---
title: "Kvit nikotin for unge"
description: "Snus, tyggetobak, puff bars, e-cigaretter og nikotinposer"
date: "2026-09-28"
created: "2023-09-26"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Sundhed og omsorg](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg)

                    [Sundhed og Forebyggelse](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse)

                    [Rygning/snus/e-cigaretter](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse/rygningsnuse-cigaretter)

                [Kvit nikotin for unge](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse/rygningsnuse-cigaretter/kvit-nikotin-for-unge)

# Kvit nikotin for unge

Er du ung mellem 15-25 år, bosat i Assens Kommune, og har brug for hjælp til at holde op med at ryge, dampe eller bruge røgfrie nikotinprodukter som fx snus, så kan du få gratis hjælp hos sundhedskonsulenterne.

Ring eller SMS til sundhedskonsulent Luise Hyllekilde Andersen på tlf. 64 74 70 14 eller sms på 51 29 47 08.

## **Kvit**

Kvit er en app til dig, som vil teste dit forbrug eller ønsker at blive røg- og nikotinfri.

Kvit er fyldt med viden, støtte og gode råd. Så uanset om du vil starte et ryge- eller nikotinstop eller blot blive klogere på nikotinprodukter, kan du bruge Kvit.

Hent Kvit i Google Play eller App Store, opret dig som bruger, og så er du i gang!

Læs mere her: [Kvit](https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/tobak-og-nikotin/rygestop-og-nikotinstop/kvit/ "Kvit")

## **STOPlinien**

STOPlinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning til dig der overvejer eller har besluttet at komme ud af din afhængighed – eller som ønsker at vedligeholde et igangværende nikotinophør.

De har åbent mellem kl. 10-20 mandag til torsdag og fredag kl. 10-16.

Ring [80 31 31 31](tel:+4580313131) eller send en SMS med teksten RYGESTOP eller SNUSFRI til 1231, hvis du vil ringes op af en rygestoprådgiver fra STOPlinien.

- [Stoplinjen](https://stoplinien.dk/)

https://stoplinien.dk/

## Bryd Nikotinkæden

Bryd nikotinkæden er et projekt i Assens Kommune, hvor vi udvikler og tilbyder stopforløb til unge, der gerne vil have hjælp til at komme ud af deres nikotinvaner.

I samarbejde med ungdomsuddannelserne i Assens Kommune, tilbyder vi stopforløb i skoletiden. Her kan unge, der bruger et nikotinprodukt fx cigaretter, snus, nikotinposer, vapes eller andet, få støtte til at ændre deres vaner sammen med andre unge.

Forløbene foregår i trygge rammer og har fokus på fællesskab, støtte og på at give den unge redskaber til at få mere kontrol over nikotinen.

Som en del af projektet arbejder vi også med forældre, fagpersoner og andre voksne omkring de unge. Målet er at give de voksne viden og redskaber til bedre at forstå unges nikotinbrug og støtte den unge, når han eller hun gerne vil stoppe.

Har du som ung spørgsmål om nikotin, eller er du interesseret i et stopforløb, er du altid velkommen til at kontakte os. Forældre, fagpersoner og andre voksne omkring unge er også velkomne til at kontakte os, hvis de har spørgsmål eller ønsker mere information om, hvordan de bedst kan støtte en ung.

Projektet er et udviklingsprojekt støttet af Sundhedsstyrelsen og løber frem til udgangen af 2027.

Ring eller skriv en sms til Sundhedskonsulent Luise Hyllekilde Andersen tlf.: 5129 4708 eller Sundhedskonsulent Claus Palmer Rohold tlf.: 2164 7086.
![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/e31453c0-1853-4243-aba3-a05633952e1c?width=800)

## Sundhedskonsulent Luise Hyldekilde Andersen

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 70 14](tel:64%2074%2070%2014)

[51 29 47 08](tel:51%2029%2047%2008)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/5b2601d9-101d-4d43-9cdc-bf51583e2e71/)
