Beplantning mod veje, stier og pladser
Assens Kommune har efter forhandling med politiet bestemt, at grundejere, hvis ejendom i byer og bymæssige områder grænser op til en kommunevej eller -sti, har forpligtigelsen til at renholde arealet.
Fortove, stier og pladser
Grundejeren skal renholde fortove eller stier, der er asfalterede, brolagte eller flisebelagte færdselsarealer.
Grundejeren skal fjerne ukrudt og affald, samt renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender, som ligger i fortov og sti, for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb. Affald må ikke fejes ned i rendestenen eller i de langs kantsten anbragte rendestensbrønde. Grus-fortove skal renholdes for ukrudt og affald.
Kommunale cykelstier, gangtunneler og broer er ikke omfattet af pligten. Nævnte pligt kan højst omfatte 10 m af de fortovs- og eller stiarealer, der ligger nærmest ejendommen målt fra belægningskant. Er disse arealer fx adskilt af en græsrabat, indgår denne ikke ved beregning af de 10 m.
Beplantning mod veje, stier og pladser
Grundejeren skal klippe hæk og beskære buske og anden beplantning, så disse ikke hænger ud over fortov eller kørebane til gene for trafikken. Frihøjden over rabat, fortov og cykelsti skal være min. 2,75 m og min. 4,2 m over kørebanen.
Grundejeren skal sørge for, at vejskilte, vejbelysning og lysregulering mv. ikke skjules af beplantningen.
Luftledninger og gadelamper skal friholdes for træer og beplantning med minimum 0,5 m afstand til ledninger og lamper. Afstandskravet gælder over, under og ved siden af ledningerne.
Vi henviser til Vinter- og Renholdningsregulativet 2016 og Snerydning og glatførebekæmpelse.
Hvis en grundejer ikke efterkommer sin grundejerforpligtelse
Hvis en grundejer ikke sørger for at renholde fortov og sti eller klippe hæk, så kan vejmyndigheden give påbud om at udføre arbejdet. Og hvis en grundejer ikke efterkommer et påbud om at renholde fortov eller sti, eller klippe hæk, beskære buske og træer med mere, så har kommunen som vejmyndighed lov til at udføre arbejdet for grundejers regning i henhold til Vejlovens §§ 69 og 87