Haarby
Fjorden i baghavenOmgivet af fjorde, skove og strand ligger Haarby, hvor naturen og bylivet går hånd i hånd.
Byen har deres egen fritidshavn, Nabben, flotte parker og et åsystem med tilstødende søer, som harmonisk binder det grønne miljø og den velholdte by sammen.
Et fristed er den lokale campingplads, Løgismose Strandcamping, hvor der er plads til afslapning for hele familien.
Haarby er også kendt som en by med mange lokale ildsjæle og foreninger, som forstår at samarbejde og skabe spændende projekter, der er med til at udvikle området.
Byggegrunde
På Filippavænget er der plads til jeres drømmehus. Priserne starter ved 391.935 kr.
Værd at vide om Haarby
Generelt
Der bor omkring 2.500 indbyggere i det skønne Haarby område. Byen er omgivet af meget smukt natur.
Der er gode transportmuligheder fra Haarby med bus til både Assens og Odense.
Børn og unge
Haarby har selvfølgelig dagpleje, vuggestue og børnehave.
Haarbyskolen har sin egen café, hvor eleverne fra 6. årgang er med til at lave sund frokost til børnene.
Derudover har Haarby også en idrætsefterskole.
Aktiviteter inde og ude
Haarby har mange tilbud til aktive borgere både inde og ude og har omkring 70 forskellige foreninger. Der er bl.a. mulighed for at gå til volley, bordtennis, badminton, gymnastik og billard.
I forbindelse med hallerne er der også fitness og en svømmehal.
Udendørs kan borgere også prøve kræfter med rollespil, krolf og cykling eller gå en tur på Kærlighedsstien.
Derudover har byen også deres eget amatørteater - HAT.
Indkøb og restauranter
Der er en lang række detailbutikker, en bager, Netto, Rema1000 og en SuperBrugsen i byen.
Der findes også en del restauranter og take-away, når aftensmaden skal klares i en fart.
Oplevelser
Der er et hav af forskellige muligheder for at få oplevelser, så om det er en gåtur i De Japanske Haver, weekendophold på Dambo Gods eller en golftur i Agger Vin & Park Golf, så er Haarby lige stedet.
I byen finder du også Haarby Bio, som udover film også viser live transmission fra Det Kongelige Teater med både ballet, opera og skuespil.
Derudover har byen også Haarby Kro, hvor du har mulighed for at holde både fest og konferencer.
Tre om Haarby
SuperBrugsen er den største i Assens Kommune.
Agger Parkgolf i Haarby er det første Park Golf anlæg i Europa.
Uffe Ellemann-Jensen er i sin tid født i Haarby.
Nyheder
-
Kom med et bud: 96 byggegrunde er i udbud indtil 20. februar
Fra tirsdag den 5. februar til og med onsdag den 20. februar kl. 12.00 kan interesserede byde på de byggegrunde, Assens Kommune har til salg. Kommunen har fået en flyvende start på grundsalget i 2019, og ’solgt-skiltet’ er allerede hevet frem 10 gange.
-
Med Vilje og Hjerte – Assens Kommunes Vision 2030 i høring
Et flertal i Assens Kommunes Byråd havde her til aften masser af både vilje og hjerte til at sende udkastet til kommunens nye Vision 2030 i høring. Udkastet er i høring i otte uger fra den 20. december til og med den 15. februar 2019.