Noret (Gul 2)

Strandmalurt

Strandmalurt kan blive op til 60 cm høj. Hele planten er stærkt grålig og næsten sølvskinnende, og stærkt aromatisk. Det er en opret urt med trådsmalle fjersnitdelte bladflige og små gulliggrønne blomster. Den ses blomstrende i august-september, hvor den ofte optræder i store tætte bevoksninger. Den er nem at spotte på afstand, hvor den står som grå-hvide klatter i den øvrige vegetation.

Strandmalurt har været brugt medicinsk, man har lavet malurtte som er fordøjelsesfremmende og appetitstimulerende. Derudover kan den også bruges til galdestenssmerter og leverlidelser.
Da de fleste insekter ikke kan lide at komme i nærheden af malurt, har man også brugt den til at holde møl, bladlus og kålsommerfugle væk.

Snapseurt:

Du kan lave kryddersnaps med strandmalurt.
Put en eller to kviste i en flaske vodka eller smagsneutral snaps. Lad den trække i 12-18 timer, hvis den trækker længere bliver den for bitter. Fjern alt strandmalurt ved endt trækketid.  
Snapsen har en meget bitter smag og en lys, gulgrønlig farve. Ved lagring bliver den mere gylden i farven og mere rund i smagen. Snapsen kan fortyndes før brug

Storspove:

Storspove bliver også kaldet stor regnspove. Det er Danmarks største vadefugl, og er på størrelse med en krage. Det er på sit lange, nedadbøjede næb og sin store størrelse, at du nemt kan genkende den. Dens fjerdragt er gråbrun spættet, og hunnen er større end hannen, og har også et længere næb. Artens melodiske og melankolske fløjten kan ofte høres, især fra flyvende fugle.

Storspoven har været udryddet i Danmark. Dette skete i midten af 1800-tallet og var på grund af jagt. Den genindvandrede, efter at jagtloven blev vedtaget i 1931, og i 1994 blev arten fredet. Som ynglefugl er den stadig relativt fåtallig i Danmark, i år 2000 var der en estimeret bestand på 400-500 par. Det er hannerne der passer ungerne, hunnen trækker væk, allerede få dage efter, at ungerne er kommet ud af ægget.

Storspoven finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gange og uden større besvær trække dem op, uden at de knækker. Derudover tager den også snegle, insektlarver, krebsdyr og muslinger. Om sommeren kan også ses i klitterne hvor den spiser bær.