icon-Vores-lokalområder

Vores lokalområder

Tommerup & Tommerup St.

Område med rivende udvikling

Tommerup og Tommerup Stationsby - eller "Tommerupperne", som de lokale kalder dobbelbyen er inde i en spændende udvikling.

De to byer er ved at vokse sammen til én, og der er flere store projekter på vej både lokalt og i Kommunen, så byerne fysisk vokser mere sammen. Blandt andet arbejder man på at bygge Danmarks største solvarmeanlæg, som skal levere fjernvarme til begge byer.

Værd at vide om Tommerupperne

Generelt

Tommerupperne har tilsammen 3.970 indbyggere - 1.609 i Tommerup og 2.361 I Tommerup St.

Der er et bredt udvalg af dagligvarebutikker i både Tommerup og Tommerup St.

Transport

Regionaltoget fra Tommerup st. stopper ca. 1. gang i timen – den ene vej mod Odense (10 minutter), og den anden vej mod Fredericia (35 minutter) og Jylland.

Der kører jævnligt busser gennem de to byer, der primært er beregnet til skole og gymnasieelever.

Børn og unge

I Tommerupperne finder du både, dagpleje, Tommerup og Tallerup Skole med tilknyttede SFO'er, Himmelrummet samt Overmarksgården med kombinerede vuggestuer og børnehaver.

I området ligger der også to efterskoler: Tommerup og Vestfyns Efterskole.

Foreninger

I de to byer er der både håndbold-, fodbold- og svømmeklub. Flere af dem holder til i Fyrtårnet, som er byens kultur- og idrætscentrum.

Både KFUM-spejderne og FDF-spejdere er aktive i Tommerup og Tommerup St.

Oplevelser

Lilleskov Teglværk er et museum med mange forskelligartede kulturelle tilbud.

Tre om Tommerupperne

Du kan køre på skinnecykel fra Tommerup St. til Assens - en strækning på 30 km.

Krimiforfatteren Mads Peder Nordbo er født og opvokset i Tommerup. Han har bl.a. udgivet Odins Labyrint og Thuleselskabet.

Byernes område er kendt for den smukke og bakkede natur.

Inge Holst - Ambassadør for Tommeruperne
Har du spørgsmål?

Inge Holst bor i Tommerupperne og tager som ambassadør godt imod de nye tilflyttere.

Du er velkommen til at ringe til hende, hvis du har spørgsmål om Tommerup og/eller Tommerup St. 

Inges telefonnummer er 22 44 14 32.

Nyheder

  • Mere sikker trafik i Assens Kommune

    I 2020 blev trafikken mere sikker for gående og cyklende trafikanter flere steder i kommunen - særligt omkring flere af skolerne. Assens Kommune har nemlig investeret 1.75 mio. kroner i at højne trafiksikkerheden for de bløde trafikanter.

  • Halv pris på børnehold i musikskolen

    Byrådet i Assens Kommune har godkendt en halvering af prisen på ”Musik & Bevægelse” og ”Instrumentværksted” i denne sæson. Nu skal der sættes gang i musikken efter Corona-nedlukningen.

Se alle nyheder