Dagtilbuddenes kvalitetsaftale

Indledning

Assens Kommune fører tilsyn med kommunale og private dagtilbud jf. dagtilbudslovens § 5.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.

Rammen for tilsyn er justeret jf. den nye dagtilbudslov fra 2018, men endnu ikke tilrettet jf. lovændring d. 21.12.2021 om styrkede krav for tilsyn. Det vil blive indarbejdet i tilsyn 2023 og rammen for tilsyn fremadrettet vil være tilgængelig d. 1.5.2022.

Tilsynet indeholder fortsat et kontrol- og et udviklingsperspektiv. Det betyder, at tilsynet skal sikre at dagtilbuddene lever op til gældende lovgivning og de kommunalt fastsatte rammer. Samtidig er tilsynet en mulighed for gensidig faglig inspiration og udvikling gennem dialog.

Kommunale og private dagtilbud skal udarbejde én pædagogisk læreplan jf. Dagtilbudsloven, som beskriver rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Læreplanen vil fremadrettet blive inddraget i tilsynet som et vigtigt element i tilsynsopgaven. Derudover skal dagtilbuddene i Assens Kommune udfylde en Kvalitetsaftale, som belyser de mere strukturelle og faktuelle forhold i dagtilbuddet.

Der afholdes tilsynsmøder af to timer hver 2. år. Her deltager fra dagtilbud: leder, repræsentant fra forældrebestyrelsen, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og eventuelt andre relevante medarbejdere. Fra administrationen deltager afdelingsleder og pædagogisk konsulent. Møderne afholdes i dagtilbuddene.
Mødet indledes med en fysisk besigtigelse i det dagtilbud tilsynsmødet afholdes. Der udarbejdes et referat fra tilsynssamtalen, hvor bl.a. dagtilbuddets fokusområder for de kommende år er beskrevet. Referatet skal offentliggøres på institutionernes hjemmeside.

Efter gennemførelse af samtlige tilsynsmøder udarbejdes en fælles kvalitetsaftale for de kommunale dagtilbud som præsenteres for Uddannelse, Børn og Familieudvalget og for Byrådet. Dette er den fælles Kvalitetsaftale for Dagtilbud 2019 - 2021.

Oplysninger om Dagtilbudsområdet

Assens Kommune har fem områdeinstitutioner og fire landsbyordninger.
Områdeinstitutioner er vuggestue og børnehaver fordelt på flere matrikler i lokalområder.
Landsbyordninger er dagtilbud, der er under ledelse af skolelederen og med en fællesbestyrelse jf. § 24a i Folkeskoleloven. Dagtilbud i landsbyordninger er ligesom områdeinstitutionerne omfattet af Dagtilbudsloven.

Oversigt over dagtilbuddene med antal børn pr. 31. januar 2022 for henholdsvis 0-2 år og 3-5 år

Opsamling generelt

Alle dagtilbud er godkendt jf. rammer for tilsyn med følgende bemærkninger:

Et enkelt dagtilbud er blevet bedt om at genfremsende en uddybende kvalitetsaftale, da den ikke var fyldestgørende. Samme sted blev der aftalt et opfølgningsmøde med deltagelse af repræsentant fra både bestyrelsen og medarbejdere. Mødet er afholdt.

Referat fra tilsynsmøde, den lokale kvalitetsaftale og deres læreplan skal offentliggøres på institutionernes egne hjemmesider jf. Dagtilbudsloven.

Tilsynet vurderer:

• At der er god erfaring med tilsynsmøder hvor ledere, forældre og medarbejdere er repræsenteret, fordi de forskellige perspektiver styrker validitet, udvikling og læring - samt giver tilsynet et realistisk billede af kvaliteten i det enkelte dagtilbud
• At der er god erfaring med dialog som udviklingsredskab både ift. kontrol og udvikling
• At der arbejdes seriøst med implementering af Dagtilbudsloven, både det fælles pædagogiske grundlag, læreplaner og evaluering
• At der er behov for at understøtte etableringen af en evalueringskultur, It-Vejviseren på 0-5 årsområdet samt sammenhæng i børns liv (overgange)
• At tilsyn med hygiejne i dagtilbud skal formaliseres
• At der er behov for at genoptage udviklingsarbejdet med faglig ledelse og professionelle læringsfællesskaber

Sygefravær dagtilbudsområdet

Dagtilbuddene oplyser, at de følger de kommunale retningslinjer for hvordan de arbejder med at minimere sygefravær på deres arbejdspladser.
Grafen viser fraværet i de enkelte dagtilbud i hhv. 2020 og 2021

Ny dagtilbudslov

Dagtilbudsområdet fik en ny og revideret Dagtilbudslov d. 1. juli 2018. Den nye lov indeholder et fælles pædagogisk grundlag, som består af ni elementer, som samtlige dagtilbud i Danmark skal efterleve. Derudover indeholder den fortsat seks læreplanstemaer.
De ni elementer i det fælles pædagogiske grundlag er:

1. Barnesyn
2. Dannelse og barneperspektiv
3. Legen
4. Læring
5. Børnefællesskaber
6. Pædagogiske læringsmiljø
7. Forældresamarbejde
8. Børn i udsatte positioner
9. Sammenhæng til børnehaveklassen

De seks læreplanstemaer er:

1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab

De seks læreplanstemaer skal sikre en bred læringsforståelse og sætter fokus på forskellige centrale elementer i børns læring og udvikling. Derudover er der fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. De pædagogiske mål udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø på den ene side og børns udvikling og læring på den anden. Endelig skal læreplanerne ses i sammenhæng og samspil med hinanden.

Læreplaner og det fælles pædagogiske grundlag er illustreret i nedenstående figur, som kaldes ” Blomsten”:

De røde blade illustrerer de seks læreplanstemaer og de blå blade illustrerer det fælles pædagogiske grundlag. Blomsten anvendes til at skabe overblik, til evaluering og til undersøgelser af, hvordan elementerne er i spil i den pædagogiske praksis. Blomsten kan fås som et tæppe, som man fysisk kan gå på. Tæppet anvendes af medarbejdere i forbindelse med både planlægning og evaluering samt til involvering af bestyrelser og forældre. Denne mere konkrete og fysiske tilgang skaber nye indsigter og kropslig læring og bidrager til at få de mange perspektiver med i den pædagogiske praksis.

Læreplanen, som man også arbejdede med tidligere, er ændret jf. den nye dagtilbudslov. Det er lederen af dagtilbuddet, der er ansvarlig for, at læreplanen udarbejdes, og at arbejdet i dagtilbuddet udføres inden for denne ramme. Derudover er lederen forpligtiget på at etablere en evalueringskultur med henblik på at få mere viden og kvalitet ind i det pædagogiske område.

Implementeringen af loven er blevet udsat to gange pga. COVID-19. Loven trådte derfor først i kraft pr. 1.7.2021. På denne dato skulle alle dagtilbud have lagt deres læreplaner tilgængelige på egne hjemmesider. Alle læreplaner er tilgængelige på institutionernes hjemmeside.

Assens Kommune har modtaget puljemidler og deltaget i de af ministeriets planlagte kompetenceudviklingsforløb for faglige fyrtårne i forbindelse med implementering af loven. Det betyder, at både dagplejere, pædagoger, ledere og administrationen har deltaget i kompetenceudviklingsforløb, som dels har understøttet en koordineret forståelse af de nye elementer i loven samt implementering i praksis. Implementeringen af loven har været sammenfaldende med COVID-19, og det har haft konsekvenser for, hvordan man lokalt har kunne mødes og samarbejde om læreplanen mm.

Implementeringen af loven er understøttet på ledermøder med forskellige nedslag bl.a. evalueringskultur, videndeling om, hvordan man konkret har arbejdet med loven fra forskellige ledere samt et webinar fra DCUM. Pædagogisk konsulent har understøttet med oplæg om evalueringskultur til medarbejdere og ledere i de fleste dagtilbud.

Forældrebestyrelserne skal inddrages i udarbejdelsen af læreplanerne, i opfølgning og evaluering af læreplanerne. Læreplanerne skal evalueres skriftligt minimum hvert 2. år og første gang pr. 1.7.2021. Evalueringen skal offentliggøres.

Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet forskellige materialer bl.a. en skabelon for læreplansarbejdet, som er anvendt i Assens Kommune. Der er ligeledes lavet en skabelon for evalueringen af læreplan, den kom desværre sent i forløbet, så den ikke er anvendt konsekvent.

Læreplaner og evaluering af læreplaner er offentliggjort på dagtilbuddenes hjemmesider.

De styrkede læreplaner

Det er lovens intention, at læreplanerne skal gå fra at være en fortælling om eller et ”glansbillede”, til at være lederens og medarbejderes eget redskab for den pædagogiske ramme samt grundlag for udvikling i de enkelte dagtilbud.

Læreplanerne skal udarbejdes lokalt. Den tager hensyn til børnenes alder 0-2 år og 3-5 år samt til børnegruppernes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.
Læreplanen skal bygge på de udfordringer, styrker og kompetencer det enkelte dagtilbud har.
Læreplanen udgør rammen for det pædagogiske arbejde i det enkelte dagtilbud og skal fungere som pejlemærker for medarbejdere. Dagplejen er ligeledes omfattet af læreplansarbejdet.

Samlet vurdering på baggrund af tilsyn.

Det har været en hindring for involvering af medarbejdere i implementeringsarbejdet, at COVID valgte at udvikle sig i samme periode, som dette arbejde er pågået. Det betyder, at processen ikke har været optimal jf. ledergruppen, men det er lykkes trods alt.
Medarbejdere har været involveret på forskellig vis. Dagplejere fik skriftlige opgaver under nedlukningen, grupper /teams af medarbejdere har arbejdet med udvalgte områder, og efterfølgende er de forskellige bidrag samlet i en endelig læreplan. Involveringen af medarbejdere er meget vigtig for at skabe ejerskab og mening jf. lovens intentioner.

Samme problematik har været i forhold til inddragelse af forældrebestyrelser. COVID-19 har også sat begrænsninger.

Der er en særlig opmærksomhed på inddragelse af bestyrelser i landsbyordninger. Bestyrelserne i landsbyordninger dækker både dagtilbud og skole. Det stiller særlige krav om at få opgaverne præciseret og dagsordenssat på disse fælles bestyrelsesmøder, så der sker en inddragelse, og bliver skabt ejerskab og medansvar for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet.

Samlet set har det været en stor ledelsesmæssig opgave dels at involvere, samle data og få formuleret en læreplan, som afspejler dagtilbuddet og samtidig sætter retning.
Læreplanerne har et omfang på mellem 20 og 60 sider.

Generelt er læreplanerne velskrevet og informative. Der er masser af inspiration på tværs af dagtilbuddene. Det er et fokus, som der arbejdes videre med i forhold til videndeling på tværs af dagtilbud. Enkelte læreplaner bærer stadig præg af, at være en fortælling om - mere end at være en beskrivelse af praksis. Læreplaner, som indeholder cases fra praksis, foto, beskriver udviklingsområder samt både dagtilbuddets successer og udfordringer skaber troværdighed og autenticitet.

Eksempel fra praksis

I landsbyordningen udarbejdes en procesplan for involvering af fællesbestyrelsen i læreplansarbejdet, så de løbende bliver inddraget. Bestyrelsen blev også aktivt involveret ved at skulle gå på ”Blomsten” - det fælles pædagogiske grundlag m.m.
Landsbyordningen i Brylle

Tilsynet vurderer

• At den påbegyndte drøftelse i ledergruppen om, hvordan arbejdet med læreplaner skal udvikle sig er vigtig. Læreplansarbejdet skal være meningsfuldt og lærerigt for børn og medarbejdere. Læreplaner skal afspejle de udfordringer, styrker og kompetencer det enkelte dagtilbud har og dermed være en dynamisk beskrivelse af og om praksis.
• At der med fordel kan ske en videndeling på tværs af dagtilbud, så de gode eksempler kan bredes ud og bidrage som inspiration i andre dagtilbud.
• At evaluering af læreplaner hvert 2. år betyder, at der skal udvælges nogle områder, som udvikles i forholds til kvalitet for børnene. Det er vigtigt, at evalueringen ikke bliver en evaluering af hele læreplanen.
• At læreplanerne med fordel kan afkortes til færre sider, da de meget omfangsrige rapporter, kan være svære at navigere i udviklingsmæssigt

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Som nævnt har nogle dagtilbud anvendt Assens Kommunes egen skabelon for evaluering af læreplanen, andre har anvendt skabelonen fra ministeriet.
Evalueringsopgaven har været vanskelig, fordi denne første evaluering af læreplanen skulle ligge klar og offentliggøres samtidig med den første læreplan pr. d. 1.7.2021.

En del dagtilbud har derfor valgt at beskrive og evaluere på deres proces med implementeringen af læreplanen mere end at evaluere deres læreplan. Det er godkendt jf. omstændighederne.

Evaluering af læreplaner vil fremadrettet stille krav om en mere systematisk evalueringskultur, hvor der løbendes indsamles data, som kan anvendes i den skriftlige evaluering af læreplanen, som et META- perspektiv på udvikling og kvalitet i det enkelte dagtilbud.

Der arbejdes med evaluering på forskellige niveauer:

1. Evaluering af læreplanen minimum hver 2 år
2. Evaluering af miniprojekter / aktionslæringsforløb m.m
3. Hverdagsrefleksion

Alle tre niveauer er særdeles vigtige for kvalitet og udvikling af den pædagogiske praksis og dermed for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Tilsynet vurderer

• At dagtilbuddene kan blive endnu bedre til at sætte mål, gerne små og konkrete mål, indsamle data systematisk og skriftligt, samt at hente læring ud af evalueringerne for at kvalificere praksis løbende.
• At der skal skabes en meningsfuld og realistisk evalueringskultur i dagtilbud.
  • Meningsfuld - fordi når medarbejdere kan se meningen med det, kommer det til at ske og de tager ejerskab.
  • Realistisk – ved brug af enkle metoder, så det kan ske i praksis sammen med børnene, da der ikke er forberedelsestid på området.

Rammen for evaluering af læreplanen

Første evaluering af læreplanen var fastsat til d. 1.7.2021
Nogle dagtilbud planlægger næste evaluering pr. 1.7.2023 og andre pr. 1.1.2023
Lovgivningsmæssigt er rammen minimum hvert 2. år, og det vil sige senest pr. 1.7.2023.
Assens Kommune følger op på dette i forbindelse med tilsyn med dagtilbud i 2023.

Det fælles pædagogiske grundlag

Alle dagtilbud er godt i gang med at tilegne sig det fælles pædagogiske grundlags ni elementer i den pædagogiske praksis (se side 6).
De ni elementer bygger på den danske daginstitutionstradition, og er derfor allerede eksisterende i dagtilbuddene. Lovgivningen har præciseret de ni elementer, de er nu beskrevet og rammesat mere detaljeret. Det betyder, at det arbejde, der pågår med at implementere det fælles pædagogiske grundlag retter sig mod analyser af praksis, justeringer og kvalificering i forhold til de nye krav.

Der har under tilsynsrunden været særlig opmærksomhed på følgende elementer:

1. Dannelse og børnesyn
2. Samarbejde mellem forældre og dagtilbud om børns udvikling og læring
3. Sammenhæng med børnehaveklassen

AD. 1
Dannelse er som begreb med i formålsparagraffen for dagtilbudsloven § 7.

§ 7. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

Dannelse er en del af pædagogisk praksis men har pr. tradition udfoldet sig indirekte. Det betyder, at det ikke er noget, medarbejdere taler så meget om, og der er ikke en ramme eller et pædagogisk grundlag for arbejdet med børns dannelse. Det skal kvalificeres, og det sker aktuelt i Assens Kommune i sammenhæng med den nye Børne og Ungepolitik, som også sætter dannelse og børnesyn på den pædagogiske dagsorden.

Fortælling fra praksis, Tommerup

Det er tidlig morgen og i garderoben bliver der kæmpet med at få flyverdragter på – klar til en kold dag i børnehaven. Barn X kæmper med sin flyverdragt og han er så frustreret, at han næsten ikke kan holde gråden tilbage.
Voksen Y - er i gang med at hjælpe et andet barn, men prøver verbalt at anvise X i at tage flyverdragten på. Det virker ikke, og til sidst smider X flyverdragten fra sig, og sætter sig på bænken med korslagte arme.
Da Y er færdig med at hjælpe det andet barn, og der ikke er mange børn tilbage i garderoben, sætter hun sig ved siden af X og lægger armen om ham. ”Det er sørme svært hva´?” siger hun. X sænker skuldrene og nikker. Y tager X´s flyverdragt og spreder den ud på gulvet. Hun tager X i hånden og i fællesskab får X flyverdragten på. Da de når til støvlerne, hopper X lige i dem uden nogen hjælp.
Y roser ham højlydt, og X lyser op i et stort smil. Sammen går de ud af døren og ud på legepladsen.
Dagtilbuddene i Tommerup

AD. 2
Dagtilbud har god tradition for at samarbejde med forældre om børnene. Det, den nye lov tilstræber, er at der sættes et tydeligere fokus på, at forældre og dagtilbud skal samarbejde om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det er anderledes end tidligere, hvor samarbejdet fokuserede mere på praktiske ting. Det har givet anledning til gode dialoger og perspektivskifte både hos medarbejdere og i bestyrelserne.

Fortælling fra praksis, Brylle

Et eksempel kan være, at man i stedet for som pædagog at fortælle, at ”vi har været i skoven i dag” fortæller, at ”i dag da vi var i skoven lagde jeg mærke til, at barn X turde klatre op i træerne. Har I lagt mærke til det derhjemme?”.
Forældrene vil måske svare, at efter vi er begyndt at tale om det, har de talt om, at de skal lade X udfolde sig noget mere, og ikke sige ”pas nu på” så meget.
Pædagogen vil her anerkende forældrenes refleksion og spørge ind til, om der mon er andet, de også kan gøre? Denne samtale vil tage ganske få minutter, og kan foregå hvor som helst.
Efter ca. 1 uge spørger pædagogen interesseret ind til, hvordan det så er gået, og dialogen fortsætter. For at sikre progression og læring for barnet, har vi besluttet, at vi altid vender tilbage om samme læringstema minimum 2 gange, inden vi skifter naturligt fokus eller vælger at arbejde videre med samme læringstema.
Agerholm, Brylle Landsbyordning

AD.3
Sammenhæng til børnehaveklassen er ligeledes i fokus i den nye lov. I Assens Kommune er der fokus på alle sammenhænge i børnenes liv, dvs. fra hjemmet til dagpleje eller vuggestue, videre til børnehave og så igen senere sammenhæng til skolen.
Der har tidligere været arbejdet med sammenhænge i børns liv i projekt: Opkvalificering af den tidlige indsats. Der blev der udarbejdet en ramme og en vejledning for arbejdet. Dette skal moderniseres og digitaliseres, og samtidig skal der sættes lys på, hvordan tværfagligt samarbejde kan understøtte disse sammenhænge.

Fortælling fra praksis, Ebberup

De kommende børnehaveklassebørn, stifter bekendtskab med skolelivet allerede et år før de starter i 0. klasse. De bruger f.eks. SFO lokalerne et par gange om ugen. Her får de lov til at snuse til skolelivet igennem opgaver, deltage i skolens frikvarter samt møde nogle af pædagogerne og lærerne på skolen. Med små skridt udvides samarbejdet med skolens 0.klasse, her er grupperne f.eks. med i udeskole, Luciaoptog og andre emner det giver mening at samarbejde omkring. Det sidste år af børnehavelivet arbejdes der b.la. også med at børnene lærer at modtage kollektive beskeder, samt at børnene bliver mere selvstændige. Dette gøres bl.a. ved at børnene møder flere forventninger om ting de skal sørge for selv, f.eks. at sætte madkasse og drikkedunk i køleskabet når de kommer i børnehave, samt at hente det når de skal hjem, at børnene har mere styr på deres overtøj.
Til samling øves det – mere intenst - at vente på tur, række hånden op hvis man gerne vil sige noget og at være stille når andre taler. I foråret intensiveres dette samarbejde betragteligt med konceptet ”tyvstarterne”. Her møder svalerne og spætterne deres kommende klassekammerater fra andre institutioner, der udvides med flere dage på skolen, hvor der arbejdes med skoleforberedende tiltag, for at lette overgangen til skolen, så børnene får tid til at blive fortrolige med skolen, SFO og de andre børn i indskolingen. For at sikre de bedste betingelser for skolestart, udfyldes et overgangsskema af forældre og fagpersoner, så vigtige informationer videregives til skole og SFO. Der afholdes lige før sommerferien et overleveringsmøde med deltagelse af personale fra børnehuset, skolen og SFO. 26 Forældre kan blive inviteret med til disse møder, hvis det skønnes nødvendigt – det er ligeledes muligt for forældrene at bede om at deltage.

Mål med gruppen:

• Udvikle børnenes sociale kompetencer.
• Gøre børnene fortrolige og trygge ved skolen.
• Relations dannelse til nye kammerater og voksne.
• Lære børnene at der, i skolen, er aftaler til bestemte tider og en strammere struktur de skal navigere i.
• Skabe glæde og stolthed ved at mestre.
• Give plads til fordybelse, koncentration og samarbejde.
• Lære børnene at udtrykke sig kreativt og fantasifuldt.
• Styrke motorisk udvikling gennem aktiviteter og leg.
• Børnene præsenteres for førskoleopgaver.
• At børnene er kendt med personaler fra SFO og skole.

De sidste dage i børnehaven markeres med en aften diskofest med diskolys, sodavand, chips og dans. Dette er en stor dag som de store børn ser frem til i lang tid, børnene er klædt i deres fine tøj og bliver modtaget på den røde løber. Herudover planlægger svalerne og spætterne også et farvel arrangement for de andre børn i børnehaven, her planlægger de som reglen forskellige aktiviteter. Et par måneder efter skolestart besøger de tidligere svale/spætte-børn børnehaven i SFO tiden. Denne dag er gensynsglæden stor, her fortæller børnene ivrigt om deres nye dagligdag i skolen både til voksne og til de nye børn i svale/spætte-gruppen.
Børnehuset Ebberup

Tilsynet vurderer

• At der er stor opmærksomhed og begejstring for arbejdet med det fælles pædagogiske grundlag. Det bekræfter os i, at pædagogiske medarbejdere i høj grad er omsorgsmedarbejde. Trivsel og læring er to sider af samme sag i forhold til børnene.
• At arbejdet med dannelse og børnesyn i praksis skal understøttes
• At samarbejdet mellem forældre og dagtilbud med fokus på børnenes udvikling og læring er i god udvikling. Der vil være behov for fokus og understøttelse.
• At der skal udarbejdes en ny koordineret ramme for sammenhænge i børns liv gældende for Assens Kommune. Tilsynsbesøgene viser, at der er mange kvalificerede tiltag i gang om brobygning, som kan kvalificere en ny fælles ramme.

Sprogarbejde i dagtilbud

Et af læreplanstemaerne hedder Kommunikation og sprog. De pædagogiske mål for læreplanstemaet er:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

I Assens Kommune er der et særligt fokus på sprogarbejdet i dagtilbud, fordi jo mere sprog børnene får med sig jo bedre skolegang og jo bedre livskvalitet på den lange bane.
Forskning har påvist, at der kan være stor forskel på de sproglige læringsmiljøer fra dagtilbud til dagtilbud. Derfor er der et ekstra fokus her.
Der er tidligere uddannet medarbejdere i det, der hed Sprogpakken, som stillede skarpt på børns sprogtilegnelse. Der er sprogvejledere med diplomuddannelse i Børn & Sprog, og der er et tværkommunalt netværk for sprogvejledere i børnehusene. Netværket har til formål at ny forskning på området bliver kendt i praksis, at der sker deling af viden og gode erfaringer, og at der pædagogisk holdes fokus på børnenes sprogtilegnelse. Netværket mødes to gange årligt.

Alle tre årige børn tilbydes en sprogvurdering. Rambølls Hjernen & Hjertet, et digitalt sprogvurderingsredskab er implementeret i både dagtilbud og skoler. Formålet med at vi anvender samme system i dagtilbud og i 0-klasserne er bl.a. for at skabe øget sammenhæng for både børn, forældre og medarbejdere. Det er endnu ikke implementeret i alle områder.

Tabel: Oversigt over sprogvurderinger

Tabellen viser, at der gennemføres et stigende antal sprogvurderinger, og at der også sprogvurderes børn på 4 og 5 år. Det indikerer, at redskabet understøtter den pædagogiske praksis med børns sprogtilegnelse.

Hjernen & Hjertet laver på baggrund af en vurdering af et barn en rapport på det enkelte barn, så forældre og medarbejdere sammen kan understøtte barnets sprogtilegnelse. Samtidig kan der trækkes en rapport pr. børnehus eller pr. område. Disse rapporter indikerer styrker og svagheder i det sproglige læringsmiljø i dagtilbuddet. Der er en proces i gang med at udnytte disse data endnu bedre med henblik på at understøtte børnene sprogtilegnelse. Det er bl.a. et samarbejde med tale/høre konsulenter fra PPR.

Der blev udarbejdet en analyse af børn med flere sprog på dagtilbud området tilbage i 2020. Den påviste bl.a. behov for at understøtte sprogarbejdet med børn med flere sprog i dagtilbud samt øget kvalitet i det tværfaglige samarbejde. Det er forsat et arbejde, der skal kvalificeres.

Tilsynet vurderer

• At data fra sprogvurderingerne anvendes primært til børn og endnu ikke på læringsmiljøet
• At data ift. læringsmiljøet i dagtilbuddet også skal anvendes i pædagogisk praksis
• At der er behov for kvalificering i arbejdet med børn med flere sprog
• At netværket skal fortsætte med at understøtte sprogvejledernes arbejde i praksis

Implementering ny Børne- og Ungepolitik

Dagtilbuddene oplever en god sammenhæng mellem Børne- og Ungepolitikken og den nye Dagtilbudslov. Det understøtter kvaliteten af implementeringen af begge dele, fordi medarbejdere kan fordybe sig på udvalgte områder, som understøtter både loven og politikken.

Alle dagtilbud har udarbejdet og indsendt deres realiseringsplaner for den nye Børne- og Ungepolitik, og status er følgende:

Områdeinstitutioner:

• 2 har arbejdet med alle 4 pejlemærker
• 1 har arbejdet med 2 pejlemærker
• 1 har arbejdet med 1 pejlemærke
• 1 har givet en kort status på deres arbejde

Landsbyordninger:

• 1 har arbejdet med alle 4 pejlemærker
• 3 har arbejdet med 1 pejlemærke

Det betyder, at politikken nu er kendt af medarbejdere, og at man arbejder med implementeringen på forskellig vis.

Der er en opmærksomhed på, at implementering af nye politikker skal ske ind i den pædagogiske praksis, med henblik på at skabe merværdi samt kvalificere og fokusere praksis.

I landsbyordningerne har man valgt at arbejde med pejlemærkerne på tværs af både dagtilbud og skoler bl.a. for at understøtte sammenhæng på tværs.

Pixiudgaven Snessa er læst og delt ud til de store børn og deres forældre.

Bestyrelserne er ligeledes involveret i implementeringen af Børne- og Ungepolitikken både lokalt og i forbindelse med dialogmøder.

Tilsynet vurderer

• At arbejdet med dannelse og børnesyn i praksis skal understøttes af administrationen
• At administrationen følger arbejdet med implementeringen af Børne- og Ungepolitikken over de kommende 3 år

Sundhedspolitik - ”Alle børn er fysisk aktive i institutioner og i fritid”

Assens Kommune vedtog Sundhedspolitikken: ”Fra MODVILJE til MOD og VILJE” i 2019.

Sundhedspolitikken understøtter med En sund start på livet sammen med den ministerielle kompetenceudvikling om Barnets første 100 dage, indsatsområder fra det fælles pædagogiske grundlag samt læreplanstemaet: Krop, sanser og bevægelse”.

Alle otte kommunale vuggestuer har deltaget med én eller to pædagog på Diplomforløb om Barnets første 1000 dage og otte dagplejere har gennemført læringsdage. Det betyder i praksis, at der er kommer fornyet og kvalificeret fokus på især tilknytning og relationsarbejdet på hele 0-2 års området.

Der er stor opmærksomhed på, at alle børn indgår i børnefællesskaber, og at nogle børn har brug for de voksnes hjælp til at danne relationer med andre børn eller til at få en mere positiv position i gruppen

Alle dagtilbud i Assens Kommune er privilegeret med gode udendørsarealer. Der tilbydes legeområder med plads til, at børnene udfordres motorisk med sandkasser, kuperet terræn, cykler, klatretræer, gynger mm.

Der er direkte adgang til skovområder eller anden natur fra dagtilbuddene, som benyttes efterhånden som børnene bliver større og har behov for nye udfordringer og inspiration. Børnene inddrages i de praktiske gøremål som at feje fliser, fordre dyr, der hvor man har det m.m.

Frokostordninger

Der er tre områdeinstitutioner med i alt syv børnehuse, der tilbyder frokostordninger i Assens Kommune. Det betyder, at alle børnene garanteres en sund og varieret kost jf. Sundhedsstyrelsen. Det sikrer, at alle børnene får brændstof nok til en aktiv dag både mentalt og fysisk. Der er flere måltider fordelt over dagen, som tager højde for de små maver.

Der tilbydes også såkaldte ”pædagogiske måltider”, hvor børnene er med i madlavningen helt fra bunden af.

Der er fokus på klimavenlig mad, lokalt produceret og/eller økologisk mad.

Der informeres om madplaner på AULA og et sted lægges foto af maden på Instagram, så forældre og børn kan samtale og måske blive inspireret derhjemme.
I de dagtilbud, der har fravalgt madordning, medbringer børnene madpakker. Her er der ligeledes et sundhedsmæssigt fokus på børnenes kost og trivsel i samarbejde med forældre og eventuelt Sundhedsplejen.

I alle dagtilbud betragtes spisesituationerne som et vigtigt læringsmiljø, hvor der bl.a. er fokus på relationer, kommunikation og dannelse.

Krop og motorik

Alle dagtilbud har fokus på børnenes motoriske udvikling. Der ses en tendens til at flere dagtilbud har uddannede motorikvejledere i børnehusene og et sted har de ansat en ergoterapeut med det formål at skabe udfordrende læringsmiljøer både ude og inde og spotte børn, som kan have behov for ekstra hjælp i forhold til den motoriske udvikling. Det fælles formål er, at børnene oplever krops- og bevægelsesglæde gennem aktiviteter og leg. Der er ligeledes mulighed for at få hjælp fra PPR både ergoterapeuter mm, såfremt man som forældre og dagtilbud vurderer, at der er behov for en nærmere afklaring.

Forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere om barnets mentale og fysiske sundhed. Et sted formulerer de sig således: ”Børns trivsel fremmes, når forældrene er en del af arbejdsfællesskabet”.

Der arbejdes systematisk med trivselsmålinger og efterfølgende samtaler med forældre. Det er en metode, hvor alle børns trivsel vurderes systematisk.

Dagtilbuddene laver opslag i AULA, hvor de informerer om børnenes oplevelser i dagtilbuddet, og om, hvorfor det er vigtigt. Dette kan også være god inspiration til forældre, om hvordan de kan være sammen i hjemmet uden at stille krav eller stresse men også opfordre til mere ro og tid i familierne.

Sundhedspolitikken og pædagogisk praksis er også et tema, der drøftes i forældrebestyrelser.

Tilsynet vurderer

Sundhedspolitikkens intentioner er i tråd med dagtilbudsloven. Dermed er der skabt et godt grundlag for implementeringsarbejdet, fordi det giver mening og sammenhæng i den pædagogiske praksis

Teknologi og digital dannelse / IT-Vejviseren

Der arbejdes forskelligt med teknologi i dagtilbud. Der er steder, hvor medarbejdergruppen kan have modstand bl.a. på grund af manglende erfaring med at bruge IT som et pædagogisk redskab. De fleste medarbejde har en iPad og adgang til computere. Der er IT-vejledere nogle steder. Mange oplever, at it i dagtilbud er personbåret, og at det lykkes bedst, når der er en eller flere ildsjæle.

Corona-tiden har medført, at kurser er blevet udsat men Corona har også inspireret til ny digital læring. Eksempelvis er der flere steder, hvor børn og voksne mødes online til fælles morgensang.

Der er fokus på at iPads mm skal understøtte børnenes læring og udvikling, eksempelvis:

• Børnene laver digitale vendespil
• Der spilles natur bingo, hvor børnene skal finde ting i naturen
• Mindfullness og yoga
• Musik til dans og leg
• APPS som Seek (artsbestemme dyr fundet i naturen)
• Stop Motion til film
• WizeFloor – som bidrager til børnefællesskaber og læring
• Interaktive Walls
• Søger viden / opslagsværkstøj til børn og voksne
• Til at understøtte læring, eksempelvis som at se på kort / hvor bor børnegruppen, natur, følelser

I specialbørnehaven Solsikken arbejdes der med PECS. PECS er et kommunikationssystem, der styrker sprogudviklingen hos børn, hvor den sproglige udvikling er forsinket. Der udarbejdes små film og/eller foto i samarbejdet med forældre om børnenes udvikling og trivsel.

IPads m.m. anvendes ikke som tidsfordriv eller til børnepasning, men som et pædagogisk redskab som legoklodser m.m.

IT-Vejviseren er nogle steder integreret i det pædagogiske grundlag i huset og de syv K`er er der ikke kun fokus på, når der arbejdes med teknologi. Det er vigtige kompetencer at udvikle hos børnene i mange andre sammenhænge.

De syv K`er fra It-Vejviseren er:

1. Koncentration – evnen til at styre sin opmærksomhed og fastholde fokus.
2. Kommunikation – evnen til at lytte, tale, læse, skrive og at udtrykke sine tanker og følelser klart og hensigtsmæssig i forskellige medier og genrer og i vekselvirkning med andre.
3. Kollaboration – evnen til at samarbejde mod et fælles mål.
4. Kritisk tænkning – evnen til at vurdere og sortere i informationer og argumenter, træffe begrundede beslutninger og handle derpå. Evnen til at ræsonnere logisk og afdække intentioner.
5. Kreativitet - evnen til at skabe ud fra nye ideer og udtrykke egne ideer, forestille sig det, der ikke findes, eksperimentere, overføre viden fra et domæne til et andet og finde løsninger.
6. Kuriositet – evnen til at stille spørgsmål, udvise nysgerrighed og udforske det, man ikke kender. Evnen til at prøve sig frem og bibeholde en lyst til at lære.
7. Karakterdannelse – en dybtgående, varig orientering hos den enkelte, der bygger på vedholdenhed, robusthed og dømmekraft. Evnen for at tage ansvar for sig selv, andre og kloden.

Kilde: Homo Futura af Camilla Mehlsen

Derudover er AULA er implementeret som dagtilbuddenes kommunikationsplatform med forældre både i områdeinstitutioner og i landsbyordninger.

Tilsynet vurderer

• At der med fordel kunne udarbejdes en fælles ramme for arbejdet med IT på hhv. 0-2 år og 3-5 år i Assens Kommune
• At medarbejdere hjælpes med at udvikle digitale kompetence og de syv kompetencer
• At 0-5 årsområdet skal tage et medansvar for, at forældre allerede der lærer, at involvere sig i deres børns digitale vaner

Personalets kompetenceudvikling

Der stilles stigende krav til det pædagogiske personale, og det betyder, at kompetenceudvikling er centralt:

Dagtilbudsområdet har deltaget i følgende forløb

• Faglige fyrtårne i forbindelse med implementering af den nye Dagtilbudslov - 2019/20
• Barnets første 1000 dage for både dagplejere og pædagoger i vuggestuer – 2021
• Førstehjælp for alle medarbejdere, gennemføres hvert 2. år fra 2019, 2021 og igen i 2023
• Diplom i ”Leg og Læring”, 2021
• Dagplejere på uddannelse som pædagogisk assistent, 2021-2024
• Seminar om IT-vejviseren i 2021

Derudover har der været afholdt:

• Temadag: Børn som pårørende, 2021
• Seminar: DCUM om evaluering af den nye dagtilbudslov

Lokalt afholdes

• MUS – samtaler årligt
• Pædagogiske dage/ weekender med forskelligt indhold
• Fri for mobberi – om børns trivsel
• Sangglad- et 2 årigt udviklingsarbejde
• Børneyoga
• De grønne spirer
• DGI- uddannelse af dagplejere
• AMR og TR uddannelse

Derudover arbejdes der med at kvalificere metoderne: feedback / refleksion / kollegial sparring i forbindelse med etablering af en evalueringskultur. Det er intentionen, at dagtilbud skal blive endnu bedre til at sætte den viden i spil, der allerede er i personalegruppen, skabe ny viden samt at få tilført ny viden i praksis. Derudover arbejdes der med aktionslæring og/eller prøvehandlinger - en form for små pilotprojekter, hvor man afprøver i praksis om nye tiltag virker på et systematisk grundlag.

I forbindelse med børn i vanskeligheder har dagtilbuddene forskellige muligheder dels i egen organisation, dels i forposter og i samarbejdet med Kompetencecenteret / PPR. Dette arbejde vil altid pågå i tæt samarbejde med forældre.

Der er to dagtilbud, som har egen familierådgiver ansat. Et dagtilbud har som nævnt en ergoterapeut ansat og et andet dagtilbud har en logopæd ansat med henblik på at kvalificere det sproglige læringsmiljø.
Formålet er, at kvalificere det arbejde der pågår i den pædagogiske praksis og yde hurtig og kvalificeret hjælp. Hvis det ikke lykkes med pædagogiske indsatser, går man vejen over Forpost eller direkte til Kompetencecenteret.

Sikkerhed

Sikkerhed på arbejdspladsen sikres gennem den årlige APV (arbejdspladsvurdering) som behandles i det lokale MED-udvalg med deltagelses af AMR og leder.
Her er der også fokus på psykisk arbejdsmiljø, arbejdsstillinger, kemi m.m.

Sikkerhedsudvalget mødes regelmæssigt i dagtilbuddene, og derudover kan de mødes ad hoc.

Der sker løbende forbedringer jf. ejendomsservice.

Corona har skærpet opmærksomheden på udluftning flere gange dagligt, hyppigere håndvask og vask af legetøj.

Der er en særlig opmærksomhed ved ny ansættelser, så nye kolleger bliver introduceret til hjælpemidler, brug af krop / arbejdsstillinger

Sikkerhed for børn er også vigtig, eksempelvis har alle børn en gul vest på, når de går på tur

Tilsynet vurderer

• Assens Kommune understøtter arbejdet med bl.a. løbende kompetenceudvikling på området
• Tilsynet sætter fokus på dette område af to årsager:
  • Det er et stort ansvar at tage vare på andres børn
  • Det er et fysisk krævende arbejde for medarbejdere

Indemiljø

Indretningen i dagtilbud sker så børnenes trivsel og udvikling er i centrum og der er fokus på at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. Samtidig med der også skal være gode rammer for medarbejdere. De fysiske læringsmiljøer ændrer sig løbende, og det kræver stor opmærksomhed fra personalets side.

Lyd
Flere steder er der foretaget lyddæmpende tiltag som støjdæmpende plader i loft. Dette er vigtigt for både børnenes mulighed for sprogtilegnelse og for at passe på støjniveauet for både børn og medarbejdere.

Lys
Flere steder er lyskilden ændret til LED-lys. Et sted kan lyset ikke reguleres, hvilket skaber udfordringer med at varierer læringsmiljøet
En vuggestue har udfordringer med at holde en god temperatur bl.a. på grund af mange vinduer, som ikke kan åbnes. Åbne døre skaber træk i børnehøjde.

Tilsynet vurderer

• At det arbejde der pågår ift. kapacitet og prognose tal og fysiske rammer er vigtigt både i frohold til krav om pladsgaranti, pædagogisk kvalitet samt fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

Udemiljø

Der gennemføres systematisk legepladstilsyn én gang årligt af legepladsinspektør i alle dagtilbud.

De tekniske servicemedarbejdere vedligeholder udenoms arealer og reparerer legeredskaber m.m. i begrænset omfang. Nogle steder ønsker man en standard i forhold til fejning og ukrudt – så dagtilbuddene fremstår præsentable, andre steder indgår vedligehold som en del af den pædagogiske praksis, hvor børnene eksempelvis bidrager ved at feje med små koste.

Medarbejdere og ledere har det daglige tilsyn med legeredskaber m.m., og er de i tvivl, afskærmer de området indtil sikkerheden igen er i orden.

Grundet COVID-19 er der mange steder etableret udendørsvaske, overdækkede spisesteder m.m., så det er muligt at opholde sig udendørs gennem hele dagen uafhængig af vejret.

Der er fokus på at udskifte barnevogne i dagplejen til motordrevne.

Tilsynet vurderer

• I Assens Kommune prioriterer vi høj sikkerhed på legepladsers for børn og medarbejderes skyld for at forebygge ulykker
• Corona perioden har givet området mange nye positive erfaringer med udeliv, hygiejne og aflevering/afhentning, som bringes med fremadrettet

Tilsyn med hygiejne

Corona har sat fornyet fokus på hygiejne:

• Hyppigere håndvask for både børn og voksne
• Overdækkede faciliteter til spisning udendørs
• En vuggestue har afprøvet en UV-bænk som rengør sutter, bøger it mm med UV-lys for at undgå smitte.
• At legetøj opbevares i lukkede kasser/skabe for at minimere støv
• Vask af legetøj både ude og inde

Der pågår et samarbejde om delegering af tilsynsopgaven vedrørende hygiejne på dagtilbudsområdet til Sundhedsplejen. Så snart det afklares vil ledere af dagtilbud få nærmere information om tidsplan og systematik.

Tilsynet vurderer

• Aftale om delegering af tilsyn med hygiejne skal effektueres

Status fra sikkerhedsudvalget – leder og AMR

Sikkerhedsudvalgene har bl.a. fokus på

• Ergonomi for at undgå nedslidning af medarbejdere
• Trivselsmålinger i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø
• Lokale forhold som lys og temperatur i lokaler, hjælpemidler også i dagplejen
• Lokale forhold som psykisk arbejdsmiljø som følge af stor udskiftning af personale

Dagtilbuddene får besøg af fysio -/ergoterapeuter i forhold til arbejdsstillinger, og nye medarbejdere læres op, så de får gode vaner fra start.

Tilsynet vurderer

• Det er vigtigt med løbende opmærksomhed på de fysiske læringsmiljøer for børnene og for arbejdsforholdene for medarbejdere

Udtalelse fra lokalt MED-udvalg

Det lokale MED-udvalg mødes regelmæssigt og systematisk med dagsorden/referat m.m.Nogle har deltaget i de kommunale Med-kurser, og det har løftet fokus og kvalitet i opgaven.
Nogle anvender arbejdsmiljødatabasen i forhold til lokale handleplaner m.m

Der er eksempelvis fokus på:

• Sygefravær, som også belaster dem, der er på jobbet
• Rekruttering både af dagplejere og pædagoger
• Arbejdsro – til implementering
• At få en god struktur i møderne
• Flere fuldtidsstillinger
• At de tillidsvalgte reelt har tid til at komme rundt i børnehusene
• Sammenhæng mellem børns ret til læring hele dagen og medarbejderes ret til pauser
• Planlægning og indhold i MUS og GRUS samtaler

Tilsynet vurderer

• Med-udvalget er en central del af ledelsen og dermed medskabere af det gode arbejdsmiljø.

Opsamling på udtalelser fra bestyrelser til kvalitetsaftale og læreplan

Bestyrelserne har her mulighed for at udtale sig ift. kvalitetsaftale og læreplanen. Alle ni bestyrelser har sendt en udtalelse, som her er samlet i nedenstående kategorier:

Corona

Denne periode har været præget af COVID-19 både i hverdagen og i bestyrelsesarbejdet, og det beskrives et sted som en tumultagtig tid med mange og skiftende restriktioner.
Den involvering af bestyrelser i læreplansarbejdet, som man kunne have ønsket har ikke været mulig. Alligevel er der stor ankerkendelse for det arbejde, der er pågået i dagtilbuddene i forbindelse med implementering af den nye dagtilbudslov og udarbejdelsen af den styrkede læreplan. Samtidig er det lykkes medarbejdere både i dagpleje og børnehuse at fastholde en tryg hverdag med fokus på børnenes trivsel.

Fælles pædagogisk grundlag, læreplaner og evaluering af læreplan

Bestyrelserne udtaler, at der generelt er høj kvalitet i det daglige pædagogiske arbejde, og at der kontinuerligt arbejdes med at udvikle og højne pædagogisk praksis gennem kompetence- udvikling, evalueringsarbejde, optimering af de fysiske rammer og ikke mindst via ledelse.

Bestyrelserne er på forskellig vis blevet præsenteret for ”Blomsten”. Blomsten er, som nævnt, en illustration af både elementerne i det fælles pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne. Når det kobles sammen med eksempler fra hverdagen giver det både indsigt i pædagogisk praksis og i evalueringsarbejdet i forhold til at skabe de gode læringsmiljøer for børnene.

Bestyrelserne har ligeledes væres inddraget i udarbejdelse af den nye læreplan.

En bestyrelser formulerer sig således om deres oplevelser af arbejdet i dagtilbuddet:

” Vi mærker et stort engagement i diverse aktivitetsforløb og fornemmer god sammenhæng til læring, udvikling, trivsel og dannelse ”.
Bestyrelsen fra Hårby/Glamsbjerg

Der er lavet forskellige aftaler om, hvordan bestyrelserne involveres i læreplansarbejdet og hvor hyppigt.

Dagplejen

Legestuegrupper har periodevis været lukkede jf. COVID-19. Det har været et savn for både børn og voksne.
Dagplejen nu er en del af områdeinstitutionerne, og der er stor anerkendelse for den udvikling det har medført. Der er også anerkendelse for, at dagplejere også profilerer sig som eksempelvis Mindfullness dagplejere, DGI-dagplejere m.m.

Børnemiljø og børneinddragelse

Bestyrelserne oplever, at børnenes tegninger og andre produkter indgår i udsmykningen i dagtilbuddene, og de oplever, at børnene har stor indflydelse på både omgivelser og aktiviteter.

Forposter

En bestyrelse nævner, at forposten har bidraget til at højne kvaliteten i dagtilbuddene både i forhold til enkelte barn og andre mere faglige problemstillinger.

Sammenhæng i børns liv

Fællesbestyrelser fra Landsbyordninger påpeger styrken i det fællesskab, der opleves for børn og forældre, når børnene skifter til børnehave eller til skole. Børnene kender de voksne og de nye faciliteter, og det mærker man som forældre. Det skaber tryghed i børnenes skift.

Samarbejdet om børns skolestart har været begrænset jf. COVID-19 restriktioner, det har påvirket både børn og forældre.

AULA

Bestyrelser udtaler, at implementeringen af AULA er gået over al forventning. Nogle bestyrelser arbejder ind i, hvordan brugen af AULA skaber bedst mening for forældre og dagtilbud. Pejlemærker her er korte og hyppige opslag.

Opsamling på udtalelser fra ledere

Ledere har ligeledes mulighed for at udtale sig generelt om deres dagtilbud, læreplan mm. Det er sammenskrevet i følgende overskrifter:

Corona

Denne periode har været præget af uforudsigelighed og forandringer. Det har stillet store krav til medarbejdere, og samtidig har det også skabt rum for læring i forhold fastlåste strukturer og praksisser. Der er udtalt ros til alle medarbejdere for deres parathed til løbende at ændre praksis jf. nye restriktioner.
Corona har også haft store konsekvenser i forhold til samarbejdet med forældre om børnenes trivsel og udvikling, en leder formulerer det således: ” forældresamarbejdet bløder”. De daglige samtaler ved aflevering og afhentning er minimeret, og nu glæder man sig til at få genetableret samarbejdet med forældre både om barnet og om børnehavens liv for både små og store.
Man har forsøgt via AULA og andre kommunikationsformer, at skabe tryghed i samarbejdet med forældrene om børnene.

Omvendt har Corona-perioden lært dagtilbudsområdet, hvor fantastisk det er at være ude og hvilket kæmpe udviklings- og læringspotentiale, der er udendørs.

Sammenlægninger: dagpleje og områdeinstitutioner

Ledere beskriver denne fusion som værende udfordrende men samtidig succesfuld. De oplever, at den faglige kapacitet i området er øget og oplever stor opbakning, velvilje og gensidig respekt blandt alle medarbejdere.

I Hårby /Glambjergområdet er der samtidig sket en fusion af to dagtilbud til en områdeinstitution. Det har også været et krævende forløb, som nu er landet trods sygdom, lederskifte mm.

Fusioner handler i høj grad om kulturarbejde og en sammensmeltning af kulturer til et fælles tredje. Det er lykkes.

Ledere udtrykker stolthed over den udvikling, der er sket i perioden og især stolthed over hvordan medarbejdere har taget ansvar og udviser arbejdsglæde gennem engagement og store ambitioner på børnenes vegne.

Høj kvalitet i pædagogisk praksis

Implementeringen af den styrkede læreplan har bidraget til fokus på kerneopgaven, udvikling og læring hos både børn og voksne og øget faglighed.
I de områder med en høj andel af børn og familier med flere sprog stilles der særlige krav både pædagogisk og i samarbejdet med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Det samme gør sig gældende i områder med en høj grad af udsathed i familierne.

Der opleves en faglig stolthed.

Der er behov for igen at få fokus på lederteams, faglig ledelse og udvikling af professionelle læringsfællesskaber.

Bestyrelsesarbejde

Lederne glæder sig over engagement og ambitiøse bestyrelser. Det er betydningsfuldt som leder, at have bestyrelsen som aktiv medspiller i forhold til at skabe kvalitet i de mange facetter, der er i et dagtilbud.
I landsbyordninger er der en oplevelse at dagtilbud og skole betragtes ligeværdigt i forhold til det arbejde der pågår.

Feedback til ledelse og administration

Ledere oplever, at der er et godt og tæt samarbejde med både leder og administration.
De mærker et øget fokus på de 0-5 årige børn fra kommunal side.
Det kræver tilstrækkelige budgetter til en god normering og fastholdelse og tiltrækning af gode medarbejdere
Der er et ønske om at minimere opgavemængden fra kommunal side, så der bliver mulighed for visionær og strategisk ledelse lokalt.

Afslutning

Denne Kvalitetsaftale er den sidste i denne ramme for tilsyn. I december 2021 vedtog Folketinget en ændring af dagtilbudsloven, som bl.a. stiller skærpede krav til tilsyn med dagtilbudsområdet. Lovændringen træder i kraft pr. 1.1.2022 dog først med implementering pr. 1.5.2022.

Derfor arbejdes der aktuelt på at formulere en ny ramme for det lovpligtige tilsyn, som skal politisk godkendes inden 1.5.2022. De skærpede krav til tilsyn handler primært om at understøtte udviklingen af kvaliteten i den pædagogiske praksis og samtidig styrke den kommunale myndighedsudøvelse med tilsynet.