Vestermosen (Blå 2)

Vestermosen på Bågø består af en større sammenhængende flade af især strandenge, som er kystnære og saltvandspåvirkede arealer, hvor der vokser salttålende planter. Vestermosen udgør med sine strandenge et vigtigt område for en række kystfugle som blandt andet klyde, almindelig ryle, rødben, strandskade og vibe. Når man kigger ud over området, er det tydeligt at se, at det rummer en kompleks struktur af et naturligt dannet afvandingssystem. Strukturen af afvandingssystemet skaber en høj grad af variation, som giver bedre leveforhold for de fuglearter, der er tilknyttet til området.

De lavtliggende nor langs kysterne med laguner og strandenge er Bågøs mest værdifulde naturområder. Her strømmer havet ind og oversvømmer store arealer ved højvande og storm. På det lave og lune vand i lagunerne er der rigt liv af orme, krebs, snegle og muslinger. Ænder og vadefugle kan æde sig mætte i yngletiden og under trækket, når de i tusindvis passerer ned gennem Lillebælt.

Strandengene er også et overdådigt spisekammer med masser af grønt og smådyr. I yngletiden gemmer vadefugle deres reder i græsset, og her finder deres unger skjul. Det er vigtigt, at strandengene i området afgræsses, da det er med til at bevare en lavtvoksende græs- og urtevegetation med mange forskellige arter og med gode oversigtsforhold for de kystfugle, der har reder på jorden.

Højlandskvæg der græsser på Bågøs enge.

Almindelig ryle

Den almindelige ryle er en lille vadefugl og er på størrelse med en stær Den har et forholdsvis langt, svagt nedadbøjet sort næb. Den har en buttet krop med sorte ben og en kort hals. Dens fjerdragt varierer i farver i løbet af året. Om sommeren har den en gylden ryg og en hvid underside med sorte længdestriber og et stort, mørkt brystskjold. I vintertiden bliver fuglen hvid på undersiden og får et gråligt bryst og hoved, og en grå overside.

Den almindelige ryle er en af vores mest almindelige trækgæster blandt vadefuglene. Hver år kommer der flere hundrede tusinde almindelige ryler til Danmark på deres vej videre sydpå. Den kan hovedsageligt opleves fra marts og frem til oktober.

Hør rylens stemme.

Rylen ses oftest på lavt vand, hvor den bruger sit lange næb til at fange smådyr. Rylen hører til blandt de mindste vadefugle.

Hættemåge

Hættemågen er ikke noget sjældent syn, og så absolut den måge, de fleste mennesker kommer i kontakt med, i parker og ved havne. I forbindelse med yngletiden i februar- marts, får hættemågen sin brune hætte. Om vinteren er hovedet hvidt med en sort plet bag øjet.
Selvom hættemågen er meget almindelig i Danmark, er bestanden mere end halveret inden for de seneste årtier. Hættemågen yder en vigtig beskyttelse mod rovdyr for en række andre vandfugle, derfor er denne udvikling uheldig.

I Danmark yngler hættemågen i langt størstedelen af landet, men den er afhængig af forekomsten af små øer og holme i søer, fjorde eller ved kysten. Den yngler i kolonier, som kan omfatte flere tusinde fugle.

Hør hættemågens stemme.

Forrest ses to hættemåger i vinterdragt, altså uden hætte. Hættemågernes ynglekolonier er vigtige for en række andre fugle, da hættemågerne er rigtig gode til at holde vagt.

Pibeand

Pibeanden er en middelstor svømmeand med et stort rundt hoved, en spids hale og et forholdsvis kort næb. Hannen er umiskendelig med sit rødbrune hoved, den gule blis og grårosa bryst. Oversiden er grå, bugen er hvid og dens forvinger er også hvide. Hunnerne er mere anonyme i fjerdragten, de er brunlige med hvid bug. Pibeanden har fået sit navn pga. sit karakteristiske fløjt. De bruger generelt deres stemme mere end andre svømmeænder.

I Danmark er pibeanden en meget sjælden ynglefugl, men det er derimod en meget almindelig trækfugl og en talrig vintergæst. Pibeænderne kommer til Danmark i august-september, og bliver i landet hele efteråret. Nogle af fuglene trækker videre, men en stor del overvintrer i Danmark, helt op til 75.000, som bliver her indtil foråret.

Hør pibeandens stemme.

På Bågø kan pibeanden ses i perioderne september-november og marts-april, når den kommer forbi på sit træk mellem Nordskandinavien og dens vinterkvarter.

Klyde

Klyden er en af Danmarks mest karakteristiske vadefugle med sine lange blågrå ben og elegante sort-hvide fjerdragt, og et langt sort næb som er kraftig opadbøjet. Hannen og hunnen er næsten ens. Navnet har den efter sin stemme, et ofte gentaget klyt-klyt, der især høres, når man nærmer sig dens yngleplads. Klyden er en af de få vadefugle , der svømmer godt, dette skyldes at dens tæer er forsynet med svømmehud.

I Danmark yngler klyden i spredte kolonier fortrinsvis på kortgræssede strandenge eller småøer, hvor den ikke kan nås af ræve, oversvømmelser eller angreb fra rovdyr. Det er en almindelig træk- og ynglefugl og den kommer til landet i marts og trækker bort igen til august-november.

Hør klydens stemme.

Her ses det tydeligt, hvordan klyden filtrerer vandet for smådyr med sit helt specielle næb.

Strandskade

Strandskaden er en meget karakteristisk vadefugl. Den er stor og kraftigt bygget, har en sort ryg og en hvid underside. Den har røde ben og et iøjnefaldende stort orangerødt næb. Strandskaderne støjer meget, især om foråret, når de forsvarer deres yngle- og fødesøgningsterritorier.

Strandskaden kan ses hele året rundt, og er en almindelig ynglefugl i store dele af landet. Der kommer store flokke af trækfugle til landet i vintermånederne, nogle overvintrer her, og andre flyver videre. Strandskaden kan opnå en høj alder, det er ikke ualmindeligt at de bliver over 25 år. Parrene holder sammen hele livet, eller mange år i træk, og yngler det samme sted i mange år. Strandskaden fodrer sine unger de første par uger med insekter, hvilket er en undtagelse, da vadefugle normalt ikke fodrer deres unger.

Hør strandskadens stemme.

Strandskaden er talrig og meget karakteristisk, så den er perfekt som din første vadefugl.

Info på kort

På kortet herunder kan du finde flere oplysninger om øens natur og kultur. Det første du skal gøre er at klikke på ”Aktiver kortet”. Herefter kan du trykke på de enkelte punkter og en ny side åbner op med den info, som er skrevet om netop det punkt, du har valgt.

Ved at trykke på pilen under minusset, kan du se din egen placering på kortet.