icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 13. november 2017 kl. 13:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Dagsordenen godkendt.

  • Sagsid.: 17/19956

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller at, udkast til Beskæftigelsesplan 2018 drøftes med henblik på godkendelse på udvalgenes møder i december. Derefter videresendes Beskæftigelsesplan 2018 til Byrådets endelige godkendelse.

    Beslutningstema

    Beskæftigelsesplan 2018 forelægges til politisk drøftelse.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, som beskriver de aktuelle udfordringer, der er inden for beskæftigelsesområdet, samt hvilke strategier og indsatser der iværksættes for at løse disse udfordringer.

    Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de mål, som Beskæftigelsesministeren udmelder for det pågældende år. Disse mål skal være retningsgivende for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats i hele landet.

    I august 2017 har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen 2018:

    1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse
    2. Virksomheder skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
    3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
    4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse
    5. Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes.

    Målene er i vid udstrækning en videreførelse af målene fra sidste år, hvilket sikrer kontinuitet i indsatsen. Dog adskiller målene sig ved ikke længere at have et særskilt fokus på unge, ligesom mål 5 er et nyt mål.

    Da Assens Kommunes investeringer behandler unge som særskilt gruppe, og da både Erhvervs- og Vækstpolitikken og Fælles Fynsk Tillæg til Beskæftigelsesplan 2018 har unge som særskilt målgruppe, behandler Beskæftigelsesplan 2018 fortsat unge som en særskilt målgruppe.

    I forhold til det nye punkt vedrørende bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger, foretager Assens Kommune stikprøvekontroller af borgere som modtager forsørgelsesydelser fra det offentlige og indberetter til Kommunernes Landsorganisation. Ministermålet indgår derfor ikke særskilt i beskæftigelsesplanen.

    Beskæftigelsesplanen omhandler beskæftigelsesindsatsen under Jobcenter Assens (Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget) samt under Ungeenheden (Børne - og Uddannelsesudvalget).

    Beskæftigelsesplan 2018 indeholder opstillede mål, resultater og indsatser der er igangsat for at imødekomme de beskrevne udfordringer.

    Beskæftigelsesplan 2018 indeholder dertil en resultatrevision af målene i Beskæftigelsesplan 2016 og et Fælles Fynsk Tillæg vedtaget i Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum.

    Der gøres opmærksom på, at Beskæftigelsesplanen både drøftes i Børne- og

    Uddannelsesudvalget samt i Erhvervs- og

    Beskæftigelsesudvalget.

    Lovgrundlag

    Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

    Økonomi

    Budget 2018.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede, udkast til Beskæftigelsesplan 2018 med henblik på godkendelse på udvalgenes møder i december. Derefter videresendes Beskæftigelsesplan 2018 til Byrådets endelige godkendelse.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at der særligt tydeliggøres udfordringer for unge ledige.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/28944

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikken tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om den aktuelle udvikling indenfor beskæftigelsesområdet.

    Sagsfremstilling

    Den aktuelle månedsstatistik viser en positiv udvikling i ledighedsniveauet i Assens Kommune. Bruttoledighedsprocenten er faldet i løbet af et år fra 4,3 % til 3,9 % og ligger nu under landsgennemsnittet (4,2 %) og det fynske gennemsnit (4,9 %).

    På alle midlertidige ydelser ses en faldende udvikling, på nær jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Antallet af fleksjob er steget betydeligt.

    I denne månedsstatistik er fokusområdet ”Arbejdsløshedsdagpenge og Kontanthjælp”. Både hos dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere kan ses en positiv udvikling, da flere borgere stopper på ydelsen end der melder sig ledig. Mange af de borgere, hvis ydelse ophører, kommer i arbejde eller uddannelse – ca. 64 %.

    Også ved de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har andre udfordringer end ledighed, ses en positiv udvikling idet flere stopper på ydelse end der starter. Ca. 23 % af dem, der stopper på ydelse, kommer i arbejder eller uddannelse.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 1342 af 21/1/2016).

    Økonomi

    Budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog statistikken til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/61

    Indstilling

    Direktionen indstiller at 3. budgetopfølgning – ANLÆG tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 – ANLÆG forelægges.

    Sagsfremstilling

    Samlet set viser 3. budgetopfølgning – ANLÆG, at der forventes et samlet mindreforbrug på 32.904.000 kr., og dette er fordelt således:

    1.        Miljø og Natur -4.450.000 kr.

    2.       Veje, grønne områder og kollektiv trafik -4.234.000 kr.

    3.         Vedligeholdelse kommunale bygninger -200.000 kr.

    4.         Kultur og fritid -670.000 kr.

    5.        Skole- og dagtilbud -21.750.000 kr.

    6.         Social og Sundhed 3.400.000

    7.         Jordforsyning køb af jord -5.000.000 kr.

    Af væsentlige forskydninger kan nævnes det fælleskommunale projekt, ”Blå støttepunkter”, cykelstier og kantbaner og renovering af Tommerup Skole, samt samling af overbygningen på Tallerup Skole.

    Ved regnskabets afslutning vil mindreforbruget indgå i sagen om overførsel fra regnskabsår 2017 til 2018.

    Budgetopfølgningen fremsendes til orientering på fagudvalgene.

    Lovgrundlag

    Styrelseslovens § 40.

    Økonomi

    Resultatet på de enkelte områder fremgår af det vedlagte bilag.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at 3. budgetopfølgning – ANLÆG tages til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/24754

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at 3. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Byrådet:

    • At der ansøges om en tillægsbevilling på 2.885.000 kr., som modsvares af en negativ tillægsbevilling på økonomiudvalget.

    Beslutningstema

    Budgetopfølgning pr. 30. september 2017 – drift på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget forelægges.

    Sagsfremstilling

    Samlet set viser budgetopfølgningen for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at der forventes et merforbrug på 11.424.000 kr. Merforbruget er fordelt med et merforbrug på 11.862.000 kr. uden for servicerammen og et mindreforbrug på 438.000 kr. inden for servicerammen.

    Lovgrundlag

    Styrelseslovens § 40.

    Økonomi

    (i 1.000 kr.)

    Forventet regnskab

    Korrigeret

    Budget

    Oprindeligt budget

    Afvigelse til korrigeret budget

    Tillægs-bevilling søges

    Overførsel til 2018

    EBU - uden overførselsadgang

    349.295

    338.450

    338.485

    10.845

    2.885

    0

    EBU - med overførselsadgang

    6.854

    6.275

    6.706

    579

    0

    94

    EBU i alt

    356.149

    344.725

    345.191

    11.424

    2.885

    94

    (minus = mindreforbrug)

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at 3. budgetopfølgning tages til efterretning og at følgende indstilles til Byrådet:

    • At der ansøges om en tillægsbevilling på 2.885.000 kr., som modsvares af en negativ tillægsbevilling på økonomiudvalget.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/7612

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at forslag til Strategi FYN 2018-21 drøftes, og at fagudvalgene fremsender eventuelle bemærkninger til Økonomiudvalget, som derefter udarbejder udkast til samlet høringssvar med endelig godkendelse i Byrådet.

    Beslutningstema

    Forslag til Strategi FYN 2018-21 fremsættes af Borgmesterforum Fyn til politisk høring blandt de ni fynske kommuner, som deltager i Byregion Fyn-samarbejdet, med henblik på at indhente bemærkninger og evt. forslag til ændringer og forbedringer af det fremsendte forslag.

    Sagsfremstilling

    Formålet med Strategi FYN 2018-21 er at skabe et nyt og opdateret fælles afsæt for et effektivt og resultatorienteret tværkommunalt samarbejde i den kommende byrådsperiode. Strategien er således fokuseret på tre strategiske spor, der i særlig grad skal prioriteres, og som kan iværksættes som fælles fynske handlinger i den kommende byrådsperiode. De tre spor er Arbejdsmarked & Uddannelse, Bosætning & Attraktivitet og Infrastruktur & Mobilitet.

    Endvidere indeholder strategien et afsnit om Kommunikation & Dialog og et afsnit om Organisation & Partnerskab.

    Strategi FYN 2018-2021 er Byregion Fyn-kommunernes fælles strategiske overligger for vækst og udvikling i den kommende byrådsperiode. Strategien skal afløse Strategi FYN 2014-2017, som var Byregion Fyns første fælles strategi, der har været gældende for indeværende byrådsperiode.

    Med Strategi FYN 2018-2021 står ni fynske kommuner sammen om handlinger, der sætter en fælles retning for udviklingen af Fyn ved at udnytte de fynske vækstpotentialer og skabe flere arbejdspladser, øget bosætning og en stærk sammenhængende infrastruktur.

    Allerede i forsommeren 2017 vedtog de 10 fynske kommuner Infrastrukturstrategi Fyn 2017- 2035. Med infrastrukturstrategien har de fynske kommuner i dag et fælles udgangspunkt for interessevaretagelsen af udbygningen af den statslige infrastruktur, og desuden et fælles strategisk grundlag for øvrige infrastrukturprioriteringer, fælles handlinger og øget mobilitet på Fyn. Her er der således gjort et større forarbejde til Strategi FYNs spor Mobilitet & Infrastruktur.

    Strategi FYN udgør et fælles grundlag for de ni Byregion Fyn-kommuners samarbejde på Fyn. Strategien er et politisk aftaledokument, som udmøntes i konkrete handlinger og projekter, og det skal desuden afspejles i de enkelte kommuners politikker, strategier og planer for at opnå størst mulig effekt af indsatserne både i den enkelte kommune, i en fynsk kontekst og landspolitisk.

    Baggrund for arbejdet med Strategi FYN 2018-2021

    I den gældende Strategi FYN 2014-17 fremgår det, at der medio 2017 skal foreligge et forslag til revidereret strategi for den kommende byrådsperiode 2018-21. Som udgangspunkt for denne opgave besluttede Borgmesterforum Fyn på møde i oktober 2016, at den kommende strategi skal:

    Tydeliggøre formålet med det fynske samarbejde i Byregion Fyn – fokus på de vigtigste aktuelle udfordringer og det fælles ønske om indsatser med større effekt ved samarbejde på tværs af kommunegrænserne for at fremme vækst og udvikling i investeringer, arbejdspladser og bosætning på Fyn og øerne.

    Fremsætte forslag til hovedtemaer og strategiske indsatser i en revideret Strategi FYN 2018-21 (dækkende næste byrådsperiode). Der skal ikke udarbejdes en helt ny strategi, men der skal bygges videre på den eksisterende strategi og de opnåede resultater.

    Udarbejde forslag til fremtidig organisering af det fynske samarbejde, som bedst muligt kan fremme gennemførelsen af Strategi FYN 2018-21.

    Processen hidtil

    Arbejdet med forslaget til Strategi FYN 2018-21 har nu været i gang siden oktober 2016, hvor Borgmesterforum Fyn besluttede, at indsatsen skulle fokuseres med de tre strategiske spor Uddannelse & Arbejdsmarked, Bosætning & Attraktivitet og Infrastruktur & Mobilitet.

    Processen har inddraget politikere, embedsmænd og eksterne parter og har bestået af følgende:

    • Politisk prioritering: BMF-møde i oktober 2016: Beslutning om politisk prioritering af Strategi FYN 2018-2021s tre spor. De fynske byrådsmedlemmer deltog på de to politikudviklende konferencer Fyns Fremtid 7 i november 2016 på Lindø og Fyns Fremtid 8 i marts 2017 i Nyborg, hvor deltagerne gennem workshops i fællesskab fremsatte forslag om politisk fokus og ønsker til konkrete indsatser for det fremtidige fælles fynske samarbejde.
    • Ekspertinddragelse: Arbejdsgrupper med deltagelse fra bl.a. det fynske erhvervsliv, brancheorganisationer og uddannelsessteder har givet input til indholdet.
    • Administrativ høring og kvalitetssikring: Det første forslag til Strategi FYN 2018-2021 forelå i marts 2017, og kommunaldirektørforum besluttede at udsende forslaget til strategien i administrativ høring for at kvalitetssikre formuleringer af forslag til konkrete indsatser og for at sikre, at der peges på de rigtige ansvarshavende fora og samarbejdspartnere, der kan sikre gennemførelse af kommunalt forankrede samarbejdsprojekter. I august blev der afholdt to workshops, hvor fagchefer på tværs af de ni kommuner kvalificerede udfordringer, handlinger og mål til strategiens spor Arbejdsmarked & Uddannelse og Bosætning & Attraktivitet.
    • Strategi sendes i politisk høring: Borgmesterforum Fyn afholdt møde den 3. oktober og besluttede at sende strategien i politisk høring med høringsperiode fra 10. oktober til 20. december.

    Indhold af Strategi FYN 2018-21 – tre strategiske hovedspor

    Borgmesterforum har valgt tre strategiske hovedspor som ramme for det tværkommunale samarbejde på Fyn i den næste 4-årige periode.

    Der ønskes for det første en stærkere indsats rettet mod den fynske hovedudfordring med arbejdsløshed samtidig med, at der i visse brancher er et stigende behov for at skaffe den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne. Derudover ønskes det fynske uddannelsesniveau hævet, og samtidigt ønskes uddannelserne i højere grad tilpasset de aktuelle beskæftigelsesmuligheder.

    For det andet ønskes et udvidet samarbejde og en forstærket indsats på hele Fyn med henblik på at øge den fynske attraktivitet og evne til at tiltrække ny bosætning. Endelig skal den fynske infrastruktur (trafikalt, digitalt og energiforsyningsmæssigt) styrkes ved at igangsætte ambitiøse indsatser på baggrund af de allerede vedtagne fælles fynske strategier for infrastruktur, energi- og mobil- og bredbåndsudvikling.

    Arbejdsmarked & Uddannelse

    Dette spor er et nyt samarbejdsområde for Byregion Fyn. Området er genstand for stor bevågenhed pga. et stærkt ønske om en øget jobskabelse på Fyn. Et samlet Fyn skal tage fat på at nedbringe ledigheden og højne uddannelsesniveauet. Der skal udvikles nye partnerskaber mellem kommunerne, uddannelsessteder og virksomheder, som udnytter og kvalificerer den fynske arbejdsstyrke til de aktuelle opgaver i virksomhederne. Herunder skal der fokus på omskoling, motivation og øget pendling. Alle unge skal have en fremtid med uddannelse og udsigt til at kunne komme i arbejde eller tage en videregående uddannelse. Der skal uddannes flere og bedre faglærte på Fyn, for Fyn har brug for dem.

    Bosætning & Attraktivitet

    Kommunerne ønsker at fortsætte – og øge – den aktuelle vækst i befolkningstallet. For at det kan lykkes, er det nødvendigt, at der fastholdes unge efter endt uddannelse på Fyn, og at der kommer tilflyttere til fra hele landet. Nytilkomne ser ikke kommunegrænser, men på muligheder og potentialer for at bosætte sig på Fyn. Derfor skal der samarbejdes om nye indsatser, der kan styrke den samlede fynske tiltrækningskraft og attraktivitet.

    De fynske kommuner arbejder allerede hver for sig med bosætning, tiltrækning og fastholdelse af borgere, men med dette spor skabes der øgede muligheder for et større tværgående samarbejde med større effekt.

    Infrastruktur & Mobilitet

    Veje, skinner, fjernvarmeledninger, mobilsignaler og bredbåndsnet går på tværs af kommunegrænser. Derfor kræver fremtidens trafikale infrastruktur, digitale løsninger og grønne omstilling, at alle kommuner står sammen om de fynske strategier på området og omsætter dem til konkrete indsatser med stor effekt.

    For dette spor er grundlaget allerede skabt for et stærkt strategisk samarbejde om interessevaretagelse og prioritering på infrastrukturområdet i form af Infrastrukturstrategi Fyn 2017- 2035, som blev vedtaget af de ti fynske kommuner i forsommeren 2017.

    Det skal bemærkes, at der på det strategiske spor Infrastruktur & Mobilitet i øjeblikket sker en udvikling ift. statslige infrastrukturinvesteringer, hvor der er indgået et forlig om at udvide det tredje spor på E20 på delstrækningen Nr. Aaby – Odense V, og samtidig takstnedsættelse på Storebæltsbroen. Denne udvikling følges løbende, og kan komme til at give anledning til justeringer i strategiens tekst (særligt i kapitlet Fyn forbinder Danmark s. 31), hvis der fremsættes ønske om/bemærkninger for dette i kommunernes politiske høringssvar.

    Kommunikation & Dialog
    Strategien indeholder desuden tværgående initiativer om styrket intern- og ekstern kommunikation, herunder en moderne grundfortælling for Fyn og en fælles kommunikationsstrategi for at sikre en effektiv, gennemslagskraftig og sammenhængende kommunikation.

    Organisation & Partnerskab

    Endelig indeholder strategien et afsnit om ny organisering og partnerskab. I afsnittet skitseres potentialerne i et endnu tættere fynsk samarbejde med forslag til proces og principper for ny organisering af det byregionale samarbejde. Ansvaret for udarbejdelse af forslag til en kommende organisation placeres i Borgmesterforum og Kommunaldirektørforum.

    Den videre proces - politisk høring af Strategi FYN 2018-2021

    Det tilrettede forslag til Strategi Fyn 2018-21 fremsættes nu i politisk høring. Høringsperioden i de ni fynske kommuner er fra den 10. oktober til den 20. december 2017. I høringsperioden får kommunernes fagudvalg og byråd lejlighed til at behandle strategioplæggets indhold og fremsende evt. kommentarer og ønsker til supplering eller ændringer af strategien.

    Byregion Fyn Sekretariatet samler op på svar og bemærkninger. De indkomne høringssvar behandles og forelægges Kommunaldirektørforum i januar og Borgmesterforum Fyn på møde i februar 2018, hvorefter eventuelle ændringer indarbejdes i strategien.

    Strategi FYN 2018-21 sendes til endelig godkendelse i kommunerne i løbet af marts-april 2018, hvor de nye byråd skal godkende strategien og dermed grundlaget for de næste 4 års fynske samarbejde.

    Økonomi

    Strategi FYN 2018-2021 har ikke i første omgang økonomiske konsekvenser for de fynske kommuner, herunder for kommunernes kassebeholdning. En række handlinger i strategien vil dog kræve, at kommunerne indgår med administrative ressourcer, og når handlingerne efterfølgende skal prioriteres og projekteres, afsætter ressourcer.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-11-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at forslag til Strategi FYN 2018-21 tages til efterretning.

    Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 06-11-2017

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede sagen, og følgende bemærkninger fremsendes til Økonomiudvalget:

    Økonomiudvalget anbefales, at indtænke tilgængelighed og handicapvenlighed under afsnittet Arbejdsmarked & Uddannelse og afsnittet Infrastruktur & Mobilitet.

    Desuden finder IMU det positivt, at der er en bred opbakning til Strategi Fyn, ligesom det er positivt, at der arbejdes på at sikre fuld bredbånds- og mobildækning på Fyn.



    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2017

    Miljø- og Teknikudvalget har drøftet forslag til Strategi FYN 2018-21 og indstiller den uden yderligere bemærkninger til Økonomiudvalget.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 08-11-2017

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at forslag til Strategi FYN 2018-21 tages til efterretning og at Økonomiudvalget anbefales, at indtænke tilgængelighed og handicapvenlighed under afsnittet Arbejdsmarked & Uddannelse og afsnittet Infrastruktur & Mobilitet.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 09-11-2017

    Kultur- og Fritidsudvalget har drøftet forslag til Strategi FYN 2018-21,
    og fremsender den til Økonomiudvalget med udvalgets tilslutning til Innovations- og Medborgerskabsudvalgets bemærkninger til endelig godkendelse i Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har drøftet forslag til Strategi FYN 2018-21 og indstiller den uden yderligere bemærkninger til Økonomiudvalget.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/21558

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren og Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget tager en første drøftelse af udvalgets overlevering til næste valgperiodes Byråd.

    Beslutningstema

    Udvalget skal starte på at udarbejde en overlevering af sit arbejde til det nye Byråd med udvalgets vigtigste resultater og opmærksomhedspunkter.

    Sagsfremstilling

    Den 1. januar 2018 går det nye Byråd og de nye udvalg i gang med en ny valgperiode. Et godt afsæt for arbejdet kan være, at der skabes et overblik over de forrige udvalgs arbejde, herunder de vigtigste:

    • Resultater
    • Opmærksomhedspunkter og evt. fortsatte udfordringer.

    Derfor anbefales alle nuværende udvalg at forberede en overlevering til det nye Byråd og udvalgene. Formålet med overleveringen er, at Byrådet får et overordnet overblik over hvad, der har været arbejdet med og hvad det kommende udvalg kan vælge at fokusere på i den kommende valgperiode.

    Overleveringen forventes at blive programsat på et døgnseminar i starten af 2018, hvor det nye Byråd samles for blandt andet at drøfte roller og samspil, fagudvalgenes opgaver, kompetencefordeling mv.

    Selve overleveringen forventes at blive en kort mundtlig præsentation evt. fra tidligere udvalgsformand eller –næstformand. Præsentationen kan tage udgangspunkt i ovenstående bullets.

    Udvalget foretager en indledende drøftelse, således at udvalget på det sidste møde i december kan færdiggøre overleveringen.

    Når alle udvalg har færdiggjort deres overlevering, vil administrationen evt. sortere materialet og fordele det i forhold til de eventuelle nye udvalgs ansvarsområder.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har haft en første drøftelse af udvalgets overlevering til næste valgperiodes Byråd.

  • Sagsid.: 17/1771

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • At det besluttes om der i Aarup 2018 skal arbejdes videre med

    o Et projekt fra Tommerup Andelsboligforening beliggende ved Bredgade.

    eller

    o Et projekt fra Tommerup Andelsboligforening beliggende ved Cederfeldsgade.

    • At et projekt fra Civica beliggende ved Skolegade, Aarup, ikke anbefales.

    Beslutningstema

    Byrådet skal træffes beslutning omkring valg af et af tre indsendte almennyttige boligprojekter i Aarup.

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 28. juni 2017 følgende i forhold til støtte til alment boligbyggeri:

    • at det godkendes at prioritere støtte til almene boliger i 2018 i Aarup, og for 2019 og 2020 prioriteres Tommerup St. og Haarby.
    • at kravet om, at projekt til støtte i 2018 skal påbegyndes i 2018, og derfor ikke skal udløse behov for ny lokalplan, godkendes.
    • at de udarbejdede vurderingsparametre til nyt alment boligbyggeri godkendes.


    De godkendte vurderingsparametre er angivet nedenfor, og danner grundlag for at vurdere, hvilke almene projekter, der skal imødekommes. Med udgangspunkt i vurderingsparametrene kan der stilles krav til projekterne. Vurderingsparametrene er:

    • Arkitektonisk kvalitet.
    • En arkitektonisk og rumlig tilpasning af byggeriet til det pågældende steds omgivelser og kvaliteter.
    • Materialevalg, der understøtter arkitekturen.
    • Eventuelle særlige krav i forhold til den konkrete lokalitet eksempelvis med hensyn til miljøforhold og understøttelse af byudvikling og bymæssige kvaliteter.
    • Lave huslejepriser er en prioritet, da vi skal kunne tilbyde boliger til borgere i alle samfundslag.
    • Velfærdsteknologi skal være tænkt ind i byggeriet. Her vil det blive prioriteret at boligforeningerne redegør for, hvilke tanker de har gjort sig på dette område.
    • Kommunens målsætning om en reduktion af CO2 udledning indtænkes.
    • Overholdelse af eventuelle gældende lokalplaner.

    Ansøgninger

    Der er indkommet tre ansøgninger om støtte til alment boligbyggeri i 2018. De tre projekter er:

    • Skolegade, Aarup v. Civica
    • Bredgade, Aarup v. Tommerup Andelsboligforening
    • Cederfeldsgade, Aarup v. Tommerup Andelsboligforening.

    Vurdering af projektet Skolegade, Aarup

    Projektområdet er omfattet af Lokalplan nr. 21 for et område til offentlige formål samt private institutioner. Lokalplanen udlægger området til offentlige formål, herunder private institutioners opførelse og drift af svømmehal, idrætshal, vandrerhjem, klubfaciliteter for idrætsforeninger og lignende.

    Det er besluttet af Byrådet, at projekter til støtte i 2018 ikke skal udløse krav om ny lokalplan. Det ansøgte projekt på Skolegade forudsætter udarbejdelsen af en ny lokalplan, og kan derfor ikke imødekommes.

    Vurdering af projekterne Cederfeldsgade og Bredgade i Aarup

    Der har forud for ansøgningsfristens udløb og fremsendelse af de to projekter været en dialog med Amstrup og Baggesen om de to projekter. Projekterne er blevet vurderet i forhold til Lokalplan 53 og der er med baggrund i lokalplanen fastsat krav til tilretning af projekterne samt givet anbefalinger til, hvordan projekterne yderligere kan optimeres i forhold til arkitektonisk kvalitet, tilpasning til byen samt ift. materialevalg. Der blev den 7. juli 2017 sendt et svar til Amstrup og Baggesen med en vurdering af projekterne med både krav og anbefalinger.

    Det gælder for begge projekter, at de kan opføres uden udarbejdelse af ny lokalplan, og at de derfor opfylder kriteriet for at kunne få støtte i 2018. Dog forudsætter en gennemførelse at projekterne, at der dispenseres fra lokalplanerne i forhold til bebyggelsesprocent.

    For at optimere projekternes kvalitet og indpasning i de eksisterende byrum er det med udgangspunkt i vurderingsparametrene og som forudsætning for at give kommunal indskudskapital muligt ud over en overholdelse af lokalplanen at sætte krav til det projekt, der imødekommes. Dette er baggrunden for, at de anbefalinger, der tidligere er givet til de to projekter, anbefales fastsat som krav til det projekt, der vælges støttet med kommunal indskudskapital.

    I bilag 4 vurderes projekterne i forhold til de ovenfor nævnte og fremhævede vurderingsparametre, og for hvert af de to projekter er opstillet anbefalede tilretninger af projekterne. Administrationen anbefaler, at tilretningerne sættes som et krav for tildeling af støtte.

    Cederfeldsgade, Aarup.

    Byggeriet på Cederfeldsgade vil bestå af 16 stk. boliger på i alt ca. 1340m2. Lejlighederne fordeler sig på henholdsvis:

    • 12 stk. 3-værelses lejligheder på ca. 77,7m2
    • 4 stk. 2-værelses lejligheder på ca. 77,5m2

    Der vil til ejendommen være tilhørende 1 p-plads til hver bolig. Den samlede grund udgør 1915m2.

    Bredgade, Aarup.

    Byggeriet på Bredgade vil bestå af 24 boliger på i alt ca. 1940m2

    Lejlighederne fordeler sig på henholdsvis:

    • 12 stk. 3-værelses lejligheder på ca. 70m2
    • 6 stk. 2-værelses lejligheder på ca. 70m2
    • 6 stk. 4-værelses lejligheder på ca. 84m2

    Der vil til ejendommen være tilhørende 24 parkeringspladser samt elevator. Det samlede grundareal udgør 2329m2

    Konklusion

    • Projekterne Bredgade og Cederfeldsgade opfylder begge kriterierne for tildeling af støtte i 2018: at de ikke forudsætter udarbejdelsen af en lokalplan. Projekterne kræver en dispensation ift. bebyggelsesprocent, projektet på Bredgade overholder ikke lokalplanens § 6.13 om stueetagen, der skal skille sig ud, men derudover overholder projekterne lokalplanen, hvis de forhold, der er beskrevet i Bilag, sikres. For at sikre den bedst mulige sammenhæng med den eksisterende by, er der nedenfor anbefalet justeringer af projekterne.
    • Begge projekter vil have en forventet husleje omkring 900kr. pr. m2, hvilket vurderes at være i et rimeligt niveau.
    • I begge projekter vil velfærdsteknologi være tænkt ind i det omfang, det vurderes relevant for den enkelte boligtype. Assens Kommune vil i denne forbindelse kunne agere sparringspart for eventuelle behov samt inspiration.

    Administrationen anbefaler

    • At projektet på Skolegade ikke imødekommes, da projektet forudsætter udarbejdelsen af en lokalplan.
    • Projekterne Bredgade og Cederfeldsgade ligeværdigt kan vælges.
    • At tilretning af projekterne i henhold til de anbefalinger/krav, der er angivet i principgodkendelserne og nævnt ovenfor, sættes som et krav for tildeling af støtte, herunder at projektet på Bredgade tilrettes, så højden på de to sidste sektioner mod nord mindskes med minimum 2 meter, og at der for minimum hver 16. meter sker et materiale eller farveskift jf. lokalplanens § 6.11.
    • At der dispenseres til en bebyggelsesprocent på 70 for projektet på Cederfeldsgade og 83,3 til projektet på Bredgade.

    Økonomi

    Der er i budget 2018 tildelt 4 mio. kr. i kommunal grundkapital.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Et flertal på 5 af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Charlotte Vincent Pedersen (A), Lone Akselsen (A) og Jens Henrik Thulesen Dahl (O) beslutter at udsætte sagen, idet de ønsker at afvente eventuelt yderligere relevante informationer fra et planlagt møde mellem borgmesteren og aktører omkring projektet Bredgade, Aarup.

    Et mindretal på 1 af EBU bestående af Poul Poulsen (B), ønsker at udvalget indstiller projektet fra Tommerup Andelsboligforening beliggende ved Cederfeldsgade.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/1771

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at:

    • skitseprojekt for alment boligbyggeri i Tommerup st. i 2019 godkendes.
    • skitseprojekt for alment boligbyggeri i Haarby i 2020 godkendes.

    Beslutningstema

    Godkendelse af skitseprojekter for alment boligbyggeri i Tommerup st. i 2019 samt Haarby 2020.

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 28. juni 2017 følgende i forhold til støtte til alment boligbyggeri:

    • at det godkendes at prioritere støtte til almene boliger i 2018 i Aarup, og for 2019 og 2020 prioriteres Tommerup St. og Haarby

    De godkendte vurderingskriterier er angivet nedenfor, hvor de fremhævede ligger til grund for de vurderinger, der er foretaget for de fremsendte projekter:

    • Arkitektonisk kvalitet.
    • En arkitektonisk og rumlig tilpasning af byggeriet til det pågældende steds omgivelser og kvaliteter.
    • Materialevalg, der understøtter arkitekturen.
    • Eventuelle særlige krav i forhold til den konkrete lokalitet eksempelvis med hensyn til miljøforhold og understøttelse af byudvikling og bymæssige kvaliteter.
    • Lave huslejepriser er en prioritet, da vi skal kunne tilbyde boliger til borgere i alle samfundslag.
    • Velfærdsteknologi skal være tænkt ind i byggeriet. Her vil det blive prioriteret at boligforeningerne redegør for, hvilke tanker de har gjort sig på dette område.
    • Kommunens målsætning om en reduktion af CO2 udledning indtænkes.
    • Overholdelse af eventuelle gældende lokalplaner.

    Den 11. september 2011 Besluttede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at der skulle arbejdes videre med:

    • Et projekt fra Tommerup Andelsboligforening på ejendommen Buchwaldsvej 24 i Tommerup st.
    • Et projekt fra Fyns Almennyttige Boligselskab på Syrenvej i Haarby.

    Buchwaldsvej 24, Tommerup i 2019

    Der er modtaget den vedlagte projektmappe for en almen bebyggelse med et seniorbofællesskab i den nordlige del af byomdannelsesområdet ved Buchwaldsvej i Tommerup st.

    Ud over at tilbyde byens seniorer nye stationsnære boliger, vil projektet også være et vigtigt element i at fremme nedrivning af erhvervsbygninger og omdannelsen i området samt være et tilfredsstillende økonomisk udgangspunkt for fremtidige investeringer i området. Boligforeningen indgår i dialog med Assens Kommune omkring brugen af velfærdsteknologi i boligerne. Velfærdsteknologi vil blive indarbejdet i det omgang det findes relevant for den enkelte boligtype.

    Projektet omfatter:

    • 12 Boliger 70 m2
    • 13 Boliger 84 m2
    • 1 Fælleshus 90 m2

    Boliger er beskyttet mod støj fra banen dels ved støjskærme og støjvolde, dels ved at husene skærmer de vestvendte terrasser mod støj. Yderligere kan boligerne om nødvendigt opføres med støjskærmende vinduer mod banen.

    Kommunen har tilvejebragt et større analyse og planlægningsarbejde for at sikre helheden i området og fremme omdannelsen. Arbejdet er omsat i en overordnet strukturplan for området mellem Buchwaldsvej og Smedevej.

    Analysen og strukturplanen anbefaler af hensyn til boligsammensætningen i Tommerup og den samlede økonomi for områdets udvikling en høj udnyttelsesgrad og bebyggelse i flere etager. Projektet er dog af hensyn til forventet efterspørgsel og målgruppen i 1 plan.

    Projektet er indpasset i forhold til de overordnede veje og grønne strøg i strukturplanen og i forhold til steder, hvor der kan samle sig regnvand ved større nedbør. Vedlagt er et udsnit af strukturplanen, der viser den principielle placering af veje, stier, grønne forløb og regnvandsbassiner, som oversvømmede område ved en 100 års hændelse.

    Den konkrete indpasning af projektet i forhold til strukturplanen sker igennem lokalplanen for projektet. Lokalplanen kan blandt andet fastlægge den nærmere placering og udformning af veje, stier, grønne rum samt terræn i forhold til klimasikring ved større nedbør.

    Byrådet har i budgettet for 2019 og 2020 afsat midler til områdets stamveje og forlængelse af støjskærmen mod banen. Udgifter til øvrige veje, regnvandsbassiner, støjvolde og fællesanlæg i området forudsættes afholdt af byggeprojekter og ejendomsejerne. Boligveje, stier, støjskærme og støjvolde, regnvandsbassiner og fællesanlæg drives og vedligeholdes af områdets (fremtidige) grundejere.

    Bygherre er blandt andet med hensyn til omkostninger til eventulle kommunale krav til landskabelige bearbejdning af projektet bekymret på grund af de begrænsninger som rammebeløbets størrelse og stigende byggepriser giver. Rammebeløbet er indeksreguleret, hvilket dog ikke gælder for den kommunale indskudskapital afsat i kommunens budget.

    Administrationen anbefaler at skitseprojektet godkendes.

    Syrenvej, Haarby 2020

    Bebyggelsen opføres som 20 klyngehuse med fælleshus i 1 plan, omkring den interne adgangsgade. Facader udføres i tegl. Tage har ensidig taghældning eventuelt som grønne tage med beplantning. Alle boliger får egen terrasse. For at sikre et sundt indeklima opsættes IC-metre i boligerne, så beboerne kan vurdere indeklimaet.

    Boligerne etableres i varierende størrelser:

    • 12 type 1 boliger på 100m2
    • 4 type 2 boliger på 115m2
    • 4 type 3 boliger på 75m2

    Ejendommen er planlagt til tæt-lav bebyggelse i Lokalplan nr. 5-102. Projektet er i overensstemmelse med lokalplanen og kræver ikke dispensationer. Bygherre skal dog være opmærksom på, at befæstiges over 40% af ejendommen med bebyggelse, veje, parkering med videre, skal regnvand fra den overskydende del forsinkes eller nedsives på ejendommen. Dette af hensyn kloaksystemets kapacitet.

    Byggeriet lever op til forventningen om et sundt byggeri, der passer godt ind i området. Hermed anbefales en godkendelse af det fremsendte skitseprojekt.

    Økonomi

    Der er afsat 4 mio. kr. i 2019 og 4 mio. kr. i 2020 til kommunal grundkapital.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at:

    • skitseprojekt for alment boligbyggeri i Tommerup st. i 2019 godkendes.
    • skitseprojekt for alment boligbyggeri i Haarby i 2020 godkendes.

    Bilag

  • Sagsid.: 14/3025

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at status for myndighedsopgaver i forbindelse med etablering af nyt renseanlæg mv. ved Assens tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til orientering.

    Sagsfremstilling

    Assens Forsyning A/S har fremsendt revideret tidsplan for anlægsarbejdet, hvoraf det fremgår, at indvielse af anlægget udskydes fra december 2019 til september 2020. Tidsplanen for politisk behandling af forslag til revideret spildevandsplan udskydes 3 måneder fra november 2017 til februar 2018.

    Som udvalget tidligere er orienteret om har Assens Forsyning VVM-anmeldt et projekt, som omfatter følgende hovedelementer:

    • Nyt renseanlæg med en kapacitet på 100.000 PE (personækvivalenter) med tilhørende biogasanlæg.
    • Modtageanlæg for industrispildevand og KOD-pulp[1] til bioforgasning i biogasanlægget.
    • Nyt vandværk.
    • Lokalplanen rummer desuden mulighed for udbygning af renseanlægget til 150.000 PE.

    Inden projektet kan realiseres skal der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering, VVM-redegørelse og VVM-tilladelse, spildevandsplan med tilhørende miljøvurdering, udledningstilladelse samt miljøgodkendelse af biogasanlæg og energianlæg. Desuden skal der meddeles byggetilladelse.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har på møde den 30. januar 2017 behandlet sag vedr. status på myndighedsarbejdet i forbindelse med projektet, herunder tidsplan.

    Assens Forsyning A/s har imidlertid fremsendt revideret tidsplan for anlægsprojektet pr. mail den 25. oktober 2017 (se bilag). Siden november 2016 har det været planen, at anlægsarbejdet for renseanlægget skulle gå i gang i maj 2018 og, at anlægget skulle være idriftsat inden 31. december 2019. Ifølge den reviderede tidsplan udskydes påbegyndelse af anlægsarbejdet for nyt renseanlæg og administrationsbygninger 11 måneder til april 2019 med forventet indvielse af anlægget i september 2020.

    Ifølge Assens Forsyning A/S skyldes forsinkelsen af anlægsarbejdet for renseanlæg og administrationsbygninger, at der har været uforudsete komplikationer i forbindelse med deres udbudsproces.

    Status og tidsplan for myndighedsarbejdet er dermed som følger:

    VVM samt kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering

    Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport (bestående af miljøvurdering af planforslagene og VVM-redegørelse) er sendt i 8 ugers offentlig høring i perioden 12. oktober-7. december 2017. Der afholdes et offentligt informationsmøde den 7. november.

    VVM-tilladelse til at påbegynde anlægsprojektet må først meddeles, når plangrundlaget er endeligt vedtaget i Byrådet forventeligt foråret 2018.

    Miljøgodkendelse

    Udkast til miljøgodkendelse af biogasanlæg og energianlæg er offentliggjort samtidig med VVM-redegørelsen den 12. oktober 2017. Miljøgodkendelsen kan meddeles, når Byrådet har taget endelig stilling til vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan samt den sammenfattende redegørelse, der udarbejdes i forbindelse med miljøvurderingen af planerne.

    Ny spildevandsplan med tilhørende miljøvurdering

    Arbejdet med revision af spildevandsplanen er i gang, og planforslaget udarbejdes i tæt samarbejde med Assens Forsyning A/S. Spildevandsplanen skal senest være politisk vedtaget, når Assens Forsyning A/S påbegynder anlægsarbejdet for det nye renseanlæg. 

    Ifølge den oprindelige tidsplan skulle forslag til revideret spildevandsplan politisk behandles i november 2017 med endelig vedtagelse i februar 2018. Da opstart af anlægsarbejdet udskydes ca. 11 måneder har Assens Forsyning A/ meddelt pr. mail den 4. oktober 2017, at en udskydelse af tidsplanen for den politiske behandling af planforslaget på op til 3 måneder vil være acceptabel. Mailen fra Assens Forsyning er vedlagt som bilag.

    Det vil sige, at forslag til revideret spildevandsplan forventes politisk i behandlet i februar 2018 og sendt i offentlig høring i marts-april 2018. Endelig vedtagelse af planen forventes maj/juni 2018.

    Udledningstilladelse

    Tilladelse til udledning af renset spildevand fra det nye renseanlæg kan meddeles, når spildevandsplanen er endeligt vedtaget.

    Byggetilladelse

    Byggetilladelse kan meddeles, når projektet er færdigprojekteret og de øvrige myndighedsgodkendelser er på plads. Forventeligt primo 2019.

    Det bemærkes, at tidsplanen blandt andet er betinget af Byrådets vedtagelse af kommuneplantillæg, lokalplan og VVM-tilladelsen. Hvis der klages over en eller flere afgørelser kan det forsinke projektet.

    [1] KOD-pulp: Kildesorteret organisk dagrenovation, som er neddelt og opblandet med vand til en pumpbar masse.

    Lovgrundlag

    • Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 1529 af 23. november 2015)
    • Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10. december 2015)
    • Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 957 af 27. juni 2016)
    • Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 966 af 23. juni 2017)
    • Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr. 725 af 6. juni 2017)
    • Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 726 af 1. juni 2016)

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 07-11-2017

    Hans Bjergegaard og Arno Termansen erklærede sig inhabile og forlod mødet.

    Miljø- og Teknikudvalget tager status for myndighedsopgaver i forbindelse med etablering af nyt renseanlæg mv. ved Assens til efterretning.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog status for myndighedsopgaver i forbindelse med etablering af nyt renseanlæg mv. ved Assens til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/22156

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • At restmidler i anlægspuljen ”Byudvikling: Udvikling af bymidter m.m.”, ved årets udgang, anbefales overført til budget 2018, hvor de anvendes på de opgaver de er prioriterer til, samt til kommende byudviklingsopgaver i Assens By. 
    • At anlægsprojekt ved Skolevej 6 i Haarby (Den Grønne Platform) afsluttes efter fase 1, og at fase 2 således ikke gennemføres.
    • At der igangsættes en Helhedsplan for ”Tommerup Hovedgade” jf. Udviklingsplan for Fremtidens Tommerup, som finasieres af op til 300.000 kr. af restmidlerne indenfor ”Byudvikling”.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om anvendelse af restmidler for 2017 i anlægspuljen ”Byudvikling: Udvikling af bymidter m.m.” og at restmidler i puljen overføres til 2018 og anvendes til allerede besluttede opgaver samt byudviklingsopgaver i Assens.

    Herunder skal der træffes beslutning om at anlægsprojekt ved Skolevej 6 i Haarby (Den Grønne Platform) afsluttes efter fase 1, og at fase 2 således ikke gennemføres, samt forslag om at igangsætte en Helhedsplan for ”Tommerup Hovedgade” jf. Udviklingsplan for Fremtidens Tommerup, som finasieres af op til 300.000 kr. af restmidlerne indenfor ”Byudvikling”.

    Sagsfremstilling

    Puljen ”Byudvikling: Udvikling af bymidter, byfornyelse, byfortætning og byomdannelse” har i 2017 et samlet budget på 2,63 mio. kr.  til kommunal egenfinansiering af forskellige byudviklingsinitiativer. Med budget 2018-2021 er det besluttet at tilføre puljen 1 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019.

    Midlerne for 2017 er af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttet anvendt på flere projekter, hvor endnu ikke alle er gennemført. Administrationen indstiller, at puljens restmidler ved årsskiftet overføres til budget 2018 fordelt på følgende opgaver:

    • Tilskud til nedrivning på Savværksgrunden i Tommerup Stationsby – 380.000 kr. (hertil anvendes 480.000 kr. fra den statslige ramme til byfornyelse)
    • Den Grønne Platform, Skolevej 6 i Haarby – 532.252 kr. (reduceret budget)
    • Vejreservation vest om Glamsbjerg – 100.000 kr.
    • Helhedsplan for ”Tommerup Hovedgade” – op til 300.000 kr.
    • Restmidler her ud over overføres til 2018 til kommende byudviklingsopgaver i Assens by, i relation til Udviklingsplan for Assens.

    Den Grønne Platform

    Anlægsprojektet Den Grønne Platform i Haarby indstilles afsluttet med fase 1. Der er ikke længere grundlag for, at gennemføre projektets fase 2, som omfatter et aktivitetsareal syd for funktionærboligen. Dette skyldes at hallen og skaterne, som var vigtige aktører i denne del af projektet, har trukket sig. Det indstilles således at budgettet for ”Den Grønne Platform”, reduceres med 400.000 kr.

    Helhedsplan Tommerup Hovedgade

    Byrådet godkendte i juni 2017 ”Fremtidens Tommerup”, Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby. Det er væsentligt for byens attraktionsværdi og tiltrækning af tilflyttere og private investorer, at der investeres i byens rum og infrastruktur. Med budget 2017-2020 blev puljen ”Byudvikling: Udvikling af bymidter, byfornyelse, byfortætning og byomdannelse”, reduceret med 2 mio. kr. pr. år, der i stedet blev overført til Jordforsyningspuljen. Der er således ikke afsat midler til at realisere planen.

    Det anbefales derfor at der igangsættes et arbejde med en Helhedsplan for ”Tommerup Hovedgade”. Helhedsplanen skal sikre en visuel flot vision for hovedgaden i Fremtidens Tommerup, og indeholde skitseforslag til indretning af hovedgaden og de centrale pladser i området.

    Helhedsplanen vil være et vigtigt redskab i dialogen med private investorer, og udgangspunkt for gennemførelse af konkrete kommunale anlægsprojekter i Tommerupområdet, såfremt der afsættes midler til områdefornyelse i Tommerupområdet.

    Økonomi

    Anlægspuljen ”Byudvikling: Udvikling af bymidter m.m.” er i 2017 blevet tilført 1 mio. kr. og vil jf. budget 2018-2021 blive tilført en mio. kr. i hhv. 2018 og 2019.

    Administrationen anbefaler:

    • At projektet i Haarby reduceres med 400.000 kr.
    • At Helhedsplan for ”Tommerup Hovedgade” igangsættes med et budget på op til 300.000 kr.
    • At midler, som er prioriteret til projekter i Haarby, Tommerup St. og Glamsbjerg, men endnu ikke anvendt ved årsskiftet, i forbindelse med regnskabsafslutningen overføres til anvendelse i 2018.

    Midler som ikke er prioriteret til konkrete projekter, overføres til 2018 med henblik på anvendelse til projekter i Assens By.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender:

    • At restmidler i anlægspuljen ”Byudvikling: Udvikling af bymidter m.m.”, ved årets udgang, anbefales overført til budget 2018, hvor de anvendes på de opgaver de er prioriterer til, samt til kommende byudviklingsopgaver i Assens By. 
    • At anlægsprojekt ved Skolevej 6 i Haarby (Den Grønne Platform) afsluttes efter fase 1, og at fase 2 således ikke gennemføres.
    • At der igangsættes en Helhedsplan for ”Tommerup Hovedgade” der jf. Udviklingsplan for Fremtidens Tommerup udgør hele strækningen mellem bymidterne i Tommerup St. og Tommerup, som finasieres af op til 300.000 kr. af restmidlerne indenfor ”Byudvikling”.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/12715

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at Forslag til Rammelokalplan 3.1-11 for den grønne bydel Overmarken i Tommerup med tilhørende Miljørapport godkendes til 8 ugers offentlig høring.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, at sende det udarbejdede forslag til rammelokalplan for den nye grønne bydel Overmarken (tidligere Tommerup Vest) i Tommerup i offentlig høring. Høringsperioden fastlægges til 8 uger.

    Sagsfremstilling

    Administrationen har udarbejdet en rammelokalplan for en ny grøn bydel i Tommerup – Overmarken. Det nye boligområde er et af de tiltag, der skal medvirke til at udvikle Tommerup-området, som ligger i byvækstbåndet.

    Overmarken er et område på ca. 34 ha vest for Tommerup, syd for Sortebrovej/Skovstrupvej. I Kommuneplanramme 3.1.B.36 er områdets anvendelse fastlagt til åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse, rekreativt grønt område, skov og daginstitution.

    Rammelokalplanen er udarbejdet på baggrund af udkast til strukturplan, som godkendt af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12. juni 2017. Intentionerne for det nye boligområde er principper om:

    • En grøn og attraktiv bydel
    • Et grønt centrum – bydelens hjerte
    • Synligt regnvand
    • Et trygt stisystem
    • Tre særskilte kvarterer
    • Fleksibilitet og etapevis udbygning.

    Rammelokalplan

    Rammelokalplanen omfatter et areal på ca. 30 ha (1. etape af bydelen, er omfattet af lokalplan 3.1-10 og derfor ikke med i rammelokalplanen).

    Forslag til rammelokalplanen er vedlagt som bilag.

    Overmarken inddeles i fire delområder. Det centrale grønne område Overmarkskilen de tre fremtidige boligkvarterer – Vesterled, Sortebro og Stenbjerge.

     

    Rammelokalplanen fastlægger overordnede principper og rammer for Overmarken, der sikrer helhed og sammenhæng i den nye bydel. Rammelokalplanen giver ikke direkte mulighed for udbygning af de fremtidige boligkvarterer. Etapevis skal der udarbejdes egentlige detaljerede og byggeretsgivende lokalplaner, før der kan byggemodnes og bebygges i området. Rammelokalplanen overfører således heller ikke arealer til byzone.

    Overmarkskilen, som er Overmarkens centrale grønne område, forbliver i landzone. Der forudsættes således landzonetilladelse til anlæg og byggeri. Rammelokalplanen indeholder bonusvirkninger (landzonetilladelse) til ændret anvendelse, herunder beplantninger, og fællessti. Etablering af Overmarkskilen kan således umiddelbart påbegyndes og Overmarkens hjerte og trækkraft kan tage form.

    Rammelokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer at de tre boligområder udvikles med en særlig karakter og identitet, der tager afsæt i den omkringliggende eksisterende by. De differentierede boligkvarterer sikrer forskellige bosætningsmuligheder, der styrker tiltrækning af forskellige målgrupper, og en mangfoldighed i bydelen som helhed, hvilket i en samtidig udbygning vil give flere valgmuligheder i forhold til bosætning.

    Karakteren i de tre kvarterer underbygges og understøttes i et samspil mellem bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens ydre fremtræden, veje, stier og parkering samt ubebyggede arealer. Der er således forskellige bestemmelser for hvert af de tre boligkvarterer. I hvert boligkvarter er defineret en karaktergivende zone, hvor der i den efterfølgende planlægning skal være særligt fokus på at principperne der skaber den særlige karakter følges.

    Vesterled-kvarteret er karakteriseret ved åben-lav boligbebyggelse med reference til parcelhusområdet og relativt frie rammer for bebyggelsens udformning og udtryk. Friarealerne består af grønne passager mellem parcellerne.

    I den nordlige del af Vesterled (Lunden), som ligger op imod Overmarkskilen, kan der alternativt opføres mindre boliger i lysninger i beplantningen.

    Sortebro-kvarteret er karakteriseret ved tæt-lav boligbebyggelse med reference til stationsbybebyggelse. Variationer, bymæssighed og valg af facadesten er central for bebyggelsens ydre fremtræden. Friarealer anlægges som gårdrum mellem længebebyggelserne og byrum mod den eksisterende by og på eksisterende forurenet erhvervsareal.

    Stenbjerge-kvarteret er karakteriseret ved åben/lav boligbebyggelse med reference til den fritliggende bebyggelse på landet. Den fritliggende gård- og længebebyggelser har et moderne udtryk, med fokus på enkelhed og symmetri. Friarealer anlægges som fælleder omkring eksisterende læhegn og beplantning.

    Det centrale grønne område – Overmarkskilen – og de rekreative kvaliteter og værdier er afgørende for, at Overmarken bliver en attraktiv bydel for både nuværende og kommende borgere i Tommerup.  De grønne områder samler de tre boligområder og skaber forbindelse fra byen til børneinstitutionen Overmarksgården.

    Overgangen mellem by og land og karakteren i de tre boligkvarterer afspejles i det grønne område.  Der er generelt fokus på naturpræg, med spiselige arter og artsrigdom, samt oplevelsesrigdom. Karakteren har en formet og lukket karakter i mod øst og byen og en mere åben og vild karakter imod vest og det åbne land.

    De grønne område inddeles overordnet i de fire områdetyper –eng, vådområde, læhegn og lund, som hver i sær indeholder flere oplevelsesværdier. I både Overmarkskilen og kvarternes friarealer er håndtering af regn- og overfaldevand på terræn et væsentligt oplevelsesmæssigt element, som bidrager til at gøre de grønne områder spændende og attraktive.

    Miljørapport

    Der er sideløbende med planlægningen for Overmarken og udarbejdelse af rammelokalplan 3.1-11 udarbejdet en Miljørapport. Formålet med miljørapporten er, at belyse miljømæssige konsekvenser ved planlægningen og komme med anbefalinger til afbødende foranstaltninger og overvågning.

    Miljørapporten er vedlagt som bilag.

    Miljørapporten er lavet på baggrund af en scoping ved berørte myndigheder. Scopingen peger på at der særligt skal vurderes på øget trafikbelastning som følge af boligudbygningen, påvirkningen af særlige drikkevandsinteresser i området, rekreative muligheder, jordforurening samt landskab og bymiljø.

    Miljørapporten identificerer en relevant eksisterende miljøproblematik i form af forurening på eksisterende erhvervsejendom Sortebrovej 26.

    Det vurderes at planlægningen er i overensstemmelse med de overordnede miljømål, som er beskrevet i kommuneplanen.

    Planens miljøpåvirkninger er i Miljørapporten vurderet i forhold til:

    • Biologisk mangfoldighed samt dyre- og planteliv: Mulighed for varieret dyre- og planteliv vil i højere grad tilgodeses med anvendelse til boligområde og grønne områder.
    • Befolkning og menneskers sundhed: Der vil være øget trafik som ikke vurderes væsentligt at påvirke trafiksikkerhed eller medføre støjbelastninger. I anlægsperioden vil der forbigående være øget tung trafik. Støj fra nedlagt jernbane vurderes ikke at overstige grænseværdier. Det vurderes yderligere at planlægningen tilgodeser rekreative muligheder.
    • Klima: Der tages i planlægningen højde for øgede nedbørsmængder. Det vurderes ikke, at klimaet påvirkes væsentligt af planlægningen.
    • Grundvand og vandmiljø: Planlægningen vurderes ikke at medføre væsentlig risiko for forurening af grundvand og vandmiljø.
    • Jord: Risiko for spredning af eksisterende jordforurening. Jordforureningslov og iværksatte afværgeforanstaltninger samt overvågning sikrer at det ikke sker.
    • Affald: Vurderes at udgøre en væsentlig påvirkning af miljøet.
    • Kulturarv: Eksisterende diger påvirkes ikke væsentligt af planlægningen.
    • Landskab og bymiljø: Omdannelse fra landbrug til boligområde vil medføre en væsentlig ændring af oplevelsen af landskabet. Påvirkningen af bymiljøet i Tommerup vurderes ikke at være væsentlig.
    • Materielle goder: Landbrugserhvervet begrænses. Nyt boligområde støtter udviklingen af lokalsamfundet.

    Miljørapporten beskriver følgende afværgeforanstaltninger til de identificerede miljøpåvirkninger.

    • Udlagte stiforbindelse tilgodeser bløde trafikanter.
    • Hastighed på veje kan begrænses.
    • Planlægningen disponerer bebyggelse så stiende nedbørsmængder kan håndteres.
    • Etablering af egnstypisk beplantning kan skabe en harmonisk overgang mellem by og land.
    • Iværksat overvågning og afværgeforanstaltning af eksisterende jordforurening sikrer imod spredning.
    • Anden forureningen kan fjernes eller indkapsles i henhold til jordforureningslovens bestemmelser.

    Høringsperiode

    Høringsfristen for planforslag fastsættes jf. planloven til 8 uger. I henhold til den nye planlov er det muligt at fastlægge en frist på mindst 4 uger for forslag til lokalplaner og kommuneplantillæg der omfatter mindre ændringer. Rammelokalplanen kan således, i henhold til Planloven, udsendes med en høringsfrist på ned til 4 uger. Administrationens anbefaling er at rammelokalplanen udsendes med en høringsfrist på 8 uger. Dels fordi arbejdet med planen er påbegyndt før den nye planlov blev vedtaget og det derfor er meldt ud, at planen vil komme i høring i 8 uger og dels fordi det for en by af Tommerups størrelse er et stort projekt, som borgerne skal have rimelig tid til, at forholde sig til. 

    Administrationen vil i høringsperioden invitere Tommeruppernes Lokalråd til en orientering og drøftelse om status på initiativer i lokalområdet.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning samt Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at Forslag til Rammelokalplan 3.1-11 for den grønne bydel Overmarken i Tommerup med tilhørende Miljørapport godkendes til 8 ugers offentlig høring.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/14169

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget godkender tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1-C602, ”For et område til centerformål, butikker, boliger o.l. ved Brydes Alle i Assens By”, endeligt med følgende ændring:

    • § 5.3 vedrørende for veje, parkering og stier på baggrund af høringssvar foreslås præciseret således:

    ”Lokalplanområdet trafikbetjenes med hensyn til bilkørsel fra Kattesundet, Brydes Allé og Kattesundet, Brydes Allé og gennem p-pladsen ved Møllevej. Vejen ensrettes så indkørsel er fra Brydes Allé og udkørsel er til Møllevej.”

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1-C602 med en mindre præcisering af § 5.3.

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 30. august 2017 at sende forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 1-602 i 4 ugers offentlig høring fra den 13. september til den 11. oktober.

    Der er i høringsperioden indkommet 5 bemærkninger til tillægget.

    Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1-C602 er udarbejdet på baggrund af de ønsker der er i forhold til den skitserede bebyggelsesplan for det almennyttige boligbyggeri ”Plums Gaard”.

    I lokalplan 1-C602 er en af formålsbestemmelserne” at udstikke retningslinjerne for udformning af de ubebyggede arealer, herunder fremtidige vej- og stiforbindelser, torve, parkering samt udstikke retningslinjer for den fremtidige beplantningsstruktur” (§1.5).

    I eksisterende lokalplan er der i forhold til formålsparagraffen fastlagt og udpeget en placering af parkeringsarealer, samt sti og fællesopholdsarealer i området (§5.6).

    Med disponeringen for arealerne i den nye bebyggelsesplan for Plums Gaard, bliver der flyttet rundt på placeringen af parkeringsarealer og de fælles friarealer. Det betyder, at der skal et ændret plangrundlag til, for at bebyggelsesplanen er i overensstemmelse med lokalplanen. Derfor er der udarbejdet et tillæg til lokalplanen, der fastlægger bestemmelser omkring placeringen af parkering og fælles friarealer.

    Lokalplanområdet og arealer der får ændret anvendelse

    Høringssvar

    Der er indkommet 5 bemærkninger i høringsperioden.

    1. Beboerne på Brydes Allé 1,2,3, 5.st.th. 15 samt Møllevej 8,10

    Beboerne gør opmærksom på de trafikale problemer som de mener vil følge af at åbne Brydes Allé som tilkørselsvej til det planlagte boligbyggeri og som gennemkørselsvej til parkeringsområdet bag Østergade og til Kattesundet.

    Det er bl.a. begrundet i at den nuværende færdsel på Brydes Allé som primært er for gående og hvis man forbinder Brydes Allé med parkeringsområdet vil det give en væsentlig forøgelse af biltrafikken på Brydes Allé.

    De mener derfor ikke det er forsvarligt at åbne Brydes Allé og opfordrer til at størstedelen af trafikbelastningen flyttes til parkeringsområdet bag Østergade.

    Det er medsendt et forslag til ændring af trafik til og fra ny bebyggelse på Plum-området.

    Administrationen bemærker at eksisterende lokalplan har vejudlæg med ind- og udkørsel fra Brydes Alle og vurderer at dette lokalplantillæg derfor ikke øger trafikmængden, da der blot er tale om at parallelforskyde vejudlægget. De trafikale oversigtforhold samt manglende fortov er relevante at have for øje, i forhold til beboernes tryghed og sikkerhed. Intentionen med planen er, at det nye vejudlæg skal være ensrettet, hvilket vil fremme sikkerheden.

    Det indstilles som ændringsforslag til lokalplantillægget, at det i § 5.3 præciseres at vejen ensrettes så indkørsel er fra Brydes Allé og udkørsel er til Møllevej.

    2. Peter Lawsen, Ny Adelgade 34

    Borgeren bemærker, at der er store problemer med parkering i Ny Adelgade og at problemet er stigende. Han anbefaler at justere forslaget til lokalplanstillægget, således at der bliver mulighed for parkeringsarealer bag Ny Adelsgades bebyggelse op mod Plum-området. Det vil være et stort aktiv for området og være med til at give bedre parkeringsforhold og forbedre trafikafviklingen på Ny Adelgade.

    Administrationen bemærker, at det ikke er muligt at indarbejde flere parkeringspladser og at det i øvrigt ikke kan reguleres med lokalplanen, hvem der parkerer hvor. Desuden er det beskrevne område ikke omfattet af tillægget.

    3. Lars Priisholm Møllevej 8

    Borgeren finder i princippet den nye disponering fin, men er lidt skeptisk over for muligheden for at kunne køre ud på Brydes Allé, da det rent trafikmæssigt vil være meget farligt. Som det er angivet nu, vil den nye vej blive tilsluttet i et sving på Brydes Allé, uden mulighed for at se trafik der kommer fra Møllevej. Han ønsker at vejens tilslutning flyttes 15-20 m længere ned af Brydes Allé eller at vejen gøres ensrettet.

    Administrationen bemærker jf. punkt 1 at §5.3 anbefales præciseret.

    4. Knud og Aase Billenstein Brydes Allé 5. st.th

    Borgerne bemærker at, det at åbne Brydes Allé for gennemgående trafik vil trafikalt og miljømæssigt være et voldsomt indgreb.

    Administrationen bemærker, se punkt 1.

    5. Odense Bys Museer

    Kulturarvsenheden ved Odense Bys Museer gør opmærksom på, at lokalplanarealet ligger inden for et udpeget kulturarvsareal, der omfatter Assens historiske bykerne. Kulturarvsarealet er af national betydning.

    Der vil sandsynligvis kunne findes jordfaste fortidsminder inden for området. Det vil derfor være nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse, før anlægsarbejde i området igangsættes.

    Administrationen bemærker at brevet fra Odense Bys Museer vil blive sendt til bygherre.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 1-C602, ”For et område til centerformål, butikker, boliger o.l. ved Brydes Alle i Assens By”, endeligt med følgende ændring:

    • § 5.3 vedrørende for veje, parkering og stier på baggrund af høringssvar foreslås præciseret således:

    ”Lokalplanområdet trafikbetjenes med hensyn til bilkørsel fra Kattesundet, Brydes Allé og gennem p-pladsen ved Møllevej. Vejen ensrettes så indkørsel er fra Brydes Allé og udkørsel er til Møllevej.”


    Ændringen er godkendt med en bemærkning om, at der i forbindelse med projektet etableres fortorve i begge sider af Brydes Allé for at fremme trafiksikkerheden.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/14198

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at:

    • Igangsætningen af en lokalplan for et boligområde på Grøftebjergvej i Vissenbjerg godkendes.
    • Ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af en lokalplan.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte igangsætningen at en lokalplan for et område til boligformål på Grøftebjergvej i Vissenbjerg, samt at ansøger bidrager økonomisk til afholdelse af udgifter forbundet med planlægningen.

    Sagsfremstilling

    Administrationen har modtaget en anmodning om igangsætning af udarbejdelsen af en ny lokalplan for den tidligere planteskole og besøgshave ”Staudehaven” på Grøftebjergvej i Vissenbjerg.

    Arealerne ønskes anvendt til opførelse af tæt-lav boligbebyggelse, som en samlet bebyggelse.

    Forslag til bebyggelsesplan

    Der ønskes opført 34 boliger, i et plan, 3 typer på 98 - 115 - 128 m².

    Bebyggelsesprocenten på ejendommen, som helhed, vil blive på 26%.

    Boligerne opføres med facader i blankt murværk eller som pudset/vandskuret, med delpartier i andet materiale. Tage udføres som symmetriske sadeltage, flade eller med ensidig taghældning.

    De eksisterende boliger på ejendommen vil blive nedrevet og der etableres et nyt internt vejanlæg til trafikafviklingen i området, ligesom der vil blive etableret fælles legeplads og friarealer. Krav i ekst. gældende lokalplan 2.2-3, med 35 m grønt vestligt bælte, planteskolens haveanlæg og den eksisterende anlagte sø, der udlægges til rekreativt areal, vil blive forsøgt bevaret i projektet.

    Kort over lokalplanområdet

    Lokalplan

    Arealet er i dag omfattet af lokalplan 2.2-3, Område til boligformål ved Grøftebjergvej i Vissenbjerg, fra 2013. Lokalplanen muliggør udstykning af 8 grunde til åben-lav boligbebyggelse. Projektet er ikke blevet realiseret.

    Ønsket om at opføre tæt-lav boligbebyggelse vil således være i strid med formåls- og anvendelsesbestemmelserne i den gældende lokalplan. Opførelse at tæt-lav boligbebyggelse kræver at planlægningen for området ændres.

    Arealet er beliggende i kuperet terræn med udsigt i flere retninger. Såfremt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender udarbejdelsen af en ny lokalplan

    for området, bør boligbebyggelsen placeres under størst mulig hensyntagen til eksisterende haveanlæg, samt delvis bevaring af dette.

    Forhold til Kommuneplan 2017

    Arealerne er beliggende indenfor Kommuneplanramme 2.2.B.10 Duedalen. Opførelse af tæt-lav boligbebyggelse vil være i overensstemmelse med Kommuneplanens rammebestemmelser for området.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Økonomi

    Såfremt planlægningen for området besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der følger af udarbejdelse af lokalplan.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender:

    • At igangsætningen af en lokalplan for et boligområde på Grøftebjergvej i Vissenbjerg godkendes.
    • At ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af en lokalplan.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Der orienteres om arrangement i forlængelse af årets sidste udvalgsmøde d. 4. december 2017.

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Intet

  • Sagsid.: 17/19956

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at udvalget drøfter indtrykkene fra åbent samråd i Folketinget den 13. september 2017.

    Beslutningstema

    Drøftelse af åbent samråd i Folketinget den 13. september 2017.

    Sagsfremstilling

    Sagen udsendes på tillægsdagsorden, da sagsoplysningen vedrørende ”Norddjursmodellen” endnu ikke var færdiggjort ved udsendelse af ordinær dagsorden.

    Punktet skal behandles nu, da sagen skal ses i sammenhæng med sag vedrørende ”Norddjursmodellen”.

    Udvalget har som led i arbejdet med vurdering af ressourceforløb i Assens Kommune og vurderingen af mulighederne for at sætte et lokalt politisk aftryk på ressourceforløb ønsket at drøfte indtrykkene fra det åbne samråd afholdt i Folketinget den 13. september 2017.

    Baggrund for etablering af ressourceforløb.

    Med virkning fra 1. januar 2013 ændredes reglerne med tilkendelse af førtidspension – ændringerne er kendt som førtidspensions og fleksjobområdet. Udgangspunktet i reformen er, at færre skal tilkendes førtidspension og i stedet tilkendes fleksjob. Dette skal ske enten ved at borgerens arbejdsevne udvikles via et ressourceforløb, som var et nyt tiltag i reformen, eller ved at borgeren tilkendes et såkaldt udviklingsfleksjob. Begge med henblik på at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.

    Ressourceforløbet gives til personer med komplekse problemer ud over ledighed, som er i risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet og tilkendes førtidspension, hvis ikke der sættes ind med en særlig skræddersyet og individuel indsats. Ressourceforløb kan vare fra 1-5 år.

    Hensigten er således at forsøge at udvikle og styrke de kompetencer, som borgeren har, selv om borgerens ressourcer er sparsomme. For borgere som er meget syge eller som har været uden for arbejdsmarkedet i mange år, er der således lagt op til, at forløbet kan være ret langvarigt, og der kan bevilliges flere på hinanden følgende ressourceforløb. Beskæftigelsesmålet må som minimum være beskæftigelse i fleksjob på længere sigt.

    Åbent samråd 13. september 2017.

    Ved et åbent samrådsmøde den 13. september har Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen givet en status på Forligskredsens arbejde.
    Der henvises til det afviklede samråd, der er optaget på Folketingets tv-kanal og dermed kan det genses på følgende link:

    http://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/BEU/kalender/29388/samraad.htm
               
    Indtrykkene fra samrådet er bl.a.

    • Ministeren og Forligskredsen har mødtes med Københavns Beskæftigelses - og Integrationsborgmester, og der er nu planlagt et tilsvarende fællesmøde med de største 6 kommuner og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for at gennemgå sager, hvor kommunerne oplever at lovgivningen giver udfordringer. Formålet med dette møde er alene at understøtte fremtidige ændringer af lovgivningen.
    • Ministeren og Forligskredsen har besluttet, at en central del af den store evaluering der foretages i efteråret 2017 fremskyndes; nemlig lovgivningens rammer for at tildele førtidspension. Hvis drøftelser og resultater viser behov for ændring af lovgivningen, vil lovgivningen blive ændret.

    Ankestyrelsens Praksis via principafgørelser på området

    Kommunen kan give tilbud om fleksjob, hvis borgerens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Først når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse, kan fleksjob tilbydes. (Medmindre det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger).

    Kommunen skal foretage en samlet vurdering af alle sagens oplysninger. Hvis kommunen vurderer, at borgerens arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode, og kommunen visiterer borgeren til fleksjob, skal kommunen ved den løbende opfølgning vurdere, om der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles.

    Hvis kommunen vurderer, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om den skal indlede en sag om førtidspension. (Der henvises til ministerens redegørelse af september 2017 til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i samrådet den 13. september 2017 for yderligere uddybning heraf)

    Skematisk overblik:

    Lovgrundlag

    Lov om førtidspension og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede indtrykkene fra åbent samråd i Folketinget den 13. september 2017.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønskede at blive præsenteret for cases på området på et kommende møde, hvor der bliver mulighed for at fortsætte drøftelsen.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/23246

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller at, udvalget drøfter:

    • den foreløbige bearbejdning af ”Norddjursmodellen” som besluttet i Norddjurs 10. oktober 2017.

    Beslutningstema

    Bearbejdning af Norddjursmodellen.

    Sagsfremstilling

    Sagen udsendes på tillægsdagsorden, da sagsoplysningen vedrørende ”Norddjursmodellen” endnu ikke var færdiggjort ved udsendelse af ordinær dagsorden.

    Punktet skal behandles nu, da sagen skal Byrådet kan få forelagt sagen på dets novembermøde.

    Byrådet tiltrådte den 25. oktober 2017 enhedslistens fremsendte forslag. Enhedslistens forslag:

    ”Med udgangspunkt i det af 10. oktober vedtagne punkt i Byrådet i Norddjurs Kommune, anmoder Byrådet Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om at bearbejde tallene, så der på Byrådets novembermøde, kan tages beslutning om en tilsvarende indsats i Assens Kommune.”

    Administrationen har med det udgangspunkt analyseret materialet fra Norddjurs og har denne forståelse heraf (forslag fra Norddjurs er vedligt som bilag):

    Norddjurs Kommunes model

    På baggrund af en beregning har Norddjurs Kommune fundet frem til en besparelse på 330 000 kroner, ved at afkorte ressourceforløb, i de sager, hvor det er tydeligt at det alligevel ender med en førtidspension.


    Medio 2017 er der i Norddjurs Kommune ca. 125 personer i ressourceforløb.

    Gennemgang af rehabiliteringsplanerne fra 2014-2015 viser, at rehabiliteringsteamet i flertallet af sagerne har peget på, at der under ressourceforløb både skal iværksættes mentorstøtte, virksomhedsindsats og beskæftigelsesrettet aktivering samt social- og/eller sundhedsindsats.


    Generelt har der i Norddjurs været succes med at leve op til reformens målsætninger om at få borgere i job, uddannelse eller fleksjob via indsatsen i ressourceforløb; ifølge DA"s beregninger ca. 38 %.
    Dog vil der altid være borgere, hvor progressionen går i stå, uanset de gode hensigter i forløbet, og hvor der ikke er udsigt til et godt resultat. I disse tilfælde har borgeren hverken gavn eller glæde af forløbet. Her lægges op til en beslutning om fremskyndet re-visitation af borgeren med henblik på indstilling til førtidspension grundet varigt meget begrænset arbejdsevne. Re-visitation foreslås udført af en frikøbt medarbejder med erfaring i og særlig viden om ressourceforløb og progression i disse sager.

    En overgang til førtidspension medfører samtidig en besparelse for Norddjurs Kommune, da førtidspensionister ikke skal modtage beskæftigelsesrettet indsats. Det bør dog tages med i betragtning, at tilkendelse af førtidspension minimerer chancerne for, at borgeren på sigt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, f.eks. i fleksjob.
    Med forslaget lægges først og fremmest op til fremrykket re-visitation med henblik på indstilling til førtidspension for borgere over 40 år, som har været i ressourceforløb i mindst et år. Der vil dog også være borgere under 30 år, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte forløbet.


    Den foreslåede indsats er for et år (2018), men besparelsen vil have effekt i overslagsårene.
    Økonomiske konsekvenser:
    Investering i frikøb af medarbejder (på konto 6) i 15 timer/ugen i et år: 0,180 mio. kr.
    Forventet effekt ved at 15 sager afkortes med gennemsnitligt 3 måneder, dvs. i alt 45 måneder til
    en beregnet indsatspris på 0,013 mio. kr. (konto 5): Besparelse på 0,571 mio. kr.

    Merudgift ved forskel i ydelse mellem førtidspension og ressourceforløb, dvs. 45 måneder til en
    gennemsnitlig forskel i ydelsen på 1.357 kr. pr. måned (konto 5): 0,061 mio. kr.
    Nettobesparelse: 0,330 mio. kr. i 2018.

    Assens Kommune sammenlignet med Norddjurs Kommunes beregninger

    Såfremt der også i Assens Kommune reduceres med 45 mdr. total, som i Norddjurs, vil der på grund af lavere driftsudgifter m.v. være en merudgift på ca. kr. 102.000.
    Administrationen har ikke indenfor den givne tidsramme kunnet bearbejde og fremanalysere et mere sikkert grundlag for vurdering af hvor mange der vil være i målgruppen i Assens Kommune.

    Forudsætninger:

    15 sager afkortet med gennemsnitligt 3 mdr.

    Difference ydelse pr. mdr. (førtidspension minus ressourceforløbsydelse) (netto*)

    2.812

    Måneder med FØP i stedet for Ress.Yd

    45

    Driftsudgifter pr. helårsperson (netto*)

    6.610

    Gns. Driftsudgifter** pr. mdr. pr. fuldtidsperson (netto)

    551

    Ekstra sagsbehandler (Norddjurs-model)

    0

    Udgiftsændring: (hele 1000 kr.)

    Merudgift ydelse (netto)

    127

    Mindreudgift drift (netto)

    -25

    Sagsbehandler

    0

    Difference (netto)

    102

    (*beløb efter, at der er taget højde for statsrefusion)

    (**drift dækker i denne sammenhæng over beskæftigelsestilbud og udgifter til beskæftigelsesmentorer)

    Det forventes desuden at der i forbindelse med mødet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. november 2017 vil kunne medbringes en juridisk vurdering fra Ankestyrelsen af modellen.

    Lovgrundlag

    Lov om førtidspension og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-11-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede den foreløbige bearbejdning af ”Norddjursmodellen” som besluttet i Norddjurs 10. oktober 2017.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler at udvalget får mulighed for at drøfte ”Norddjursmodellen” yderligere på et kommende møde.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller endvidere til Byrådet, at der sendes en støtteerklæring til ”6-by- samarbejdets” henvendelse omkring ressourceforløb og førtidspension til Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

    Bilag