icon-Vores-lokalområder

Vores lokalområder

Kerte

Enestående natur i Kerte

Kerte er en lille, men meget hyggelig landsby med enestående natur. 

Er du naturelsker og vil du bo tæt på skønne omgivelser? Så er Kerte muligvis et godt bud til dig og din familie. Her er du væk fra hverdagens støj og får lov til at nyde det gode liv i fred og ro. Du er også meget tæt på de større byer som Aarup, hvor der er mange gode institutioner og indkøbsmuligheder. 

 

Værd at vide

3 hurtige

Gennemsnitsalderen er 39 år i Kerte.

De lokale holder af at bruge tid på havearbejde.

I Kerte bor der flest børnefamilier.

Fællesskab

I Kerte er der noget for enhver smag, og særligt børnefamilier trives godt i området. Der er mange gode legeområder og legepladser i og omkring Kerte. De lokale er meget engagerede i, at skabe og bevare de livlige fællesskaber, og ca. 82% deltager aktivt i foreningslivet. Det er faktisk 8% mere end landsgennemsnittet.

Selvom Kerte er en lille landsby, finder du både butikker, virksomheder og gode institutioner tæt på landsbyen. Du finder også den smukke Kerte Kirke i skønne omgivelser.

I Kerte er der fællesskab blandt beboerne og de gør meget ud af, at tilflyttere føler sig velkomne og som en del af fællesskabet. I Kerte Forsamlingshus afholdes der ofte spis-sammen arrangementer for både børn og voksne. Forsamlingshuset har en Facebook-side, som bruges aktivt og der bliver løbende delt forskellige initiativer og arrangementer, som alle kan være med til.

Hvis du bliver motiveret af en sund og aktiv livsstil, så er der mange muligheder for dig i Kerte. Der er f.eks. en løbeklub, som du kan være med i. Her kan du løbe ture ude i det fri, i fantastiske naturomgivelser.

Transport

Der er gode busforbindelser fra Kerte til de omkringliggende byer.

Landsbyen er kun 4,8 km fra Aarup og knap 10 km fra Assens.

Ring til Svanborg

Overvejer du at flytte til Kerte? Så kontakt vores bosætningskonsulent Svanborg.

Hun hjælper dig gerne med at tilrettelægge et besøg, guide dig og besvare dine spørgsmål.

  • Ring på 20 11 76 29

Nyheder

  • Sådan vil Assens Kommune skabe og synliggøre ’det gode liv’ i lokalsamfundene

    Assens Kommune har nu sat retningen for, hvordan kommunen fremadrettet vil arbejde med bosætning, udvikling og attraktivitet både på den korte og den lange bane for nuværende og kommende borgere.

  • Hvem skal være Årets nytænkende Landsby?

    I år kårer Assens Kommune og Landdistriktsrådet ikke bare Årets Landsby, men Årets nytænkende landsby. Coronapandemien har nemlig haft stor indflydelse på de aktiviteter, der normalt bidrager til det gode liv, fællesskab og vækst i landsbyerne. Derfor vil parterne i år hædre dem, som har formået at omsætte coronakrisen til positive muligheder for landsbyernes indbyggere. Og nu kan du indstille din landsby.

Se alle nyheder