Sæler (Gul 3)

Spættet sæl

Den spættede sæl er vidt udbredt og er almindelig i de fleste danske farvande.  Det er den eneste sæl, der yngler fast i Danmark. Den lever nær kyster som har uforstyrrede sandbanker, revler og småøer, hvor sælen kan hvile sig. Den kendes ved sin lysegrå eller gråbrune pels med et mørkt plettet mønster. Pelsen på maven er lysere. Dog er hver enkelt sæls pels forskellig, deres pelsfarve varierer og mønsteret er unikt for hver enkelt sæl. Den har et rundt hoved med en kort snude, der ofte beskrives hundelignende. Den spættede sæl vejer som regel 80-125 kg og har en længde på 1,5-2 meter. Kønnene ligner hinanden, blot er hunnen lidt mindre end hannen. 

Spættede sæler.

Den spættede sæl har et op til 4 cm tykt spæklag rundt om kroppen. Fedtet hjælper sælen med at holde varmen i det kolde vand. Samtidig gør fedtet det nemmere for sælen at holde sig flydende og dermed spare energi.  Den gode flydeevne kan tydeligt iagttages, når sælen ligger i overfladen og kigger nysgerrigt på os.

Spættet sæl.

Den spættede sæl udnytter sine gode svømme- og dykkeevner til at jagte fisk. En voksen spættet sæl kan spise op til 5 kg fisk om dagen. Menukortet er bredt - den æder de fisk, der er, hvor den lever. Sælen tygger ikke maden, men sluger den hel eller flår den i stykker, der er små nok til at sluge.

Spættet sæl er så godt tilpasset til livet i vandet, at den kan sove i vandet. Tyngdekraften får den sovende sæl til langsomt at synke ned, men sælen kommer automatisk op til vandoverfladen hvert 5-6 minut for at trække vejret - uden at vågne. På trods af sin evne til at sove i vandet, er den hele året afhængig af at kunne komme på land. Her tilbringer den 25% en fjerdel af sin tid. Det gør den for at hvile, yngle og fælde sin pels. Det er især i sommermånederne fra juni til august/september i forbindelse med yngletiden og fældningen af pelsen, at den spættede sæl er knyttet til land.

Spættede sæler.

Det er ikke ualmindeligt at se sælunger, der ligger alene på strandbredden og hyler, disse sælunger er næsten aldrig blevet forladt. Moren er ude at finde føde, og ungen kan være ladt alene i flere timer. Man skal derfor lade sælungerne være, da menneskers færden i nærheden af ungen kan gøre, at moren ikke vender tilbage til ungen.

Gråsæl

Gråsælen er Danmarks største rovdyr. Den er letgenkendelig på sin store størrelse, og hesteagtige hoved. Den har en lang snude og en lige næseryg, og i modsætning til den spættede sæl, går dens snude i ét med panden. Hannens pels er mørkegrå med få lyse pletter, hvor at hunnens pels er lysere grå og har mørke pletter. Hannen er oftest dobbelt så stor som hunnen og kan veje op til 300 kg og blive mere end to meter lang.

Gråsæl.

Gråsælen er at finde hele året på uforstyrrede områder langs kysterne, derudover kan den også ses på klipper, kystområder på øer, revler og sandbanker. Tidligere var gråsælen helt almindelig i de danske farvande, men intensiv jagt gjorde at arten blev udryddet helt her i landet. I løbet af de sidste 15 år er arten genindvandret, og antallet af gråsæler i Danmark er steget. Dog er det kun få gråsæler der yngler i Danmark, kun 5-10 hunner føder unger hvert år. Når ungen bliver født, er den ca. en meter lang og vejer 10-20 kg. Ungen er de første 2-3 uger bundet til land, da den fødes med en hvis uldpels, som ikke er vandskyende.

Om foråret tilkæmper hannerne sig til et harem af 5-10 hunner. Det er kun, de største og stærkeste hanner der kæmper, og derfor parrer hannerne sig sjældent før 7-8 års alderen, hvor de begynder at være store nok til at udfordre de ældre hanner. Hannerne forsvarer og vogter over sit harem i yngleperioden, dette kan ofte føre til voldsomme kampe.

Gråsælunge.

Info på kort

På kortet herunder kan du finde flere oplysninger om øens natur og kultur. Det første du skal gøre er at klikke på ”Aktiver kortet”. Herefter kan du trykke på de enkelte punkter og en ny side åbner op med den info, som er skrevet om netop det punkt, du har valgt.

Ved at trykke på pilen under minusset, kan du se din egen placering på kortet.