icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 2. oktober 2017 kl. 09:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Leif Wilson Laustsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Dagsordenen godkendt.

  • Sagsid.: 17/14116

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at:

    • Frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvorvidt Assens Kommune ønsker at indsende ansøgning om fritagelse for reglerne om, at man som aktiv medborger/frivillig uden for en frivillig organisation skal betale skat af en udbetalt godtgørelse for udgifter forbundet med ens frivillige arbejde.

    Sagsfremstilling

    Baggrund

    Assens Kommune blev i oktober 2016 sammen med Holbæk Kommune, Århus Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Slagelse Kommune samt Nordfyns Kommune godkendt som frikommune under Frikommuneforsøg II, som er placeret under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det tværkommunale netværk har ansøgt om at blive frikommune under overskriften ”Øget borgerinddragelse og samskabelse” (bilag 2).

    Ansøgningen var foranlediget af, at regeringen og KL har igangsat et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016 – 2020. Her får udvalgte kommuner mulighed for at udfordre gældende regelsæt, der virker begrænsende i forhold til nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Formålet med frikommuneforsøget er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler og erfaring med nye løsninger, der samlet understøtter en bedre og mere effektiv lokal styring.

    Statussen som frikommune giver Assens Kommune mulighed for selvstændigt eller i samarbejde med netværket at søge om fritagelse for gældende lovgivning á tre omgange, henholdsvis den 1. december 2016, den 1. maj 2017 og den 1. november 2017.

    Ansøgning om fritagelse for lovgivning vedr. udbetaling af godtgørelse til frivillige uden for en frivillig organisation

    I bekendtgørelse nr. 1308 af 24/11/2015 fremgår det, at en person, der udfører ulønnet arbejde i en forening eller frivillig organisation kan modtage skattefri godtgørelse for udgifter, personen har haft i forbindelse med vedkommendes frivillige arbejde. Hvis en person derimod er frivillig uden for en frivillig organisation, er personen skattepligtig af en evt. godtgørelse. Godtgørelser kan dække over udgifter til kørsel, fortæring, telefon/internet, administration og beklædning. En undtagelse fra reglerne gælder for medlemmer eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner eller råd nedsat af kommunen på baggrund af konkret lovgivning fx et Ældreråd. Disse frivillige kan således godt få udbetalt skattefri godtgørelse.

    Assens Kommune ønsker sammen med Århus Kommune, Nordfyns Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune at indsende en ansøgning til ansøgningsrunden den 1. november, hvori der bliver søgt om at få ligestillet aktive medborgere/frivillige uden for frivillige organisationer med aktive medborgere/frivillige, der er engageret i frivillige organisationer, når det drejer sig om skattefri godtgørelse.

    Ansøgningen lægger op til en forenkling af reglerne og en ligestilling af alle aktive medborgere. Det betyder i praksis, at såfremt ansøgningen om fritagelse for skattepligt imødekommes, bliver det muligt for alle aktive medborgere/frivillige, uanset om de er engageret i en frivillig organisation eller ej, at modtage skattefri godtgørelse for udgifter, de har haft i forbindelse med deres frivillige arbejde.

    En fritagelse vil være af betydning for den enkelte frivillige, som på nuværende tidspunkt har udgifter i forbindelse med sit frivillige arbejde, fordi den frivillige med en fritagelse slipper for at betale skat af godtgørelsen. Herudover vil det formentlig også medføre en administrativ lettelse for den enkelte frivillige som i dag modtager godtgørelse, idet den frivillige med en fritagelse ikke længere skal indberette godtgørelsen til SKAT.

    En fritagelse vil ikke betyde, at alle frivillige skal have udbetalt godtgørelser. Det vil stadig være den enkelte leders vurdering, hvornår det er relevant at godtgøre en frivillig.

    Eksempler på potentialer ifm. udbetaling af skattefri godtgørelse (eksempler indhentet fra de tre deltagerkommuner):

    • Plejecentre, hvor tilknyttede frivillige kører en plejehjemsbeboere til indlæggelse på sygehuset. Her kan den frivillige få godtgørelse fra sygehuset på turen ind til sygehuset, hvor plejehjemsbeboeren er passager i bilen. På hjemturen kan den frivillige dog ikke få godtgørelse, fordi plejehjemsbeboeren ikke længere er passager i bilen.
    • Frivillige, som deltager som medundervisere med sundhedsuddannede i sygdoms- og mestringtilbud for borgere med kroniske sygdomme såsom KOL, diabetes og hjertesygdomme.
      De frivillige, som kaldes ”Erfarne patienter”, lever selv med en kronisk sygdom og øser af deres livserfaringer derom. De er ”rollemodeller” i forløbet, som strækker sig over 6 mødegange i løbet af tre måneder.
    • Frivillige tilknyttet et kommunalt aktivitetscenter, hvor de frivillige deltager som aktivitetsholdere f.eks. med vævning, sangtime eller lokalhistorie, og som derved har regelmæssig transport til centret. Eller tilfælde, hvor de frivillige er medhjælpere på f.eks. en weekendtur, hvor den frivillige skal køre i egen bil til hytten.
    • Motionsvenner, som tager ud til borgerne i deres hjem og går/motionerer.
    • Besøgs-/følgevenner for psykisk sårbare, som tager med i biografen eller lignende.
    • Fritidsguider, der hjælper udsatte børn og unge til fritidsaktiviteter. Her er en del kørsel tilknyttet.

    Proces

    Da ansøgningen er relevant for aktive medborgere på alle områder, behandles den i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og Teknikudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Innovations og Medborgerskabsudvalget med henblik på godkendelse i Byrådet forventeligt den 25. oktober 2017. Inden da er ansøgningen forelagt MED-organisationen samt Medborgerrådet.

    Ansøgningsfristen for indsendelse af ansøgningen er den 1. november 2017, og herefter vil der, såfremt ansøgningen imødekommes i Økonomi- og Indenrigsministeriet, forventeligt blive fremsat lovforslag i Folketinget i februar 2018 med henblik på, at lovændringen træder i kraft i juli 2018.

    Når lovændringen træder i kraft vil der blive igangsat en implementeringsproces internt i Assens Kommune med henblik på, at tage lovændringen i brug.

    Lovgrundlag

    Lov om frikommuner og bekendtgørelse 1308 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere.

    Økonomi

    I forhold til økonomi, er det den enkelte leder, der vurderer og beslutter, hvilke aktive medborgere/frivillige, vedkommende ønsker at udbetale skattefri godtgørelse til, og således også, hvor mange midler, den enkelte leder ønsker/har behov for at bruge.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Indstillingen sker med en bemærkning om, at godkendelse af frikommuneforsøget som beskrevet i sagsfremstillingen sker under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelsen af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 02-10-2017

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget indstiller, at frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet, under den forudsætning, at arbejdsmarkedsparter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde, der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/28944

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdets målgrupper.

    Sagsfremstilling

    Den aktuelle månedsstatistik viser, at der er en positiv udvikling i ledighedsniveauet i Assens Kommune. Indenfor det seneste år er bruttoledigheden i Assens faldet fra 4,5% i juni 2016 til 3,8% – hvilket er under niveauet på landsplan.

    Til sammenligning er udviklingen gået den modsatte vej både på Fyn og i hele landet, hvor den er steget med hhv. o,3 %point og 0,4 %point (fra 4,6% til 4,9% på Fyn og fra 3,7% til 4,1% på landsplan).

    Den positive udvikling giver sig desuden udslag i, at der er færre borgere på bl.a. dagpenge og kontanthjælp i Assens Kommune, mens flere er kommet i fleksjob (færre på ledighedsydelse). Til gengæld er der flere borgere på sygedagpenge og jobafklarings- og ressourceforløb.

    I denne månedsstatistik er der fokus på Integrationsområdet og ledighedsydelses- og fleksjobområdet.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    Budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/19956

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at rammerne for udarbejdelse af kommende beskæftigelsesplan drøftes.

    Beslutningstema

    Udvalget skal som forberedelse til møderne i november og december drøfte de udmeldte ministermål og beslutte i hvilket omfang ministermålene indgår i den kommende beskæftigelsesplan 2018.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, som beskriver de udfordringer, der er på beskæftigelsesområdet og de strategier og indsatser, der skal bidrage til at løse disse udfordringer.

    Udgangspunktet for planen er beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål. Ministermålene sætter således den overordnede ramme og retning på tværs af landet for de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen.

    Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen 2018:

    1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
    2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
    3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.
    4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse.
    5. Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes.

    Flere af målene er i vid udstrækning en videreførelse af målene de seneste år, hvilket skaber kontinuitet i indsatsen. Målet vedrørende bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger er nyt, mens et særkilt mål vedrørende unge er udgået i forhold til de beskæftigelsespolitiske mål 2017.

    De fynske kommuner har dertil skabt et godt og solidt samarbejde, hvorunder der hvert år udarbejdes et fælles tillæg til kommunernes individuelle beskæftigelsesplaner. I tillægget sættes fokus på de fælles udfordringer og de tiltag, der iværksættes for at imødegå disse.

    Sagen behandles også i Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Lovgrundlag

    Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede rammerne for udarbejdelse af kommende beskæftigelsesplan.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønskede fortsat at have fokus på unge som en særlig målgruppe for kommunens beskæftigelsesplan i 2018. Der ønskes opmærksomhed på handicapområdet. Udvalget ønsker ikke at målet vedr. bekæmpelse af social bedrageri og fejludbetalinger indgår særskilt i beskæftigelsesplanen.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/19432

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Assens Kommunes resultater i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2017 drøftes.

    Beslutningstema

    Materiale vedrørende Assens Kommunes resultater i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2017

    fremlægges til drøftelse i udvalget.

    Sagsfremstilling

    Dansk Industri har fremsendt materiale vedrørende Assens Kommunes resultater i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2017.

    Materialet, der er vedlagt, indeholder følgende:

    • Kommuneark, der kort sammenfatter resultaterne for Assens Kommune.

    DI indgår gerne i dialog med Assens Kommune om det. Arket ligger på Assens

    Kommunes side på Lokalt Erhvervsklima-hjemmesiden.

    • Oversigt over Assens Kommunes placering og score på de 44 indikatorer

    (både officiel statistik og spørgeskemaundersøgelse), der indgår i undersøgelsen.

    Alle resultaterne for hele landet kan ses på DI’s hjemmeside.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede Assens Kommunes resultater i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2017.

    Bilag

  • Sagsid.: 14/2083

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • at udarbejdelsen af en lokalplan igangsættes
    • at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af lokalplan
    • at planlægningen tager udgangspunkt i, at der skal etableres ny vejadgang fra boligområdet til Parkvej.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning omkring, om man ønsker at opføre op til 21 boligenheder på Tallerupgård, beliggende på Tallerup Alle 10 i Tommerup St. Før dette kan gennemføres, skal der udarbejdes en lokalplan for ejendommen. Der skal tages beslutning om, om at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der følger af udarbejdelse af lokalplan og at der skal laves ny vejadgang til området.

    Sagsfremstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har på møde den 31. marts 2014 behandlet en lignende forespørgsel om, at udlægge ejendommen til flere boliger. Her blev det besluttet, at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan for ejendommen. Dette arbejde blev dog ikke gennemført.

    Figur 1: Oversigtskort over Tommerup St., hvor Tallerupgård er markeret med rød

    Efterfølgende har ejerne sammen med konsulenter kontaktet Assens Kommune, med ønske om at gennemføre en ny plan for området. De ønsker at opføre 21 boligenheder på ejendommen, som er tiltænkt at videresælges. De ønsker at starte byggeriet på ejendommen i 2018, hvorfor de gerne vil hurtigt i gang. Planen (se bilag 1 for fuld beskrivelse) kan ses herunder:

    Figur 2: Oversigt over boligenheders placering

    Ejendommen er beliggende i byzone og omfattet af kommuneplanens rammeområde 3.1.B.7, som fastlægger områdets anvendelse til boligformål. Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 3 ha. Før projektet kan gennemføres, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området, som udlægger ejendommen med mulighed for tæt-lav bebyggelse.

    Besigtigelse

    Det er ved besigtigelse konstateret, af den eksisterende vejadgang, Tallerup Alle, ikke kan klare den belastning som 21 boligenheder måtte føre med sig, da vejen er for smal. Denne vurderes at kunne klare op til 5 boligenheder, hvorfor der skal findes en anden vejadgang. Ved besigtigelsen, blev det konstateret, at der er mulighed for at anlægge ny adgangsvej. Administrationen konstaterede, at der er mulighed for ny adgangsvej langs den nedlagte jernbane, som vist herunder:

    Figur 3: Markeret med blå er eksisterende adgangsvej til Tallerupgård, markeret med rød er anbefalet adgangsvej og markeret med grønt er lyskryds som blev lavet i 2016.

    I 2016 lavede man et lyskryds, som markeret på figur 3. Dette blev lavet, da der er meget trafik omkring Tallerupskolen om morgenen og af sikkerhedsmæssige årsager for skoleeleverne. I forbindelse med lyskrydset, valgte man også at lukke af for Tallerup Alle, for at flytte trafikken væk fra dette kryds. Det vil derfor være modsigende at belaste den centrale del af Tommerup St. yderligere, hvorfor administrationen anbefaler man kigger på en anden adgangsvej.

    En ny adgangsvej langs jernbanen, vil kræve at der tilkøbes ejendom fra enkelte lodsejere. Det vurderes, at den eksisterende vej, Parkvej, som foreslås forlænget, er dimensioneret til at klare en belastning på yderligere 21 boligenheder uden yderligere tiltag. Vælger man at lave en adgangsvej i forlængelse af Parkvej, leder man ligeledes trafikken væk fra den centrale del af Tommerup.

    Forlængelsen af Parkvej anses for at være et væsentligt mindre indgreb, sammenlignet med udvidelse af eksisterende vejadgang Tallerup Alle. Tallerup Alle er en 1-sporet vej, hvor billister skal benytte rabatten ved modkørende trafik. En udvidelse af denne, synes at være mere omfattende og belastende for det eksisterende nærområde, end en ny adgangsvej langs den nedlagte jernbane.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Økonomi

    Ansøger har ansøgt om muligheden for at Assens Kommune påtager sig udarbejdelsen af en lokalplan for området. Administrationen anbefaler, at ansøger afholder udgifterne til udarbejdelsen af lokalplanen.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender:

    • at udarbejdelsen af en lokalplan igangsættes
    • at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af lokalplan
    • at planlægningen tager udgangspunkt i, at der skal etableres ny vejadgang fra boligområdet til Parkvej.

    Udvalget bemærker, at der i forbindelse med planlægningen vurderes om der er andre muligheder for at vejbetjene området.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/8429

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at det besluttes:

    • Om den nuværende detailhandelsstruktur for Assens By fastholdes, og at der derfor ikke igangsættes en lokalplanlægning og kommuneplantillæg for en ny dagligvareforretning på Fåborgvej 16 i Assens eller

    • Om det over for Byrådet anbefales, at der udarbejdes et kommuneplantillæg for området, med en redegørelse for at kundegrundlaget i lokalområdet er til stede for etablering af en enkeltstående dagligvarebutik uden for bymidten på Fåborgvej 16.

    Beslutningstema

    Udvalget skal beslutte, om der skal igangsættes en ændret detailhandelsplanlægning for at give mulighed for en dagligvareforretning uden for bymidten i Assens By.

    Sagsfremstilling

    Amstrup & Baggesen Entreprise ønsker på baggrund af den nye planlov at undersøge mulighederne for etablering af en ny dagligvarebutik på 1200 m2 på Fåborgvej 16 i Assens. De har derfor ansøgt Assens Kommune om at igangsætte en proces for udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg, der kan realisere dette.

    Kort til venstre er luftfoto af det pågældende areal. Kortet til højre er ansøgers dispositionsforslag.

    Det pågældende areal er 5383 m2 stort, og ligger ved rundkørslen mellem Faaborgvej og Sønder Ringvej. Ejendommen er privat ejet og bygningen på matriklen bruges pt. som ambulancestation.

    Det er ansøgers vurdering, at Assens er center for udviklingen af detailhandel i kommunen, og at deres projekt er i tråd med dette. Ansøger mener, at etableringen af en dagligvarebutik med en dagligvarebutik det pågældende sted ikke vil udgøre en konkurrent til bymidten, men derimod tiltrække kunder fra oplandet, hvilket vil understøtte den samlede udvalgsvarehandel som helhed i Assens.

    Assens har et dagligvareopland på ca. en tredjedel af kommunen, og at Assens er center for udvikling af detailhandel i kommunen. Det foreliggende projekt flugter med dette, og etablering af et lokalcenter med en dagligvarebutik vil ikke udgøre en konkurrent til bymidten, men derimod medvirke til at trække kunder ind mod byen, hvilket understøtter udvalgsvarehandlen som helhed i Assens.

    Ansøger anfører at der efter deres vurdering er et juridisk grundlag lokalisering af en enkeltstående dagligvarebutik på Fåborgvej 16, idet de tidligere afstandskrav i planloven på 500 m til andre butikker er fjernet i forbindelse med vedtagelsen af den nye planlov.

    Foreningen Assens Købstad og Assens Handelsstandsforening har begge afgivet en positiv tilkendegivelse over for etablering af en ny dagligvareforretning på Fåborgvej. Tilkendegivelserne er vedlagt som bilag.

    Dagligvarehandel i Assens by i dag

    I dag findes der 3 dagligvarebutikker i Assens bymidte (Netto, Rema1000, Superbrugsen) og i lokalcenteret på Nørre Allé ligger der 2 dagligvarebutikker (Fakta og Aldi). Desuden ligger der en lille Nær-Køb på Kildensmindevej.

    Tidligere i år er Kiwi i bymidten lukket ned pga. butikskæden er lukket. I 2005 flyttede Fakta fra bygningen ved Superbrugsen og ud til Nørre Allé. Der har tillige tidligere været en Spar købmand på Østergade 81. Den lukkede i 2015.

    De 3 lukkede butikker står i dag tomme. Det er administrationens vurdering, at de to af dem (Spar og Fakta) ikke umiddelbart er store nok til indretning af nye dagvarebutikker, da hovedparten af de nye discountbutikker, der etableres i dag, er på 1.000-1.200 m².

    Ved Kiwi der ligger midt i bymidten er de nuværende parkeringsforhold ikke optimale.

    Angivelse af dagligvarebutikker i Assens

    Gul = lukkede for nyligt

    Rød = dagligvarebutikker

    Orange = kiosk

    Grøn plamage = Midtbyafgrænsningen

    Lilla plamage = Lokalcenter

    Det skal bemærkes, at der i den konkrete ansøgning ikke er oplyst, om der skal etableres en ny dagligvarebutik på stedet eller om det er en eksisterende butik i midtbyen, der ønsker at flytte.

    Det nuværende plangrundlag - Detailhandel i kommuneplanen

    Fåborgvej 16 er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.2.C.13 Ved Løimarksvej, Drejervænget og Fåborgvej. Kommuneplanrammen fastlægger områdets anvendelse til Centerområde til detailhandel med salg af særlige pladskrævende varegrupper og erhverv. Under særlige bestemmelser står der, at der ikke kan etableres butik med salg af dagligvarer i området.   

    Ifølge planloven kan der ikke etableres dagligvarebutikker i et område til Særligt pladskrævende varer, da disse områder er reserveret til bestemte varegrupper, som kræver meget plads (fx motorkøretøjer, lystbåde, byggematerialer, møbler m.m.)

    KORT MED DETAILHANDELSSTRUKTUREN I ASSENS BY

    Grøn = Midtby.

    Lilla = Lokalcenter.

    Orange = Område til særligt pladskrævende varegrupper.

    Detailhandelsstrukturen i Assens By blev fastlagt i 2005 som et kommuneplantillæg til den gamle Assens Kommunes kommuneplan: ”Kommuneplantillæg nr. 12 - Detailhandelsstruktur for Assens Kommune”.

    Formålet med tillægget var at tilvejebringe en samlet detailhandelsplanlægning for Assens, og i den forbindelse blev afgrænsningen af Assens Bymidte udvidet med bl.a. det tidligere baneareal og slagterigrunden for at muliggøre placering af ny detailhandel – herunder discountbutik og større supermarked.

    Kommuneplantillægget er indarbejdet uændret i de efterfølgende kommuneplaner (2009, 2013 og nu 2017) for den nuværende Assens Kommune, hvor der blev lavet en samlet detailhandelsstruktur for hele Assens Kommune. Der er i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2017 ikke ændret på detailhandelsstrukturen.

    Kommuneplanens afsnit 2.6 Detailhandel beskriver, hvordan Assens Kommune udmønter planlovens detailhandelsbestemmelser. Her står der blandt andet, at kommunens planlægning for detailhandel skal understøtte de eksisterende bymidter, og Byrådet har vedtaget følgende mål:

    • at forbrugerne har gode indkøbsmuligheder lokalt
    • at styrke og fastholde en varieret detailhandel i byerne
    • at Assens by er center for udvikling af detailhandel i kommunen
    • at der i Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Tommerup St., Vissenbjerg og Aarup planlægges for og understøttes en udvikling, så byerne er mangfoldige med stærke bymidter, der møder borgernes behov i forhold til handel og specialbutikker
    • at butikker samles i bymidterne for at understøtte synergier mellem handel, aktiviteter og bymiljøer.

    Ifølge kommuneplanens retningslinje 2.6.1 Planlægning til butiksformål kan der ”planlægges for butikker i de i kommuneplanen afgrænsede bymidter, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper.

    Uden for bymidter og lokalcentre kan der planlægges for:

    • Områder til særlig pladskrævende varegrupper
    • Enkeltstående butikker til lokal forsyning
    • Mindre butikker i tilknytning til produktionslokaler til salg af egne produkter
    • Butikker ved forlystelser
    • Der skal som minimum være en afstand på 500 meter mellem enkeltstående butikker og øvrige områder til butiksformål.”

    Dette stemmer overens med Planlovens bestemmelser, bortset fra retningslinje kravet om en afstand på 500 meter, som ikke længere er med i Planloven. 

    Detailhandel i den nye planlov

    Detailhandelsstrukturen er fastlagt i Planlovens §§ 5m – 5o.

    Ifølge planloven er der følgende muligheder for at placere detailhandelsbutikker udenfor bymidten:

    Områder til særligt pladskrævende varegrupper:

    Ansøgningen om en ny dagligvarebutik er omfattet af et område til særligt pladskrævende varegrupper, der kan ikke placeres dagligvarebutikker i disse områder alene på grund af anvendelsesbestemmelserne. Der vil derfor være behov for at ændre planlægningen for projektområdet.

    Planloven rummer følgende muligheder til udlæg til dagligvarebutikker:

    Bydelscentre:

    Jævnfør Planlovens § 5m kan bydelscentre udlægges i byer med over 20.000 indbyggere – Assens har 6.300 indbyggere. Dermed er det ikke en mulighed.

    Aflastningscenter:

    Aflastningscentre kan udlægges, hvor der er kundegrundlag, og hvis det ikke umiddelbart er muligt at placere butikkerne i bymidten. Jf. §5 n, stk. 2 kan man ikke planlægge for aflastningsområder til en enkelte dagligvarebutik. Dermed er det ikke en mulighed.

    Lokalcenter og enkeltstående butik:

    Det fremgår af planlovens § 5 n stk. 1, nr. 2, at der kan udlægges areal til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. 

    Det bemærkes at det er uden betydning, om andre end lokalområdet vil benytte lokalcenteret og den nye dagligvarebutik, idet dette ikke i sig selv medfører, at der er tale om et lokalcenter med en dagligvarebutik, der først og fremmest tjener til områdets forsyning.  

    Der er ifølge Natur- og Miljøklagenævnet en praksis bred margin for skønnet over, om der er behov for større dagligvareudbud i området.

    Tidligere politiske behandlinger af dagligvarebutik på Fåborgvej 16

    Det er både i 2008 (sag nr. 08/39348 og 08/37276) og i 2012 (12/9834) blevet afvist, at der kan etableres en dagligvarebutik på Fåborgvej 16 med henvisning til at ejendommen ikke var beliggende inden for bymidteafgrænsningen, hvor dagligvarebutikker bør ligge for at styrke bymidten.

    I ansøgningen dengang blev det tilkendegivet, at ideen med etablering af ny dagligvarebutik på Fåborgvej 16 er at servicere medarbejdere fra erhvervsområdet ved Sønder Ringvej og de medarbejdere/pendlere/besøgende som via Søndre Ringvej kører til området ved havnen, hvor byens største arbejdsplads (Rådhuset) og Assens Arena ligger.

    Disse kunder kommer ikke ind i bymidten alligevel. Desuden vil en ny dagligvarebutik lokalforsyne boligområdet mellem Odensevej og Fåborgvej.

    Lokalcenter og enkeltstående butik:

    Det fremgår af planlovens § 5 n stk. 1, nr. 2, at der kan udlægges areal til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning.

    En hurtig analyse af den ønskede placering viser, at der inden for en radius på 500 meter bor ca. 130 personer og 900 inden for en radius af 1000 meter. En dagligvarebutik på 1.200 m² vil typisk omsætte for i størrelsesordenen 40 mio. kr. pr. år. Da forbruget af dagligvarer er i størrelsesordenen 25.000 kr. pr. person pr. år vil en dagligvarebutik på 1.200 m² have behov for et lokalt opland på cirka 1.600 personer. Beregningen viser, at det sandsynligvis kan være svært at argumenteres for, at der er et tilstrækkeligt lokalt opland. Det gælder både, hvis der tænkes lokalcenter eller enkeltstående butik.

    Administrativ vurdering

    Scenarie 1 Fastholdelse af nuværende detailhandelsstruktur i Assens

    Kommuneplan 2017 er lige blevet vedtaget med en uændret detailhandelsstruktur.

    Der er administrationens vurdering at den gældende detailhandelsstruktur bør fastholdes.

    Der bør ikke etableres dagligvarebutikker uden for bymidten, idet disse er med til at skabe byliv og kundetiltrækning som bør forbeholdes bymidten.

    Administrationen bemærker, at der som tidligere nævnt er tomme butikker i bymidten, så der er reelt mulighed for etablering af dagligvarebutikker inden for bymidteafgrænsningen.

    Dagligvarer handles typisk mere lokalt og decentralt end udvalgsvarer. Da en række forbrugere kombinerer indkøb af daglig- og udvalgsvarer, kan eksempelvis specialiserede udvalgsvarebutikker nyde godt af en beliggenhed i tilknytning til dagligvarebutikker med større kundestrømme.

    Det betyder, at det vil være bedst at holde alle dagligvarebutikkerne i Assens By inden for midtbystrukturen, hvis byen skal nyde gavn af den synergieffekt, der giver, når dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker ligger sammen.

    Der er heller ikke på nuværende tidspunkt lavet analyser, der viser om Assens By har et stort nok kundegrundlag til en dagligvarebutik mere. Og så er risikoen, at en ny butik her vil medføre lukning af en dagligvarebutik i midtbyen – med afledt risiko for, at flere udvalgsvarebutikker også må lukke. Det vides på nuværende tidspunkt ikke om det er en ny kæde, der kommer, eller en dagligvarebutik der ønsker at flytte fra bymidten.

    Det bemærkes, at det vil være op til ansøger at redegøre for - og sandsynliggøre - at det nødvendige kundegrundlag i lokalområdet er til stede. Det er så op til kommunen at vurdere om grundlaget er tilstrækkeligt.

    Scenarie 2 Igangsætning af planlægningen for en ny detailhandelsstruktur i Assens

    Med vedtagelsen af den nye planlov er der lagt op til at den fysiske planlægning skal fremme vækst og udvikling i Danmark.

    Kommunerne vil kunne planlægge for dagligvarehandel under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidten.

    Med udgangspunkt i den konkrete ansøgning og de positive tilkendegivelser fra Assens Handelsstandsforening og Assens Købstadsforening som repræsenterer primært bymidten, kan det overvejes at se på om detailhandelsstrukturen for Assens skal ændres, således at der gives mulighed for en dagligvarebutik på Fåborgvej.

    Ansøger mener at grundlaget for etableringen af en dagligvarebutik er til stede. Det vil således være op til ansøger at udfærdige den nødvendige planlægning for området herunder en nærmere redegørelse i et kommuneplantillæg for følgende emner jf. planlovens §11e:

    Eksisterende butikker: Vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer m.m.

    Behov for yderligere butikker: En vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål.

    Opland og forsyning: en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer.

    Formål: oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål.

    Lokalisering: en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål.

    Administrationen bemærker at der i forbindelse med den nye planlov, er der lagt op til at staten ikke længere blander sig unødigt i kommunernes planlægning. Derfor vil staten fremover alene komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser.

    En evt. planlægningen for en ny dagligvarebutik skal selvfølgelig leve op til planlovens krav, men det vil være op til Byrådet at vurderer, om man mener at der er et tilstrækkeligt lokalt kundegrundlag m.v. Planlægningen vil dog stadig kunne blive påklaget.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Økonomi

    Såfremt planlægningen for en dagligvarebutik besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager til at afholde de udgifter, der følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, herunder også de nødvendige undersøgelser.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Byrådet, såfremt kommuneplanen indstilles ændret.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Et flertal på 4 medlemmer i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Leif Wilson Laustsen (V), Erik Klindt Andersen (V), Dan Gørtz (V) og Jens-Henrik W. Thulesen Dahl (O) indstiller til Byrådet, at der udarbejdes et kommuneplantillæg for området, med en redegørelse for at kundegrundlaget i lokalområdet er til stede for etablering af en enkeltstående dagligvarebutik uden for bymidten på Fåborgvej 16.

    Et mindretal på 1 medlem i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Poul Poulsen (B) indstiller, at den nuværende detailhandelsstruktur for Assens By fastholdes, og at der derfor ikke igangsættes en lokalplanlægning og kommuneplantillæg for en ny dagligvareforretning på Fåborgvej 16 i Assens.

    Charlotte Vincent Petersen (A) afventer stillingtagen.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/15034

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • At den i sagsfremstillingen beskrevne proces for det videre arbejde med de i Kommuneplan 2017 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer godkendes

    • At der igangsættes en rammelokalplan for Assens by, samt en SAVE-registrering i Assens by

    • At udgiften på kr. 500.000 i 2018 og kr. 250.000 til 300.000 i 2019 afholdes af kontoen til fysisk planlægning 2018/2019.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at igangsætte en proces for udmøntning af Kommuneplan 2017 for de kulturhistoriske værdier, hvor der arbejdes videre med virkemidler, der skal sikre værdierne i de 32 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder at der igangsættes en SAVE-registrering og en rammelokalplan for Assens by. Det er der ud over til beslutning, om udgifterne skal afholdes af kontoen til fysisk planlægning.

    Sagsfremstilling

    I Kommuneplan 2017 er udpeget 32 bevaringsværdige kulturmiljøer. Det videre arbejde med at udmønte kommuneplanen og lave detailplanlægning for kulturmiljøerne, som fx lokalplaner, anbefales igangsat. Der er et behov for i et mere detaljeret omfang at få fastsat, hvordan særligt bygningsværdierne skal sikres, så administrationen kan arbejde ud fra et politisk vedtaget grundlag, hvor der mere detaljeret er taget stilling til, hvad der skal gælde i de enkelte kulturmiljøer.

    Det nuværende grundlag for administrationens arbejde inden for de udpegede kulturmiljøer er kommuneplanen, kulturmiljøscreeningen, som er politisk vedtaget, og som ligger til grund for implementeringen af kulturmiljøerne i kommuneplanen, samt den bevarende deklaration fra 1971 for grundkreds 1 i Assens by, som bl.a. fastsætter, at der ikke uden en tilladelse må ændres på bygningers udseende.

    I den daglige sagsbehandling bliver forvaltningsgrundlaget nævnt ovenfor udfordret, og det opleves særligt at være en udfordring, når der er ønsker om nedrivning af bevaringsværdige bygninger og væsentlige ombygninger. I de tilfælde administreres der ud fra det politisk vedtagne forvaltningsgrundlag. På den baggrund og ud fra et hensyn til de enkelte ejere af ejendomme inden for de udpegede kulturmiljøer er der behov for at få truffet en politisk beslutning om, hvad der skal gælde i de enkelte områder. Dette kan alene gøres gennem en mere detaljeret planlægning end den, der gælder i dag.

    Under økonomi er beskrevet, hvilke udgifter, der er forbundet med at igangsætte en planlægning. Udgifterne er betydelige, men hvis ikke, der sker en planlægning, vil vi ikke kunne sikre de bevaringsværdige miljøer, der er udpeget i kommuneplanen. Dette vil især for Assens købstad have væsentligt negative konsekvenser for bygningsværdierne, og et utilstrækkeligt administrationsgrundlag vil føre til, at købstadens værdier ikke kan sikres.

    Det videre arbejde anbefales gennemført i fire trin, der beskrives nedenfor. 1. trin er gennemført, og der er indhentet indledende priser på gennemførelsen af trin 2.

    Trin 1

    De i Kommuneplan 2017 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer er screenet ift. hvilket virkemiddel, der for det enkelte miljø bedst muligt sikrer værdierne for eftertiden, herunder for hvilke kulturmiljøer, det vurderes nødvendigt, at udarbejde en lokalplan for.

    De forskelligartede virkemidler har forskellig styrke, og virkemidlerne er kort beskrevet nedenfor, med de mest virkningsfulde først.

    • Lokalplaner med bevaringsbestemmelser
      Lokalplaner giver mulighed for en detaljeret styring af bebyggelsen. Afhængigt af området anbefales det, at lokalplanerne suppleres med bygningsregistranter og eventuelt vejledninger eller stilblade, der støtter borgernes arbejde med ejendommene.

    • Bevaringshensyn indskrevet i kommuneplanens rammer
      Kommuneplanen er ikke bindende for borgeren, men kommunen har pligt til at gribe ind, hvis der sker ting, som ikke er i overensstemmelse med rammerne. Rammerne kan fungere som grundlag for sagsbehandlerens dialog med borgeren.

    • Kommuneplanens retningslinjer om bevaring
      Er mindre specifikke end rammerne.

    • Administrative retningslinjer om bevaring i et område
      Kan fungere som vidensgrundlag for forvaltningen, og kan dertil formidles til borgeren. Kan dog ikke stå alene som hjemmel for afslag på eksempelvis nedrivningsansøgninger.

    • Vejledninger til borgerne i et område
      Styrker borgerens og forvaltningens vidensgrundlag.

    • Udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.
      Styrker vidensgrundlaget, og giver en vis sikring mod nedrivning, idet Byrådet skal godkende nedrivningsansøgninger, og der er krav om offentlig høring. Sikrer ikke i sig selv mod ombygninger. Den bagvedliggende SAVE-registrering kan indgå som grundlag for sagsbehandlers dialog med borgeren.

    I bilag 1 gennemgås de 32 udpegede kulturmiljøer med en kort beskrivelse af status og forslag til, hvilke administrative eller planlægningsmæssige virkemidler, der vurderes at skulle bringes i spil, sammen med en prioritering. Tiltag med prioritering 1 anbefales sat i gang umiddelbart, mens tiltag med prioritet 2 bør igangsættes inden for 1-2 år. Tiltag med prioritering 3 og 4 igangsættes længere ud i fremtiden. Flere af kulturmiljøerne har en prioritering 2/3 og 3/4, da der er behov for at vurdere igangsætningstidspunktet nærmere i forhold til risikoen for uheldige forandringer. Hvor der ikke vurderes at være risiko for, at bevaringsinteresserne tilsidesættes, er der ikke fastsat en prioritering. Listen er en foreløbig oversigt, der skal kvalificeres yderligere i det videre arbejde. Nedenfor er oplistet, hvilke kulturmiljøer, der har prioritering 1 og 2:

    Prioritering 1:

    • Bymidten i Assens Kommune
    • Ved Stranden
    • PLUM (proces igangsat med ejerne)

    Nygade/Baronvej

    Prioritering 2

    • Næsgade (har prioritering 2 til 3)
    • Voldtofte
    • Dreslette (har prioritering 2 til 3)
    • Helnæs
    • Skydebjerg

    For en række af de kulturmiljøer, hvor der foreslås lokalplaner, men hvor de ikke er højt prioriterede, skal der arbejdes videre med at få fastsat, om der skal udarbejdes administrative retningslinjer i den mellemliggende periode.

    Trin 2 (igangsættes 2017)

    Da Købstaden Assens er under særligt pres, og det er et omfattende arbejde at få udarbejdet lokalplaner for de enkelte udpegede kulturmiljøer i Assens by, udarbejdes der i første omgang en rammelokalplan og en SAVE-registrering. Købstaden Assens er ikke sikret med den eksisterende planlægning, da der alene er en kommuneplanramme samt den bevarende deklaration fra 1971, der dækker den såkaldte ”Grundkreds 1”.

    Den bevarende deklaration har tjent som middel til at sikre bygningsværdierne i den gamle købstad, og jf. deklarationen, kan kommunen, når arkitektoniske hensyn kræver det, forlange at en bygnings ydre fremtræden bevares i samme skikkelse, i hvilken den forefindes, således at ændringer af disse forhold kun må udføres med Byrådets forudgående godkendelse. Deklarationen bør dog erstattes af en mere præcis planlægning, som kan give ejendomsejere klarhed over, hvad der er reguleret, og administrationen har brug for at få en klar politisk udmelding om, hvordan kulturmiljøerne ønskes sikret.

    Deklarationen fra 1971 dækker kun en mindre del af den del af Assens, som vurderes nødvendig at regulere, hvis Assens Købstad og omgivende miljø skal sikres. En rammelokalplan vil kunne løse mange af de udfordringer, der er i arbejdet med at bevare købstadsmiljøet.

    Rammelokalplanen er tænkt som en foreløbig lokalplan, som hen ad vejen for hovedpartens vedkommende afløses af mere detaljerede lokalplaner. Den skal dog være så gennemarbejdet, at den kan fungere i det daglige. Rammelokalplanen tænkes at rumme generelle bygningsregulerende bestemmelser som fx:

    • Opretholdelse af oprindelige facader og detaljer
    • Udformning af tage og tagudhæng
    • Bestemmelser om kviste og tagvinduer
    • Retningslinjer for bebyggelsens placering og omfang samt materialer
    • Regler for markiser og skilte.

    En rammelokalplan vil også kunne udmønte den beslutning Byrådet traf den 29. juni 2017 om at nedlægge et § 14-forbud mod oplægning af andet end rødt tag på en ejendom i kulturmiljøet ”Assens midtby”. § 14-forbuddet skal følges op af en lokalplan, der hindrer det, der ønskes hindret ved et § 14-forbud, og rammelokalplanen vil også kunne have den funktion. Det overvejes at udarbejde rammelokalplanen i 2 step, så der i forhold til SAVE-registreringer i første omgang fokuseres på bygningerne inden for de udpegede kulturmiljøer og derefter på de øvrige bevaringsværdige bygninger i byen. Dette af økonomiske årsager, der er nærmere beskrevet under Økonomi.

    Outputtet af trin 2 vil være følgende:

    • En rammelokalplan samt SAVE-registreringer for en nærmere afgrænset del af Assens by.

    Trin 3 (igangsættes 2018)

    I trin 3 skal der udarbejdes bevarende lokalplaner jf. screeningen trin 1 for følgende kulturmiljøer:

    1. Assens midtby
    2. Nygade/Baronvej
    3. Ved Stranden
    4. Næsgade.

    Trin 4 (igangsættes 2019)

    I trin 4 udarbejdes der i det vurderede omfang retningslinjer for de kulturmiljøer, hvor dette vurderes at være nødvendigt. Retningslinjerne kan være forløberen for bestemmelserne i en efterfølgende lokalplan. Dette afklares ved nærmere drøftelse. Retningslinjer skal være så detaljerede, at de kan bruges som administrationsgrundlag i en byggesagsbehandling. De resterende lokalplaner og detaljerede KP-rammer igangsættes med 1-2 områder/år.

    Det videre arbejde

    De beskrevne trin vil kunne igangsættes sideløbende i det omfang, der opnås synergi herved, eller at der pga. risikoen for at miste bygningsværdier er behov derfor. Der vil blive udarbejdet en projektplan med tilhørende samlet tidsplan, og i den forbindelse skal der udarbejdes en behovs- og trusselsanalyse, som skal kvalificere de fire trin yderligere. Projektplanen forelægges udvalget til orientering.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Økonomi

    Økonomi

    Der er indhentet pris på en rammelokalplan for området vist med rød streg på kortbilag 1 samt pris på en tilhørende SAVE-registrering:

    Rammelokalplan for Assens By

    kr. 208.000

    SAVE-registrering inden for afgrænsning af rammelokalplan

    kr. 490.000

    En SAVE-registrering er en nødvendighed for at kunne udarbejde en bevarende lokalplan/rammelokalplan, men en SAVE af alle bygninger inden for den foreløbige afgrænsning for en rammelokalplan ligger betydeligt uden for rammen af, hvad der er til rådighed på kontoen for fysisk planlægning i 2018. Der arbejdes derfor på at finde billigere alternativer til måden, hvorpå opgaven kan løses, og den foreløbige model er, at der foretages en SAVE-registrering inden for en reduceret afgrænsning, som vist med orange streg på kortet på bilag 1.

    Prisoverslag på SAVE-registrering inden for reduceret afgrænsning

    kr. 290.000

    Den samlede udgift til rammelokalplan og en reduceret SAVE-registrering vil i 2018 være på kr. 500.000. Dertil kommer en bevarende lokalplan i 2019 på kr. 250.000-300.000. Udgifterne kan afholdes af kontoen for fysisk planlægning 2018 og 2019.

    Overslagspriser for efterfølgende lokalplaner/retningslinjer

    Der er indhentet overslagspriser på øvrige lokalplaner/retningslinjer:

    Bevarende lokalplan for Bymidten/Nygade/Baronvej Omfatter proceselementer og en vejledning, eventuelt baseret på stilblade, men med en større detaljeringsgrad,

    blandt andet i forhold til vinduer, udformning af tage og tagudhæng, kviste mv.

    Tilhørende vejledning/stilblade

    kr. 250-300.000

    kr. 75-100.000

    Bevarende lokalplaner for landsbyerne Voldtofte, Ålsbo, Dreslette og Skydebjerg

    kr. 125-200.000/stk.

    Bevarende lokalplaner for Aarup Villaby og Hårby Landsby

    kr. 75-125.000/stk.

    Retningslinjer for landsbyer, Bågø, Helnæs og Ebberup Stationsby

    kr. 25-45.000/miljø

    Retningslinjer for Saltofte Strand, Solvej og Salbrovad

    kr. 10-15.000/miljø

    SAVE-registreringer generelt

    kr. 250/bygning

    I den projektplan, der skal udarbejdes, vil der blive fastsat en tidsplan, der er økonomisk realistisk. Såfremt processen ønskes fremskyndet, og kontoen for fysisk planlægning ikke kan bære udgiften, vil det være nødvendigt at træffe beslutning om en selvstændig budgetblok.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At den i sagsfremstillingen beskrevne proces for det videre arbejde med de i Kommuneplan 2017 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer godkendes

    • At der igangsættes en rammelokalplan for Assens by, samt en SAVE-registrering i Assens by

    • At udgiften på kr. 500.000 i 2018 og kr. 250.000 til 300.000 i 2019 afholdes af kontoen til fysisk planlægning 2018/2019.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/16261

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • at de resterende udviklingsplaner for Assens, Aarup, Vissenbjerg og Glamsbjerg følger den udformning og proces, som er beskrevet i sagsfremstillingen. 
    • at næste udviklingsplan udarbejdes for Assens by.

    Beslutningstema

    Der skal udstikkes en retning for udarbejdelse af de resterende udviklingsplaner, med afsæt i erfaringerne fra det hidtidige arbejde med udviklingsplanerne i henholdsvis Haarby og Tommerup-området. Samtidig skal der træffes beslutning om, at næste udviklingsplan udarbejdes for Assens.

    Det forventes, at der laves en egentlig igangsætningssag vedr. den kommende udviklingsplan, primo 2018. I perioden indtil da (dvs. 4. kvartal 2017) arbejdes på at forberede og planlægge udviklingsplanen, med udgangspunkt i udvalgets beslutning.

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af arbejdet med ”Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby”, er der gennemført evaluering af processen og produktet, internt og eksternt med Tommeruppernes Lokalråd (se bilag 1).

    På baggrund af evalueringen, fremsættes følgende anbefalinger til udarbejdelsen af de resterende udviklingsplaner (uddybes i bilag 2):

    1. Der fastholdes et fokus på helhedstænkning, og på at skabe synergi imellem flere samtidige planer og projekter (proces)
    2. Samarbejdet med lokalrådene intensiveres i opstartsfasen, og den brede borgerinddragelse udskydes til senere i processen (proces)
    3. Der arbejdes på at sikre et bredt forankret ejerskab til de enkelte udviklingsplaner, f.eks. ved at nedsætte ”opgaveudvalg” efter principperne i den kommunale styrelseslov § 17, stk. 4. eller på anden vis (proces)
    4. Fremtidige udviklingsplaner udføres som strategiplaner, der indholdsmæssigt nogenlunde vil svare til hovedafsnittene: ”Identitet” og ”Strategi”, i udviklingsplanen for ”Fremtidens Tommerup” (produkt)
    5. Rækkefølgen på resterende udviklingsplaner bestemmes ud fra en vurdering af, hvor der er størst potentiale og behov for strategisk helhedstænkning.

    Assens som næste udviklingsplan

    På baggrund af en faglig vurdering af de byer, der endnu ikke er blevet udarbejdet en udviklingsplan for, anbefales det, at næste udviklingsplan udarbejdes for Assens. (vurdering og anbefalinger uddybes i bilag 3)

    Vurderingen er lavet ud fra 6 overordnede kriterier:

    1. Behov for strategisk helhedsplanlægning
    2. Potentiale for udvikling af det lokale engagement
    3. Potentiale for synergi
    4. Tydelighed omkring by-identitet
    5. Uforløst potentiale
    6. Indfrielse af handlinger fra Planstrategi 2015

    Illustration: Den nuværende vægtning af de 4 resterende byer (se bilag 4)

    Der er pt. rigtigt mange forskellige projekter, initiativer og ønsker for udvikling af Assens by, både fra kommunens og lokale kræfters side.

    Uden en fælles forståelse og overordnet strategisk ramme om byens udvikling, øges risikoen for at de mange forskellige initiativer modarbejder hinanden, konkurrerer indbyrdes eller blot misser oplagte muligheder for synergi og merværdi.

    I yderste konsekvens kan manglende helhedstænkning føre til uoprettelige skader på byens rum og unikke kulturmiljøer. Assens er i dag, en usædvanlig velbevaret købstad, både i sin struktur og når det drejer sig om historiske bygninger. Det har bl.a. medført, at landsforeningen for bygnings- og landskabskultur har givet Assens 5 ud af 6 mulige stjerner, i deres landsdækkende vurdering af bymiljøer, der kan ses på hjemmesiden www.godebyer.dk.

    Det velbevarede købstadsmiljø, kan i sammenspil med havnen og kysten rummer et stort potentiale som fundament for øget turisme i Assens.

    Med Planstrategi 2015 blev bl.a. det besluttet at:

    • Udvikle turismen, samt kyst- og kulturoplevelserne.
    • Styrke og bevare købstadens kvaliteter, så Assens bevares som kommunens kultur-, oplevelses- og handelsmekka.
    • Gøre kystbåndet attraktivt for enkeltmands- og store virksomheder, der ønsker lækre omgivelser og god udsigt.

    Det vurderes at en udviklingsplan for Assens, i høj grad vil kunne bidrage til at indfri disse målsætninger.

    Der er endnu ikke et lokalråd i Assens, og dermed ikke en given indgang til det bredt funderede, lokale engagement. Det vurderes at en koordineret proces om udviklingen af Assens by, vil kunne bruges som løftestang til etablering af et bredere lokalt engagement, og måske endda resultere i oprettelse af et lokalråd.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender:

    • at de resterende udviklingsplaner for Assens, Aarup, Vissenbjerg og Glamsbjerg følger den udformning og proces, som er beskrevet i sagsfremstillingen. 
    • at næste udviklingsplan udarbejdes for Assens by.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. Evaluering af Jobmessen 2017
      Vedlagt notat udarbejdet af Odense Kommune vedr. evaluering af Jobmessen 2017.

    2. Transport til JobCAMP mandag den 23. oktober 2017

    3. Ressourceforløb – tilbagemelding på kontakt til KL

    4. Interessetilkendegivelse til Realdania projekt– Gang i Hovedgaden
      Assens Kommune har indsendt en interessetilkendegivelse til Realdanias initiativ Gang i hovedgaden. Der søges med interessetilkendegivelsen støtte til en strategisk helhedsplanen, som skal styrke Assens by, som hovedby og skabe sammenhængskraft. Begrebet hovedgade udvides og ses som en rød tråd, der samler byens miljøer/kulturmiljøer som perler på en snor, helt fra den gamle bykerne og ud til spidsen af næs – og herved skaber og fastholder liv i bymidten. Helhedsplanen skal sætte retning og danne grundlag for et bredt samarbejde mellem kommunen og byens aktører, hvilket øger muligheden for at spille hinanden gode og opnå synergieffekter i forestående planer og projekter i byen. Interessetilkendegivelsen er vedlagt som bilag.

    5. Orienteringspunkt om etablering af lokale naturråd
      Den 10. august 2017 trådte bekendtgørelsen om etablering af lokale naturråd i kraft. Ifølge bekendtgørelsen skal Assens Kommune nedsætte et lokalt naturråd sammen med de øvrige fynske kommuner (på nær Middelfart Kommune, som skal indgå i et lokalt naturråd med trekantsområdet), Langeland og Ærø. Det lokale naturråd skal bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Det forventes, at Assens Kommune i løbet af 2018 kan vedtage et kommuneplantillæg for de områder, der indgår i Grønt Danmarkskort.
      Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal vælges en kommune til at varetage sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd for Fyn.
      Plan- og naturcheferne fra de fynske kommuner har drøftet opgaven og besluttet at den forankres under naturcheferne og dermed under Miljø- og Teknikudvalget. Opgaven om sekretariatsbetjening af naturrådet har ligeledes været drøftet i chefgruppen. Det anbefales, at Faaborg-Midtfyn Kommune bliver sekretariatskommune for det lokale fynske naturråd. Beslutning om hvilken kommune, der tildeles sekretariatsrollen er sat på dagsordenen til byrådsmødet den 25. oktober 2017.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Punkterne blev taget til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Der blev orienteret om en konkret sag på Nørregade 3. Et notat blev omdelt og bilægges referatet til mødet.

    Bilag