Skip til hoved indholdet
    Hjem Karriere i Assens Kommune Bliv dagplejer

Bliv dagplejer

Drømmer du om at arbejde med børn i alderen 0-3 år og give dem en tryg og stabil start på livet? Ønsker du en selvstændig hverdag, hvor du selv planlægger dagens program og møder børn og forældre i dit hjem? Så kan jobbet som dagplejer være noget for dig.

Kom til online infomøde

Vi holder infomøde for jer, der overvejer at blive dagplejer. 

Næste møde finder sted d. 9. april 2024 kl. 17. Hvis du har lyst til at lytte med, skal du bare klikke på nedenstående knap.

Vi glæder os til at møde dig!

Om jobbet som dagplejer

Du skal hver dag modtage 4 - 5 børn i dit eget hjem i tidsrummet kl. 6.00 - 17.00, dog maks. 48 timer ugentligt. De 48 timer udløser 6 ekstra fridage om året.

Herudover vil du blive tilknyttet en legestuegruppe med 3 - 4 dagplejere, som fast én gang om ugen er i heldagslegestue. Legestuerne er placeret rundt i kommunen.

Vi vægter det gode børneliv højt. Her skal der være plads til barnets individualitet, initiativ, udvikling, og der skal ydes omsorg og tryghed i hjemlige omgivelser – naturligvis med afsæt i læreplanstemaer og dagtilbudsloven.

Som dagplejer vil du indgå i samarbejde og sparring med både dagpleje- og institutionskolleger, ligesom dagplejepædagog og ledelse altid er til rådighed for støtte, rådgivning og sparring. Så står du aldrig alene.

Du vil få mulighed for deltagelse i kurser, og der bliver afholdt møder om aftenen ca. 4 gange årligt – enkelte sammen med institutionspersonalet.

Kontakt os

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig på jobbet som dagplejer. Kontakt gerne lederen af dit lokale dagtilbud. 

Dagtilbud og Skole

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Nyttige links