Jeg vil gerne være med til det hele

Det gør mig godt at komme på job

”Efter jeg er startet i Børnehuset Ebberup, har jeg faktisk fået det fysisk bedre,” erklærer Malene Schaldemose Sørensen (midt for på billedet). ”Jeg har fået mere energi, og det kan jeg også mærke derhjemme”, tilføjer hun. Jeg møder Malene på arbejdspladsen sammen med afdelingsleder, Bethina Laugesen (tv.) og leder af Landsbyordningen, Karin Christiansen (th.), og det står hurtigt tydeligt, at de tre kvinder har et godt arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde og kort vej til grin, godt blandet med en faglig respekt for hinandens kompetencer. Men det var faktisk lige ved, at Malenes arbejdsliv var gået i en helt anden retning.

Den ene sygdom fulgte den anden

Malene får som 18-årig konstateret en arvelig sygdom, der betyder hendes stofskifte ikke kan reguleres. Hun bliver indlagt af flere omgange mens man prøver at få sygdommen under kontrol, og undervejs kommer andre autoimmune sygdomme til, herunder fibromyalgi, gigt og migræne. Sygdommene medfører kroniske smerter og voldsom udtrætning. ”Når den næste sygdom kommer til, imens man er ved at blive udredt for den forrige, kan det være svært at afklare sit niveau – både i forhold til selve sygdommene, men også i forhold til uddannelse og arbejde. Jeg har derfor været forbi mange forskellige læger og igennem et hav af afklaringer, og der har ikke været mulighed og overskud til at tænke i uddannelse undervejs,” forklarer Malene, der som ca. 30-årig blev tilkendt fleksjob. 
”Jeg startede på 22 timer/uge, men blev ved med at gå ned i tid, fordi jeg simpelthen ikke hang sammen. Da jeg var på 6 timer, og stadig ikke kunne holde til det, blev jeg langtidssygemeldt,” husker Malene. ”Jeg blev tilkendt fleksjob før reformen på fleksjobområdet i 2013, og dengang tænkte man i timer – ikke i effektivitet. Jeg tror simpelthen problemet var, at jeg har skullet løbe for stærkt i de timer, jeg var afsted,” bemærker hun.

Jeg var da ikke klar til pension

Efter 4 års sygemelding mener Malenes sagsbehandler, at det er på tide at tænke i førtidspension. ”Det var jeg slet ikke klar til,” erklærer Malene bestemt. ”Det ville ødelægge mig totalt at skulle sidde derhjemme og glo. Jeg er ikke den, der laver alt muligt selv, så for mig er det vigtigt, der er nogen der venter i den anden ende, når jeg skal afsted,” griner hun. Sagsbehandleren spørger om Malene er sikker – og det er hun. Så hun bliver henvist til en anden aktør, der skal hjælpe hende med at finde et fleksjob, hun kan holde til. Der bliver etableret en praktik i Børnehuset Ebberup, og allerede inden Malene starter, er der en god fornemmelse, for hun kender afdelingsleder, Bethina Laugesen fra en tidligere arbejdsprøvning, og deres kemi er rigtig god.

Jeg har aldrig oplevet Malene være negativ

”Jeg kunne sagtens huske Malene fra tidligere,” fortæller afdelingsleder, Bethina Laugesen. ”Jeg kan huske, jeg var imponeret over, at hun kæmpede så hårdt for at være en del af arbejdspladsen. Det var tydeligt, at hun var syg, men hun kom og kæmpede hver dag,” husker Bethina tilbage. ”Udover en god arbejdsmoral kender jeg hende også for hendes engagement, en god personlighed, gode samarbejdsevner med både forældre og kolleger – og så er hun god til at være sammen med børnene,” fortæller Bethina og sender Malene et varmt smil. ”Når man er hårdt spændt for som Malene, kræver det virkelig noget at komme og være positiv og engageret – og det er hun. Jeg har aldrig oplevet Malene være negativ,” tilføjer Bethina.

Jeg har haft et behov for tryghed, som bliver opfyldt her

Malene starter 4 timer ugentligt i en praktik, hvor de har øje for, hvordan hun bedst kan passe på sig selv. ”Jeg vil hellere have dig det, du kan, i de 4 timer, end at du er nødt til at melde dig syg 14 dage bagefter, for stabilitet er det bedste for alle parter,” var aftalen mellem Bethina og Malene fra start. ”Det var en god aftale for mig,” erklærer Malene, ”for jeg har haft et behov for at have en tryghed i, at jeg blev hørt, forstået og accepteret i arbejdsprøvningen – og jeg ved godt 4 timer ikke er meget”. ”Malene kommer med gode observationer og ytrer sine holdninger, og det har vi brug for, for at se børnene bedst muligt,” byder Bethina ind. ”Så jeg tror ikke, der er andre end Malene, der tænker over, at hun er her i færre timer, og skal skånes lidt,” fastslår hun.

Min sygdom fylder mindre, når jeg trives

Da Malene blev ansat i Børnehuset, havde hun stadig dage, hvor hun mødte helt grå i hovedet med hovedpine. Men sideløbende med ny medicinering gav trivslen på arbejdspladsen hende mere energi, og det var tydeligt for alle parter. Derfor var der alligevel lidt skepsis, da Malene sidste efterår kom med ønsket om at gå op i tid. ”Det skal man da prøve, når man får det bedre,” erklærer Malene med et grin, ”men Bethina og Karin var noget bekymrede for, om bordet fangede, hvis jeg nu ikke kunne holde til det.” Jobcentret blev kontaktet, og i samarbejde med en virksomhedskonsulent, blev det vurderet, at Malene kunne ansættes i 10 timer/uge med 50 % effektivitet pr. 1. januar. ”Det gør det lidt nemmere for mig at deltage i personalemøder, pædagogiske dage osv.”, erklærer Malene, og en grinende samtale, om hvor længe Malene tidligere skulle holde fri for at deltage i diverse arrangementer, bryder ud mellem de tre kvinder. 

Forskellighed er en styrke

”Vi har ikke råd til at have et samfund, hvor folk ikke er i spil,” erklærer Bethina Laugesen, som flere gange har åbnet dørene for praktikanter. Landsbyordningen er også vant til at have ansatte i fleksjob, og i det hele taget at tage folk ind, der er forskellige. ”Det taler ind i det store perspektiv, at vi er forskellige, for vores børn og forældre er også forskellige”, supplerer Karin Christiansen. ”Det giver os bedre mulighed for at udvikle både os og børnene, at vi kan se tingene fra forskellige vinkler”. 
”Jeg glæder mig altid til at gå på arbejde,” erklærer Malene med et smil. ”Og hun kommer før, og bliver gerne lidt efter,” driller Betthina kærligt. ”Ja, der er jo altid et eller andet, jeg kan hjælpe med” driller Malene tilbage. 
”Jeg er en del af et rigtig godt fællesskab,” siger Malene mere alvorligt. ”Jeg har altid troet på, at jeg kunne mere, hvis jeg landede det rigtige sted, og her håber jeg da på, at jeg med tiden kan gå længere op i tid,” slutter hun med et modigt grin til sine chefer.