Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Økonomi og ydelser Kontanthjælp

Kontanthjælp

Du skal kontakte Jobcenter Assens FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

Er du under 30 år med en uddannelse, og kan du ikke forsørge dig selv, kan du få kontanthjælp

Kontanthjælp er en økonomisk hjælp i perioder, hvor du på grund af ledighed eller sygdom ikke kan forsørge dig selv eller din familie.

Du skal kontakte Jobcenter Assens FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

Artikler fra Borger.dk

Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:

  • du er under 30 år
  • du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder.

Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde m.v. og aktivt søge job.

Du skal søge job intensivt

Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.

Senest en uge efter din første henvendelse til kommunen om hjælp indkalder kommunen – jobcentret – dig til den første samtale.

Herefter skal du til to yderligere samtaler. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.

Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Opfølgning på din jobsøgning

Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem. 

Beskæftigelsesrettet indsats, når du får kontanthjælp

Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter seks måneder blive mødt med krav om deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats. Mens du deltager i indsatsen, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.

Det kan fx være beskæftigelsesrettede tilbud, hvor du skal arbejde for din kontanthjælp i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.

Du kan også få andre tilbud, fx ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp, bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.

Formidling af job og aftaler om jobsøgning

Når det er relevant, skal dit jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:

  • du er under 30 år
  • du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • kommunen vurderer, du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.
Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Hvis du er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til straks at få en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer

Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter seks måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.

Indsats rettet mod arbejde

Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.

Tæt opfølgning på din indsats

Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud m.v., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest seks måneder. Hvis du efter seks måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde. 

Har du været indlagt med psykisk lidelse?

Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder. Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Har du siddet i fængsel?

Hvis sidder i fængsel, kan du få tilknyttet en udslusningskoordinator. Kommunen tilknytter en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge dit udslusningsforløb. Udslusningskoordinatoren skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

For at få kontanthjælp på ungesats skal du opfylde alle betingelserne:

  • du er under 30 år
  • du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
Din første samtale med kommunen

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp på ungesats.

Størrelsen af kontanthjælpen afhænger bl.a. af, om du er fyldt 25 år, og om du har forsørgelsespligt over for børn.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til dine egne eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone. Dog ses der ved beregningen af kontanthjælp bort fra 30,37 kr. (2024) pr. udført arbejdstime, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen også bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Aktivitetstillæg

Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat, kan du få et tillæg ud over kontanthjælpen i de uger, hvor du enten deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Tillægget kaldes et aktivitetstillæg. Hvis du på grund af din situation ikke kan deltage i tilbud – fx ved alvorlig sygdom – kan du få aktivitetstillæg alligevel.

Du kan som udgangspunkt få aktivitetstillægget, når du har fået kontanthjælp i 3 måneder.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er jobparat
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er jobparat

Persontype

2023 

 2024
Under 25 år, hjemmeboende 3.715  3.834
Under 25 år, udeboende 7.699   7.945
25-29 år, hjemmeboende 3.715  3.834
25-29 år, udeboende 7.699   7.945
Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud 10.615   10.955
Enlige forsørgere under 30 år
15.172   15.658
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge 11.944   12.326
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere 15.874   16.382
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende 11.944   12.326
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat

Persontype

 2023 2024 
Under 25 år, hjemmeboende  3.715 og ingen aktivitetstillæg  3.834 og ingen aktivitetstillæg
Under 25 år, udeboende  7.699 og ingen aktivitetstillæg  7.945 og ingen aktivitetstillæg
25-29 år, hjemmeboende  3.715 ekskl. aktivitetstillæg  3.834 ekskl. aktivitetstillæg
25-29 år, hjemmeboende  11.946 inkl. aktivitetstillæg  12.328 inkl. aktivitetstillæg
25-29 år, udeboende  7.699 ekskl. aktivitetstillæg  7.945 ekskl. aktivitetstillæg
25-29 år, udeboende  11.945 inkl. aktivitetstillæg  12.327 inkl. aktivitetstillæg
Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud  10.615 ekskl. aktivitetstillæg  10.955 ekskl. aktivitetstillæg
Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud  15.875 inkl. aktivitetstillæg  16.383 inkl. aktivitetstillæg
Enlige forsørgere under 30 år  15.172 ekskl. aktivitetstillæg  15.658 ekskl. aktivitetstillæg
Enlige forsørgere under 30 år  15.872 inkl. aktivitetstillæg  16.380 inkl. aktivitetstillæg
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge  11.944 og ingen aktivitetstillæg  12.326 og ingen aktivitetstillæg
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere  15.874 og ingen aktivitetstillæg  16.382 og ingen aktivitetstillæg
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende  11.944 og ingen aktivitetstillæg   12.326 og ingen aktivitetstillæg

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvis du modtager en af følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp,
  • kontanthjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse,

er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
  • særlig støtte
  • boligstøtte.

Loftets størrelse afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig, og hvilken ydelsessats du har.

Loftet betyder, at du kan få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke har arbejde ved siden af hjælpen. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld hjælp i form af en af følgende ydelser.

  • uddannelseshjælp
  • kontanthjælp
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
  • overgangsydelse

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste tre måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det hjælper dig med at holde fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.

Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Tilbud til dig der er jobparat eller aktivitetsparat.

Se mere om bisidder, aktindsigt og klagevejledning.

Ansøgning om befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning

Det får du brug for til din ansøgning:

  1. Dokumentation i form af indkaldelsesbrev eller anden relevant dokumentation 

Ansøgning om hjælp til forsørgelse

Du skal kontakte Jobcenter Assens eller Ungeenheden FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

Det får du brug for til din ansøgning:

  1. For at vi kan behandle din ansøgning, har vi brug for dokumentation for indestående på samtlige af dine konti i pengeinstitut, med posteringer for de seneste tre måneder. Det er vigtigt, at dine kontonumre fremgår af posteringerne.
  2. Derudover har vi brug for dokumentation for årsagen til din ansøgning om hjælp til forsørgelse. Det kan være en kopi af din opsigelse; ophør i midlertidig ansættelse (kontrakt/aftale) eller dokumentation for ophørt uddannelse.
  3. Hvis du har børn i udlandet, skal du vedhæfte fødselsattest eller lignende for dine børn og dokumentere, at du bidrager til forsørgelsen af dem.
  4. Hvis du er tilflyttet fra en anden kommune, hvor du inden for det seneste år har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har vi brug for en samtykkeerklæring fra dig, så vi kan indhente oplysninger om din sag fra din tidligere bopælskommune. Det gælder både oplysninger om dine økonomiske forhold samt om 225 timers reglen.
    Samtykke til indhentning af personoplysninger

Sådan gør du:

  1. Log på og klik på ”Send ansøgning”
  2. Klik på ”Søg om hjælp til forsørgelse”
  3. Læs infosiden om dokumentation og ansøgningsforløbet
  4. Klik på ”Start ny ansøgning”
  5. Udfyld og kontrollér de nødvendige oplysninger samt vedhæft påkrævet dokumentation
  6. Godkend din ansøgning, hvorved den indsendes til kommunen

Send dokumentation på din ydelsessag

Du kan herunder vedhæfte dokumentation til dine ydelsessager, som ikke er færdigbehandlet.
Du kan indsende dokumentation på følgende typer af sager:

  • Kontanthjælp
  • Fleksløntilskud
  • Uddannelseshjælp
  • Selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse
  • Enkeltydelse
  • Danskbonus
  • Særlig støtte
  • Ledighedsydelse under ferie


Det kan være dokumentation, som:

  • vi har efterspurgt
  • du ikke fik vedhæftet, da du tidligere udfyldte en ansøgning
  • du ønsker at erstatte med tidligere indsendt dokumentation.


Hvis vi spørger efter dokumentation til en sag, som allerede er behandlet, har vi sendt dig en besked, som du skal svare direkte på. Det kan du fx gøre under "Beskeder".

Sådan gør du:

  1. Log på og vælg "Dokumentation" i oversigten
  2. Vælg den sag, som du ønsker at sende dokumentationen til

 

Job- og Virksomhedsservice

Assens Rådhus

Ring til os

Telefontid

Åbningstid for personlig betjening

Jobcenter Assens, Job- og Virksomhedsservice, arbejder med forsikrede ledige, jobklare kontanthjælpsmodtagere samt borgere der modtager ledighedsydelse.
Derudover varetager vi Jobbutikken, Virksomhedsservice, Opfølgning på ansatte i fleksjob, Uddannelses- og erhvervsvejledning samt formidling af Danskuddannelse for udlændinge.

Leder af Job- og Virksomhedsservice: Anders Barkholdt

Virksomheder bedes henvende sig til Virksomhedsservice på telefon 6474 7000

Er du fyldt 30 år, og kan du ikke forsørge dig selv, vil du kunne modtage kontanthjælp

Kontanthjælp er en økonomisk hjælp i perioder, hvor du på grund af ledighed eller sygdom ikke kan forsørge dig selv eller din familie.

Du skal kontakte Jobcenter Assens FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

  • du er fyldt 30 år
  • du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
Din første samtale med kommunen

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:

  • du er fyldt 30 år
  • kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for 3 måneder.

Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde m.v. og aktivt søge job.

Du skal søge job intensivt

Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.

Senest 3 uger fra din første henvendelse til kommunen skal du lægge dit cv ind i Jobnet.

Kommunen – jobcentret – indkalder dig til 3 samtaler i løbet af de første 3 måneder. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.

Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Opfølgning på din jobsøgning

Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Sanktion, hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.

Beskæftigelsesrettet indsats, når du får kontanthjælp

Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter 6 måneder blive mødt med krav om deltagelse i en beskæftigelsesrettet indsats. Mens du deltager i indsatsen, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.

Det kan fx være beskæftigelsesrettet tilbud, hvor du skal arbejde for din kontanthjælp i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.

Du kan også få andre tilbud, fx ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp. Bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.

Formidling af job og aftaler om jobsøgning

Når det er relevant, skal dit lokale jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå konkrete aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:

  • du er fyldt 30 år
  • jobcentret vurderer, at du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsøge dig selv inden for 3 måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.
Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Hvis du er fyldt 30 år, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer

Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter 6 måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.

Indsats rettet mod arbejde

Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer, fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.

Tæt opfølgning på din indsats

Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud m.v., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest 6 måneder. Hvis du efter 6 måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.  

Har du været indlagt med en psykisk lidelse?

Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor.

Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder.

Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Har du siddet i fængsel?

Hvis du sidder i fængsel, kan du få tilknyttet en udslusningskoordinator. Kommunen tilknytter en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge dit udslusningsforløb. Udslusningskoordinatoren skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din kontanthjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvis du modtager en af følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp,
  • kontanthjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse,

er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
  • særlig støtte
  • boligstøtte.

Loftets størrelse afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig, og hvilken ydelsessats du har.

Loftet betyder, at du kan få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke har arbejde ved siden af hjælpen. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld hjælp i form af en af følgende ydelser.

  • uddannelseshjælp
  • kontanthjælp
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
  • overgangsydelse

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Størrelsen af kontanthjælpen afhænger bl.a. af, om du har forsørgelsespligt over for børn.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. (2024), for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. (2024). Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone. Dog ses der ved beregningen af kontanthjælp bort fra 29,43 kr. (2023) og 30,37 (2024) pr. udført arbejdstime, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen endvidere bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er fyldt 30 år
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er fyldt 30 år
Persontype 2023
2024 
Fyldt 30 år – forsørger børn  15.874

 16.382 

Fyldt 30 år – andre  11.944  12.326

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste 3 måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det skal sikre, at du har fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.

Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Se mere om bisidder, aktindsigt og klagevejledning.

Her kan du se de forskellige tilbud til dig, der er jobparat eller aktivitetsparat.

Ansøgning om befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning

Det får du brug for til din ansøgning:

  1. Dokumentation i form af indkaldelsesbrev eller anden relevant dokumentation 

Ansøgning om hjælp til forsørgelse

Du skal kontakte Jobcenter Assens eller Ungeenheden FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

Det får du brug for til din ansøgning:

  1. For at vi kan behandle din ansøgning, har vi brug for dokumentation for indestående på samtlige af dine konti i pengeinstitut, med posteringer for de seneste tre måneder. Det er vigtigt, at dine kontonumre fremgår af posteringerne.
  2. Derudover har vi brug for dokumentation for årsagen til din ansøgning om hjælp til forsørgelse. Det kan være en kopi af din opsigelse; ophør i midlertidig ansættelse (kontrakt/aftale) eller dokumentation for ophørt uddannelse.
  3. Hvis du har børn i udlandet, skal du vedhæfte fødselsattest eller lignende for dine børn og dokumentere, at du bidrager til forsørgelsen af dem.
  4. Hvis du er tilflyttet fra en anden kommune, hvor du inden for det seneste år har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har vi brug for en samtykkeerklæring fra dig, så vi kan indhente oplysninger om din sag fra din tidligere bopælskommune. Det gælder både oplysninger om dine økonomiske forhold samt om 225 timers reglen.
    Samtykke til indhentning af personoplysninger

Sådan gør du:

  1. Log på og klik på ”Send ansøgning”
  2. Klik på ”Søg om hjælp til forsørgelse”
  3. Læs infosiden om dokumentation og ansøgningsforløbet
  4. Klik på ”Start ny ansøgning”
  5. Udfyld og kontrollér de nødvendige oplysninger samt vedhæft påkrævet dokumentation
  6. Godkend din ansøgning, hvorved den indsendes til kommunen

Send dokumentation på din ydelsessag

Du kan herunder vedhæfte dokumentation til dine ydelsessager, som ikke er færdigbehandlet.
Du kan indsende dokumentation på følgende typer af sager:

  • Kontanthjælp
  • Fleksløntilskud
  • Uddannelseshjælp
  • Selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse
  • Enkeltydelse
  • Danskbonus
  • Særlig støtte
  • Ledighedsydelse under ferie


Det kan være dokumentation, som:

  • vi har efterspurgt
  • du ikke fik vedhæftet, da du tidligere udfyldte en ansøgning
  • du ønsker at erstatte med tidligere indsendt dokumentation.


Hvis vi spørger efter dokumentation til en sag, som allerede er behandlet, har vi sendt dig en besked, som du skal svare direkte på. Det kan du fx gøre under "Beskeder".

Sådan gør du:

  1. Log på og vælg "Dokumentation" i oversigten
  2. Vælg den sag, som du ønsker at sende dokumentationen til

 

Job- og Virksomhedsservice

Assens Rådhus

Ring til os

Telefontid

Åbningstid for personlig betjening

Jobcenter Assens, Job- og Virksomhedsservice, arbejder med forsikrede ledige, jobklare kontanthjælpsmodtagere samt borgere der modtager ledighedsydelse.
Derudover varetager vi Jobbutikken, Virksomhedsservice, Opfølgning på ansatte i fleksjob, Uddannelses- og erhvervsvejledning samt formidling af Danskuddannelse for udlændinge.

Leder af Job- og Virksomhedsservice: Anders Barkholdt

Virksomheder bedes henvende sig til Virksomhedsservice på telefon 6474 7000

Hvis du er under 30 år, og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan du få uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.

Kontanthjælp er en økonomisk hjælp i perioder, hvor du på grund af ledighed eller sygdom ikke kan forsørge dig selv eller din familie.

Du skal kontakte Team Unge Beskæftigelse eller jobcenteret FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:

  • at du er under 30 år
  • at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
  • at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
De første samtaler med kommunen

Senest en uge efter, du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første af mindst fire samtaler, hvor kommunen skal vurdere, om:

  • du er åbenlyst uddannelsesparat, dvs. at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne
  • du er uddannelsesparat, dvs. at du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse
  • du er aktivitetsparat, dvs. at du ikke kan påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse.

Kommunen har allerede ved den første samtale mulighed for at vurdere, at du er åbenlyst uddannelsesparat. I helt særlige tilfælde kan kommunen også vurdere, at du er aktivitetsparat. I alle andre tilfælde kan kommunen først efter tre måneder vurdere dig som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til et aktivitetstillæg, hvis du deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan du på grund af din situation ikke deltage i tilbud - fx ved alvorlig sygdom - skal du have aktivitetstillæg alligevel. Du kan som udgangspunkt få aktivitetstillægget, når du har fået uddannelseshjælp i 3 måneder

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat
Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat
Persontype 2023
 2024
Under 25 år, hjemmeboende  2.820  2.910
Under 25 år, udeboende  6.545  6.754
25-29 år, hjemmeboende  2.820  2.910
25-29 år, udeboende  6.545  6.754
Forsørger under 30 år med eget barn i hjemmet - uden ret til børnetilskud  9.161  9.454
Enlig forsørger under 30 år
13.090  13.509
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12.
svangerskabsuge
 11.944  12.326
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er forsørgere
 15.874  16.382
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er udeboende
 11.944  12.326
Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat
Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat
Persontype 2023
 2024

Under 25 år, hjemmeboende

 3.714 inkl. aktivitetstillæg
 3.833 inkl. Aktivitetstillæg
Under 25 år, udeboende  7.699 inkl. aktivitetstillæg
 7.945 inkl. Aktivitetstillæg
25-29 år, hjemmeboende  11.944 inkl. aktivitetstillæg
 12.326 inkl. Aktivitetstillæg
25-29 år, udeboende  11.944 inkl. aktivitetstillæg
 12.326 inkl. Aktivitetstillæg
Forsørger under 30 år med eget barn i hjemmet, uden ret til børnetilskud  15.874 inkl. aktivitetstillæg
 16.382 inkl. Aktivitetstillæg
Enlig forsørger under 30 år
 15.874 inkl. aktivitetstillæg
 16.382 inkl. Aktivitetstillæg
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12.
svangerskabsuge
 11.944 og ingen aktivitetstillæg
 12.326 og ingen aktivitetstillæg
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er forsørgere
 15.874 og ingen aktivitetstillæg
 16.382 og ingen aktivitetstillæg
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er udeboende
 11.944 og ingen aktivitetstillæg
 12.326 og ingen aktivitetstillæg

Hvis du deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), er du fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvis kommunen vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, skal du hurtigst muligt i gang med en uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Du bliver derfor bedt om at komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på din uddannelse, skal du i videst mulig omfang arbejde og forsørge dig selv.

Alternativt skal du arbejde for din uddannelseshjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvis kommunen vurderer, at du er uddannelsesparat, vil kommunen hurtigst muligt igangsætte en indsats der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet.

Du kan også få tilbud om en jobrettet indsats uden et uddannelsespålæg, for derigennem at blive mere motiveret og afklaret i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder. Jobrettet indsats er et initiativ, som løber i perioden fra den 1. april 2022 til den 31. december 2023.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal kommunen sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Kommunens indsats bliver tilrettelagt ud fra dine konkrete ressourcer og behov og fortsætter helt frem til din uddannelsesstart. Hvis kommunen vurderer, du har brug for det, kan du:

  • få mulighed for fx at snuse til forskellige uddannelser og få en fornemmelse af uddannelsesmiljøet
  • få anden hjælp af faglig eller social art
  • få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.
Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning.

Når du har haft de første fire samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse ift. uddannelsespålægget.

Du vil få hjælp og støtte i overgangen til uddannelse

For at mindske risikoen for, at du falder fra uddannelsen, vil indsatsen for dig fortsætte helt frem til uddannelsesstart. Samtidig skal din kommune lige op til uddannelsesstart have kontakt med den uddannelsesinstitution, som du skal starte på. For din kommune har pligt til at sikre sig, at du starter på den aftalte uddannelse. Kommunen vil få besked fra uddannelsesinstitutionen, hvis du efter uddannelsesstart er i risiko for at falde fra uddannelsen.

Så længe du ikke er startet på din uddannelse, får du uddannelseshjælp. Når du er startet på uddannelsen, får du SU. Kommunen har dog mulighed for at udbetale uddannelseshjælp i en afgrænset periode, hvis du er startet på uddannelsen, inden SU’en er på plads.

Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager uddannelseshjælp og SU for samme tidsrum, skal du betale uddannelseshjælpen tilbage.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din uddannelseshjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvis kommunen vurderer, du er aktivitetsparat, vil målet for kommunens indsats fortsat være målrettet uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Det gælder også, selvom din kommune vurderer, at du ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.

Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet. For selvom du har særlige udfordringer, skal du sammen med din kommune have et mål om, at du på sigt skal i uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang.

Du kan også få tilbud om en jobrettet indsats uden et uddannelsespålæg, for derigennem at blive mere motiveret og afklaret i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal din kommune sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at du får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Så snart kommunen har vurderet dig som aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at din indsats er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Som aktivitetsparat får du hurtigst muligt en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor dine uddannelsesmål er i fokus. Du vil få støtte og hjælp til at blive klar til at tage en uddannelse, og indsatsen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i din situation og dine udfordringer.

Du kan også få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud m.v., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest seks måneder. Hvis du efter seks måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.  

Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning. Når du har haft de første fire samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse ift. uddannelsespålægget.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din uddannelseshjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hvis du modtager en af de følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp,
  • kontanthjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse,

er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
  • særlig støtte
  • boligstøtte.

Loftets størrelse afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig, og hvilken ydelsessats du har.

Loftet betyder, at du kan få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke har arbejde ved siden af hjælpen. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld hjælp i form af en af følgende ydelser.

  • uddannelseshjælp
  • kontanthjælp
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
  • overgangsydelse

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Du kan klage til kommunen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v. Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Team Unge Beskæftigelse

Skovvej 2b

5610 Assens

Ring til os

Team Unge, Beskæftigelse er for dig, der er under 30 år, og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsuddannelse som for eksempel: tømrer, kontorassistent eller social- og sundhedsassistent. Det kan være en videregående uddannelse, som er en overbygning på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Er du ikke berettiget til kontanthjælp, kan du være berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse er en økonomisk hjælp i perioder, hvor du på grund af ledighed eller sygdom ikke kan forsørge dig selv eller din familie.

Du skal kontakte Jobcenter Assens FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

Hvis du har boet lovligt her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 år og opfylder beskæftigelseskravet, kan du få kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis du ikke kan forsørge dig selv.

Har du boet i riget i kortere tid, kan du få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det hed tidligere integrationsydelse. Du skal opfylde de samme betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som for at modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det vil sige at:

  • du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Du kan læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig, under siderne om kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet

Når din opholdstid i forhold til hjælpen skal beregnes, medregner kommunen de perioder, hvor du har haft folkeregisteradresse her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland), medmindre særlige grunde fører til et andet resultat, fx hvis du ikke har frameldt dig en adresse, du ikke bor på længere.

Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst to måneder pr. kalenderår (fra 1. januar til 31. december) i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold i riget. Det er dog et krav i den forbindelse, at du har beholdt din bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland.

Hvis du har været på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, regnes den periode også som ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor du af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ud over kravet om ophold i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år er der også krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år som betingelse for, at du har ret til kontant- eller uddannelseshjælp.

Du skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis du modtag selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse pr. 1. januar 2019, eller hvis du har ansøgt om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik fra og med denne dato.

Du er som udgangspunkt omfattet af beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 10 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis:

  1. du som udlænding er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland)
  2. du som udlænding eller dansk statsborger har haft et udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder og (gen)indrejser til riget den 1. januar 2008 eller senere - og har haft folkeregisteradresse her i riget med virkning før 1. januar 2008 - og (gen)ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere

Skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet

Opholdskravet og beskæftigelseskravet skal som udgangspunkt ikke opfyldes, hvis du modtog uddannelses- eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019.

Du er dog omfattet af opholds- og beskæftigelseskravet, hvis udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp til dig har været ophørt i to hele sammenhængende kalendermåneder eller derover efter 1. januar 2019 og du igen ansøger om hjælp. I så fald skal du opfylde det forlængede opholdskrav på sammenlagt 9 år ud af de seneste 10 år samt det nye beskæftigelseskrav.

Kravet om, at du skal have opholdt dig lovligt i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet, gælder ikke, hvis du er EU/EØS-borger, i det omfang du efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

Er du dansk statsborger og har opholdt dig i et andet EU/EØS-land i mere end et år, og får behov for hjælp fra det offentlige ved hjemkomsten, kan du i orienteringsbrev til kommunerne af 24. november 2016 læse om de regler, der gælder, herunder at der i forhold til opholdskravet også lægges vægt på den tilknytning, du har til Danmark. Du skal selv give kommunen de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp du har ret til.

Skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet

Satserne fremgår af § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og reguleres hvert år pr. 1. januar.

Enlig forsørger

Person, der forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud: 13.105 kr. pr. måned før skat (2024).

Forsørger

Person, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har ret til ekstra børnetilskud: 9.170 kr. pr. måned før skat (2024).

Ikke-forsørger

Person, der er fyldt 30, samt udeboende under 30 år: 6.553 kr. pr. måned før skat (2024).

Ung hjemmeboende

Person, der er hjemmeboende og under 30 år: 2.823 kr. pr. måned før skat (2024). 

Danskbonus

Hvis du modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og opnår ret til danskbonus i en periode på seks måneder, udgør den 1.705 kr. pr. måned før skat (2024).

Skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hvis du er selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsesmodtager, kan du efter ansøgning få ret til en danskbonus i op til 6 måneder.

Danskbonus beregnes fra ansøgningstidspunkt, men udbetales hver måned sammen med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsen.

Retten til danskbonus udløber 6 måneder efter ansøgningstidspunktet.

Du kan ansøge om danskbonus, hvis du har bestået prøve i Dansk 2 eller en tilsvarende eller højere prøve.

Hvis du tidligere har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus, kan du ikke modtage danskbonus igen.

Ordningen med danskbonus til personer, der ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ophørte pr. 9. juni 2021.

Skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse gives ofte i forbindelse med det selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, som tilbydes flygtninge og familiesammenførte. 

Skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hvis du ikke er dansk statsborger, ledig og selvforsørgende, kan du få vejledning og hjælp i jobcentret til at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Hvem gælder det?

Jobcentret kan hjælpe dig, der er:

  • Familiesammenført (hvor dit ophold er betinget af, at din ægtefælle forsørger dig).
  • Medfølgende ægtefælle, som har job i Danmark, det kan fx være statsborgere fra andre EU-lande.

...her finder du også en selvbetjeningsløsning til at søge forsørgelse. Du skal kontakte Jobcenter Assens FØR du søger forsørgelse.

Se mere om bisidder, aktindsigt og klagevejledning.

Ansøgning om hjælp til forsørgelse

Du skal kontakte Jobcenter Assens eller Ungeenheden FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

Det får du brug for til din ansøgning:

  1. For at vi kan behandle din ansøgning, har vi brug for dokumentation for indestående på samtlige af dine konti i pengeinstitut, med posteringer for de seneste tre måneder. Det er vigtigt, at dine kontonumre fremgår af posteringerne.
  2. Derudover har vi brug for dokumentation for årsagen til din ansøgning om hjælp til forsørgelse. Det kan være en kopi af din opsigelse; ophør i midlertidig ansættelse (kontrakt/aftale) eller dokumentation for ophørt uddannelse.
  3. Hvis du har børn i udlandet, skal du vedhæfte fødselsattest eller lignende for dine børn og dokumentere, at du bidrager til forsørgelsen af dem.
  4. Hvis du er tilflyttet fra en anden kommune, hvor du inden for det seneste år har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har vi brug for en samtykkeerklæring fra dig, så vi kan indhente oplysninger om din sag fra din tidligere bopælskommune. Det gælder både oplysninger om dine økonomiske forhold samt om 225 timers reglen.
    Samtykke til indhentning af personoplysninger

Sådan gør du:

  1. Log på og klik på ”Send ansøgning”
  2. Klik på ”Søg om hjælp til forsørgelse”
  3. Læs infosiden om dokumentation og ansøgningsforløbet
  4. Klik på ”Start ny ansøgning”
  5. Udfyld og kontrollér de nødvendige oplysninger samt vedhæft påkrævet dokumentation
  6. Godkend din ansøgning, hvorved den indsendes til kommunen

Send dokumentation på din ydelsessag

Du kan herunder vedhæfte dokumentation til dine ydelsessager, som ikke er færdigbehandlet.
Du kan indsende dokumentation på følgende typer af sager:

  • Kontanthjælp
  • Fleksløntilskud
  • Uddannelseshjælp
  • Selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse
  • Enkeltydelse
  • Danskbonus
  • Særlig støtte
  • Ledighedsydelse under ferie


Det kan være dokumentation, som:

  • vi har efterspurgt
  • du ikke fik vedhæftet, da du tidligere udfyldte en ansøgning
  • du ønsker at erstatte med tidligere indsendt dokumentation.


Hvis vi spørger efter dokumentation til en sag, som allerede er behandlet, har vi sendt dig en besked, som du skal svare direkte på. Det kan du fx gøre under "Beskeder".

Sådan gør du:

  1. Log på og vælg "Dokumentation" i oversigten
  2. Vælg den sag, som du ønsker at sende dokumentationen til

 

Uddannelse, Job og Integration

Assens Rådhus

Ring til os

Telefontid

Åbent for personlig betjening

Job og Integration består af Team Aktivitetsparate, Team Integration og Team Virksomhedskonsulenter

Team Aktivitetsparate modtager kontanthjælpsmodtagere med sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.

Team Unge Beskæftigelse modtager unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse.

Team Integration modtager borgere omfattet af Integrations loven, der skal have tilbudt et integrations program. Dette omfatter flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte (ikke EU borgere) til en herboende dansk eller udenlandsk statsborger. Integration varetager opgaverne vedr. modtagelse, boligplacering, danskuddannelse, praktik, løntilskud, IGU, mentor samt familiekonsulent for ovenstående målgruppe. Derudover varetages opgaven omkring repatriering for alle borgere i Assens Kommune.

Vi varetager desuden opgaverne Virksomhedsrettet indsats, Revalidering, Efterværn samt sagsbehandling for borgere uden ydelse.

Leder af Job og Integration: Brian Korsgaard

Kontakt Jobcenter Assens eller Ungeenheden før du ansøger om hjælp til forsørgelse

Ansøgning om hjælp til forsørgelse

Du skal kontakte Jobcenter Assens eller Ungeenheden FØR du søger om hjælp til forsørgelse.

Det får du brug for til din ansøgning:

  1. For at vi kan behandle din ansøgning, har vi brug for dokumentation for indestående på samtlige af dine konti i pengeinstitut, med posteringer for de seneste tre måneder. Det er vigtigt, at dine kontonumre fremgår af posteringerne.
  2. Derudover har vi brug for dokumentation for årsagen til din ansøgning om hjælp til forsørgelse. Det kan være en kopi af din opsigelse; ophør i midlertidig ansættelse (kontrakt/aftale) eller dokumentation for ophørt uddannelse.
  3. Hvis du har børn i udlandet, skal du vedhæfte fødselsattest eller lignende for dine børn og dokumentere, at du bidrager til forsørgelsen af dem.
  4. Hvis du er tilflyttet fra en anden kommune, hvor du inden for det seneste år har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, har vi brug for en samtykkeerklæring fra dig, så vi kan indhente oplysninger om din sag fra din tidligere bopælskommune. Det gælder både oplysninger om dine økonomiske forhold samt om 225 timers reglen.
    Samtykke til indhentning af personoplysninger

Sådan gør du:

  1. Log på og klik på ”Send ansøgning”
  2. Klik på ”Søg om hjælp til forsørgelse”
  3. Læs infosiden om dokumentation og ansøgningsforløbet
  4. Klik på ”Start ny ansøgning”
  5. Udfyld og kontrollér de nødvendige oplysninger samt vedhæft påkrævet dokumentation
  6. Godkend din ansøgning, hvorved den indsendes til kommunen

Send dokumentation på din ydelsessag

Du kan herunder vedhæfte dokumentation til dine ydelsessager, som ikke er færdigbehandlet.
Du kan indsende dokumentation på følgende typer af sager:

  • Kontanthjælp
  • Fleksløntilskud
  • Uddannelseshjælp
  • Selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse
  • Enkeltydelse
  • Danskbonus
  • Særlig støtte
  • Ledighedsydelse under ferie


Det kan være dokumentation, som:

  • vi har efterspurgt
  • du ikke fik vedhæftet, da du tidligere udfyldte en ansøgning
  • du ønsker at erstatte med tidligere indsendt dokumentation.


Hvis vi spørger efter dokumentation til en sag, som allerede er behandlet, har vi sendt dig en besked, som du skal svare direkte på. Det kan du fx gøre under "Beskeder".

Sådan gør du:

  1. Log på og vælg "Dokumentation" i oversigten
  2. Vælg den sag, som du ønsker at sende dokumentationen til

 

Samtykke om indhentning/videregivelse af personlige oplysninger

Når din sag skal behandles, kan kommunen få brug for at indhente yderligere oplysninger fra andre end dig selv til belysning af din situation. Oplysningerne kan f.eks. være i forbindelse med:

  • en ansøgning om økonomisk hjælp
  • ansøgning  om andre former for støtte
  • en sygedagpengesag
  • stillingtagen til revalidering, fleksjob eller førtidspension

Team Ydelse

Assens Rådhus

Telefontid i Team Ydelse

Åbningstid for personlig betjening i Team Ydelse (kræver tidsbestilling)

Ring 64 74 75 14 for kontakt vedr. sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller bestil tid her.

Ring 64 74 75 15 for kontakt vedr. kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, revalideringsydelse, supplement til brøkpension.

Team Ydelse varetager behandling af ansøgninger og udbetalinger af forsørgelsesydelser (Kontanthjælp, Sygedagpenge, Ressourceforløbsydelse, Selvforsørgelses- hjemrejse eller overgangsydelse og Uddannelseshjælp). Team Ydelse behandler desuden ansøgninger om enkeltydelser.

 

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links