icon-Vores-lokalområder

Vores lokalområder

Rørup Sogn

Lidt for enhver

Rørup Sogn består af de seks landsbyer Grønnemose, Ålsbo, Rørup, Hækkebølle, Etterup og Gribsvad, som alle ligger centreret om den fynske motorvej. Her trives familierne, og området tilbyder lidt for enhver med både aktive borgere, velholdte ældre landsbyer, søer, skove og dyr.

Nabohjælp, medejerskab, fællesskab og tryghed er blot nogle af ord, som borgerne selv beskriver området med. De er alle klar til at byde nye tilflyttere velkommen til.

Værd at vide om Rørup Sogn

Generelt

Der bor ca. 735 i hele sognet.
Det er kirken fra 1150-1200, som er det naturlige centrum for seks mindre samfund.

Den største by i området hedder Grønnemose.

Du kan handle i Aarup og Vissenbjerg, der begge ligger 6-7 kilometer fra Grønnemose, og hvor der er mange butikker og forretninger.

Børn og unge

Den nærmeste skole ligger i Aarup, hvor man også finder daginstitutioner og dagplejetilbud. Der kører skolebus fra hele sognet til Aarup.

Transport

Fra sognet er der med bil 2-3 minutter til motorvejsafkørsel 55, hvor du kan nå Odense eller Trekantsområdet på maks. en halv time.

Der er seks km til togstationen i Aarup, og der er ca. 22 km til Bogense, Middelfart og Assens. I løbet af 2021 åbner en af Danmarks smukkeste cykelstier mellem Grønnemose og Aarup, så turen til Aarup bliver både sikker for skolebørn, cyklister og motionister.

Fællesskab

Det lokale fællesskab i de enkelte landsbyer er velfungerende og i konstant udvikling. Der arrangeres fællesspisning i både Ålsbo og Grønnemose.

I Grønnemose findes der også en spændende legeplads for de mindre børn midt i villakvarteret. Desuden er der et stort rekreativt område ved mosen. Her er der etableret en sø med bro, en bålhytte, en multibane, frugthave og vandrestier.

Området har Nabohjælp, og en lokal pedelordning holder alle fællesarealer indbydende og grønne. Der er meget engagement og aktivitet i de lokale områder.

Borgerhuset ligger i Grønnemose og danner rammen om mange arrangementer.

Du kan bl.a. deltage i sangaftener, foredrag, fællesspisning, petanque og bankospil.

Tre om Rørup Sogn

I den sydlige del af sognet ligger slottet, Erholm, hvis historie kan dateres tilbage til 1400-tallet.

Rørup Borgerhus er det naturlige samlingssted, det gælder både for private fester og lokale arrangementer. Velegnet til omkring 60-65 gæster.

Ålsbo er udpeget som en særlig bevaringsværdig landsby, der rummer en værdifuld bygnings- og bebyggelseskultur. Ålsbo skal bevares som en mindre, uspoleret landsby, men samtidig, på grund af sin nærhed til motorvejen, opleves den som et aktivt og attraktivt bosætningsområde.

Ring til Svanborg

Overvejer du at flytte til Rørup? Så kontakt vores bosætningskonsulent Svanborg.

Hun hjælper dig gerne med at tilrettelægge et besøg, guide dig og besvare dine spørgsmål.

  • Ring på 20 11 76 29

Nyheder

  • Assens bliver vært for enkeltstart ved PostNord Danmark Rundt

    Vil du opleve en af de helt store cykelbegivenheder tæt på, så kan du sætte kursen mod Assens til sommer, hvor de naturskønne omgivelser i og omkring byen kommer til at danne ramme om 2. etape af PostNord Danmark Rundt.

  • FTZ flytter hovedsæde til nyudlagt erhvervsareal i Assens Kommune

    Det bliver virksomheden FTZ, der fremover får hovedsæde og distributionscenter på en del af det største nyudlagte erhvervsareal i Assens Kommunes historie. Virksomheden, der er leverandør af reservedele, værktøj, dæk og forbrugsvarer til professionelle værksteder, har købt 23,6 ha jord ved Rørup, der grænser lige op til motorvej E20.

Se alle nyheder