Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Høring af forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til Lokalplan 1.2-25 – Aflastningsområde i Assens

Den 26. november 2025 godkendte Assens’ byråd forslaget til Kommuneplantillæg nr. 3, og den 2. december godkendte Miljø, Teknik og Planudvalget forslaget til Lokalplan 1.2-25. De to planforslag gør det muligt at etablere et nyt aflastningsområde ved Dalvænget og Stejlebjergvej i Assens.

Både forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 og forslag til Lokalplan 1.2-25 er i 8 ugers offentlig høring fra den 3. december 2025 til den 28. januar 2026.

Planforslagene gør det muligt at etablere et område til større udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper og blandt andet en vaskehal. Den minimale butiksstørrelse er i lokalplanforslaget angivet til 750 m2, og den maksimale butiksstørrelse er 7.500 m2. Dette tillader butikker i boksbutikssegmentet.

Butikstyperne vil blive tilpasset den nuværende rollefordeling mellem de eksisterende butikker i Assens’ bymidte og de eksisterende butikker omkring Dalvænget.

Plan

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links