Skip til hoved indholdet
    Hjem Erhverv Medarbejdere og rekruttering Fastholdelse af dine medarbejdere Fastholdelse

Fastholdelse

Se i filmen - på under 3 minutter - hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at fastholde syge medarbejdere.

Hvis din medarbejder er truet på sin arbejdsevne, dvs. på vej til at blive sygemeldt, har Assens Kommune nogle tilbud, der kan hjælpe dig med at forebygge en sygemelding.

Jobcentrets fastholdelsesafdeling og Virksomhedsservice har forskellige tilbud i forhold til eks. mentor, undervisning, vejledning & rådgivning, personlig assistance, hjælpemidler eller indretning af arbejdspladsen efter reglerne om de handicapkompenserende ordninger og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Her på siden finder du også selvbetjeningsløsninger til:

  • Arbejdsgivers erklæring om sygedagpenge (DP 206A)
  • Refusion af dagpenge
  • Aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om refusion af løn eller dagpenge ved sygdom (DP 211)

OBS: Ved spørgsmål til refusion af løn eller dagpenge ved sygdom henvises til Team Ydelse på telefon 64 74 75 14.

Hvis du som arbejdsgiver eller selvstændig har brug for hjælp til anmeldelse af sygefravær på www.virk.dk, bedes du kontakte NemRefusion, på telefon: 44607213 eller E-mail: support@nemrefusion.dk

Såfremt du har spørgsmål omkring økonomi kan du som arbejdsgiver med fordel kontakte Jobcenterets Virksomhedsservice på 6474 7000 alle hverdage, og bede om at komme i kontakt med Ydelsescenteret.

OBS: Ved spørgsmål til refusion af løn eller dagpenge ved sygdom henvises til Team Ydelse på telefon 64 74 75 14

Virksomhedsservice har flere forskellige muligheder for at hjælpe med opkvalificering. Kontakt os blandt andet for at høre mere om:

Fast Track

Fast track giver blandt andet arbejdsgiver såvel som medarbejder mulighed for at få hurtigere støtte i forbindelse med sygefravær, der forventes at vare over 8 uger.

Delvis syge- eller raskmelding

Delvis sygemelding bruges til en medarbejder, som i en periode er delvist fraværende fra sit arbejde på grund af behandlinger, eller hvis medarbejderen på grund af sygdom kun kan klare en del af sit normale arbejde.

Fastholdelsesfleksjob

Med et fastholdelsesfleksjob kan virksomheden beholde medarbejdere på trods af en varig begrænsning i arbejdsevnen. I et fastholdelsesfleksjob er arbejdsopgaver og tempo tilpasset medarbejderens formåen, og arbejdstiden kan være helt ned til få timer om ugen. Virksomheden udbetaler kun løn for den arbejdsindsats, som den fleksjobansatte reelt yder.

Hjælpemidler og indretning af arbejdsplads.

Små ændringer på arbejdspladsen kan gøre en stor forskel. Jobcentret kan yde tilskud til arbejdsredskaber og mindre tilretninger af arbejdspladsen, der kompenserer for medarbejderens begrænsning i arbejdsevnen. Begrænsningerne kan både være af fysisk, psykisk eller social karakter.

§ 56 aftale - kritisk sygdom

Hvis en medarbejder får øget fravær på grund af en kronisk eller langvarig sygdom, kan jobcentret hjælpe, så medarbejderens fravær ikke belaster virksomheden.

Arbejdsgivers erklæring om sygedagpenge (DP 206A)

Disse bilag får du brug for til erklæringen:

  1. Kopi af skriftlig indsigelse om anmeldelse/dokumentation
  2. Bemærkninger til lønmodtagerens erklæring
  3. Redegørelse for ikke/delvist udbetalte sygedagpenge
  4. Yderligere oplysninger til belysning af sagen
  5. Evt. skriftlige vidneerklæringer
  6. Evt. personalecirkulære/firmaregulativ

Refusion af sygedagpenge

Det får du brug for:

  1. Rettigheder til at anvende NemRefusion (Kontakt din NemLogin administrator i virksomheden, hvis du er i tvivl om dine rettigheder)
  2. CPR-nummer på den sygemeldte medarbejder
  3. Information om ansættelses- og lønforhold for den sygemeldte medarbejder

Sådan gør du:

  1. Log på og vælg rolle (arbejdsgiver, selvstændig eller a-kasse)
  2. Vælg [Sygdom] i venstremenuen
  3. Udfyld de relevante oplysninger om den sygemeldte (CPR-nummer, ansættelses- og lønforhold mv.)
  4. Anmod evt. om refusion
  5. Underskriv digitalt, hvorved indberetningen sendes til kommunen

Aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om refusion af løn eller dagpenge under sygdom (DP 211)

Det får du brug for til at lave aftalen:

  1. Oplysninger om lønmodtagers arbejds- og helbredsforhold
  2. Du skal vedhæfte kopi af indlæggelsesseddel eller skrivelser fra sygehus/behandlingsinstitution ved ansøgning om midlertidig aftale

Virksomhedsservice

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Telefontider

Virksomhedsservice hjælper din virksomhed med rekruttering, opkvalificering og arbejdsfastholdelse.

OBS: For kontakt vedr. sygedagpengerefusion kontaktes Team Ydelse på tlf: 64 74 75 14.
Du kan også bestille en tid til at blive ringet op af en medarbejder fra sygedagpenge.
Link til tidsbestilling.

Leder af Virksomhedsservice: Anders Barkholdt

Team Ydelse

Assens Rådhus

Telefontid i Team Ydelse

Åbningstid for personlig betjening i Team Ydelse (kræver tidsbestilling)

Ring 64 74 75 14 for kontakt vedr. sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller bestil tid her.

Ring 64 74 75 15 for kontakt vedr. kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, revalideringsydelse, supplement til brøkpension.

Team Ydelse varetager behandling af ansøgninger og udbetalinger af forsørgelsesydelser (Kontanthjælp, Sygedagpenge, Ressourceforløbsydelse, Selvforsørgelses- hjemrejse eller overgangsydelse og Uddannelseshjælp). Team Ydelse behandler desuden ansøgninger om enkeltydelser.

 

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Nyttige links