---
title: "Rygning/snus/e-cigaretter"
description: "Vil du gerne stoppe med at ryge, bruge snus eller e-cigaretter?"
date: "2025-10-16"
created: "2023-09-26"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                    [Sundhed og Forebyggelse](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse)

                    [Rygning/snus/e-cigaretter](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse/rygningsnuse-cigaretter)

                [Rygning/snus/e-cigaretter](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse/rygningsnuse-cigaretter/rygningsnuse-cigaretter)

# Rygning/snus/e-cigaretter

Der er fem gange større chance for at stoppe med røg og nikotin, hvis man får professionel hjælp til det.

 Af alle dem, der forsøger at stoppe uden støtte, vil kun mellem tre og fem procent være røg og nikotinfri efter et år. Dine chancer for at blive fri for røg og nikotin øges markant, hvis du får den rette hjælp. Det anbefales at kombinere flere metoder og værktøjer - for eksempel et stop kursus og brug af nikotinerstatningsprodukter eller anden medicinsk støtte.

Det er svært at holde op med at ryge - også selvom du er fast besluttet. Og selv om du ved, at du får et længere og sundere liv med langt mindre risiko for alvorlige sygdomme, når du kvitter røgen og nikotinen.

Chancen for et succesfyldt stop bliver mangedoblet, hvis du får støtte undervejs. Derfor tilbyder Assens Kommune dig gratis stopvejledning efter Kræftens Bekæmpelses stop-koncept. Tilbuddet henvender sig til dig der ryger og dig, der bruger snus eller e-cigaretter.

Kurset er gratis for alle borgere i Assens Kommune, og kræver ingen særlige forudsætninger, kun at du har et ønske om at sige farvel til røg, damp og nikotin.

Der vil være mulighed for tilskud til nikotinerstatning, som kan støtte dig igennem de første uger af dit stop.

## Assens Kommune kan tilbyde:

- [Rygestop i grupper](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/8212b11b-82c4-4f74-8385-e9250fa1dc2a "Rygestop i grupper")
- [Individuelt rygestop](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/3ba6f381-1dba-4e11-9c77-6a62774d2ade "Individuelt rygestop")
- [Kvit nikotin for unge](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/9e20c892-92a2-480e-89ae-7244bccf224a "Kvit nikotin for unge")

                            [Test om du er motiveret for rygestop](https://stoplinien.dk/kom-i-gang/hvor-motiveret-er-du)

## Sundhedskonsulent Luise Hyldekilde Andersen

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 70 14](tel:64%2074%2070%2014)

[51 29 47 08](tel:51%2029%2047%2008)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/5b2601d9-101d-4d43-9cdc-bf51583e2e71/)
