---
title: "Støtte til frivilligt socialt arbejde (§18 midler)"
description: "Du kan søge både som frivillig forening eller som selvorganiseret gruppe"
date: "2026-02-19"
created: "2023-07-13"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Puljer og støtte](https://www.assens.dk/om-os/puljer-og-stoette)

                [Støtte til frivilligt socialt arbejde (§18 midler)](https://www.assens.dk/om-os/puljer-og-stoette/stoette-til-frivilligt-socialt-arbejde-18-midler)

# Støtte til frivilligt socialt arbejde (§18 midler)

Assens Kommune uddeler hvert år midler til støtte til frivilligt socialt arbejde.  Frivillige, sociale foreninger, organisationer og selvorganiserede grupper, der laver en frivilligt social indsats og som opfylder puljens formål, kan søge.

Ifølge Servicelovens §18, og Barnets lov §17 og Ældreloven §7, skal kommunerne samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, og kommunerne skal støtte den frivillige sociale indsats økonomisk.

## Tilskudsrunde 2026

Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget har den 1. december besluttet tildelingen af tilskud for 2026.

- Se tildelingen her: [Tildelinger 2026](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/Stabene/Organisation og Strategi/Tildelinger-2026.pdf "Tildelinger 2026")

Det er muligt at søge Strakspuljen 2026 frem til 31. december 2026. Læs mere nedenfor under punktet: ”Strakspulje”

## Formål

**I Assens Kommune er der fokus på at understøtte de frivillige sociale indsatser, som sigter efter at skabe trivsel og løse sociale og/eller sundhedsmæssige udfordringer for særligt socialt udsatte grupper med særligt behov for hjælp og støtte. Indsatserne kan også have et forebyggende sigte.**

Det forebyggende sigte kan eksempelvis være indsatser, der søger at skabe inkluderende fællesskaber for at reducere risikoen for f.eks. kroniske sygdomme, marginalisering, ensomhed eller anden udsathed.

Formålet er desuden i tråd med ambitionerne i Assens Kommunes Vision 2030.

## Hvem kan søge?

Frivillige, sociale foreninger, organisationer og selvorganiserede grupper, der varetager en frivillig social indsats i henhold til formålet med puljen, kan søge midler til deres indsats.

Indsatserne skal komme borgere fra Assens Kommune til gavn, og foreninger eller organisationer, der ikke har direkte lokalforankring i Assens Kommune, skal dokumentere dette for at opnå støtte.

## Vejledningsvideo

Se vejledning i videoen herunder. OBS: Kræver, at du accepterer "Funktionelle" cookies i samtykke-banneret. Klik på "i" nederst til venstre på skærmen.

## Ansøg og afrapportér her

                            [Ansøg om tilskud til frivilligt socialt arbejde & afrapportér efterfølgende](https://tilskudsportalen-assens.kmd.dk/)

## Inden du søger

###

                                    Ansøgningsforløbet

Ansøgningsrunden åbner forventeligt i starten af september og
ansøgningsfristen ligger i midten af oktober. De konkrete datoer vil fremgå af
hjemmesiden i starten af september.

Assens Kommune udsender informationsmail til foreninger, når ansøgningssystemet
åbner og der annonceres ligeledes i Kommunen Informerer.

Efter ansøgningsfristen vil alle ansøgninger hurtigst muligt blive
behandlet. Alle ansøgninger behandles ud fra de politisk besluttede kriterier,
og det er det politiske udvalg, der beslutter tildeling af midler efter
indstilling fra administrationen.

Ansøgere kan forvente at få svar på deres ansøgning i uge
50-51.

Midlerne udbetales til foreningens NemKonto, forventeligt medio
januar.

###

                                    Login til KMD-tilskudsportalen

Ansøgning til pulje til frivilligt
socialt arbejde (§18) indsendes via KMD Tilskudsportalen, som du finder her: https://tilskudsportalen-assens.kmd.dk/

**Hvis din forening tidligere har søgt om § 18-midler:**

Du logger ind på tilskudsportalen med den e-mail, du plejer at bruge. Har du
glemt dit kodeord, kan du trykke på ”nulstil adgangskode”. Oplever du problemer
med oprettelse, så kontakt Assens Kommune på [aktivmedb@assens.dk](mailto:aktivmedb@assens.dk?body=Husk,%20at%20det%20ikke%20er%20sikkert%20at%20skrive%20personlige%20oplysninger%20som%20f.eks.%20helbredsm%C3%A6ssige%20eller%20%C3%B8konomiske%20oplysninger%20eller%20dit%20cpr-nummer%20i%20en%20almindelig%20e-mail.%20Du%20kan%20skrive%20sikkert%20til%20os%20via%20Digital%20Post%20p%C3%A5%20www.borger.dk.). En forening kan have flere
brugere, der kan logge ind i systemet og agere på foreningens vegne.

**Hvis du er en del af en ny forening, der ikke tidligere har søgt §18-midler:**

Søger du på vegne af en ny forening, som ikke tidligere har søgt § 18 midler i
Assens Kommune skal foreningen oprettes i tilskudssystemet, inden du kan
søge. Kontakt Assens Kommune på [aktivmedb@assens.dk](mailto:aktivmedb@assens.dk?body=Husk,%20at%20det%20ikke%20er%20sikkert%20at%20skrive%20personlige%20oplysninger%20som%20f.eks.%20helbredsm%C3%A6ssige%20eller%20%C3%B8konomiske%20oplysninger%20eller%20dit%20cpr-nummer%20i%20en%20almindelig%20e-mail.%20Du%20kan%20skrive%20sikkert%20til%20os%20via%20Digital%20Post%20p%C3%A5%20www.borger.dk.). Oplys her foreningens
CVR-nummer og foreningens navn. Herefter vil foreningen blive oprettet i
systemet og få tilsendt brugernavn og kodeord til systemet.

###

                                    Guide til KMD-tilskudsportalen

Når du er
logget ind skal du nu i gang med at udfylde en ansøgning. Herunder bliver du
guidet igennem systemet trin for trin:
    - Når du er logget ind på tilskudsportalen,
     skal du oprette en ansøgning ved at trykke på knappen ”Tilskud” i venstre
     side.
    - Klik nu på ”Opret ny ansøgning"
     (Hvis der kommet en boks frem, der spørger om du vil forlade siden tryk da
     "Forlad siden", hvorefter du bliver ledt videre til
     ansøgningsskemaet). )
    - Vælg nu i boksen: ”Tilskud” "Pulje
     til frivilligt socialt arbejde – Tilskud 2025" i rullemenuen på siden. Tryk gem.
    - Du kommer nu frem til selve ansøgningsskemaet
     og skal besvare de enkelte spørgsmål.
    - Du bedes vedhæfte budget som bilag til din
     ansøgning.
    - Du skal trykke "Acceptér vilkår"
     inden du trykker gem.
    - Tryk derefter på "Gem
     kladde (sendes ikke)" - BEMÆRK
     DIN ANSØGNING ER ALTSÅ IKKE SENDT ENDNU.
    - Vælg nu den ansøgning du gerne vil sende
     (ved at sætte flueben i det lille felt foran ansøgningen) og tryk
     "Rediger".
    - Kig ansøgningen igennem og tryk derefter på
     "Accepter vilkår" og derefter "Send"
    - Du får nu et skærmbillede, hvor der under
     feltet status står "Sendt ansøgning ikke behandlet". Dette
     betyder, at vi nu har modtaget din ansøgning. Står der ikke "Sendt
     ansøgning ikke behandlet" har vi med andre ord IKKE modtaget din ansøgning.
    - Du modtager en kvitteringsmail, når vi har
     modtaget din ansøgning.
    - Du kan nu hente foreningens ansøgning som
     PDF-fil.  Sæt flueben i det lille felt foran ansøgningen og trykke
     "Vis". Nederst på siden trykker du nu "Udskriv
     ansøgning", hvorefter der åbnes en PDF-fil med foreningens ansøgning.

###

                                    Den gode ansøgning

Inden du påbegynder din ansøgningen på KMD-Tilskudsportalen,
opfordres du til at læse kriterierne for støtte til frivilligt socialt arbejde samt orientere dig i spørgsmålene, som indgår i spørgeskemaet.

**Den gode ansøgning:**

- redegør for aktiviteter eller indsatser som er i
overensstemmelse med formålet samt målgruppen for pulje til frivilligt socialt
arbejde.
- afspejler kendskab til puljens kriterier.
- besvarer kort og præcist spørgsmålene i
ansøgningsskemaet.
- kan beskrive målgruppens behov samt betydningen
af det frivillige sociale arbejde.
- er realistisk og nøjsom i forhold til ansøgte
beløb og argumentation herfor.
- fremlægger et realistisk og tydeligt budget.

###

                                    Det gode budget

Et godt og gennemarbejdet budget skaber overblik over
indtægter og udgifter og tydeliggøre, hvordan de ansøgte midler fordeler sig.
Budgettet er derfor en uddybning af, hvad de ansøgte midler skal bruges til og
dermed en vigtig del af ansøgningsmaterialet.

- **Budgettet laves for de aktiviteter, Ibeskriver i ansøgningen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at medsende foreningenssamlede årsbudget.**
- **Relevante oplysninger i budget er:**

    - **Indtægter:**
kontingent, sponsorater, midler fra andre puljer eller fonde og lign. OBS:
Deltagerens egenbetaling er især vigtig at angive under hver enkelt
aktivitet/indsats.
    - **Udgifter:** Det er vigtigt, at
udgiftsposterne fremstår detaljerede, og at alle udgiftsposter forbundet med
aktiviteten er angivet. Det er f.eks. ikke nok blot at skrive ’Netværksarrangement’. Alle udgifter forbundet med aktiviteten bør opgives. Herunder angiv antal frivillige og deltagere.
    - **Hyppighedaf aktiviteten:** Er der tale om en tilbagevendende aktivitet, angives
antallet af aktiviteter i tildelingsåret.
    - **Forventetdeltagerantal:** Af budgettet skal det fremgå hvor mange deltagere, der
forventes at deltage. Det skal af budgettet tydeligt fremgå om det opgivne
forventede deltagerantal er pr. aktivitet eller et samlet antal.
- **Sammenlignelighed:**
    - **Budgettetskal kunne sammenlignes med et senere regnskab:** I forbindelse med kravet om
tilbagemelding om brug af midler, skal foreningen indsende et regnskab som har
overordnede samme struktur og opbygning som det tidligere indsendte
budget.

## Når du søger

###

                                    Følgende skal oplyses i forbindelse med ansøgningen

Følgende skal oplyses i forbindelse med ansøgningen

- Kontaktoplysninger på kontaktperson fra foreningen/organisationen.
- Foreningens formål
- Hvilken målgruppe retter jeres aktiviteter sig
primært mod?

    - Skriv minimum én af målgrupperne: Sygdomsramte,
udsatte eller marginaliserede borgere - f.eks. misbrugere, vanskeligt stillede
børn og unge, handicappede, sindslidende, ensomme, flygtninge og indvandrere,
pårørende
- Beskriv kort målgruppen og hvordan målgruppen er
socialt udsat jf. denne puljes formål.
- Beskriv hvilken forskel jeres aktiviteter
forventes at gøre for målgruppen.
- Hvor mange borgere fra Assens Kommune forventes
at benytte sig af den/de aktiviteter, der søges støtte til?
- Beskriv jeres arbejde med at inkludere borgere,
som endnu ikke er aktive i jeres forening.
- Hvor mange penge søger I om?
- Beskriv aktiviteten/indsatsen så detaljeret som
muligt (fx hyppighed, antal deltagere etc.). Søges der støtte til flere
aktiviteter, beskrives de enkeltvis.
- BUDGET: Vi beder jer medsende et detaljeret
budget. Læs om "Det gode budget" på hovedsiden for pulje til
frivilligt socialt arbejde.
- Angiv hvis foreningen modtager støtte fra andre
– herunder Assens Kommune (puljer, tilskud) eller fonde.
- Angiv foreningens formue på ansøgningstidspunktet
- Hvis foreningens frivillige har direkte kontakt
med børn under 15 år, eller færdes fast blandt børn og unge under 15 år, skal
foreningen angive, om den har indhentet børneattester på de frivillige.

###

                                    Hvad kan der søges tilskud til ?

Nedenstående
kriterier vil indgå i vurderingen af, hvorvidt en ansøgning om midler helt
eller delvist imødekommes:

- Der
gives tilskud til indsatser eller aktiviteter, som opfylder formålet med
puljen.
- Der
gives tilskud til aktiviteter, som søger at skabe netværk mellem borgere, der
enten selv eller som pårørende, er påvirket af sygdom eller andre udfordringer.
- Der
kan gives støtte til uddannelse og kompetenceudvikling af frivillige, hvor
dette findes relevant.
- Der
kan i et mindre omfang gives tilskud til frivilliges udgifter, hvor det er en
nødvendighed for den frivilliges sociale indsats. F.eks. kørsel til våge- eller
besøgstjenesten i egen bil, hvor brug af offentlig transport er vanskelig.
- Der
kan i begrænset omfang gives midler til materialer – såfremt aktiviteten er
afhængig deraf (f.eks. spil, tegneudstyr eller lign.).
- Der
kan i begrænset omfang gives tilskud til foredrag og lign., forplejning,
fællesspisning og entrébilletter, hvis det i særlig grad medvirker til at
opfylde formålet med denne pulje.

**Beløbsgrænser:**

- Som
udgangspunkt gives der tilskud til én årlig udflugt per medlemsforening.
Medlemsforeninger kan søge om 2000 kr. til en udflugt med op til 50 deltagere,
4000 kr. til en udflugt med op til 100 deltagere og så fremdeles.
- Er
der behov for at leje en handicapvenlig transport til udflugten, bedes der i
ansøgningen specifikt redegøres for behov, antal deltagere samt budget
(udgift/indtægter).

- Der
kan gives tilskud til ferielejre af fleres dages varighed for udsatte børn og
unge. Som udgangspunkt kan der gives tilskud på 1500 kr. pr. barn/ung til
deltagelse i ferielejr.

###

                                    Hvad kan der IKKE søges tilskud til ?

Nedenstående
kriterier vil indgå i vurderingen og kan medvirke til, at ansøgningen helt
eller delvist afvises:

- Der
gives ikke tilskud til honorering af frivillige, f.eks. lønmidler, gaver m.m.
- Sociale
arrangementer udelukkende for foreningens frivillige
- Annoncering,
herunder tryksager og porto. Der kan dog i særlige tilfælde – og i begrænset
omfang – gives dispensation, hvor førnævnte udgør en nødvendighed. F.eks. hvor
formålet er rekruttering af frivillige, som led i match mellem borger og en
frivillig.
- Udgifter
til banko/præmier, julehjælp og generalforsamling m.v.
- Leje
af lokaler og husleje.

###

                                    Hvad indgår i vurderingen ?

Assens Kommunes tilskudsportal, hvor du søger om § 18-midler, finder du her: https://tilskudsportalen-assens.kmd.dk/

**Hvis din forening tidligere har søgt om § 18-midler:**
Du logger ind på tilskudsportalen med den e-mail, du plejer at bruge. Har du glemt dit kodeord, kan du trykke på ”nulstil adgangskode”. Oplever du problemer med oprettelse, så kontakt Assens Kommune på [aktivmedb@assens.dk](mailto:aktivmedb@assens.dk?body=Husk,%20at%20det%20ikke%20er%20sikkert%20at%20skrive%20personlige%20oplysninger%20som%20f.eks.%20helbredsmæssige%20eller%20økonomiske%20oplysninger%20eller%20dit%20cpr-nummer%20i%20en%20almindelig%20e-mail.%20Du%20kan%20skrive%20sikkert%20til%20os%20via%20Digital%20Post%20på%20www.borger.dk.). En forening kan have flere brugere, der kan logge ind i systemet og agere på foreningens vegne.

**Tildelingskriteriernesuppleres af nedenstående vurderingskriterier:**

- En
samlet vurdering af målgruppens behov, formålet med aktiviteten eller
indsatsen, samt deltagernes muligheder for egenbetaling. - Kontinuerlige
sociale indsatser f.eks. ugentlige aktiviteter eller aktiviteter, der på sigt
bliver kontinuerlige, prioriteres højere end enkeltstående arrangementer.
- Ansøgers
arbejde for at inkludere borgere, som endnu ikke er medlem af en forening eller
organisation, i foreningens eller organisationens aktiviteter.

- Det
vægtes positivt, hvis flere foreninger og/eller organisationer går sammen om en
indsats eller aktivitet i henhold til puljens formål. Dette kan f.eks. være
udflugter, foredrag eller lign.

- Har
ansøger mere end tre gange det ansøgte beløb i likvid formue og kan der ikke
redegøres for, hvad disse midler eventuelt er hensat til, kan dette medvirke
til, at ansøgningen afvises.

###

                                    Indsatsområder

Der
kan gives indtil 100.000 kr. årligt til flerårige projekter til særlige
indsatsområder, hvor der er indgået samarbejde mellem frivillige sociale
organisationer og velfærdsinstitutioner i kommunen. Det kunne være unges
trivsel, demens eller andet. Det kræver en samarbejdsaftale mellem den
frivillige sociale forening og en velfærdsinstitution. Det politiske udvalg
kan tilkendegive fokus for indsatsområdet inden ansøgningsfristen åbnes.

Fagudvalget har udpeget: ” at fremme børn og unges mentale trivsel” som indsatsområde for 2026 og 2027.

###

                                    2-årigt tilskud

Tilsagn om støtte
fra hovedpuljen er som udgangspunkt for 1 år ad gangen. Det er dog også muligt
at søge om et 2-årigt tilskud.

Dette mulighed
henvender sig til ansøgere, der har behov for at sikre en kontinuitet og
forudsigelighed i den økonomiske støtte.

For at komme i
betragtning til dette, skal ansøger i en årrække have haft en solid
organisering, og ansøger skal kunne dokumentere, at indsatser og aktiviteter
har haft god effekt for én eller flere af målgrupperne jf. formålet med puljen.

Tildeles ansøger
ikke 2-årigt tilskud, behandles ansøgningen automatisk til et 1-årigt tilskud.

2-årigt tilskud
er betinget af, at den overordnede ramme for støtte til frivilligt socialt
arbejde ikke reduceres væsentligt.

*Særligt foransøgere til flerårige tilskud*

Ansøgere skal vedlægge et budget for begge år, og modtagere
af 2-årigt tilskud skal indsende regnskab og redegørelse for det forgange år,
inden midler for det kommende år udbetales. Det er først muligt at søge om et
flerårigt tilskud igen, når den 2-årige periode er ophørt.

###

                                    Straks-puljen

Der afsættes
50.000 kr. pr. kalenderår fra den samlede pulje til en såkaldt ’straks-pulje’.

Formålet med
denne pulje er at støtte nyopståede initiativer og behov, som opstår uden for
ansøgningsmuligheden til hovedpuljen.

Straks-puljen
kan løbende søges hen over kalenderåret, og der kan maksimalt søges om 5.000
kr. pr. ansøger.

Ansøgningerne
behandles administrativt ud fra de politisk vedtagne kriterier, og der kan
forventes svar senest 6 uger efter, at ansøgningen er modtaget. Det politiske
udvalg orienteres løbende om tildelingerne.

Ansøger skal
indsende en kort redegørelse til Assens Kommune for, hvordan midlerne er brugt.

Uddeles alle
midlerne fra straks-puljen ikke, overføres midlerne til det kommende års
hovedpulje.

Det
er muligt at søge straks-puljen fra 1. januar 2025.

###

                                    Øvrige krav

- **Skriftlig tilbagemelding** Tilskudsmodtager skal senest den 1. april i året efter tilskudsåret indsende et revideret regnskab samt en redegørelse for brug af midler. Ansøger bedes anvende samme regnskabsskema, som ved ansøgningen samt skrive en kort prosatekst om, hvordan midlerne er blevet brugt. Herunder hvilken effekt indsatsen har haft i forhold til puljens formål. Billeder kan supplere afrapporteringen.

Tilbagemeldingen indsendes ved at udfylde en elektronisk formular som du finder her: [Tilbagemelding vedr. brug af §18-midler.](https://tilskudsportalen-assens.kmd.dk/ "Tilbagemelding vedr. brug af §18-midler.") Det er muligt at vedhæfte bilag.

- Ændres målgruppens behov, er der mulighed for at ansøge om at omdisponere de tildelte midler. Dette gøres ved at sende en redegørelse samt nyt budget til aktivmedb@assens.dk Henvendelsen skal ske inden aktiviteten, eller indsatsen har fundet sted.
- Benytter ansøger ikke (hele eller dele af) de tildelte midler til de aktiviteter, der jf. tildelingsbrevet er bevilliget midler til, skal midlerne tilbagebetales. F.eks. i forbindelse med aflyste aktiviteter, eller hvis deltagerantallet har været mindre end forventet på en udflugt.
- Der er en bagatelgrænse for tilbagebetaling på 2.000 kr. i forbindelse med afrapporteringen for tildelingsåret 2025 og fremadrettet.
- Kontakt [aktivmedb@assens.dk](mailto:aktivmedb@assens.dk?body=Husk,%20at%20det%20ikke%20er%20sikkert%20at%20skrive%20personlige%20oplysninger%20som%20f.eks.%20helbredsmæssige%20eller%20økonomiske%20oplysninger%20eller%20dit%20cpr-nummer%20i%20en%20almindelig%20e-mail.%20Du%20kan%20skrive%20sikkert%20til%20os%20via%20Digital%20Post%20på%20www.borger.dk. "aktivmedb@assens.dk") for at få oplyst procedure for tilbagebetaling.
- Eventuelt tilbagebetalte midler vil indgå i næstkommende tildelingsrunde.

## Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til login på tilskudsportalen, spørgsmål til din ansøgning eller vedrørende brug af midler, bedes du kontakte Assens Kommune [aktivmedb@assens.dk](mailto:aktivmedb@assens.dk?body=Husk,%20at%20det%20ikke%20er%20sikkert%20at%20skrive%20personlige%20oplysninger%20som%20f.eks.%20helbredsm%C3%A6ssige%20eller%20%C3%B8konomiske%20oplysninger%20eller%20dit%20cpr-nummer%20i%20en%20almindelig%20e-mail.%20Du%20kan%20skrive%20sikkert%20til%20os%20via%20Digital%20Post%20p%C3%A5%20www.borger.dk. "aktivmedb@assens.dk") eller [64 74 63 17](tel:64%2074%2063%2017 "64 74 63 17").

Husk at angive foreningens navn og CVR-nummer.

Bemærk: Grundet efterårsferie vil der være begrænset hjælp i uge 42.

## Charlotte Wiwel

Udviklingskonsulent

Kultur og Sekretariat

[64 74 63 17](tel:+4564746317 "64 74 63 17")
