Ansøgning om husdyrgodkendelse Vonebjergvej 4, 5620 Glamsbjerg
Assens Kommune har modtaget ansøgning om husdyrgodkendelse af husdyrbruget beliggende Vonebjergvej 4, Hesle, 5620 Glamsbjerg.
Der søges om godkendelse til produktion af slagtekyllinger i et nyt staldanlæg bestående af tre kyllingestalde á 27 x 115 meter, der hver forsynes med opsamlingsbeholder, varmevekslere og fodersiloer. Produktionsarealet i staldanlægget til kyllingerne er på i alt 9.000 m2.
Projektet er omfattet af en vurdering af virkningerne på miljøet, hvilket betyder, at ansøgningen skal offentliggørelse. Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet, stille spørgsmål, kommentere og bidrage til sagens oplysning – til dette er der frist til fredag den 22. august 2025. Herefter vil kommunen starte sagsbehandlingen med vurdering af virkningerne på miljøet. Udkast til godkendelse vil senere blive offentliggjort med en 30 dages høringsfrist, hvor enhver igen gives mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og bidrage med bemærkninger til kommunens udkast til afgørelse.
Ansøgningsmaterialet kan ses nedenfor.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Team Landbrug, Miljø og Natur, Landbrug på tlf. 64 74 75 11 eller mail landbrug@assens.dk.
Miljø og Natur
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.