Skip til hoved indholdet

Pulje til samlingssteder 2024

Hvem kan søge?

Samlingssteder, som defineres således:

  • En bygning, hvori der kan foregå en række forskellige aktiviteter – fester, møder, banko, foredrag, musik, teater m.v.
  • Bygningen er foreningsejet/selvejende institution og drevet med vedtægter, bestyrelse og generalforsamling.
  • Bygningen er drevet med et alment formål, det vil sige overskuddet anvendes til drift og vedligeholdelse af samlingsstedet og til aktiviteter for borgere i lokalområdet.

 

Hvad kan der søges tilskud til?

  • Foranstaltninger/forbedringer, som medvirker til opfyldelse af målene i Assens Kommunes Vision 2030 og Klimastrategien om nedbringelse af CO2 udledningen. Det kan blandt andet omhandle nedbringelse af driftsudgifter til forbrug (lys, vand, varme m.v.) og energirigtig vedligehold af bygninger.
  • Nybygninger/udvidelse, som medvirker til at imødegå mangel på faciliteter.
  • Renoveringsopgaver.
  • Der ydes ikke tilskud til udendørs faciliteter.
  • Der kan støttes med op til 70% af udgifterne, både til opgaver med og uden krav om autorisation.
  • Der vil blive set med velvilje på projekter, hvor der indgår frivillig arbejdskraft.
  • Ved bevillingen tages der højde for, om samlingsstedet er momsregistreret.
  • Foreningen/samlingsstedet skal selv, eller fra anden ekstern side, finansiere den del af udgiften, som ikke dækkes af pulje til samlingssteder.


Ansøgning

Indhold: Se indhold i ansøgningsskema

Ansøgningsfrist:  31. december 2023 kl. 12.00.

Ansøgning sendes tillokalsamfund@assens.dk

Behandling af ansøgning: Det er Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget, der træffer beslutning om bevilling af ansøgninger til Pulje for samlingssteder 2024. Svar på ansøgninger sendes ud i løbet af februar måned 2024.


Regnskab

Ansøger skal føre regnskab for projektet. Regnskabet skal revideres af ansøgers sædvanlige revisor. Bevillingen skal være anvendt til det ansøgte formål og regnskab skal være indsendt til Plan og Kultur senest den 1. april 2025. Beløb, der ikke er anvendt til det ansøgte formål, skal betales tilbage.

Ansøgningsskema samlingssteder 2024

Kultur og Sekretariat

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Steen Søgaard

Udviklingskonsulent

Kultur og Sekretariat

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links