godt planlagt og der hugges ikke længere mere træ i skovene, end den tilvækst skovene har. På den måde forbliver skovbrug bæredygtig, også langt ud i fremtiden.