Hagenskov Slotsbanke

Hagenskov omtales første gang i 1251. På dette tidspunkt er borgen en kongelig borg. Borgen har i middelalderen ligget i et vådområde omgivet af grave.

I 1259 i magtkampen mellem kirke og kongemagt blev ærkebiskop Jakob Erlandsen fængslet i nogle måneder på borgen. Frem til 1667 var borgen ejet af Kronen og sammen med det tilhørende bøndergods udgjorde den et kongeligt len. Lensmanden, kongens embedsmand og forvalter, boede i borgen. Corfitz Ulfeldt, den kongelige svigersøn der blev landsforræder, blev født i 1606 på Hagenskov. Frederik den 3. overdrog Hagenskov til Niels Ottesen Banner og godset kom til at hedde Frederiksgave. I 1741 brændte borgen og den blev ikke opført igen. En mere beskeden bindingsværksbygning blev opført på ladegårdsbanken. I 1767 købte storkøbmanden Niels Ryberg Frederiksgave og det tilhørende bøndergods.

^{Hagenskov Slotsbanke.}

Niels Ryberg opførte det nuværende Hagenskov, bl.a. af materialer fra resterne af borgen. Det nuværende Hagenskov Gods blev i 1775 opført i ny klassicistisk stil under ledelse af stadsarkitekt G. E. Rosenberg. Borgbanken blev i 1780 helt ryddet, afgravet og omdannet til et terrasse formet lystanlæg med plantede lindetræer. Nu bliver området afgræsset af kreaturer. 

Slottet blev i 1968 fredet i klasse A (Nationalt mindesmærke). I 1973 blev hele Hagenskov Gods med alt tilliggende totalfredet.

^{Hagenskov Slotsbanke.}

Arealerne ved Hagenskov, bygningerne og avlsgårdsanlægget udgør en central del af DR-serien "1864" og den senere film af samme navn. Optagelserne til serien og filmen er foretaget på Hagenskov sommeren/efteråret 2013.

Hagenskov Gods er i privat eje og ikke åbent for offentlig adgang. Gården kan se fra den offentlige vej, der fører gennem del af gårdpladsen mellem hovedbygning og avlsanlægget.

Hagenskov Voldssted kan tilgås fra Slots Allé 3 – bemærk at parkeringsmuligheder er begrænsede. Stien til slotsbanken starter på højre side af indkørslen til Slots Allé 3 – man må ikke gå helt op til selve ejendommen, der er privat.