icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 12. juni 2017 kl. 09:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Leif Wilson Laustsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Dagsordenen godkendt.

  • Sagsid.: 16/15584

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender og anbefaler til vedtagelse i Byrådet:

    • Ny Erhvervs- og Vækstpolitik for Assens Kommune – ”Vækst i fællesskab”.
    • At der til budgetforhandlingerne 2017 udarbejdes en ønskeblok til implementering af Erhvervs- og Vækstpolitikken på 1-2 mio. kr. pr. år i perioden 2018-2021.

    Beslutningstema

    Godkendelse af ny Erhvervs- og Vækstpolitik for Assens Kommune samt, at der udarbejdes en ønskeblok til implementering af Erhvervs- og Vækstpolitikken på 1-2 mio. kr. pr. år i perioden 2018-2021.

    Sagsfremstilling

    I august 2016 besluttede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at der skulle udarbejdes en ny Erhvervs- og Vækstpolitik for Assens Kommune.

    I november inviterede udvalget derfor hele Byrådet ind til en temadrøftelse om mål og ambitionsniveau for politik. På dette møde blev der bl.a. præsenteret en Erhvervsprofil for Assens Kommune (udarbejdet af Konsulent Eskild Hansen, Strategibureau EHSB) samt DI’s Erhvervsklima analyse for 2016. Begge disse analyser har dannet baggrund for det videre arbejde. 

    Der blev i december 2016/januar 2017 nedsat en Erhvervs Task Force med 11 erhvervsledere fra det lokale erhvervsliv i Assens Kommune. Task Forcen fik til opgave, at udarbejde et Handlingskatalog med 3-5 strategiske initiativer, som kan medvirke til at skabe 300 private jobs inden 2020. Som kick start til Task Forcens arbejde blev der i januar 2017 afholdt en Erhvervskonference på Centrovice, hvor mange lokale virksomheder deltog. Task Forcen fik her en lang række forslag med fra erhvervslivet, som de siden har arbejdet videre med hen over fire møder.

    Task Forcens arbejde har resulteret i et Handlingskatalog, hvori de anbefaler fire indsatser indenfor tre overordnede strategispor omhandlende henholdsvis Assens Kommunes omdømme, arbejdskraft og erhvervsstruktur. Handlingskataloget blev afleveret til Byrådet ved et arrangement hos virksomheden Scankab Cables den 20. april. Forslagene fra handlingskataloget er indarbejdet i Erhvervs- og Vækstpolitikken. (Handlingskataloget er vedlagt som bilag).

    Udvalget drøftede indhold i ny Erhvervs- og Vækstpolitik for Assens Kommune den 15. maj 2017 – herunder visionsteksten, de politiske mål samt den økonomisk ramme for implementering af indsatserne i politikken.  På baggrund af udvalgets drøftelser er Erhvervs- og Vækstpolitik for Assens Kommune – ”Vækst i fællesskab”, blevet udarbejdet. (Erhvervs- og vækstpolitikken er vedlagt som bilag).

    Indholdet i Erhvervs- og Vækstpolitikken

    Erhvervs- og Vækstpolitikken ”Vækst i fællesskab” har en struktur som vist i figuren nedenfor og er vedlagt som bilag. 

    Politikken indeholder en Vision, som understøttes af politiske mål, der er vigtige indikatorer for, om vi er på rette vej. Den omsættes til en vækststrategi, der skal indfri de politiske ambitioner og udnytte potentialet for vækst via indsatser og konkrete handlinger under fem strategiske søjler:

      • Branding – Vi taler Assens Kommune op som erhvervsområde.

      • Arbejdskraft – Vi tiltrækker den nødvendige arbejdskraft.

      • Kommunal Erhvervsservice - Vi gør vores ypperste for at gøre det nemt og attraktivt at drive virksomhed. 

      • Virksomhedsudvikling- Vi sikrer veletablerede virksomheders vækstpotentiale og styrker udvikling og overlevelse blandt nyetablerede virksomheder.

      • Infrastruktur - Vi sikrer den digitale og fysiske infrastruktur.

    Der er placeret elleve indsatser under de fem søjler, som er uddybende beskrevet i Erhvervs- og Vækstpolitikken:

    #1 - Imageløft og mere moderne profil (Anbefalet af Task Force)
    #2 - Markedsføring med fokus på yngre / højtuddannede (Anbefalet af Task Force)
    #3 - Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling  med fokus på faglærte/ufaglærte (Anbefalet af Task Force)
    #4 - Iværksætteri og kompetencedeling i regionale klynger og lokale virksomhedsnetværk (Anbefalet af Task Force)
    #5 - Én indgang til kommunen via ”Erhvervskontakten”
    #6 - Velholdte erhvervsarealer med tydelig profil
    #7 - Lokale leverandører kan give tilbud på kommunale udbud
    #8 - Sikre veletablerede virksomheders vækstpotentiale
    #9 - Sikre digital infrastruktur
    #10 - Sikre sammenhængende og fysisk infrastruktur
    #11 - Sikre tilstrækkelig kapacitet for spildevandsrensning

    For hvert af disse indsatsområder er der i politikken peget på en lang række konkrete muligheder og handlinger, som kan indfri de politiske ambitioner og udnytte potentialet for vækst.   

    I forhold til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets drøftelse på maj mødet, bedes udvalget tage stilling til følgende punkter:

    • Forslag til Erhvervs- og Vækstpolitikken 2017-2020: ”Vækst i fællesskab” og herunder særligt forholde sig til:  

      • Visionen:

    o Version A: ”Assens Kommune fører en aktiv erhvervspolitik og er kendt for sit stærke samarbejde med det lokale erhvervsliv” (indgår i vedlagte bilag).

    o Version B: ” Assens Kommune fører en aktiv erhvervspolitik og er kendt for sit stærke samarbejde med det lokale erhvervsliv og med uddannelsesinstitutioner”. (Forslag jf. EBU 15. maj)

      • De erhvervspolitiske mål:

    o Jobskabelse i form af 300 nye jobs i det private erhvervsliv, så der bliver 10.000 jobs i den private sektor i Assens Kommune (godkendt af EBU 15. maj)

    o Erhvervsvenlighed, der afspejles i en Top 25 placering i DI’s årlige analyse ”Lokalt Erhvervsklima” (godkendt af EBU 15. maj)

    o De to politiske mål forfølges under hensyntagen til en bæredygtig udvikling af vores erhvervsliv, der tager hensyn til klima, miljø og social ansvarlighed. (Nyt forslag jf. EBU 15. maj).

    • Fastsættelse af økonomisk ramme til implementering af politikken, som kan indgå som ønskeblok i forbindelse med budgetforhandlingerne 2017. På udvalgsmødet den 15. maj 2017 blev det tilkendegivet, at der bør afsættes 1-2 mio. kr. pr. år i perioden 2018-2021 til implementering af indsatserne.

    Der vil inden byrådsbehandlingen den 28. juni 2017 blive foretaget layoutmæssige ændringer – bl.a. med nye foto.

    Økonomi

    Der er ikke i budgettet for 2017 og ej heller i overslagsårene afsat selvstændige midler til realisering af Erhvervs- og Vækstpolitikken. Der udarbejdes en ønskeblok til budgetforhandlingerne 2017 i henhold til udvalgets beslutning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At ny Erhvervs- og Vækstpolitik for Assens Kommune – ”Vækst i fællesskab” godkendes, med bemærkning om,
      • at visionens version B anbefales, og at ”det lokale erhvervsliv” udvides med ”arbejdsmarkedets parter” og herefter lyder således: Assens Kommune fører en aktiv erhvervspolitik og er kendt for sit stærke samarbejde med det lokale erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner.
    • at udformningen af en økonomisk blok på 1-2 mio. kr. pr. år i perioden 2018-2021 til implementering af Erhvervs- og Vækstpolitikken, drøftes på det kommende budgetseminar den 22. juni.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/1173

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen i antal langtidsledige i Assens Kommune.

    Sagsfremstilling

    På udvalgets møde 13. marts 2017 behandlede udvalget resultatrevision for Beskæftigelsesplan 2016. Resultatrevision viste, at der var en stigning i antallet af langtidsledige fra oktober 2016 til november 2016.  På denne baggrund ønskede udvalget ”at der særligt følges op på det stigende antal langtidsledige”

    Langtidsledighed defineres, som dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt ledige på ydelser efter opbrugt dagpengeret, der har været ledige i 80% af tiden indenfor de seneste 52 uger på trækningstidspunktet (jobindsats.dk).

    Tabellen nedenfor viser, at antallet af langtidsledige i Assens Kommune er fortsat med at stige til og med januar 2017, således at der har været en stigning på 61 borgere (fuldtidspersoner) fra oktober 2016-februar 2017. Denne stigning er i modstrid med udviklingen på landsplan, hvor der er et generelt fald i langtidsledigheden. Udviklingen er dog vendt i februar og marts 2017.

    Kilde: Jobindsats.dk

    Langtidsledighedsmålet udarbejdes af STAR, hvorfor administrationen ikke har adgang til, at undersøge de bagvedliggende cpr-nr. Ikke desto mindre er det forsøgt at undersøge en række årsager, der kan forklare hvorfor langtidsledighedsmålet viser en stigning i antal langtidsledige i Assens Kommune:

    • Den negative udvikling genfindes ikke indenfor de enkelte ydelsesområder. På dagpengeområdet har der været et lille fald i antallet af borgere med over 1 års ledighed. Ligeledes har der været et fald i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere med en ledighed på over 1 år. Antallet af borgere på ydelser efter opbrugt dagpengeret samt åbenlyst uddannelsesparate unge har været konstant i perioden.
    • På integrationsområdet har der siden sommeren 2016 været en proces, hvor borgerne er blevet opmatchet fra aktivitetsparate til jobparate. De integrationsborgere, der har været ledige i 80% af tiden indenfor det seneste år er dermed blevet omfattet af langtidsledighedsmålet i det øjeblik de bliver opmatchet. Denne opmatchingsproces bidrager dermed formentlig til udviklingen i langtidsmålet.
    • Derudover kan overgangen til nyt fagsystem også have en vis forklaringskraft. Den største stigning i antallet af langtidsledige er fra oktober til november 2016 – samme periode som Jobcentret overgik til nyt fagsystem.  Overgangen blotlagde en række hidtil ukendte fejlregistreringer i det tidligere fagsystem, som kan have påvirket varighedsbilledet. Bl.a. er der en del ydelsessager, som er blevet lukkede (borgeren er afmeldt ydelsen), men hvor det tidligere fagsystem ikke har meldt dette videre ind til Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Disse sager tæller dermed fortsat som aktive og kan således påvirke målet vedr. langtidsledighed. Administrationen arbejder aktuelt på at klarlægge omfanget af denne fejl samt udbedre den.

    Det forventes, at antallet af langtidsledige vil fortsætte med at falde de næste måneder. Administrationen vil følge dette tæt.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    Budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • Sagsid.: 17/9760

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om status vedr. kontanthjælpsloftet for maj 2017.

    Sagsfremstilling

    KL har udtrukket statistik vedr. kontanthjælpsloftet i Assens Kommune. Data er fra 1. maj 2017 og omfatter både kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere.

    Data er gengivet i tabeller i bilaget.

    Assens Kommune har stort fokus på, at hjælpe borgere, der bliver berørte af kontanthjælpsloftet og som følge heraf får en samlet lavere offentlig ydelse.

    Disse borgere modtager, ligesom alle andre borgere på offentlig forsørgelsesydelse,

    en indsats med henblik på at hjælpe dem i job eller uddannelse – herunder råd og vejledning om jobsøgning og uddannelsesmuligheder, tilbud om eksempelvis virksomhedspraktik, uddannelsesløft eller cv-kursus, hvis det er det der vurderes at være behov for.

    For borgere der bliver berørte at kontanthjælpsloftet er småjobs desuden en rigtig god mulighed. Arbejde i få timer ugentligt bliver modregnet i forsørgelsesydelsen, hvorved det samlede beløb borgerne modtager fra det offentlige falder.

    Jobcentret og Ydelseskontoret vejleder i fællesskab borgerne om muligheden med småjobs og hvor mange timer borgerne skal arbejde for at komme under loftet.

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i maj 2017 offentliggjort en analyse af flyttemønstret blandt borgere i kontanthjælpssystemet pba. data fra 4. kvartal 2016 med henblik på at undersøge om der er flere borgere der ikke har råd til at blive boende i deres bolig efter indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen.

    Analysen viser, at der ikke har været en stigning i flytninger blandt ydelsesmodtagere omfattet af kontanthjælpssystemet i 4. kvt. 2016 ift. 2015 og 2014.

    Endvidere viser analysen, at ydelsesmodtagere, der er berørt af loftet eller 225-timersregel, flyttede mindre end den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere i 4. kvt. 2016.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    Budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhverv- og Beskæftigelsesudvalget.

    Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-06-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/8149

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Opsamling på temamøde.

    Sagsfremstilling

    3. april 2017 afholdte Børne- og Uddannelsesudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget et fælles temamøde. Formålet med mødet var, at drøfte opgaver de 2 udvalg er fælles om.

    Fokus for mødet var:

    • Drøftelse af hvordan man politisk understøtter, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhederne i kommunen, og
    • Drøftelse af hvordan man politisk understøtter, at ledige – herunder ledige længere fra arbejdsmarkedet – kommer ind på arbejdsmarkedet.

    Niels Kristoffersen fra konsulenthuset Mploy faciliterede temamødet, som bestod af en blanding af oplæg og borddrøftelser.

    Hovedpointer fra borddrøftelserne:

    • Der var generel enighed om, at der ikke er behov for nye politiske mål og strategier – fokus på de mål og strategier der allerede er iværksat med budget 2016 og 2017 og følge hvordan de udfolder sig. Dog kan der være behov for nye initiativer til at understøtte målene og strategierne - fx:
      • Yderligere styrket virksomhedssamarbejde
      • Fokus på at flere unge tager en erhvervsskoleuddannelse
    • Der skal være fokus på at opkvalificere beskæftigede ufaglærte, så der bliver skabt plads til (udsatte) ledige på det laveste kompetencetrin i virksomhederne.
    • Assens Kommune skal, som en af kommunens store arbejdspladser, tage ansvar i at få udsatte ledige i job – fx i småjobs på kommunes egne arbejdspladser og gennem et styrket CSR-samarbejde med private virksomheder.

    Drøftelserne på temamødet vil indgå i arbejdet med Beskæftigelsesplan 2018. Det forventes af ministermålene vil blive fremsendt i løbet af juni 2017.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 12-06-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/6540

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at udvalget godkender forslaget til uddybende tekst.

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget har med afsæt i de øvrige udvalgs forslag vedtaget syv temaer for borgermødet i september. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal nu godkende en undertekst, der uddyber, skærper og motiverer temaet om:

    Flere jobs i Assens Kommune – med udgangspunkt i anbefalingerne fra Task Force.

    Sagsfremstilling

    I maj har alle udvalg peget på en række forslag til borgermødet i september. Udvalgene har indstillet følgende temaer:

    Børne- og Uddannelsesudvalget

    1. Unge, Ungdomsuddannelse og Arbejdsmarked

    Social- og Sundhedsudvalget

    2. Assens Kommune som demensvenligt samfund og fremtidens boformer for ældre og handicappede

    Kultur- og Fritidsudvalget

    3. Hvordan skal kultur- og fritidstilbud prioriteres, så de giver størst gavn for nuværende og kommende borgere i Assens Kommune?

    4. Hvad er Assens Kommunes vigtigste kulturelle fyrtårne, og hvordan kan de udvikles?

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget

    5. Hvordan der kan arbejdes med at styrke det gode naboskab i lokalområderne, så medborgere i højere grad bruger og hjælper hinanden.

    Miljø- og Teknikudvalget

    6. Hvordan kan naturen og adgangen til den fremme bosætning i Assens Kommune?

    7. Hvordan skal der arbejdes med energi og klima i Assens Kommune?

    8. Hvordan skal cykelstier og cykelruter prioriteres i de kommende 10 år i Assens Kommune?

    Økonomiudvalget

    9. Hvor er Assens Kommune i 2025 – og hvordan involveres borgerne bedst i udviklingen af kommunen?

    Med afsæt i udvalgenes forslag har Økonomiudvalget vedtaget følgende temaer til workshops på årets budgetborgermøde:

    a) Unge og ungdomsuddannelse

    b) Assens Kommune som demensvenligt samfund og fremtidens boformer for ældre og handicappede

    c) Hvordan skal kultur- og fritidstilbud prioriteres, så de giver størst gavn for nuværende og kommende borgere i Assens Kommune? Skal de vigtigste kulturelle fyrtårne i den forbindelse prioriteres og udvikles? (kombination af pkt 3 og 4)

    d) Hvordan kan der arbejdes med at styrke det gode naboskab i lokalområderne, så medborgerne i højere grad bruger og hjælper hinanden og hvordan involveres borgerne i kommunens udvikling? (kombination af pkt. 5 og 9)

    e) Hvordan kan naturen og adgangen til den samt cykelstier og -ruter fremme bosætning i Assens Kommune? Skal natur og cykelstier prioriteres? (kombination af pkt 6 og 8)

    f) Flere jobs i Assens Kommune – med udgangspunkt i anbefalingerne fra Task Force

    Næste skridt er nu, at udvalget skal godkende en uddybende programtekst, der skærper og motiverer temaet:

    Flere jobs i Assens Kommune – med udgangspunkt i anbefalingerne fra Task Force

    Administrationen foreslår følgende tekst:

    I Assens Kommune har vi vilje til vækst! Fordi vækst og udvik­ling er forudsætningerne for, at vi fastholder den gode service over for vores borgere – og samtidig skaber det nødvendige rum til forbedringer og nye investeringer.

    Et driftigt erhvervs­liv er nøglen til det. Derfor fører Assens Kommune en aktiv erhvervspolitik, hvor målet er 300 nye jobs i det private erhvervsliv i 2020.

    I Byrådets nye Erhvervs- og Vækstpolitik sætter vi fokus på at fortælle historien om en driftig erhvervskommune, at få flere til faglærte og højtuddannede til stillinger i erhvervslivet, at fortsætte den erhvervsvenlige kommunale service og at fremme virksomhedsudviklingen.

    Kom og deltag i debatten om hvordan Assens Kommune bedst når sine mål om mindst 300 flere jobs i 2020.

    Når vi har de uddybende tekster fra alle udvalg, vil teksterne – af hensyn til form og omfang – muligvis bliver justeret.

    I forhold til det videre forløb frem mod borgermødet er det vigtigt, at være opmærksomme på, at borgerne skal vælge og prioritere workshop, når de melder sig til mødet. Derfor er det borgernes tilmeldinger, der afgør hvilke workshops, der gennemføres. Først når vi kender tilmeldingerne fordeler vi politikerne på workshoppen.

    Som noget nyt vil der på borgermødet i år være et nyt programpunkt, hvor der på fem minutter gives en kort mundtlig intro til kommunens overordnede økonomi.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender forslaget til uddybende tekst.

  • Sagsid.: 17/1771

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller:

    • at der, på baggrund af strategien for almen boligbyggeri i Assens Kommune, træffes beslutning omkring geografisk placering af alment boligbyggeri for perioden 2018, 2019 og 2020.
    • at kravet om, at projekt til støtte i 2018 skal påbegyndes i 2018, og derfor ikke skal udløse behov for ny lokalplan, godkendes
    • at de udarbejdede vurderingsparametre til nyt alment boligbyggeri godkendes.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning omkring den geografiske placering af alment boligbyggeri samt godkende de opstillede vurderingsparametre.

    Der ud over skal det godkendes, at det for projekter, der opnår støtte i 2018 er krav om, at de skal påbegyndes i 2018 og derfor ikke udløse behov for ny lokalplan.

    Sagsfremstilling

    Den 31. august 2016 vedtog Byrådet strategi for alment boligbyggeri i Assens Kommune. Strategien har til formål at være et redskab til at prioriterer fordelingen af kommunens midler til alment boligbyggeri.

    Den 14. december 2016 vedtog Byrådet, at der årligt afsættes kr. 4 mio. i hvert af årene 2018, 2019 og 2020 til kommunal grundkapital ved opførelse af almene boliger.

    I marts 2017 drøftede Innovations- og Medborgerskabsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, hvorledes brugen af velfærdsteknologi sikres i forbindelse med alment boligbyggeri.

    På baggrund heraf har administrationen henvendt sig til de almene boligorganisationer samt lokalråd med henblik på at få et indblik i, hvorledes behovet for alment boligbyggeri er i Assens Kommune.

    Statistik indhentet fra landsbyggefonden viser, at primo marts 2017 var der 7 ledige almene boliglejemål i Assens Kommune. Tilbagemeldingerne fra lokalrådene har vist, at interessen særligt retter sig mod Aarup, Tommerup, Haarby, Glamsbjerg og Vissenbjerg. Tilbagemeldinger fra boligforeningerne har vist, at byer som Tommerup, Glamsbjerg og Aarup er interessante i forhold til opførsel af alment boligbyggeri. Enkelte boligorganisationer har på nuværende tidspunkt konkrete planer og skitser.

    Der er vedtaget en ramme på kr. 4 mio. årligt i 2018, 2019 og 2020 til kommunal grundkapital ved opførsel af almene boliger. Det vurderes, at det årligt ville kunne give kommunal grundkapital til mellem 20-25 boliger (dette er et skøn, vurderet af de almene boligorganisationer)

    Byrådet har i forbindelse med Budget 2017-2020 afsat 35 mio. kr. over budgetperioden til jordkøb og byggemodning med det formål at skabe grundlaget for at tiltrække nye borgere til kommunen.

    Med en kommunal grundkapital på kr. 4 mio. årligt er det muligt at prioritere ét projekt om året i perioden 2018-2020 eller at anvende de tre gange kr. 4 mio. årligt på ét stort projekt i stedet.

    Administrationen har udarbejdet en oversigt over de indkomne områder og områdernes nuværende planmæssige forhold. Der skal på baggrund af de planmæssige forhold træffes beslutning om, hvilke områder der skal udvælges. De indkomne områder er skitseret i vedlagte bilag.

    Der er flere måder, hvorpå de kr. 12 mio. kan fordeles ud over 2018, 2019 og 2020.

    Administrationens anbefaling:

    Byrådet vedtog den 27. april 2016 planstrategi 2015, med det formål at skabe vækst i Assens Kommune. Med en målsætning om årligt at tiltrække 100 borgere samt sælge 40 byggegrunde, giver dette mulighed for at udvikle især Byvækstbåndet. Dette skyldes at vi her oplever den største efterspørgsel grundet den lette adgang til motorvejen og Odense og trekandsområdet. Byvækstbåndet er prioriteret højt, hvor Byrådet herunder har truffet beslutning om opkøb af jord til kommunale udstykninger i bla. Aarup, Brylle og Tommerup.

    Nybyggeri i 2018

    Såfremt Byrådet ønsker, at der igangsættes byggeri i 2018, er det en forudsætning at disse projekter er placeret i et område, hvor der på nuværende tidspunkt allerede foreligger en lokalplan. Dette er en forudsætning, da det ikke er muligt at kunne nå at få udarbejdet en lokalplan, inden et kommende 2018 projekt skal igangsættes. I Aarup er der interesse fra både boligorganisationerne samt lokalråd. Muligheden for at bygge i 2018 i Aarup er tilstede, idet der jf. bilag 1 på nuværende tidpunkt er et område, der er dækket af en lokalplan. Det anbefales derfor, at der i 2018 imødekommes støtte til almene boliger i Aarup på lokaliteten, hvor der er en lokalplan. I tråd med Byrådets ønske om at sætte fokus på udviklingen af Byvækstbåndet er Aarup interessant. Dette skyldes den lette adgang til motorvej, trekantsområdet samt Odense, hvilket gør at muligheden for at skaffe tilflyttere med pendlerønsker er tilstede.

    Nybyggeri i 2019 og 2020

    For projekter i 2019 og 2020 gør det sig gældende, at et evt. manglende plangrundlag med lokalplan og evt. kommuneplantillæg kan nå at blive tilvejebragt i 2018. Tommerup st. Tommerup, Haarby og Glamsbjerg vil være interessant i forhold til opførelsen af almene boliger i 2019 og 2020.

    Den videre proces for udvælgelse af projekter til støttet boligbyggeri i 2018

    Processen anbefales som følger:

    Juni

    • Byrådet træffer beslutning om i hvilken by, der i 2018 skal gives støtte til og gennemføres et alment boligprojekt.
    • De almene boligorganisationer gøres efter byrådsbeslutningen i juni bekendt med Byrådets beslutning, og der fremsendes en udspecificeret procesbeskrivelse med tidsplan.

    Juli-august

    • Boligorganisationer udarbejder i dialog med Assens Kommune dispositionsforslag til projekter, der søges om støtte til. Projekterne skal omfatte områder i den by, Byrådet har besluttet, der skal kunne søges om støtte til i 2018 med henblik på gennemførelse også i 2018.
    • Boligorganisationerne sender ultimo august skitseprojekt for de projekter, som de ansøger om støtte til og ønsker at gennemføre i 2018.

    September

    • Administrationen foretager en vurdering af de indkomne projekter til gennemførelse i 2018.

    Oktober

    • Byrådet træffer beslutning om, hvilke projekter, der skal have støtte i 2018 med henblik på gennemførelse i 2018.

    Den videre proces for udvælgelse af projekter til støttet boligbyggeri i 2019 og 2020

    Processen anbefales som følger:

    Juni

    • Byrådet træffer beslutning om i hvilke byer, der i 2019 og 2020 skal kunne søges om støtte til at gennemføre almene boligprojekter.
    • De almene boligorganisationer gøres efter byrådsbeslutningen i juni bekendt med Byrådets beslutning, og der fremsendes en udspecificeret procesbeskrivelse med tidsplan samt formkrav for ideoplæg og byggeprogram.

    Juli-august

    • Boligorganisationer udarbejder i dialog med Assens Kommune ideoplæg og byggeprogram til projekter, der søges om støtte til. Projekterne skal omfatte områder i de byer, Byrådet har besluttet, der skal kunne søges om støtte til i 2019 og 2020.
    • Medio august afleverer boligorganisationer ideoplæg og byggeprogram til projekter inkl. en beskrivelse af, om man har indledt de første drøftelser med ejendomsejer med henblik på køb af areal. I ideoplægget og byggeprogrammet skal boligorganisationerne forholde sig til de krav, der jf. vurderingsparametrene nedenfor stilles til et projekt. Boligorganisationerne har således pligt til i juli/august at gå i dialog om eventuelle krav, Assens Kommune måtte have til et projekt. Ansøgning om evt. nødvendig lokalplan vedlægges.
    • Administrationen vurderer de indkomne ideoplæg og byggeprogrammer, og afklarer evt. uklarheder med boligselskaberne med henblik på færdiggørelse af ideoplæg.

    September

    • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter den 11. september, hvilke projekter, der på baggrund af ideoplæggene, kan arbejdes videre med, med henblik på Byrådets betingede godkendelse af skema A.
    • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter igangsætning af evt. nødvendig lokalplan.

    September-oktober

    • Boligselskaber udarbejder prissat dispositionsforslag i dialog med Assens Kommune.

    November

    • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller projekter til Byrådets godkendelse med henblik på udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag.

    Vurderingsparametre

    I forbindelse med vurderingen af de ansøgte projekter til støtte i 2018 samt 2019/2020 vil der blive lagt vægt på nedenstående vurderingsparametre. Disse parametre vil blive meldt ud til de almene boligorganisationer, således at disse er bekendt med, hvad Assens Kommune vurderer projekter på baggrund af.

    Det gælder for projekter til støtte i 2018 såvel som i 2019 og 2020, at boligorganisationerne i deres ansøgninger skal have forholdt sig til nedenstående parametre. I forhold til eventuelle arkitektoniske og rumlige tilpasninger, vil det være et krav, at dette skal være afklaret, inden der ansøges om et projekt, så der i ansøgningsmaterialet er redegjort for, hvordan projektet forholder sig til kravene, og hvordan de kan opfyldes. Vurderingsparametrene er:

    • Arkitektonisk kvalitet.
    • En arkitektonisk og rumlig tilpasning af byggeriet til det pågældende steds omgivelser og kvaliteter.
    • Materialevalg, der understøtter arkitekturen.
    • Eventuelle særlige krav i forhold til den konkrete lokalitet eksempelvis med hensyn til miljøforhold og understøttelse af byudvikling og bymæssige kvaliteter.
    • Lave huslejepriser er en prioritet, da vi skal kunne tilbyde boliger til borgere i alle samfundslag.
    • Velfærdsteknologi skal være tænkt ind i byggeriet. Her vil det blive prioriteret at boligforeningerne redegør for, hvilke tanker de har gjort sig på dette område.
    • Kommunens målsætning om en reduktion af CO2 udledning indtænkes.
    • Overholdelse af eventuelle gældende lokalplaner.

    Økonomi

    Der er vedtaget en ramme på kr. 4 mio. årligt i 2018, 2019 og 2020 til kommunal grundkapital ved opførsel af almene boliger. Samlet er der afsat kr. 12 mio. over 3 år.

    Byrådet har i forbindelse med Budget 2017-2020 afsat 35 mio. kr. over budgetperioden til jordkøb og byggemodning med det formål at skabe grundlaget for at tiltrække nye borgere til kommunen. Disse 35 mio. kan ikke benyttes til kommunal grundkapital.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • at det godkendes at prioritere støtte til almene boliger i 2018 i Aarup, og for 2019 og 2020 prioriteres Tommerup St. og Haarby.
    • at kravet om, at projekt til støtte i 2018 skal påbegyndes i 2018, og derfor ikke skal udløse behov for ny lokalplan, godkendes
    • at de udarbejdede vurderingsparametre til nyt alment boligbyggeri godkendes.

    Udvalget bemærker desuden, at de ønsker at få foretaget en beregning af de økonomiske effekter af etablering af almene boligprojekter, med henblik på en drøftelse i Budget 2018.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/23559

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udviklingsplanen for Tommerup og Tommerup Stationsby endeligt vedtages med følgende ændringer:

    • ”Tommerup Vest” vil i udviklingsplanen blive erstattet af det nye navn til den nye bydel jf. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning i juni 2017.
    • Begrebet ”bæredygtighed” vil, med udgangspunkt i høringssvar fra Helle Margrethe Boesen, og i dialog med Tommeruppernes Lokalråd, blive indarbejdet i udviklingsplanen hvor det er muligt. Derved opnås en endnu større sammenhæng imellem udviklingsplanens indhold og lokalrådets fokusområder. 

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby.

    I den netop gennemførte høringsperiode er der indkommet 4 høringssvar.

    Administrationen vurderer, at kun det ene høringssvar fordrer ændringer i udviklingsplanen. Det drejer sig om høringssvar fra Helle Margrethe Boesen, formand for Tommeruppernes Lokalråd, der ønsker begrebet ”bæredygtighed” indarbejdet i udviklingsplanen, da dette er et væsentligt fokusområde for lokalrådets arbejde.

    Ved godkendelse af indstillingen, vil administrationen, i dialog med Tommeruppernes Lokalråd, indarbejde begrebet ”bæredygtighed” hvor det er muligt og meningsfuldt.

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 29. marts 2017, under pkt. 17, at sende forslag til udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby i 8 ugers offentlig høring.

    Forslag til udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby, som den har været fremlagt i offentlig høring, er vedhæftet i bilag 1.

    Udviklingsplanens indhold

    I Tommerupområdet er der vilje til vækst, og til at sikre en helhedsorienteret udvikling af områdets to byer. Der er lokale kræfter, der sætter en dagsorden og der tænkes strategisk og langsigtet.

    Udviklingsplanen for Tommerupområdet skal bidrage ind i dette, sætte retning, og med en helhedsorienteret tilgang sammentænke og skabe synergi imellem den kommunale planlægning, offentlige- og private investeringer, og lokalsamfundets initiativer. Planen skal sikre en hensigtsmæssig udvikling af byerne og området som helhed over de næste mange år.

    Udviklingsplan Tommerup er blevet til i et samarbejde mellem Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd. Den bygger på input fra borgere, lokale interessenter og ildsjæle. Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd har i udarbejdelsen af udviklingsplanen haft en fælles dagsorden:

    • Vi vil sammen skabe et endnu mere attraktivt bysamfund, med øgede bosætningsmuligheder og grundlag for vækst.
    • Vi vil sammen synliggøre og italesætte Tommerup, som det gode sted at bo, arbejde og leve.

    Udviklingsplanen indeholder en beskrivelse af ét lokalsamfund bestående af to bydele. Udviklingsplanen er bygget op omkring 4 løftestænger, der tager udgangspunkt i Tommeruppernes 4 centrale kvaliteter. Planen indeholder en langsigtet strategi for udviklingen af området, og beskriver 22 handlinger, der fordeles på to faser. En nærmere beskrivelse af Udviklingsplanens indhold ses i bilaget.

    Baggrund

    Assens Kommune satte med Vision 2018 en klar målsætning om udvikling og vækst i kommunen. I Planstrategi 2015 blev byvækstbåndet omkring motorvejen, udpeget som særligt vigtigt i forhold til at fastholde og øge vores vækst. Byvækstbåndet består af 3 større bysamfund med opland: Aarup, Vissenbjerg og Tommerup.

    Planstrategien definerer 5 konkrete målsætninger for byvækstbåndet, hvoraf følgende 4 er aktuelle ift. bysamfundet Tommerup:

    • At området fastholder og øger sin vækst ift. bosætning og erhvervsudvikling.
    • At det skal være muligt at leve et helt liv i bysamfundet.
    • At der skal være adgang til oplevelser, motion og aktivt friluftsliv.
    • At der til enhver tid skal være plads til 100 nye boliger (hele byvækstbåndet).

    Med disse 4 punkter har Byrådet defineret kommunens grundlæggende ambitioner for Tommerupområdet.

    I november 2015, etablerede lokale ildsjæle Tommeruppernes Lokalråd, med formål om: at virke for fremme af ”Tommeruppernes” særlige interesser og behov i overensstemmelse med borgernes ønsker, at virke for samarbejde mellem alle lokale interesser til gavn for befolkningen og områdets udvikling, image og miljø, og at være bindeled til Assens Kommune og andre offentlige myndigheder samt kommunens øvrige lokalråd og andre interesseorganisationer.

    Lokalrådet kastede sig som det første ud i, at formulere deres egen vision, strategi og handleplan, for lokalområdet. Lokalrådets strategi er bygget op af 6 facetter:

    • Samskabelse fordi de holdbare løsninger skabes og realiseres i samarbejde med kommunen, virksomheder, foreninger og borgere. Sammen finder vi de gode løsninger.
    • Tiltrækning af nye tilflyttere fordi Tommerup har brug for nye tilflyttere, og kan tilbyde unikke muligheder for nye borgere, der ønsker at bo i et moderne lokalsamfund tæt på storbyen.
    • Stærkt bånd mellem bydelene nord og syd fordi vi i fællesskab kan skabe synergipotentialer og udvikle byen til det, vi går og drømmer om.
    • Mobilitet fordi infrastruktur, bus, cykelsti og fleksibilitet i vores velfærd er grundstenen i et moderne lokalsamfund.
    • Puls i byen fordi vi skal være et tiltrækkende knudepunkt, hvor man mærker liv, begejstring og skønhed i midtbyerne.
    • Bæredygtighed fordi vi har ressourcer og potentialer, som skal udnyttes bedre. Der er vækst potentiale i natur, økologi og miljørigtige løsninger.

    Med udviklingsplanen forenes og understøttes kommunens og lokalrådets ambitioner for Tommerupområdet, og udviklingsplanen udpeger konkrete indsatser der kan bidrage til at indfri disse. Skal dette lykkes, skal Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd samarbejde om den videre udvikling af de to byer.

    Offentlig høring og høringssvar

    Forslag til Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby, har været i offentlig høring i perioden 30. marts – 25. maj.

    I forbindelse med den offentlige høring blev der den 7. maj 2017 afholdt Event om Fremtidens Tommerup. Eventen blev holdt i et samspil med Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St., Regnvandsplan for Tommerup. Borgere og andre interesserede havde til eventen mulighed for, at se planerne og komme med spørgsmål til deres indhold, samt komme med forskellige input til de 3 projekter. Der deltog ca. 100 borgere til eventen.

    Der er i høringsperioden indkommet 4 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet i deres fulde længde i bilag 2. Administrationens gennemgang, og vurdering af de indkomne høringssvar er som følger:

    Høringssvar fra Erno Larsen - Teglhøjen 8, Tommerup St.

    Høringssvaret er en henvendelse angående belysningen i Tommerup Stationsby. Knud Wismann (El‐installatør, Trafik og Byg) har, på vegne af administration, sendt et fyldestgørende svar til afsenderen, der dog stadigt ønsker at henvendelsen betragtes som høringssvar til udviklingsplanen.

    Administrationen vurderer at høringssvaret ikke fordrer ændringer i udviklingsplanen.

    Høringssvar fra Lærke og Rasmus Bang, Kalkbrænderivej 9, 5610 Assens og Hans og Bente Goudsmit, Lunddalsvej 10, 5610 Tommerup

    Høringssvar vedrørende: ”Forslag til udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby”, ”Forslag til regnvandsplan for Tommerup”, og ”Forslag til lokalplan 3.1-10 samt kommuneplantillæg for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest (1. etape)”.

    Høringssvaret omhandler forhold omkring privat ejendom beliggende i byudviklingsområdet ”Tommerup Vest”.

    Administrationen vurderer at høringssvaret primært omhandler forhold i ”Forslag til lokalplan 3.1-10 samt kommuneplantillæg for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest (1. etape)”, samt ”Forslag til regnvandsplan for Tommerup”.

    Administrationen vurderer derfor at høringssvaret ikke fordrer ændringer i udviklingsplanen.

    Høringssvar fra Helle Margrethe Boesen, formand for Tommeruppernes Lokalråd

    Høringssvaret indeholder en række konkrete justeringsforslag til enkeltformuleringer i udviklingsplanen, hovedsageligt med ønske om en mere tydelig integration af ”bæredygtighed” i udviklingsplanens indhold.

    Administrationen vurderer, at der er mulighed for at imødekomme dette ønske, og indstiller derfor at begrebet ”bæredygtighed” indarbejdes hvor det er muligt, med udgangspunkt i høringssvaret og i dialog med lokalrådet.

    Høringssvar fra bestyrelsen, Fyrtårn Tommerup

    Høringssvaret er først og fremmest en kvittering for den rolle, der i udviklingsplanen er beskrevet for Fyrtårn Tommerup. Høringssvaret indeholder desuden en række anbefalinger ang. et styrket kulturliv i Tommerup, med base omkring Fyrtårn Tommerup, branding og skiltning ved motorvej og i det offentlige rum, samt oplæg til behov for forskellige stityper omkring Tommerupperne.

    Administrationen vurderer ikke at høringssvaret fordrer ændringer i udviklingsplanen, men indbyder til fremtidigt samarbejde imellem kommunen og Fyrtårn Tommerup, omkring markedsføring af Fremtidens Tommerup.

    Ønsker fra processen, der ikke er indgået som høringssvar

    Ved de forskellige borgerinddragelsesarrangementer i forbindelse med udviklingsplanen, er særligt to ønsker til Fremtidens Tommerup blevet fremført af borgerne. Det drejer sig om etablering af stibelysning langs hele cykelstien imellem Tommerupperne, og bedre offentlig transport imellem de to bydele.

    Ønskerne er ikke indgået som egentlige høringssvar, og vurderes ikke at fordre ændringer i udviklingsplanen. Det er dog temaer, der kan anbefales drøftet i forbindelse med budget 2018-2021, og i forbindelse med fremtidige forhandlinger om busruter.

    Økonomi

    Byudviklingsplanens prioriterede handlingsforslag anbefales at indgå til drøftelse i forbindelse med budget 2018-2021, samt i de kommende års budgetter.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at udviklingsplanen for Tommerup og Tommerup Stationsby endeligt vedtages med følgende ændringer:

    • ”Tommerup Vest” vil i udviklingsplanen blive erstattet af det nye navn til den nye bydel jf. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning i juni 2017.
    • Begrebet ”bæredygtighed” vil, med udgangspunkt i høringssvar fra Helle Margrethe Boesen, og i dialog med Tommeruppernes Lokalråd, blive indarbejdet i udviklingsplanen hvor det er muligt. Derved opnås en endnu større sammenhæng imellem udviklingsplanens indhold og lokalrådets fokusområder. 

    Bilag

  • Sagsid.: 12/17044

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udkast til strukturplan for en ny grøn bydel i Tommerup godkendes som udgangspunkt for udarbejdelse af rammelokalplan for området.

    Beslutningstema

    Udvalget skal tage stilling til udkast til strukturplan for den nye grønne bydel i Tommerup (Tommerup Vest) og træffe beslutning om, at denne plan lægges til grund for udarbejdelse af en rammelokalplan for bydelen.

    Sagsfremstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har flere gange tidligere drøftet sager vedrørende udviklingen af den nye bydel i Tommerup (Tommerup Vest). Processen for byudviklingsprojektet blev behandlet henholdsvis den 29. februar 2016 og den 28. november 2016, hvor tidsplanen blev ændret. De overordnede principper for den nye bydel blev behandlet henholdsvis den 28. november 2016 og den 30. januar 2017.

    Administrationen har skitseret en strukturplan for den nye bydel. Planen konkretiserer de overordnede principper og sammenhængende strukturer i området.

    Strukturplanen skal danne grundlag for udarbejdelse af en rammelokalplan, der formelt fastlægger og sikrer principperne for bydelen.

    De overodende principper for den nye bydel

    Udkast til strukturplan og principper, for den nye grønne bydel med tilhørende beskrivelser, er vedlagt i bilag 1.

    Overordnede principper for den nye grønne bydel

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har tidligere fastlagt de overordnede principper for den nye bydel. Principperne danner tilsammen rammen om en grøn bydel, som kan tiltrække tilflyttere til Tommerup. I strukturplanen er de seks principper præciseret og beskrevet som:

    • En grøn og attraktiv bydel
    • Et grønt centrum - Bydelens hjerte
    • Synligt regnvand
    • Et trygt stisystem
    • Tre særskilte kvarterer
    • Fleksibilitet og etapevis udbygning.

    Karakteren i bydelens kvarterer

    Den nye bydel er opdelt i tre kvarterer, med hver sine kvaliteter og rammer for forskellige boligtyper. Kort fortalt kan de karakteriseres således:

    Kvarter A – Området med parcelhuskvaliteter

    • Tryghed og nærhed i et hyggeligt parcelhusmiljø
    • Grundene ligger omkring rolige boligvænger.
    • Skrånende terræn på grundene som ligger ned til de åbne grønne områder.
    • Gode bebyggelsesmuligheder - frie rammer og mulighed for tilpasning af terræn.
    • I skovområdet ligger huse/grunde i lysninger. Mulighed for nytolkning af karakteren med fx. mindre flytbare boliger.

    Kvarter B – Området med Landsbymidtens kvaliteter

    • Bymæssig atmosfære, hvor du bor tæt på dine naboer.
    • Bebyggelsen definerer gaderum og pladser.
    • Bebyggelsen kan være sammenhængende eller brudt op i mindre enheder.
    • Grønne gårdrum som er fælles for flere beboere.
    • Mindre boliger med ingen eller kun lidt privat have.

    Kvarter C – Området med kvaliteter fra Livet på Landet

    • Fornemmelsen af at bo på landet og samtidig i byen.
    • Grunde på én side af veje og grønne åbne områder op til grundene.
    • Grøne kiler der sikrer udsyn og eksisterende beplantning.
    • Større grunde og fælles grønne arealer der giver albuerum og mulighed for at kunne udfolde sig.

    Fordeling af arealer og boliger

    Strukturplanen definerer afgrænsningen af de tre kvarterer og det centrale grønne område og dermed fordelingen af bydelens arealer. Yderligere giver strukturplanen en fornemmelse af antallet af boliger, og dermed tætheden, når bydelen er fuldt udbygget.

    Overslag jf. udkast til strukturplan

    Skitseret areal (ha)

    Skitseret antal boliger

    Tæthed – boliger/ha

    Centrale grønne område

    7,9

    (heraf ca. 2.3 regnvandsøer og potentielt våde områder)

    0

    -

    Kvarter A

    11,5

    (heraf ca. 0,7 regnvandsøer og potentielt våde områder)

    57

    (heraf 23 mindre boliger)

    5

    Kvarter B

    6

    heraf ca. 0,6  regnvandsøer og potentielt våde områder)

    128

    (115m2 boliger i 1 plan)

    21,3

    Kvarter C

    8,6

    heraf ca. 0,5  regnvandsøer og potentielt våde områder)

    35

    4,1

    I alt

    34

    220

    6,5

    Strukturplanen er skitseret med en fleksibilitet, hvilket vil sige, at der inden for de fastlagte principper, er mulighed for tilpasninger i takt med udbygning af bydelen. Det kan fx betyde en større eller lavere tæthed i de enkelte kvarterer eller en justering af boligtyperne.

    Hvis strukturplanen skal realiseres kan der ikke ændres væsentligt på arealfordelingen mellem kvarterer og grønne områder, som er givet af de fastlagte principper. I tilknytning til kvarter C kan der dog være mulighed for udstykninger af omkringliggende ejendomme, hvilket ikke er skitseret ind i strukturplanen.

    I det centrale grønne område er der en teoretisk mulighed for, at udstykke yderligere 25-30 parceller med samme tæthed som i kvarter A og C. Bydelens samlede tæthed ville herved øges til lige over 7 boliger/ha. Området er dog opbrudt af stisystemet, der forbinder til Overmarksgården og af de store arealer, der er skitseret til regnvandssøer og potentielt våde områder. Dette efterlader små spredte restarealer, som i praksis vil gøre en udstykning af det centrale grønne område irrationel og med færre parceller end de 25-30.

    Der vil derimod være en betydelig værdiskabende kvalitet og gevinst ved at udlægge det centrale areal til grønt og rekreativt område, der kombinerer natur og bymiljø. 

    Kickstart det grønne

    Bydelens hjerte og omdrejningspunkt er det centrale grønne område, som samler hele bydelen og skaber forbindelse mellem de tre kvarterer, den eksisterende by og børnehaven. Bydelens særlige karakter og identitet ligger i det centrale grønne område, som derfor er afgørende for kickstarte udviklingen og kunne tiltrække nye borgere.

    En lokal ejendomsmægler har tilkendegivet, at det grønne gør byggegrundene konkurrencedygtige i forhold til andre udstykninger i lignende områder lige uden for Odense. Hans umiddelbare vurdering er dog, at det ikke vil påvirke prisfastsættelsen af grundprisen, da der er et naturligt loft herfor i området.

    I projektet Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter – en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien fra 2013, peges på en markant højere pris for boliger, der har let adgang til park eller bynære naturarealer. De grønne områder er en eftertragtet og efterspurgt kvalitet, der skaber muligheder for fordybelse, afslapning og fysisk udfoldelse.

    Det centrale grønne område og de grønne omgivelser tæt på den enkelte bolig vurderes således at være helt afgørende for, at tiltrække tilflyttere til den nye bydel. De grønne områder kan være den afgørende forskel på, om den nye bydel kan tiltrække borgere og investorer og dermed om vi lykkes med at skabe den nye bydel eller ej.

    Det er ikke givet, at der vil være en økonomisk gevinst på den korte bane, da den investering, der skal lægges i de grønne områder ikke nødvendigvis kan hentes hjem. Det vil derimod på den lange bane have en positiv økonomisk betydning. Flere borgere betyder øgede skatteindtægter og grundlag for byen generelt, ligesom det kan have en positiv indvirkning på værdien af de ejendomme, der bliver opført i området, men også for eksisterende ejendomme i Tommerup.

    Det grønne område kan udbygges gradvist – dvs. i starten kan det blot sås til med græs og efterhånden kan området videreudvikles med beplantninger, aktiviteter mv. Det er vigtigt at der sker en kontinuerlig udvikling af området, som sikrer den karakter der er skitseret – ellers vil udviklingen af bydelen gå i stå. Udviklingen kan ske på kommunalt initiativ, evt. med fondsstøtte, eller på lokalt initiativ, hvor kommunen stiller arealet til rådighed.

    Områdets regnvandssøer og bearbejdninger af terræn til håndtering af regnvand vil ske i takt med, at de enkelte kvarterer udbygges og der bliver behov for at tage hånd om regnvandet. Her er altså en etapevis etablering, hvor det vil være oplagt at der også kan følge yderligere anlæg i det grønne område med.

    I strukturplanen er skitseret forskellige forslag til aktiviteter mv. i det grønne område. Dette skal ses som et oplæg til, hvad området måske kan udvikle sig til og også som en målestok for hvad der vil kunne indpasses i området.

    Stien igennem det centrale grønne område er helt afgørende for området og bydelen. Stien forbinder byen med børnehaven, giver adgang til det grønne område og aktiverer byens nye rekreative rum. Stien er således et af de første elementer i det rekreative grønne område, som der bør prioriteres midler til at anlægge.

    Rammelokalplan for den nye bydel

    Arbejdet med at udarbejde rammelokalplan med tilhørende Miljøvurdering igangsættes umiddelbart efter sommerferien. Forslag til rammelokalplanen forventes jf. tidsplanen at komme til politisk behandling i november 2017. Endelig vedtagelse af rammelokalplanen forventes at kunne ligge februar 2018, dvs. i forbindelse med opstart af byggemodning af 1. etape (jf. lokalplan 3.1-10)

    Økonomi

    Administrationen har foretaget nogle helt overordnede og foreløbige vurderinger på økonomien af investeringer, der kan sikre strukturplanens realisering. Vurderingen er vedlagt i et lukket bilag.

    I forbindelse med den politiske godkendelse af rammelokalplanen forelægges en sag til beslutning vedr. eventuelle jordkøb området.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at udkast til strukturplan for en ny grøn bydel i Tommerup godkendes som udgangspunkt for udarbejdelse af rammelokalplan for området.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/10492

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at:

    • Der træffes beslutning om navngivning, af den nye grønne bydel i Tommerup og de tre kvarterer
    • Navngivningen tager afsæt i den gennemførte borgerproces, med de justeringer som fremgår af sagsfremstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal på baggrund af den gennemførte proces med afsøgning af navneforslag træffes beslutning om navnet til den nye grønne bydel i Tommerup og til dens tre særskilte kvarterer. Det navn der bliver valgt vil blive tilrettet i de endelig vedtagne planer for boligområdet ved Vestervangen, Udviklingsplan Tommerup og Tommerup St. og Regnvandsplan for Tommerup.

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 29. marts, under pkt. 18, at der skulle gennemføres en proces, for at finde et navn til byudviklingsområdet i Tommerup der i højere grad er identitetsskabende og har en bedre markedsføringsværdi end arbejdstitlen Tommerup Vest.

    Administrationen har fundet det relevant, at der ikke kun findes et navn til selve den nye grønne bydel men samtidig også til de tre særskilte kvarterer, som bydelen består af. De tre kvarterer har hver sin karakter og det er bydelen med det centrale grønne område der binder dem sammen.

    Der er med baggrund i ovenstående forudsætninger opsat kriterier for de fremtidige navne:

    • Udgangspunkt i byens og områdets historie.
    • Referere til den særlige karakter i bydelen.
    • Bydelsnavnet skal kunne betegne det centrale grønne område.
    • Kvarternavne skal kunne bruges som vejnavne.
    • Let af udtale, have et dansk sprogpræg og må ikke være stødende/upassende.
    • Indholdsmæssig sammenhæng eller relation i navnene til bydel og kvarterer.

    Forslag til navne

    Der er tilrettelagt en borgerproces, for at afsøge mulige navne til den nye grønne bydel og dens tre kvarterer. Processen er afviklet som en konkurrence sideløbende med at planlægningen for boligområdet ved Vestervangen har været i høring. Vedlagt beskrivelse af proces mv. i bilag 1.

    I perioden 30. marts – 7. maj er der indsamlet begrundede forslag til navne via hjemmesiden og til Event om Fremtidens Tommerup den 7.maj. Der er i perioden indkommet 100 individuelle forslag til navne fra 31 forskellige personer. Oversigt over alle forslag er vedlagt i bilag 2.

    Ud af de indkomne forslag er der 28 samlede navngivninger – dvs. forslag til både bydel og de tre kvarterer. Administrationen har i samarbejde med repræsentanter fra Tommeruppernes Lokalråd udvalgt 5 af disse navnepakker, som hver især bygger på en forskellig historie om området. Administrationen har på baggrund af den indsendte begrundelse og dialogen i forbindelse med udvælgelsen formuleret en kortfattet beskrivelse af historien til hvert forslag.

    Forslagene har været til afstemning på hjemmesiden i perioden 11. maj- 25.maj. Der er indkommet 151 entydige stemmer, som fordeler sig med ca. 1/4 til henholdsvis forslag 2 og 4 og ca. 1/3 til henholdsvis forslag 1,3 og 5.

    I forbindelse med stemmeafgivelse, var der også mulighed for, at skrive en kort kommentar. hvilket 24 har benyttet af sig af. De 5 forslag med kommentarer samt resultatet af afstemning ligger ved i bilag 3.

    Administrationens anbefaling til navne

    Der er ikke et af de 5 forlag, som har været til afstemning, der står klart frem som borgernes favorit Det anbefales at de to forslag, der samlet har fået flest stemmer, 52%, lægges til grund for navngivningen.

    Referencen til Stenbjerge Mølle og den nuværende stedsbetegnelse heraf, samt referencen til Overmarksgården og Knarreborg er der flere der peger på, som en begrundelse for deres stemme. Der er dog også kommentarer der peger imod, at skabe større navneforvirring.

    Administrationen vurderer at Sortebroparken kan give en forvirring da Sortebroen er et sted i Tommerup St. Parken kan ligeledes, for nogen, have en negativ klang. Det anbefales derfor at bydelens navn bliver Overmarken. Hvilket trækker forslag 4, som har fået næst flest stemmer, ind i den endelige navngivning.

    Møllen og bebyggelsen omkring hedder, jf. de oplysninger der findes i historiske data og kort, korrekt Stenbjerge. Det anbefales derfor at navnet til kvarter C bliver Stenbjerge.

    Såfremt bydelen kaldes Overmarken kan der opstå en forvirring hvis kvarter A hedder Vestermarken. Det anbefales derfor, at kvarter A navngives Vesterled. Hvilket også inddrager forslag 3 i den endelige navngivning.

    Administrationens anbefaling til navngivning er således:

    De anbefalede kvarternavne opfylder kravene til, at kunne anvendes som vejnavne. Den egentlige beslutning om vejnavne skal træffes i Miljø- og Teknikudvalget.

    Ønskes en navngivning som bærer en anden historie end referencen og koblingen til det eksisterende, anbefaler administrationen;

    • Forslag 5: at Tumes foran det enkelte kvarternavn udelades
    • Forslag 4: at navnet til kvarter B jf. udkast til strukturplan for den nye bydel, ændres til Lund.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender at navngivning af den nye grønne bydel i Tommerup bliver Overmarken, og at kvartererne anbefales navnene Vesterled, Sortebro og Stenbjerge.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/26056

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at:

    • Lokalplan 3.1-10 og Kommuneplantillæg nr. 25 for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest (1.etape) endelig vedtages med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.
    • Der tages stilling til, om omkostninger til trafiksikring af Vestervangen på ca. 0,5 mio. kr. skal indgå som en del af byggemodningsudgifterne. 

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af plangrundlaget, lokalplan og kommuneplantillæg, for et nyt boligområde ved Vestervangen i Tommerup. Boligområdet er 1. etape i udbygningen af en ny grøn bydel.

    Samtidig skal der tages stilling til, om omkostninger til trafiksikring af Vestervangen skal indgå i byggemodningsomkostningerne.

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 29. marts 2017, under pkt. 18, at sende planforslag med tilhørende Miljøvurdering for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest i 8 ugers offentlig høring.

    Lokalplan og Kommuneplantillæg er det planlægningsmæssige grundlag for 1.etape i en ny grøn bydel i Tommerup. Udkast til strukturplan for den nye grønne bydel i Tommerup, er vedlagt i bilag 1. 

    Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan 3.1-10 samt Miljørapporten, som de har været fremlagt i offentlig høring, er vedhæftet i bilag 2.

    Planernes indhold

    Lokalplan 3.1-10

    Lokalplan 3.1-10 omfatter et areal på ca. 3 ha, hvoraf hovedparten inddrages i byzone med lokalplanen. Formålet med lokalplanen er, at der udbygges et attraktivt åben/lav boligområde, (ca. 13 grunde) i grønne omgivelser, som en 1. etape i den nye grønne bydel i Tommerup.

    Lokalplanområdets placering i Tommerup By

    I lokalplanen er der særligt to fokusområder – sikring af den grønne struktur og gode bebyggelsesmuligheder.

    Områdets grønne struktur tager udgangspunkt i det eksisterende landskab og terræn og giver boligområdet en særlig karakter og identitet. Det er med lokalplanen sikret, at boligområdet disponeres således, at lavtliggende arealer, hvor der kan være risiko for oversvømmelse ved ekstremregn, udlægges til grønne områder og grønne passager, hvor der samtidig etableres et system til opsamling, forsinkelse og bortledning af regnvand. Parcellerne placeres i terrænet med et fald imod de grønne områder, hvilket giver en god variation i grundformer- og størrelser og dermed et bredt udbud med forskellige bebyggelsesmuligheder.

    De gode bebyggelsesmuligheder sikres i lokalplanen ved, at der er frie rammer for bebyggelsens udseende og udformning. Dette kan give et varieret udtryk i områdets bebyggelse. Tagene, som er den mest fremtrædende del af bebyggelsen, fastlægger lokalplanen skal være i sort/ grå nuancer eller grønne, levende tage for at sikre en harmonisk sammenhæng i den ellers varierede bebyggelse og til landskabet. Lokalplanen giver endvidere mulighed for, at terrænet op imod vejen kan reguleres således at der på hovedparten af grundende vil være mulighed for at bygge et hus på et plant terræn. Bebyggelse på den øvrige del af grunden skal tilpasses terrænet mens der på den del af grunden, der ligger ud til et grønt område ikke kan hverken terrænreguleres eller bebygges, hvilket sikrer oplevelsen af den landskabelige karakter fra de grønne områder.

    Kommuneplantillæg 25

    Kommuneplantillæg 25 er udarbejdet sideløbende med lokalplanen, da der er en lille del af lokalplanområdet, som ikke er omfattet af den eksisterende kommuneplanramme.

    Areal som lægges til kommuneplanramme 3.1.B.36

    Rammeområde 3.1.B.36 justeres med en udvidelse på ca. 0,3ha imod syd. Udvidelsen sker henholdsvis på matr. 12bt Tommerup By, Tommerup hvor rammen tilpasses eksisterende terræn og det fremtidige regnvandsbassin og på matr. 144a Tommerup By, Tommerup ved og omkring vejadgangen til matr. 12bt Tommerup By, Tommerup.

    I Kommuneplan 2017 foretages yderligere justeringer af kommuneplanramme 3.1.B.36. Ændringerne med Kommuneplantillæg 25 er således holdt til det, der er nødvendigt for, at Lokalplan 3.1-10 kan endelig vedtages før Kommuneplan 2017 vedtages endeligt.

    Offentlig høring og høringssvar

    Planforslag med tilhørende Miljørapport har været i offentlig høring i perioden 30. marts – 25. maj. (31 marts - 26. maj på PlansystemDK, af tekniske årsager)

    I forbindelse med den offentlige høring blev der den 7. maj 2017 afholdt Event om Fremtidens Tommerup. Eventen blev holdt i et samspil med Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St., Regnvandsplan for Tommerup. Borgere og andre interesserede havde til eventen mulighed for at se planerne og komme med spørgsmål til deres indhold, samt komme med forskellige input til de 3 projekter. Der deltog ca. 100 borgere til eventen.

    Der er i høringsperioden indkommet 8 høringssvar. Høringssvarene er vedhæftet i deres fulde længde i bilag 3.

    1. Tommeruppernes Lokalråd
    2. Grundejerforeningen Vestervangen/Kamgårdsvej
    3. Borgere i bunden af Vestervangen (25 personer fra 13 ejendomme)
    4. Jens Christian Garup – Vestervangen 77
    5. Kommende og nuværende ejere Lunddalsvej 10
    6. Børnehusene Tommerup
    7. Foreningen Lilleskov Teglværk
    8. Tommerup By´s Fjernvarmeforsyning AMBA

    Administrationens gennemgang af de indkomne høringssvar er vedlagt i bilag 4.

    Høringssvarene omhandler, kort opsummeret:

    Bydelen

    • Placering af ny bydel – som bindeled mellem Tommerup og Tommerup St.
    • Konkrete bemærkninger til strukturplanen ud fra overordnet princip
    • Institutioners betydning for tilflytning
    • Varmeforsyning – fjernvarme
    • Bydelens 2. etape med lejligheder - bør prioriteres
    • Sti til Overmarksgården – bør prioriteres.

    Trafikale forhold

    • Vejadgang via Vestervangen
    • Vejtilslutning – planlagte sydlig adgang frem for nordligt alternativ
    • Behov for trafiksikring af Vestervangen
    • Krydsning af jernbane
    • Parkeringsforhold -Behov for fælles parkeringspladser.

    Genevirkninger

    • Genskin fra solceller
    • Indbliksgener fra højere liggende vej
    • Privatliv ved stier omkring grunde
    • Støj fra vej og overkørsel ved jernbane
    • Afvanding fra vej til eksisterende haver.

    Fauna og dyreliv

    • Padder og salamander.

    I høringssvarene er der en del forhold, som vedrører den nye bydel og ikke kun boligområdet, som er 1. etape. Perspektiverne er centrale i forhold til byudviklingen og bør indgå i det videre arbejde med bydelen. Særligt bør der rettes fokus på etablering af stiforbindelse til Overmarksgården.

    Høringssvar vedr. den konkrete planlægning berører i høj grad de trafikale forhold, herunder navnlig trafikbetjeningen via Vestervangen.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har 28. november 2016 og 30. januar 2017, truffet beslutning om at trafiksikre Vestervangen. Der indstilles, til at udvalget tager stilling til om omkostningerne til trafiksikring skal indgå i byggemodningen.

    Administrationens overslag viser en udgift på ca. 0,5 mio. kr. for trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger på Vestervangen. Andre tiltag, fx forbedring af sti, kan også være relevante men indgår ikke i overslaget. Der arbejdes på en løsning, hvor Vestervangen bliver en ”to i en” vej med sideheller. På en ”to i en” vej er kørebanen indsnævret til et spor på midten, som bilisterne deles om. De kan vige for hinanden ved at trække ud på kantbanerne, men skal holde tilbage ved sidehellerne.

    Høringssvarene omfatter i øvrigt bemærkninger om genevirkninger, særligt i forbindelse med vejanlægget og krydsning af jernbanen. Derudover er der bekymring for påvirkning af padder og salamandere og for om, der er tilstrækkelige parkeringsmuligheder.  

    Miljøvurdering

    I forbindelse med endelig vedtagelse af planer, hvortil der er lavet en miljøvurdering, skal der laves en sammenfattende redegørelse, hvori de bemærkninger, der er indkommet, sammenfattes og konkluderes. Det skal beskrives hvordan planen tager hensyn til bemærkningerne og hvordan de væsentlige miljøpåvirkninger overvåges.

    Redegørelsen er vedhæftet som bilag 5.

    Den sammenfattende redegørelse forholder sig til de indkomne bemærkninger, der har en miljømæssig betydning – dvs. de trafikale forhold, genevirkninger samt fauna og dyreliv. Kortfattet konkluderes det: (jf. også ovenstående behandling af høringssvarene). 

    • Trafikale forhold: Forhold vedr. vejadgang og -tilslutning kan kun afhjælpes med anden planlægning. Påvirkningen af den planlagte vejtilslutning kan afhjælpes ved trafiksikring af Vestervangen. Tilføjelse i lokalplanen om parkering i rabatter kan afhjælpe mangel på gæsteparkering.
    • Genevirkninger: Bemærkninger for det nye boligområde vurderes allerede imødekommet i planlægning. Øvrige genevirkninger i forbindelse med ny vejadgang og krydsning af jernbane vil være opmærksomhedspunkter i forbindelse med detailprojektering og byggemodning
    • Fauna og dyreliv: Planlægningen vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning i området som helhed.

    Ændringsforslag

    Det indføres i lokalplanens §4.12, at der i rabatter kan anlægges parkeringspladser i græsarmering. 

    ”Tommerup Vest” vil i planerne blive erstattet af det navn der bliver valgt til den nye grønne bydel og kvarternavnet/vejnavnet vil blive indskrevet jf. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning juni 2017.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at:

    • Lokalplan 3.1-10 og Kommuneplantillæg nr. 25 for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest (1.etape) endelig vedtages med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.
    • omkostninger til trafiksikring af Vestervangen på ca. 0,5 mio. kr. indgår som en del af byggemodningsudgifterne. 

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6486

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • At forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 for et boligområde ved Snerlevej i Grønnemose vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.
    • At Rørup Sogneforening får råderet over dele af matrikel 23p.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om, om man vil godkende forslaget til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54, som omhandler ændret anvendelse fra lokalplanlagt boligområde til rekreativt område. Derudover skal forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune modtog i marts 2016 en ansøgning fra Rørup Sogneforening, omhandlende ophævelse af forpagtningsaftale samt overdragelse og råderet over grønt område i Grønnemose, hvorpå de ønsker at etablere forskellige aktiviteter til glæde for lokalområdet. Grundet fejl i afgrænsning i fremsendt ansøgningsmateriale, fremsendte Rørup Sogneforening på ny en ansøgning i august 2016 om at få råderet over størstedelen af matr. nr. 23p, som vist med rødstiplet linje på kort 1.

    Kort 1: Rørup Sogneforening ønsker råderet over den del af matrikel 23p, der er markeret med rød stiplet streg.

    Lokalplan nr. 54 udlægger den nordligste del af matrikel 23p til boligbebyggelse med dertilhørende veje, stier og grønne korridorer. Området kan på den baggrund ikke benyttes permanent som rekreativt område, som Rørup Sogneforening har ansøgt om. En permanent anvendelse til grønt område forudsætter, at Lokalplan 54 ændres, og området udlægges til rekreative formål.

    Sagen blev behandlet på byrådsmødet den 14. december 2016, hvor Byrådet besluttede, at der skulle udarbejdes et tillæg til Lokalplan nr. 54, som udlægger området markeret med rød stiplet streg til rekreative formål, og at ansøgning om at give Rørup Sogneforening råderetten over området imødekommes.

    På den baggrund er der udarbejdet et forslag til tillæg til Lokalplan 54 jf. bilag 1. Tillægget ændrer anvendelsen af det ansøgte område til rekreative formål, og i tillægget fastsættes som følge deraf bestemmelser, der er konsekvensrettelser som følge af den ændrede anvendelse.

    Der har været foretaget en forudgående høring af naboer og grundejerforening, og der er indkommet et enkelt høringssvar fra en beboer på Snerlevej jf. bilag 3. I høringssvaret udtrykkes bekymring for støjgener, der måtte komme fra de aktiviteter, der ønskes etableret på det rekreative område samt gener fra en eventuel bålplads.

    For at sikre en afstand mellem det rekreative område og boligområdet nord for, anbefaler administrationen, at der udlægges et beplantningsbælte på 10 meters bredde for at opnå afskærmning mellem boligområde og aktiviteter. Derudover vil der i en efterfølgende skriftlig aftale med Rørup Sogneforening ske en regulering af de aktiviteter, der kan etableres inden for rammerne af lokalplanen. Der vil alene være tale om aktiviteter, som vurderes at ville kunne være forenelige med anvendelsen til boligformål.

    Kort 2: Til venstre ses de nye delområde. Delområde I og II vil fortsat være til boligformål, delområde III til beplantningsbælte, delområde IV som grønt og rekreativt. Markeret med blåt den del Rørup Sogneforening får råderet over.

    Til højre ses delområderne, som den eksisterende lokalplan udlægger dem. Her er delområde I og II til boligformål, hvor delområde III er til grønt. Det er derfor nødvendigt at udarbejde et lokalplantillæg ift. at ændre funktionen for området.

    Eksisterende boligområder ændrer ikke anvendelse ved vedtagelsen af lokalplantillægget. På kort 2 (til venstre) ses den nye inddeling af lokalplanområdet, hvor område I og II fortsat udlægges til boligformål, område III til beplantningsbælte og område IV til rekreative formål.

    Administrationen indstiller, at forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 vedtages og sendes i offentlig høring. Der vil som følge deraf og jf. tidligere beslutning i Byrådet ske en opsigelse af den gældende forpagtningsaftale med henblik på at give Rørup Sogneforening råderet over den del af matrikel 23p, som de har om råderet over.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 for et boligområde ved Snerlevej i Grønnemose vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.
    • At Rørup Sogneforening får råderet over dele af matrikel 23p.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/9026

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget:

    • godkender, at alle de kommuneplanlagte områder til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder stadig er aktuelle, at der derfor ikke skal ophæves nogen reservationer og at dette indmeldes til Erhvervsministeriet inden 15. juli 2017.
    • anbefaler over for Byrådet, at Tillæg til Planstrategi 2015 godkendes med henblik på at danne grundlag for en ansøgning om at komme i betragtning til at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med Erhvervsministeriets forventede landsplandirektiv for udviklingsområder samt udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder.
    • godkender, at Tillæg til Planstrategi 2015 sendes i offentlig høring i perioden 29. juni til den 23. august 2017.

    Beslutningstema

    Udvalget skal godkende, at alle de kommuneplanlagte områder til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder er aktuelle, og at der derfor ikke ophæves nogle reservationer, samt at dette indmeldes til Erhvervsministeriet inden 15. juli 2017.

    Samtidig skal udvalget tage stilling til, om Assens Kommune skal ansøge om nye sommerhusområder i forbindelse med Erhvervsministeriets invitation til kystkommunerne om at ansøge om nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen senest den 15. oktober 2017. I så fald skal Tillægget til Planstrategi 2015 godkendes af Byrådet og sendes i offentlig høring i perioden 29. juni til den 23. august 2017.

    Sagsfremstilling

    I februar 2017 modtog alle landets kystkommuner et påbud om gennemgang af reservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder og ophævelse af reservationer, der ikke er aktuelle.

    Det fremsatte lovforslag om modernisering af planloven vil give mulighed for udviklingsområder i de kystnære områder, udlæg af nye kystnære sommerhusområder og overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. Samtidig er der i landet som helhed i kommuneplanerne udlagt mange reservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder. Det kan være reservationer til feriehoteller, oplevelsesanlæg, campingpladser eller lystbådehavne. En del af disse reservationer er helt eller delvis uudnyttede og ikke længere aktuelle.

    Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i juni 2016 en aftale om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”. Aftalen fastlægger, at der skal gennemføres en generel oprydning i helt eller delvis uudnyttede arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder.

    På baggrund af oprydningen vil aftaleparterne tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15) under den nye forsøgsordning for kyst- og naturturisme, idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter.

    Assens Kommune er derfor blevet pålagt i medfør af planlovens § 3, stk. 4, at gennemgå allerede vedtagne, men ikke udnyttede eller kun delvis udnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen eller i de kystnære dele af byzonen i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle, jf. planlovens § 11f, stk. 1 og 2.

    Administrationen har derfor lavet en gennemgang af alle udlagte kommuneplanrammer i kystnærhedszonen, der er udlagt som sommerhusrammer og rekreative rammer.

    Gennemgangen viser, at der er enkelte uudnyttede rammer, men ikke nogen, der vurderes at være uaktuelle. Et skema og kort over rammerne ses i bilaget.

    Administrationen anbefaler, at disse oplysninger meldes ind til Erhvervsministeriet.

    Samtidig er alle landets kystkommuner blevet inviteret til at ansøge om nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen. Senest den 15. oktober 2017 skal kommunerne melde ind, hvis de ønsker at ansøge.

    For at komme i betragtning i ansøgningsrunden skal der udarbejdes en planstrategi (eller et tillæg til en planstrategi), hvori der redegøres for behovet for de ønskede sommerhusområder.

    Der står allerede en del herom i den nuværende planstrategi 2015. Her ønsker Byrådet at Assens Kommune udvikler kystturismen som led i udviklingen af Kystbåndet, men der er ikke lavet en redegørelse for det konkrete behov. Administrationen har derfor lavet et udkast til et tillæg til Planstrategi 2015, så tillægget kan være endeligt godkendt inden den 15. oktober 2017, hvor der er ansøgningsfrist.

    I det foreløbige vejledningsmateriale fra Erhvervsstyrelsen er der beskrevet følgende proces forud for ansøgningsrunder:

    1) Kommunerne gennemgår eksisterende områder udlagt til sommerhusområde.

    2) Kommunalbestyrelsen udarbejder kommuneplanstrategi.

    3) Kommunerne gennemfører miljøvurdering (passende frist 2-4 uger)

    4) Kommunerne offentliggør kommuneplanstrategien i mindst 8 uger

    5) Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar samt politisk behandling af planstrategi og ansøgning. Kommunen kan offentliggøre vedtaget kommuneplanstrategi med ændringer.

    6) Ansøgning til Erhvervsministeriet om omplacering og nyudlæg af sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen.

    7) Erhvervsministeriet behandler ansøgninger og udarbejder landsplandirektiv.

    Med en godkendelse af tillægget i juni kan der være 8 ugers offentlighedsperiode fra den 29. juni til den 23. august 2017. Derefter skal Byrådet behandle alle indkomne høringssvar i september samt vedtage planstrategien igen. Det giver os mulighed for at nå at ansøge om nye sommerhusområder inden den 15. oktober 2017.

    Administrationen har lavet et tillæg til planstrategien, som uddyber Planstrategi 2015s og Kommuneplan 2017s redegørelse af behovet for nye sommerhusområder og beskriver de tre steder, som administrationen peger på som egnede til at udlægge nye sommerhusområder i Assens Kommune.

    Det drejer sig om:

    • 2,9 ha nord for / bag de eksisterende sommerhuse på Åvangen i Å
    • 6,4 ha nordvest for Helnæs Sommerhusområde på Helnæs
    • 0,3 ha vest for Løgismose Camping.

    De tre arealer udgør i alt 9,6 ha, hvilket svarer til ca. 75 nye sommerhusgrunde.

    Eftersom der ikke er uudnyttede sommerhusområder, så ønsker Assens Kommune at ansøge Erhvervsstyrelsen om at få lov at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med det kommende landsplandirektiv, som forventes at blive godkendte efteråret 2018. Ellers har vi ikke mulighed for at få nye sommerhusområder i den kommende kommuneplan, da Erhvervsstyrelsen har meddelt, at der kun måske åbnes op for en ny ansøgningsrunde senere. Det afhænger blandt andet af, hvor mange uudnyttede sommerhusgrunde, der kan fjernes i denne omgang, og hvor mange nye sommerhusområder, der udlægges i det kommende landsplandirektiv.

    I forbindelse med at få lov til at ansøge om udlæg af nye sommerhusområder, så kræver Erhvervsstyrelsen, at tillægget skal have været behandlet af Byrådet efter høringsperioden, før kommunerne kan søge om at få lov til at udlægge nye sommerhusområder inden den 15. oktober 2017.

    Der stilles følgende krav til udlæg af de nye sommerhusområder:

    1) Sommerhusgrundene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale. Nye sommerhusområder skal kunne opfattes som en sammenhæng med eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder. Der kan ikke udlægges fritliggende, nye sommerhusområder, som ikke grænser op til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder. Der kan være landskabselementer som vil indgå i sammenhæng med et udlæg af sommerhusområder.

    2) Den enkelte kommunalbestyrelse skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. Kommunen kan tilbageføre uudnyttede sommerhusområder, uden at antallet af sommerhusgrunde omplaceres i egen kommune. Dette vil gøre det muligt for andre kommuner at ansøge om udlæg af nye sommerhusgrunde. En ansøgning om udlæg af nye sommerhusområder, som ikke medfølges af en tilsvarende tilbageførsel af uudnyttede sommerhusområder i egen kommunen, vil afhænge af, at andre kommuner tilbagefører flere sommerhusområder med sommerhusgrunde end de omplacerer.

    3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, så både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.

    4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

    5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.

    6) Kommunalbestyrelserne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Der kan eksempelvis lægges vægt på et turistmæssigt potentiale i kraft af nærhed til større turismedestinationer, hvor nye attraktive sommerhusområder vil komme til at indgå i et samlet turistopland med anlæg, faciliteter og aktiviteter, der tilsammen kan opfylde moderne turisters behov og ønsker. Det kan være med til at udvikle eksisterende turistdestinationer, der oplever, at udbuddet af feriehuse til udlejning ikke kan dække efterspørgslen. Som led i strategien skal kommunalbestyrelserne gennemgå eksisterende, ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • at det godkendes, at alle de kommuneplanlagte områder til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder stadig er aktuelle, at der derfor ikke skal ophæves nogen reservationer og at dette indmeldes til Erhvervsministeriet inden 15. juli 2017.
    • at Tillæg til Planstrategi 2015 godkendes med henblik på at danne grundlag for en ansøgning om at komme i betragtning til at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med Erhvervsministeriets forventede landsplandirektiv for udviklingsområder samt udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder.
    • at det godkendes, at Tillæg til Planstrategi 2015 sendes i offentlig høring i perioden 29. juni til den 23. august 2017.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/17478

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget anbefaler en af de to nedenstående muligheder:

    1. At kulturarven er værdifuld som vækstdriver for udviklingen af Plum-området, og at der igangsættes en procesplan som beskrevet i sagsfremstillingen med henblik på at transformere området med udgangspunkt i områdets kulturmiljø.
    2. At ejernes ønsker til en ændring af området imødekommes, med den konsekvens, at der – når ejernes konkrete ønsker til udviklingen af området kendes – kan igangsættes en ændring af den eksisterende kommuneplan og lokalplan.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvorvidt Assens Kommune skal arbejde videre med at udvikle kulturværdierne i Plum-området ved igangsættelse af en procesplan som beskrevet i publikationen ”Kulturarven som vækstdriver – bærende værdier og anbefalinger for Plum-området, Assens” eller der skal igangsættes en anden proces, i retningen af at imødekomme de ønsker for udviklingen af området, som ejerne af Plum-området giver udtryk for.

    Sagsfremstilling

    Erhvervsvirksomheden Plum fraflyttede i 2004 det sidste af deres forretnings areal på ca. 23.000 m2 i Assens midtby til fordel for et område nordøst for byen. Plum-området, der er rig på kulturhistorie, står derfor foran en transformation.

    I juni 2016 blev der godkendt en projektplan – ”Kickstart Plum – Ny bydel, Assens” som bl.a. havde til formål at udarbejde en helhedsplan for Plum-området med udgangspunkt i kulturarven. Administrationen har derfor udarbejdet en publikation “KULTURARVEN SOM VÆKSTDRIVER - Bærende værdier og anbefalinger for Plum-området, Assens”.

    Publikationen sætter fokus på Plum-området som ressource i en udviklingsmæssig sammenhæng, ved at udpege de bærende kulturhistoriske værdier og anbefalinger samt skitser den proces som projektets forventes at stå overfor. Publikationen beskriver, at udviklingen af området kan tage afsæt i de særlige værdier, som området repræsenterer. Derigennem bidrager den til at skabe en attraktiv bydel i hjertet af Assens by, som trækker tråde ud og løfter byen som helhed, hvilket er et godt udgangspunkt for at indfri Byrådets visioner om øget bosætning, arbejdspladser og livskvalitet. Se publikationen, bilag 1. - www.assens.dk/kulturarven.

    Området er rigt på kulturhistorie, og en omdannelse og udvikling af Plum-området kan bidrage kvalitativt til byudviklingen i Assens by og dermed understøtte de mål og handlinger, der er beskrevet i Planstrategi 2015:

    • Vi vil arbejde med byfortætning, byomdannelse og almennyttigt byggeri i Assens samt understøtte kvaliteterne i købstadsmiljøet i Assens midtby, så Assens i større grad end hidtil kan realisere sit bosætningspotentiale.
    • Vi vil arbejde for at sikre købstadskulturmiljøet med de mange bevaringsværdige bygninger i Assens midtby.

    Hvor målene for Kystbåndet, som Assens er en del af, er:

    • At købstaden Assens skal blive ved med at være vores kultur-, oplevelsessted- og handelsmekka, og byens kvalitet skal bevares og styrkes.
    • At udvikle turismen samt skabe gode kyst- og kulturoplevelser.

    Foruden handlingerne i planstrategi bidrager publikationen også til at indfri intentionerne bag Forslag til kommuneplanen 2017-2029, hvor Plum-området er indskrevet som et af 32 kulturmiljøer samt intentionerne med den bevarende lokalplan for området fra 2001.

    Plum-området rummer en central og synlig fortælling om udviklingen af en af de største og mest prominente købmandsvirksomheder i Assens. En synlig fortælling om en familievirksomheds udvikling gennem knapt 150 år. Plum-området udgør derudover et væsentligt bidrag i fortællingen om købstadens og havnens historie. Den bidrager desuden til forståelsen af den udvikling, som vedrører forholdet mellem Assens by og oplandet som følge af ændringer i handelsmønster og infrastruktur sidst i 1800-tallet, hvor bl.a. jernbanen skabte nye muligheder for erhvervslivet i Assens og omegn. Helt konkret ses der fysisk en kulturhistorisk værdi i Plum-områdets bygninger og eksteriør som fremhæver erhvervsvirksomhedens funktion og den historiske relation til købstaden og oplandet. De eksisterende bygninger, bebyggelsesstruktur, beplantning, rum og forløb, som præger Plum-området, har desuden arkitektonisk og miljømæssig værdi og skaber en helhed, som er unik og som bør udnyttes i forhold til bosætning, erhvervsudvikling og turisme.

    Det at byens og plumvirksomhedens historie kan aflæses i eksisterende bygninger gør det interessant og meningsfuldt for byens borgere og besøgende at bevæge sig rundt. Området er et vigtigt element, når det gælder Assens identitet.

    Temamøde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    På Temamøde med Erhverv- og Beskæftigelsesudvalget den 15. maj 2017 var udvalget på besigtigelse i området og hørte om hvordan det er lykkes med tilsvarende omdannelser andre steder, hvor også en direktør fra Tønder Kommune fortalte om deres projekt for Tøndermarsken, se bilag 5.

    Temamødet gav et indblik i, hvordan kulturarv er identitetsgivende og kan bruges som vækstdriver og løftestang for en lokal udvikling. Kulturarven kan bruges aktivt og rummer et potentiale, der i Assens endnu ikke er fuldt udnyttet med de spredte kulturmiljøer og det tomme Plum-område der blot står og venter. Byen er rig på kulturarv, med unikke kulturmiljøer og spændende historier, der kan fortælles. At prioritere kulturarven som metode til vækst, vil muliggøre en udvikling, der på samme tid skaber nyt og tager hånd om kvaliteter, der kan understøtte byen og kommunen som et sted med en unik identitet.

    Kvaliteterne, der findes i Assens, har de ikke andre steder og særligt Plum-området, som en central del af købstadsmiljøet, rummer et stort potentiale med sin historie og centrale beliggenhed, der trækker tråde ud til byens øvrige kulturværdier og oplandet. Plum-området vil være et strategisk godt indsatsområde for at øge byens sammenhængskraft.

    Det kræver stort fokus og vilje at prioritere kulturarven, og det er en udfordring at få udløst potentialet, således at kulturarven beriger. Den økonomiske udfordring er konkret, men undersøgelser viser, at der totaløkonomisk er store gevinster ved at skabe transformation med udgangspunkt i kulturarven. For eksempel viser resultaterne fra rapporten ”Værdien af kulturarven” af Realdania og Intensive, bilag 2, at kulturarven har en afsmittende effekt på boligpriser, omkringliggende områdes attraktionsværdi, virksomheders tilflytning og antal besøgende turister. I Ribe trækker bygningsarven 92 mio. kr. ekstra omsætning årligt for erhvervslivet.

    Muligheder og udfordringer i den videre proces.

    Plum-området rummer store kvaliteter, men økonomisk er opgaven med at renovere og omdanne området, samt at finde nye bæredygtige funktioner i forhold til Assens placering, en stor opgave for de nuværende bygningsejere.  Området blev fraflyttet i 2004 og der er behov for at kommunen involverer sig for at sikre kulturarven i en transformation, for jo længere bygningerne står tomme hen, des svære og jo mere omkostningstungt vil en transformation blive. Derfor kan Assens Kommune være en aktiv aktør og medspiller til at løfte den udfordring det er, at bevare kulturmiljøet og bygge bro mellem ønsket om på den ene side bevaring og omdannelse til en bæredygtig funktion og på den anden side den økonomiske udfordring, hvor potentielle investorer kan se sig selv.

    Der er derfor foreslået en række handlespor (A-D) i prioriteret rækkefølge i publikationen, som skal bane vejen for omdannelsen af området på baggrund af plums kulturmiljø.

    • Spor A - indhentning af tilstandsrapporter, kortlægning af eventuelle funktioner, investortyper og brugerprofiler samt markedsvurdering m.m. for at belyse og afprøve mulige business cases.
    • Spor B – Strategisk udviklingsplan med en vision for Assens bys kulturmiljø
    • Spor C – vidensdeling, et åbent forum med bl.a. videns tunge personer med erfaring indenfor omdannelse af kulturmiljøet
    • Spor D – Formidling, forskellige indsatser for at skabe forståelse, interesse og ejerskab.

    Inden en igangsætning af sporene er der behov for at se nærmere på en procesplan og få afklaret hvordan vi bedst muligt sikre ejerskab samt hvilke ressourcer, der skal bruges og hvem der kan løfte de enkelte delopgaver, hvor lang tid det vil tage, og hvilke udgifter der er forbundet hermed. Målet med procesplanen er, at få et godt afsæt og en fælles forståelsesramme i kommunen og mellem kommunen og ejer, fordi brobygningsprocessen kan strække sig over tid.

    Desuden ses der et potentiale i at ansøge Realdanias program ”Den levende bygningsarv”, se bilag 3, om medfinancieren af processen. Administrationen har haft en forhåndsdialog med Realdania, som giver udtryk for, at en ansøgning fra Assens Kommune om medfinancieren af brobygningsprocessen vil være helt i tråd med deres program. Den mulige medfinansiering fra Realdania er op til 50 %. De skal dog modtage en konkret ansøgning med en politisk godkendt procesplan og et budgetoverslag i forhold til finansiering, før de kan give en konkret udmelding.

    Dialog med ejerne af Plum-området

    I forbindelse med udarbejdelsen af ”Kulturarven som vækstdriver” har der været afholdt løbende dialogmøder med ejerne af Plumområdet. Ejerne har desuden indsendt et høringsvar i forhold til ” Kulturarven som vækstdriver ”. I høringssvaret beskriver ejerne, at de ikke har tiden med sig i forhold til en omdannelse med kulturarven i fokus. De ønsker i stedet bygningerne omkring Tømmerladen nedrevet (Savværket, Hestestalden og Bygningsladen) eller eventuelt overtagelse af området. Ejerene har mundtligt tilkendegivet, at de ønsker at udvikle boliger på området, men har endnu ikke fremsendt et projekt, der beskriver, hvordan nedrivning af de konkrete bygninger skal danne grundlag for en udvikling af området, ligesom der heller ikke er ansøgt om nedrivningstilladelse. Ejernes høringssvar fremgår af bilag 4.

    Det almennyttige boligprojekt FAB er tæt på at gå i gang og kunne bringe nye perspektiver på udviklingen af området. En igangsættelse af en procesplan kan bidrage til at gøre det nemmere at træffe beslutninger, som kan fremme områdets udvikling. Det er administrationens anbefaling, at følge det kulturmiljøspor, idet det giver Assens by den bedste mulighed for at markere sig på landkortet.

    Vurdering af konsekvenser

    Der er to veje at gå. Enten at forfølge sporet, som er lagt med en videreudvikling af Plum-området baseret på områdets kulturværdier, eller at følge ejernes ønsker for udviklingen af området.

    Konsekvens ved at prioritere kulturarven som vækstdriver:

    • En Procesplan for at udvikle området på baggrund af dets kulturværdier, igangsættes
    • Forslag til Kommuneplan 2017, Kulturmiljøscreeningen og den bevarende Lokalplan nr. 1-C602 fra 2001 samt eksisterende beslutning fra juni 2016 ”kickstart Plum - ny bydel, Assens” understøttes.
    • Der udstedes ikke nedrivningstilladelser eller igangsættes planlægning herfor.
    • Ejerne kan søge kommunen om overtagelse mod erstatning, jf. Planloven § 49. Her er der overvejende forhold, der peger i retning af, at der ikke er overtagelsespligt, men den endelige vurdering ligger hos Taksationskommissionen.

    Konsekvens ved at følge ejernes ønske som beskrevet i deres høringssvar:

    • Beslutningen er i uoverensstemmelse med Forslag til Kommuneplan 2017, Kulturmiljøscreeningen, den bevarende Lokalplan nr. 1-C602 fra 2001 samt tidligere beslutning fra juni 2016 ”kickstart Plum - ny bydel, Assens”. I Forslag til Kommuneplan 2017 er Plum optaget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Vægtes kulturmiljøet ikke og tillades der nedrivning af bygninger er konsekvensen, at området ikke kan opretholdes som bevaringsværdigt kulturmiljø, herunder:

      • At afhængig af omfanget af nedrivning, skal det vurderes om Plum-området skal tages ud af Forslag til kommuneplanen 2017 som kulturmiljø, da Tømmerladen som enkelt bygning ikke giver et kulturmiljø. Det vil kræve et nyt kommuneplantillæg.
      • At den bevarende lokalplan prioriterer kulturmiljøet og en bevaring af bygningerne - ønskes dette ikke fremover, kræver det fornyet lokalplanlægning.

    • Tømmerladens fredningsstatus hviler på, at laden er en del af et kulturmiljø; citat fra fredningen: ”Tømmerladen er et markant element i en usædvanlig velbevaret kulturhistorisk helhed”. Forsvinder miljøet er det muligt, at det vil kunne få indflydelse på ladens status som fredet.

    Lovgrundlag

    Publikationen er i overensstemmelse med ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” fra 2009 som er optaget i Forslag til kommuneplanen 2017 og indeholder en screening og beskrivelse af Plum-området. Publikationen uddyber dog screeningen og fremhæver flere kvaliteter, hvor bl.a. trætørrestuen tilskrives mere værdi end blot den rumlige.

    Publikationen understøtter Lokalplan nr. 1-C602 for et område til centerformål, butikker, boliger o.l. ved Brydes Alle i Assens by, og særligt lokalplanens redegørelse som lægger vægt på kulturhistorien med uddybende beskrivelse af historie og bebyggelsesstruktur.

    Økonomi

    Økonomien afhænger af de valg, der træffes.

    Igangsættes procesplanen er det med øje for, at der på et senere tidspunkt skal investeres i udviklingen af området på baggrund af kulturværdierne.

    Når der forelægges et udkast til procesplan, skal der konkret tages stilling til økonomien i udviklingen af området for Assens Kommune, med henblik på at de økonomiske drøftelser indgår i forbindelse med budget 2019-2022.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Sagen oversendes til Byrådet med følgende bemærkninger:

    Tre af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V) ønsker, at ejernes ønsker til en ændring af området imødekommes, med den konsekvens, at der – når ejernes konkrete ønsker til udviklingen af området kendes – kan igangsættes en ændring af den eksisterende kommuneplan og lokalplan. Det sker med en bemærkning om at træladen skal bevares.

    Tre af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer bestående af Poul Poulsen (B), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Akselsen (A) ønsker, at kulturarven er værdifuld som vækstdriver for udviklingen af Plum-området, og at der igangsættes en procesplan som beskrevet i sagsfremstillingen med henblik på at transformere området med udgangspunkt i områdets kulturmiljø.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/11094

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren, indstiller at:

    • Igangsætning af kommuneplantillæg og ny lokalplan for udvidelse af et erhvervsområde på Toftegårdsvej Glamsbjerg godkendes
    • Ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte igangsætningen af et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for udvidelse af et erhvervsområde på Toftegårdsvej i Glamsbjerg.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune har modtaget en henvendelse fra Kerry Group i Glamsbjerg som ønsker at udvide deres virksomhed.

    Den eksisterende bygningsmasse er blevet for lille i forhold til virksomhedens aktiviteter og derfor har virksomheden opkøbt naboejendommen for at kunne udvide.

    Forhold til forslag til Kommuneplan 2017

    En del af arealet er beliggende indenfor kommuneplanramme 5.2.E.1 Toftegårdsvej.

    Rammen fastlægger områdets anvendelse til erhverv herunder industri, produktion m.v. Den maksimale bygningshøjde er fastlagt til 10 m.

    En mindre del af området er ikke omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser. Derfor skal der udarbejdes et kommuneplantillæg der inddrager hele området i ramme 5.2.E.1. Virksomheden har endvidere brug for at opføre nogle konstruktioner som er højere end 10 m, hvilket også kræver en ændring af nuværende kommuneplanramme.  

    Det skraverede areal inddrages i kommuneplanramme 5.2.E.1

    Lokalplan

    Den nuværende virksomhed er omfattet af lokalplan nr. 0.61 Erhvervsområdet ved Toftegårdsvej fra 1997. Idet virksomheden ønsker, at inddrage naboejendommen, som i dag er en bolig, til erhvervsområde, kræver den påtænkte udvidelse udarbejdelse af en ny lokalplan for området. I den forbindelse vil naboejendommen blive overført fra landzone til byzone.

    Der er et ønske fra virksomheden om, at der etableres adgangsvej for lastbiler via den opkøbte ejendoms eksisterende ind/udkørsel til Odensevej. Dette vil dog skulle vurderes i forhold til trafiksikkerhed og om der skal foretages nogen foranstaltninger i forbindelse hermed.

    Forslag til dispositionsplan er vedhæftet som bilag.  

    Lokalplanens afgrænsning

    Den planlagte udvidelse vil skulle miljøvurderes i forhold til lovbekendtgørelse nr. 448 om miljøvurdering af planer og programmer.

    Virksomheden er muligvis omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 og der vil skulle udarbejdes en screening for at afgøre, hvorvidt der udløses krav om en miljøkonsekvensrapport. Bygherre er forpligtiget til at fremlægge nødvendige oplysninger i forhold til at kunne gennemføre en screening.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning, samt Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. 

    Økonomi

    Såfremt planlægningen for området besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender at:

    • Igangsætning af kommuneplantillæg og ny lokalplan for udvidelse af et erhvervsområde på Toftegårdsvej Glamsbjerg
    • Ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

  • Sagsid.: 17/2612

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren, indstiller at:

    • igangsætning af kommuneplantillæg og en ny lokalplan for et område ved Hellevad godkendes
    • ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte igangsætningen af et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for et område ved Hellevad.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune har modtaget en henvendelse fra firmaet Rens og Sorter A/S vedrørende muligheden for at etablere et affaldsbehandlingsanlæg på Hellevad 18 i Frankfri, matr.nr 16l Brylle By, Brylle. Arealet er på ca. 11,2 ha.

    Inden ansøger går i gang med den videre planlægning, ønsker de en politisk tilkendegivelse af, at man er positivt stemt for at der arbejdes videre med projektet på det pågældende areal.

    Baggrunden for at etablere et sådant anlæg er at ansøger mener, at der mangler et i Assens Kommune og i samarbejde med Erhvervskontakten har der været set på mulige placeringer. Rens og Sorter A/S vurderer nu, at man har fundet den helt rigtige beliggenhed til det på et areal ved Hellevad. Hele arealet er udlagt til fremtidig erhvervsområde i Kommuneplan 2013.

    Placeringen af anlægget på Hellevad

    Lokalplan

    Administrationen har vurderet at projektet er så omfattende at det kræver udarbejdelse af en lokalplan, idet det vurderes at der er tale om en væsentlig ændring i det bestående miljø.

    Det er hensigten at anlægget skal kunne håndtere følgende aktiviteter:

    • kompostering af have-parkaffald, knusning og sortering af bygge-anlægsaffald til genanvendelse, knusning og genanvendelse af beton, knusning og genanvendelse af tegl, rensning af forurenet jord til genanvendelse, rensning og afvanding af slam.

    Rundt om pladsen skal der etableres en afgrænsningsvold med jord klasse 0-II og på pladsen vil der blive anlagt vejerbod, administration, personalefaciliteter, betonplads til modtagelse, div. fraktioner samt haller til sorteringsanlæg (udkast til en situationsplan er med som bilag).

    Forhold til Kommuneplan2013

    Arealet er omfattet af kommuneplanramme 3.2.E.22 Erhvervsområde ved Hellevad.

    Rammen udlægger området til erhvervsområde som lettere industri, lager og værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed. Der er mulighed for bygninger op til 10 m.

    Administrationen har vurderet, at det ansøgte ikke er i overensstemmelse med kommuneplanrammen idet et affaldsbehandlingsanlæg som ansøgte ikke vurderes til at kunne indpasses i nuværende kommuneplanrammes anvendelsesbestemmelser for området. Der ønskes ligeledes en højere bygningshøjde end 10 m for at kunne få maskiner ind. En etablering af anlægget vil således forudsætte at der ud over lokalplanen bliver udarbejdet et kommuneplantillæg for området.

    Miljøforhold

    Projektet er omfattet af kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven, og skal derfor have en miljøgodkendelse inden virksomheden kan etableres.

    Projektet skal screenes efter VVM-bestemmelserne, hvilket kan medføre, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse forud for etablering.

    Administrationen vurderer ud fra den foreløbige viden, at det er muligt at etablere virksomheden på stedet ud fra de miljø- og planmæssige forhold.

    Naboorientering

    I forbindelse med udarbejdelse af dagsordenspunktet, har administrationen

    sendt en orienteringsskrivelse til de nærmeste naboer, således at de er blevet informeret om et evt. kommende projekt. En egentlig høring vil først være i forbindelse med at der ligger et planforslag der er politisk behandlet og godkendt til at sende i offentlig høring.

    I forbindelse med orienteringsskrivelsen har administrationen modtaget flere henvendelser fra bekymrede borgere, som er imod placeringen af et evt. kommende affaldsbehandlingsanlæg. Der er således også indkommet nogle skriftlige bemærkninger. Disse er vedhæftet som bilag.

    Administrationens vurdering af og bemærkninger til alternativ placering

    På baggrund af udvalgets beslutning på mødet den 13. marts 2017 har administrationen udarbejdet et notat vedrørende muligheden for en alternativ placering. Der er kun kigget på arealer der i Kommuneplanen er udlagt til erhverv og som er uudnyttet.

    Umiddelbart vil det kun være et areal ved Grønnemose som kan anbefales som alternativ placering.

    Der er endvidere udarbejdet et notat hvor administrationen kort har kommenteret på de væsentligste bemærkninger til den ønskede placering. I forbindelse med en eventuel udarbejdelse af lokalplan med tilhørende miljøscreening, vil de fleste punkter blive belyst og vurderet nærmere.

    Administrationen vil gennemgå de to notater på udvalgsmødet.

    Administrativ tilføjelse efter Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets behandling af sagen den 15. maj 2017

    Byrådet har mulighed for i forbindelse med eventuel godkendelse af igangsætningen af et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for et jordbehandlingsanlæg ved Hellevad at forudsætte, at der i lokalplanen udlægges en bufferzone mod eksisterende boliger i området. Der skal i givet fald fastsættes bestemmelser i lokalplanen om etablering af støjvold og beplantningsbælte som forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse og ændret anvendelse af ubebyggede arealer (hjemmel, planlovens § 15 stk. 2 nr. 12)

    Derudover vil der forud for en endelig vedtagelse af en lokalplan, på baggrund af en frivillig aftale, kunne tinglyses en deklaration, der sikrer, at etablering af anlægget sker efter princippet indefra og ud.

    Administrativ tilføjelse efter Byrådets beslutning den 31. maj 2017 om at sagen sendes til udvalgsbehandling i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets efter modtagelse af nye oplysninger

    Der er efter Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget behandling af sagen den 15. maj 2017 indkommet et forslag til en alternativ placering til jordbehandlingsanlægget på et areal øst for Vesterlaugsvej mellem Verninge og Frankfri.

    Forslag til alternativ placering(rød) i forhold til kommuneplanrammer

    Til den alternative placering er der kommet nogle supplerende spørgsmål fra Lone Akselsen på vegne af A-gruppen, samt spørgsmål fra Jens Henrik Thulesen Dahl (O).

    Endelig er der kommet en bemærkning fra Odense By´s museer vedrørende fredede broer på Hellevad.

    Administrationens bemærkninger til ovenstående er samlet i et notat vedhæftet som bilag.

    Administrationens vurdering af forslag til alternativ placering

    Det foreslåede område er beliggende i det åbne land (landzone) og er ikke udlagt til erhverv i Kommuneplanens rammedel.

    Det er administrationens vurdering, at der fra statens side ikke vil blive givet tilladelse til et anlæg i en sådan størrelse og karakter i det åbne land, men at anlægget skal placeres i et udlagt erhvervsområde.

    Det er en statslig interesse, at byvækst, herunder erhverv, skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder og at byvækst skal ske efter princippet indefra og ud.

    Arealet er beliggende i landzone. Det er formålet med zoneinddelingen at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og samtidig sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gennem kommune- og lokalplanlægningen.

    Det vil sige, at nye erhvervsvirksomheder som udgangspunkt skal henvises til byzone, herunder erhvervsområder o.lign. udlagt i kommune- og lokalplaner.

    Udlægningen af et nyt erhvervsområde med en placering som foreslået vil medføre, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan for området. Det er dog tvivlsomt, at Assens Kommune kan komme igennem med en planlægning for området, idet der ikke foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en placering i det åbne land. Anlæg, der gives tilladelse til i det åbne land, er vindmøller, biogasanlæg og råstofgrave. Administrationen kan dog ikke afvise 100 procent, at det ikke kan lade sig gøre, men det kræver, at det kan påvises at anlægget ikke kan placeres andre steder.

    Såfremt udvalget ønsker at pege på den alternative placering, er det administrationens anbefaling, at der indledes en tidlig dialog med Erhvervsstyrelsen, inden man når for langt i planlægningsprocessen.

    Fredede broer på Hellevad:

    Der er efter Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget behandling af sagen den 15. maj 2017 indkommet en udtalelse fra Odense Bys Museer, hvori de skriver:

    ”Odense Bys Museer har i FST den 24. maj set planer om et jordbearbejdningsanlæg ved Frankfri.

    Museet vil i den anledning gøre opmærksom på at der under vejen Hellevad befinder sig hele to fredede broer, der vurderes ikke at kunne bære den tunge trafik. Ligeledes er Hellevad, den ældgamle oksevej til Assens, der her er bevaret i et enestående fint vejstykke, bevaret som en landevej i 1930-40-erne. med vejtræer i siden.

    Museet kan derfor ikke anbefale den foreslåede placering.”

    Administrationens vurdering af broen på Hellevad

    Administrationen bemærker at nordligste bro er beliggende i Odense Kommune, derfor er der kun kommenteret på broen i Frankfri.

    Såfremt det ønskes at broens bæreevne kan dokumenteres, vil dette kræve at den nuværende konstruktion nedbrydes og genopføres ud fra et beregnet grundlag. Bemærk at en sådan løsning vil være forbundet med en større udgift, samt må forventes at ville blive udfordret af fredningsmyndighederne – og muligvis ender med, at de vil underkende den løsning.

    Broen ser ved en visuel vurdering ud til at være i fin stand, og benyttes i dag til transport til og fra en foderstofsforretning, hvilket må betragtes som tung trafik. På baggrund af den nuværende trafik samt den visuelle vurdering, vurderes broen at kunne holde til tung trafik. Bemærk at der er tale om en vurdering og ikke om en garanti.

    Med etablering af omtalte type virksomhed, vil der komme en forøgelse af tung trafik. Sliddet og belastningen på broen vil der med øges. Det er ikke muligt at oplyse noget konkret om levetid og nedslidning.

    Administrationen bemærker, at der ikke foreligger nogen beregninger på broernes bæreevne fra Museets side. Odense By´s Museer fører alene tilsyn på fortidsmindet set i forhold til overholdelse af museumslovens bestemmelser, ikke tekniske rapporter om bæreevne m.v. Der har været ført tilsyn indenfor de sidste 5 år. 

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Økonomi

    Såfremt planlægningen for området besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Et flertal på 4 af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V) og Poul Poulsen (B) indstiller:

    • igangsætning af kommuneplantillæg og en ny lokalplan for et område ved Hellevad
    • at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Et mindretal på 2 af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer bestående af Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Akselsen (A) kan ikke tilslutte sig indstillingen, og ønsker sagen standset og indbragt for Byrådet jf. styrelseslovens § 23, med bemærkning om, at de ønsker at anvise en anden placering til virksomheden.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/15281

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at:

    • der igangsættes en planlægning for udvidelse af Edvard Munch Galleriet på Helnæs
    • ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at igangsætte en planlægning for Edvard Munch Galleriet på Helnæs, så det nødvendige plangrundlag for en udvidelse, herunder med en underjordisk bygning nord for den gamle Præstebolig, er til stede. Der ud over er det til beslutning, om ansøger skal bidrage økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Sagsfremstilling

    Edvard Munch Galleriet på Helnæs, beliggende på Stævnevej 7 jf. nedenstående kort, ønsker at udvide deres aktiviteter, herunder at opføre en ny galleribygning på 245 m2 nord for den gamle Præstebolig og syd for Helnæs Kirke. Bygningen er underjordisk, og der er udarbejdet et projektmateriale, som er vedlagt som bilag 1.


    Kort 1: Placering af Helnæs Gl. Præstegård, der rummer Edvard Munch Galleriet, og hvor der angivet med orange cirkel ønskes etableret en underjordisk galleribygning.

    I den projektbeskrivelse administrationen har modtaget står følgende formål:

    • At etablere Helnæs Gl. Præstegård som et kulturhus på Helnæs.
    • At etablere et blivende Edvard Munch Galleri i Danmark, hvis hovedopgave er at vise særudstillinger om maleren Edvard Munch i et tæt samarbejde med Edvard Munch Museet i Oslo.
    • At satse på skiftende udstillinger af nordiske kunstnere.
    • At skabe et rum for kulturelle oplevelser, - ud over billedkunst - for musik, foredrag, litteratur og intim teater.

    Ud over en underjordisk galleribygning er det planen at indrette en café og en museumsbutik samt at muliggøre overnatning for gæster/kunstnere. I projektbeskrivelsen står endvidere, at der er planer om at etablere yderligere minimum 100 m2 udstillingslokaler/lokaler til andre kulturelle aktiviteter på ejendommen.

    Det er oplyst, at udvidelsesplanerne vil medføre omkring det dobbelte besøgstal. Følgende er oplyst som forventede besøgstal:

    • I forbindelse med musikarrangementer i sommerhalvåret har man et gennemsnit pr. arrangement på mellem 50 – 100 besøgende efter tilmelding. Disse arrangementer finder sted på lørdage aftener – også fremover – cirka hver 14. dag. Samlet besøgstal for musikarrangementer pr. år: cirka 400-600.
    • Besøg til udstillinger ligger på cirka 20 i udstillingstiden lørdage og søndage. Samlet besøgstal pr. år for udstillinger: 400-600.
    • Årlig frekvens af kulturdage/aftener: hver 14. dag i sommerhalvåret. Sporadiske arrangementer i vinterhalvåret af begrænset størrelse (foredrag, musik, litteratur, kunst) 50 – 100 gæster pr. gang.

    Et større bygge- og anlægsarbejde kan udløse krav om lokalplan, hvis arbejdet ændrer væsentligt i det bestående miljø. Der lægges ved vurdering af lokalplanpligt vægt på:

    • om projektet fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø.
    • om den konkrete foranstaltning bør ses i en større planlægningsmæssig sammenhæng.
    • om projektet er af en karakter, der kan påvirke lokalområdet, der derfor skal have lejlighed til at øve indflydelse på planlægningen.

    Der skal desuden tages hensyn til omfanget af foranstaltningen. I bemærkningerne til forslaget til planloven siges det, at det ikke er muligt at præcisere kriteriet ‘større’ udstykninger eller bygge- og anlægsarbejder nærmere. Kriteriet rummer en vis elasticitet, og fortolkningen af ordet ‘større’ må variere under hensyntagen til det pågældende områdes størrelse og karakter.

    For byggeri mv. i eller tæt ved en landsby i landzone er tærsklen for lokalplanpligt ret lav. Baggrunden for denne praksis er, at der i eller tæt ved en landsby ikke skal så meget til, før der opstår en væsentlig ændring af det eksisterende miljø. Det stemmer med planlovens bestemmelse om lokalplanpligt, at der da skal gives beboerne i landsbyen medindflydelse på udviklingen.

    Det er administrationens vurdering, at planerne for Edvard Munch Galleriet ikke kan gennemføres på baggrund af en landzonetilladelse, men at det ansøgte udløser lokalplanpligt. Det indstilles derfor, at der igangsættes en planlægning for udvidelsesplanerne.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Økonomi

    Såfremt planlægningen for området besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at:

    • der igangsættes en planlægning for udvidelse af Edvard Munch Galleriet på Helnæs
    • ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/11831

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at der igangsættes en planlægning for en rammelokalplan for Assens by, og at der efterfølgende udarbejdes lokalplaner for de områder i Assens by, som i forslag til Kommuneplan 2017 er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer.

    Beslutningstema

    Det er til beslutning, om der skal igangsættes udarbejdelsen af en rammelokalplan for Assens by, og om der efterfølgende skal udarbejdes lokalplaner for de områder i Assens by, som i forslag til Kommuneplan 2017 er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer.

    Sagsfremstilling

    Planstrategi 2015 sætter retning for udviklingen af den gamle købstad Assens. I strategien står, at vi vil opnå følgende:

    ”Købstaden Assens skal blive ved med at være vores kultur-, oplevelses- og handelsmekka, og byens kvaliteter skal bevares og styrkes”.

    Af konkrete handlinger står:

    Vi vil arbejde med byfortætning, byomdannelse og almennyttigt byggeri i Assens samt understøtte kvaliteterne i købstadsmiljøet i Assens midtby, så Assens i større grad end hidtil kan realisere sit bosætningspotentiale. Redskabet hertil er primært at udarbejde en helhedsplan for Assens by og gennemføre en række konkrete byfortætningsprojekter”.

    ”Vi vil arbejde for at sikre købstadskulturmiljøet med de mange bevaringsværdige bygninger i Assens midtby”.

    Den gamle midtby er omfattet af en bevarende deklaration fra 1971 jf. bilag 1. Jf. deklarationen, kan kommunen gøre en byggetilladelse afhængig af, at bebyggelsen i sine væsentlige træk får en sådan ydre udformning og fremtræden, at der i forbindelse med den øvrige bebyggelse på stedet kan opnås en god helhedsvirkning. Kommunen kan desuden, når arkitektoniske hensyn kræver det, forlange, at en bygnings ydre fremtræden bevares i samme skikkelse, i hvilken den forefindes, således at ændringer af disse forhold kun må udføres med byrådets forudgående godkendelse.

    Den bevarende deklaration har tjent som middel til at sikre bygningsværdierne i den gamle købstad, og dette har igennem tiden kunnet gennemføres med held. Administrationen har dog gennem de sidste par år oplevet et begyndende større pres på den gamle købstad, hvor tage ønskes udskiftet med andet end rød tegl, der ønskes påsat kviste og isættes tagvinduer og facader ønskes oppudset. Derudover ansøges der løbende om anvendelse af de offentlige arealer til udeservering, eller der ønskes opsat markiser som solafskærmning. Krav om handicapadgang til butikkerne i Østergade kalder også på en helhedsorienteret tilgang, hvor der vurderes samlet på, hvordan de gode løsninger sikres, og i den sidste tid er der set eksempler på, at facader er ændret markant, og hvor der ikke har været krav om forudgående byggetilladelse til ændringerne, og ændringerne blot er foretaget.

    Den gamle købstads kvaliteter skal, jf. Planstrategi 2015 og udpegningen som bevaringsværdigt kulturmiljø i forslag til Kommuneplan 2017, bevares samtidig med, at der skal sikres moderne og tidssvarende boliger og optimale vilkår for by- og handelslivet. Hvis Assens Kommune skal lykkes med at styre udviklingen af købstaden og bevare dens kvaliteter, er der brug for en mere detaljeret planlægning, end den bevarende deklaration fra 1971 giver.

    Det anbefales derfor, at der igangsættes en udarbejdelse af en rammelokalplan for Assens bymidte med en afgrænsning, der defineres nærmere, og at der efterfølgende udarbejdes lokalplaner for de områder i Assens by, som i forslag til Kommuneplan 2017 er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer. En rækkefølge for de efterfølgende lokalplaner vil blive fastsat og forelagt til politisk beslutning som en samlet igangsætningssag.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Økonomi

    Udgifter til planlægningen afholdes af kontoen for fysisk planlægning.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at der igangsættes en planlægning for en rammelokalplan for Assens by, og at der efterfølgende udarbejdes lokalplaner for de områder i Assens by, som i forslag til Kommuneplan 2017 er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/8579

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at der nedlægges et § 14-forbud mod oplægning af andet tag end rød tegl på kirkebygningen matr. nr. 382b Assens bygrunde, beliggende Nørregade 3, 5610 Assens.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning, om Byrådet vil hindre en ændring af tagmateriale fra rød tegl til sort tegl på kirkebygningen på ejendommen Nørregade 3 i Assens by. Ændringen kan alene hindres ved at nedlægge et § 14-forbud med efterfølgende udarbejdelse af en lokalplan.

    Sagsfremstilling

    Ejendommen matr. nr. 382b, Assens bygrunde beliggende Nørregade 3, 5610 Assens består af en boligejendom samt en tidligere kirkebygning, der ønskes omdannet til boligformål. Ejendommen ligger inden for grundkreds 1, der er omfattet af en bevarende deklaration fra 1971 samt i området Assens bymidte, der som del af den gamle købstad er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Den bevarende deklaration har tjent som middel til at sikre bygningsværdierne i den gamle købstad, og jf. deklarationen, kan kommunen, når arkitektoniske hensyn kræver det, forlange at en bygnings ydre fremtræden bevares i samme skikkelse, i hvilken den forefindes, således at ændringer af disse forhold kun må udføres med Byrådets forudgående godkendelse.

    Den 7. april 2017 blev der afholdt møde med ejeren af Nørregade 3 vedrørende ombygning af kirkebygningen. På mødet blev udtrykt ønske om at oplægge en Creaton, skifersort engoberet tagsten, med glansværdi 2 som erstatning for det eksisterende røde tegltag. Kirkebygningen er på kort 1 angivet med turkis prik og den samlede ejendom Nørregade 3 med rød streg.


    Kort 1: Kirkebygningen er angivet med turkis prik og den samlede ejendom Nørregade 3 med rød streg.

    Det er af væsentlig betydning for en bevaring af Assens købstad, at de røde tage fastholdes, og at der ved oplægning af nye tage, oplægges røde vingetegl eller alternativt sort skifer, hvor dette har været oprindeligt. Dette gør sig særligt gældende indenfor grundkreds 1, som er omfattet af den nævnte bevarende deklaration.

    Gives der tilladelse til at oplægge et sort tegltag på kirkebygningen på Nørregade 3, vil dette danne præcedens for, at der på ejendomme i den gamle købstad indenfor grundkreds 1, kan ske udskiftning af de karakteristiske røde tegltage til sort tegl. Dette vil være endog meget uheldigt og i strid med ønsket om at bevare købstadens bygningsmiljø og særlige værdier. Det er således ikke i overensstemmelse med bevaringsinteresserne og udpegningen af Assens bymidte i forslag til Kommuneplan 2017 som et bevaringsværdigt kulturmiljø.

    Vil man hindre, at der oplægges et sort tegltag på kirkebygningen, kan der nedlægges et § 14-forbud med efterfølgende udarbejdelse af en ny lokalplan inden for ét år efter, at forbuddet er nedlagt. Nedlæggelse af et § 14-forbud skal ske i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om partshøring og varsling. Et forbud kan derfor først nedlægges, efter at § 14-forbuddet har været varslet, og der er foretaget en partshøring.

    På den baggrund blev der den 10. april 2017 fremsendt et varsel om § 14-forbud om ændring af tag inklusiv en partshøring. Den 18. april 2017 modtager administrationen et høringsbrev fra ejer, og den 17. maj 2017 nedlægges der et administrativt § 14-forbud mod ændring af tag til andet end rød tegl på kirkebygningen. Høringsbrevet fra ejer er vedlagt som bilag 1. Det administrative § 14-forbud er vedlagt som bilag 2.

    Da det er Byrådet, der har den endelige beslutningskompetence ift. at nedlægge et § 14-forbud, er det til beslutning, om det administrative forbud sendt den 17. maj 2017 skal opretholdes.

    Beslutter Byrådet, at der skal nedlægges et § 14-forbud, vil dette efterfølgende blive nedlagt med henblik på udarbejdelse af lokalplan inden for ét år.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at der nedlægges et § 14-forbud mod oplægning af andet tag end rød tegl på kirkebygningen matr. nr. 382b Assens bygrunde, beliggende Nørregade 3, 5610 Assens.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/9736

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget beslutter:

    • at den nuværende praksis for fortolkning af bestemmelsen i § 7.2 i Lokalplan nr. HA.C7-1, fastholdes med den konsekvens, at der kun undtagelsesvist kan dispenseres fra den krævede taghældning på mellem 40 og 45 grader, når det er byggeteknisk nødvendigt

    Eller:

    • at praksis i forvaltningen af Lokalplan nr. HA.C7-1 ændres, så tolkningen af § 7.2 bliver, at der kan dispenseres fra den krævede taghældning på mellem 40 og 45 grader, såfremt der ønskes opført et byggeri med en arkitektur, der stilmæssigt er med anden taghældning.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om, om Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vil ændre den praksis, administrationen har forvaltet Lokalplan nr. HA.C7-1 efter, således at der kan dispenseres fra kravet om en taghældning på mellem 40 og 45 grader som fastsat i lokalplanens § 7.2, i de tilfælde, hvor der ønskes opført et byggeri i en arkitektur, hvor stilarten er med anden taghældning end 40 - 45 grader.

    Eksisterende praksis er, at der kan dispenseres, hvor det byggeteknisk ikke er muligt at sikre en taghældning på mellem 40 og 45 grader.

    Sagsfremstilling

    Sagsfremstillingen er udformet på baggrund af, at administrationen har modtaget en forespørgsel fra en borger, herefter ansøger, om at opføre en boligbebyggelse med fladt tag på Mosegårds Allé i Haarby. Begrundelsen for fladt tag er, at ansøger ønsker at opføre boligbebyggelse i funkisstil, som bl.a. er kendetegnet ved et fladt tag.

    Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dan Gørtz har ønsket sagen forelagt til beslutning i udvalget.

    Lokalplanen

    Mosegårds Allé er omfattet af Lokalplan nr. HA.C7-1 – Boligområde og offentligt område vest for Møllevej i Haarby by, som udlægger området til bolig med store ejendomme. Lokalplanen foreskriver i § 7.2: Tage skal udføres som symmetrisk saddeltag med en hældning på 40 – 45 grader. Anden taghældning kan undtagelsesvis tillades, hvis arkitekturen kræver dette.

    Administrationens praksis

    Lokalplan HA.C7-1 er en boliglokalplan, der udlægger et boligområde i Haarby bestående af storparceller. Administrationen tolker lokalplanen således, at området er udlagt med karakteren af landejendomme, hvor boligerne traditionelt udføres med høj taghældning. Man har derfor i lokalplanen tilstræbt at skabe et boligområde, hvor alle bygger med 40 - 45 graders taghældning for at opnå et tydeligt sammenhængende formsprog i byggestilen. Undtagelsestilfælde som beskrevet i § 7.2 er administrativt tolket som de tilfælde, hvor man af byggetekniske årsager ikke kan opnå 40 – 45 graders taghældning. Til grund for tolkningen er lagt ordlyden ”undtagelsestilfælde”, hvor vurderingen har været, at ordlyden ”undtagelsestilfælde” ikke ville have været anvendt, hvis der frit kunne bygges i alle stilarter. Havde dette været ønsket, ville der ikke være tale om ”undtagelsestilfælde”, da al bebyggelse i området i så fald ville kunne blive med forskellige taghældninger. Lokalplanen er således forvaltet ud fra et ønske om, at der opføres byggeri med en taghældning på mellem 40 og 45 grader, som beskrevet i lokalplanen og ud fra at opnå et område, der har karakter af landejendomme.

    På den baggrund har administrationen tidligere givet afslag på forespørgsler om anden taghældning end 40 - 45 grader. Dette har haft konsekvenser for tidligere ansøgere, som bl.a. har været nød til at ændre taghældning på deres typehus som, for nogle, har været meget omfattende.

    Administrationen har ud fra gældende praksis vurderet, at det for ansøger ikke er et undtagelsestilfælde, da det er den arkitektoniske stil, og ikke konstruktionen, som kræver fladt tag. På denne baggrund har administrationen afvist forespørgslen om dispensation til at opføre bolig med fladt tag. Ligeledes har det også være udslagsgivende, at administrationen tilstræber at udføre ensartet sagsbehandling.

    Fremgangsmåde

    En kommune kan ændre praksis i forvaltningen af lokalplaner. Administrationen finder, at det tilfører området værdi, at der sikres en vis ensartethed i områdets bebyggelse ved en taghældning mellem 40 og 45 grader, men dette er en vurdering, der kan drøftes. Er der et politisk ønske om at ændre den praksis, som administrationen har virket efter ift. § 7.2, skal der træffes en beslutning herom.

    Beslutter udvalget sig for at ændre administrationens praksis, kan ansøger ud fra den nye praksis få dispensation, og der kan gives dispensation til andre ansøgere fremadrettet. Dette har dog konsekvensen, at det sammenhængende udtryk, som søges opnået for boligområdet, bortfalder. Besluttes det at ændre administrationens praksis fremadrettet, kan dette foretages med en dispensation uden ændringer af eksisterende planer.

    Eftersom administrationen har givet afslag på tidligere forespørgsler, hvilket har medført ændret taghældningen på typehus indenfor nyere tid, er der foretaget en intern juridisk vurdering af, om tidligere ansøgere kan være erstatningsberettigede, såfremt udvalget vælger at ændre praksis. Der gælder følgene:

    1) Generel praksisændring:

    Det er normalt muligt for at foretage en generel ændring af administrativ praksis, hvis ændringen er saglig begrundet, og hvis det ikke strider mod lov eller almindelige retlige principper. Ved udøvelsen af det pligtmæssige skøn (konkret og individuel vurdering i hver sag) må praksisændringen ikke få en så fastlåst og dominant karakter, at kommunen ikke har mulighed for at foretage en konkret vurdering af den enkelte sag og derved sætter sit ’skøn under regel’. Lighedsbetragtninger er normalt ikke relevante i vurderingen af en eventuel praksisændring, hvorfor tidligere afgjorte sager ikke skal genoptages.

    Forvaltningsretligt er kommunen ret frit stillet i forhold til hvilke hensyn, der skal vægtes og inddrages i en afgørelse, medmindre der består en direkte pligt til at inddrage visse hensyn. Kommunen har ret til at opstille interne prioriteringsregler, så længe de er i overensstemmelse med gældende ret.

    Lokalplanen siger, at ”…Anden taghældning kan undtagelsesvist tillades, hvis arkitekturen kræver dette”. Den administrative praksis er pt., at ”undtagelsesvist” fortolkes som sjældent og ”arkitekturen” fortolkes som byggeteknisk. Følges den nuværende praksis, vil der skulle gives et afslag på ansøgning om dispensation fra lokalplanen.

    Såfremt det ikke er i strid med anden lovgivning, vil det være muligt, at foretage en generel praksisændring, hvorefter at fortolke ”undtagelsesvist” bredere samt at fortolke ”arkitekturen” til også at omfatte byggestil/arkitektur. Følges denne nye praksis, vil der kunne gives dispensation fra lokalplanen, og da tidligere sager ikke skal genoptages, vil kommunen som udgangspunkt ikke ifalde erstatningsansvar.

    Der skal fortsat foretages en konkret og individuel vurdering af alle dispensationssager, så der ikke er tale om ’skøn under regel’.

    Konsekvensen af en eventuel praksisændring vil være, at den vil gælde for hele kommunen og ikke blot for det konkrete lokalplanområde. Alle lokalplaner med ordene ”undtagelsesvist” og ”arkitekturen” og lignende formuleringer/ord, vil skulle fortolkes udvidende i overensstemmelse med den nye praksis.

    En praksisændring vil reelt set betyde, at undtagelsen mere bliver hovedreglen, idet alle sager skal behandles ens efter den nye praksis for at der ikke bliver tale om usaglig forskelsbehandling. Det vil også betyde, at det vil være svært at angive en praksis efterfølgende. Dette vil ligeledes gøre sig gældende for øvrige lokalplanområder.

    2) Ny lokalplan:

    En anden mulighed er, at ophæve den nugældende lokalplan og efterfølgende vedtage en ny lokalplan for området. Om betingelserne for ophævelse af lokalplan er tilstede vil kunne efterprøves af planklagenævnet, men som udgangspunkt vil der ikke være tale om erstatningsansvar overfor tidligere ansøgere om dispensation.

    Fastholdelse af nuværende praksis

    Beslutter udvalget at fastholde den nuværende praksis, fastholder administrationen afgørelsen, hvor ansøgers forespørgsel ikke kan imødekommes. Derudover vil lignende forespørgsler fremadrettet ligeledes ikke kunne imødekommes, med undtagelse af bebyggelse med særlige byggetekniske forhold, hvor en taghældning på mellem 40 og 45 grader ikke kan overholdes. Dette vurderes at være i ganske få tilfælde og dermed gå ind under ”undtagelsestilfælde”. Således opnår man større sammenhæng i det gennemgående udtryk for lokalplanområdet.

    Ændret praksis

    Ønskes det at benytte sig af praksisændring, kræver det at udvalget træffer beslutning om dette. Ved en praksisændring har Assens Kommune som myndighed ikke erstatningsansvar overfor tidligere ansøgere, som har fået afslag. Dog skal man være opmærksom på, at med en praksisændring, skal ”undtagelsesvist” og ”arkitekturen” tolkes bredere i alle kommunens lokalplaner.

    Man skal ved ændring af praksis være opmærksom på, at tidligere ansøgere vil stille spørgsmålstegn ved denne afgørelse ift. forskelsbehandling, da de fik afslag den gang og ansøgere får tilladelse nu.

    Der skal ved ændring af praksis, fortsat ved ansøgning, foretages en konkret vurdering om der skal gives dispensation. Dette bliver vurderet efter den ny praksis og tolkningen af begreberne ”undtagelsesvist” og ”arkitekturen”.

    Administrationen har ikke overblik over hvilke eller hvor mange lokalplaner der benytter sig af begreberne ”undtagelsesvist” og ”arkitekturen”, hvorfor konsekvensen heraf synes ukendt.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Et flertal på 4 medlemmer af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Lone Akselsen (A), Charlotte Vincent Petersen (A), beslutter, at praksis i forvaltningen af Lokalplan nr. HA.C7-1 ændres, så tolkningen af § 7.2 bliver, at der kan dispenseres fra den krævede taghældning på mellem 40 og 45 grader, såfremt der ønskes opført et byggeri med en arkitektur, der har fladt tag.

    Et mindretal på 1 i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Poul Poulsen (B), ønsker at den nuværende praksis for fortolkning af bestemmelsen i § 7.2 i Lokalplan nr. HA.C7-1, fastholdes.

  • Sagsid.: 15/29113

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at strukturplanen for et stationsnært boligområde ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st. tages til efterretning, som grundlag for det afsluttende møde i områdefornyelsesprojektets interessentforum.

    Beslutningstema

    Der er udarbejdet en strukturplanen for et stationsnært boligområde ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st., som forelægges til orientering forud for det afsluttende møde i områdefornyelsesprojektets interessentforum.

    Sagsfremstilling

    På initiativ af Assens Kommune er der udarbejdet den vedlagte strukturplan for et stationsnært boligområde ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st.

    Figur 1, Strukturplan for stationsnære boliger  i Tommerup st.

    Planen skal fremme omdannelse og projektudvikling af industriområdet til boliger.

    Der er desuden udarbejdet et antal analyser af miljø, forurening, geoteknik, trafik og afsætningsøkonomi for boliger i området.

    Med planen fastlægges den overordnede disponering og udformning af området, og den giver retningslinjer for bebyggelsesstruktur, veje og stier, grønne områder.

    Med udgangspunkt i det lokale boligmarked og investeringspotentialet, forudsættes området udbygget med 200 til 250 almene og private boliger i form af tæt-lav og etageboligbyggeri.

    Der er gennemført 3 møder med ejere af ejendomme i området og interessenter i områdets udvikling, herunder repræsentanter for Tommeruppernes Lokalråd. I juni gennemføres endnu et møde med interessenterne.

    En bredere inddragelse af offentligheden forudsættes at ske i forbindelse med, at Byrådet behandler kommende byggeretsgivende lokalplaner (projektlokalplaner).

    Der er i marts 2017 udarbejdet en afsætningsanalyse for området. I analysen vurderes projektområdet at være velegnet til eksempelvis rækkehuse. For at sikre et bredt udbud af boligtyper bør der også indgå en vis andel af almene boliger.

    Området forudsættes udviklet i etaper, således at nogle af byggemodningsaktiviteterne kan udskydes til senere for at forbedre projektøkonomien.

    Områdets tre primære ejendomsejere har tilkendegivet, at de er interesseret i at omdanne til boliger. Der kan dog være behov for, at foretage miljømæssige tiltag for ikke at skabe begrænsninger for den ene ejer industrivirksomheden VSM Contractors A/S, så længe virksomheden er i drift på ejendommen.

    Nutidsværdien af udvikling til rækkehusformål viser sig at være højere end udvikling til parcelhusformål. Den er dog stadig negativ, hvilket betyder, at udvikling af området ikke kan forudsættes at være rentabel for grundejerne og private investorer medmindre, der findes en løsning, hvor en ekstern part er med til at finansiere den overordnede byggemodning i form af blandt andet etablering af infrastruktur og støjafskærmning samt nedrivning af bygninger.

    Der er i 2017 afsat midler til, at Assens Kommune kan støtte nedrivninger i området med 0,8 mil. kr. Støtten forudsættes fordelt til ansøgerne i den nærmeste fremtid.

    For at gøre omdannelsen af området rentabel for private investorer vurderer administrationen, at kommunen i budget 2019 kan overveje at afsætte omkring:

    • 2,4 mil. kr. til støjafskærmning mod jernbanen, og
    • 2,2 mil kr. til overordnet infrastruktur (veje/stier).
    • kommunal indskudskapital til almene boliger, såfremt der er almene boligselskaber, der byder ind med nye boligprojekter i området.

    Økonomi

    Udbygning af området kan i 2019 forudsætte kommunale investeringer på 4,5 mil. kr. til støjafskærmning og infrastruktur suppleret af kommunal indskudskapital til almene boliger.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog strukturplanen for et stationsnært boligområde ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st. til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. RAR-Fyn har udarbejdet en Strategi- og Handleplan for 2017, hvor de har prioriteret 3 særlige indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen

    2. Orientering om status på flygtningekvoter

    3. Opfølgning på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 15. maj 2017 vedr. udviklingen på sygedagpengeområdet.
      Notat af 17. maj 2017 vedrørende udviklingen på sygedagpengeområdet er vedlagt.

    4. Orientering om status på opgaver på planområdet
      Udvalget orienteres om status på opgaver på planområdet på baggrund af vedlagte bilag (lukket).

    5. Opfølgning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 15. maj 2017.
      Notat af 6. juni 2017 vedr. unge på offentlig forsørgelse.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Taget til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12-06-2017

    Intet.