Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Job og ledighed Ledig Unge, Beskæftigelse Forberedende grunduddannelse i Assens Kommune

Forberedende grunduddannelse i Assens Kommune

Er du under 25 år og er endnu ikke startet på en ungdomsuddannelse? Så er FGU måske det rette valg for dig...

Hvad er den forbedrende grunduddannelse (FGU)?

På FGU går praksis, produktion og praktik hånd i hånd. Det vil sige, at du får chancen for at lære både med hænderne og hovedet.

Samtidig er der stor fokus på sociale relationer, hvor du kan se frem til et godt miljø med mange sociale aktiviteter.

Der er løbende optag af elever, og du har selv indflydelse på, hvilket uddannelsesspor, der passer bedst til dig. FGU består af tre spor, som kan tilpasses dine interesser og kompetencer.

  • Almen grunduddannelse (agu): Her kan du blive bedre til almene fag som f.eks. dansk og matematik
  • Produktionsgrunduddannelse (pgu): Pgu er rettet mod dig der elsker at arbejde praktisk og lærer bedst ved at bruge dine hænder
  • Erhvervsgrunduddannelse (egu): Med egu er du i virksomhedspraktik det meste af tiden, men har også et skoleforløb

Hvem er FGU til?

Uddannelsen er til dig der, der er under 25 år, og måske er i tvivl om, hvad du kan og vil. Måske er du ikke helt afklaret eller parat til at starte på en ungdomsuddannelse, som skyldes faglige, personlige eller sociale udfordringer.

FGU tilbyder mange forskellige muligheder ud fra en individuel vurdering af dine kompetencer og behov. Du skal sammen med din klasselærer eller vejleder finde ud af, om FGU er et godt valg for dig. Hvis din uddannelsesparathedsvurdering (upv) fra folkeskolen viser, at du ikke er parat til ungdomsuddannelse, så er det måske oplagt at kigge på FGU.

Lyder FGU som noget for dig?

Se om du kan sætte flueben ved følgende kriterier:

  • Du er under 25 år
  • Du mangler motivation eller at få afklaret hvad dine muligheder er
  • Du går i  9., eller 10. klasse
  • Du har ikke gennemført en ungdomsuddannelse
  • Du er ikke i fuldtidsjob
  • Du har brug for en særlig forberedende indsats

Hvor kan jeg tage FGU uddannelsen i Assens Kommune?

Der vil være forskellige skoler rundt omkring på Fyn, som udbyder FGU uddannelsen. Der er mulighed for at vælge én af disse skoler, hvis deres tilbud, passer til din uddannelsesplan.

FGU Fyn Assens ligger i Glamsbjerg. 

Hvem skal du kontakte?

Hvis FGU lyder interessant for dig, så henvend dig til din klasselærer, UU vejleder eller sagsbehandler, som kan guide dig videre i forløbet. I kan sammen finde ud af, om FGU er et godt valg for dig.

Du kan også kontakte Ungeenheden

Praktiske oplysninger:

  •  Der er semester opstart 2 gange årligt i januar og august.
  • Løbende optagelse på basismodulet
  • Du får en skoleydelse, når du går på FGU. Ydelsen varierer, i forhold til, om du bor hjemme eller for dig selv. Har du børn, er det også muligt at få et tillæg

 

Se også UddannelsesGuiden om den forberedende grunduddannelse

Uddannelse, Job og Integration

Assens Rådhus

Ring til os

Telefontid

Åbent for personlig betjening

Job og Integration består af Team Aktivitetsparate, Team Integration og Team Virksomhedskonsulenter

Team Aktivitetsparate modtager kontanthjælpsmodtagere med sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.

Team Unge Beskæftigelse modtager unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse.

Team Integration modtager borgere omfattet af Integrations loven, der skal have tilbudt et integrations program. Dette omfatter flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte (ikke EU borgere) til en herboende dansk eller udenlandsk statsborger. Integration varetager opgaverne vedr. modtagelse, boligplacering, danskuddannelse, praktik, løntilskud, IGU, mentor samt familiekonsulent for ovenstående målgruppe. Derudover varetages opgaven omkring repatriering for alle borgere i Assens Kommune.

Vi varetager desuden opgaverne Virksomhedsrettet indsats, Revalidering, Efterværn samt sagsbehandling for borgere uden ydelse.

Leder af Job og Integration: Brian Korsgaard

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links