Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Job og ledighed Ledig Unge, Beskæftigelse Virksomhedsstafetten

Virksomhedsstafetten

Virksomhedsstafetten er et samarbejde mellem Ungeenheden, Virksomhedsservice og virksomheder i Assens kommune. Virksomhederne modtager ledige unge i en praktik, hvor der tages ekstra hånd om de unge med målsætningen at få dem ud på arbejdsmarkedet eller i gang en uddannelse.

Med Virksomhedsstafetten får unge ledige mulighed for at indgå på en arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til de unge og deres udvikling hen imod uddannelse og job.

Virksomhedsstafetten er et samarbejde mellem engagerede virksomheder, som gerne vil gøre en forskel for unge med udfordringer på vej i uddannelse og job.

For at kunne hjælpe de unge bedst muligt, mødes virksomhederne jævnligt, og fortæller om hinandens positive erfaringer og løsninger, der virker.
De inddrager også hinandens virksomhedsnetværk for at åbne de muligheder, den unge interesserer sig for på sin vej videre.
De går gerne et ekstra skridt sammen med de unge- og for de unge.

De unge vil opleve et forløb med tydelige rollemodeller, der tror på, at de kan, som tager dem i hånden, hvis de har brug for det, og stiller de krav, som de oplever, de unge kan leve op til.

De unge siger:

”... med Virksomhedsstafetten fik jeg hjælp til at komme ind ad døren til en fantastisk virksomhed med de bedste kolleger...”

”... det betyder meget for mig, at der er plads til, at vi alle er forskellige, for så har jeg også plads til at være den, jeg er...”

”... det er rigtig godt, at der er en fast kontaktperson, så man har en at gå til på eks. dårlige dage. Jeg kan kun anbefale andre at prøve og springe ud i det...”

”...jeg føler, at jeg har vundet i praktikken...”

Virksomhedens vigtigste krav til de unge er, at de udviser motivation og stabilitet. Det vil sige, at de vil give sig selv denne chance og byder ind med det, de kan - og også møder op, når det ser lidt sort ud.
Resten finder man ud af sammen hen ad vejen.

I praktikken vil de unge indgå på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte - selvfølgelig tilpasset deres kompetencer - og de unge vil få en fast kontaktperson, som de altid kan gå til.

De unge bliver ikke bare sluppet, når forløbet er afsluttet.
Ungeenheden og virksomhedsmentoren hjælper de unge med at holde fast i den gode udvikling, så de fx afslutter forløbet med indmelding på en uddannelse eller påbegynder et job eller en læreplads.


OBS: Arbejdstøj og evt. sikkerhedssko vil blive betalt af Ungeenheden.
Når blanketten for praktikken er underskrevet, er den unge forsikret under forløbet.

Virksomhederne siger:

”...hvis du har haft et helt liv med svære vilkår, så forventer vi jo ikke, at vi sammen kan rette op på det uden at investere tid og ressourcer i det. Vi anerkender den baggrund, du kommer med..”

”...vi kan godt både se og mærke på de unge, at de har manglet tydelige rollemodeller, og har svært ved at se, hvad forskel, vi skal kunne gøre for dem. Så vi bruger meget energi på at opbygge deres tillid til, at vi vil dem noget godt. Og når først den tillid er opnået, kan vi virkelig se, de rykker sig positivt...”

”...i vores virksomhed oplever vi, at medarbejdere og mentor for den unge bliver utroligt stolte, når den unge er kommet videre i job eller uddannelse, og det er uvurderligt for os...”

 

Samarbejdsvirksomheder

Akkerup Planteskole:
www.akkerup.dk
Arbejdsfunktioner: Produktion af planter, optagning, pakning og transport af planter.

Assens Murer-Entreprenørforretning:
www.pallejohansen.dk
Arbejdsfunktioner; Jord & Beton arbejder, Lagermedarbejder, Servicemedarbejder.

BOE-THERM:
www.boe-therm.com
Arbejdsfunktioner: Lagerarbejde, emballering, service, smede-, male- og el arbejde, montage samt kontor/EDB-opgaver.

Dansk Lyd og Lys A/S
www.lydoglys.dk
Arbejdsfunktioner: Klargøring af udstyr, lagerarbejde, evt. mindre tekniske opgaver

FK TEKNIK DESIGN ApS:
www.fkteknik.com
Arbejdsfunktioner: Smedearbejde, lagerarbejde samt forefaldende opgaver.

Kamp Malerfirma
www.malerkamp.dk
Arbejdsfunktioner: Malearbejde, spartling, klargøring og rengøring.

Roll o Matic:
www.roll-o-matic.com
Arbejdsfunktioner: Primært lager- og logistikarbejde, EDB-opgaver samt forefaldende opgaver.

Tommerup Elektronik:
https://teas.dk/
Arbejdsfunktioner: Montage arbejde, mekanisk montage, elektronikarbejde samt skrue og samle kasser.

Vestfyns Tømrerforretning A/S:
www.vtf.dk
Arbejdsfunktioner: Diverse tømreropgaver samt forefaldende opgaver.

Uddannelse, Job og Integration

Assens Rådhus

Ring til os

Telefontid

Åbent for personlig betjening

Job og Integration består af Team Aktivitetsparate, Team Integration og Team Virksomhedskonsulenter

Team Aktivitetsparate modtager kontanthjælpsmodtagere med sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.

Team Unge Beskæftigelse modtager unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse.

Team Integration modtager borgere omfattet af Integrations loven, der skal have tilbudt et integrations program. Dette omfatter flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte (ikke EU borgere) til en herboende dansk eller udenlandsk statsborger. Integration varetager opgaverne vedr. modtagelse, boligplacering, danskuddannelse, praktik, løntilskud, IGU, mentor samt familiekonsulent for ovenstående målgruppe. Derudover varetages opgaven omkring repatriering for alle borgere i Assens Kommune.

Vi varetager desuden opgaverne Virksomhedsrettet indsats, Revalidering, Efterværn samt sagsbehandling for borgere uden ydelse.

Leder af Job og Integration: Brian Korsgaard

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links