icon-Politik

Politik

Studietur til Lyon

Miljø- og Teknikudvalget var den 7.-10. marts 2016 på studietur til Lyon og St. Chamond. Studieturen havde især fokus på udendørs belysning, bæredygtighed, klimatilpasning og byrumsprojekter.

Formålet med studieturen var dels at se på belysning, herunder den progressive benyttelse af lys, som Lyon er kendt for og besøg på OLAC-centret, dels at se på bæredygtighedstiltag, byudvikling (La Confluence) og udvikling af indbydende byrum.

På programmet var følgende:

  • Gåtur i den gamle bydel, præget af italienskinspirerede renæssancebyggerier
  • Besøg i Saint-Chamond - møde på rådhuset og på kommunens renseanlæg med slamforbrænding
  • Frokost på Lycee Hotelier St. Chamond (Skole for tjener- , kokke- og hotelelever)
  • Rundtur i St. Etienne med fokus på byrumsprojekter
  • Aftenspadseretur i Lyon med eksempler på byens velovervejede belysningsstrategi
  • Gåtur med fokus på byens spektakulære, centrale byrum og pladser
  • Besøg i ”la Confl uence” hvor mere end 70 ha industri- og havneområder omdannes til nye byfunktioner
  • Besøg på Philips demonstrationsanlæg OLAC