Skip til hoved indholdet

Samkørsel

Assens Kommune og FDM’s ”Ta Med”-app

”Ta’ Med” er en gratis app, der gør det let for dig at finde andre at dele køreturen med, uanset om du er passager og ønsker et lift, eller chauffør og ønsker at tilbyde et lift.

Men ud over det praktiske i at dele bilen, så er der rigtig mange fordele ved samkørsel som f.eks.

  • Du skåner miljøet ved at udlede mindre CO2
  • Du sparer en masse penge
  • Du lærer dine naboer, medstuderende og kollegaer meget bedre at kende
  • Du reducerer trængsel på vejene
  • ..og en masse andre goder, du kan selv fortsætte listen...

Assens Kommune har i efteråret 2023 gentegnet og udvidet samarbejdsaftalen med FDM og deres samkørsels app, ”Ta’ Med”. En del af aftalen er nu at alle virksomheder og uddannelsesinstitutioner i kommunen kan få hjælp til at få oprettet en gratis samkørsel-klub i app’en. En samkørsels-klub gør det endnu nemmere at finde nogen at køre sammen med, som arbejder eller går i skole samme sted som én selv. Hvis du ønsker en klub til din virksomhed eller uddannelsesinstitution, så tag endelig kontakt til os. Du kan også skrive direkte til tamed@fdm.dk. Husk at fortælle at du arbejder eller studerer i Assens Kommune. 

”Ta’ Med” er gebyrfrit, og betaling sker automatisk til chaufføren. Er I nogle der kører ofte sammen og f.eks. skiftes til at køre og derfor ikke ønsker betaling fra hinanden, kan dette også vælges i appen. Derudover er det let at kombinere app’en med rejser med tog og bus, da du kan aktivere rejser med kollektiv trafik i app’en, og dermed lave kombinationsrejser…. Og så er der efter hver tur mulighed for at vinde fede præmier som f.eks. tilskud til kørsel, gavekort og chokolade.

Studerende med ungdomskort til den kollektive trafik har en ekstra fordel. De kan som passagerer få refunderet de første 25 km af hver tur, samtidig med at chaufføren fortsat modtager betaling for turen.

Læs mere på: Samkørsel - Ta'Med fra FDM gør det nemt at finde kørelejlighed

 

Ønsker I flere informationer?

Assens Kommune ser samkørsel som et supplement til den kollektive trafik og en vigtig del af den grønne omstilling.

Derfor vil vi rigtig gerne samarbejde med både virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og lokalråd om at fremme samkørsel. Hvis I derfor har nogle spørgsmål eller ønsker gode råd til hvordan i kan starte samkørsel op hos jer, så ring endelig til Vej og Trafik 64 74 75 08 eller send en mail til vejogtrafik@assens.dk, så hjælper vi jer gerne videre i processen.

Har du brug for at benytte letbanen i Odense, finder du alt hvad du behøver at vide her.

Kommer du i bil til Odense, er det en god idé at parkere på p-pladsen ved stationen "Parkering Odense Syd (Odense letbane)", hvor du finder 1500 gratis p-pladser. Kør af ved motorvejsafkørsel 50.

Trafik

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links