Bortset fra at jeg arbejder lidt mindre, lever jeg som alle andre, og det gør mig glad

Faste rammer giver plads til at være noget for borgerne

”Det er et meget overskueligt job, og jeg ved præcis, hvad jeg skal og hvornår,” fortæller Lars Erbs (tv. på billedet) om sit job som chauffør. ”Jeg starter på Pilevej i Aarup, hvor jeg henter bussen og jeg har en fast køreplan, en oversigt over hvem der skal med, om der skal kørestol, rollator eller andet vi skal have med, og om der er andre særlige behov,” uddyber han. ”Det giver jo et overskud til at være opmærksom på den målgruppe af meget sårbare borgere, som vi kører med,” tilføjer Lars.

Jeg mistede motivationen for at kæmpe

Lars har fået bevilget fleksjob på baggrund af kronisk tilbagevendende depression. Det er ikke umiddelbart synligt, når han møder en med et smil, der når øjnene. Men Lars blev groft mobbet de sidste 4 år i folkeskolen, og da ingen greb ind, satte mobningen dybe ar i sjælen. Den første depression kom i gymnasiet – selvom Lars dengang ikke vidste, hvad det var. ”Jeg mistede motivationen til at kæmpe for at følge med i det faglige og endte med at droppe ud,” husker han tilbage. Der følger en årrække med mislykkede forsøg på at tage en uddannelse – oftest fordi Lars har det rigtig dårligt, og ikke kan motivere sig selv til at holde ved, når han kommer i gang. ”Jeg kom på antidepressiv medicin et par gange, men når man ikke formår at tage det, virker det jo heller ikke”, fortæller han. ”Jeg har også været ved psykolog ad flere omgange, men det følte jeg bare var snak – ikke behandling der hjalp.

Lars gennemfører uddannelsen teknisk designer, men efter 2 års ledighed fortsætter han med først adgangsfag til pædagog, og derefter en uddannelse som socialpædagog. Som nyuddannet bliver Lars ansat i et barselsvikariat på et fritidscenter, men han bliver kort efter sygemeldt med en depression, og vikariatet udløber inden han kan raskmeldes. Mens Lars er sygemeldt, flytter han sammen med sin kæreste, og de får en dejlig datter. Lars søger igen job, men efter 1 måned i en børnehave, bliver han sygemeldt med stress. Denne gang starter han i forløb hos en psykiater, som efter et forløb stiller diagnosen kronisk depression og ængstelig, evasiv personlighed. ”Psykiateren fortalte mig, at personlighedsforstyrrelser enten er medførte eller opstår ved voldsomme påvirkninger i teenageårene, og han mente det var mobningen, der havde udløst det hos mig,” fortæller Lars alvorligt. Psykiateren sørger for, at Lars kommer på noget medicin, der virker, og kort efter flytter den lille familie til Fyn.

Det gav bare mening fra starten

På Fyn bliver Lars afklaret til fleksjob. I samarbejde med jobcentret bliver det et længere forløb, hvor der bliver fokuseret på at få helt på plads, hvad hans skånehensyn er. Lars bliver ansat i sit første fleksjob i en tidsbegrænset stilling som pædagog med bl.a. kørselsopgaver på det plejehjem, hvor han har været i den afklarende praktik. I perioden bliver Lars skilt, så da vikariatet udløber er han helt alene. ”Jeg blev ret modløs, og tænkte hvad der dog skulle blive af mig” husker Lars med tristhed. Han starter på forløbet ”Vi flekser ind”. Jeg var først i en afklarende praktik i en vuggestue. Da jeg senere blev præsenteret for et job, hvor jeg som uddannet socialpædagog skulle tilknyttes et socialpædagogisk værksted og køre bevægelseshæmmede borgere, som jeg også gjorde på plejehjemmet, sagde jeg med det samme; jo tak,” griner Lars. ”Det gav bare mening”.

Jeg har i den grad brug for Lars’ kompetencer

”Lars har en stor betydning for arbejdspladsen,” fastslår leder af Bostøtte og Beskæftigelse, Anne-Sofie L. Madsen (th. på billedet), og sender Lars et varmt smil. ”Det er jo et arbejde, hvor man har med særligt, udsatte borgere at gøre, og så er det vigtigt, at man også byder ind med de menneskelige og pædagogiske kompetencer, som Lars i den grad besidder,” uddyber hun.

”Lars historie bekræfter værdien af, at fleksjob fungerer og af at virksomhederne ansætter i fleksjob, for Lars’ arbejdskraft er mindst lige så værdifuld som en, der arbejder fuld tid. Jeg har i den grad brug for Lars’ kompetencer,” fortsætter hun. ”Driftsmæssigt og praktisk giver det god mening for mig at have ansatte med færre timer. Det øger fleksibiliteten i den måde, vi kan lægge arbejdstiden, og dermed at jeg kan anvende ressourcerne der, hvor borgerne har brug for det,” konstaterer Anne-Sofie L. Madsen. Hun mener ikke, man som arbejdsgiver skal være bekymret for at ansætte medarbejdere i fleksjob. ”De hensyn der er behov for at tage, er afklaret og tilpasset i forhold til fleksjobbet, og dem får man på plads fra starten af ansættelsen,” forklarer hun. ”Og skulle der være behov for at tage lidt ekstra hensyn undervejs, så kommer det som regel tifold tilbage fra medarbejderen. Især hvis vi formår at bevare en gensidig åbenhed, for det er der, vi bedst kan finde konstruktive løsninger,” afrunder hun.

Det føles godt at byde ind med min faglighed

”Jeg er en del af et team, og det er skønt at have kolleger at dele dagens oplevelser med,” fortæller en glad Lars. ”Jeg snakker også med de andre ansatte på Pilevej, og det er dejligt at kunne deltage i en pædagogfaglig snak, selvom jeg ikke direkte er ansat som pædagog,” konstaterer han. ”Det er godt for mit selvværd at få lov til at byde ind med noget fagligt.

”Mit arbejde betyder, at jeg føler mig normal, og at jeg også har værdi. Angsten for ikke at være god nok, vil altid være der, men spørgsmålet er, hvor højt den får lov til at råbe. Jeg arbejder stadig med mine problemer, men nu har jeg nogle omstændigheder der gør, at jeg kan lade dem blive derhjemme,” slutter Lars med et smil.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens