Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Jeg skal bygge Bygningsreglementet

Bygningsreglementet

Gældende bygningsreglement hedder ”Bygningsreglement 2018” eller bare ”BR18”.

Bygningsreglementet er opbygget i kapitler, og bestemmelserne står i paragraffer.

BR18 ligger op til, at du som ansøger har et større ansvar for, at dit byggeri overholder bygningsreglementets bestemmelser. Det betyder også at den tekniske byggesagsbehandling er bortfaldet, og det er dig som ansøger der skal dokumentere, at bygningsreglementets tekniske krav er overholdt.

På https://bygningsreglementet.dk/ finder du både det gældende reglementet i dets fulde omfang, inklusiv vejledninger og bilag, samt alle tidligere reglementer.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at sikre, at du er klar over hvilke regler, som skal overholdes ved dit næste byggeprojekt.

Derfor vil vi gerne opfordre dig til, at kontakte os før du begynder på dit byggeprojekt. Det er uanset om du er privat, håndværker eller rådgiver.

Vi vil kraftigt opfordre til, at private ansøgere får tilknyttet en rådgiver til deres projekt, da der er store krav til dokumentationen i en byggesag.

På et forhåndsdialogmøde har vi mulighed for at afklare hvilke dokumentationskrav du vil blive mødt af, både i ansøgningsprocessen og under byggeriet. Derudover kan vi gøre dig opmærksom på, om der eventuelt er nogle specielle forhold på den aktuelle ejendom, du skal være opmærksom på, inden du søger om byggetilladelse.

Vores erfaring er, at det er en stor fordel, at alle parter kender projektet på et overordnet plan, inden der søges.

Team Byggesag

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontider

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Nyttige links