• Hjælp
  • Kontakt
  • Åbningstider
  • You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

icon-Vores-lokalområder

Vores lokalområder

Vissenbjerg

Mange muligheder i midten

Vissenbjerg er en af de større byer i Assens Kommune og ligger dejlig centralt ved den fynske motorvej og Odense.  Her harmonerer det pulserende byliv godt med den bakkede natur, som Vissenbjerg er omgivet af. Du finder gode skoler, en varieret bymidte, aktiviteter, flotte landskaber og en zoo inden for en kort radius.

Værd at vide om Vissenbjerg

Generelt

Byen ligger på det centrale Fyn og har omkring 3.200 indbyggere.

Byen har en central placering med kun små 10 minutter til motorvejen og 20 minutter til Odense. Fra hovedgaden går der busser til både Odense og Assens.

Indkøb

Vissenbjerg byder på et bredt udvalg af dagligvarebutikker, der alle er beliggende ved byens centrum. Her findes discountkæderne KIWI og Fakta, og i supermarkedkategorien finder man Dagli'Brugsen. Derudover har byen også en bager.

Børn og unge

Skovbrynet Børnehave og vuggestue ligger centralt i Vissenbjerg tæt op ad skoven, så børnene har en dagligdag i grønne omgivelser. Her lærer de i en tidlig alder, hvordan man skal gebærde sig i naturen, f.eks. at man ikke smider affald.
Børnehuset har løbende haft besøg af en musikpædagog, der lærer børnene, hvordan musik kan bruges og skabes. Der findes også dagplejetilbud i Vissenbjerg.

Vissenbjerg Skole kan tilbyde 0. - 9. klasse. Efter skole kan børn i 0. - 3. klasse gå i skolens SFO - Solsikken, mens de ældste elever i 7. - 9. klasse kan gå i ungdomsklub.
Skolen udmærker sig bl.a. ved deres skolehave, hvor eleverne lærer om alt fra frø til høst til madlavning og kompostering.
Skolen har også haft stor succes med virksomhedssamarbejder, hvor eleverne får et bedre indblik i områdets lokale virksomheder.

Aktiviteter

Vissenbjerg byder i særlig grad på en bred vifte af forskellige aktiviteter, hvad enten man er til indendørs eller udendørs aktiviteter.

Det flotte Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter samler foreningslivet og inviterer bl.a. til floorball, billard, tennis, badminton, zumba og meget mere.

Skovene og det tørre, bakkede landskab har gjort området til en populær destination for mountainbike-entusiaster. Også områdets vandrelaug giver rig mulighed for at nyde den unikke natur.

Vissenbjerg har også sit eget bibliotek, der kan anvendes i tidsrummet 7-22, selv når det ikke er betjent af personale. Bibliotekets legested bliver flittigt brugt og fungerer som mødested for børnefamilier.

Oplevelser

Hos Terrariet Reptile Zoo træder du ind i en spændende verden, hvor du finder Skandinaviens største samling af bl.a. padder og krybdyr.

Den årlige Røverfest er en lokal folkefest, der går helt tilbage til 1964. Festen, der løber af stablen over 5 dage i august, byder på optog, temafester, kræmmermarked, musikarrangementer og masser af god stemning.

Vissenbjerg Storkro er også et besøg værd. Her får man god mad i hyggelige omgivelser.

Tre om Vissenbjerg

Byens vartegn er et 80 meter højt Fjernsynstårn, der kan ses syv km væk.

I Vissenbjergskoven finder du Udsigten, hvorfra du har udsigt over hele Højfyn.

Skoven kaldes også for røverskoven, da den ifølge sagn var hjemstedet for Vissenbjergrøverne.

Billede af Duedalen
Byg drømmehuset

I Vissenbjerg har vi attraktive byggegrunde i Duedalen - et naturskønt område, tæt på børnepasningsmuligheder, skole og indkøb. Her er let adgang til E20 motorvejen, hvor du på 20 minutter kan nå Odense og 40 minutter Nyborg og Trekantområdet. Priserne starter ved 255.275 kr. og er inklusiv moms, kloaktilslutningsbidrag og antennebidrag.  

 

Nyheder

  • Vissenbjerg Skole - Centrum for videnskab

    Dansende robotter, vulkaner der spruttede lava, en model af vores solsystem, og det var endda kun toppen af isbjerget, da Vissenbjerg Skole slog dørene op for Science Event 2017.

  • Stor interesse for udvikling i Vissenbjerg

    Hvordan udvikler man et lokalområde, så det bliver mere attraktivt for børnefamilier? Omkring 30 borgere fra Vissenbjerg og omegn satte sig for at besvare netop det spørgsmål, da Vissenbjerg lokalråd inviterede til borgermøde i Vissenbjerghus den 8. marts 2017.

Se alle nyheder