• Hjælp
  • Kontakt
  • Åbningstider
  • You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

icon-Vores-lokalområder

Vores lokalområder

Flemløse - Voldtofte

National seværdighed

På Fyn bugner det med velholdte bindingsværkshuse, og Flemløse og Voldtofte er ingen undtagelse. Området er udpeget som en national seværdighed og er endnu et idyllisk område i det fynske landskab.

Her finder du både spor fra fortiden med gravhøje og en passioneret fodboldklub med stor kampgejst. Der er lidt for enhver i området tæt på Haarby og Assens.

Værd at vide om Flemløse - Voldtofte

Generelt

I området bor der omkring 680 indbyggere.

Flemløse ligger fem kilometer sydvest for Glamsbjerg, 12 kilometer fra Assens, og der er ca. 29 kilometer til Odense.

Børn og unge

Børn og unge har mulighed for at tage til Haarby, hvor der er dagpleje, vuggestue, børnehave og skole.

Der er også mulighed for at tage til Assens, der byder på samme faciliteter.

Indkøb

Der er et utal af dagligvare -og specialbutikker i både Haarby og Assens.

Derudover ligger der også catering firmaet, Kjær's Køkken, som er et af de førende diner transportable firmaer på Fyn, i Fredericia, Kolding og Vejle.

Aktiviteter

I Flemløse finder du Flemløse Boldklub, som er meget kendte for deres mange og gode fodboldhold.

Du kan også gå til gymnastik, og så har Flemløse en jagtforening til de interesserede.

Tre om Flemløse - Voldtofte

Voldtofte er udpeget som en national seværdighed. Den er en af Fyns bedst bevarede landsbyer med velholdte gårde, der afspejler byggeskikken på landet gennem 200 år.

Flemløse Boldklub arrangerer bl.a. sportsuge og aktivitetsdage.

I området ligger Lusehøj, Buskehøj og Drengehøj, der er en samling af Danmarks største og mest imponerende gravhøje.

Nyheder

Se alle nyheder