icon-Vores-lokalområder

Vores lokalområder

Ebberup

Vestfyns solrige hjørne nær Assens

Ebberup og omegn er kendt for den grønne natur, strande, skove og seværdigheder, men er mere end blot en ferieby med spændende fortid.

Ebberup er en by med fremtid, hvor der er fokus på at give børn og unge en god opvækst. Her er et aktivt medborgerskab, hvor fællesskabet dyrkes og borgerne ser hinanden og snakker sammen.

Landsbyen Ebberup hed oprindeligt Æbbedorp og spirrede frem omkring Hagenskov Slot. Det oprindelige slot brændte desværre i 1741, men slottet er genopført i nyklassicistisk byggestil.

Den hvide bygning er et pejlemærke for alle fastboende og gæster i Ebberup og omegn, og her på slottet kan I deltage i mange arrangementer året rundt.

I dag er Ebberup omgivet af de fire småbyer Aa, Kærum, Nordby og Sønderby.

Værd at vide om Ebberup og omegn

Generelt

I Ebberup bor der omkring 1.254 indbyggere, og byen ligger ca. 37 km syd for Odense, 29 km nordvest for Faaborg og 7 km sydøst for Assens.

Oplevelser

I Ebberup og omegn kan du tage på vandretur, nyde stilhed og fuglesang både ved strand, skov og de mange grønne områder. Naturen omkring Ebberup er kendetegnet ved den flotte grønne natur og aktive dyreliv, som bl.a. kan opleves på Ebberup banker, Sønderby Klint og Sønderby Sø.

I Ebberup og omegn kan du opleve den danske kulturhistorie når du besøger Hagenskov Slot, Fangehullet ved Hagenskov, Sønderby Kirke og Kærum Kirke.

Børn og unge

Byens skole er på listen over landets bedste skoler, og har integreret vuggestue, børnehave og skole, samt en velfungerende dagplejeordning.

I fritiden kan man dyrke forskelligt fritidsaktiviteter såsom håndbold, fodbold, fitness, ridning eller senioridræt.
Mange af holdlederne og medhjælperne er frivillige fra lokalområdet.

Erhvervsliv

I Ebberup og omegn er der et levende og sundt erhvervsliv med virksomheder i mange brancher.

Blandt andet holder kurernet.dk og Fipros til i området.

Tre om Ebberup

Ebberup har sin egen Ebberupsang. Vi ved ikke, hvornår sangen er skrevet, og vi ved ikke, hvem der har skrevet sangen, men den synges gerne ved givne lejligheder i byen.

I Kærum finder man en hemmelig have, tilhørende to lokale have entusiaster. Haven er ikke offentlig åben, men haveinteresserede har for længst opdaget denne unikke og skønne have, som ind i mellem bliver vist frem for både en enkelt forbipasserende, og hele haveselskaber.

Er du klar til at tænke vildt? Det er de i Ebberup. De har nemlig påbegyndt projektet EbLab, som er et kreativt teknologisk sted, hvor målet er at skabe vækst og udvikling for både borgere og erhverv.

Ring til Svanborg

Overvejer du at flytte til Ebberup? Så kontakt vores bosætningskonsulent Svanborg.

Hun hjælper dig gerne med at tilrettelægge et besøg, guide dig og besvare dine spørgsmål.

  • Ring på 20 11 76 29

Nyheder

  • Sådan vil Assens Kommune skabe og synliggøre ’det gode liv’ i lokalsamfundene

    Assens Kommune har nu sat retningen for, hvordan kommunen fremadrettet vil arbejde med bosætning, udvikling og attraktivitet både på den korte og den lange bane for nuværende og kommende borgere.

  • Hvem skal være Årets nytænkende Landsby?

    I år kårer Assens Kommune og Landdistriktsrådet ikke bare Årets Landsby, men Årets nytænkende landsby. Coronapandemien har nemlig haft stor indflydelse på de aktiviteter, der normalt bidrager til det gode liv, fællesskab og vækst i landsbyerne. Derfor vil parterne i år hædre dem, som har formået at omsætte coronakrisen til positive muligheder for landsbyernes indbyggere. Og nu kan du indstille din landsby.

Se alle nyheder