icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 13. marts 2017 kl. 14:00

Mødested: Mødelokale 3
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Dagsorden inklusiv tillægsdagsorden godkendt.

  • Sagsid.: 15/8917

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at resultatrevisionen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om resultatrevision af Beskæftigelsesplan 2016.

    Sagsfremstilling

    I Beskæftigelsesplanen for 2016 blev der opstillet 5 beskæftigelsespolitiske mål – 4 ministermål samt et lokalt mål for Assens Kommune:

    1. Flere unge skal have en uddannelse
    2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden
    3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
    4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes
    5. Flygtninge skal fortsat modtage en individuel og sammenhængende indsats med hele familiens trivsel i centrum.

    Der blev ikke opstillet deciderede måltal for de beskæftigelsespolitiske mål, da de store og hyppige forandringer på området gør dette svært, men ikke desto mindre var der en forventning om, en tydelig positiv udvikling indenfor alle 5 mål. 

    I bilaget gennemgås udviklingen indenfor de 5 mål.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    Budget 2016.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 06-03-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget tager resultatrevisionen til efterretning.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager resultatrevisionen til efterretning.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at der særligt følges op på det stigende antal langtidsledige.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/26916

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

    • at udvalgene orienteres om materialet ”Kend Assens Kommune” som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget 2018-2021 i fagudvalgene.
    • at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om strategikort for udvalgets ansvarsområde og virke.

    Beslutningstema

    Der orienteres om strategikort samt materialet ”Kend Assens Kommune” som inspirationsmateriale for de kommende politiske drøftelser om budget 2018-2021.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med budgetprocessen for Budget 2018–2021 er der i lighed med tidligere år udarbejdet materialet ”Kend Assens Kommune” til brug for den politiske proces.

    Materialet er tænkt som et undrings- / inspirationskatalog til Byrådet.

    Medmindre andet er anført er der tale om 2015-tal fra FLIS, fremskrevet til 2017-priser.

    Materialet Kend Assens Kommune tager afsæt i følgende:

    • Det fælleskommunale FLIS anvendes til beregning af nøgletal
    • KØF-materialet, som blev publiceret i uge 3, anvendes til supplerende beregning af nøgletal
    • Tal fra Danmarks Statistik m.v. er også inddraget hvor det er relevant
    • Derudover kan anden interessant sammenligning benyttes.
    • Indenfor hvert fagområde anvendes som udgangspunkt de sammenligningsklynger, som er udvalgt i FLIS på regionalt niveau samt landsgennemsnittet. De fagområder hvor der ikke er sammenligningsklynger, anvender den tværgående klynge. Dog er der i år valgt én sammenligningsgruppe per udvalg. Sammenligningsklynger fremgår af bilag 1.

    Materialet indeholder også en oversigt over godkendte tildelingsmodeller (bilag 2), samt en oversigt over antal sager pr. medarbejder/visitator (bilag 3).

    Afvigelse fra landsgennemsnittet for hvert nøgletal

    Der er i år tilføjet et felt som viser afvigelsen fra Assens til landsgennemsnittet. Dette tal er tænkt som en læsehjælp, der giver en vejledning til, hvilken størrelsesorden forskellen udgør.

    Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for udvalgene og de politiske grupper og organisationer, derfor får alle udvalg tilsendt hele materialet.

    Hertil orienteres udvalget om strategikort over udvalgets arbejde og virke.

    Lovgrundlag

    Styrelsesloven.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

    • blev orienteret om materialet ”Kend Assens Kommune” som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget 2018-2021 i fagudvalgene.
    • tog strategikort for udvalgets ansvarsområde og virke til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/3442
  • Sagsid.: 17/3442

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at det udarbejdede forslag til et nyt kulturmiljøafsnit i kommuneplanen godkendes og optages som nyt afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier i Forslag til Kommuneplan 2017.

    Beslutningstema

    Udvalget skal godkende det reviderede afsnit om kulturmiljøet med henblik at optage det i Forslag til Kommuneplan 2017 som nyt afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier.

    Sagsfremstilling

    På styregruppemødet om kommuneplanrevisionen blev styregruppen orienteret om, at et revideret afsnit om kulturmiljøet i Assens Kommune endnu ikke forelå, da konsulentfirmaet var forsinket med leveringen i forhold til den aftalte tidsplan. Styregruppen skulle derfor tage stilling til, om revision af kulturmiljøafsnittet skulle udskydes til et senere tillæg. Styregruppen ville gerne have, at afsnittet bliver indarbejdet i dette kommuneplanforslag frem for at blive bearbejdet efterfølgende som et tillæg.

    Styregruppen anbefalede derfor, at et revideret afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier skulle behandles forud for punktet om Forslag til Kommuneplan 2017 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ordinære møde i marts, så udvalget kan tage særskilt stilling til dette afsnit.

    Baggrund for revideringen

    Baggrunden for at revidere afsnittet om de kulturhistoriske værdier er, at Byrådet med vedtagelsen af Planstrategi 2015 besluttede, at kulturmiljøerne beskrevet i ”Registreringen af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” (efterfølgende kaldet kulturmiljøscreeningen) skulle optages i Kommuneplan 2017.

    Antallet 33 er dog reduceret til 32, da de oprindelige bærende bevaringsværdier ved det tidligere gasværk i Assens by ikke er fastholdt. Derfor er det kun 32 ud af oprindeligt 33 kulturmiljøer, der er indarbejdet i det reviderede afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier.

    Det har været intentionen med det reviderede afsnit at sætte fokus på udviklingspotentialerne i kulturmiljøerne samt at sætte fokus på kulturmiljøerne som en ressource, der kan understøtte kommunens overordnede vision om vilje til vækst.

    Kulturmiljøerne er langt fra museale områder, hvor der ikke kan ske noget. Forvaltet på en måde, hvor de centrale bevaringsværdier sikres og det nye tilføjes i respekt for det eksisterende, vil man opnå både at bevare historien og at skabe en udvikling. På den måde kan kulturmiljøerne blive en vigtig brik i brandingen af kommunen og én af løftestængerne i forhold til især øget bosætning og øget turisme.

    Overblik over ændringer

    Afsnit 6.4 om de kulturhistoriske værdier i Kommuneplan 2013 indeholder en indledende tekst, en vision, mål, en redegørelse samt udpegninger af områder med kulturhistorisk værdi grupperet i nedenstående 7 typer områder, hvor der for hvert af områderne 2 til 7 er tilknyttet én retningslinje.

    1. Fortidsminder
    2. Kirkebeskyttelseszoner
    3. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
    4. Særlig bevaringsværdig landsby
    5. Særligt bevaringsværdigt landsbyejerlav
    6. Særligt bevaringsværdigt hovedgårdsejerlav
    7. Særligt bevaringsværdigt kystkulturmiljø

    Derudover er der en retningslinje for kulturarvsarealer, men ingen udpegning.

    I det nye afsnit er der sket følgende ændringer:

    Indledende tekst til afsnittet: er omskrevet eftersom det eksisterende afsnit omtaler indarbejdelsen af kulturmiljøscreeningen i kommuneplanen. Den indledende tekst er en kort forklaring af, hvad man forstår ved kulturhistoriske værdier.

    Visionen: Den eksisterende vision er bibeholdt, men det er præciseret, at de kulturhistoriske værdier ikke kun skal være et aktiv, men bruges som grundlag for en udvikling.

    Målene: De eksisterende mål vedrører beskyttelse, beskyttelse kontra benyttelse, kortlægning og øget viden. Disse emner videreføres, men udviklingspotentialet skrives ind i enkelte mål og de fleste mål er omskrevet.

    Udpegninger: Udpegningerne for kirkebeskyttelseszoner og kulturhistoriske beskyttelsesområder er uændrede. Udpegningerne af hovedgårdsejerlav, landsbyer, landsbyejerlav og kystkulturmiljøer er indeholdt i de udpegede 32 kulturmiljøer. 11 af de 32 kulturmiljøer er allerede helt eller delvist udpeget i Kommuneplan 2013. Der udpeges således 21 helt nye kulturmiljøer.

    Retningslinjer med tilhørende retningslinjekort: Retningslinjerne for kirkebeskyttelseszoner og kulturhistoriske beskyttelsesområder er uændrede. Der er udarbejdet en retningslinje for bevaringsværdige kulturmiljøer og retningslinjen dækker også og erstatter retningslinjerne for særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav, særligt bevaringsværdige landsbyer, særligt bevaringsværdige landsbyejerlav og særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer. Betegnelserne ”Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav, landsbyer, landsbyejerlav og kystkulturmiljøer” udgår og erstattes af betegnelsen ”Bevaringsværdige kulturmiljøer”.

    Derudover er et fortolkningsbidrag om jordbrugsejendomme ændret til en retningslinje for jordbrugs- og skovejendomme i bevaringsværdige kulturmiljøer. Der er udarbejdet en retningslinje for bebyggelse omkring bevaringsværdige kulturmiljøer, en retningslinje for kulturhistoriske værdier uden for bevaringsværdige kulturmiljøer og en retningslinje for bevaringsværdige bygninger.

    Endeligt er retningslinjen for kulturarvsarealer udtaget, og fortidsminderne udtaget af retningslinjekortet, da kommunen ikke er myndighed for udpegningerne.

    Redegørelsen: Der er i forslaget til et revideret afsnit skrevet en ny redegørelse med følgende underoverskifter:

    • Indledning
      • Hvad er de kulturhistoriske interesser
    • Kulturhistoriske sammenhænge
    • Potentialer, strategi og indsats
      • Muligheder
      • Sikring, formidling og udvikling af de 32 kulturmiljøer
      • Bevaringsværdige bygninger
      • Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
      • Kirkerne

    Afsnittet ”Kulturhistoriske sammenhænge” giver en introduktion til, hvad der er baggrunden for den kulturhistoriske udvikling, og hvordan den kulturhistoriske udvikling har sat spor i Assens Kommune.

    I afsnittet ”Potentialer, strategi og indsats” er der sat fokus på, hvad kulturarven rummer af potentialer, og der er for hvert af de 32 bevaringsværdige kulturmiljøer angivet målsætninger og potentialer, beskrevet hvad de bærende bevaringsværdier er samt givet en kort beskrivelse af kulturmiljøet.

    En detaljeret gennemgang af ændringerne er samlet i vedlagte bilag. Det færdige afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier er også vedhæftet som bilag.

    Konsekvenser ved det reviderede afsnit

    Med vedtagelsen af det reviderede afsnit om de kulturhistoriske værdier bliver de 32 kulturmiljøer fra kulturmiljøscreeningen optaget i kommuneplanen. 11 af disse områder har helt eller delvist været omfattet af en udpegning i Kommuneplan 2013, og dermed også omfattet af retningslinjer om beskyttelse. For de områder, der ikke tidligere har været omfattet, vil hensynet til de kulturhistoriske interesser være et krav, når der planlægges for en udvikling, eller når en ansøgning behandles. Tilsvarende vil der med de to nye retningslinjer for kulturhistoriske værdier omkring og udenfor de bevaringsværdige kulturmiljøer generelt være et skærpet fokus på at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier. For en uddybning af konsekvenserne af de enkelte ændringer henvises der til bilag 1.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at det udarbejdede forslag til et nyt kulturmiljøafsnit i kommuneplanen godkendes og optages som nyt afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier i Forslag til Kommuneplan 2017.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/3442

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget anbefaler Forslag til kommuneplan 2017 godkendt til offentlig høring i 8 uger, herunder at afsnittet om kulturmiljø justeres på baggrund af den beslutning, som udvalget har truffet under et tidligere punkt på dagsordenen.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal træffe beslutning om, hvor vidt udvalget kan anbefale Forslag til Kommuneplan 2017 til udsendelse i offentlig høring i 8 uger.

    Desuden skal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anbefale indarbejdning af afsnittet om kulturmiljø i Forslag til Kommuneplan 2017 på baggrund af beslutning under dagsordenspunktet forud for behandling af kommuneplanforslaget.

    Sagsfremstilling

    Revisionsbeslutning - fra Planstrategi 2015 til Forslag til Kommuneplan 2017

    Med udgangspunkt i Planstrategi 2015s visioner og mål er der udarbejdet en delvis revision af Kommuneplan 2013 samlet i Forslag til Kommuneplan 2017.

    I Forslag til Kommuneplan 2017 er der fokus på at skabe rammerne for at realisere Planstrategi 2015s visioner og mål.

    Kommuneplanforslaget skaber således muligheder for, at Assens Kommune kan fortsætte en god byudvikling i de byer, der er med til at tiltrække nye borgere. For byerne i Assens Kommune udgør den største tiltrækningskraft i forhold til at tiltrække nye borgere, og der er derfor et stort fokus på at videreudvikle dem i denne kommuneplanrevision.

    Byerne og deres oplande er samtidig tæt forbundne og er hinandens forudsætninger. Livet i de mindre lokalsamfund og på landet er helt afhængige af, at vi har stærke byer.

    Der ud over er der indarbejdet elementer fra Natur- og friluftsstrategien i kommuneplanrevisionen, og der er lavet nye retningslinjer, så kommuneplanen lever op til de statslige interesser.  

    Kommuneplanrevisionen blev formelt set igangsat samtidig med vedtagelsen af Planstrategien den 25. november 2015, og offentlighedsperioden for Planstrategi 2015 var også for-offentlighed for kommuneplanrevisionen. Nogle af de indkomne høringssvar til Planstrategi 2015 indeholdt derfor forslag, som der er taget stilling til i arbejdet med at lave kommuneplanforslaget.

    Beslutningen i Planstrategi 2015

    På side 29 i Planstrategi 2015 er beskrevet, at der laves en delvis revision af kommuneplanen. Opbygningen af kommuneplanens struktur skulle fastholdes, mens den delvise revision skulle fokusere på at opdatere indholdet.

    Den delvise revision omfatter følgende emner:

    • Opfylde planlovskravene, så kommuneplanen indeholder de emner, der er beskrevet i § 29a i Lov om planlægning og dermed opfylder de statslige interesser. Der er som følge heraf lavet nye afsnit om landbrug og biogasanlæg.
    • Revision af rammerne og afsnit om kommunens byer og byudvikling. Der er skabt mulighed for nye bosætningsmuligheder hovedsageligt i Byvækstbåndet.
    • Skabe mulighed for fx solceller i uudnyttede erhvervsrammer. Dette er ikke medtaget, da revision af erhvervsrammerne afventer Erhvervs- og Vækststrategiens udarbejdelse.
    • Tilpasse uudnyttede rammer til fx blue-spot og klimaplanerne. Dette er ikke gjort, da revision af erhvervsrammerne afventer Erhvervs- og Vækststrategiens vedtagelse, og i boligrammerne kan dette indarbejdes som rekreative muligheder.
    • Tilpasse rammer i forhold til detailhandelsmuligheder (landsbyerne og relevante erhvervsrammer). Dette er ikke gjort, da den kommende planlov giver nye detailhandelsmuligheder, så det afventer den nye planlov.
    • Indarbejde resultaterne fra den reviderede landskabskarakteranalyse, kulturmiljøscreeningen og SAVE-registreringen. SAVE-registreringen er ikke fuldført, så den afventer, men de to andre er indarbejdet.
    • Indarbejde Natur- og Friluftsstrategiens indsatsområder og blå støttepunkter samt revidere skovrejsningsområderne. Dette er indarbejdet – dog ikke nye skovrejsningsområder, da de håndteres projektvis i stedet.
    • Revision af naturkvalitetsplanlægningen. Afventer fælles fynsk planlægning og indarbejdelse af Grønt Danmarkskort.
    • Sikre skinnecykelbanens ubrudte forløb. Er sikret med en retningslinje i stedet for et rammeudlæg.
    • Konkretisere og ajourføre vejreservationerne. Er gennemført.
    • Lave arealreservation til den kommende Vestfynske jernbane-strækning. Interessezonen er indarbejdet, da der endnu ikke er udpeget et konkret areal.
    • Resten genvedtages efter en opdatering i forhold til overordnet lovgivning og redaktionelle rettelser – herunder tilrette retningslinjerne. Der er lavet en del andre mindre tilrettelser, da der er mange elementer i kommuneplanen, som ikke er revideret siden 2009 og derfor ikke stemmer overens med administrationspraksis. Disse ændringer er alle af mindre karakter, og kræver derfor ikke fornyet forudgående offentlighed.

    Proces for udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2017

    Byrådet nedsatte i august 2016 en politisk styregruppe, som har været samlet to gang for at vurdere administrationens forslag til, hvordan kommuneplanen konkret skulle udformes og tilrettes. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har efterfølgende behandlet styregruppens beslutninger som lukkede punkter.

    Styregruppens andet møde skulle have været efterfulgt af et Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgsmøde den 8. februar, men mødet blev aflyst, og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har derfor behandlet styregruppens indstillinger forud for behandling af det samlede Forslag til Kommuneplan 2017.

    Afsnittet om kulturmiljø er behandlet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i marts. Afsnittet er behandlet som en selvstændig indstilling forud for behandling af kommuneplanforslaget, og Forslag til Kommuneplan 2017 tilrettes i forhold til beslutningen om, hvordan afsnittet om kulturmiljø skal revideres.

    I forbindelse med de lukkede styregruppemøder er dagsordensmateriale med indstillinger og bilag sendt ud til hele Byrådet jf. Byrådets beslutning i august 2016. Hele Byrådet har derfor kunne følge med i, hvad der ligger til grund for de forskellige indstillinger, og hvilke konsekvenser m.m., som de trufne beslutninger medfører.

    Forslag til Kommuneplan 2017

    Forslag til Kommuneplan2017-2029 kan ses som pdf på www.assens.dk/kommuneplan2017

    Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017

    I de følgende afsnit gennemgås det konkret, hvordan Forslag til Kommuneplan 2017 er blevet revideret og hvad de enkelte afsnit indeholder.

    Kapitel 1: Om planen

    Nyt afsnit, da det er en revideret kommuneplan.

    Kapitel 2: Overordnet udvikling

    Elementer fra Planstrategi 2015 er indarbejdet i kapitlet.

    To af de gamle afsnit (2.2 Bosætning og 2.4 Arealer til byudvikling) er skrevet sammen til et afsnit (2.2 Byudvikling).

    Der er ændret lidt på nogle af retningslinjerne samt tilføjet tre nye retningslinjer om hhv. huludfyldning i landsbyerne, byudvikling i OSD-områder og placering af almene boliger.

    De seks største byer ændrer navn fra ”Centerbyer” til ”Større bymønsterbyer” i afsnittet om bymønster.

    Et afsnit (7.8) fra kapitel 7 er delt op og den del, der handler om ”risikovirksomheder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav og støjkonsekvensområder” er flyttet op som et nyt afsnit 2.4 Risikovirksomheder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav og støjkonsekvensområder.

    Afsnit 2.5 Landdistrikter er ændret til 2.5 Lokalsamfund og der er skrevet ny tekst til det afsnit baseret på lokalsamfundsarbejdet. Udpegning af landsbyer er flyttet fra det afsnit til Bymønsterafsnittet.

    Resten er opdateret, så Kommuneplan 2017 ikke udstiller forældet data og viden.

    Kapitel 3: Trafik og transport

    I dette kapitel er der ikke ændret ret meget. Der er dog tilføjet tekst om den fælles fynske infrastrukturplan og hvilke terminaler (byer) og korridorer, den udpeger. Samt tekst om de statslige infrastrukturplaner (ny jernbane og E20 udvidelser).

    Der er ændret på retningslinjekortet, idet følgende tre vejreservationer er slettet: Vest om Tommerup, syd for Skalbjerg og den lille rest ved kommunegrænsen til Faaborg.

    Støjkonsekvenszonen omkring den gamle jernbane Tommerup – Assens, som nu er skinnecykelbane, er fjernet. Der er tilføjet et lag til retningslinjekortet med jernbane interesseområde med en tilknyttet retningslinje om, at ansøgninger vedrørende området skal i høring hos Vejdirektoratet.

    Et afsnit (7.8) fra kapitel 7 er delt op og den del, der handler om støjzonerne omkring vejene og jernbanen er flyttet til afsnit 3.1 Det overordnede vejnet.

    Kapitel 4: Ferie og fritid

    Teksten er opdateret og tilpasset Natur- og Friluftsstrategien.

    Natur- og Friluftsstrategiens fire indsatsområder, naturskolen, de blå støttepunkter og cykelskinnebanen er indarbejdet i tekst, retningslinjer og arealudpegninger.

    Der er ryddet op i det gamle afsnit 4.4, der som det eneste afsnit havde underafsnit. De er nu delt ud som nye selvstændige afsnit i kapitlet (4.4 Placering af campingpladser, hytteområder og kolonihaver, 4.7 Placering af lystbådehavne og bådehavne, 4.8 Placerings af golfbaner samt 4.9 Placering af feriecentre, kursuscentre, vandrehjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast med mere).

    Kapitel 5: Større tekniske anlæg

    Der er ryddet op i vindmølleretningslinjerne, og lokaliseringsområdet til vindmøller syd for Ålsbo er udgået.

    Retningslinjerne fra ”Fælles retningslinjer for masteopstillinger i Byregion Fyn” er sat ind som nye retningslinjer i afsnit 5.4 Teleanlæg og master. Indledning og redegørelsesteksten i afsnit 5.4 er ligeledes tilrettet i forhold til ”Strategi for digital infrastruktur 2015-2018”, der blev vedtaget i Byrådet i februar 2015.

    En del af retningslinjerne i kapitlet er bearbejdet.

    Der er lavet et nyt afsnit 5.8 Biogas med retningslinjer for lokalisering af fælles biogasanlæg, men uden at udpege et konkret område til fælles biogasanlæg.

    Kapitel 6: Det åbne land

    I dette kapitel sker der en del revision.

    6.3 Landskab er ændret på baggrund af kommuneplantillæg nr. 17. Der er efterfølgende lavet fornyet landskabsvurdering af området nord for motorvejen, som gør, at området ved Andebølle genudpeges som et særligt værdifulde landskab og det sammenhængende landskab nord for motorvejen reduceres.

    6.4 Kulturhistoriske værdier er et helt nyt afsnit baseret på ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune fra 2009”.

    6.7 Landbrug er bearbejdet, så de nye retningslinjer og udpegninger for særligt værdifulde landbrugsområder og lokaliseringsområder for store husdyrbrug er indarbejdet i det oprindelige afsnit.

    Teksten i de resterende afsnit er opdateret.

    Der er tilføjet ny retningslinje om offentlighedens adgang til kysten i afsnit 6.2 Planlægning i kystnærhedszonen, mens den gamle retningslinje 6.2.1 slettes.

    Afsnit 6.5 Natur er opdateret i tekst, men ikke i udpegningerne, og delen med Grønt Danmarkskort er ikke lavet endnu, men er igangsat lavet sammen med de øvrige fynske kommuner. Der er dog tilføjet ny retningslinje om Natura2000.

    6.9 Råstof er tilpasset, at administrationen af råstoftilladelser er overgået til Regionen. Mange af retningslinjerne er derfor slettet.

    Udpegningerne i 6.10 Skovrejsning er ikke ændret, da det laves områdevis som projekter i stedet for.

    6.11 Geologi har fået sit eget selvstændige retningslinjekort, da de geologiske områder før blev vist sammenkoblet med landskabsområderne.

    Kapitel 7: Vandmiljøbeskyttelse

    Kapitlet er omdøbt fra Miljøbeskyttelse til Vandmiljøbeskyttelse. Teksten i mange af afsnittene er opdateret i forhold til vandområdeplanen og vandområderammerne.

    Der er tilføjet en ny retningslinjer om Bade- og bådebroer langs kysterne i afsnittet 7.4 Kystvande.

    Der er tilføjet tre nye retningslinjer om spildevandsudledning og -rensning samt udledning af rent overfladevand i afsnit 7.6 Spildevand.

    Afsnit 7.7 har ændret overskrift til ”7.7 Udledning af miljøfarlige forurenende stoffer".

    Afsnit 7.8 handler om erhvervslokalisering og er delt ud på andre afsnit fx i kapitel 2 i stedet for kapitel 7.

    Kapitel 8 - Rammer i kommuneplanen:

    Der udlægges 50,3 ha yderligere areal boligrammer hovedsageligt i Byvækstbåndet (jf Planstrategi 2015). De nye områder fordeles som følgende:

    • I Aarup udvides 2.1.B.5 med 4,3 ha.
    • I Skalbjerg udvides 2.2.B.52 med 1,5 ha.
    • I Tommerup udvides 3.1.B.36 med 10,4 ha.
    • I Brylle laves to nye boligrammer: 3.2.B.7 på 24,4 ha (det nordlige) og 3.2.B.8 på 6,3 ha (det sydlige).
    • I Jordløse laves hele 4.2.B.32 og del af 4.2.B.38 om til en rekreativ ramme: 4.2.R.4. En anden del af 4.2.B.38 konverteres til ikke planlagt areal, og en lille del beholdes som 4.2.B.38 sammen med et nyt område. (6,8 ha konverteres fra bolig til rekreativ ramme, 2,1 ha ændres til ikke planlagt areal og 1,7 ha udlægges som ny rammeområde, så den nye 4.2.B.38 er på 3,2 ha.)
    • I Glamsbjerg laves to nye boligrammer: 5.2.B.19 på 3,1 ha (det sydlige) og 5.2.B.20 på 7,5 ha (det nordlige).

    Andre rammeændringer:

    Den rekreative ramme for boldbanen i Snave (4.1.R.1) fjernes jf. Byrådsbeslutning den 25. juni 2014.

    Gammel Torø Huse Vej 30-32 (matrikel nr. 92d Assens Markjorder, Assens) samt tilstødende veje flyttes fra 1.2.B.42 til 1.2.E.3.

    Der laves desuden en del mindre gis-konsekvensrettelser af redaktionel karakter, og rammebestemmelserne ændres tilsvarende redaktionelt som fx:

    • Mulighed for bolig i erhvervsrammer er slettet de steder, hvor det ikke giver mening at have boliger i et erhvervsområde.
    • Bestemmelser reguleret af anden lovgivning er slettet – fx oplysninger om beskyttet natur eller miljøbestemmelser (bortset fra dem om grundvandshensyn).
    • En del ”BE”-rammer (blandet bolig og erhverv) ændres til enten ”B” (bolig) eller ”E” (erhverv) – afhængig af nuværende og ønsket indhold. Fx i Vissenbjerg, hvor 2.2.BE.3 bliver til 2.2.E.11 eller i Aarup, hvor 2.1.BE.1 bliver til 2.1.B.10.
    • Parkeringsbestemmelserne er fjernet, da de generelle rammebestemmelser har et afsnit om parkeringskrav i forhold til forskellige anvendelsestyper.
    • Miljøklassen max 1 er tilføjet til boligrammerne.
    • I erhvervsrammer er tallene om antal m3 pr m2 fjernet, da det ikke er noget, man bruger mere ift. byggetilladelser.
    • En del rammer har fået nye mere sigende navne.

    Alle ændringerne er mere detaljeret beskrevet i bilaget ”HVIDBOG med ændringerne.”

    Miljøvurdering

    I forbindelse med kommuneplanrevision skal der laves en screening for, om ændringerne af planen skal miljøvurderes. Den screening / miljøvurdering er et konsulentfirma ved at lave for de dele af kommuneplanforslaget, hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer.

    Konsulentfirmaet kan tidligst være klar med miljøvurderingen en uge før Byrådsmødet, så derfor er der ikke en miljøvurdering med i EBU’ og Økonomiudvalgets behandling af Forslag til Kommuneplan 2017.

    En miljøvurdering skal med som et bilag til planen, og planen kan ikke vedtages eller offentliggøres uden.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Forslag til kommuneplan 2017 godkendes til offentlig høring i 8 uger, herunder at afsnittet om kulturmiljø justeres på baggrund af den beslutning, som udvalget har truffet under punkt 5 på dagsordenen.

    Udvalget anbefaler forslag til Kommuneplan 2017 med bemærkning om;

    • at princippet om at lade de to Tommerupper vokse mod hinanden betyder, at det ansøgte ønske om at udlægge en ny boligramme i Tommerup Stationsby ved Vissenbjergvej ikke imødekommes.
    • at der ikke i denne revision af Kommuneplanen udlægges et nyt lokaliseringsområde til vindmøller nord for Bukkerup som ansøgt, idet lokaliseringsområdet ligger indenfor et særligt værdifuldt landskab


    I forhold til vindmøllerafsnittet i kapitel 5.1. anbefaler udvalget følgende:

    Poul Poulsen (B) anbefaler:

    • At vindmølle afsnittets tekstdel og retningslinjer revideres som beskrevet i bilaget.
    • At vindmølle-lokaliseringsområdet ved Ålsbo udtages som følge af det reviderede landskabstema (Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013), der udlægger området til et særligt værdifuldt landskabsområde.

    Yderligere anbefaler Poul Poulsen (B), at udlægning af lokaliseringsområder for vindmøller sker på baggrund af en samlet plan med udgangspunkt i Energiplan Fyn med den konsekvens:

    • At der ikke i denne revision af Kommuneplanen udlægges et nyt lokaliseringsområde til vindmøller nord for Bukkerup og,
    • At Byrådet på et senere tidspunkt kan beslutte at igangsætte en revision af vindmølleområderne i Kommuneplanen, der følger op på Energiplan Fyns afsnit om vindenergi.

    Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Erik Klindt Andersen (V) og Dan Gørtz (V) anbefaler, at de ønsker at alle områder udpeget til vindmøller udtages af Kommuneplan 2017, samt at der udarbejdes en ny retningslinje på samme måde som med biogasanlæg, hvor der ikke udpeges områder, men i stedet en række lokaliseringshensyn.

    Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Axelsen (A) afventer endelig stillingtagen.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/3442

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at den foreslåede offentlighedsproces for Forslag til Kommuneplan 2017, drøftes med henblik på at anbefale processen godkendt.

    Beslutningstema

    Udvalget skal tage stilling til, hvordan offentlighedsprocessen for Forslag til Kommuneplan 2017 skal håndteres.

    Sagsfremstilling

    Byrådet skal ved forslag til revision af kommuneplanen, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold.

    Planforslaget skal offentliggøres i mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mv mod planforslaget.

    Byrådet skal desuden sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til. Det kan ske udelukkende digitalt. Ellers er det tilstrækkeligt, at den samlede kommuneplan er tilgængelig i borgerservice, på bibliotekerne eller lignende eller vises på kommunens hjemmeside. Det forudsættes, at den er tilgængelig på www.plansystem.dk

    Den politiske styregruppe

    Den politiske styregruppe, der er nedsat i forbindelse med kommuneplanrevisionen, debatterede på andet styregruppemøde den 6. februar 2017 forskellige ideer til, hvordan offentlighedsprocessen for Forslag til Kommuneplan 2017 kan håndteres.

    Fra mødet blev der formuleret følgende anbefalinger til, hvordan offentlighedsprocessen kan håndteres:

    • Møder med lokalråd og landdistriktsråd/borgergrupper, som tilbydes møder. Møderne koordineres således, at der mindst deltager 2 politikere pr. møde.
    • Det direkte møde med borgerne fx. ved den lokale brugs.
    • Eventuel udstilling i den mobile borgerservice og på bibliotekerne.
    • At der informeres via de gængse kanaler (høringsportal, lokalaviser, Facebook osv.)
    • At administrationen på baggrund heraf udarbejder et oplæg til processen til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i marts.

    Hvad skal formidles?

    Det kan være en vanskelig opgave at gøre borgerne interesserede i et kommuneplanforslag. Administrationen lægger derfor op til, at det skal være fortællingen om den ønskede bosætningstilvækst og de tre bånd fra planstrategien, der skal være den bærende del i offentlighedsprocessen. Samtidig lægges op til, at det er byrådspolitikerne, der skal være med til at bære historien ud til borgerne.

    Der ud over er det de større ændringer, der skal formidles. Det er blandt andet de nye byudviklingsområder/boligrammer, de nye landbrugstemaer med særligt værdifulde landbrugsområder og lokaliseringsområder til store husdyrbrug, håndtering af fælles biogasanlæg og kulturmiljøværdierne.

    Hvad skal offentlighedsperioden rumme?

    Administrationen lægger op til, at offentlighedsprocessen tilrettelægges ved brug af en kombination af følgende fire metoder, som hver især er forskellige måder at nå ud til forskellige målgrupper.

    De fire metoder kan kombineres på forskellige måder. Administrationen gør opmærksom på, at den fulde model med alle fire metoder er meget ressourcetung, idet den kan indebære op til i alt 18 møder med borgere og interessenter, ud over den almindelige informationsvirksomhed på skrift og via digitale medier.

    Tilbud om at komme ud til lokalrådene
    Forslaget sendes i direkte høring hos de etablerede lokalråd og hos landdistriktsgruppen (som dækker over de borgergrupper, der ikke har etableret sig som lokalråd). Sammen med udsendelsen sendes der et brev med et tilbud om, at der gerne kommer et par politikere og medarbejdere ud og fortæller om kommuneplanforslaget, hvis lokalrådet ønsker det.

    Med 10 etablerede lokalråd samt et landdistriktsråd, kan der blive tale om op til 11 møder – sandsynligvis eftermiddags-, aften- eller weekendmøder. Det vil kræve en del ressourcer – både af medarbejdere og politikere.

    Administrationen forventer dog ikke, at mange af lokalrådene vil have ønske om at skulle arrangere et møde, da de allerede hver især har aftaler om et dialogmøde med politikerne i løbet af foråret.

    Administrationen anbefaler, at præsentation af Forslag til Kommuneplan 2017 ikke lægges sammen med de allerede planlagte møder mellem lokalråd og politikere. Disse møder er nemlig forbeholdt de emner, som lokalrådene sætter på dagsordenen, og en præsentation af kommuneplanforslaget på disse møder vil ødelægge den mulighed.

    Et fælles dialogmøde
    Administrationen foreslår, at der inviteres til og afholdes et fælles dialogmøde, hvor alle via annoncer og andre opslag inviteres til at komme og høre om kommuneplanforslaget og aflevere deres holdning til forslaget. Administrationen vil gerne planlægge mødet på samme måde som møderne i offentlighedsfasen om planstrategien, hvor folk skulle tilmelde sig forud for mødet med en tilkendegivelse af, hvor deres interesse lå. I forbindelse med planstrategiarbejdet blev der lavet workshops om de forskellige emner efter en fælles præsentation. Dette kan sagtens gentages med kommuneplanforslaget som tema.

    Målgruppen vil være organisationer, foreninger samt den brede borgergruppe – lokalrådene vil også blive inviteret til dette møde. Dette møde er ikke så ressourcetungt, men der kan være risiko for, at der ikke kommer ret mange til mødet.

    Annoncering, Facebook mv.

    Forslaget skal annonceres via de almindelige medier som fx annoncer i lokalavisen, Facebook og på høringsportalen. Der laves en decideret kommunikationsplan over, hvilke emner fra kommuneplanforslaget, der skal formidles hvornår. Det kan gøres på samme måde som, da planstrategiforslaget var i høring, hvor der blev præsenteret forskellige emner undervejs i offentlighedsperioden.

    Dette er ikke så ressourcekrævende, men kan være med til at skabe opmærksomhed om forslaget og kommuneplanrevisionens emner løbende i offentlighedsperioden.

    Den mobile borgerservice eller ved ”brugsen”?

    En måde at komme ud til flere borgere kunne være, at medarbejdere og politikere kunne tage med den mobile Borgerservice ud to onsdage i offentlighedsperioden. På den måde kunne de borgere, som benytter den mobile borgerservice gøres opmærksomme på kommuneplanforslaget. Dette ville kræve, at der laves formidlingsplancher, som passer til Borgerservicebussen, og der ud over kræver det to dage ude af huset for medarbejdere og politikere. Den mobile Borgerservice holder centralt i Vissenbjerg, Aarup, Tommerup, Glamsbjerg og Haarby på steder, hvor der løbende kommer folk forbi.

    Ulempen er dog, at hovedparten af borgerne er på arbejde eller i skole på de tider, hvor den mobile Borgerservice er afsted, så det vil være en begrænset borgergruppe, der vil kunne komme forbi. Køreplanen for den mobile Borgerservice er:

    Onsdage i lige uger

    09.30 - 11.30 Vissenbjerg - ved biblioteket

    12.30 - 14.30 Aarup - på parkeringspladsen ved Meny

    Onsdage i ulige uger

    09.00 - 10.30 Tommerup (Knarreborg) - ved Fakta

    11.30 - 13.00 Glamsbjerg - ved ABC

    14.00 - 15.30 Haarby - ved Brugsen

    Alternativt kan der i stedet tilrettelægges en stand med plancher som turnerer til 6 dagligvarebutikker spredt i kommunen. Konceptet kunne være det samme som med den mobile borgerservice, dog blot ved at møde borgere udenfor dagligvarebutikker på tidspunkter, hvor der er flest ude at handle. Fx i tidsrummet 15.30-17.30 på hverdage eller 10-13 på lørdage. Denne variant kræver, at der gennemføres 6 møder á ca. 2,5-3 timer fordelt over et 2-3 uger med deltagelse fra administrationen samt af to politikere, som kan være med til at formidle kommuneplanforslaget.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anmodes om at anbefale hvilke elementer, der skal indgå i offentlighedsfasen. Administrationen vil på baggrund heraf udarbejde en mere præcis køreplan for forløbet.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Økonomi

    Udgifter til tryksager, offentliggørelse, borgermøder mv. afholdes af budget til fysisk planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede den foreslåede offentlighedsproces for Forslag til Kommuneplan 2017, og anbefaler:

    • At der afholdes et borgermøde i Glamsbjerg med tilmelding
    • At der gennemføres en formidling også via facebook.

  • Sagsid.: 15/23559

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at Forslag til Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Beslutningstema

    Byrådet beslutter at sende Forslaget til Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby i 8 ugers offentlig høring.

    Sagsfremstilling

    I Tommerupområdet er der vilje til vækst, og til at sikre en helhedsorienteret udvikling af området. Der er lokale kræfter, der sætter en dagsorden og der tænkes strategisk og langsigtet.

    Udviklingsplanen for Tommerupområdet skal bidrage ind i dette, sætte retning, og med en helhedsorienteret tilgang sammentænke og skabe synergi imellem den kommunale planlægning, offentlige- og private investeringer, og lokalsamfundets initiativer. Planen skal sikre en hensigtsmæssig udvikling af byerne og området som helhed over de næste mange år.

    Udviklingsplan Tommerup er blevet til i et samarbejde mellem Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd. Den bygger på input fra borgere, lokale interessenter og ildsjæle. Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd har i udarbejdelsen af udviklingsplanen haft en fælles dagsorden:

    • Vi vil sammen skabe et endnu mere attraktivt bysamfund, med øgede bosætningsmuligheder og grundlag for vækst.
    • Vi vil sammen synliggøre og italesætte Tommerup, som det gode sted at bo, arbejde og leve.

    Baggrund

    Assens Kommune satte med Vision 2018 en klar målsætning om udvikling og vækst i kommunen. I Planstrategi 2015 blev byvækstbåndet, omkring motorvejen, udpeget som særligt vigtigt i forhold til at fastholde og øge vores vækst. Byvækstbåndet består af 3 større bysamfund med opland: Aarup, Vissenbjerg og Tommerup.

    Planstrategien definerer 5 konkrete målsætninger for byvækstbåndet, hvoraf følgende 4 er aktuelle ift. bysamfundet Tommerup:

    • At området fastholder og øger sin vækst ift. bosætning og erhvervsudvikling.
    • At det skal være muligt at leve et helt liv i bysamfundet.
    • At der skal være adgang til oplevelser, motion og aktivt friluftsliv.
    • At der til enhver tid skal være plads til 100 nye boliger (hele byvækstbåndet).

    Med disse 4 punkter har Byrådet defineret kommunens grundlæggende ambitioner for Tommerupområdet.

    I november 2015, etablerede lokale ildsjæle Tommeruppernes Lokalråd, med formål om: at virke for fremme af ”Tommeruppernes” særlige interesser og behov i overensstemmelse med borgernes ønsker, at virke for samarbejde mellem alle lokale interesser til gavn for befolkningen og områdets udvikling, image og miljø, og at være bindeled til Assens Kommune og andre offentlige myndigheder samt kommunens øvrige lokalråd og andre interesseorganisationer.

    Lokalrådet kastede sig som det første ud i, at formulere deres egen vision, strategi og handleplan, for lokalområdet. Lokalrådets strategi er bygget op af 6 facetter:

    • Samskabelse fordi de holdbare løsninger skabes og realiseres i samarbejde med kommunen, virksomheder, foreninger og borgere. Sammen finder vi de gode løsninger.
    • Tiltrækning af nye tilflyttere fordi Tommerup har brug for nye tilflyttere, og kan tilbyde unikke muligheder for nye borgere, der ønsker at bo i et moderne lokalsamfund tæt på storbyen.
    • Stærkt bånd mellem bydelene nord og syd fordi vi i fællesskab kan skabe synergipotentialer og udvikle byen til det, vi går og drømmer om.
    • Mobilitet fordi infrastruktur, bus, cykelsti og fleksibilitet i vores velfærd er grundstenen i et moderne lokalsamfund.
    • Puls i byen fordi vi skal være et tiltrækkende knudepunkt, hvor man mærker liv, begejstring og skønhed i midtbyerne.
    • Bæredygtighed fordi vi har ressourcer og potentialer, som skal udnyttes bedre. Der er vækst potentiale i natur, økologi og miljørigtige løsninger.

    Med udviklingsplanen forenes og understøttes kommunens og lokalrådets ambitioner for Tommerupområdet, og udviklingsplanen udpeger konkrete indsatser der kan bidrage til at indfri disse. Skal dette lykkes, skal Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd samarbejde om den videre udvikling af de to byer.

    Sideløbende planlægning

    Udviklingsplanen er blevet udarbejdet parallelt med regnvandsplanen for Tommerup og byudviklingsprojektet – Tommerup Vest. Forberedelsen af omdannelsen af Erhvervsområdet mellem Buchwaldsvej og Smedevej, er ligeledes koordineret med udviklingsplanen.

    Den tætte koordinering af projekternes tidsplaner, indhold og borgerinddragelse har skabt synergi i planlægningen således, at de endelige planer indeholder sammentænkte løsninger, der understøtter hinanden.

    Forslag til ”Regnvandsplan for Tommerup” og ”Lokalplan for 1. etape af Tommerup Vest”, sendes også til politisk behandling i marts 2017 og efterfølgende i 8 ugers offentlig høring.

    Udviklingsplanens afsæt

    Udviklingsplanen bygger på et fundament bestående af borgerinput fra Borgertopmøde i foråret 2016, dialog og samarbejde med Tommeruppernes Lokalråd, generelle samfundstendenser, statistiske data og faglige analyser af områdets særkender og kvaliteter. Dette har resulteret i en robust og langtidsholdbar udviklingsplan, med lokal forankring.

    Udviklingsplanen: ET lokalsamfund – to bydele

    Udviklingsplanen præsenterer en strategi baseret på Tommerupområdets identitet, og bygget op over 4 løftestænger, med udgangspunkt i Tommeruppernes fælles kvaliteter:

    1. To Bydele: At styrke bydelenes individuelle identitet, for derved at opnå et bredt udbud af landskabs- og naturoplevelser, og by- og boformer.

    2. ET Lokalsamfund: At styrke de mentale- og de fysiske forbindelser imellem de to bydele, for derved at opnå maksimal synergi imellem bydelene.

    3. Naturen Tæt På: At udvikle og udnytte landskabet og naturen, som en markant identitetsfaktor for Tommerupområdet.

    4. Central Beliggenhed: At bygge videre på-, og udnytte potentialet i forhold til Tommeruppernes centrale beliggenhed.

    Hver løftestang uddybes og beskrives yderligere i 4 selvstændige underafsnit. Disse afsnit bygges op over den samme form med følgende elementer:

    • ”Vi Vil…” - en overordnet målsætning for den enkelte løftestang, efterfulgt af – en række mere specifikke strategiske greb, til indfrielse af den overordnede målsætning.
    • ”Hvorfor?” – Baggrund for hvorfor vi ønsker at handle som vi gør.
    • Et oversigtskort, over indsatser for den enkelte løftestang.
    • 4-6 konkrete, anbefalede tiltag, som er indsatser, der vurderes at have den største overordnede effekt.

    Et langsigtet redskab

    Strategien skal betragtes som et langsigtet redskab, der udstikker de overordnede målsætninger og retningslinjer for den fremtidige udvikling af Tommerupområdet. De anbefalede indsatser forventes derfor ikke at kunne gennemføres indenfor en enkelt byrådsperiode. Målet er, at sikre en kontinuerlig udvikling af Tommerupområdet, der alle fører frem til ”Fremtidens Tommerup”.

    Projektidéer og tiltag der ikke er beskrevet i strategien, kan iværksættes så længe de ikke går imod strategiens overordnede målsætninger. Strategien kan ligeledes udbygges, såfremt der opstår nye behov eller muligheder i fremtiden.

    Handlespor

    Strategien indeholder i alt 22 handlinger. Enkelte tiltag er allerede igangsat, og andre forventes igangsat i de kommende år. De allerede igangsatte-, og de forventet igangsatte tiltag udgør fase 1.

    Herudover anbefaler udviklingsplanen de projekter, der bør ligge forrest i køen, ud fra en vurdering af, at disse projekter bedst vil kunne skabe vækst, og derved indfri Vision 2018 og lokalrådets ambitioner om Tommerup, som et åbent og tiltrækkende knudepunkt, hvor drømmen om et moderne byliv i et naturskønt lokalsamfund opfyldes. Disse tiltag udgør fase 2 i handlesporet.

    Fase 1

    Projekterne i fase 1 er allerede igangsat, eller forventes igangsat i de kommende år, uafhængigt af udviklingsplanen. Projekterne er dog indarbejdet i strategien, og medvirker derved til at indfri visionerne for Fremtidens Tommerup. Det er derfor vigtigt at fastholde strategiens principper i den løbende realisering af projekterne.

    1. Nye bydele
    Der arbejdes pt. på to større byudviklingsprojekter i Tommerupområdet: Tommerup Vest (1a) og omdannelse af erhvervsområdet mellem Buchwaldsvej og Smedevej (1b). Med de nuværende befolkningsfremskrivninger rummer de to kommende bydele kapacitet til de næste mange års vækst i Tommerupområdet. Det anbefales derfor at være tilbageholdende med planlægning af flere nye boligområder, for ikke at oversvømme markedet med byggegrunde, og derved mindske værdien af de enkelte projekter. Efterhånden som byggeriet i de to områder kommer i gang, kan vi danne os et mere præcist billede af Tommerupområdets vækstpotentiale, og på den baggrund fastlægge en passende kadence for planlægning af fremtidige boligområder.

    2. Klimaprojekter
    Assens Forsyning planlægger etablering af regnvandsbassiner ved hhv. Kirkebjerg i Tommerup (2a), og øst for den gamle Assensbane ved Stationsbyen (2b). Regnvandsbassinerne etableres med henblik på at håndtere de stigende regnmængder, men kan potentielt også bruges som udgangspunkt for etablering af nye rekreative områder. Ved at samarbejde med forsyningen om projekter, der kombinerer klimasikring med rekreative områder eller byrum, opnår vi en økonomisk fordel, idet man ved denne type projekter kan fordele udgifterne imellem forsyning og kommune. Assens Kommune har fået et tilskud på 250.000 kr. fra kampagnen ”Regn & Byer”, til udarbejdelse af projektet ved Kirkebjerg.

    Fase 2

    Følgende 6 tiltag (ikke prioriteret rækkefølge), vurderes som de strategisk bedste, i forhold til at indfri visionerne for Fremtidens Tommerup, og at styrke den positive udvikling i området. Det er derfor disse projekter der bør ligge først for, når der skal investeres i byfornyelse i Tommerupområdet.

    Hvert af de 6 tiltag repræsenterer en helhedsorienteret planlægning, og sammentænkning af flere delprojekter, der ikke nødvendigvis behøver at blive gennemført samtidigt, men dog altid set i relation til helheden.

    1. Tommerup Hovedgade
    Tallerupvej-Sortebrovej rummer et stort potentiale for at skabe en tydelig, visuel sammenhæng imellem de to byer, og til at skabe en stærk og attraktiv identitet for Fremtidens Tommerup. Der bør arbejdes med et hovedgreb for hele forløbet, i belysning, inventar og udsmykning, samt en helhedsplan for byfornyelse langs hele forløbet, som grundlag for fremtidige indsatser. Der bør desuden også arbejdes på forbedret tryghed for cyklister, især med stibelysning fra Høgsholtskoven til Tommerup, og undersøgelse af mulighederne for at forbedre cyklisttrygheden på strækket fra Fyrtårn Tommerup til Tommerup Station. Afledt af helhedsplanen, kan der gennemføres konkrete by- og områdefornyelsesprojekter ved hhv. Stationsbymidten (1a), Fyrtårn Tommerup (1b) og Tommerup bymidte (1c)

    2. Cykelstiforbindelser til Odense
    Elcykler har markant udvidet den radius, hvor cyklen er et reelt alternativ til bil eller offentlig transport. Afstanden på godt 18 km. fra Tommerupområdet til Odense centrum kan tilbagelægges på omkring 45 min. Derfor kan forbedrede cykelstiforbindelser, imod hhv. Skallebølle (2a) og Brylle (2b), styrke mobiliteten i området.

    3. Vestlig stiforbindelse igennem Høgsholtskoven
    Høgsholtskoven bruges allerede i dag flittigt til rekreative formål, dog primært af stationsbyens borgere. Ved at bygge videre på stiforløbene igennem skoven, kan der etableres en vestlig, rekreativ forbindelse imellem byerne. En kombineret cykel-gangsti (2a) fra Tommerup, via Overmarksgården til Høgsholtskoven, vil fuldende den vestlige stiforbindelse.

    4. Østlig stiforbindelse langs den gamle Assensbane
    Den gamle Assensbane bruges allerede i dag til rekreative formål, bl.a. skinnecyklerne. Forløbet rummer dog et stort, uforløst potentiale. Et nyt ”sidespor” (4a) fra Assensbanen til Fyrtårn Tommerup, vil skabe en alternativ, rekreativ rute fra Tommerup Station til Fyrtårn Tommerup.

    5. Styrke aktiv brug af naturen
    Naturen imellem byerne skal italesættes, som noget der samler byerne frem for adskiller dem. Det kan blandt andet ske ved at styrke forbindelserne til- og i naturen, og ved at skabe nye aktivitetsmuligheder. Indsatserne kan med fordel gennemføres i samarbejde mellem kommunen og lokale aktører. Der bør desuden arbejdes på, at udvikle Fyrtårn Tommerup (5a), som base og kraftcenter, for motionsprægede aktiviteter i naturen, og at bygge videre på visionerne bag Højfyns Friluftscenter (5b), ved at tilføre flere aktivitetsbastioner og udvikle centeret som kraftcenter for spejderaktiviteter, leg og læring i naturen.

    6. Nye rekreative områder
    Der er potentiale for mange nye rekreative områder, eller forbedringer af de eksisterende grønne rum i byerne. Der er dog to, der vurderes som særligt væsentlige at etablere først. Det drejer sig om den grønne kile i Tommerup Vest (6a), der vurderes at være væsentlig for de kommende byggegrundes attraktionsværdi, og den gamle Baagegård (6b), der er i meget dårlig stand, og virker skæmmende for byen.

    Borgerinddragelse i forbindelse med høring

    Det planlægges, at der ca. halvvejs i den 8 ugers offentlige høringsperiode, afholdes et åbent borgerarrangement i Tommerup. Arrangementet afholdes i et samspil mellem ”Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St.”, ”Regnvandsplan for Tommerup”, og ”Lokalplan 3.1-10 for 1. etape i Tommerup Vest”, som alle er i offentlig høring samtidigt. Formålet med borgerarrangementet er, at skabe en dialog med og blandt borgere og andre interesserede omkring planforslagene.

    Udviklingsplanen, der vedhæftes som bilag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 13. marts, er uden forord.  Forordet skrives af Tommeruppernes Lokalråd, men er endnu ikke indgået ved deadline for udsendelse af dagsordenen. Den endelige høringsudgave af udviklingsplanen foreligger, når forordet er indsat i planen. Dette vil senest ske ved udsendelse af dagsorden til Byrådsmødet den 29. marts.

    Økonomi

    Byudviklingsplanens prioriterede handlingsforslag anbefales at indgå til drøftelse i forbindelse med budget 2018-2021.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Forslag til Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/26056

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at:

    • Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan 3.1-10 for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest, samt tilhørende Miljørapport, sendes i 8 ugers offentlig høring.
    • Der gennemføres et borgerarrangement i Tommerup i løbet af den offentlige høring
    • Der igangsættes en proces for at finde et navn til byudviklingsområdet som en del af den offentlige høring.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, at sende forslag til Lokalplan og Kommuneplantillæg, der giver mulighed for et åben/lavt boligområde som 1. etape i byudviklingsområdet Tommerup vest, med tilhørende Miljørapport, der belyser de miljømæssige konsekvenser, i 8 ugers høring og at der ca. halvvejs i høringsperioden afholdes et borgerarrangement i Tommerup.

    Sagsfremstilling

    Planlægningen for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest er igangsat af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28. november 2016 under pkt. 3. Planlægningen tager afsæt i de overordnede principper for byudviklingen i Tommerup Vest, som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tilsvarende godkendte den 28. november 2016 under pkt. 2 og drøftede den 30. januar 2017 under pkt. 2.

    Overordnet princip for byudvikling i Tommerup Vest

    Lokalplan

    Lokalplan 3.1-10 omfatter et areal på ca. 3 ha, hvoraf hovedparten inddrages i byzone med lokalplanen. Formålet med lokalplanen er, at der udbygges et attraktivt åben/lav boligområde i grønne omgivelser, som en 1. etape i byudviklingsområdet Tommerup Vest.

    Lokalplanområdets placering i Tommerup By

    I lokalplanen er der særligt to fokusområder – sikring af den grønne struktur og gode bebyggelsesmuligheder.

    Områdets grønne struktur tager udgangspunkt i det eksisterende landskab og terræn og giver boligområdet en særlig karakter og identitet. Det er med lokalplanen sikret, at boligområdet disponeres således, at lavtliggende arealer, hvor der kan være risiko for oversvømmelse ved ekstremregn, udlægges til grønne områder og grønne passager, hvor der samtidig etableres et system til opsamling, forsinkelse og bortledning af regnvand. Parcellerne placeres i terrænet med et fald i mod de grønne områder, hvilket giver en god variation i grundformer- og størrelser og dermed et bredt udbud med forskellige bebyggelsesmuligheder.

    De gode bebyggelsesmuligheder sikres i lokalplanen ved, at der er frie rammer for bebyggelsens udseende og udformning. Dette kan give et varieret udtryk i områdets bebyggelse. Tagene, som er den mest fremtrædende del af bebyggelsen, fastlægger lokalplanen skal være i sort/ grå nuancer eller grønne, levende tage for at sikre en harmonisk sammenhæng i den ellers varierede bebyggelse og til landskabet. Lokalplanen giver endvidere mulighed for, at terrænet op imod vejen kan reguleres således at der på hovedparten af grundende vil være mulighed for at bygge et hus på et plant terræn. Bebyggelse på den øvrige del af grunden skal tilpasses terrænet mens der på den del af grunden, der ligger ud til et grønt område ikke kan hverken terrænreguleres eller bebygges, hvilket sikrer oplevelsen af den landskabelige karakter fra de grønne områder.

    Kommuneplantillæg

    Kommuneplantillæg 25 er udarbejdet sideløbende med lokalplanen, da der er en lille del af lokalplanområdet, som ikke er omfattet af den eksisterende kommuneplanramme.

    Areal som lægges til kommuneplanramme 3.1.B.36

    Rammeområde 3.1.B.36 justeres med en udvidelse på ca. 0,3ha imod syd. Udvidelsen sker henholdsvis på matr. 12bt Tommerup By, Tommerup hvor rammen tilpasses eksisterende terræn og det fremtidige regnvandsbassin og på matr. 144a Tommerup By, Tommerup ved og omkring vejadgangen til matr. 12bt Tommerup By, Tommerup.

    Forslag til Kommuneplantillæg 25 vil være i offentlig høring samtidig med forslag til Kommuneplan 2017. I Kommuneplan 2017 foretages yderligere justeringer af kommuneplanramme 3.1.B.36. Ændringerne med Kommuneplantillæg 25 er således holdt til det, der er nødvendigt for at Lokalplan 3.1-10 kan endelig vedtages før Kommuneplan 2017 vedtages endeligt.

    Miljørapport

    Da der kun planlægges for et mindre område, forventes det ikke umiddelbart at planerne får væsentlig indvirkning på miljøet. Der er ikke foretaget en forudgående screening der vurderer behovet for udarbejdelse af Miljørapport, men i stedet gennemført en fuld Miljøvurdering af planerne. Det skyldes dels at lokalplanen er 1. etape af et fremtidigt stort boligområde og dels for at sikre, at de miljømæssige konsekvenser for det eksisterende boligområde Vestervangen bliver belyst.

    Formålet med Miljørapporten er at belyse de miljømæssige konsekvenser ved planlægningen og komme med anbefalinger til afbødende foranstaltninger og overvågning, som kan mindske eller kompensere for negative påvirkninger af miljøet. Miljørapporten af vedlagt som bilag.

    Miljøvurdering er lavet på baggrund af en scoping, som berørte myndigheder og nærmeste naboer i Vestervangen har haft mulighed for at komme med bemærkninger til. Scopingen peger særligt på at der skal vurderes på øget trafikbelastning som følge af boligudbygningen, vurdering af påvirkning af særlige drikkevandsinteresser, kulturarv og landskab.

    I Miljørapporten er det vurderet at der ikke er nogen eksisterende relevante miljøproblemer i området eller i områder som bliver berørt af planlægningen. Planlægningen vurderes endvidere at være i overensstemmelse med de overordnede miljømål.  Planlægningens miljøpåvirkninger er i Miljørapporten vurderet i forhold til:

    • Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna, som ikke vurderes at blive påvirket negativt
    • Befolkning og menneskers sundhed, med hensyn til øget trafik som ikke vurderes væsentligt at påvirke trafiksikkerhed eller medføre støjbelastninger. I anlægsperioden vil der forbigående være øget tung trafik. Det vurderes yderligere at planlægningen tilgodeser rekreative muligheder.
    • Klima, som der i planlægningen tages højde for i forhold til øgede nedbørsmængder. Det vurderes ikke, at klimaet påvirkes væsentligt af planlægningen.
    • Grundvand og vandmiljø, hvilket anvendelsen til boligformål ikke vurderes at udgøre en særlig risiko for.
    • Affald, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig påvirkning af miljøet.
    • Kulturarv, som i og med at de beskyttede diger fortsat vil være beskyttede ikke vurderes at være væsentligt påvirket.
    • Landskab, som der i planlægningen er taget højde for med regulering for hvordan ny bebyggelse tilpasses landskabet.
    • Materielle goder, hvor det vurderes at tiltrækning af nye borgere vil støtte udviklingen i lokalsamfundet.

    I Miljørapporten er mulige afværgeforanstaltninger af ovenstående miljøpåvirkninger beskrevet.

    • Lokalplanen sikrer beskyttelse af diger
    • Der udlægges stiforbindelser, der tilgodeser bløde trafikanter i området.
    • Hastigheden på Vestervangen kan begrænses ved at sænke hastighedsgrænse eller ved at etablere foranstaltninger der sænker hastigheden.
    • Området er disponeret, så fremtidige nedbørsmængder kan håndteres.

    Borgerinddragelse

    Forslag til Lokalplan, Kommuneplantillæg og tilhørende Miljøvurdering fremlægges i 8 ugers offentlig høring, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag eller bemærkninger til planforslagene.

    Det planlægges, at der, ca. halvvejs i den 8 ugers offentlige høringsperiode, afholdes et åbent borgerarrangement i Tommerup. Arrangementet afholdes i et samspil mellem Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St., Regnvandsplan for Tommerup, og Lokalplan 3.1-10 for 1. etape i Tommerup Vest, som alle er i offentlig høring samtidigt. Formålet med borgerarrangementet er, at skabe en dialog med og blandt borgere og andre interesserede omkring planforslagene.

    Nyt navn til byudviklingsområdet

    Det samlede byudviklingsområde har i længere tiden båret arbejdstitlen Tommerup Vest. Administrationen anbefaler, at der igangsættes en proces, hvor det afsøges om der kan findes et navn til området, som i højere grad er identitetsskabende og har en bedre markedsføringsværdi.

    Processen omkring ændring af navnet, vil indgå som et led i høringsprocessen af planlægningen for 1.etape og give borgere og andre interessenter mulighed for at komme med input til det fremtidige navn. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planlægningen for 1. etape vil navnet blive fremlagt til politisk beslutning, således det kan indskrives i de endelige planer for 1.etape og ligeledes i Regnvandsplan Tommerup og Udviklingsplan for Tommerup´erne.

    Lovgrundlag

    Lov og Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at:

    • Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan 3.1-10 for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest, samt tilhørende Miljørapport, sendes i 8 ugers offentlig høring.
    • Der gennemføres et borgerarrangement i Tommerup i løbet af den offentlige høring.
    • Der igangsættes en proces for at finde et navn til byudviklingsområdet som en del af den offentlige høring.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/2612

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren, indstiller at:

    • igangsætning af kommuneplantillæg og en ny lokalplan for et område ved Hellevad godkendes
    • ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte igangsætningen af et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for et område ved Hellevad.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune har modtaget en henvendelse fra firmaet Rens og Sorter A/S vedrørende muligheden for at etablere et affaldsbehandlingsanlæg på Hellevad 18 i Frankfri, matr.nr 16l Brylle By, Brylle. Arealet er på ca. 11,2 ha. 

    Inden ansøger går i gang med den videre planlægning, ønsker de en politisk tilkendegivelse af, at man er positivt stemt for at der arbejdes videre med projektet på det pågældende areal.

    Baggrunden for at etablere et sådant anlæg er at ansøger mener, at der mangler et i Assens Kommune og i samarbejde med Erhvervskontakten har der været set på mulige placeringer. Rens og Sorter A/S vurderer nu, at man har fundet den helt rigtige beliggenhed til det på et areal ved Hellevad.  Hele arealet er udlagt til fremtidig erhvervsområde i Kommuneplan 2013. 

    Placeringen af anlægget på Hellevad

    Lokalplan

    Administrationen har vurderet at projektet er så omfattende at det kræver udarbejdelse af en lokalplan, idet det vurderes at der er tale om en væsentlig ændring i det bestående miljø. 

    Det er hensigten at anlægget skal kunne håndtere følgende aktiviteter:
    kompostering af have-parkaffald, knusning og sortering af bygge-anlægsaffald til genanvendelse, knusning og genanvendelse af beton, knusning og genanvendelse af tegl, rensning af forurenet jord til genanvendelse, rensning og afvanding af slam.

    Rundt om pladsen skal der etableres en afgrænsningsvold med jord klasse 0-II og på pladsen vil der blive anlagt vejerbod, administration, personalefaciliteter, betonplads til modtagelse, div. fraktioner samt haller til sorteringsanlæg (udkast til en situationsplan er med som bilag).

    Forhold til Kommuneplan2013

    Arealet er omfattet af kommuneplanramme 3.2.E.22 Erhvervsområde ved Hellevad.

    Rammen udlægger området til erhvervsområde som lettere industri, lager og værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed. Der er mulighed for bygninger op til 10 m.

    Administrationen har vurderet, at det ansøgte ikke er i overensstemmelse med kommuneplanrammen idet et affaldsbehandlingsanlæg som ansøgte ikke vurderes til at kunne indpasses i nuværende kommuneplanrammes anvendelsesbestemmelser for området. Der ønskes ligeledes en højere bygningshøjde end 10 m for at kunne få maskiner ind. En etablering af anlægget vil således forudsætte at der ud over lokalplanen bliver udarbejdet et kommuneplantillæg for området.

    Miljøforhold

    Projektet er omfattet af kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven, og skal derfor have en miljøgodkendelse inden virksomheden kan etableres.

    Projektet skal screenes efter VVM-bestemmelserne, hvilket kan medføre, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse forud for etablering.

    Administrationen vurderer ud fra den foreløbige viden, at det er muligt at etablere virksomheden på stedet ud fra de miljø- og planmæssige forhold.

    Naboorientering

    I forbindelse med udarbejdelse af dagsordenspunktet, har administrationen

    sendt en orienteringsskrivelse til de nærmeste naboer, således at de er blevet informeret om et evt. kommende projekt. En egentlig høring vil først være i forbindelse med at der ligger et planforslag der er politisk behandlet og godkendt til at sende i offentlig høring.

    I forbindelse med orienteringsskrivelsen har administrationen modtaget flere henvendelser fra bekymrede borgere, som er imod placeringen af et evt. kommende affaldsbehandlingsanlæg. Der er således også indkommet nogle skriftlige bemærkninger. Disse er vedhæftet som bilag.      

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Økonomi

    Såfremt planlægningen for området besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at få belyst alternative placeringsmuligheder for jordbehandlingsanlægget.

    Udvalget ønsker desuden, at få vurderet de indsigelser, som er rejst i naboorienteringen.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/5145

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad med den ønskede placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for Assens Havn.

    Sagsfremstilling

    Den Selvejende institution Assens Søbad har udarbejdet det vedlagte projektoplæg for Assens Søbad. Søbadet er i projektmaterialet markeret med en placering på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for Assens Havn. Arealet er overdraget til Assens Havn i forbindelse etablering af selvstyrehavnen.

    I det følgende redegøres for forskellige aspekter ved placeringen af Søbadet, som grundlag for en eventuel beslutning om igangsætning af lokalplanlægning.

    Der redegøres for:

    • Anlæg på søterritoriet
    • Planlægningsmæssige forhold
    • Miljømæssige forhold
    • Ejerstrategi for Assens Havn
    • Trafikale forhold

    Den selvejende institution Assens Søbad har i forbindelse med det politiske temamøde i Kultur- og Fritidsudvalget d. 26. januar indsendt udkast til tegninger. Tegningerne er vedlagt som bilag.

    Etableringen af et søbad vil foruden en lokalplan kræve en tilladelse fra Kystdirektoratet. Foruden Kystdirektoratets tilladelse er en tilladelse fra Assens Havn, som ejer arealet, også en forudsætning for at kunne etablere et søbad.

    Anlæg på søterritoriet

    Anlæg på søterritoriet reguleres af kystdirektoratet i henhold til lov om kystbeskyttelse. Direktoratets praksis for etablering af havne- og fjordbade efter kystbeskyttelseslovens er lempelig, hvis badet blandt andre forhold ikke er til gene for havnedriften. Den havnenære placering af badet nødvendiggør en nærmere vurdering af indflydelsen på havnen, i forbindelse med en ansøgning til Kystdirektoratet.

    Planlægningsmæssige forhold

    Etablering af Assens Søbad forudsætter en forudgående lokalplanlægning, da søbadet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø.

    Der kan ikke lokalplanlægges for anlæg på søterritoriet uden for havnens moler, hvor kystdirektoratet er myndighed. En lokalplan for søbadet kan altså kun omfatte anlæg på land.

    Ifølge planlovens § 15a må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis lokalplanen med afskærmningsforanstaltninger kan sikre anvendelse mod støjgener.

    Ifølge Lovforslag nr. L 121 fremsat den 25. januar 2017 til Lov om ændring af lov om planlægning m.fl., må en lokalplan ”kun udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening til forureningsfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger m.v., kan sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.” Loven forudsættes endeligt vedtaget i maj 2017.

    Da en lokalplan vil skulle vedtages efter at ændringer til planloven eventuelt er vedtaget, skal det dokumenteres, at søbadet kan sikres mod forureningsbelastning.

    Med det skitserede projekt, hvor de landbaserede aktiviteter enten forgår indendørs eller for varmtvandsbassinets vedkommende nord for bebyggelsen, vil disse muligvis være skærmet mod støjgener. Varmtvandsbassinet kan dog være udsat for støvgener. Projektet omfatter også udendørs landbaserede opholdsarealer, som kan blive udsat for støjgener.

    Projektet viser desuden et areal til overnatning med kajakcamping og shelters, som kan være udsat for støjgener, herunder om natten.

    Miljøforhold

    Støjforhold

    Havneaktiviteter falder støjmæssigt generelt ind i kategorien for særlig støjende aktiviteter, med støjgrænser på 70 dB(A) døgnet rundt. Assens Havn (AH) ligger bolignært, og det er derfor i praksis ikke muligt, at AH kan støje på samme niveau som havne, der ligger i et større erhvervsområde. Dette forhold reguleres ved påbud efter miljøbeskyttelsesloven, hvis der modtages berettigede klager, eller i særlig alvorlige tilfælde efter tilsynsmyndighedens vurdering.

    Hidtil har støjklager hovedsaligt relateret sig til flishåndtering, og AH har i den forbindelse lavet en række tiltag, der sikrer at denne aktivitet kan foregå uden at overskride de vejledende støjgrænser i de nærliggende boligområder. Det er dog ikke alle disse tiltag, der i praksis kan anvendes ved anden læsning/losninger på havnen, men det giver sjældent anledning til klager, og der har hidtil ikke været behov for at påbudsregulere yderligere.

    Læsning og losning foregår ofte med kran, og af hensyn til skibenes fartplan og udgifter ved at ligge stille, foregår dette døgnet rundt. Skibene har en række funktioner, der skal opretholdes i drift, når de ligger til kaj, ofte med et relativt højt støjniveau. Ved længere tid ved kaj, kan (og gør) AH/tilsynsmyndigheden pålægge skibet så vidt muligt, at anvende energi i form af strøm fra havnen i stedet for at anvende deres egne dieselmotorer eller lignende, men ved korte besøg, er det ikke praktisk muligt at etablere, og skibet vil holde egne motorer kørende. I praksis vil det kun i meget få tilfælde være muligt at regulere denne støj efter miljøbeskyttelses-loven, da det kræver påbud til støjminimering til det enkelte skib. Da det er mange forskellige skibe, der modtages på AH, vil det ikke være muligt (ud over Bågø-færgen).

    Et søbad med etablerede aktiviteter, som de her fremstillede, adskiller sig fra den eksisterende badestrand ved, at der er tale om et etableret rekreativt område, og der vil være en forventning om, at der ikke er generende støj fra omgivelserne. Rekreative område har Miljøstyrelsen derfor udpeget som særlig støjfølsomme, med et vejledende støjniveau på 40 dB(A) om dagen og 35 dB(A) på andre tidspunkter. Ved støjklager fra søbadet vil tilsynsmyndigheden skulle sikre, at disse vejledende støjgrænser overholdes ved f.eks. påbudsregulering af AH’s aktiviteter (eller DLG, Assens Værft eller andre aktører på havneområdet), eller kræve etablering af støjværn eller lignende. Det vil efter et påbud være den virksomhed, der udøver støjen, der skal sikre at vejledende støjgrænser ved søbadet ikke overskrides.

    Der er lavet en række støjredegørelser for havneområdet gennem de sidste 15 år. De er dog ikke direkte anvendelige i denne sag, men generelt konkluderer de, at der ved etablering af støjfølsomme aktiviteter i havneområdet, vil kunne blive pålagt de etablerede virksomheder på havneområdet restriktioner/begrænsninger i deres aktiviteter i forhold til, hvis der ikke etableres støjfølsomme aktiviteter.

    Støv og lugt

    Havnens aktiviteter omfatter bl.a. læsning og losning af en række produkter, der potentielt kan støve og/eller lugte. Det er især flis og træpiller, men også korn, grus, sten, vejsalt, mv. Havnen har indbyggede rutiner, der så vidt muligt sikrer at sådanne produkter ikke omsættes på havnen, når det kan medføre gener ind over boligområderne tæt på. Men langt de fleste produkters støv udgør ikke noget miljømæssigt problem for havmiljøet i de mængder der her er tale om, og kan således foregå uhindret, når vinde bærer det ud over vandet. Hvis søbadet etableres, er der derfor risiko for at der i perioder kan være små mængder støv i vandet i søbadet. Derudover vil det ikke være muligt for havnen at foretage støvende aktiviteter, hvis vinden vil bære støvet hen over søbadet, da det i disse tilfælde vil være til gene for brugerne af søbadet, og det vil efter miljøbeskyttelseslovens regler, skulle stoppes.

    DGL har stor aktivitet i høstperioden, som også ofte vil falde sammen med højsæsonen for søbadet. Kornhåndteringen fra DGL foregår med hensyntagen til at mindske støvgener i omgivelserne, men det er ikke altid muligt helt at undgå. Støv fra kornhåndtering er ligeledes ikke noget miljømæssigt problem for havmiljøet i mindre mængder, og det er derfor miljømæssigt ikke behov for at regulere støvflugt ud over havet. De nærliggende boliger er meget forstående overfor denne aktivitet, og ved at der kun er tale om en kort periode, og der er derfor i praksis kun få klager herover. Hvis der kommer støvklager fra søbadet vil kommunen skulle behandle disse, og det vil potentielt kunne betyde, at DGL skal investere i yderligere støvreducerende tiltag, eller der vil skulle stilles påbud om begrænsende adfærd/aktivitet til DGL af hensyn til Søbadets gæster.

    Ejerstrategi for Assens Havn

    Assens Byråd vedtog i april 2015 en ejerstrategi for Assens Havn, hvori Byrådet tilkendegav, at man vil arbejde for, at Assens Havn fortsat skal være og udvikle sig som erhvervshavn inden for strategiens rammer.

    Strategien beskriver en række mål for havnen, som kan have betydning for det videre arbejde med etablering af et søbad på den foreslåede placering:

    • Assens Havns godsmæssige aktiviteter skal primært placeres på nordmolen
    • Assens Havns erhvervsaktivitet må ikke påføre nærområdet støj eller støv udover myndighedsfastsatte grænser eller grænser fastsat af Byrådet
    • Assens Havn skal have fokus på udvikling af nye forretningsområder, f.eks. samspil mellem maritime og turistmæssige erhverv og aktiviteter
    • Udvikling af havneområdet skal ske i samspil med alle aktører på og omkring havnen.

    Trafikale forhold

    I henhold til vejstrukturen er Kildensmindevej og Nordre Havnevej udpeget til sekundære trafikveje med årsdøgntrafik på ca. 1800 motorkøretøjer. Kommunen har i ældre planer tænkt, at den tunge trafik skulle væk fra Nordre Havnevej, så denne trafik fortrinsvis benytter Søndre Ringvej som adgang til havnen.

    Adgangen til Søbadet og til tilhørende p-arealer skal foregå i ydersiden af kurven på Nordre Havnevej, og vejen forudsættes i forbindelse med projektet at blive flyttet for at sikre p-pladser og adgang til søbadet.

    Søbadet vil give en meget sæsonbestemt trafikbelastning, som vurderes til at kunne give afviklingsproblemer i spidstimerne. Derfor bør Nordre Havnevejs funktion indtænkes i en helhed, hvis søbadet skulle blive en realitet, som også indbefatter de planer, som er tænkt omkring klimasikring af Willemoesgade/Nordre Havnevej samt forlægningen af Søndre Ringvej.

    En samlet trafikal plan for området vil være ønskelig, for at sikre trafikafvikling for både erhvervet, som stadig drives på haven og trafikbetjening af øvrige faciliteter til området. Udarbejdelse af en trafikmodel for Assens indre by vil kunne afdække trafikale problemstillinger ved flere forskellige scenarier.

    Administrationens samlede vurdering

    Ud fra en samlet vurdering af de fem belyste aspekter ved placeringen af Søbadet, kan administrationen ikke umiddelbart anbefale, at der igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad. Særligt vægtlægges det forhold, at den ønskede placering på det foreliggende grundlag må antages at kunne blive udsat for støj- og støvgener, og derfor vil kunne medføre begrænsninger for driften af og aktiviteter på Assens Havn og dens virksomheder.

    Muligheden for at realisere et Søbad på den foreslåede placering, vil med andre ord fordre en politisk beslutning om ny ejerstrategi for Assens Havn.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    En lokalplan kan ikke fastsætte krav til anlæg på søterritoriet uden for havnens beskyttende værker.

    Miljøbeskyttelsesloven.

    Økonomi

    Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 4. juni 2015 at give Den Selvejende institution Assens Søbad et tilskud på kr. 250.000 til forundersøgelser, herunder til ingeniør- og arkitektbistand.

    En omlægning af Nordre Havnevej vil - alt efter hvilken løsning der vælges for omlægningen - koste 500.000-800.000 kr.

    Endelig vil anlæg af selve Søbadet indebære en forventet udgift på omkring 30 mio. kr. Den selvejende institution har et ønske om at Assens Kommune medfinansierer anlægget med 10 mio. kr. i anlægstilskud. Den resterende finansiering forventes støttet af eksterne fonde og/eller lån. Tilsvarende er der også et ønske om et årligt driftstilskud, som endnu ikke er specificeret.

    Byrådet har ikke taget stilling til disse ønsker.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Et flertal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Axelsen (A) anbefaler, at der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Poul Poulsen (B) bemærker, at han er positivt indstillet overfor projektet, men anbefaler at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/26415

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget:

    • drøfter den fremsendte projektbeskrivelse fra Terrariet i Vissenbjerg og tilkendegiver sin principielle opbakning til projektet ”Forøget naturturisme i og omkring Vissenbjerg Bakkerne”,
    • tilkendegiver om Assens Kommune kan støtte initiativet med særskilte økonomiske midler.

    Beslutningstema

    Udvalget skal drøfte ansøgningen fra Terrariet i Vissenbjerg omkring projektet og tage stilling til, om Assens Kommune kan støtte projektet.

    Sagsfremstilling

    Terrariet har fremsendt en projektbeskrivelse med titlen ”Forøget naturturisme i og omkring Vissenbjergbakkerne”. Projektet forventes at være til gavn for mange interessenter og vil forhåbentlig tiltrække flere besøgende til området og derved give en større omsætning for lokale attraktioner og handelsdrivende. Yderligere forventes projektet at være med til at give en større forståelse for landskabsdannelse, naturbevarelse, miljø og meget mere.

    Projektet indeholder blandt andet forslag om; en formidlingsstation og opholdsområde, samt cykelstation med luftpumpe og vandpost. Derudover indeholder projektet en markedsføringskampagne.

    Terrariet har ikke en økonomisk ramme til at dække hele projektet og søger derfor Assens Kommune om et tilskud til at øge naturturismen i Vissenbjerg Bakker. Hele projektet koster 304.000 kr. og Terrariet har pt. indsamlet 206.000 kr. fra eksterne midler. Terrariet forventer selv at bidrage med kr. 50.000 til projektet og leder efter de resterende kr. 50.000.

    Projektbeskrivelsen findes som Bilag.

    Baggrund

    Terrariet har tidligere (marts 2016) henvendt sig til Assens Kommune for at høre om mulighederne for et samarbejde omkring projektet og projektansøgningen til LAG-MANK. Vores svar i marts 2016 var følgende;

    Formidlingsstation og opholdssted

    Assens Kommune hjælper gerne med gennemlæsning af tekst, levering af materiale fra den nye folder og andre informationer, som kan bruges til indhold på plancherne. Vi har et par ekstra bord/bænk sæt stående, som vi kan sætte op. Men derudover så har vi kun begrænsede midler i 2016, da budgetterne allerede er fastlagt for i år.

    Dyreanlæg og afskærmning

    Dette er et anlægs projekt, som der bør ansøges en særskilt bevilling til hos kommunen, idet der ikke er budget til opgaver af denne karakter.

    Mountainbike

    Der er i mange år blevet kørt MTB i Vissenbjerg Bakker og det er et meget populært sted til nationale løb.

    Men Vissenbjerg bakker er omfattet af en landskabsfredning, hvilket bl.a. ikke gør det muligt at lave nye stier eller ændre på de eksisterende. Dette er baggrunden for, at Assens Kommune for nogle år siden sagde nej til et ønske om en markeret MTB rute i området, som bl.a. indebar etablering af nye single tracks i skovbunden. En vandpost derimod vil være til glæde og gavn for alle områdets brugere.

    Vurdering

    Administrationen anbefaler den positive tilbagemelding omkring formidlingsstation og opholdssted. Men kan ikke anbefale, at indgå i den del af projektet, der omhandler en cykelstation. De sidste par år er der sket en intensiv øget mountainbike kørsel i området, hvilket især kan ses på alle de nye spor som opstår i skovbunden udenfor de officielle vandrestier. Områdets lerede skråninger belastes og enkelte steder skrider terrænet pga. kørslen. Ifølge Landskabsfredningen af området ved Afgrunden og fredningen af Vissenbjerg præstegårdsskov, må der ikke ske terrænændringer eller etableres nye stier. I 2010 besluttede Byrådet at udlægge Vissenbjerg Skoven som Naturskov. Sædvanlig skovdrift er dermed indstillet, således at skoven i dag henligger til naturlig udvikling. Dette sker for at sikre levesteder til organismer, der har skov som primært levested. Med ophørt skovdrift sikres træernes fulde livscyklus, hvilket giver plads til de svampe og insekter mv., som er tilknyttet træernes forrådnelsesstadie.

    Administrativt kan det derfor ikke anbefales at støtte op omkring etablering af cykelfaciliteter, da det ikke harmonerer med fredningerne og udlæggelsen til urørt skov. 

    Økonomi

    Terrariet søger om et tilskud på 50.000 kr. til realisering af projektet.

    Der er ikke afsat særskilte midler i budgettet til naturturisme i Vissenbjerg Bakkerne i 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

    • drøftede den fremsendte projektbeskrivelse fra Terrariet i Vissenbjerg og tilkendegav sin principielle opbakning til projektet ”Forøget naturturisme i og omkring Vissenbjerg Bakkerne”,
    • tilkendegav dog at de ikke kunne støtte initiativet med særskilte økonomiske midler.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/2650

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • at der tages stilling til, om der skal dispenseres fra §§ 6.3 og 6.6 i Lokalplan 3.1-3 på Højsletten 43, 5690 Tommerup St. til at bygge 0,5 meter fra skel mod de fastsatte 1,5 meter fra skel og til at overskride det skrå højdegrænse.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om, man vil give dispensation fra §§ 6.3 og 6.6 i Lokalplan 3.1-3 til at bygge et værksted 0,5 meter fra skel. I henhold til lokalplanen for området, skal man minimum bygge 1,5 meter fra skel. Gives der dispensation til at bygge 0,5 meter fra skel, skal der som konsekvens heraf, ligeledes gives dispensation til at overskride det skrå højdegrænse, som er fastsat til 1,4 meter x afstand til skel.

    Sagsfremstilling
    Efter en henvendelse fra en borger, herefter benævnt ansøger, har formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dan Gørtz, ønsket at ansøgningen om dispensation for afstandskrav for byggeri mod skel, bliver forelagt til beslutning i udvalget.

    Sagen drejer sig om matrikel 2kg, Tallerupgård, Tommerup beliggende Højsletten 43 i Tommerup St. Ansøger var ikke ejer af grunden, da sagen startede op, men har undervejs i forløbet købt grunden.

    Ansøgers ønske

    Ansøger ønsker at opføre et hus på grunden Højsletten 43, som er markeret med rødt herunder. Som det fremgår af luftfotoet, har matriklen en aflang form med en indkørsel fra vej mod nordvest.

    Figur 1. Ansøger ønsker at bygge på matrikel 2kg, Tommerup By, Tommerup markeret med stiplet streg

    I forbindelse med placering af hus, har ansøger ønsket at placere et værksted 0,5 meter fra skel mod nordøst, mod de i lokalplan fastsatte1,5 meter. På figur 2 nedenfor er hus og værksted vist med en placering, der overholder lokalplanens bestemmelse om en afstand til skel på 1,5 meter. Ansøger ønsker dog at rykke hele bebyggelsen mod nord, så værkstedet i det nordøstlige hjørne opføres i en afstand til skel på 0,5 meter. Hjørnet er markeret med rød ring.

    Ansøger begrunder sit ønske med, at der kan opnås større haveareal mod syd, hvis der gives dispensation til at bygge tættere på skel end 1,5 meter. Således kan ansøger flytte bebyggelsen mod nord og opnå større haveareal mod syd og mindre indkørselsareal mod nord.

    Figur 2. Hjørne på værksted som ønskes tættere på skel end 1,5 meter.

    Administrationen har efter telefonsamtaler og mailkorrespondance orienteret ansøger om, at der ikke kan forventes givet en dispensation. I mail af 31. januar 2017 skriver ansøger, at en dispensation for afstand til skel er vigtigt for beslutningen om køb af ejendommen. Ansøger blev dog orienteret om, at lokalplanens bestemmelse om afstand til skel skal overholdes. Ansøger har efterfølgende købt ejendommen den 21. februar 2017.

    Ansøger har i en telefonsamtale oplyst, at flere på Højsletten har bygget tættere på skel og naboskel end 1,5 meter, hvilket er blevet undersøgt ved besigtigelse fredag den 24. februar 2017. Administrationen har ved besigtigelsen ikke kunnet registrere, hvor der på Højsletten etape II er bygget tættere på skel end 1,5 meter, og administrationen har ikke tidligere givet dispensation fra afstandskravet på 1,5 meter til skel mod nabo og offentlige arealer.

    Vurderingsgrundlaget

    Eksisterende lokalplan

    Lokalplan 3.1-3 for et område til boligformål ved Højsletten i Tommerup St. fastsætter bestemmelser om afstand til skel. For boligbebyggelse er der ikke fastsat et bestemt afstandskrav i forhold til naboskel. Her er det byggelovens 2,5 meter, der er gældende. Lokalplanen fastsætter dog bestemmelser i forhold til småbygninger. Der er i lokalplanen fastsat følgende bestemmelser om afstand til naboskel:

    § 6.3: Byggelinje på 1,5 meter fra naboskel, samt 6 m fra vejskel, ved opførelse af garager, carporte, udhuse eller andre småbygninger

    Derudover er der en generel bestemmelse, der har til forhold at regulere bebyggelses højde mod skel:

    § 6.6: Bebyggelseshøjde mod skel må maksimalt være 1,4 m x afstand til skel.

    § 6.3 betyder konkret, at værkstedet skal placeres med en afstand på mindst 1,5 meter fra naboskel og § 6.6 kan ved at regulere den tilladte bygningshøjde mod skel også have en betydning for placeringen af bebyggelsen, da en ønsket større højde kan betyde, at bygningen i så fald skal placeres længere fra skel.

    §§ 6.3 og 6.6 udelukker ikke hinanden, men skal begge overholdes. Det betyder, at begge bestemmelser kan have indflydelse på placering af bebyggelse, og at man som minimum skal bygge med en afstand på 1,5 meter til naboskel for mindre bebyggelse.

    Hvornår gives der dispensation?

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedtog den 31. marts 2014, at man kan dispensere til nogle af de vejbyggelinjer, som er fastsat ved lokalplan 3.1-3. Baggrunden var, at der efter udstykning viste sig at være en udfordring for nogle grunde med at få indplaceret et typehus. På baggrund af disse udfordringer, besluttede EBU generelt, at der på baggrund af konkrete vurderinger kan gives dispensation fra lokalplanen i forhold til:

    • at byggelinje på 6 meter mod vejskel ved ansøgning om dispensation tillades indskrænket til 4 meter for boligbebyggelse,
    • at byggelinje på 6 meter mod skel ved stamvej ved ansøgning om dispensation kan tillades indskrænket ved konkret vurdering, og
    • at garage/carporte og integrerede garage/carporte kan tillades placeret indtil 4 meter fra vejskel, hvis der samtidig kan sikres afstand på 6 meter fra vejskel foran garage/carporten.

    I sagsfremstillingen stod bestemmelsen om en afstand på 1,5 meter fra naboskel beskrevet. Der blev ikke truffet beslutning om, at afstanden på de 1,5 meter skulle kunne fraviges. Administrationen forvalter derfor lokalplanen ud fra den trufne beslutning, og konkret er praksis, at der på baggrund af en konkret vurdering gives dispensation, hvis en bygherre har problemer med at få indpasset et ønsket hus på grunden, og der ikke er mulighed for at rykke rundt på bebyggelsen.

    Muligheden for at give dispensationer i henhold til ovenfor, har været direkte medvirkende til, at administrationen har haft kortere svartid på forespørgsler og det har givet interesserede flere byggemuligheder. Sagsbehandlingen er ligeledes foregået hurtigere, da administrationen har været i stand til at give de nødvendige dispensationer hurtigere. Således har Højsletten fremstået attraktiv, hvor der er kort fra interesse, til reservation og erhvervelse af ejendom.

    Ved vurderingen af, om der kan gives en dispensation, ses der på præcedenseffekt og på forudgående dispensationer. Er der givet lignende dispensationer tidligere, hvor andre har stået i lignende situation, er administrationen generelt positivt indstillet i forhold til at give dispensation. Hvis der ved forespørgsler og henvendelser er givet afslag på dispensationer tidligere, gives der ligeledes fremadrettet afslag i lignende situationer med mindre der er særlige forhold, der kan begrunde en dispensation. Praksis følges for at sikre ensartethed i sagsbehandlingen.

    Den administrative vurdering

    Det ansøgte kræver både en dispensation fra § 6.3 og § 6.6. Gives der dispensation til at bygge tættere på skel, medfører det at der også skal gives dispensation til det skrå højdegrænse. Dette er bestemmelser, som er fastsat for at opnå et mellemrum mellem bebyggelse og skel på Højsletten etape II.

    Administrationen har lavet en vurdering af, hvad en dispensation for afstand til skel vil have af konsekvenser. Det antages, at det ikke er en integreret garage, da en integreret garage tæller som en del af huset og afstand til skel her skal holdes på 2,5 meter. For mindre bebyggelser, der ikke er integreret i boligen, skal afstand til naboskel være mindst 1,5 meter og kan altså placeres tættere på skel end boligbebyggelse.

    Lokalplanen

    Umiddelbart forstyrrer det ansøgte ikke nogen direkte i forhold til ind-/udkigsgener eller skyggeforhold. Der er dog en række forhold i lokalplanen, som man skal være opmærksom på i forbindelse med vurdering af, om der kan gives dispensation. Forholdene er rammer, som er etableret for at opnå et sammenhængende boligområde. Det drejer sig om:

    • Højsletten er et parcelhusområde, hvor der er luft og plads omkring husene. Intentionen med lokalplanen har været at bebyggelse skulle placeres med afstand til skel, hvorfor området er planlagt med afstand til vejskel og naboskel/fællesarealer.
    • Lokalplanen er meget fleksibel på Højsletten. Der er mange muligheder for placering af bebyggelse og der er flere muligheder for, uden en dispensation, at finde en løsning på Højsletten 43, da grunden ikke har en udfordrende udformning.
    • Ligebehandling/lighedsprincippet er væsentligt. Andre borgere på Højsletten forventer, at der bygges efter de i lokalplanen fastsatte forhold, hvor man skal holde 1,5 meter til skel. Det har de købt og bygget efter og har fået at vide, at de ikke må bygge tættere på skel end 1,5 meter ved forespørgsler. Der foreligger desuden ikke andre saglige hensyn, der kan begrunde en dispensation, idet der er flere muligheder for at placere det ønskede.
    • Lokalplanens § 8.4 foreskriver, at man skal have hæk i skel. En afstand på 0,5 meter fra bebyggelse til skel bevirker, at der ikke kan sikres passage. Hensigtsmæssigheden heraf må ansøger vurdere, men det virker uhensigtsmæssigt med tanke på fremtidige ejere.

    Præcedens

    Gives der dispensation til det ansøgte, kommer det til at danne præcedens for fremtidige sager. Giver man én lov til at dispensere ift. afstand, skal andre også have lov, og det vil kunne medføre, at bebyggelse generelt opføres tættere på skel, end det har været intentionen med lokalplanen.

    Samlet administrativ vurdering

    Administrationen anbefaler, at der kun i ganske særlige tilfælde gives dispensation til at bygge tættere på naboskel end 1,5 meter, og kun når dette er nødvendigt for at kunne placere et byggeri på grunden. Som det fremgår, er det ikke nødvendigt med en dispensation for at kunne placere det ønskede byggeri med dertil hørende værksted på Højsletten 43, da grunden giver flere muligheder, og der er plads til at placere værkstedet på anden måde.

    Træffer udvalget beslutning om at give en dispensation til det ansøgte, anbefaler administrationen, at dispensationen begrundes konkret, således at sagen ikke får præcedenseffekt og heller ikke skaber generel usikkerhed for administrationen om, hvornår der fremad rettet skal gives afslag på forespørgsler om dispensation.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fastholder lokalplanen som den foreligger, og at der ikke gives dispensation til det ansøgte. Administrationen går i dialog med ansøger om den bedst mulige placering af bygningerne på grunden.

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. Kvittering fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Syddanmark for Beskæftigelsesplan 2017

    2. Beskæftigelsesministeren besøg i Jobcenter Odense

    3. Overblik over initiativer på EBU’s område

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Intet.

  • Sagsid.: 16/14320

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at Lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22, godkendes.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt kommuneplantillæg nr. 22.

    Sagsfremstilling

    Der er udarbejdet en tillægsdagsorden med endelig vedtagelse af lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt kommuneplantillæg nr. 22.

    Tillægsdagsordenen er udarbejdet på grund af, at punktet ved en fejl ikke er blevet tilknyttet den ordinære dagsorden. Punktet kan ikke udsættes idet bygherre skal i gang med projektet som også indebærer nedrivning af eksisterende bygninger inden selve nybyggeriet kan påbegyndes.  

    Byrådet besluttede den 23. november 2016 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 22 samt lokalplan 4.2.-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby i 8 ugers offentlig høring fra den 28. november 2016 til den 23. januar 2017.

    Der er i høringsperioden indkommet 3 bemærkninger.

    Lokalplanens indhold

    Forslag til lokalplan 4.2-2 område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22 er udarbejdet for at muliggøre etableringen af en ny dagligvarebutik i Haarby.

    Dagligvarebutikken vil blive placeret på Algade 32-40 og erstatte eksisterende bebyggelse i området.

    Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres en dagligvarebutik på 1200 m² samt personalefaciliteter på 200 m².

    Dagligvarebutikken vil blive placeret tilbagetrukket på grunden således at der vil være mulighed for parkering foran butikken ud mod Algade. Det giver en åben plads lige som på modsatte side af Algade. Der etableres et mindre beplantningsbed med Platantræer mellem parkeringsarealer og fortov på Algade.

    Butikken vil blive opført i mursten enten som blank- eller pudset mur i en lys farve. Tagbeklædningen vil være røde beton- eller tegltagsten på de synlige flader ud mod Algade og ud mod postvænget.

    Vejadgangen skal ske fra Postvænget dette gælder for kunder og varelevering.

    Lokalplanområde

    Kommuneplantillæg nr. 22

    Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg der skal muliggøre en tilstrækkelig grundstørrelse til den nye dagligvarebutik. Således bliver der overført et areal på 1004 m² fra rammeområde 4.2.BE.1 til rammeområde 4.2.C.1. Rammebestemmelserne forbliver uændret.

    Høringssvar

    Der er indkommet 3 bemærkninger i høringsperioden.

    1. Bestyrelse og uddeler i Haarby Brugsforening
    2. Odense Bys Museer
    3. Ole Møller Akkerupvej 88

    Ad. 1 Bestyrelse og Uddeler i Haarby Brugsforening ser mange udfordringer for trafikafviklingen ved at der kommer en ny dagligvarebutik der får ind- og udkørsel til Postvænget. Der er i dag biler der skal til Netto, OK vaskehallen og holdepladsen for rutebiler. De mener, at Postvænget med denne yderligere belastning med op til 700 ekstra biler om dagen vil give problemer med trafikafviklingen og vil få folk til at holde i kø. De gør særlig opmærksom på at en yderligere trafik belastning kan give trafikale problemer i forbindelse med signalanlæg i krydset Postvænget/Algade.

    Administrationen bemærker at Fyns politi har godkendt planen for etableringen af en dagligvarebutik på Algade 32-40 med ind- og udkørsel til Postvænget.

    Administrationen vurderer, at langt den største del af trafikken til og fra Postvænget vil blive afviklet i signalanlæggets første omløbstid. Kun i spidsperioder vil afviklingen tage mere end en omløbstid.

    Hertil kan administrationen bemærke, at signalanlægget er en ældre type, som ikke er trafikreguleret, og det vil sige, at det nuværende anlæg kun kører et fast tidsprogram. Når kommunen fornyer anlægget, vil det blive trafikstyret, og det vil give bedre afvikling i krydset, når det er belastet.

    Ad 2 Odense Bys Museer gør opmærksom på, at bygherre bør informeres om, at hvis der i anlægsarbejdet findes arkæologiske spor eller genstande skal anlægsarbejdet omgående indstilles og Odense Bys Museer kontaktes.

    Administrationen bemærker at Odense Bys brev er sendt til bygherrer og det tillige vil komme til at fremgå af byggetilladelsen.

    Ad 3. Ole Møller har ikke nogen bemærkninger til Planforslagene.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22, godkendes.

    Bilag