Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Børn og unge Andre tilbud til børn og unge Frivillige foreninger i Assens Kommune

Frivillige foreninger i Assens Kommune

Få information om netværk og aktiviteter for børn og deres familier i Assens Kommune.

Børns Voksenvenner

Foreningen etablerer venskaber mellem frivillige voksne og børn og familier, der har brug for en ekstra voksen i deres hverdag - måske fordi familien har et spinkelt netværk, er ramt af sygdom, skilsmisse, dødsfald eller andre udfordringer. Det handler om at skabe nærvær og fællesskab gennem venskaber.

Tilbuddet gælder ikke behandlingskrævende børn og familier. Børn med diagnoser eller børn og familier med særlige udfordringer matches typisk med frivillige, der har en personlig eller faglig baggrund for det.

Der lægges vægt på en grundig Screening af nye frivillige. Nogle melder sig som enkeltperson, andre vælger at være sammen om det som par. De personer, der godkender børn og voksne og matcher venskaberne, er alle fagkompetente, og de følger op på venskaberne gennem kontakt til både familier og frivillige for at sikre, at venskaberne fungerer til alles tilfredshed. Hvis venskabet ikke fungerer, hjælper Børns Voksenvenner med at afslutte venskabet.

Der er 3 forskellige former for venskaber:

  • En VOKSENVEN til et barn over 6 år - en der har tid og overskud til samvær og nærvær 2-3 timer 2-4 gange pr. mdr.
  • En FAMILIEVEN til hele familien - en fortrolig for den voksne, måske reservebedste, en alle kan dele oplevelser med
  • STOREBROR/STORESØSTER venskaber er for børn fra 11 år og opefter, der matches med frivillige i alderen 18-35 år 

Se mere info her: https://www.voksenven.dk/assens

Kontakt:

Formand for Børns Voksenvenner Assens: Sinne Ramild, tlf. 21 74 64 72 Mail: assens@voksenven.dk

Red Barnet

Vores frivillige fritidsguider hjælper til med fritidsvejledning, så barnet får mulighed for at vælge den rette fritidsaktivitet, og støtter barnet, hvis det har brug for hjælp til at komme godt i gang – herunder hjælp til transport til og fra fritidsaktiviteten.

Familieoplevelsesklubben sikrer udsatte børn gode og givende oplevelser i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab. Vi er på tur 8-10 gange om året typisk en lørdag eller søndag eftermiddag. Familierne henvises til klubben gennem fagpersoner i Assens kommune.

Røde Kors

Familienetværk

Familienetværket er et støttet netværk for børnefamilier i en socialt udsat situation. I familienetværket indgår familierne i et fællesskab med andre børnefamilier og deres sociale netværk bliver derved styrket, og både forældrenes og børnenes trivsel bliver forbedret.

Familierne er med til, sammen med de frivillige, at planlægge, hvad der skal ske i familienetværket. Det kan være fællesspisning, udflugter, foredrag og andet.

På www.rodekors.dk kan du læse meget mere om Røde Kors' mange tilbud og aktiviteter.

I Assens-afdelingen bliver der bl.a. arrangeret udflugter, lektiecafé, fællesspisning, familie - børne - og ungdomslejr samt mange andre aktiviteter. 

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links