icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 11. september 2017 kl. 14:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Leif Wilson Laustsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Dagsordenen godkendt.

  • Sagsid.: 16/28944

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdets målgrupper.

    Sagsfremstilling

    Den aktuelle månedsstatistik viser, at der er en positiv udvikling i ledighedsniveauet i Assens Kommune. Indenfor det seneste år er bruttoledigheden faldet fra 4,7% til 4,3% i Assens – samme niveau som på landsplan.

    Til sammenligning er udviklingen gået den modsatte vej både på Fyn og i hele landet, hvor den er steget med o,5 %point (fra 4,7% til 5,2% på Fyn og fra 3,8% til 4,3% i landet).

    Den positive udvikling giver sig desuden udslag i, at der er færre borgere på bl.a. dagpenge og kontanthjælp i Assens Kommune, mens flere er kommet i fleksjob (færre på ledighedsydelse). Til gengæld er der flere borgere på sygedagpenge og jobafklarings- og ressourceforløb. Alt i alt er der således stort set lige så mange på offentlig forsørgelse i Assens i juni 2017 som i juni 2016. 

    I denne månedsstatistik er der fokus på sygedagpenge og jobafklarings- og ressourceforløb.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    Budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/9142

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Opfølgning på mål i Beskæftigelsesplan 2017.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, som beskriver de udfordringer, der er på beskæftigelsesområdet og de strategier og indsatser, der skal bidrage til at løse disse udfordringer.

    Udgangspunktet for planen er beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål. Ministermålene sætter således den overordnede ramme og retning på tværs af landet for de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen.

    I 2017 er ministermålene:

    • Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
    • Flere unge skal have en uddannelse
    • Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde
    • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

    Til alle målene er der opstillet et eller flere resultatmål for udviklingen i løbet af 2017. Nedenstående tabel viser den foreløbige udvikling pr. 2. kvartal 2017 ift. baselinen:

    Målgruppe

    Målsætning

    Baseline

    2. kvt. 2017

    Niveau

    Udvikling ift. baseline

    Jobparate borgere

    Ledighedsniveauet skal fastholdes og om muligt nedbringes yderligere.

    I maj 2016 var ledigheden 4,4% i Assens kommune.

    4,5% (maj)

    +0,1 %point

    Borgere på kanten af arbejdsmarkedet - herunder langtidsledige

    Flere ledige borgere visiteret til fleksjob ansættes i fleksjob.

    I maj 2016 var 556 borgere ansat i et fleksjob, svarende til 75% af den samlede gruppe af fleksjobvisiterede borgere.

    79%

    (596 borgere)

    +4%point

    Borgere på kanten af arbejdsmarkedet - herunder langtidsledige

    Flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver i stand til at varetage et job (opmatchet til jobparate).

    I maj 2016 var 68% af kontanthjælpsmodtagerne aktivitetsparate.

    67,7%

    -0,3%point

    Borgere på kanten af arbejdsmarkedet - herunder langtidsledige

    Antallet af langtidsledige borgere skal nedbringes.

    I maj 2016 var der 166 langtidsledige.

    154

    -12 personer

    Borgere på kanten af arbejdsmarkedet - herunder langtidsledige

    Borgere på kanten skal i højere grad have en virksomhedsrettet indsats.

    I marts 2016 havde 28,7% af de langtidsledige modtaget et virksomhedsrettet tilbud indenfor de seneste 6 måneder.

    29,7% (apr)

    +1%point

    Sygemeldte borgere

    Den gennemsnitlige varighed for borgere er på sygedagpenge skal nedbringes.

    I april 2016 (rullende år) var sygedagpengemodtagere i snit sygemeldte i 9,4 uger. 

    9,6 uger (2k16-1k17)

    +0,2 uger

    Integrationsborgere

    Flere integrationsborgere skal i job eller ordinær uddannelse (hjemhentning af flere resultattilskud).

    I 1. halvår 2016 blev der hjemhentet 15 resultattilskud, svarende til 2,5 pr/mdr

    70 i 1. halvår-17 –

    11,7 pr/mdr

    +9,2 pr/mdr

    Virksomheder

    Samarbejdsgraden med de lokale virksomheder skal øges.

    I 2015 var samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder i Assens kommune på 42,2%.

    38,7%

    (jan-maj 17)

    -3,5%point

    Virksomheder

    Forbedret placering i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsklima.

    I 2015 var Assens på en 15. plads ift. ”arbejdskraft”*.

    nr. 15 i 2016

    -

    Virksomheder

    Jobcentrets kontakt med virksomhederne i kommunen skal intensiveres.

    I 2015 var der ca. 6600 kontakter til virksomheder.

    Unge

    Færre unge skal modtage uddannelseshjælp

    I maj 2016 modtog 297 unge uddannelseshjælp

    262

    -35 personer

    Opmærksomhedspunkter

    • Sygemeldte borgere: Den gennemsnitlige varighed for sygedagpengeforløb har været stigende siden april 2016 (baseline), hvor sygemeldte i snit modtog sygedagpenge i 9,4 uger. Ved 2. opfølgning var den gennemsnitlige varighed således 9,6 uger. Dette er dog en forbedring ift. 1. opfølgning hvor den gennemsnitlige varighed var 9,7 uger.
    • Virksomheder: DI’s nye erhvervsklima rapport udkommer i efteråret 2017.
    • Virksomheder: Det er endnu ikke muligt at trække data over virksomhedskontakter i Jobcentrets fagsystem.

    Sagen behandles også i Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    Budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/16506

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Fyn vedr. den generelle udvikling på arbejdsmarkedet på Fyn og status på de seneste reformer indenfor beskæftigelsesområdet.  

    Sagsfremstilling

    Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har fremsendt 2 notater til de fynske arbejdsmarkeds/beskæftigelsesudvalg.

    I ”Status på reformer og indsatser RAR-Fyn” gives en status på de aktuelle reformer indenfor beskæftigelsesområdet samt en status på jobcentrets målgrupper:

    • Beskæftigelsesreformen
    • Kontanthjælpsreformen
    • Førtidspensions- og fleksjobreformen
    • Sygedagpengereformen
    • Jobcentrets målgrupper.

    I ”Nøgletal for Arbejdsmarkedet i RAR-Fyn” orienteres om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet indenfor en række parametre:

    • Udviklingen i beskæftigelsen
    • Jobomsætning
    • Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet
    • Udviklingen i ledigheden
    • Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger)
    • Arbejdsstyrke og uddannelsesniveau.

    Opmærksomhedspunkter vedr. Assens kommune:

    • Beskæftigelsen er steget 3. mest i Assens Kommune i sammenligning med resten af Fyn
    • Assens Kommune har oplevet det største fald i ledigheden af alle kommuner på Fyn i perioden april 2016 – april 2017 (10,7%)
    • Der er færre unge fra Assens Kommune, som deltager i brobygningsforløb på erhvervsskoler end gennemsnittet i RAR-Fyn. Dette skyldes i vid udstrækning, at der er relativt langt til de nærmeste erhvervsskoler. Dette er en udfordring, som også Kerteminde, Langeland og Ærø deler. I Assens har man som supplement til brobygningsforløb på erhvervsskoler etableret samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner omkring brobygningsforløb. 

    Sagen behandles også i Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    Budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/9047

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om nyt projekt i Jobcentret.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune har fået bevilget puljemidler til, at understøtte at aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps, og integrationsydelsesmodtagere med langvarig ledighed bag sig opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

    I perioden august 2017 – august 2019 modtager Assens Kommune således, 1,124 mio. kr. til at gennemføre projekt ”Flere Skal Med”. Formålet med projektet er, at målgruppen via en individuel og helhedsorienteret indsats med en personlig jobformidler matches med en virksomhed, hvor de kan få ordinære løntimer evt. i kombination med virksomhedspraktik eller med en indledende praktik.

    I Jobcenter Assens er det besluttet, at udrulle indsatsmodellen i projektet til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatsmodellen har fokus på den virksomhedsrettede indsats for borgerne, empowerment og relationsopbygningen mellem borger og sagsbehandler. Dette er i god tråd med Jobcentrets nye indsatsstrategi, som handler om, at alle borgere skal have en indsats med et klar jobfokus – alle indsatser skal støtte op om dette mål. 

    Projektet kommer dermed til at opstille rammerne for udmøntning af den nye indsatsstrategi ift. denne målgruppe.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    1,124 mio. kr. i hele projektperioden.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • Sagsid.: 17/17046

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at VVM-redegørelse for nyt renseanlæg m.v. ved Assens By offentliggøres i mindst 8 uger med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

    Beslutningstema

    Offentliggørelse af VVM-redegørelse for nyt renseanlæg m.v. ved Assens By i mindst 8 uger med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

    Sagsfremstilling

    VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at identificere et påtænkt projekts virkninger på miljøet for herefter at tilpasse projektet eller indføre afbødende foranstaltninger, så færrest mulige miljøgener opstår, når projektet realiseres. VVM-redegørelsen for Assens Renseanlæg skal omfatte en beskrivelse af projektet samt af de væsentligste alternativer.

    VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på:

    • mennesker, fauna og flora
    • jordbund, vand, luft, klima og landskab
    • materielle goder og kulturarv, og
    • samspillet mellem disse faktorer

    Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelse, disponering af anlægget, tidplan og udkast til miljøgodkendelse er vedlagt som bilag.

    Proces

    Generelt kan VVM-processer tage fra 1 til 2½ år og længere.

    Oprindeligt var det af kommunen anslået, at planlægning med VVM-proces, lokalplanlægning m.v. ville tage 20 måneder. Den tidshorisont er efter, at Assens Forsyning A/S i december 2016 oplyste, at anlægget skulle sættes i drift med udgangen af 2019 reduceret til 15 måneder. Assens Kommune har i december 2016 taget forbehold for projektforløbet. Processen følger tidsplanen.

    Foroffentlighed

    Der er gennemført en foroffentlighedsfase af projektet for den valgte lokalitet i perioden 16. januar- 13. februar 2017, således at ideer og forslag fra offentligheden har kunnet inddrages i det videre arbejde med projektet og miljøvurderingerne.

    På baggrund af de indkomne forslag samt krav fra myndigheder har Assens Kommune udarbejdet en samlet miljøvurdering af projektet, som gør det ud for både VVM-redegørelse og miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg.

    Offentlig høring

    I en 8 ugers offentlighedsperiode, hvor forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt den samlede miljøvurdering fremlægges sammen med et udkast til miljøgodkendelse af renseanlæggets biogasanlæg og energianlæg, er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Assens Kommune.

    De bemærkninger, som modtages i offentlighedsperioden, behandles i en samlet hvidbog og sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af kommuneplantillægget og lokalplan.

    Endelig vedtagelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse

    I sidste fase af processen tager kommunen stilling til de indkomne bemærkninger og eventuelle tilpasninger i projektet, inden planerne vedtages, og der kan meddeles en VVM-tilladelse og miljøgodkendelse.

    Disponering af VVM-redegørelsen

    Miljøvurderingen er inddelt i tre dele.

    Første del (kapitel 1-4) indledes med et ikke teknisk resumé og en opridsning af de grundlæggende forudsætninger for projektet med beskrivelse af projektet og alternativer.

    I anden del miljøvurderes de emner, der blev udvalgt i forbindelse med den forudgående afgrænsning af VVM-redegørelsens indhold (scopingen) (kapitel 5–12).

    I tredje del (kapitel 13-14) opsummeres miljøpåvirkningerne samt overvågningsprogrammet. Opsummeringen af miljøpåvirkninger i kapitel 13 er vedlagt som notat.

    Miljøgodkendelse

    Da projektet omfatter aktiviteter, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om miljøgodkendelse af visse aktiviteter, skal VVM-redegørelsen vedlægges et udkast til miljøgodkendelse af disse aktiviteter. Biogasanlægget og energianlægget er omfattet af reglerne om miljøgodkendelse. Renseanlægget og vandværket er ikke omfattet af disse regler, derfor omfatter miljøgodkendelsen ikke hele anlægget, men kun disse aktiviteter. Miljøgodkendelsen omfatter dog anlæggets samlede emission af støj og lugt, da det i praksis ikke er muligt at adskille disse emissioner fra det øvrige anlæg.

    En miljøgodkendelse fastsætter specifikke vilkår for det enkelte anlæg, således at det sikres at miljøpåvirkningerne meddeles med udgangspunkt i de vejledende grænseværdier som Miljøstyrelsen har fastlagt. I Assens Kommune meddeles miljøgodkendelser administrativt efter uddelegering fra Miljø- og Teknikudvalget.

    Et udkast til miljøgodkendelsen er vedlagt VVM-redegørelsen som bilag.

    Projektet

    Assens Forsyning vil samle spildevandet fra de nuværende 8 mindre renseanlæg i kommunen til ét nyt renseanlæg ved Fåborgvej i den østlige udkant af Assens by. Det nye renseanlæg udlægges med en reservekapacitet på ca. 35 % til fremtidig byudvikling og erhverv.

    Renseanlægget etableres desuden med mulighed for at kunne behandle industrispildevand m.v. i tilhørende biogasanlæg, hvor slammet fra selve renseprocessen også behandles.

    I tilknytning til renseanlægget planlægger Assens Forsyning ligeledes at etablere et nyt vandværk, der skal kunne forsyne Assens by med vand af høj kvalitet. Herudover har Assens Forsyning planlagt en ny administrations-/ mandskabsbygning med kontorfaciliteter til medarbejderne samt værkstedsfaciliteter.

    Figur 1, Placering på grunden af vandværk (blå cirkel), biogasanlæg (rød cirkel) og renseanlæg (orange cirkel)

    Vandværket placeres i den vestligste del af området med egen indgang fra Egebjergvej. Mellem vandværket og renseanlægget etableres en intern vej for medarbejdere. Selve renseanlægget er placeret længst mod øst på grunden. Midt på grunden ligger administrationsbygning samt værkstedsfaciliteter og umiddelbart syd herfor ligger biogasanlægget.

    Resumé

    VVM-redegørelsen indeholder et ikke teknisk resume (kap. 1.1 til 1.8) af redegørelsen. Resumeet er refereret i det følgende.

    Landskab og visuelle forhold

    Projektets synlighed varierer afhængigt af, hvorfra man betragter det. Det er illustreret med en række visualiseringer, som kan ses i miljørapporten. Projektets synlighed afhænger desuden af bygningernes placering og farve, beplantning i projektområdet og belysning.

    Set fra Fåborgvej vil anlægget i stor udstrækning afskærme mod det eksisterende erhvervsområde. Den skovlignende beplantning langs med Fåborgvej vil afskærme en stor del af det eksisterende erhvervsområde og give det bynære landskab et mere enkelt udtryk. Samtidig giver beplantningen mulighed for at opleve afgrænsede indkig til området, hvilket har en formidlingsmæssig værdi.

    Syd og sydøst for projektområdet, vil projektet være meget synligt og indgå i land-skabsbilledet med markante bygninger i stor skala. Med større afstand til området vil bygningerne optræde mindre markante.

    Anlæggets bygninger og anlæg er store og med funktions- og driftsmæssige krav til placering og udformning, der gør, at anlægget vil blive meget synligt. Der er derfor behov for etablering af afskærmende beplantning, specielt mod syd. Det vil dog gå en årrække før beplantningen har en sådan højde, at den vil give en effektiv og god afskærmning. Beplantningen skal desuden medvirke til at forbedre den landskabelige overgang mellem erhvervsområdet og det åbne land.

    Natur, flora, fauna og Natura 2000

    Det er i projektet tilsigtet at undgå direkte påvirkning af de beskyttede naturområder, der ligger i udkanten af projektområdet. Alle anlæg etableres på et areal, som i dag er landbrugsjord.

    Afhængig af den endelige placering af ledningstraceet mellem det eksisterende og det nye renseanlæg kan det være nødvendigt at nedgrave eller underbore ledningerne i de beskyttede naturområder.

    Der kan i anlægsfasen være behov for midlertidig kortvarig grundvandssænkning i mindre omfang. Det vurderes, at en påvirkning af beskyttede naturområder som følge af grundvandssænkning vil være ubetydelig.

    Den maksimale påvirkning af kvælstof (N) fra lugtrensningsanlæg og gasmotor, som anlægget vil påvirke beskyttede naturtyper indenfor eller i nærheden af projektområdet med, er så lille, at den ikke vil bevirke, at naturtypernes tålegrænser overskrides eller at deres tilstand ændres.

    Grundvand og overfladevand

    Renseanlægget placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) og indsatsområde (IO).

    I anlægsfasen vil der muligvis være behov for midlertidig grundvandssænkning og der kan være risiko for spildhændelser fra entreprenørmaskiner mv. Der vurderes at være tale om en ubetydelig eller ingen påvirkning af grundvandsressourcen - både kvalitativt og kvantitativt.

    Renseanlægget med tanke (inkl. biogasanlæg) og ledningsanlæg vil blive etableret i overensstemmelse med gældende sikkerhedsforskrifter, så risikoen for uheld og udslip til omgivelserne formindskes mest muligt. Der vil være særlig fokus på, at der ikke er risiko for at der kan ske forurening af det nærliggende vandværk.

    Ved normal drift af renseanlægget vil der kun være en meget lille risiko for udslip af spildevand. Procestanke og transmissionsledninger vil blive etableret efter gældende normer og retningslinjer samt vilkår i miljøgodkendelse af biogasanlægget.

    Udbringning af slam fra biogasanlægget på landbrugsjord vurderes ikke at medføre påvirkning af grundvandkvaliteten.

    Etablering af det nye centralrenseanlæg vil medføre, at det rensede spildevand fra Assens Kommune på sigt udledes i et enkelt udledningspunkt i Lillebælt, hvor noget af udledningen af renset spildevand i dag sker til vandløb. Dette reguleres af kommunens spildevandsplan. Forslag til ny revideret spildevandsplan forventes sendt til politisk behandling i oktober/november 2017.

    Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende stoffer til Lillebælt forventes at blive reduceret.

    Det forventes således, at den samlede økologiske tilstand lige ved udledningspunktet eller i de nærliggende vandområder ikke vil blive påvirket negativt af udledningen.

    Trafik

    Projektet vil betyde, at der skal køres industrispildevand m.v. til renseanlægget, samt afhentes slam til udbringning på landbrugsarealer. Herudover vil der være trafik i forbindelse med levering af kemikalier, reservedele samt afhentning af affald. Der vil dog typisk være tale om få lastbiler pr. time. Hertil kommer kørsel med personbiler (medarbejdere og gæster til renseanlægget). Til- og frakørsel vil primært foregå i dagtimerne. Trafikken til og fra vandværket vil være meget begrænset.

    Erfaringsmæssigt vil en øget trafikmængde i T-krydset Fåborgvej-Egebjergvej betyde en øget risiko for færdselsuheld, hvis vejforholdene bibeholdes. Egebjergvej forventes i forbindelse med projektet udvidet fra 4,5 m til 6 m bredde (og dermed reelt blive til en egentlig 2 sporet vej), som formentligt vil forbedre trygheden for lette trafikanter.

    Trafiksikkerheden vurderes at blive minimalt forringet. Udvidelse af vejarealet på Egebjergvej kan muligvis forbedre trygheden, men det er usikkert, om det påvirker trafiksikkerheden. Et forbedret stisystem vil ligeledes kunne give en større trafiksikkerhed for lette trafikanter.

    Støj og vibrationer

    Den samlede anlægsperiode vil være ca. 1,5 år i perioden medio 2018 – ultimo 2019. Samlet set vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning. Dette er bl.a. begrundet i, at der er tale om en anlægsperiode på ca. 1½ år, og at de perioder, hvor der kan være specielt støjende aktiviteter, vil være relativt korte (få uger/måneder).

    Den mest støjbelastede periode vil forekomme under jord- og gravearbejderne, hvor der er en del trafik med op til 30 lastbiler pr. dag og anvendes en række entreprenørmaskiner. Ved selve byggearbejderne forventes støjbidraget at være mindre. Der kan være behov for at stille krav til at de mest støjende/vibrerende dele af anlægsarbejdet kun må foregå i dagtimerne.

    Der er foretaget beregninger af støjbidraget fra driften af renseanlægget. De mest betydende støjkilder er trafik til og fra anlægget samt ventilationsafkast, luftindtag m.v. Beregningerne viser, at renseanlægget vil kunne overholde de vejledende støjgrænser ved boliger i landzone samt det nærliggende kolonihaveområde. Ved boliger i Assens By overholdes støjgrænserne med stor margin.

    Luft og klima

    I anlægsfasen er der kun meget begrænsede påvirkninger af omgivelserne i forhold til luftforurening.

    Emissioner fra renseanlæg og biogasanlæg kan påvirke omgivelserne. Emissionerne knytter sig især til lugt fra renseanlægget og biogasanlægget samt emissioner fra gasmotor/gaskedel, der afbrænder biogassen. 

    Der etableres lugtrenseanlæg, der reducerer lugten fra anlægget, og det sikres via en 20 meter høj skorsten, at der ikke optræder lugtgener i omgivelserne. Gældende grænseværdier overholdes med stor margin.

    Ved afbrænding af biogassen sker der udsendelse af forbrændingsgasser, hovedsagligt CO2 og kvælstofilter. Via en 20 meter høj skorsten sikres det ligeledes at gældende grænseværdier overholdes ved alle boliger i landzone, vandværk og i kolonihaveområdet. Lugtbidraget ved nærmeste boligområde i Assens By overholdes med stor margin.

    Da produktion af biogas vil erstatte andre energikilder til dækning af renseanlæggets forsyning af el og varme, vil biogasanlægget bidrage til en generel reduktion i udledningen af CO2.

    Der er opstillet en CO2 balance for den forvente udledning fra anlægget, der viser at der samlet set er en positiv CO2 balance ved driften af anlægget.

    Samlet set vurderes der i forhold til klima at være tale om en positiv miljøpåvirkning, idet udnyttelse af energien fra biogasanlægget vil spare fossile brændsler og udnyttelse af slam som gødning på landbrugsjord desuden vil spare ressourcer og energi.

    Råstoffer, jord og affald

    Etableringen af anlægget vil kræve et forbrug af råstoffer, ligesom der vil være brug for at udføre jordarbejder.

    Både i anlægs- og driftsfasen vil der blive produceret forskellige former for affald.

    Det væsentligste restprodukt fra biogasanlægget er afvandet afgasset slam, der anvendes som gødning i landbruget. Ved anvendelse af slam på landbrugsjord kan næringsstoffer (kvælstof og fosfor) genvindes og udnyttes som gødning. Der har i de senere år været stor fokus på genanvendelse af fosfor, der er en knap ressource. Derfor vil anvendelse af slam på landbrugsjord i det perspektiv have en positiv effekt.

    Anvendelse af slam på landbrugsjord minimerer ligeledes affaldsmængden i forhold til f.eks. deponering.

    Der vil samlet set være tale om, at der en positiv miljøpåvirkning, idet der vil ske en udnyttelse af energien i spildevandet og en udnyttelse af næringsstofferne i slammet ved anvendelse som gødning på landbrugsjord.

    Mennesker, sundhed og samfund, socioøkonomiske forhold

    Nedlæggelse af de eksisterende renseanlæg samt separatkloakering af regnvand og spildevand i hele kommunen (som er en forudsætning for dette projekt) vil medføre, at udledning af opspædet spildevand til vandmiljøet under regn ophører. Dette betyder, at vandkvaliteten i recipienter forbedres og det rekreative potentiale i de berørte vandområder øges.

    Assens Forsyning ønsker, at renseanlægget indtænkes som del af en ny og større grøn byrand. Hvor indgangen til byen i dag er præget af industriområder vil det i fremtiden kunne blive et område, der byder velkommen til Assens.

    I forbindelse med planlægningen af anlægget er forhold som placering af bygninger og tanke samt valg og placering af beplantning tænkt ind, så de passer ind i topografien.

    Af hensyn til sikring af drikkevandskvaliteten sker til og frakørsel til renseanlægget sker via ny fordelingsvej fra Egebjergvej, således at der ikke transpores af slam meget tæt på vandværket. Alle transporter af slam foregår i øvrigt i lukkede og rengjorte køretøjer.

    Rensning af spildevandet foregår i lukkede/overdækkede tanke, så risikoen for spredning af aerosoler med potentiel smitterisiko vil være meget lille. De eneste ikke overdækkede tanke på anlægget er efterklaringstankene, hvor det rensede spildevand opbevares inden udledning til vandmiljøet.

    Al afsugning fra renseanlægget (fra bygninger, tanke, processer m.v.) vil blive renset i et filter med henblik på at fjerne lugt og andre forureningskomponenter. Der vil således ikke være nogen betydende emission fra renseanlægget, der kan påvirke vandværket eller omgivelserne i det hele taget.

    Anlægget vil blive etableret efter myndighedernes krav mht. brand og eksplosionsfare. Da der er tale om et anlæg, der producerer brandbar gas, vil der overalt på anlægget være forbud mod anvendelse af åben ild og rygning. I tilfælde af eventuelle uheld/driftsstop vil der være en gasfakkel til kontrolleret afbrænding af gassen.

    Et nyt renseanlæg og et nyt vandværk vil rumme en række muligheder for at tiltrække virksomheder, idet der vil være kapacitet til at håndtere et eventuelt behov for såvel vandforsyning som spildevandsrensning til vandkrævende og/eller spildevand-producerende virksomheder.

    Samlet set rummer etablering af anlægget en række fordele for befolkningen i forhold til rekreative værdier, bedre forsyningssikkerhed osv. Der er kun tale om mindre og ubetydelige negative påvirkninger i meget beskedent omfang, vurderes der samlet set at være tale om en mindre positiv påvirkning for mennesker, sundhed og samfund i forhold til de nuværende forhold.

    Afværgeforanstaltninger

    VVM-redegørelsen giver forslag til foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som er beskrevet i redegørelsen.

    Med baggrund i det vedlagte notat, der opsummerer miljøvurderingerne, kan der oplistes følgende emne, hvor anlægget, når det er i drift, kan medføre mindre eller moderate negative påvirkninger.

    Moderate påvirkninger, hvor afværgeforanstaltninger bør overvejes:

    Landskab og visuelle forhold

    • Fåborgvej
    • Det bynære landskab syd for Fåborgvej
    • Landskabet øst for Saltofte samt kystforlandet og det større sammenhængende landskab

    I udkastet til lokalplanforslag er der af Assens Forsyning A/S rådgiver i løbet af miljøvurderingsprocessen indarbejdet afværgeforanstaltninger for at reducere påvirkningen af landskab og visuelle forhold. I VVM-redegørelsens kapitel 5.6 er der kort redegjort for foranstaltningerne. Ændringerne i lokalplanen vurderes af rådgiveren tilstrækkelige til at varetage de landskabelige hensyn.

    Rådgiverens tilpasning af lokalplanen med betydning for landskabspåvirkningen omfatter kort refereret:

    • Byggefelter
    • Placering af procestanke
    • Bygningers farver
    • Terrænregulering
    • Belysning
    • Beplantning

    Der forudsættes derudover gennemført en udbudsproces med stort fokus på høj arkitektonisk kvalitet af områdets store bygningsvolumener og på, at området som helhed fremstår harmonisk i forhold til det omgivende landskab og byen. Lokalplanens bestemmelser skaber rammerne for dette med bestemmelser for bl.a. disponering af området og bygningers ydre fremtræden.

    Kommunens administration kan til ovenstående oplyse, at kommuneplanens retningslinjer blandt andet fastlægger, at der bør lægges vægt på at placere byggeri lavt i terrænet. Landskabsanalysen anbefaler derudover blandt andet, at der arbejdes for at begrænse den visuelle forstyrrelse fra erhvervsområdet.

    Den afskærmende virkning af den foreslåede beplantningens vil først have sin fulde effekt efter en lang årrække og vil være afhængig af etableringspleje. Med den angivne fordeling af træer og buske vil det være forventeligt, at beplantningen opnår en højde på 8-12 meter efter 15-20 år. Det vurderes, at beplantningen skal have en højde på mindst 10 meter for at have en betydelig afskærmende effekt. De fleste steder, men især mod syd, skal der tilstræbes en betydeligt højere beplantning af hensyn til den visuelle påvirkning af landskabet.

    Skærmende beplantninger har i vurderingen af projektets langsigtede landskabelige påvirkninger kun en mindre betydning. Den arkitektoniske udformning af bygninger har ligeledes ingen væsentlig betydning i forhold til at begrænse den landskabelige påvirkning, idet det ikke tilgodeser det landskabelige hensyn i kommuneplanen om at fastholde landskabets åbne karakter og de vide udsigter.

    Kommunens administration har redegjort for afbødende foranstaltninger, der kan indarbejdes i udkastet til lokalplanforslag for at begrænse projektets visuelle påvirkning i forhold til Fåborgvej og det omgivende landskab.

    Forslagets bestemmelser foreslås – under forudsætning af at det er teknisk muligt - suppleret og konkretiseret med hensyn til bygningers og tankes højde i forhold til terræn. Yderligere foreslås der fastlagt ét samlet byggefelt til erstatning for de 5 nuværende, hvilket vil muliggøre en friere disponering af anlæg og bygninger inden for byggefeltet.

    Bestemmelserne tager udgangspunkt i en skitse udarbejdet af administrationen, der viser, at der er mulighed for anderledes disponering af anlægget. Den skitserede disponering af anlægget er vist i det vedhæftede notat, som redegør for projektets potentielle landskabelige påvirkninger og giver forslag til afbødende foranstaltninger, der kan overvejes.

    Hvorvidt der skal iværksættes afbødende foranstaltninger af netop dén karakter, er en politisk beslutning.

    Administration anbefaler derudover, at Assens Forsynings A/S arbejder for høj arkitektonisk kvalitet i udformningen af projektet.

    Mindre påvirkninger, hvor afværgeforanstaltninger ikke er påkrævede:

    Landskab og visuelle forhold

    • Landskabet nord for Fåborgvej
    • Kystforlandskabet samt Torø og Torø Huse

    Se ovenfor med hensyn til afværgeforanstaltninger.

    Trafik

    • Trafiksikkerhed

    Det er planen, at Egebjergvej udvides til 6 m. Det kan overvejes, om der skal etableres faciliteter for lette trafikanter.

    Støj og vibrationer

    • Drift af renseanlægget

    Da anlægget vil kunne overholde gældende vejledende støjgrænser, er der ikke behov for afværgeforanstaltninger.

    Luft og klima

    • Emissioner fra renseprocessen og biogasanlægget

    Der er ikke påvist miljøpåvirkninger, som fordrer yderligere afværgeforanstaltninger end dem, der allerede er indeholdt i projektet f.eks. overdækning af modtage- og procesanlæg, luftrensning, biogasanlæg, svovlrensning af gas.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1440 af 23/11 2016 § 6.

    Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 966 af 23. juni 2017).

    Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (725 af 6. juni 2017).

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at VVM-redegørelse for nyt renseanlæg m.v. ved Assens By offentliggøres i mindst 8 uger med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/17047

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, sammen med den medfølgende miljørapport, godkendes til offentliggørelse i mindst 8 uger, med følgende forslag til ændringer:

    • at lokalplanens bestemmelser i § 6 vedrørende ”Bebyggelsens omfang og placering” suppleres med angivelse af det konkrete antal og omfang af byggeri og anlæg, der kan opføres, som beskrevet i sagsfremstillingen.
    • At § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning udgår af lokalplanforslaget, idet det vurderes, at bestemmelsen ikke kan håndhæves.

    Det indstilles desuden, at der tages stilling til:

    • Om hensynet til projektets væsentlige samfundsøkonomiske betydning, herunder hensynet til at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst i planlægningen for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, bør prioriteres over hensynet til retningslinjer for landskab i Kommuneplan 2017, der derfor fraviges i den konkrete lokalplan.

    Eller

    • Om der skal tilføjes yderligere bestemmelser til lokalplanen som beskrevet i notatet (bilag nr. 3)”Disponering af renseanlæg”, med henblik på at begrænse lokalplanens negative effekter i forhold til landskabet med det formål i højere grad at leve op til kommuneplanens retningslinjer for landskab.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by godkendes til offentliggørelse, sammen med den medfølgende miljørapport. Det skal desuden besluttes, om der i lokalplanens bestemmelser skal indarbejdes en angivelse af det konkrete antal og omfang af byggeri og anlæg, som beskrevet i sagsfremstillingen.

    Det skal endvidere besluttes om hensynet til projektets væsentlige samfundsøkonomiske betydning, herunder hensynet til at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst, bør vægtes højere end kommuneplanens retningslinjer for landskab, eller om der skal tilføjes yderligere bestemmelser til lokalplanen som beskrevet i notatet ”Disponering af renseanlæg”, med henblik på at begrænse lokalplanens negative effekter i forhold til landskabet og dermed i højere grad at leve op til de landskabelige hensyn i kommuneplanen.

    Sagsfremstilling

    Assens Forsyning A/S har med henblik på opførelse af renseanlæg m.v. tilvejebragt:

    • et udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, der deler det eksisterende rammeområde op i tre nye områder, herunder rammeområde 1.2.T.7 til renseanlæg m.v.,
    • et udkast til forslag til lokalplan 1.2-8, og
    • udkast til miljørapport (VVM-redegørelse).

    Projektet

    Assens Forsyning vil samle spildevandet fra de nuværende 8 mindre renseanlæg i kommunen til ét nyt renseanlæg ved Fåborgvej i den østlige udkant af Assens by. Det nye renseanlæg udlægges med en reservekapacitet på ca. 35 % til fremtidig byudvikling og erhverv.

    Renseanlægget etableres desuden med mulighed for at kunne behandle industrispildevand m.v. i tilhørende biogasanlæg, hvor slammet fra selve renseprocessen også behandles.

    Figur 1, Placering på grunden af vandværk (blå cirkel), biogasanlæg (rød cirkel) og renseanlæg (orange cirkel).

    I tilknytning til renseanlægget planlægger Assens Forsyning ligeledes at etablere et nyt vandværk, der skal kunne forsyne Assens by med vand af høj kvalitet. Herudover har Assens Forsyning planlagt en ny administrations-/mandskabsbygning med kontorfaciliteter til medarbejderne samt værkstedsfaciliteter.

    Vandværket placeres i den vestligste del af området med egen indgang fra Egebjergvej. Mellem vandværket og renseanlægget etableres en intern vej for medarbejdere. Selve renseanlægget er placeret længst mod øst på grunden. Midt på grunden ligger administrationsbygning samt værkstedsfaciliteter og umiddelbart syd herfor ligger biogasanlægget.

    Vision

    Ifølge redegørelsen til det foreliggende udkast til lokalplanen er visionen med det kommende samlede anlæg at skabe et af Danmarks mest moderne og effektive anlæg til rensning af spildevand, samt at gå forrest når det kommer til håndtering af drikkevand.

    På anlægget, vil man arbejde med udvikling af nye løsninger inden for drikkevand og spildevandshåndtering og forsyningssikkerhed. Anlægget indgår i projektet omkring at skabe et globalt fyrtårn for Dansk spildevandshåndtering.

    Fyrtårnet skal også komme til udtryk i et højt arkitektonisk ambitionsniveau for bygninger, tanke og lignende.

    Som en del af visionen skal anlægget og dets omgivelser indgå i en samlet ”vandpark”, hvor offentligheden og erhvervsmæssige forbindelser kan besøge området og have mulighed for at følge med i processerne.

    Formidlingen omkring anlæggets fortællinger på miljø og naturområdet vil bl.a. foregå fra en sti, der anlægges omkring anlægget, hvorfra man skiftevis vil kunne se dele af anlægget samt gå i en mere rekreativ sammenhæng i beplantede områder og med kig ud over landskabet.

    På renseanlægget og vandværket skabes åbne glasfacader, der tillader indkig til processerne og teknikken. Flere af renseanlæggets tanke udformes og placeres, så de skaber en fortælling om vandets rensning gennem tankene.

    I området omkring anlægget gives desuden mulighed for, at der kan etableres vådområder og bassiner til rensning af regnvand, som en del af vandparkens fortælling om lokale renseteknikker og resultater. Det er desuden ambitionen at inddrage andre aktører i denne fortælling, eksempelvis virksomheder inden for vandrelateret teknologi.

    ”Vandparken” ligger på kanten af byen. Som en del af visionen er anlægget udformet så, at renseanlægget m.v. bliver en ny indgang til byen såvel som et fyrtårnprojekt inden for miljøteknologi.

    Ambitionen er ifølge redegørelsen til udkast til lokalplanen, at der skabes et avanceret topmoderne renseanlæg og vandværk, der udseendemæssigt falder i tråd med de landskabsmæssige forventninger uden at de driftsmæssige opgaver bliver tilsidesat. Der er derved arbejdet med projektets placering i landskabet og beplantningen i området.

    Miljøvurdering

    Udkastene til planforslag er miljøvurderet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Den udarbejdede miljørapport sendes i offentlig høring sammen med planforslagene.

    Der er vedlagt et notat med en samlet opsummering af de miljøvurderinger, der er foretaget af Assens Renseanlæg og planlægningen herfor.

    I miljørapporten er udarbejdet forslag til overvågning af miljøpåvirkninger. Forslagene til overvågning er sammenfattet i det vedlagte notat (bilag nr. 2). Ud over med hensyn til Landskab og visuelle forhold vurderer rapporten ikke, at overvågning er nødvendig.

    Det bemærkes, at det i det foreliggende udkast til miljørapport er oplyst, at Assens Kommune efter lokalplanens § 8.7 kan påbyde, at der etableres nye beplantninger eller, at eksisterende beplantninger vedligeholdes eller suppleres, hvis det vurderes nødvendigt ud fra en landskabsbetragtning. Administrationen forventer ikke bestemmelsen kan håndhæves. Den anbefales derfor at udgå i det offentliggjorte lokalplanforslag, ligesom formuleringen anbefales at udgå af miljørapporten.

    Afværgeforanstaltninger

    Miljørapporten (VVM-redegørelsen) giver forslag til foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som er beskrevet i redegørelsen.

    Med baggrund i det vedlagte notat (bilag nr. 1), der opsummerer miljøvurderingerne, kan der oplistes følgende emner, hvor anlægget, når det er i drift, kan medføre mindre eller moderate negative påvirkninger.

    Moderate påvirkninger, hvor afværgeforanstaltninger bør overvejes:

    Landskab og visuelle forhold

    • Fåborgvej
    • Det bynære landskab syd for Fåborgvej
    • Landskabet øst for Saltofte samt kystforlandet og det større sammenhængende landskab

    I udkastet til lokalplanforslag (bilag nr. 5) er der af Assens Forsyning A/S’s rådgiver i løbet af miljøvurderingsprocessen indarbejdet afværgeforanstaltninger for at reducere påvirkningen af landskab og visuelle forhold. I VVM-redegørelsens kapitel 5.6 er der kort redegjort for foranstaltningerne. Ændringerne i lokalplanen vurderes af rådgiveren tilstrækkelige til at varetage de landskabelige hensyn.

    Rådgiverens tilpasning af lokalplanen med betydning for landskabspåvirkningen omfatter kort refereret:

    • Byggefelter
    • Placering af procestanke
    • Bygningers farver
    • Terrænregulering
    • Belysning
    • Beplantning.

    Der forudsættes derudover gennemført en udbudsproces med stort fokus på høj arkitektonisk kvalitet af områdets store bygningsvolumener og på, at området som helhed fremstår harmonisk i forhold til det omgivende landskab og byen. Lokalplanens bestemmelser skaber rammerne for dette med bestemmelser for bl.a. disponering af området og bygningers ydre fremtræden.

    Kommunens administration kan til ovenstående oplyse, at kommuneplanens retningslinjer blandt andet fastlægger, at der bør lægges vægt på at placere byggeri lavt i terrænet. På baggrund af landskabsanalysen anbefales derudover blandt andet, at der arbejdes for at begrænse den visuelle forstyrrelse fra erhvervsområdet.

    Den afskærmende virkning af den foreslåede beplantningens vil først have sin fulde effekt efter en lang årrække og vil være afhængig af etableringspleje. Med den angivne fordeling af træer og buske vil det være forventeligt, at beplantningen opnår en højde på 8-12 meter efter 15-20 år. Det vurderes, at beplantningen skal have en højde på mindst 10 meter for at have en betydelig afskærmende effekt. De fleste steder, men især mod syd, skal der tilstræbes en betydeligt højere beplantning af hensyn til den visuelle påvirkning af landskabet.

    Skærmende beplantninger har i vurderingen af projektets langsigtede landskabelige påvirkninger kun en mindre betydning. Den arkitektoniske udformning af bygninger har ligeledes ingen væsentlig betydning i forhold til at begrænse den landskabelige påvirkning, idet det ikke tilgodeser det landskabelige hensyn i kommuneplanen om at fastholde landskabets åbne karakter og de vide udsigter.

    Kommunens administration har redegjort for afbødende foranstaltninger, der kan indarbejdes i udkastet til lokalplanforslag for at begrænse projektets visuelle påvirkning i forhold til Fåborgvej og det omgivende landskab.

    Forslagets bestemmelser foreslås – under forudsætning af at det er teknisk muligt - suppleret og konkretiseret med hensyn til bygningers og tankes højde i forhold til terræn. Yderligere foreslås der fastlagt ét samlet byggefelt til erstatning for de 5 nuværende, hvilket vil muliggøre en friere disponering af anlæg og bygninger inden for byggefeltet.

    De supplerende bestemmelser tager udgangspunkt i en skitse udarbejdet af administrationen, der viser, at der – såfremt det er teknisk muligt – kan laves en anderledes disponering af anlægget. Den skitserede disponering af anlægget er vist i det vedhæftede notat (bilag nr.3), som redegør for projektets potentielle landskabelige påvirkninger og giver forslag til afbødende foranstaltninger, der kan overvejes.

    Hvorvidt der skal iværksættes afbødende foranstaltninger af netop dén karakter, er en politisk beslutning.

    Administration anbefaler derudover, at Assens Forsynings A/S arbejder for høj arkitektonisk kvalitet i udformningen af projektet.

    Mindre påvirkninger, hvor afværgeforanstaltninger ikke er påkrævede:

    Landskab og visuelle forhold

    • Landskabet nord for Fåborgvej
    • Kystforlandskabet samt Torø og Torø Huse

    Se ovenfor med hensyn til afværgeforanstaltninger.

    Trafik

    • Trafiksikkerhed

    Det er planen, at Egebjergvej udvides til 6 m. Det kan overvejes, om der skal etableres faciliteter for lette trafikanter.

    Støj og vibrationer

    • Drift af renseanlægget

    Da anlægget vil kunne overholde gældende vejledende støjgrænser, er der ikke behov for afværgeforanstaltninger.

    Luft og klima

    • Emissioner fra renseprocessen og biogasanlægget

    Der er ikke påvist miljøpåvirkninger, som fordrer yderligere afværgeforanstaltninger end dem, der allerede er indeholdt i projektet f.eks. overdækning af modtage- og procesanlæg, luftrensning, biogasanlæg, svovlrensning af gas.

    Lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende bebyggelse og anlæg

    Renseanlægget og de øvrige bygninger skal opføres på baggrund af Assens Forsyning A/S’s udbud, hvor de bydende teams skal arbejde med den endelige formgivning af projektet i detaljer, og give deres bud på en gennemtænkt, arkitektonisk udformning af bygningerne i området.

    Lokalplanen indeholder derfor overordnede bestemmelser for byggeriet, der skal sikre de arkitektoniske hensyn i området, ud fra en helhedsbetragtning samt anlæggets landskabelige indpasning i området.

    Kommunens administration vurderer, at lokalplanen ikke i væsentligt omfang vil varetage arkitektoniske hensyn. De bestemmelser vedrørende arkitektur, som er formuleret i lokalplanudkastet, er generelle, og kan være svære at administrere og, kommunen vil kun vanskeligt kunne bruge bestemmelserne til at regulere udformning og placering af byggeri og anlæg.

    Lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende beplantning

    Lokalplanen fastsætter bestemmelser for etablering af grupper med afskærmende beplantning omkring anlægget.

    Etablering af beplantning i grupper er karakteristiks for det landskabsområde lokalplanområdet er ligger i. Der anvendes ligeledes hjemmehørende, egnskarakteristiske arter.

    § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning anbefales at udgå af lokalplanforslaget, da administrationen vurderer, at en lokalplan ikke kan håndhæve vedligeholdelsespligten.

    Lokalplanen muliggør desuden udstykning af området, men stiller ikke krav om en grundejerforening og fastlægger ikke grundejerforeningens opgaver. Det kan derfor blive umuligt for den kommunale myndighed at håndhæve krav i forhold til etablering, drift og vedligeholdelse af beplantninger og andre fællesanlæg, i tilfælde af at en udstykning gennemføres.

    Opfyldelse af lokalplanpligten

    Der er med hensyn til renseanlægget med øvrige bygninger og anlæg tale om et større bygge- og anlægsarbejde, som vil fremkalde væsentlige ændringer i det bestående miljø. Heraf følger, at anlægget er lokalplanpligtigt.

    For at opfylde lokalplanpligten skal lokalplanen indeholde sådanne retningslinjer om områdets fremtidige anvendelse og udformning, at det er muligt på grundlag af planen at forestille sig, hvordan området vil blive med hensyn til bebyggelsens art og omfang samt veje og friarealer, når planen er gennemført.

    Generelt er formålet med lokalplanlægning blandt andet, at offentligheden får mulighed for at udtale sig om større projekter, og at sådanne bliver vurderet i en planmæssig sammenhæng.

    Med baggrund i udkastet til lokalplan vurderer administrationen:

    • At arealet af lokalplanens delområde 1 er på ca. 50.000 m2
    • At der inden for delområde 1 kan opføres ca. 20.000 m2 bebyggelse til forsyningsvirksomhed i form af renseanlæg, nødvendige byggerier og anlæg for renseanlæggets drift, til kontor- og administrationsformål, værksted- og lagerbygning.
    • At lokalplanen ikke er særlig konkret med hensyn til bestemmelser for byggeri og anlæg.

    På den baggrund anbefaler administrationen, at lokalplanens bestemmelser suppleres med hensyn til det konkrete omfang og antal af byggeri og anlæg. Det skal bemærkes, at administrationen over for Assens Forsyning A/S løbende har anbefalet, at lokalplanens bestemmelser konkretiseres med hensyn til dimensioner og placering af bygninger og anlæg samt terrænbearbejdning.

    Under § 6 ”Bebyggelsens omfang og placering” foreslås nedenstående § 6.1 og 6.12 derfor indføjet. Nummeringen af øvrige bestemmelser ændres tilsvarende.

    ”§ 6.1 Der kan i delområde I opføres de nedenfor oplistede bygninger og anlæg med de angivne maksimale bebyggede arealer [m2] eller diametre [m].

    Bygninger og anlæg

    Antal

    Maks. Bebygget areal i m2 /diameter i meter

    Byggefelt B1

    Administrationsbygning

    1

    3.300 m2

    Byggefelt B2

    Bebyggelse til værksteds- og lagerfaciliteter

    -

    6.400 m2

    Byggefelt B3 og B4

    Ristebygværk

    1

    800 m2

    Sand- & fedtfang

    1

    400 m2

    Blæserbygning

    1

    400 m2

    Slambygning

    1

    1900 m2

    Gasmotor & kedelbygning

    1

    500 m2

    Tank

    3

    65 m

    Tank

    4

    45 m

    Tank

    1

    40 m

    Høje tanke

    2

    30 m

    Tank

    1

    25 m

    Tank/bygværk

    2

    20 m

    Byggefelt B3 og B4, mindre bygninger og anlæg* under 250 m2, samlet bebygget areal i alt:

    800 m2

    Note: *Mindre bygninger og anlæg i form af gasbeholder, fordelingsbygværker, pumpestationer, kemikaliebygning, udløbsbygværk og lignende relaterede bygninger og anlæg.

    ”§ 6.12 Der kan i delområde II opføres de nedenfor oplistede bygninger og anlæg med de angivne maksimale bebyggede arealer [m2]

    Bygninger og anlæg

    Antal

    Maks. bebygget areal i m2

    Vandværk

    1

    1.400 m2

    Bygning ved vandværk

    1

    200 m2

    De ovenfor anførte arealer og diametre er baseret på administrationens opmåling af bygninger og anlæg på en situationsplan dateret 7. december 2016 fra Assens Forsyning A/S’s rådgiver fremsendt af rådgiveren i august 2017. De opmålte bebyggede arealer/diameter er af administrationen øget med et tillæg på 10% og afrundet til nærmeste 100 m2/5 m.

    Assens Forsynings ønsker til lokalplanens udformning

    Assens Forsyning A/S har på baggrund af en forespørgsel den 29. august 2017 tilkendegivet, at man ikke ønsker at lokalplanens bestemmelser suppleres med hensyn til konkrete angivelser af antal og dimensioner af bygninger og anlæg. Assens Forsynings rådgiver har tidligere oplyst, at bestemmelserne i udkastet til lokalplanen er skærpet vedrørende placering af bebyggelse/anlæg og terrænreguleringer til et niveau man finder realistisk.

    Assens Forsyning uddyber dette ønske i mail (bilag nr. 7) fra den 5. september, med henvisning til deres rådgivers kendskab til detaljeringsgraden af lokalplaner fra andre og nyere renseanlæg i bl.a. Hadsund, Hedensted og Tengslemarken, hvor de konstaterer, at detaljeringsniveauet og dermed bestemmelserne i lokalplanerne er mere lempelige, og svarende til det foreliggende udkast til lokalplan, som Assens Forsyning anbefaler besluttet.

    I mailen skriver Assens Forsyning endvidere:

    Assens Forsynings bestyrelse har i juli 2017 vedtaget, at ambitionen for det nye Assens Renseanlæg er, at anlægget skal være et fyrtårn for dansk viden inden vandbehandling, hvilket betyder, at anlægget skal være et topmoderne renseanlæg med nyeste kendte teknologi på anlægstidspunktet.

    Der er udarbejdet et forslag til lokalplan for området, hvor renseanlægget skal etableres. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af Krügers skitseprojekt af 2015.

    Renseanlægget skal udbydes i totalentreprise i 2018, for at få forslag til renseanlæggets udformning med de nyeste teknologier. På baggrund af udbuddet vælges den endelige udformning af renseanlægget.

     …Assens Forsyning lægger vægt på, at der ved så væsentlig en investering, som tilfældet er med det nye renseanlæg, tages hensyn til at anlægget kan udformes optimalt således at anlægget teknisk kan være det fyrtårnsprojekt som er ambitionen.

    Assens Forsyning er af den opfattelse, at et højt detaljeringniveau for beskrivelsen af renseanlægget i lokalplanen, som ønsket af Assens Kommune, kan svække mulighederne for at få opfyldt ambitionen om at etablere et topmoderne anlæg i Assens, baseret på de nyeste teknologier.

    Assens Forsyning ønsker derfor en lokalplan med de bestemmelser, der er angivet i lokalplanforslaget udarbejdet af Niras. En sådan lokalplan vil sikre et tilstrækkeligt råderum til at rådgivere og entreprenører kan komme nye og innovative renseløsninger i udbuddet.

    Den fulde ordlyd af mailen ses i bilaget (nr. 7).

    Landskabelig indpasning

    Ifølge redegørelsen til lokalplanen skal den sikre, at forsyningsanlæggene indpasses

    i landskabet, bl.a. ved hjælp af etablering af ny beplantning og byggefelternes placering i området.

    Kommunens administration har som nævnt tidligere i afsnittet om miljøvurdering, vurderet, at lokalplanen ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer, at forsyningsanlæggene indpasses i landskabet. Vurderingen er, at udkastet til lokalplan muliggør byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om at placere byggeri lavt i terrænet og hindre langtrækkende negative konsekvenser.

    Kommunens administration vurderer som tidligere nævnt, at de landskabelige hensyn i højere grad kan sikres ved bl.a. at placere bygninger og anlæg lavere i terrænet og gennem en anden disponering af anlægget.

    De byggerier og anlæg, som udkastet til lokalplan muliggør, vil fra det omgivende landskab herunder dele af kystlandskabet være meget synlige.

    De landskabelige påvirkninger skyldes blandt andet:

    • at udkastet til lokalplan muliggør, at projektets byggeri og anlæg kan placeres højt på bakkedraget i området.
    • at selvom projektområdet ligger på et bakkedrag, ligger det omgivende landskab til dels højere, hvilket medvirker til at øge byggeriers og anlægs synlighed.

    Kommuneplanens retningslinjer for landskab

    Udkastet til lokalplan muliggør byggeri og anlæg, der er i modstrid med følgende af kommuneplanens retningslinjer for landskab:

    1. Det gælder retningslinje 6.3.2: Med baggrund i et ønske om at fastholde landskabets karakter og, at landskabet fortsat er karakteriseret af vide udsigter over et relativt åbent landskab, fastlægger retningslinje, at byggeri skal placeres lavt i terrænet og respektere områdets skala.
    2. Retningslinje 6.3.10 vedr. langtrækkende landskabskonsekvenser fastlægger: ”Både i og uden for de særligt værdifulde landskaber samt i byranden skal byggeri og anlægs placering i terrænet sikre, at der ikke sker langtrækkende negative konsekvenser for landskabet”.
    3. De byggerier og anlæg, som udkastet til lokalplan muliggør, skaber en påvirkning på det kystlandskab, der er omfattet af retningslinje 6.3.12:”Bebyggelse og anlæg i områder omkranset af større sammenhængende landskaber skal ske i respekt for de landskabsværdier, der er i det omkringliggende landskab.”

    De landskabelige retningslinjer er udarbejdet på grundlag af Landskabsanalyse 2013. Det fremgår af landskabsanalysen, at omkring den sydlige del af Assens er oplevelsen at landskabet i væsentlig grad forstyrres af (det eksisterende) erhvervsområde, der fremstår med en åben byrand mod landskabet. Erhvervsbyggeri og tekniske anlæg forstyrrer og forringer landskabsbilledet.

    Planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering

    Ud over at bevare værdifulde landskaber tilsigter planloven blandt andet:

    • at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte kommuner, og
    • at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst.

    Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse herunder kommuneplanens retningslinjer for landskab. Byrådet kan også vælge at lade andre legitime hensyn gå forud for de landskabelige hensyn, hvis de ikke er i modstrid med overordnede hensyn.

    Samfundsøkonomiske hensyn og hensynet om at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst er legitime hensyn i forhold til planloven.

    I forhold til det konkrete projekt er der væsentlige samfundsøkonomiske hensyn at varetage, idet projektet skaber forbedrede rammer for erhvervsudvikling og vækst, som Byrådet kan vælge må gå forud for de landskabelige hensyn.

    Af redegørelsen til lokalplanen kan følgende af disse hensyn refereres:

    • Baggrunden for at samle kommunens spildevand på ét sted er, at der kan sikres en mere energi- og miljøvenlig rensning af spildevandet med en bedre og mere effektiv rensning, samt at man fremadrettet kan opfylde de lovgivningsmæssige krav på området.
    • Desuden vil der være stordriftsfordele ved at samle rensningen på ét renseanlæg frem for at have otte renseanlæg på forskellige lokaliteter, der skal drives og vedligeholdes.
    • Ud over de driftsmæssige fordele er der bl.a. fra erhvervslivets side ønsker om at kunne udvide eksisterende produktion samt at kunne tiltrække nye virksomheder, der stiller specielle krav til spildevandshåndteringen.
    • Renseanlæggets kapacitet giver desuden mulighed for at etablere nye boligområder rundt om i kommunen.
    • Assens Forsyning har besluttet at flytte selskabets administration og Assens Vandværks 2 eksisterende behandlingsanlæg til samme areal for at skabe en synergi for den samlede vandsektor.
    • Den konkrete placering i Assens medfører, at driftsomkostningerne til at pumpe det rensede spildevand fra renseanlægget ud i Lillebælt samt anlægsomkostningerne til de nye ledninger, der skal forsyne renseanlægget med spildevand minimeres.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Et flertal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V), Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Akselsen (A) indstiller, at:

    • forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, sammen med den medfølgende miljørapport, godkendes til offentliggørelse i mindst 8 uger.
    • At § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning udgår af lokalplanforslaget, idet det vurderes, at bestemmelsen ikke kan håndhæves.


    Det indstilles desuden, at hensynet til projektets væsentlige samfundsøkonomiske betydning, herunder hensynet til at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst i planlægningen for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, bør prioriteres over hensynet til retningslinjer for landskab i Kommuneplan 2017, der derfor fraviges i den konkrete lokalplan.

    Det bemærkes i øvrigt, at det forventes, at Assens Forsyning A/S arbejder med realiseringen af visionen for anlægget, herunder anlæggets arkitektur og indpasning i det landskabelige miljø.

    Et mindretal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Poul Poulsen (B) indstiller, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, sammen med den medfølgende miljørapport, godkendes til offentliggørelse i mindst 8 uger, med følgende forslag til ændringer:

    • at lokalplanens bestemmelser i § 6 vedrørende ”Bebyggelsens omfang og placering” suppleres med angivelse af det konkrete antal og omfang af byggeri og anlæg, der kan opføres, som beskrevet i sagsfremstillingen.
    • At § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning udgår af lokalplanforslaget, idet det vurderes, at bestemmelsen ikke kan håndhæves.


    Det indstilles desuden, at der tilføjes yderligere bestemmelser til lokalplanen som beskrevet i notatet (bilag nr. 3)”Disponering af renseanlæg”, med henblik på at begrænse lokalplanens negative effekter i forhold til landskabet med det formål i højere grad at leve op til kommuneplanens retningslinjer for landskab.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/9026

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at:

    • Tillæg til Planstrategi 2015 vedtages endeligt, så det kan danne grundlag for, at administrationen inden 15. oktober ansøger om at komme i betragtning til at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med Erhvervsministeriets forventede landsplandirektiv for udviklingsområder samt udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder, med følgende ændring:
      • At den vestlige halvdel af matrikel 10c Helnæs By, Helnæs indarbejdes efter ønske af lodsejeren som et ønsket område til sommerhuse i tillægget.
    • Det drøftes og besluttes, hvorvidt de indkomne høringssvar imod flere sommerhusgrunde på Helnæs skal imødekommes, med den konsekvens, at de to områder på Helnæs (matrikel 36bæ og del af 32s Helnæs By, Helnæs) udgår i det endelige tillæg til Planstrategi 2015.

    Beslutningstema

    Udvalget skal beslutte, om der skal ske ændringer i beskrivesen af ønskede sommerhusområder i planstrategitillægget og vedtage planstrategitillægget endeligt med de besluttede ændringer, så det kan bruges inden ansøgningsfristens udløb den 15. oktober.

    Sagsfremstilling

    Den 28. juni 2017 vedtog Byrådet Tillæg til Planstrategi 2017 for Assens Kommune jf. pkt. 9 på Byrådets dagsorden. Tillægget er lavet på baggrund af ønsket om at få mulighed for at ansøge Erhvervsstyrelsen om at få lov at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med det kommende landsplandirektiv, som forventes at blive godkendte efteråret 2018. Senest den 15. oktober 2017 skal kommunerne melde ind, hvis de ønsker at ansøge.

    For at ansøge om udlæg af nye sommerhusområder, så kræver Erhvervsstyrelsen, at kommunerne har behandlet deres ønsker til nye sommerhusområder i deres planstrategi eller i et tillæg til planstrategien.

    I det foreløbige vejledningsmateriale fra Erhvervsstyrelsen er der beskrevet følgende proces forud for ansøgningsrunden:

    1. Kommunerne gennemgår eksisterende områder udlagt til sommerhusområde.

    2. Kommunalbestyrelsen udarbejder kommuneplanstrategi.

    3. Kommunerne gennemfører miljøvurdering (passende frist 2-4 uger)

    4. Kommunerne offentliggør kommuneplanstrategien i mindst 8 uger

    5. Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar samt politisk behandling af planstrategi og ansøgning. Kommunen kan offentliggøre vedtaget kommuneplanstrategi med ændringer.

    6. Ansøgning til Erhvervsministeriet om omplacering og nyudlæg af sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen.

    7. Erhvervsministeriet behandler ansøgninger og udarbejder landsplandirektiv.

    Tillægget skal have været behandlet endeligt af Byrådet, før kommunerne kan søge om at få lov til at udlægge nye sommerhusområder inden den 15. oktober 2017.

    Tillægget til planstrategien uddyber Planstrategi 2015s og Kommuneplan 2017s redegørelse af behovet for nye sommerhusområder og beskriver de tre steder, som administrationen pegede på som egnede til at udlægge nye sommerhusområder i Assens Kommune.

    Det drejer sig om:

    • 2,9 ha nord for / bag de eksisterende sommerhuse på Åvangen i Å

    (20-25 sommerhusgrunde)

    • 6,4 ha nordvest for Helnæs Sommerhusområde på Helnæs
      (ca. 50 sommerhusgrunde)
    • 0,3 ha vest for Løgismose Camping. (2-4 sommerhusgrunde)

    De tre arealer udgør i alt 9,6 ha, hvilket svarer til ca. 75 nye sommerhusgrunde.

     

    Tillægget har været i offentlig høring fra den 29. juni til 23. august 2017. I høringsperioden indkom 11 høringssvar, hvoraf hovedparten er høringssvar imod udlæg af nye sommerhusområder på Helnæs, som de er foreslået i tillægget på de to matrikler øst og vest for Stranddybet (hhv. 36bæ og del af 32s Helnæs By, Helnæs)

    Høringssvar vedr. sommerhusgrunde på Helnæs

    Argumenterne imod flere sommerhusgrunde på Helnæs kan summeres op til følgende emner:

    • Vejenes stand og belastning: Vejnettet er for spinkelt, og vejene tåler ikke yderligere belastning. Der er i forvejen meget trafik og det er utrygt at færdes på vejene på Helnæs. Og flere sommerhusgrunde vil øge trafikken og gøre det endnu sværere og utrygt at komme rundt på Helnæs.

      Administrationens bemærkninger: I forbindelse med udvidelse af Helnæs Camping blev der i 2012 lavet en vurdering af trafikken på Helnæs. Her blev der lavet trafiktællinger og målt på hastigheder. Gennemsnitshastigheden var hhv. 40 og 42 km/t. Vejene på Helnæs er ikke store og brede, med pt har administrationen ikke andre og nyere konkrete analyser at trække på. I forbindelse med en detailplanlægning (lokalplan) vil der skulle udarbejdes en konkret miljøvurdering, hvori påvirkninger og evt. aflastende tiltage vil skulle beskrives.
    • Forholdet mellem turist kontra fastboende: Nogle henviser til at med forøgelsen vil der være flere sommerhusgrunde end helårsgrunde, og at en forøgelse af turismen på Helnæs vil påvirke bosætningen i negativ retning. Det citeres, at Helnæs sogns gennemsnitsindkomst er den 4. største i Assens Kommune, og der er flest CVR-numre i forhold til antal husstande her – måske nogle vil flytte, hvis der kommer flere turister. Flere foreslår ligeledes, om der ikke i stedet for nye sommerhusområder kan arbejdes mere med flex-boligordningen, så folk kan bruge helårshuse til sommerhuse i stedet for. Og der efterlyses mulighed for at bygge nye helårshuse – evt. som huludfyldning på Helnæs. 

      Administrationens bemærkninger: Flex-boligordningen eksisterer og bruges allerede aktivt i Assens Kommune. Mulighed for at lave helårsboliger er ikke afhængig af mulighed for sommerhuse. I kommuneplanrammen for Helnæs By er huludfyldning allerede nævnt som en mulighed. Administrationen har ingen analyser, der viser folks flyttemønstre til og fra Helnæs ved øget turisme.
       
    • Kloaksystemet kan ikke tåle den øgede belastning.

      Administrationens bemærkninger: Ifølge Assens Forsyning vil et nyt område blive kloakeret særskilt og tilsluttet længere oppe på trykledningen. Der vil derfor blive lavet en løsning, som ikke belaster det eksisterende sommerhusområdes system. Regnvand skal desuden håndteres lokalt som en LAR løsning. I forbindelse med en detailplanlægning (lokalplan) vil der skulle udarbejdes en konkret miljøvurdering, hvori påvirkninger og evt. aflastende tiltag vil skulle beskrives.

    • Det værdifulde landskab. kulturmiljø og naturen samt Helnæs’ attraktivitet kan ikke tåle yderligere belastning.

      Administrationens bemærkninger: Som beskrevet i tillægget er det ikke muligt at pege på nye områder, som både ligger i tilknytning til eksisterende bysamfund eller turistområde, som samtidig ligger uden for udpegningen til ”Særligt værdifulde landskaber”. Påvirkninger og evt. aflastende tiltag vil skulle beskrives nærmere i en konkret miljøvurdering i forbindelse med detailplanlægning (lokalplan). Her vil offentlighedens adgang o.l. andre punkter ligeledes blive håndteret.

    • Tidligere tiders afgørelser: Der henvises bl.a. til en artikel fra 10. januar 1967, hvor Assens Kommune gav afslag på at der kunne være mere end 150 grunde i Helnæs Sommerland pga. trafikbelastningen. Der henvises også til en lokalafstemning i 2007, hvor kommunen ønskede at øge vækstområdet for turisme/naturturisme på Helnæs og 87 % af borgerne tilkendegav, at det ikke var en udvikling, som var ønskeligt på Helnæs.

      Administrationens bemærkninger: Planloven har givet nye muligheder, og det er op til Byrådet at afveje og beslutte, om Assens Kommune ønsker at benytte de nye muligheder i planloven eller ej.

    • Den turistpolitisk redegørelse i tillægget er mangelfuld, og der gøres brug af antagelser, udokumenterede påstande, misvisende og mangelfulde data samt deciderede usandheder.

      Administrationens bemærkninger: I vejledningen til ”Omplacering og udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen” fra Erhvervsstyrelsen står der, at kommunalbestyrelserne i kommuneplanstrategien skal beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Der kan eksempelvis lægges vægt på et turistmæssigt potentiale i kraft af nærhed til større turismedestinationer, hvor nye attraktive sommerhusområder vil komme til at indgå i et samlet turistopland med anlæg, faciliteter og aktiviteter, der tilsammen kan opfylde moderne turisters behov og ønsker. Det kan være med til at udvikle eksisterende turistdestinationer, der oplever, at udbuddet af feriehuse til udlejning ikke kan dække efterspørgslen.
      Der er ingen specifikke formkrav til, hvordan beskrivelsen skal være, eller hvilke analyser, den skal baseres på. Administrationen har baseret beskrivelsen på de tilgængelige materialer på nuværende tidspunkt, så der er ikke udarbejdet særskilte nye analyser i forbindelse hermed. Der er i stedet taget udgangspunkt i Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017.

    Bestyrelsen for Grundejerforeningen Helnæs Sommerland har ligeledes indsendt et høringssvar (Høringssvar #10), der ikke er for eller imod de to områder, men i stedet en beskrivelse af en række udfordringer, som de gerne vil påpege, hvis der laves en udvidelse af Helnæs Sommerland. De vil blandt andet gerne involveres i planarbejdet og foreslår at der skal arbejdes for, at den nye del bliver integreret i den eksisterende del, og at lokalplanen for det eksisterende sommerland opdateres samtidig med en evt. udvidelse samt at fritidsfaciliteterne forbedres i området, hvis der skal være flere om at dele dem.

    Administrationens bemærkninger: Det er en række betragtninger og forslag i høringssvaret, som kan indgå i det videre planarbejde, hvis området udlægges til sommerhusområde i landsplandirektivet.

    Høringssvar vedr. nyt område til sommerhusgrunde på Helnæs

    Et enkelt høringssvar (Høringssvar #1) er dog en lodsejers ønske om at udlægge nogle af hans arealer på Helnæs til nye sommerhuse i stedet for de to på Helnæs i tillægget. Lodsejeren foreslog, at matrikel 9d og 10c Helnæs By, Helnæs udpeges i stedet for det i tillægget foreslåede område vest for Stranddybet.

    Administrationens bemærkninger: Langt hovedparten af det, lodsejeren ønskede at få udpeget, ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og det kan derfor ikke bruges i denne sammenhæng, selv om det ligger bag eksisterende sommerhusgrunde.

    Den vestlige halvdel af matrikel 10c ligger dog udenfor strandbeskyttelseslinjen og bag det eksisterende sommerhus område. Efter en besigtigelsen sammen med ejer, indstilles den vestlige halvdel af matrikel 10c Helnæs By, Helnæs til at blive medtaget som potentielt sommerhusområde i tillægget. Se kortbilag A for større kort.

    På arealet, der er ca. 0,5 a stort, kan udstykkes 4-6 sommerhuse, og eftersom lodsejer selv har foreslået matriklen, så er der stor sandsynlighed for at et projekt her vil blive realiseret, så snart der er lavet en lokalplan for området.

    Administrationen har anmodet Kystdirektoratet om at reducere strandbeskyttelseslinjen på det lille trekantede areal mellem Strandbakken, Tjørnevænget 9 og det ønskede sommerhusområde, så de 0,06 ha der kan udpeges som en del af sommerhusgrundene i stedet for at ligge tilbage som en lille rest vest for Strandbakken. Kystdirektoratet har meldt tilbage, at der kan være en sagsbehandlingstid på op til 26 uger. 
    Matrikel 10c er omfattet af samme interesser, som de to andre på Helnæs, men arealet er så lille og fungerer næsten som huludfyldning, at det virker meget realiserbart.

    Dette areal kan vejbetjenes fra Tjørnevænget i det eksisterende sommerhusområde, hvor vejen dog er en privat fællesvej, der ejes af grundejerforeningen, så det kan kun ske efter aftale med grundejerforeningen, ligesom der kan indarbejdes en adgang fra Tjørnevænget til Strandbakken, så beboerne ikke går hen over marken bag Tjørnevænget 9-19 for at komme ud til Strandbakken.

    Høringssvar vedr. udlæg ved Aa

    Eneste høringssvar, der ikke vedrører Helnæs, er fra Aa grundejer- og beboerforening, der ligeledes kommer med en beskrivelse af nogle udfordringer, som de gerne vil påpege, hvis der laves en udvidelse med Aa Strand.

    Administrationens bemærkninger: Der er en række betragtninger og forslag i høringssvaret, som kan indgå i det videre planarbejde, hvis området udlægges til sommerhusområde i landsplandirektivet.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Økonomi

    Såfremt de foreslåede områder udlægges til sommerhusområder i et landsplandirektiv, vil der skulle igangsættes konkret planlægning for disse arealer. Medtages områderne i landsplandirektivet, skal der i en konkret sag om udmøntning, tages stilling til hvordan planlægningen af arealerne skal ske, og til fordelingen af udgifter til planlægning mv.  

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at tillæg til Planstrategi 2015 vedtages endeligt, så det kan danne grundlag for, at administrationen inden 15. oktober ansøger om at komme i betragtning til at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med Erhvervsministeriets forventede landsplandirektiv for udviklingsområder samt udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder, med følgende ændring:

    • At den vestlige halvdel af matrikel 10c Helnæs By, Helnæs indarbejdes efter ønske af lodsejeren som et ønsket område til sommerhuse i tillægget.
    • At de to områder på Helnæs (matrikel 36bæ og del af 32s Helnæs By, Helnæs) udgår i det endelige tillæg til Planstrategi 2015.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/5915

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at Lokalplan 1.2-9 for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien med tilhørende stilblade vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

    Beslutningstema

    Forslag til lokalplan for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien har været i offentlig høring.  Der skal nu træffes beslutning om endelig vedtagelse samt, om høringssvarene medfører ændringer af lokalplanen.

    Sagsfremstilling

    I Kommuneplan 2017 er området ved Præstevænget optaget som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Præstevænget rummer som et af de første villakvarterer i Assens by ikke kun en fortælling om områdets egen historie, men en fortælling af betydning for hele Assens bys historie. For at understøtte og fastholde denne historie, har Byrådet besluttet at der skal udarbejdes en lokalplan, der er bevarende og som samtidig tillader området at udvikle sig. På den baggrund samt på anmodning fra Grundejerforeningen Mariendal om at udarbejde en bevarende lokalplan, er forslag til Lokalplan 1.2-9 for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien jf. bilag 1 og tilhørende stilblade jf. bilag 2 udarbejdet. Lokalplanforslaget har med tilhørende stilblade været i høring i perioden fra den 15. juni 2017 til den 21. august 2017.

    Karaktertræk, der er indarbejdet i lokalplanen

    Lokalplanen er udarbejdet for at sikre områdets overordnede træk. Følgende træk er vurderet som væsentlige for en bevaring af kulturmiljøet og er indarbejdet i lokalplanen:

    • Den karakteristiske udstykningsstruktur.
    • Den karakteristiske bebyggelsesstruktur:
      • Meget systematisk placering af bebyggelse i gennemgående facadebyggelinjer
      • Dimensionering af bebyggelse med primært store villaer i 1½ plan på Præstevænget og mindre mere beskedne villaer på Blomstervænget.
    • Bebyggelsens præg af oprindelsen i 1930´ernes stilarter med en enkel arkitektur, hvor alle huse med få undtagelser blev opført i blank mur med røde sten og tage primært som sadeltage med røde sten.
    • Det enkle men dog stemningsfulde kystanlæg med promenade og “strandpark”.

    Lokalplanproces

    Lokalplanforslaget er udarbejdet i dialog med Grundejerforeningen Mariendal og på baggrund af de input borgere i området kom med på en indledende workshop. På workshoppen blev en række kvaliteter fremhævet af beboerne som værende særligt bevaringsværdige:

    • Den særlige udstykningsform med koteletgrunde på Præstevænget, som sikrer havudsigt og strandadgang til flest mulige matrikler.
    • Den visuelle opdeling mellem Præstevængets store arkitekttegnede villaer, Blomstervængets mindre, mere ensartede statslånshuse og Ved Nordstiens mere sommerhusprægede bebyggelse i et begrønnet område.
    • De meget individualistiske bygninger, som dog har en stor arkitektonisk og materialemæssig samhørighed, i kraft af bebyggelser fra henholdsvis 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne.
    • Den enkle, men dog harmoniske og velproportionerede, byggestil.
    • Forbindelsen til og udsigten over havet.

    Beboernes input er efterfølgende blevet omsat i bestemmelser, og grundejerforeningens bestyrelse har haft lokalplanudkastet i for-høring, inden forslaget blev fremlagt til politisk beslutning med derpå følgende offentliggørelse. For-høringen af grundejerforeningen førte til, at forslaget blev tilrettet ud fra deres bemærkninger. Se sagens behandling på Byrådets møde den 31. maj 2017.

    Grundejerforeningen afholdte et møde i høringsperioden, hvor Assens Kommune var deltagende og fortalte om lokalplanforslaget, svarede på spørgsmål samt opfordrede til at indsende høringssvar, hvis der var forhold i lokalplanforslaget, der var uenighed i.

    På grundejerforeningen møde mødet blev også berørt forhold i området, som ikke direkte vedrører lokalplanen. Opfordringen fra administrationen var at inkludere disse forhold i høringssvarene, så der i andet regi ville kunne tages hånd om disse forhold. Dette er baggrunden for, at der i høringssvarene er forhold, som ikke direkte berører lokalplanen.

    Høringssvar

    Der er indkommet 8 høringsvar jf. bilag 3, hvoraf det ene er på vegne af 20 ejendomme på Præstevænget. I flere af høringssvarene er det synspunktet, at lokalplanen er restriktiv, og at den ikke tillader den forskellighed, der er i området. Krav om facademateriale, farver og udformning af byggeri nævnes som forhold, der er restriktive. Samtidig stilles der i nogle af høringssvarene forslag om ændringer af lokalplanen, der omvendt vil føre til en stramning i forhold til lokalplanens nuværende bestemmelser.

    Lokalplanen kan med sine mange bestemmelser virke restriktiv, men som beskrevet i redegørelsen på side 11 er det ikke intentionen at få en stram lokalplan, men alene at der opstilles nogle overordnede rammer for eksisterende og ny bebyggelse, og at de eksisterende stilarter i området fortsat står tydelige frem. Lokalplanen muliggør byggeri inden for en meget bred ramme, og i forhold til høringssvarene er det vigtigt at pointere, at den forskellighed, der er i området, og som i hovedtræk er beskrevet i redegørelsen på side 8, og som er oprindelig, netop muliggøres og sikres. Husene er opført over en længere periode og repræsenterer forskellige stilarter, hvor både pudsede huse, huse i røde sten, i gule sten og træhuse er repræsenterede. De tre veje har hvert sit præg med stor variation, men der er i området og på de enkelte veje nogle karakteristiske træk. Lokalplanen sikrer, at der fortsat vil være en forskellighed samtidig med, at de karakteristiske træk bevares. Lokalplanen sætter nok krav om materialer, stilarter, placering af bebyggelse mv., men dette er alt sammen med udgangspunkt i oprindelighed og i, at det oprindelige kan videreføres, herunder den oprindelige forskellighed.

    Lokalplanen ensretter ikke, men sikrer området mod nyt, ikke-tilpasset byggeri, som

    kan sløre den arkitektoniske og kulturhistoriske identitet samtidig med, at nyt byggeri, der understøtter identiteten i området, kan opføres. Lokalplanen fastsætter også en ramme for bevaringsværdigt og miljøunderstøttende byggeri, hvor det ikke er alt, der er tilladt. Det er en nødvendighed at sætte en ramme og krav i forhold til bevaringsværdigt og miljøunderstøttende byggeri, hvis kulturmiljøet skal sikres jf. Kommuneplan 2017.

    Lokalplanen er udarbejdet, så den er rummelig og muliggør en udvikling, men det har været nødvendigt også at give den et indhold, så den bliver et styringsværktøj i forhold til at bevare værdierne i området, da dette er formålet med lokalplanen. Dette indebærer en udpegning af bevaringsværdige og miljøunderstøttende huse, af krav om facade- og tagmaterialer og af fastsættelsen af en ramme for, hvordan og hvor, der kan bygges i området.

    Høringssvarene er gennemgået og kommenteret i bilag 2, hvor der redegøres uddybende for ændringsforslag på baggrund af de indkomne høringssvar. Det har fra start været et ønske, at lokalplanen skulle udarbejdes i dialog med beboerne i området, hvorfor der er mange af høringssvarene, der har ført til anbefalede ændringer. Afgørende for, om høringssvarene har ført til ændringer er, om kulturmiljøet fortsat vil kunne sikres, eller om ændringerne vil have negative konsekvenser for de bærende værdier. Kun i det første tilfælde har høringssvarene ført til anbefalede ændringer.

    Nedenfor er emnerne i hvert høringssvar kort oplistet, og efterfølgende er de anbefalede ændringer opstillet. I bilag 4 er alle høringssvar kommenteret, og der kan deri læses uddybende om baggrunden for de anbefalede ændringer.

    Høringssvar

    1

    Blomstervænget 19 vedr. indskrænkning af udsigtsmulighed, ændring af byggefelterne på den østlige side af Præstevænget, muligheden i lokalplanen for opsætning af solceller/solpaneler, ønsker mulighed for at forny eksisterende altaner. Stiller fire spørgsmål vedr. solceller, etablering af 1. sal, altan samt parkering.

    2

    Blomstervænget 1B vedr. tagterrasser.

    3

    Præstevænget 24 vedr. placering af nyt søbad og det, at del af grønne areal mod syd er udtaget af lokalplanen.

    4

    Præstevænget 26 vedr. materialevalg og forbud mod etablering af altaner ift. muligheden for havudsigt, at vinkelhuse ikke er nævnt i lokalplanen og om beplantningen på Ved Nordstien. Foreslår at det kun skal være muligt at bygge i en stil, der i forvejen er i området (1930-1960-byggeri), og ønsker forbud mod tids-atypiske bebyggelser.

    5

    Præstevænget 27 vedr. græsarealet mod syd, der ønskes som en del af lokalplanen, bevaring af Rosenstien og Mariendalsstien samt beplantningen imellem samt gennemgangene mellem de to stier, passage mod nord langs stranden samt skiltning ift. hunde i snor.

    6

    Præstevænget 33 vedr. lokalplanens bygningsbevarende formål og udpegningen af Præstevænget 33 som bevaringsværdig.

    7

    Præstevænget 35 vedr. udlægning af offentligt rekreativt område ud for nr. 35 samt udlæg af sti forbi nr. 35.

    8

    20 ejendomme på Præstevænget vedr. generelle betragtninger omkring områdets bevaringsværdi og forslag om genetablering af mere naturligt læ på stranden, formindskede ”måner” på stranden, skyllehaner/brusere, læskur til vinterbadere, faciliteter til børn/unge, etablering af handicaprampe ved vandkanten og stiforløb mod nord. Indsigelse mod det foreslåede farvevalg, krav om facadeudtryk, krav om flade tage som flade, høj rejsning på garager og carporte, højde på hegn, bevaring af oprindelige toiletbygning og udpegning af bevaringsværdige huse. Ønsker ikke brugt ressourcer på en SAVE-registrering.

    På baggrund af høringssvarene foreslås jf. bilag 4 følgende ændringer i lokalplanen:

    A. På baggrund af høringssvar 1 anbefales følgende tekst i lokalplanens redegørelse, side 8, 7. afsnit:

    ”Udstykningen på Blomstervænget er præget af regulære, forholdsvis små matrikler, som modsat Præstevænget kun har lidt, eller slet ingen, havudsigt”

    ændret til

    ”Udstykningen på Blomstervænget er præget af regulære matrikler, hvor en del er smalle, og til forskel fra Præstevænget er der mindre havudsigt”.

    B. På baggrund af høringssvar 1 anbefales en ændring af § 7.15, 7.29 og 7.44, så balkoner, altaner og tagterrasser kan etableres, hvis de er eksisterende og oprindelige. § 7.15, 7.29 og 7.44 anbefales ændret til:

    ”Der må ikke etableres nogen former for balkoner og altaner i tagflader eller på bygninger i øvrigt. Ligeledes må der ikke etableres nogen former for tagterrasser. Hvor huset oprindeligt på opførelsestidspunktet har været med en balkon, altan eller tagterrasser, og ikke er ombygget, kan en ny opsættes, såfremt det er med samme placering og samme dimensionering, materialitet og fremtræden som den oprindelige”.

    C. På baggrund af høringssvar 1 anbefales § 9.2 ændret, så det alene er solcelle- eller solpanelanlæg, der er direkte integrerede i taget, der kan opsættes, og at farve på anlæg i sin helhed skal være som farven på taget. § 9.2 anbefales ændret til:

    ”Solceller, solpaneler eller lignende må ikke opsættes på tag eller gavle/facader på nye/eksisterende boliger. De må heller ikke opsættes på garager, carporte og udhuses tagflader, der er synlige fra offentlig vej. På tagflader på garager, carporte og udhuse, hvor tagfladerne ikke er synlige fra offentlig vej, kan der etableres solceller, solpaneler eller lignende, såfremt det udføres som en integreret del af tagløsningen, og i sin helhed har samme farve som tagmaterialet i øvrigt. Yderligere skal solceller, solpaneler og lignende være antirefleksbehandlede”.

    D. På baggrund af høringssvar 4 anbefales det tydeliggjort, at der fortsat tillades stor forskellighed i byggeriet, hvor dette har været oprindeligt. Det anbefales derfor at tilføje følgende tekst til § 7.17 og 7.31:

    ”Hvor oprindeligt byggeri har været opført med pudsede facader eller facader af træ, kan nyt byggeri dog opføres i samme materiale og farveholdning som oprindeligt”.

    E. På baggrund af høringssvar 5 anbefales det at ændre § 4.2, så det bliver muligt at tilplante nogle af de forbindelsesstier, der er mellem Rosenstien og Marindalstien gennem hybenroserne og som vist på Kortbilag 2. § 4.2 anbefales ændret til:

    ”Eksisterende stier, som vist på kortbilag 2, skal bevares, og der kan etableres nye stier inden for lokalplanområdet. Passagerne gennem beplantningen jf. § 8.3 mellem de to parallelle stier i delområde 2 kan dog tilplantes. Der reserveres areal til sti mod nord som forlængelse af den offentlige sti i delområde 2”.

    F. På baggrund af høringssvar 7 udtages areal ud for Præstevænget 31, 33 og 33 som offentligt rekreativt areal, da det ikke hører til den offentligt ejede matrikel, der udgør den offentlige strand. Kortbilag 2 ændres, så areal vest for Præstevænget 31, 33 og 33 indgår i delområde 1 i stedet.

    G. På baggrund af høringssvar 8 anbefales det at muliggøre byggeri til strandens brug uden for byggefeltet i delområde 2 jf. kortbilag 4. § 6.10 anbefales derfor ændret til:

    ”Ny bebyggelse skal opføres inden for det på kortbilag 4 viste byggefelt. Efter aftale med grundejerforeningen i området kan der dispenseres til byggeri uden for byggefeltet, hvis det er primitivt byggeri til strandens brug som fx læskur til vinterbadere”.

    H. På baggrund af høringssvar 8 anbefales § 7.10, 7.22, 7.37 og 7.48 ændret, så farven ”mørk grøn” ud over hvid, grå, sort eller rødbrun tilføjes som en mulig farve til porte, døre og vinduer. (Se endvidere pkt. K nedenfor).

    I. På baggrund af høringssvar 8 anbefales det at ændre § 7.46, så garager, carporte og udhuse på Præstevænget kun kan udføres med fladt tag, men at der ud fra en vurdering af udsigtsforhold og placering af bebyggelse, kan dispenseres herfra for udhuse. § 7.46 anbefales ændret til:

    ”Garager, carporte og udhuse på Præstevænget skal opføres med fladt tag. På baggrund af en vurdering af oprindelighed, udsigtsforhold og placering kan der gives dispensation til saddeltag på fritliggende udhuse.

    Garager, carporte og udhuse på Blomstervænget og Ved Nordstien skal opføres med fladt tag eller saddeltag.

    Saddeltage skal have en hældning mellem 25o og 50o, og tage skal udføres i samme materiale som hovedhuset eller af sort tagpap med listedækning eller lagt på klink. Garager og udhuse under 20 m2 kan yderligere dækkes med materialer som zink eller kobber”.

    J. På baggrund af høringssvar 8 anbefales § 7.48, ændret, så materialevalg for porte og døre på garager og carporte ud over træ også tillades i bemalet aluminium. (Se endvidere pkt. K nedenfor).

    K. Ud over anbefalede ændringer som følge af høringssvar, har administrationen en anbefalet ændring:

    Lokalplanen fastsætter i § 7.10, 7.22 og 7.37, at døre eller vinduer for beboelsesbygninger kan behandles med klar olie eller lak eller males med en dækkende hvid, grå, sort eller rødbrun. I § 7.48 fastsættes det, at porte, døre og vinduer i garager eller udhuse skal males i dækkende hvid, grå, sort eller okkerfarvet maling eller klar olie eller lak.

    Jf. ovenfor er det på baggrund af høringssvar 8 anbefalet, at tilføje muligheden for mørk grøn. Administrationen anbefaler der ud over, at rødbrun skrives ind i § 7.48, og okkerfarvet skrives ind i §§ 7.10, 7.22 og 7.37. Herved vil det være muligt at vælge ud fra samme farvepalette for alle bygninger. Sidste del af §§ 7.10, 7.22 og 7.37 anbefales ændret til:

    ”Døre og vinduer skal enten behandles med klar olie eller lak eller males med en dækkende hvid, grå, sort, mørk grøn, rødbrun eller okkerfarvet maling”.

           Og § 7.48 anbefales ændret til:

    ”Porte, døre og vinduer til garager eller udhuse skal udføres i træ eller bemalet aluminium, såfremt de i udformning fremstår som af træ, og skal enten behandles med klar olie eller lak eller males med en dækkende hvid, grå, sort, mørk grøn, rødbrun eller okkerfarvet maling”.  

    L. Det anbefales at foretage ændringer i redegørelsen som følge af ovenstående ændringer, samt at der sker redaktionelle ændringer såsom sproglige justeringer og §-henvisninger tilrettes.

    Med ovenstående ændringer er det indstillet, at Lokalplan 1.2-9 for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien vedtages endeligt.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Lokalplan 1.2-9 for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien med tilhørende stilblade vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen, dog ændres formuleringen vedrørende bestemmelserne § 7.15, 7.29 og 7.44 til:

    Hvor der på huset i dag er etableret en lovlig balkon, altan eller tagterrasse, kan en ny opsættes, såfremt det er med samme placering og samme dimensionering, materialitet og fremtræden som den allerede etablerede”.

    Det bemærkes desuden, at sagsfremstillingens punkt F tilrettes således at husnummer-rækken 31, 33 og 33 ændres til 31, 33 og 35. 

    Et flertal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V) og Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O) indstiller endvidere, at formuleringen vedrørende bestemmelsen §6.4 ændres til:

    ”Ny bebyggelse skal udføres som længehuse eller som tilnærmelsesvist kvadratiske huse med et kompakt volumen. Dette gælder ikke fritliggende garager, carporte, udhuse, mv. Længehuse må ikke være kortere end forholdet 3:5 mellem gavl og facade. Kompakte huse må ikke være mere langstrakte end forholdet 7:10 mellem gavl og facade, og må ikke have en dybde større end 10,5 meter. Undtaget er karnapper og lignende”.

    Et mindretal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Charlotte Vincent Petersen (A), Lone Akselsen (A) og Poul Poulsen (B) indstiller, at bestemmelsen §6.4 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/17595

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at det besluttes:

    1. at prioritere støtte til almene boligprojekter med 4 mio. kr. i grundkapital for

    a. 2019 i Tommerup St. under forudsætning af, at der i budgetåret 2019 afsættes 4,5 mio. kr. til infrastruktur i tilknytning til projektet, og

    b. 2020 på Syrenvej i Haarby ved Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB)

    2. og at udvalget vælger om, der i Tommerup st. skal arbejdes videre med

    a. et projekt fra FAB, eller

    b. et projekt fra Tommerup Andelsboligforening,

    3. og om projektet skal udarbejdes

    a. på ejendommen Buchwaldsvej 24 matr. nr. 1aq (scenarie 3), eller

    b. på ejendommen Smedevej 12, matr. nr. 1gæ (scenarie 1).

    4. og at der igangsættes lokalplanlægning for det valgte projekt i Tommerup st.

    Direktøren indstiller særligt for så vidt angår projekt i Tommerup St., at stillingtagen til bevilling på 4,5 mio. kr. i 2019 oversendes til budgetdrøftelser 2018-2021.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning omkring prioritering af almene boligprojekter i Tommerup st. og Haarby i 2019 og 2020. Med hensyn til Tommerup st. skal der desuden vælges projekt og konkret lokalitet samt besluttes at igangsætte udarbejdelse af forslag til lokalplan for projektet.

    Sagsfremstilling

    Der er modtaget ideoplæg til almene boligprojekter i

    • Tommerup st. ved Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) og Tommerup Andelsboligforening
    • Haarby ved Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB)

    Generelt tages der i projekterne i Tommerup st. forbehold for væsentlige ekstraudgifter til fundering, forurening m.v.. Der kan desuden være udgifter til vejareal uden for projektejendommen. Udgifterne forudsættes helt eller delvis modregnet i grundprisen.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte, hvilke projekter, der på baggrund af ideoplæggene, kan arbejdes videre med, med henblik på Byrådets betingede godkendelse af skema A i november 2017.

    Indkomne ideoplæg

    Valg af lokalitet i Tommerup st.

    Der er til byfornyelsesområdet i Tommerup st. mellem Buchwaldsvej og Smedevej modtaget ideoplæg fra Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) og fra Domhusgaarden på vegne af Tommerup Andelsboligforening. Ideoplæggene er vedlagt.

    Det skal besluttes om

    • der skal opføres et alment boligprojekt ved FAB, eller
    • der skal opføres et alment boligprojekt i form af et seniorbofællesskab ved Tommerup Andelsboligforening, og om
    • det valgte almene boligprojekt skal opføres på den nordlige del af ejendommen Buchwaldsvej 24, matr. nr. 1aq ejet af DH Gulve ApS (scenarie 3), eller om
    • det valgte almene boligprojekt skal opføres på den sydøstlige del af ejendommen Smedevej 12, matr. nr. 1gæ ejet af VSM Contractor A/S (scenarie 1).

    Figur 1, Placering af scenarier Tommerup st., Kilde: FAB*

    *Den i figur 1 viste stiplede vejføring er ikke i overensstemmelse med strukturplanen for området, da den går ind over ejendommen Smedevej 15. Ejeren af Smedevej 15 ønsker ikke vejen, hvilket der er taget hensyn til i strukturplanen.

    Vejadgang til scenarie 1 skal enten, som det er illustreret i figur 1, etableres via den sydlige del af ejendommen Smedevej 15 eller nord om Smedevej 15 via VSM Contractor A/Ss areal. Kommunen har ikke drøftet den skitserede vejføring med ejeren af Smedevej 15.

    Ideoplæg til projekter i Tommerup st. ved FAB

    FAB har udarbejdet 3 konkrete forslag/scenarier til bebyggelser á 20 familieboliger på ca. 100 m2 i 1, 1½ og/eller 2 plan placeret på 3 forskellige matrikler. I den vedlagte projektmappe er scenarierne vist og beskrevet.

    FAB mener, at alle scenarier er realiserbare projekter, men scenarie 3 vurderes på det nuværende grundlag at være det mest fordelagtige projekt i forhold til overholdelse af den budgetmæssige ramme, idet udgifter til ekstrafundering formentlig er begrænsede.

    Scenarie 1, Smedevej 12, VSM Contractor A/S

    Bebyggelsen er placeret på VSM Contractor A/S matrikel i den sydlige del af byomdannelsesområdet.

    Vejadgang skal ske via et ubebygget areal på naboens matrikel (Smedevej 15). Alternativt kan vejadgangen etableres via VSM Contractor A/S egen matrikel.

    VSM Contractor A/S har endvidere over for FAB skriftligt tilkendegivet, at man er villig til at frasælge areal til bebyggelsen og efterfølgende vil prøve at finde et andet sted til produktionen og sælge resten af ejendommen til privat boligbyggeri.

    Forudsætninger:

    Jordbundsforhold: Der skal formentlig udføres pælefundering. Udgiften kan løbe op i mellem 1,7 og 2,5 mil. kr. inkl. moms.

    Støj: Det forudsættes, at der ikke skal etableres støjskærm/vold, idet bebyggelsen er beliggende i stor afstand fra jernbanen.

    Infrastruktur: Det vurderes, at der vil være udgifter til vejareal uden for grunden på ca. 220.000 kr. inkl. moms.

    Scenarie 2 og scenarie 2a, Buchwaldsvej 26, DH Gulve ApS

    Bebyggelsen er placeret på DH Gulve ApS matrikel i den centrale del af byomdannelsesområdet.

    Scenarie 2 indeholder2-plans og 1.-plans kædehuse.

    Scenarie 2a indeholder alene 1-plans huse.

    Grundejeren DH Gulve ApS har tilkendegivet, at såfremt der træffes beslutning om at bygge på deres matrikel, vil man igangsætte nedrivning af bygningerne på grundarealet (med forbehold for det præcise omfang af skadelige stoffer, idet udgiften til nedrivning afhænger heraf. Undersøgelser for skadelige stoffer er modtaget den 31. august 2017.)

    Forudsætninger:

    Jordbundsforhold: Der skal formentlig udføres pælefundering. Udgiften kan løbe op i mellem 1,7 og 2,5 mil. kr. inkl. moms.

    Støj: Udgiften til en støjvold mod jernbanen vil formentlig kunne indeholdes inden for den økonomiske ramme.

    Infrastruktur: Det vurderes, at der vil være udgifter til vejareal uden for grunden på ca. 200.000 kr. inkl. moms.

    Scenarie 3, Buchwaldsvej 24, DH Gulve ApS

    Bebyggelsen er placeret på matr. nr. 1aq i den nordlige del af byomdannelsesområdet.

    Grundejeren DH Gulve ApS har tilkendegivet, at såfremt der træffes beslutning om at bygge på deres matrikel, vil man igangsætte nedrivning af bygningerne på grundarealet (med forbehold for det præcise omfang af skadelige stoffer, idet udgiften til nedrivning afhænger heraf. Undersøgelser for skadelige stoffer er modtaget den 31. august 2017.)

    Forudsætninger:

    Jordbundsforhold: Der skal formentligt funderes til ca. 2 meter under terræn. Udgiften til eventuel ekstrafundering kan løbe op ca. 1,0 mil. kr. inkl. moms.

    Støj: Udgiften til en støjvold mod jernbanen vil formentlig kunne indeholdes inden for den økonomiske ramme.

    Infrastruktur: Det vurderes, at der ikke vil være udgifter til vejareal uden for matriklen.

    Ideoplæg til seniorbofælleskab i Tommerup st. ved Tommerup Andelsboligforening

    Tommerup Andelsboligforening byder ind med forslag til opførelse af et seniorbofællesskab på scenarie 1 eller 3.

    I et seniorbofællesskab er det de kommende beboere i tæt samarbejde med boligforening og kommunen, der udarbejder projektet. Man har hver sin bolig (enlige eller par) og et fælleshus, hvor fællesskabet beslutter hvilke aktiviteter, der skal foregå og hvor ofte man mødes.

    I ideoplægget refereres erfaringer fra andre kommuner, hvor der er opført seniorbofællesskaber, er, at de ældre fra lokalområdet som flytter i seniorbofællesskab frigør en anden bolig, og typisk et parcelhus, til nye og yngre familier, der ønsker en større bolig. Dette vil skabe vækst i befolkningen, skoler og institutioner.

    Opstarten af et seniorbofællesskab sker ved, at boligforeningen invitere interesserede til et informationsmøde. De personer som efterfølgende kunne tænke sig at bo i et seniorbofællesskab og være med til at præge deres kommende boliger og området, arbejder så videre med projektet.

    Der vil for et rammebeløb på kr. 40.000.000,- kunne opføres 2.045 m2 boliger eller ca. 20-25 boliger alt efter boligernes størrelse + et fælleshus.

    Samarbejde med privat investor i Scenarie 3, Buchwaldsvej 24, DH Gulve ApS

    I forlængelse af dialogen med DH Gulve ApS har Tommerup Andelsboligforenings administrator Domhusgaarden Ejendomsadministration været i kontakt med en privat investor, som kunne være interesseret i at købe DH Gulve ApS ejendom, hvis der i forbindelse med købet kunne garanteres en kvote til almene boliger.

    De haller som pt. ikke nedrives, vil den private investor kunne udleje til Erhvervsparken TEP, da man i TEP har så godt som alt udlejet. Hallerne vil blive nedrevet, når der vil være grundlag for at få udbygget hele området med boliger.

    Den private investor påtænker, at opføre private udlejningsboliger på området i etaper af 8 -12 boliger, hvor målgruppen primært er børnefamilier - hvilket ikke vil være i konkurrence med et seniorbofællesskab, og derfor give plads til både privat og alment byggeri.

    Administrationens anbefaling i Tommerup st.

    For projekter i Tommerup st. forudsættes lokalplanlægningen at blive afsluttet i 2018.

    Forslaget til lokalplan udarbejdes af projektejeren i dialog med administrationen med udgangspunkt i udviklingen af de konkrete projekter.

    For at fremme byomdannelse, nedrivninger og private investeringer i Tommerup st. vurderer administrationen, at der bør prioriteres et boligprojekt her med henblik på opførelse i 2019. Foretager ejeren af Buchwaldsvej 24 og 26, DH Gulve ApS (scenarie 2 og 3) ikke en nedrivning i 2017, vil der ikke være støttemidler til at gennemføre nedrivningen i de efterfølgende år. Et alment boligprojekt vil altså være en forudsætning for at igangsætte udviklingen af byomdannelsesområdet.

    Det taler for at prioritere et boligprojekt på ejendommen Buchwaldsvej 24/26 (Scenarie 2 eller 3), at det vil fremme nedrivning i området. Projektet forudsætter etablering af støjafskærmning mod banen. Støjafskærmningen vil dog øge kvaliteten af området generelt.

    Det taler for at prioritere et boligprojekt på ejendommen Smedevej 10 (scenarie 1), at den vil øge virksomheden VSM Contractors A/S mulighed for på sigt at flytte ud af området, samtidigt med, at der på kort sigt kan indgås en frivillig aftale om begrænsning af støj fra virksomheden. Der skal dog skabes en vejadgang til boligprojektet evt. via naboejendommen Smedevej 15.

    Med hensyn til støj fra virksomheden VSM Contractors A/S kan støjgrænserne som udgangspunkt overholdes. Det kan dog enten være hensigtsmæssigt, at VSM Contractors A/S frivilligt indgår aftale om at sænke støjen over en årrække, eller gennem planlægningen at hæve støjgrænsen i forhold til de fremtidige boliger under forudsætning af, at virksomheden på sigt frivilligt flytter ud af området.

    Smedevej 10, KRJ Ejendomme ApS

    Kommunen har bevilliget støtte til nedrivning af bygningerne på ejendommen Smedevej 10, som er ejet af KRJ Ejendomme ApS. Nedrivninger skal gennemføres i 2017 for at opnå støtte. Ejeren har oplyst, at han har til hensigt at opføre private udlejningsboliger på sin ejendom.

    Kommunens administration vurderer, at nedrivningen af bygninger på DH Gulve ApS og KRJ Ejendomme ApS ejendomme vil være væsentlig for at fremme rydning, udvikling og forskønnelse af området.

    Ideoplæg til projekt ved Syrenvej, matr. nr. 2fg i Haarby ved FAB

    Figur 2, Placering af projekt ved FAB, Syrenvej i Haarby

    FAB vurderer, at Haarby vil være en interessant by at bosætte sig i for blandt andet børnefamilier, og der vil være en stor efterspørgsel efter almene boliger. FAB oplyser, at såfremt de skal opføre almene boliger i Haarby, vil disse blive boliger i høj kvalitet, og blive arkitektonisk tilpasset til området, og der vil være et specielt fokus på bæredygtighed og miljømæssige tiltag i projektet.

    De ca. 20 boliger tænkes opført i varierende størrelser fra ca. 80 m2 til 115 m2, og derved med varierende huslejer, og henvender sig således til en bred målgruppe.

    FAB har udvalgt 2 mulige byggefelter i Haarby. Første prioritet er det kommunalt ejede byggefelt beliggende ved Syrenvænget i det østlige Haarby. Området er lokalplanlagt.

    Som alternativ byggemulighed foreslås der bygget på ejendommen Møllevej 5, matr. nr. 24a i det nordvestlige Haarby. FAB har på nuværende tidspunkt ikke været i kontakt med den private grundejer, men den oplyste salgspris på 2,5 mil. kr. skønnes at ligge inden for de økonomiske rammer. Et projekt på Møllevej 5 forudsætter, at ejendommen lokalplanlægges.

    Figur 3, Møllevej 5 i Haarby

    FAB har udarbejdet det vedlagte ideoplæg til en bebyggelse placeret på det kommunalt ejede areal ved Syrenvænget.

    FAB mener, at begge placeringer er realiserbare projekter, men en bebyggelse placeret i området ved Syrenvej vurderes på det nuværende grundlag at være det mest fordelagtige projekt.

    Administrationens anbefaling i Haarby

    Syrenvænget i Haarby er lokalplanlagt til tæt-lavt byggeri.

    Såfremt der bevilliges kommunal indskudskapital til et boligprojekt på Syrenvej i Haarby kan dette opføres i 2018, 19 eller 20, da der foreligger en lokalplan.

    Byrådet besluttede i juni 2017 at prioritere puljen for 2018 til et boligprojekt i Aarup. Det er en forudsætning for projekter i 2018, at de er placeret i et område, hvor der foreligger en lokalplan.

    Der er på nuværende tidspunkt modtaget to projekter på henholdsvis Bredgade 62 m.fl. og Cederfeldsgade 2 m.fl.  i Aarup, som er lokalplanlagte ejendomme.

    Administrationen anbefaler dog, at et projekt i Haarby først realiseres i 2020. Dette er begrundet i hensynet om at kunne tilgodese Aarup i 2018, og at fremme udviklingen af byomdannelsesområdet i Tommerup st. Prioritering af Aarup og Tommerup st. vil desuden understøtte udviklingen i ”Byvækstbåndet”, som det er forudsat i Planstrategi 2015. Alternativt skal byrådet i oktober 2017 ved behandlingen af projekter for 2018 beslutte at fremrykke midler fra 2020, så projektet i Haarby kan realiseres i 2018.

    Vurderingsparametre

    I forbindelse med vurderingen af de ansøgte projekter til støtte i 2019 og 2020 skulle der i forlængelse af Byrådets beslutning i juni 2017 lægges vægt på nedenstående vurderingsparametre.

    Vurderingsparametrene er:

    • Arkitektonisk kvalitet.
    • En arkitektonisk og rumlig tilpasning af byggeriet til stedet.
    • Materialevalg, der understøtter arkitekturen.
    • Eventuelle særlige krav i forhold til den konkrete lokalitet eksempelvis med hensyn til miljøforhold og understøttelse af byudvikling og bymæssige kvaliteter.
    • Lave huslejepriser er en prioritet, da kommunen vil kunne tilbyde boliger til borgere i alle samfundslag.
    • Velfærdsteknologi skal være tænkt ind i byggeriet. Her vil det blive prioriteret, at boligforeningerne redegør for, hvilke tanker de har gjort sig på dette område.
    • Kommunens målsætning om en reduktion af CO2 udledning indtænkes.

    Projektet i Tommerup st. forudsættes det som en del af lokalplanlægningen videreudviklet med hensyn til arkitektur, bymæssighed og tilpasning i forhold til strukturplan og området i øvrigt. Som det fremgår af bilagene er FABs ideoplæg beskrevet med hensyn til skitser, referencer og overvejelser i forhold til miljø og bebyggelse.

    Baggrund

    Den 31. august 2016 vedtog Byrådet strategi for alment boligbyggeri i Assens Kommune. Strategien er et redskab til at prioritere fordelingen af kommunens midler til alment boligbyggeri.

    Den 14. december 2016 vedtog Byrådet, at der årligt afsættes en ramme på kr. 4 mio. i 2018, 2019 og 2020 til kommunal grundkapital svarende til mellem 20-25 almene boliger pr. år.

    I marts 2017 drøftede Innovations- og Medborgerskabsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, hvorledes brugen af velfærdsteknologi sikres i forbindelse med alment boligbyggeri.

    Byrådet traf i juni 2017 beslutning om, at der i 2019 og 2020 prioriteres at give støtte til almene boliger i Tommerup st. og Haarby.

    Den videre proces for udvælgelse af projekter til støttet boligbyggeri i 2019 og 2020

    Den af byrådet godkendte proces er som følger:

    Juli-august

    • I august har boligorganisationer afleveret ideoplæg og byggeprogram til projekter.
    • Administrationen har vurderet de indkomne ideoplæg.

    September

    • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter den 11. september, hvilke projekter, der på baggrund af ideoplæggene, kan arbejdes videre med, med henblik på Byrådets betingede godkendelse af skema A i november 2017.
    • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter igangsætning af evt. nødvendig lokalplan.

    September-oktober

    • Boligselskaber udarbejder prissat dispositionsforslag i dialog med Assens Kommune.

    November

    • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller projekter til Byrådets godkendelse med henblik på vedtagelse af nødvendigt plangrundlag i 2018.

    Økonomi

    Der er afsat 4 mio. kr. årligt i hvert af årene 2018, 2019 og 2020 til kommunal grundkapital til opførelse af almene boliger. Grundkapitalen er indtil udgangen af 2018 fastsat til 10 %. Fra 2019 udgør grundkapitalen 14 %, medmindre dette ændres i kommende økonomiaftaler mellem Regeringen og KL. Det betyder med de afsatte midler, at der for projekter godkendt inden udgangen af 2018 vil projektøkonomien være på 40 mio. kr. I projekter godkendt efter 2018 vil projektøkonomien med en kommunal grundkapital på 4 mio. kr. være på 28,5 mio. kr. Projekter skal godkendes umiddelbart i forbindelse med opførelsen.

    FABs projekt i Haarby etableres på matr. nr. 2fg ved Syrenvænget. Matriklen er ejet af kommunen. Kommunens salgspris ekskl. moms på 735.680 kr. kan indgå i den kommunale indskudskapital. Såfremt grundkapitalen forøges med salgsprisen på grunden vil der kunne skabes en projektøkonomi svarende til 33,8 mio. kr.

    Særligt for projektet i Haarby gælder, at det udpegede areal er lokalplanlagt, hvorfor projektet vil kunne gennemføres allerede i 2018 under forudsætning af, at FAB kan prioritere projektet tidsmæssigt. Såfremt dette politisk ønskes vil det kræve en fremrykning af midler afsat til grundkapital fra 2020 til 2018. I givet fald nedskrives anlægsrammen med 4 mio. kr. i 2020.

    Projekt i Tommerup forudsætter en udvikling af byomdannelsesområdet i Tommerup st. Udvikling af området forudsætter, som orienteret om på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 12. juni 2017, en kommunal investering i 2019 på 4,5 mil. kr. Ejer af arealet og boligorganisation har oplyst, at udgiften til støjafskærmning evt kan reduceres væsentligt ved etablering af støjvolde frem for støjskærme. I tilfælde heraf vil også den kommunale udgift blive reduceret.

    Der er ikke afsat midler i budgettet i 2019 til etablering af infrastruktur i byomdannelsesområdet. Det er en forudsætning for endeligt tilsagn om godkendelse af et projekt i Tommerup St., at der er indarbejdet midler i budgettet for 2019. Dette bør indgå i de forestående budgetforhandlinger til budget 2018-2021.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender:

    1. at prioritere støtte til almene boligprojekter med 4 mio. kr. i grundkapital for:

    a. 2019 i Tommerup St. under forudsætning af, at der i budgetåret 2019 afsættes 4,5 mio. kr. til infrastruktur i tilknytning til projektet, og

    b. 2020 på Syrenvej i Haarby ved Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB)

    2. at der i Tommerup st. skal arbejdes videre med

    a. et projekt fra Tommerup Andelsboligforening på ejendommen Buchwaldsvej 24 matr. nr. 1aq (scenarie 3),

    3. at der igangsættes lokalplanlægning for det valgte projekt i Tommerup st.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller særligt for så vidt angår projekt i Tommerup St., at stillingtagen til bevilling på 4,5 mio. kr. i 2019 oversendes til budgetdrøftelser 2018-2021.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/24749

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at:

    • At forslag til Lokalplan nr. 5.2-2 Område til offentligt formål - Glamsbjerg Kirke, og Sognehus, godkendes til offentliggørelse i 4 uger.
    • At beslutningskompetencen vedrørende endelig vedtagelse af lokalplanen delegeres til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, at sende forslag til Lokalplan 5.2-2 i 4 ugersoffentlig høring. Administrationen bemærker, at med den nye Planlov er det muligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om at høringsfristen for et lokalplanforslag er 4 uger i stedet for som hidtil 8 uger.

    Der skal endvidere træffes beslutning om, at beslutningskompetencen vedrørende den endelige godkendelse af lokalplanen delegeres til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Sagsfremstilling

    Forslag til Lokalplan nr. 5.2-2 Område til offentlige formål - Glamsbjerg Kirke og Sognehus er udarbejdet på baggrund af Glamsbjerg Sogns Menighedsråds ønske om, at opføre et sognehus i tilknytning til Glamsbjerg kirke.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har på deres på møde den 7. november 2016 besluttet igangsætningen af udarbejdelsen af lokalplanen for området.

    Kort med områdeafgrænsning og matr. nr. 13au markeret med blå.

    Lokalplanens indhold

    Forslaget til Lokalplan 5.2-2, samler de kirkelige arealer ved Glamsbjerg kirke i én lokalplan.

    Matr.nr 13au Glamsbjerg By, Køng er i dag omfattet af Lokalplan 0.59 og er i denne udlagt til henholdsvis boligformål og offentlige formål såsom udvidelse af kirkegård, parkering og friareal. Denne lokalplanen ændrer den nuværende anvendelse af matr. nr. 13au, som i dag ikke muliggør opførelsen af et sognehus. Arealet er idag ikke bebygget.

    Selve Glamsbjerg Kirke og den gamle kirkegård har hidtil ikke været omfattet af nogen lokalplan.

    Hele lokalplanområdet udlægges kun til offentlige formål, herunder kirkelige funktioner såsom kirke, kirkegård, sognehus og parkering. 

    Administrationen har lagt vægt på, at det kommende sognehus, skal tilpasses sine omgivelser både i form af bebyggelse og beplantning, ligesom der skal anlægges parkeringspladser i forbindelse med sognehuset.

    Derudover fastlægger lokalplanen at matr. nr. 20æ og 37 Glamsbjerg By, Køng der i dag er landzone overføres til byzone med vedtagelsen af denne lokalplan.

    Miljøvurdering

    Det er, vurderet at planlægningen ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, hvorfor der ikke gennemføres en miljøvurdering.

    Der er foretaget en screening efter lov om miljøvurdering og programmer. Konklusionen er på baggrund af screeningen, at lokalplanen ikke vurderes til at have væsentlig indvirkning på miljøet jf. § 3 stk. 2 i lov om miljøvurdering, idet planen alene indeholder mindre ændringer i forhold til den eksisterende lokalplan for området.

    Afgørelsen vil blive offentliggjort sammen med lokalplanforslaget.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At forslag til Lokalplan nr. 5.2-2 Område til offentligt formål - Glamsbjerg Kirke, og Sognehus, godkendes til offentliggørelse i 4 uger.
    • At beslutningskompetencen vedrørende endelig vedtagelse af lokalplanen delegeres til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6486

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • At Lokalplantillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 vedtages endeligt.
    • At nuværende forpagtningsaftale for lokalplanområdet opsiges og råderetten overdrages til Rørup Sogneforening.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 for et boligområde ved Snerlevej i Grønnemose, som udlægger et uudnyttet boligområde til grønt rekreativt område. Ved endelig vedtagelse af lokalplantillægget, overdrages råderetten over dele af lokalplanområdet til Rørup Sogneforening.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune modtog i marts 2016 en ansøgning fra Rørup Sogneforening, omhandlende ophævelse af forpagtningsaftale samt overdragelse og råderet over grønt område i Grønnemose, hvorpå de ønsker at etablere forskellige aktiviteter til glæde for lokalområdet. Grundet fejl i afgrænsning i fremsendt ansøgningsmateriale, fremsendte Rørup Sogneforening på ny en ansøgning i august 2016 om at få råderet over størstedelen af matr. nr. 23p, som vist med rødstiplet linje på kortet herunder.

    Figur 1: Til venstre ses områdeafgrænsningen markeret med rød og området Rørup Sogneforening får råderet over markeret med blå. Til højre ses illustrationsplan over lokalplanområdet.

    Området fremstår i dag som grønt område, som er lokalplanlagt til boliger, men ikke er blevet byggemodnet. Da efterspørgslen på byggegrunde i Grønnemose synes lille og Rørup Sogneforening samtidigt ønsker råderet og anlæggelse af rekreative elementer her, har de fremsendt ansøgning herom. Hertil har administrationen udarbejdet Lokalplantillæg nr. 1 til eksisterede Lokalplan nr. 54, som omdanner det uudnyttede boligområde til grønt område med rekreative aktiviteter. Derudover er området mod vest, ved Rammelokalplan nr. 34, udlagt til boliger og kan ved fremtidig efterspørgsel på boliger tages i brug.

    Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 inddeler området i fire delområder; to til bolig, ét til grønt område til beplantningsbælte og ét til grønt område med mulighed for rekreative funktioner. Inddelingen kan ses på kortet herunder.

    Figur 2: Lokalplanafgrænsning og delområder markeret med rød, området Rørup Sogneforening får råderet over markeret med blå.

    Administrationen anser dette for at være en attraktiv løsning, som er i overensstemmelse med Planstrategi 2015, om at gøre den nordlige del af Assens Kommune mere attraktiv ift. bosætning og bibeholdelse af eksisterende borgere i Grønnemose.

    Høring af Forslag til Tillæg nr. 1

    Byrådet i Assens Kommune vedtog den 28. juni 2017, at sende Tillæg nr. 1 for Lokalplan nr. 54 i 4 ugers høring ved berørte parter. Hertil er der kommet to høringssvar – ét fra Vejdirektoratet og ét fra Thomas Elmelund Rasmussen, Snerlevej 10 som bor indenfor lokalplanområdet (se bilag 2 og 3). Høringssvarene beskriver:

    Vejdirektoratets høringssvar

    Vejdirektoratet har ikke indsigelser imod lokalplanforslaget, men har fremsendt bemærkninger om opmærksomhedspunkter ift. udlæggelse af rekreativt område:

    • Ifølge Vejdirektoratets støjkortlægning fra 2011 er området påvirket af støj fra Motorvej E20 og var den gang på mere end 58db.
    • Etablering af lege- og samlingssteder indenfor delområde IV vil være påvirket af støj som overskrider den vejledende støjgrænse.
    • Ifølge Planloven er det kommunens ansvar at sikre støjhensynet ved støjfølsom anvendelse i støjbelastede områder. Der er i Planloven krav om, at kommunen skal indeholde retningslinjer om støjbelastede områder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre der kan sikres mod støjgener.
    • Hvis et område er støjbelastet, skal lokalplanen fastsætte bestemmelser om støjafskærmning, der sikrer at støjbelastningen ikke overstiger de vejledende støjgrænseværdier.
    • Vejdirektoratet gør opmærksom på, at krav om støjdæmpning ift. motorvej og økonomisk bidrag til etablering af støjskærm er Vejdirektoratet uvedkommende.
    • Vejdirektoratet gør opmærksom på, at senere behov for støjdæmpning ved øget vejstøj pga. fremtidig udvikling ligeledes er Vejdirektoratet uvedkommende.

    De sidste to opmærksomhedspunkter tilføjes i Redegørelsen i Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54.

    Thomas Elmelunds (TE) høringssvar

    Da TE bor indenfor lokalplanområdet, har han bekymringer ift. de kommende aktiviteter, og har fremsendt bemærkninger hertil:

    • Det bekymrer ham, at Assens Kommune ikke fastsætter bestemmelse ift. mulighed for at pålægge Rørup Sogneforening, at delområde IV skal holdes i tilfredsstillende stand. Og hvem har ansvaret, hvis Rørup Sogneforening ikke påtager sig det i fremtiden.
    • Bekymring omkring vejudlægget ved lokalplantillægget.
    • Uforstående for eksisterende grundejerforening pålægges drift og vedligehold af arealer. Disse bør pålægges Rørup Sogneforening.
    • Han mener, at man ikke kan pålægge grundejerforeningen at varetage ansvaret for nye arealer.
    • Bekymring omkring anlæggelse af bålplads ift. hans ventilationssystem og mener denne form for afbrænding er unødvendigt.

    De fremsendte kommentarer medfører ikke ændringer i Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54. TE fremsendte ligeledes bemærkning til forslaget ved første orientering, hvilket medførte ændringer og delområde III blev indlagt som afstandsstykke.

    Konsekvens

    Konsekvensen med vedtagelsen af lokalplanen er, at det grønne rekreative område ikke længere kan udlægges til boligområde. Såfremt man i fremtiden ønsker at udlægge og udstykke området med boliger, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At Lokalplantillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 vedtages endeligt.
    • At nuværende forpagtningsaftale for lokalplanområdet opsiges og råderetten overdrages til Rørup Sogneforening.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/10125

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • at Lokalplan nr. 5-101 for et område til døgninstitution på Herredsbjerg 24 mellem Ebberup og Snave ophæves.

    Beslutningstema

    Der er udarbejdet et forslag til ”Ophævelse af Lokalplan nr. 5-101”, som har været i fire ugers høring. På den baggrund skal det besluttes, om man vil endeligt ophæve lokalplanen for området.

    Sagsfremstilling

    Administrationen er blevet kontaktet af en person, som er interesseret i at købe ejendommen på Herredsbjerg 24, matr. nr. 19a, Dreslette By, Dreslette. Ansøger ønsker at bo med sin familie i stuehuset og udleje værelserne i den bygningen, som tidligere har fungeret som institutionsbygning.

    Figur 1: Herredsbjerg 24 markeret med rød, stuehus markeret med blå og tidligere institutionsbygning markeret med grøn.

    Baggrund for indstilling

    Ejendommen Herredsbjerg 24 er til salg, hvorfor ejendomsmægler har henvendt sig på vegne af ejer for at få ophævet lokalplanen for ejendommen. Ejendommen er ved lokalplan udlagt til institution med dertilhørende bolig, som betyder at man skal drive institution, hvis man bor på adressen. Potentiel køber ønsker at ændre anvendelsen af institutionsbygningen til udlejningsværelser, hvorfor det er nødvendigt at ophæve Lokalplan nr. 5-101. Køber er økonomisk godkendt af banken til at gennemføre køb, hvorfor potentiel køber afventer afgørelse om ophævelse af lokalplanen for Herredsbjerg 24.

    Ophævelse af lokalplanen

    Lokalplan nr. 5-101 omfatter kun Herredsbjerg 24, 5683 Haarby, matr. nr. 19a, Dreslette By, Dreslette, hvorfor en ophævelse af denne, ikke direkte vil påvirke de omkringliggende ejendomme. Lokalplanens principper fastlægger, områdets anvendelse til institutionsformål med tilknyttet bolig, hvorfor man ikke kan bo på adressen uden at drive institution i den dertil indrettede bebyggelse. Man kan ikke dispensere fra lokalplanens principper, hvorfor at den gældende lokalplan skal ophæves, før at ejendommen kan benyttes som ønsket.

    Såfremt man ikke ophæver lokalplanen, kan ejendommen ikke benyttes til andre formål end institution, hvorfor denne fortsat vil blive fastholdt til dette formål.

    Konsekvens ved ophævelse

    Konsekvensen ved at ophæve lokalplanen er, at ejendommen ikke kan benyttes som institution fremadrettet. Ønsker man således i fremtiden at udnytte ejendommen til institution, skal der udarbejdes en ny lokalplan. Dette anser administrationen dog ikke som værende aktuelt, da der ifølge ejendomsmægleren ikke er interesse for dette.

    Ophævelsen vil ligeledes medføre, at ejendommen bliver aktiveret igen, hvorimod den vil stå og forfalde, hvis den ikke benyttes. Der er ligeledes en risiko for, at den kommer til at stå til salg i meget lang tid, hvis lokalplanen ikke ophæves.

    Fremgangsmåde

    Ophævelse af Lokalplan 5-101 har været i 4 ugers høring. Da det er en landzonelokalplan, skal den kun i høring ved lodsejere indenfor lokalplanområdet. Ejerne er derfor blevet hørt, men har ikke indsendt høringssvar.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal derfor tage beslutning om, om man ønsker at ophæve Lokalplane 5-101 endeligt.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • at Lokalplan nr. 5-101 for et område til døgninstitution på Herredsbjerg 24 mellem Ebberup og Snave ophæves.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/23396

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at høringssvar i forhold foroffentlighedsperioden for havvindmølleprojektet Lillebælt Syd godkendes, og at det indsendes under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til høringssvar i forhold foroffentlighedsperioden for havvindmølleprojektet Lillebælt Syd, herunder at høringsvaret indsendes under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.

    Sagsfremstilling

    I juni måned fik Sønderborg Forsyning tilladelse fra Energistyrelsen til at udføre forundersøgelser samt lave miljøkonsekvensvurdering til et projekt i et område mellem Als og Helnæs på Fyn, hvor man ønsker at opstille mellem 20 og 44 vindmøller. Projektet har fået titlen Lillebælt Syd.

    Havvindmøllerne i Lillebælt Syd vil have en samlet installeret effekt på mellem 100-160 MW. Det giver mulighed for at opstille alle størrelser af vindmøller - fra 2,2 MW til de helt store 8 MW vindmøller. Sidstnævnte i en højde på op til 250 meter til øverste vingespids.

    I perioden frem til 10. september 2017, afholder Sønderborg Forsyning foroffentlighedshøring for projektet Havvindmøllepark Lillebælt Syd (HLS). Der er afholdt to borgermøder, hvoraf det ene blev holdt i Thorøhuse Forsamlingshus den 29. august 2017. Her havde interesserede og berørte borgere i den fynske del af området mulighed for at få indblik i projektet og stille spørgsmål og komme med ideer til emner, der skal belyses i en miljøkonsekvensvurdering.

    Miljøkonsekvensvurderingen skal være afsluttet senest 15. december 2018, hvorefter Energistyrelsen påbegynder myndighedsbehandling af projektet. Både i løbet af 2018 og 2019 vil der være høringer i forhold til projektets konkretisering. En eventuel godkendelse og etableringstilladelse vil først ske i løbet af andet halvår 2020.

    Der kan læses mere om projektet på hjemmesiden www.lillebaeltsyd.dk. Her ses bl.a. også dokumenter om projektet, herunder præsentationerne fra borgermødet den 29. august 2017.

    Høringssvar

    Det anbefales, at Assens Kommune indgiver høringssvar som led i foroffentlighedsperioden. Dette for at gøre opmærksom på emner, som på forhånd må forudses at være af interesse for Assens Kommune og dens borgere.

    Der er udarbejdet et udkast til høringssvar, som forelægges til godkendelse. Høringssvaret anbefaler, at medtage to forhold i forundersøgelserne, ud over de andre emner, der indgår i forundersøgelserne. Det drejer sig om følgende forhold:

    Natura 2000: Det anbefales, at der også vurderes på Lillebælt-området, idet Natura 2000-området også er fuglebeskyttelsesområde med i alt 15 fuglearter på udpegningsgrundlaget.

    Støj: Det anbefales, at der i VVM-arbejdet laves en vurdering af, og gerne støjkort, der viser støjudbredelsen både ved de krævede 6 hhv. 8 m/s, men også ved udvalgte lavere vindhastigheder, hvor vindstøj ikke er markant, men hvor møllerne vil være i drift. Det anbefales endvidere, at støjudbredelseskort både udarbejdes for støj, lavfrekvent støj og vibrationer. 

    Høringssvaret forholder sig derudover ikke til projektet Lillebælt Syd, idet det konstateres, at Assens Kommune endnu ikke har politisk behandlet projektet, men at det vil ske i forbindelse med de høringsfaser, der kommer senere i projektforløbet.

    Høringssvaret indsendes til Sønderborg Forsyning umiddelbart inden behandlingen i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, og betinges af, at høringssvaret godkendes af Byrådet.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at høringssvar i forhold til foroffentlighedsperioden for havvindmølleprojektet Lillebælt Syd godkendes med bemærkning om, at den visuelle påvirkning set fra Helnæs ligeledes undersøges, og at det indsendes under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.


    Et flertal bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V), og Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O) indstiller, at det i høringssvaret tydeliggøres, at Assens Kommune som udgangspunkt ikke kan støtte projektet.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/13574

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen vedrørende bevilling til Campus Glamsbjerg tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget som efterretningssag.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med budgetaftalen for 2017 blev der afsat 200.000 kroner til gennemførelse af et skitseprojekt for udvikling af et Campus i Glamsbjerg. Som indgangsvinkel til Assens Kommunes deltagelse i projektet, afholdt formanden for EBU, sammen med repræsentanter fra administrationen, et møde med Foreningen Glamsbjerg den 28. marts 2017.

    I den efterfølgende periode har administrationen afholdt flere møder med Foreningen Glamsbjerg, ligesom administrationen har spillet ind med ideer til foreningen Glamsbjergs videre proces omkring udvikling af Campus-området.

    Samtidig har Foreningen Glamsbjerg i samarbejde med Ungerådet i Assens Kommune gennemført en undersøgelse blandt samtlige uddannelsesinstitutioner i Glamsbjerg, hvor respondenterne er kommet med ideer til indhold mm. i en kommende Campus. Desuden har repræsentanter fra Foreningen Glamsbjerg været på inspirationsbesøg i Aabenraa og Sønderborg Kommuner, ligesom en repræsentant fra DGI har holdt oplæg i Glamsbjerg.

    Foreningen Glamsbjerg er nu klar til næste skridt, der starter med afholdelse af et åbent borgermøde/informationsmøde den 5. oktober 2017 i Glamsbjerg. Her vil der være oplæg fra blandt andet Aabenraa Kommune og Foreningen Glamsbjerg. (Program vedhæftet som Bilag 1)

    Bevillingen på 200.000 kroner fra Assens Kommunes Budget 2017 er, og vil blive, brugt på processen omkring udvikling af ideen om et Campus, fremtidige events mm. (Se Bilag 2)

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    Der er afsat 200.000 kroner i budget 2017 under det samlede budget til Byudvikling.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen vedrørende bevilling til Campus Glamsbjerg til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. Kulturmiljøer i Kommuneplan 2017
      Som udmøntning af implementeringen af 32 kulturmiljøer i Kommuneplan 2017 er der igangsat en proces for konkretisering af, hvordan kulturmiljøerne sikres bedst muligt. Der arbejdes foreløbig med en proces i fire trin, hvor trin 1 bliver at få skabt et overblik over, hvilket virkemiddel, der for hver af de 32 kulturmiljøer, skal bringes i anvendelse, for at kulturmiljøets værdier sikres. Virkemidler kan fx være en lokalplan, præcise retningslinjer eller en plejeplan. Den økonomiske konsekvens af udmøntningen vurderes ligeledes. I trin 1 indhentes der endvidere pris på og udarbejdes en rammelokalplan for den gamle del af Assens by. Et forslag til en rammelokalplan skal være offentliggjort senest den 29. juni 2018, da der den 29. juni 2017 er nedlagt et § 14-forbud.

    I trin 2 arbejdes der med lokalplaner for de kulturmiljøer, der er mest under pres, herunder Assens midtby og Nygade/Baronvej. I trin 3 og 4 arbejdes der med hhv. retningslinjer som administrationsgrundlag forud for lokalplaner og med udarbejdelse af øvrige virkemidler, herunder lokalplaner for de resterende kulturmiljøer, der vurderes at skulle sikres med en lokalplan. En mere detaljeret sag forventes dagsordenssat til oktober.

    1. Orientering vedrørende passive i kontanthjælpssystemet.

    Vedlagt brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og oversigt over passive i kontanthjælpssystemet samt fakta om lovgivningen.

    1. Ankestatistik 2. kvartal 2017 – se bilag.

    2. Svar fra ejerne af Plum-området:
      Ejerne konkludere at de ikke har mulighed for at fremlægge et projekt, der både indeholder og opretholder kulturarven og som er økonomisk realistisk jf. byrådets beslutning den 28 juni 2017. Det kan kun lade sig gøre, hvis byggeriet tjener et alment eller ideelt formål, hvortil det er muligt at finde fondsmidler. De vil gerne samarbejde om et sådan projekt hvis kommunen vil deltage ellers er ønsket at nedrive bygningerne og opføre billigst mulig byggeri som de forventer er salgsbart.

    3. Udmeldingsbrev om ministerens beskæftigelsespolitiske mål

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Orienteringen taget til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Intet.