icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 24. april 2017 kl. 15:00

Mødested: Mødelokale 2
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Leif Wilson Laustsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24-04-2017

    Dagsorden godkendt.

  • Sagsid.: 17/5145

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter og indstiller om, der skal igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad med en placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for nuværende byzonearealer ved Assens Havn (nord for lokalplan nr. 27 for Assens Havn).

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad med en placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for nuværende byzonearealer ved Assens Havn.

    Sagsfremstilling

    Proces

    Lokalplanlægning for Assens Søbad blev første gang behandlet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. marts 2017.

    Lokalplanlægning for Assens Søbad blev genbehandlet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 20. marts 2017.

    Udvalgets genbehandling af dagsordenpunktet var begrundet i, at beslutningsprotokollen fra mødet den 13. marts 2017 blev godkendt med udvalgets forventning om, at sagen skulle viderebehandles af Økonomiudvalg og Byråd. Eftersom kompetencen vedrørende lokalplanlægning alene hører under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, mens kompetencen vedrørende ejerstrategi for Assens Havn er placeret i Byrådet, skulle sagen derfor genbehandles med henblik på udvalgets endelige stillingtagen vedrørende spørgsmålet om igangsættelse af lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Et mindretal i udvalget (B) begærede på mødet den 20. marts 2017 sagen standset og bragt i Byrådet, jf. styrelseslovens § 23.

    Byrådet den 29. marts 2017

    Et flertal af Byrådet, 28 medlemmer (alle undtagen B) vedtog den 29. marts 2017, at formandsskabet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget sammen med administrationen skulle indbyde til dialogmøde mellem Assens Havn og Arbejdsgruppen bag Søbadet. Mødet skulle afvikles inden Byrådet skulle tage endeligt stilling til om lokalplanarbejdet for Assens Søbad skal igangsættes.

    Et mindretal af Byrådet, 1 medlem (B) bemærkede, at han ikke kan tilslutte sig flertallets beslutning, idet han finder, at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes, før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen

    En udskrift af Byrådets behandling af dagsordenpunktet fra den 29. marts 2017 er vedlagt.

    Dialogmøde mellem Assens Kommune, Assens Havn og Foreningen Assens Søbad

    På den baggrund blev der den 3. april 2017 afholdt møde mellem Assens Kommune, Assens Havn og Foreningen Assens Søbad med henblik på at sikre dialogen mellem Assens Havn og Søbadsforeningen til en afklaring af, om der kan findes en placering og rammer for et søbad, som kan imødekomme begge parters interesse. Et referat fra mødet er vedlagt som bilag. Såvel bestyrelsen for Assens Havn som foreningen Assens Søbad har desuden efterfølgende sendt udtalelse vedrørende placeringen af Assens Søbad og lokalplanlægning herfor.

    Assens Havn er positiv overfor søbadet betinget af:

    • at søbadet flytter i landzone, nord for havnens lokalplanlagte område,
    • at eventuelle udgifter til afværgeomkostninger betales af søbadet, og
    • at søbadet accepterer ikke at klage over aktiviteter på havneområdet.

    Foreningen Assens Søbad oplyser:

    • at placeringen af søbadet er valgt ud fra to parametre: vanddybde og nærhed til fjernvarmeledning og dermed mulighed for udnyttelse af returvand til opvarmning af bassin.
    • at efter tidligere dialog med Assens Havn er anlægget blevet rykket og er nu placeret mere nordligt. Foreningen er indstillet på, at flytte anlægget yderligere nordpå, men gør opmærksom på, at det formentlig ikke kan rykkes meget nordligere af hensyn til at sikre tilstrækkelig vanddybde. Hertil kommer at en nordligere placering vil risikere at genere beboerne på Præstevænget.
    • at de indtegnede shelters i projektet, som kan blive påvirket af støj om natten, ikke er et kardinalpunkt for projektets gennemførelse, og
    • at såfremt der ikke på Byrådets møde i april besluttes igangsætning af lokalplanarbejdet, så opgives arbejdet med etablering af et søbad.

    Præciseringer og supplerende vurderinger

    I de tidligere sagsfremstillinger var der redegjort for:

    • Anlæg på søterritoriet.
    • Planlægningsmæssige forhold.
    • Miljømæssige forhold.
    • Ejerstrategi for Assens Havn.
    • Trafikale forhold.

    I det følgende gennemgås derfor kun for de forhold, som er blevet præciseret, suppleret eller ændret på baggrund af dialogmødet den 3. april 2017.

    Supplerende hertil redegøres der for betydning af Søbadets driftsforhold i forhold til klager over miljøgener samt betydningen af eventuelle aftaler mellem Assens Havn og ejerne/de ansvarlige for driften af søbadet.

    Anlæg på søterritoriet

    Anlæg på søterritoriet reguleres af kystdirektoratet i henhold til lov om kystbeskyttelse. Direktoratets praksis for etablering af havne- og fjordbade efter kystbeskyttelsesloven er lempelig, hvis badet blandt andre forhold ikke er til gene for havnedriften. Den havnenære placering af badet nødvendiggør en nærmere vurdering af indflydelsen på havnen, i forbindelse med en ansøgning til Kystdirektoratet.

    Kystdirektoratet er desuden VVM myndighed for anlæg på søterritoriet. Kommunen er ikke bekendt med, hvilken afgørelse man kan forvente fra Kystdirektoratet med hensyn til eventuel VVM-pligt.

    Planlægningsmæssige forhold

    Etablering af Assens Søbad forudsætter en forudgående lokalplanlægning, da søbadet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. En flytning af søbadet mod nord til arealet, der i dag er landszone og beliggende udenfor lokalplanområdet for Assens Havn (lokalplan 27 for Assens Havn), ændrer ikke på lokalplanpligten.

    Der kan ikke lokalplanlægges for anlæg på søterritoriet uden for havnens moler, hvor Kystdirektoratet er myndighed. En lokalplan for søbadet kan altså kun omfatte anlæg på land.

    Såfremt det besluttes at igangsætte planlægning for Assens Søbad, vil planprocessen omfatte proceselementerne, som er vist i den nedenstående oversigt. Det er administrationens foreløbige vurdering på baggrund af de nuværende projekttegninger, at selv om selve Søbadsanlægget placeres i landszone, så vil p-pladsen antageligt ligge i byzone, hvilket vil udløse en screening for, om projektet er VVM-pligtigt.

    Proces for lokalplan og evt. VVM

    Varighed

    Beslutning om igangsætning af lokalplan

    -

    Udarbejdelse af lokalplanudkast inkl. miljørapport interessentinddragelse1, 2

    3-4 mdr.

    Politisk behandling af lokalplanudkast

    1 mdr.

    Offentlig høring af lokalplanforslag

    1-2 mdr.

    Behandling af høringssvar og revision af lokalplan

    2 mdr.

    Politisk vedtagelse af endelig lokalplan

    1 mdr.

    Offentliggørelse af lokalplan og klagefrist6

    2 mdr.

    Varighed af lokalplanlægning3 i alt

    10-12 mdr.

    Projekt ansøgning ift. VVM ved bygherre

    -

    Behandling af projektansøgning og VVM-screening2, 4

    1-2 mdr.

    Afgørelse om evt. VVM-pligt og klagefrist

    1 mdr.

    Varighed af behandling af ansøgning og VVM-screening

    2-3 mdr.

    Træffes der afgørelse om VVM-pligt følger de nedenstående procestrin:

    Afgrænsning af temaer (scoping) for VVM

    1-2 mdr.

    Foroffentlighed VVM

    1-2 mdr.

    Udarbejdelse af miljørapport til VVM ved bygherre5

    ?7

    Politisk behandling af miljørapport og udkast til VVM-tilladelse

    1 mdr.

    Offentlig høring af miljørapport og udkast til VVM-tilladelse

    2 mdr.

    Behandling af høringssvar og udarbejdelse af endelig VVM-tilladelse

    1-2 mdr.

    Politisk godkendelse af endelig VVM-tilladelse med vilkår

    1 mdr.

    Offentliggørelse af endelig VVM-tilladelse med vilkår

    1 mdr.

    Varighed af VVM-proces i alt. inkl. screening

    13-24 mdr.

    Tabel 1, Procesoversigt for lokalplan og evt. VVM

    Noter:

    1. Der forudsættes gennemført en ”foroffentlighed” med relevante interessenter herunder naboer, havn, virksomheder, brugere m.fl..

    2. Foreningen Assens Søbad/bygherre bidrager i nødvendigt omfang med oplysninger, dialog og mødedeltagelse m.v.

    3. Indgives der projektansøgning ift. VVM før lokalplanen er vedtaget og, er projektet VVM-pligtigt, vil VVM-processen være styrende for lokalplanlægningen dvs. VVM og lokalplan vedtages samtidigt.

    4. Varigheden afhænger ud over kommunens af Kystdirektoratets sagsbehandling.

    5. Iht. lov bekendtgørelse nr. 425 af 18.5.2016

    6. I landzone kan lokalplanen ikke udnyttes inden udløbet af klagefristen.

    7. Varigheden afhænger primært af, om de oplysninger som bygherren fremlægger i miljørapporten er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet og af, at miljørapporten er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.5

    Projektet for søbadet viser et areal til overnatning med kajakcamping og shelters, som kan være udsat for støjgener, herunder om natten. Foreningen for Assens Søbad gav på dialogmødet udtryk for, at de indtegnede shelters i projektet ikke er et kardinalpunkt for projektets gennemførelse.

    Miljøforhold

    Havneaktiviteter falder støjmæssigt generelt ind i kategorien for særlig støjende

    aktiviteter. Havnens aktiviteter omfatter desuden bl.a. læsning og losning af en række produkter, der potentielt kan støve og/eller lugte.

    Hvis det forudsættes, at kajakcamping og shelters ikke indgår i projektet, vurderer administrationen, at det vil begrænse risikoen for klager på grund af støj fra havnen om natten.

    Foreningen Assens Søbad oplyste på dialogmødet, at man var indstillet på, at flytte anlægget yderligere nordpå, hvilket også bekræftes i den efterfølgende skrivelse fra foreningen. På mødet gjorde foreningen dog opmærksom på, at Søbadet formentlig ikke kan rykkes meget nordligere af hensyn til at sikre tilstrækkelig vanddybde. Hertil kommer, at en nordligere placering vil risikere at genere beboerne på Præstevænget.

    Behandling af eventuelle klager over miljøgener

    På baggrund af drøftelsen på dialogmødet den 3. april, har administrationen vurderet på, hvem der er klageberettiget efter miljøbeskyttelsesloven over eventuelle miljøgener på grund af nærheden til Assens Havn, baseret på kommunens erfaring fra klagenævnets linje i klagesager. Vurderingen har som forudsætning, at søbadet drives af en forening, der er ansvarlig for driften af havnebadet, dvs. for at anlægget overholder relevante sikkerhedsforanstaltninger, badevandskvalitet osv.

    Klageberettigede nuværende forhold på Mariendalstrand

    På nuværende tidspunkt er der tale om en offentlig badestrand, hvor kommunen er ansvarlig for den daglige drift. Det er således kommunen, der sikrer, at der udtages badevandsprøver og at stranden f.eks. lukkes ved overskridelser af de fastsatte krav herfor. Det vil også være kommunen, der modtager og behandler klager fra brugere af stranden, over strandens tilstand og eventuelle miljømæssige gener. Der har hidtil ikke været modtaget klager fra badende gæster på Mariendalstranden over støv, støj eller andet, der hører ind under miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

    Hvis kommunens administration modtager en klage over støj, støv eller andre miljøforhold fra en bruger af stranden, vil den blive behandlet efter miljøbeskyttelsesloven. Dvs. der vil blive lavet en vurdering af, om der er sket en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, og efter behov iværksætte tiltag, der sikrer, at forureningen bringes til ophør. Det vil være forureneren, der vil blive pålagt at nedbringe forureningen til et niveau, der er acceptabelt efter miljøbeskyttelseslovens kriterier.

    Klageberettigede ved et søbad

    I forhold til klager over miljøforhold (dvs. klager, der falder ind under miljøbeskyttelseslovens regelområde som støj, støv, etc.) er det administrationens vurdering, at såfremt der er tale om, at en forening driver Søbadet, vil det være denne forening, der skal behandle klager fra brugerne af badet.

    Foreningen bør behandle klagen som enhver anden virksomhed/borger og sikre, at anlægget er i forsvarlig stand, og at brugerne ikke udsættes for miljømæssigt uforsvarlige forhold. Her er det administrationens anbefaling, at den altid bør søge at løse naboproblemer internt, dvs. mellem foreningen og havnen/DLG/anden forurener først inden en klage evt. indgives til kommunens administration. Kun hvis ikke problemet kan afklares direkte mellem parterne, og det vurderes, at der er tale om miljømæssige væsentlige gener, bør klagen sendes videre til behandling af kommunes administration.

    Hvis kommunen modtager klager direkte fra brugere af søbadet, vil kommunen i udgangspunktet henvise klageren til den forening, der driver søbadet. Der kan selvfølgelig altid være særlige forhold, der gør, at administrationen vælger at behandle en direkte klage.

    Hvis kommunens administration modtager en klage over støj, støv eller andre miljøforhold fra foreningen, vil den blive behandlet efter miljøbeskyttelsesloven. Dvs. der vil blive lavet en vurdering af, om der er sket en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, og efter behov iværksætte tiltag, der sikrer, at forureningen bringes til ophør. Det vil være forureneren, der vil blive pålagt at nedbringe forureningen til et niveau, der er acceptabelt efter miljøbeskyttelseslovens kriterier.

    Ejerstrategi for Assens Havn

    Ejerstrategien for Assens Havn indgik ikke direkte i drøftelserne på dialogmødet.

    Trafikale forhold

    Da en eventuel nordligere placering af søbadet ikke er fastlagt endeligt, kan administrationen ikke vurdere, om den kan have betydning for placering af parkeringsarealer og et eventuelt behov for omlægning af Nordre havnevej. Dette må vurderes konkret, når den endelige placering fastlægges.

    Privatretlige aftaler mellem Assens Havn og Foreningen Assens Søbad

    Ved dialogmødet overvejede forening og havn om en privatretlig aftale kunne regulere samspillet søbad og havn imellem, herunder eventuelt aftale om hvem, der afholder eventuelle udgifter til påkrævede afværgeforanstaltninger.

    Administrationen vurderer ikke, at privatretlige aftaler vil have betydning for kommunens behandling af eventuelle klager på grund af miljøgener fra havnen. Kommunen kan desuden ikke pålægge søbadet at betale afværgeomkostninger på grund af klager over miljøgener.

    Administrationens samlede vurdering

    På baggrund af en samlet vurdering af:

    • Den eksisterende ejerstrategi for Assens Havn,
    • usikkerheden om Søbadets endelige placering/konstruktion og
    • den juridiske vurdering af kommunens forpligtelse til at behandle klager efter miljøbeskyttelsesloven – herunder at pålægge forureneren at nedbringe forureningen til et acceptabelt niveau, kan det fortsat ikke udelukkes, at Søbadet kan medføre begrænsninger for driften af og aktiviteter på Assens Havn og dens virksomheder jf. administrationens samlede vurdering i den tidligere sagsfremstilling.

    En privatretlig aftale mellem Assens Havn og Foreningen Assens Søbad vurderes ikke at have juridisk betydning for Assens Kommunes forpligtigelse til at påse forhold som miljømyndighed. 

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    En lokalplan kan ikke fastsætte krav til anlæg på søterritoriet uden for havnens beskyttende værker.

    Miljøbeskyttelsesloven.

    Økonomi

    Byrådet besluttede i budget 2016-19 at give Den Selvejende institution Assens Søbad et tilskud på kr. 250.000 til forundersøgelser, herunder til ingeniør- og arkitektbistand.

    I forbindelse med lokalplanlægningen forudsættes kommunen at afholde de nedenstående udgifter til konsulentydelser:

    Miljøredegørelse for støj og støv:

    60.000 kr.

    Miljøvurdering af lokalplan:

    40.000 kr.

    Visualiseringer til miljøvurdering

    20.000 kr.

    Udarbejdelse af lokalplanforslag:

    80.000 kr.

    Samlet udgift til lokalplanlægning

    200.000 kr.

    Udgifter til konsulentydelser afholdes af midler afsat til fysisk planlægning. En politisk prioritering af planlægning af Assens Søbad vil nødvendiggøre anvendelse af kommunale ressourcer på planområdet, der påvirker prioriteringen af andre planopgaver under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.

    VVM-screening og evt. VVM-redegørelse forudsættes tilvejebragt af projektansøgeren (Foreningen for Assens Søbad), som det er fastlagt i lovbekendtgørelse nr.: 425 af 18.5.2016.

    Der kan derudover forventes yderligere udgifter i forbindelse med etableringen af anlægget.

    En omlægning af Nordre Havnevej vil - alt efter hvilken løsning der vælges for

    omlægningen - koste 500.000-800.000 kr.

    Endelig vil anlæg af selve Søbadet indebære en forventet udgift på omkring 30 mio. kr. Foreningen Assens Søbad står som ejer og bygherre, og har et ønske om at Assens Kommune medfinansierer anlægget med 10 mio. kr. i anlægstilskud. Den resterende finansiering forventes støttet af eksterne fonde og/eller lån.

    Tilsvarende er der også et ønske om et årligt driftstilskud, som endnu ikke er specificeret.

    Byrådet har ikke taget stilling til hverken anlægs- eller driftstilskud, og der er på nuværende tidspunkt ikke afsat budgetmidler til projektet.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24-04-2017

    Et flertal på 6 i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V) og Leif Wilson (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Akselsen (A) indstiller, at der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad, med en placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for nuværende byzonearealer ved Assens Havn (nord for lokalplan nr. 27 for Assens Havn).

    Poul Poulsen (B) bemærker, at han er positivt indstillet overfor projektet, men indstiller at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/17478

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

    • tager status på sagen til efterretning
    • godkender at der arbejdes videre med projekt Plums Gaard som det foreligger.

    Beslutningstema

    Der orienteres om status på projekt Plums Gaard, som forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets til efterretning. Udvalget skal desuden godkende, at der arbejdes videre med projekt Plums Gaard som det foreligger.

    Sagsfremstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandlede på møde den 9. januar en sag om vilkår for det almennyttige byggeri ”Plums Gaard”. Baggrunden var, at Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) havde indsendt ansøgning godkendelse af Skema A. Sammen med Skema A havde FAB indsendt et færdigt projekt, hvor der var truffet valg om materialer, bebyggelsens udtryk og indretning af uderum, som på det tidspunkt ikke var drøftet og derfor ikke godkendt i forhold til projektets indpasning i kulturmiljøet. Desuden forudsatte det fremsendte projekt, at der dispenseres fra lokalplanen på væsentlige punkter.

    Udvalget besluttede på mødet den 9. januar at godkende en række vilkår for skema A godkendelsen, som projektet efterfølgende skulle bearbejdes i overensstemmelse med, forud for at der kunne gives en byggetilladelse til projektet. Vilkårene tager jf. ”Projektplan 2016 - kick start Plum” og kulturmiljøscreeningen fra 2009 afsæt i de tidligere trufne politiske beslutninger om, hvad der er væsentligt at sikre i området.

    Følgende vilkår for det skema A ansøgte byggeri for Plums Gaard blev godkendt:

    1. At bebyggelsen ”Bymarken” og ”Træstakkene” skal fremstå som to forskellige bebyggelser.
    2. At ”Bymarkens” tagmateriale skal være røde teglsten af dansk normalformat for bebyggelsen.
    3. At ”Bymarkens” tag visuelt skal trækkes ned over facaden og bebyggelsen bearbejdes jf. principskitsen i sagsfremstillingen, så den opleves som en slank bygning.
    4. At facader skal udføres i blank mur, rød og/eller gule farver samt træbeklædning svarende til områdets tradition i detalje og farver som gul, rød og grøn.
    5. At bebyggelsen ”Træstakkene” skal fremstå i et tydeligt formsprog med klar reference til de gamle træstakke, jf. kort 1 i sagsfremstillingen.
    6. At det grønne forløb langs tømmerladen samt haverummets klare afgrænsning skal fastholdes. Forløbet langs tømmerladen skal afsluttes mod øst af ny beplantning såfremt de gamle træer fjernes.
    7. At anførte 3 m vej mod nord skal udgå af projektet.
    8. At udkørslen mod nord til Møllevej skal dimensioneres til bredden på renovations- og redningskøretøjer.
    9. At parkeringen skal have en grøn karakter med ét træ pr. to p-pladser som fastsat i lokalplanen.

    De 9 vilkår var nærmere beskrevet i selve sagsfremstillingen.

    Desuden blev det besluttet at der udarbejdes et tillæg til lokalplanen, og at eventuelle udgifter forbundet hermed afholdes af bygherre, samt at bygherre afholder eventuelle udgifter til nedtagning af stakit mellem den offentlige p-plads mod nord og bygherres areal.

    Processen

    Byrådet godkendte ansøgningen om Skema A på mødet den 25. januar. Herefter har administrationen afholdt to møder med FAB og Creo Arkitekter henholdsvis den 6. februar og 24. februar. Møderne havde sigte på at gennemgå og drøfte vilkårene i forhold til projektet Plums Gaard.

    Projektet blev herefter justeret og Creo har den 10. marts indsendt fornyet situationsplan og facadedetaljeringer. Administrationen har vurderet på projektet og sendt Creo en række kommentarer og spørgsmål som ønskes belyst, hvorefter Creo har genfremsendt situationsplan og facadedetaljering dateret den 8. marts med en række bemærkninger til. Begge er vedlagt som bilag.

    Administrationens vurdering er, at projektet er justeret på alle de vilkår, som blev stillet i januar jf. denne oversigt:

    Vilkår

    Bemærkning ift. vilkår

    1. At bebyggelsen ”Bymarken” og ”Træstakkene” skal fremstå som to forskellige bebyggelser.

    Opfyldt.

    Forskellene ses i: Taghældning, tagmateriale, farven på teglsten og skodder/trempel.

    Bygningerne fremstår dog også meget ens på grund af ens bygningskrop og især placeringen af vinduer.

    1. At ”Bymarkens” tagmateriale skal være røde teglsten af dansk normalformat for bebyggelsen.

    Opfyldt.

    1. At ”Bymarkens” tag visuelt skal trækkes ned over facaden og bebyggelsen bearbejdes jf. principskitsen i sagsfremstillingen, så den opleves som en slank bygning.

    Delvist opfyldt.

    Træstakkene og Bymarken har fået forskellig taghældning.

    Der arbejdes på Bymarken med en trempelløsning, hvor taget visuelt trækkes ned over øverste etage med felter, der fremstår som skodder. Trempelløsningen går dog ikke helt til yderkant af facaden.

    På Bymarkens er facaden udført med en markering af stueetage til 2. etage, som ikke går til kip.

    Se i øvrigt bemærkningen nedenfor.

    1. At facader skal udføres i blank mur, rød og/eller gule farver samt træbeklædning svarende til områdets tradition i detalje og farver som gul, rød og grøn.

    Opfyldt.

    Der henstår en opgave i dialog med Creo Arkitekter om facadernes udtryk, hvor det er ønskeligt, at så mange detaljer som muligt medtages i projektet.

    1. At bebyggelsen ”Træstakkene” skal fremstå i et tydeligt formsprog med klar reference til de gamle træstakke, jf. kort 1 i sagsfremstillingen.

    Opfyldt.

    Fint bearbejdet og fremstår lagdelt med fremtrukne/tilbagetrukne bånd.

    1. At det grønne forløb langs tømmerladen samt haverummets klare afgrænsning skal fastholdes. Forløbet langs tømmerladen skal afsluttes mod øst af ny beplantning såfremt de gamle træer fjernes.

    Forventes opfyldt.

    Bl.a. er den afsluttende beplantning for enden af stien mod øst ikke medtaget på situationsplanen endnu, men forventes bearbejdet senere.

    1. At anførte 3 m vej mod nord skal udgå af projektet.

    Opfyldt.

    1. At udkørslen mod nord til Møllevej skal dimensioneres til bredden på renovations- og redningskøretøjer.

    Opfyldt.

    1. At parkeringen skal have en grøn karakter med ét træ pr. to p-pladser som fastsat i lokalplanen.

    Opfyldt.

    Bebyggelsens visuelle udtryk

    Af det fremsendte materiale fremgår facadeudtryk og bebyggelsen placering på arealet.

    Bebyggelsens visuelle udtryk har givet anledning til en del drøftelser. Creo Arkitekter har givet et bud på løsninger, der skal give de to bebyggelser forskellighed. Deres vurdering er, at det skitserede byggeri kan bygges indenfor den økonomi, der er til rådighed.

    Administrationen havde jf. aftale på workshoppen afholdt med Creo Arkitekter den 1. november 2016 bedt om at markeringen på Bymarkens gavl blev ført helt til kip for at gøre bygningen visuelt mere slank. Årsagen er, at bygningskroppen er 11 meter dyb, og at områdets lokalplan kun tillader bygninger der er slankere med en dybde på 9 meter. En godkendelse af en bebyggelse med en dybde på 11 meter vil derfor kræve dispensation fra bestemmelsen i den nuværende lokalplan. Arkitekten fastholder dog forslaget, idet de ud fra en arkitektonisk vurdering mener, at en markering som føres til kip ikke giver et lettere indtryk. Til det bemærker administrationen, at en markering der føres til kip på gavlen ønskes fastholdt og illustreret for en nærmere vurdering.

    Creo Arkitekter har fremsendt denne illustration af markeringen på Bymarkens gavl. Flere facader ses i bilaget af 11. april 2017. 

    Samtidig bemærker administrationen:

    • At trempelløsningen burde gå helt til kant af facaden, så det fremstår som en trempel og ikke nu, som felter bestående af skodder. Arkitekten fastholder dog løsningen som foreslået, idet de ved en større andel træbeklædning kommer op over 20% af facadens areal, hvilket giver forøgede brandkrav som vil påvirke projektets økonomi negativt. Administrationen vil drøfte dette spørgsmål med Creo Arkitekter, idet problemstillingen eventuelt kan håndteres ved at reducere i træfelterne/skodderne på de øvrige etager.
    • At der udestår et arbejde med yderligere detaljeringer i bygningerne, som sker i dialog med Creo Arkitekter. Det gælder farver, skodder, valg af teglsten/farve osv.

    Endelig bemærker administrationen at bebyggelsesplanen stadig ikke indeholder aftalte tilretninger for så vidt angår forløbet af stien mellem trælade og vejen mod øst, som bør ende med en grøn beplantning, især hvis de store træer ved den østlige vej/p-plads fjernes. Ligeledes ser det heller ikke ud til, at bygningen med dobbelttag (den store bygning i træstak-bebyggelsen) er udført med symmetrisk dobbelttag som det er aftalt. Justeringerne af bebyggelsesplanen forventes at ske efterfølgende.

    Administrationen anbefaler, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager status på sagen til efterretning, og at udvalget godkender, at der kan arbejdes videre med projekt Plums Gaard, som det foreligger.

    Lovgrundlag

    Lokalplan nr. 1-C602 for et område til centerformål, butikker, boliger o.l. ved Brydes Alle i Assens by.

    ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” fra 2009 er indarbejdet

    i forslag til Kommuneplan 2017 og indeholder en screening og beskrivelse af PLUM-området.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24-04-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

    • tog status på sagen til efterretning
    • godkender at der arbejdes videre med projekt Plums Gaard som det foreligger.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24-04-2017

    Intet.

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24-04-2017

    Intet.