icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 9. januar 2017 kl. 14:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Leif Wilson Laustsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Dagsorden godkendt.

  • Sagsid.: 16/28944

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikken tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om den aktuelle udvikling indenfor beskæftigelsesområdet.

    Sagsfremstilling

    Månedsstatistikken viser en aktuel overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet i Assens Kommune. Månedsstatistikken indeholder tallene fra beskæftigelsesområdet for oktober 2016 samt analyse af virksomhedstilfredshedsundersøgelsen. Afdelingsleder af Job og Virksomhedsservice, Anders Barkholdt og faglig koordinator i Virksomhedsservice Janne Kjær Dyrhøj deltager i mødet for at fortælle om de tiltag og indsatser, der er arbejdet med gennem det seneste år i forbindelse med vores virksomhedsstrategi.

    Ledighedsprocenten i Assens Kommune faldt med 0,1 % i løbet i tidsrummet oktober 2015 – oktober 2016, ligesom i RAR Fyn i samme tidsrum. Antal af arbejdsløshedsdagpengemodtagere er faldet med 14,2 %, og antal af ledighedsydelsesmodtagere med 7,9 % i perioden oktober 2015 – oktober 2016. I samme periode steg antallet af ressourceforløbssager med 36,5 %, antallet af jobafklaringsforløbssager med 31,3 % og antallet af sygedagpengemodtagere med 3,5 %. Antal af personer i fleksjob er steget med 6,5 % i denne periode.

    Fokusområdet i denne måned er tilfredshedsundersøgelsen blandt virksomhederne i Assens Kommune. 95 virksomheder deltog i undersøgelsen, hvoraf 73 havde kontakt med jobcentret i løbet af det sidste år. Af disse 73 virksomheder er 85 % tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenter Assens Virksomhedsservice. 57,5 % er tilfredse eller meget tilfredse med tilbudsviften og samarbejdsmulighederne.79,5 % er tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenter Assens’ rådgivning og 83,5 % er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at komme i kontakt med jobcentret.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 807 af 01/07/2015).

    Økonomi

    Budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager statistikken til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/16506

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen på arbejdsmarkedet i forhold til mangelsituationer og ledighed.

    Sagsfremstilling

    Det Regionale Arbejdsmarkedskontor Syd har udviklet et nyt overvågningsredskab som følger udviklingen på arbejdsmarkedet i forhold til mangel på arbejdskraft og fordeling af ledige indenfor forskellige områder.

    Den oveordnede status på mangelsituationen i RAR-Fyn er uændret pr. august 2016 i forhold til august 2015. Der er dog sket forskydninger imellem brancherne. Det er blevet sværere at rekruttere indenfor brancherne: Bygge og Anlæg, IT og Teleteknik samt Vagt, Sikkerhed og Overvågning, mens det er blevet nemmere at rekruttere indenfor: Jern, Metal og Auto, Landbrug, Skovbrug, Gartneri og Fiskeri samt Undervisning og Vejledning.

    Der er mangel på arbejdskraft indenfor en række forskellige stillingsbetegnelser, mens der er paradokssituationer (både mangel på arbejdskraft og mange ledige) indenfor stillingsbetegnelserne: Salgskonsulent, kok og landbrugsmedhjælper.

    Udviklingen i Assens Kommune

    Udviklingen i Assens Kommune vurderes overordnet set at være lig udviklingen i RAR-Fyn. Nedenstående listes en række lokalspecifikke betragtninger:

    • Der vurderes ikke at have været forgæves rekrutteringer indenfor brancherne akademisk arbejde og IT og teleteknik i Assens Kommune. Virksomheder indenfor disse brancher er primært hjemmehørende i Odense Kommune.
    • Indenfor byggebranchen er der også i Assens Kommune efterspørgsel på arbejdskraft. Jobcentret har fokus på, at jobparate ledige indenfor dette område har de kvalifikationer der efterspørges – bl.a. via Byg til Vækst og Rekrutteringsservice Fyn. Ledige der ikke har de kompetencer der efterspørges kan få tilbud om kompetenceløft eller efteruddannelse (bl.a. via Handlingsscenariet Uddannelsesløft af jobparate ledige).
    • Indenfor industrien er der ligeledes en begyndende efterspørgsel på arbejdskraft. Jobcentret har i en række tilfælde for nylig hjulpet store lokale virksomheder med rekruttering af nye medarbejdere. 
    • I Assens Kommune er der relativt mange ledige social-og sundhedshjælpere. Det skyldes, at der over de seneste år er kommet højere krav indenfor plejeområdet (udviklingen i det nære sundhedsvæsen), hvilket fordrer at flere medarbejderne har en assistent-uddannelse. Efterspørgslen på hjælpere er dermed faldet. Kommunen har gjort meget for at hjælpe hjælperne til at tage assistent-uddannelsen – bl.a. via opkvalificeringsprojektet Vejen til Nyt Job samt andre individuelle uddannelsesaftaler – hvilket mange har gjort. Det er dog ikke alle der har haft forudsætningerne for dette.
    • Der er en del ledige i Assens Kommune, der har angivet, at de søger job indenfor rengøringsbranchen. Mange af de jobs, der er indenfor denne branche er på meget få timer, skæve tidspunkter eller med meget kørsel, hvorved det kan være svært at få til at hænge sammen for den enkelte ledige.
    • Der er ligeledes en del ledige, der søger arbejde indenfor pædagog-området. Her bidrager udviklingen i børnetallet til, at det kan være svært at finde arbejde indenfor denne branche.
    • Jobcenter Assens har fokus på at vejlede ledige borgere om, at søge bredt – både geografisk og fagligt set. Dette gælder for ledige indenfor pædagogfaget, social- og sundhedsfaget og rengøringsområdet ligesom det gælder for alle andre ledige. Ligeledes vil ledige, der vil have gavn af det, modtage tilbud om opkvalificering.

    Kommentarer ift. registreringspraksis

    Registreringspraksissen i Jobnet kan give et lidt skævt billede af mangelsituationen og ledigheden indenfor forskellige områder, hvilket man skal være opmærksom på.

    Det er generelt en udfordring, at de stillingsbetegnelser der benyttes på Jobnet er for brede. Eksempelvis dækker titlen ”salgskonsulent” over mange forskellige fagområder og funktioner, hvilket er med til at forklare at der både er mange ledige med denne stillingsbetegnelse, men også mange jobåbninger. Desuden kan jobopslag med sådanne brede betegnelser gøre det svært for ledige, at vurdere om de reelt er i målgruppen til at søge jobbet.   

    Derudover kan ledighedsniveauet indenfor forskellige områder være lettere misvisende. Bl.a. i forhold til søgeområder - om den ledige reelt søger indenfor alle de områder, der er angivet eller kun nogle af dem, men også i forhold til om den ledige står til rådighed indenfor det pågældende område. En ledig, der er uddannet tømrer, men på grund af nedslidning ikke er i stand til at arbejde indenfor dette område længere, vil stadig fremstå som ledig indenfor tømrerfaget, selvom han reelt søger andre typer jobs. 

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/225

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om Jobcenter Assens’s CSR-indsats og samarbejde med private virksomheder og kommunale arbejdspladser.

    Sagsfremstilling

    Corporate Social Responsibility (CSR) oversættes typisk som virksomhedens samfundsansvar. Det handler om, at virksomheder tager samfundsansvar og skaber vækst for både virksomhed og samfund ved at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i dialog med deres interessenter.

    I Jobcenter Assens benyttes betegnelsen CSR-samarbejde, når virksomheder samarbejder med Jobcentret om at tilbyde udsatte eller sårbare ledige en beskæftigelsesrettet indsats i virksomhedspraktik. Borgerne kommer i praktik under lempeligere og mere rummelige vilkår og får ofte en kollega som mentor i forløbet.

    Jobcenter Assens har en række CSR-samarbejder med både private og kommunale arbejdspladser.

    CSR-samarbejde med private virksomheder

    Virksomhedsstafetten

    Jobcentret og Ungeenheden samarbejder med 4 virksomheder (Boe-Therm, Tommerup El, Palle Johansen og Akkerup Planteskole) om at etablere snusepraktikker for unge uddannelseshjælpsmodtagere, som er usikre på deres uddannelsesvalg. I Virksomhedsstafetten kan de unge komme rundt på de forskellige virksomheder og prøve at arbejde indenfor forskellige arbejdsområder. Formålet er, at afklare dem i deres uddannelsesvalg.

    • Målgruppe: Uddannelseshjælpsmodtagere.
    • Status: Pr. 12. december 2016 har 8 unge været i praktik i regi af virksomhedsstafetten, heraf er 3 efterfølgende kommet i job og 4 er startet i uddannelse. Der er aktuelt 2 unge i praktik.

    Integrationssamarbejde med Bilka og Ikea

    Jobcenter Assens samarbejder med Bilka i Odense om et 3 måneders kombineret praktik- og sprogforløb for integrationsborgere. Samarbejdet blev etableret i november 2015.

    Formålet med forløbet er, at integrationsborgerne bliver opkvalificeret i forhold til at kunne varetage et job på det danske arbejdsmarked. Borgerne lærer grundlæggende kompetencer, såsom optræning i dansk arbejdskultur, normer på arbejdspladsen, mødestabilitet, grundlæggende sprogfærdigheder og prøver kræfter med forskellige arbejdsområder. Efter forløbet får de et diplom/udtalelse, som de kan benytte i deres videre jobsøgning.

    • Målgruppe: Integrationsborgere.
    • Status: Bilka har stillet 50 pladser til rådighed og pr. 1. december 2016 har knap 100 borgere været i forløb. Det væsentligste formål med projektet er opkvalificering (ikke direkte rekruttering).

    1. januar 2017 opstartes desuden et samarbejde med Ikea i Odense, hvor Ikea stiller en række praktikpladser og IGU-pladser til rådighed for integrationsborgere. Der vil endvidere være mulighed for at praktikpladserne kan kombineres med ordinære timer, hvorved borgerne kan optjene 225 timers ordinært arbejde.

    Virksomhedscenter Generation 2

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemførte i 2014-2016 et 2-årigt projekt ”Projekt Virksomhedscenter Generation 2” i samarbejde med en række kommuner – herunder Assens. Projektet handlede om at give ledige langt fra arbejdsmarkedet en længerevarende virksomhedsrettet indsats i en virksomhed med tæt og håndholdt opfølgning.

    • Udsatte borgere på tværs af ydelser, men primært aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere på ressourceforløb.
    • Status: 50-60 af de virksomheder der deltog i projektet i Assens Kommune er stadige aktive og tætte samarbejdspartnere og har jævnligt udsatte ledige i virksomhedspraktik.

    Udvikling Assens

    Jobcentret har et ad-hoc-baseret samarbejde med Udvikling Assens. Udvikling Assens er bl.a. med i Virksomhedsstafetten og fungerer som ”ambassadør” for Jobcentret ved at informere virksomhederne om jobcentrets samarbejdsmuligheder og services. Udvikling Assens henviser desuden virksomhederne til Jobcentret, hvis disse ønsker samarbejde omkring projekter som fx Virksomhedsstafetten.

    CSR-samarbejde med kommunale arbejdspladser

    Projekt Ældreområdet

    Projektet handler om, at udsatte ledige kommer i virksomhedspraktik på et plejehjem eller -center og får en kollega som ”buddy”. Formålet er, at den ledige får en indsats, der gør at vedkommende kan ansættes på arbejdspladsen efterfølgende.

    • Målgruppe: Alle udsatte ledige og sygemeldte borgere, der kunne være i målgruppe for at arbejde i plejesektoren.
    • Status: Pr. 1. december 2016 er 6 ledige/sygemeldte borgere blevet ansat på et plejehjem på baggrund af midler fra puljen, mens yderligere 2 er i praktik. 

    Projekt Social Ansvarlighed i Assens Kommune

    Ca. 20 arbejdspladser under Social, Sundhed og Arbejdsmarked har indgået CSR-samarbejdsaftale med Jobcentret om, at stille ”træningsbaner” til rådighed for udsatte borgere, der ikke er klar til at komme i virksomhedspraktik i en privat virksomhed. Samtidig har 1-2 medarbejdere på hver arbejdsplads fået kursus i at fungere som mentor for disse borgere.

    Træningsbanerne har til formål at løfte borgerne og klæde dem på til at kunne komme videre i en ”almindelig” virksomhedspraktik – gerne på en privat virksomhed.

    • Målgruppe: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsborgere
    • Status: Samarbejdet omkring træningsbanerne blev etableret i sommeren 2016 og pr. 1. november 2016 er 7 borgere i praktik. 

    Fleksjobpulje

    I efteråret 2016 er der etableret en central fleksjobpulje, hvorfra kommunale arbejdspladser kan få finansieret lønnen til ansættelse af langtidsledige fleksjobbere fra Assens Kommune. Formålet, er at hjælpe langtidsledige fleksjobbere ind på arbejdsmarkedet.

    • Målgruppe: Langtidsledige fleksjobbere
    • Status: Pr. 1. december 2016 er der ansat 2 fleksjobbere via puljen. Yderligere 3 stillinger er slået op, men er endnu ikke blevet besat.

    Fleksjobpuljen gøres permanent fra 2017.

    Samarbejde med Entreprenørgården

    Jobcentret har i en længere årrække samarbejdet med Entreprenørgården om længerevarende virksomhedspraktikker for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. På Entreprenørgården modtager borgerne en tæt, håndholdt indsats med en tilknyttet holdleder. Formålet er, at borgerne udvikler deres arbejdsmarkedsrettede kompetencer. 

    • Målgruppe: Udsatte kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb.
    • Status: I 1. halvår 2016 stoppede 31 borgere i praktik ved Entreprenørgården efter endt forløb. Heraf er 1 kommet i arbejde og 1 i uddannelse knap ½ år senere, mens yderligere 4 er afmeldt offentlig forsørgelse fordi de ikke har stået til rådighed for tilbud eller arbejde. 25 er således stadig på offentlig forsørgelse medio december 2016.
    • Pr. 1. november 2016 er 12 borgere i praktik ved Entreprenørgården.

    Lovgrundlag

    Beskæftigelseslovgivningen.

    Økonomi

    Budget 2016.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.


    I forhold til CSR samarbejdet med kommunale arbejdspladser er status på antallet af borgere i praktik i træningsbanerne pga. en registreringsfejl forkert. I perioden august – dec. 2016 har der været 50 borgere i træningsbanerne.

  • Sagsid.: 16/14556
  • Sagsid.: 16/14556
  • Sagsid.: 16/14556
  • Sagsid.: 16/14556
  • Sagsid.: 16/14556
  • Sagsid.: 16/14556
  • Sagsid.: 15/29113

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren forelægger status for områdefornyelsesprojektet ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup St. til udvalgets orientering.

    Beslutningstema

    Status for områdefornyelsesprojektet ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup St. til udvalgets orientering.

    Sagsfremstilling

    Byrådet godkendte den 26. oktober 2016 programmet for en områdefornyelse af industriområdet ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup St.

    Det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (nu Udlændinge-, Integrationsministeriet) har på baggrund af programmet den 24. november 2016 meddelt tilsagn om refusion af kommunale udgifter til områdefornyelsen inden for en statslig udgiftsramme på 185.000 kr.. Kommunens eget bidrag til områdefornyelsesbeslutningen skal udgøre et beløb, der er mindst det dobbelte af den statslige udgiftsramme, det vil sige 370.000 kr. Kommunes eget bidrag til beslutningen kan ikke erstattes af private midler.

    Ministeriets godkendelse af programmet betyder, at processen med områdefornyelsesarbejdet kan igangsættes nu.

    Det vedlagte program for områdefornyelsen indeholder:

    • En beskrivelse af området
    • En handlings- og tidsplan
    • Et budget for finansiering af områdefornyelsen
    • En beskrivelse af de aktiviteter og indsatser, der støttes med områdefornyelsesmidlerne, og
    • Målsætninger og succeskriterier for indsatsen.

    Områdefornyelsen skal fungere som det samlende instrument for de initiativer og de private og offentlige investeringer, der foretages for at fremme en omdannelse af området.

    Området har en stationsnær beliggenhed, der kan være attraktiv for pendlere. Bosætning i området kan desuden tjene til at understøtte handels- og byliv.

    Kommuneplantillæg nr. 20 og Rammelokalplan 3.1-9

    Kommuneplantillæg nr. 20, som blev endeligt vedtaget af Byrådet den 26. oktober 2016, udpeger området til byomdannelsesområde.
    Byomdannelsesområdet udgøres af rammeområde 3.1.B11 og 3.1.BE.3 vist på det nedenstående luftfoto.

    Rammeområder, som udlægges med Kommuneplantillæg nr. 20

    Rammeområde 3.1.BE.4 og virksomhederne i området indgår ikke i byomdannelsesområdet og rammelokalplan 3.1-9.

    Rammelokalplan 3.1-9, som Byrådet også vedtog endeligt den 26. oktober 2016, udlægger området til boliger og/eller blandet bolig- og erhverv. Samtidigt hindrer lokalplanen, at der etableres nye industrivirksomheder, som kan medføre miljøgener for boliger.

    Områdefornyelsens formål og tiltag

    I det godkendte program for områdefornyelsen er der beskrevet en række tiltag, der omfatter indkøb af rådgivning i form af redegørelser og en strukturplan. Analyserne og strukturplanen vil samlet bidrage til at forebygge usikkerheder og især strukturplanen vil beskrive mulighederne for investering i områdets omdannelse. Der kan ikke indgå anlægsinvesteringer i den støttede del af områdefornyelsen.

    De forskellige rådgivningsopgaver forudsættes opstartet og gennemført inden for nedenstående tidsfrister.

    Tidshorisonter

    Opstart

    Afslutning

    Vurdering af det lokale boligmarked og developeroverslag

    jan 17

    feb 17

    Miljøredegørelse for støj, vibrationer, støv og lugt

    jan 17

    feb 17

    Strukturplan

    jan 17

    maj 2017

    Trafikal tilgængelighed, trafikanalyse

    jan 17

    feb 17

    LAR

    jan 17

    feb 17

    Jordforurening og geoteknik

    jan 17

    feb 17

    Vurdering af det lokale boligmarked og afsætning

    jan 17

    feb 17

    Tabel 1, Tidshorisonter for rådgivning

    Lokale samarbejdspartnere, investorer, entreprenører, ejendomsejere og virksomheder inviteres til at deltage i et interessentforum, som mødes 3-4 gange med henblik på at etablere en dialog om områdets udvikling og områdefornyelsens behov og proces.

    De tre primære ejendomsejere i området DH Gulve ApS, VSM Contractors A/S og KRJ Ejendomme ApS har tilkendegivet, at de gerne ser en omdannelse af området fremmet. Omdannelsen af erhvervsområdet forudsættes dog samtidigt at ske under hensyn til de tilbageblevne erhverv i områderne herunder særligt VSM Contractors A/S.

    Tommerup Lokalråd inviteres til deltage i interessentforummet og høres i forhold til udformningen af strukturplanen.

    Et første udkast til strukturplan kan præsenteres i marts måned i Interessentforum og ved at offentligt borgermøde, hvorefter den kan forelægges for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i april måned.

    En endelig strukturplan er udarbejdet til maj måned, hvorefter den kan forelægges for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Byrådet i juni måned.

    Der forventes udsendt invitationer til første møde i Interessentforum i januar 2016.

    Lokalplaner for eventuelle konkrete byggeprojekter kan i bedste fald vedtages sidst 2017.

    Det tidsmæssige forløb af nedrivninger og hensynet til eksisterende virksomheder kan eventuelt skabe ”rum” for midlertidige aktiviteter. Rum og aktiviteter som kan medvirke til at genetablere området i samspil med resten af Tommerup St.

    Efter sommeren 2017 skal det afklares, hvordan samarbejdet mellem kommunen, ejerne, investorer og interessenter i områdets udvikling kan fortsætte. De fortsatte initiativer kan omfatte lokalplanlægning, udbygning af infrastruktur, støtte til nedrivninger og almene boliger samt dialog om miljøforhold.

    Nedrivning af erhvervsbygninger

    Kommunen kan parallelt med områdefornyelsen yde støtte til nedrivning af erhvervsbygninger. Kommunens udgifter til støtte til nedrivninger refunderes af staten med op til 70 %. Der var i budget 2016 afsat midler til støtte i et omfang, som kun ville kunne dække en mindre del af behovet. På nuværende tidspunkt har støttemuligheden vist sig at være utilstrækkeligt som et incitament til umiddelbart at igangsætte nedrivninger og dermed omdannelsen.

    Efter en første ansøgningsrunde, er der på nuværende tidspunkt ikke modtaget ansøgninger om midler til nedrivninger. DH Gulve ApS har aktivt forsøgt at igangsætte nedrivninger i forhåbning om støtte til nedrivninger i et omfang, der umiddelbart ikke var afsat midler til. I den sammenhæng og i forhold til lokalplanlægning samt ønsker om indskudskapital til almene boliger har det vist sig at de relativt tidskrævende kommunale beslutningsprocesser ikke svarer til ejernes behov og forventninger i forhold til at kunne udvikle deres ejendom.

    Kommunen har derfor efter en intensiv dialog stillet ejeren af DH Gulve ApS i udsigt, at kommunen vil søge at afklare støttemulighederne til yderligere nedrivninger i løbet af 1. kvartal 2017.

    Organisering

    Tovholder på projektet er Plan- og Kultur. Medarbejdere fra vej- og miljøafdelingerne inddrages derudover i projektet.

    Interessentforum og Tommerup Lokalråd inddrages i dialogen omkring initiativer og planer for områdets udvikling inden disse forelægges for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Assens Byråd.

    Mål og succeskriterier

    Det er forventningen, at områdefornyelsen kan igangsætte og angive retning for en etapevis omdannelse af området, og at det dermed igen kan blive en bydel i samspil med Tommerup St. i øvrigt. Med områdets centrale beliggenhed og flere boliger og eventuelt et antal arbejdspladser i Tommerup st. vil området kunne styrke detailhandel, skole, institutioner og byliv i øvrigt.

    Lovgrundlag

    Byfornyelsesloven.

    Økonomi

    De i budget 2016 afsatte midler til områdefornyelsen forudsættes overført til 2017.

    Der er indhentet og accepteret tilbud på indkøb af rådgivning og undersøgelser, der forudsætter anvendelsen af de afsatte midler i fuldt omfang.

    Eventulle initiativer derudover forudsætter derfor supplerende finansiering.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen vedrørende status for områdefornyelsesprojektet ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup St. til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/17478

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget godkender:

    • at følgende vilkår for det skema A ansøgte byggeri for Plums Gaard, skal være opfyldt i det endelige projekt, inden en byggetilladelse kan gives:

    · At bebyggelsen ”Bymarken” og ”Træstakkene” skal fremstå som to -forskellige bebyggelser.

    · At ”Bymarkens” tagmateriale skal være røde teglsten af dansk normalformat for bebyggelsen

    · At ”Bymarkens” tag visuelt skal trækkes ned over facaden og bebyggelsen bearbejdes jf. principskitsen i sagsfremstillingen, så den opleves som en slank bygning.

    · At facader skal udføres i blank mur, rød og/eller gule farver samt træbeklædning svarende til områdets tradition i detalje og farver som gul, rød og grøn.

    · At bebyggelsen ”Træstakkene” skal fremstå i et tydeligt formsprog med klar reference til de gamle træstakke, jf. kort 1 i sagsfremstillingen.

    · At det grønne forløb langs tømmerladen samt haverummets klare afgrænsning skal fastholdes. Forløbet langs tømmerladen skal afsluttes mod øst af ny beplantning såfremt de gamle træer fjernes.

    · At anførte 3 m vej mod nord skal udgå af projektet.

    · At udkørslen mod nord til Møllevej skal dimensioneres til bredden på renovations- og redningskøretøjer.

    · At parkeringen skal have en grøn karakter med ét træ pr. to p-pladser som fastsat i lokalplanen.

    • ­At der udarbejdes et tillæg til lokalplanen, og at eventuelle udgifter forbundet hermed afholdes af bygherre
    • ­At bygherre afholder eventuelle udgifter til nedtagning af stakit mellem den offentlige p-plads mod nord og bygherres areal.

    Beslutningstema

    Der er indkommet skema A ansøgning vedrørende det almennyttige boligbyggeri på Plums arealer. I forbindelse med godkendelsen af skema A ansøgningen anbefaler administrationen, at der knyttes en række vilkår til den efterfølgende bearbejdning og udformning af projektet Plums Gaard. Vilkårene baserer sig på den eksisterende lokalplan og hensynet til det udpegede kulturmiljø.

    Vilkårene vil herefter indgå i Økonomiudvalgets skema A godkendelse på mødet i januar. De emner, som vilkårene beskriver, forventes herefter indarbejdet i det endelige projekt inden en byggetilladelse kan gives.

    I denne sag er det til beslutning, om de opstillede vilkår kan godkendes.

    Ligeledes er det til beslutning, om bygherre skal bidrage til de økonomiske udgifter forbundet med udarbejdelse af et tillæg til lokalplanen, samt udgifter til nedtagning af stakit.

    Sagsfremstilling

    Kulturmiljøet omkring Plum er et væsentligt aktiv for Assens by og Kommune i forhold til bosætning, oplevelser og turisme, og værdierne skal derfor sikres, når området udvikles i en nutidig kontekst. Købmandsgårdens udvikling gennem knap 150 år samt historien for købsstaden og dens opland er fysisk synlig og velbevaret i området, og det er en væsentlig del af byens fortælling og identitet.

    På den østlige del af Plum-området vil FAB opføre en almennyttig boligbebyggelse.

    I forbindelse med almennyttige boligbebyggelser gælder det, at de kan opføres med støtte fra dels kommunen i form af tilskud på 10 % af anskaffelsessummen (den kommunale grundkapital) dels i form af driftsstøtte fra staten. Reglerne for støtten sikres gennem en kommunal sagsbehandling af de såkaldte skema A, B, og C. Byrådet meddeler ved godkendelse af skema A tilsagn om driftsstøtte (på statens vegne) til det pågældende projekt, den kommunale grundkapital og garanti for den del af lånet, der får sikkerheden udover 60 % af ejendommens markedsværdi.

    FAB har fremsendt skema A til godkendelse. Forud for skema A har der været en dialog med FAB/Creo Arkitekter om det kommende byggeri i forhold til de kulturhistoriske interesser.

    De kulturhistoriske værdier som beskrevet i ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” fra 2009 er ved at blive indarbejdet i kommuneplanen og indeholder en screening og beskrivelse af PLUM-området. Screeningen er præciseret i ”Notat for retningslinjer for ny bebyggelse”, som er vedlagt som bilag til sagen. Der har været afholdt en workshop med Creo-arkitekter og FAB, hvor der var enighed om bebyggelsesstrukturen beskrevet nedenfor, samt at der efter en Skema A-godkendelse skal arbejdes videre med bebyggelsens udtryk, valg af materialer og indretning af uderum.

    Det fremsendte materiale i skema A ansøgningen viser et færdigt projekt, hvor der er truffet valg om materialer, bebyggelsens udtryk og indretning af uderum, som endnu ikke har været drøftet og derfor ikke er godkendt. Desuden forudsætter det fremsendte projekt, at der dispenseres fra lokalplanen på væsentlige punkter.

    Det er et vilkår for skema A godkendelsen, at projektet efterfølgende bearbejdes i overensstemmelse med aftalen med FAB/Creo Arkitekter. Der er derfor opsat krav, der skal indfries forud for en byggetilladelse til projektet. Vilkårene tager jf. ”Projektplan 2016 - kick start Plum” og kulturmiljøscreeningen fra 2009 afsæt i de tidligere trufne politiske beslutninger om, hvad der er væsentligt at sikre i området.

    Baggrund for vilkår i forhold til bebyggelsesstruktur

    Visuelt skal der være to forskellige bebyggelser på området. Mod nord en bebyggelse der har reference til de historiske ”by-marker” og mod syd en bebyggelse som har reference til de historiske ”træstakke”. Se kort 1 og 2.


    Kort 1: Rød markering angiver de tre historiske ”by-marker” og den blå pil de historiske ”træ-stakke”.

    Kort 2: ”Træ-stakkene” 1939

    Bebyggelsen ”Bymarken” mod nord skal symbolisere de tre tidligere by-marker og trække inspiration fra bl.a. jernlageret og hestestalden med det knækkede tag, kulørte bånd og de varme farver i gul, rød og grøn (samt eventuelt tidligere funktioner, grønsagsmark, kartoffelmark, vasketøjsmark). Bebyggelsen skal fremstå slank.

    Bebyggelsen ”Træstakkene” henter inspirationen fra de overdækkede træstakke med den varierende højde og brudte facade/lagdelte facade samt byhusene med den menneskelige skala. Det er en mere tæt bebyggelse med et afdæmpet detaljeringsniveau, men med samme farvetoning som resten af Plum.

    Den nuværende velafgrænsede grønne karakter med brugs- og nytteværdi skal videreføres i den nye bebyggelse og rum. Eksisterende kig, understøttet af pæreallé, og det historiske haverum, er to elementer som skal bibeholdes.

    Vilkår i forhold til det fremsendte projekt

    Det ansøgte projekt er på flere punkter ikke i overensstemmelse med lokalplanen og løsningen med adgangsvej og p-forhold kræver et tillæg til lokalplanen. Både lokalplan og den byrådsgodkendte kulturmiljøscreening sigter mod at muliggøre ny bebyggelse der sikrer de kulturhistoriske værdier og en helhed i området.

    Nedenstående vilkår bygger herpå, og er nødvendige for at administrationen kan give de dispensationer, som projektet kræver.

    Bebyggelse:

    • Bebyggelsen ”Bymarken” og ”Træstakkene” fremstår i det fremsendte projekt ikke visuelt som to forskellige bebyggelser. Der skal jf. aftalen med FAB/Creo ske en yderligere bearbejdning af tag, facade, materialevalg og farver, så de fremstår som to forskellige bebyggelse evt. se kort 1.
    • Lokalplanen fastsætter, at tagmateriale skal være røde teglsten af dansk normalformat. Det skal fastholdes for ”Bymarken”. Ud fra aftalte referencer skal taget trækkes ned over facaden og bygningen bearbejdes, så den visuelt fremstår slank og slankere end ”træstakkene” som vist på princip eller tilsvarende:

    • Facader skal udføres i blank mur, rød og/eller gule farver samt træbeklædning svarende til områdets tradition i detalje og farver som gul, rød og grøn.
    • Bebyggelsen ”Træstakkene” skal fremstå i et tydeligt formsprog med klar reference til de gamle træstakke. Det kræver en ekstra bearbejdning.

      En bearbejdning kan bestå i at arbejde med en ensartet bygningskrop, der afspejler et ensartet og mere kvadratisk aftryk, som en ”træstak”. Det kan gøres simpelt, uden at det ændrer på indretningen af lejlighederne og modulerne ved at gentænke lejlighedssammensætningen som f.eks. illustreret på kort 3 med en rød cirkel på tegningen nedenfor.

      I en bearbejdning af bebyggelsen ”træstakkene” skal facaden bearbejdes så den fremstår visuelt lagdelt ligesom træstakkene. Det kan gøres som tilbagetrukne/fremtrukne/kulørte bånd og eller tagudhæng for at referencen bliver tydelig.
    • Det grønne forløb langs tømmerladen samt haverummets klare afgrænsning skal fastholdes. Forløbet langs tømmerladen skal afsluttes mod øst af ny beplantning såfremt de gamle træer fjernes. Illustreret med grønt nedenfor.

    KORT 3 – Illustreret bearbejdning af ”træstakkene” se rød cirkel, grønt forløb og afgrænsninger se grøn markering.

    Vej og parkering:

    • Anførte 3 meter vej mod nord skal udgå af projektet. Dimensioneringen er ikke trafikmæssig optimal f.eks. i forhold til renovation og flyttebiler. Gøres vejen bredere kommer bebyggelsen uhensigtsmæssigt tæt på tømmerladen. Vejbetjeningen skal reduceres til en gennemgående vej østligt på arealet. Administrationen er positiv indstillet overfor, at der i stedet for en vej mod nord kan nedlægges enkelte p-pladser på den offentlige parkeringsplads nord for, så der kan opnås gående adgang til boligområdet herfra. FAB afholder dog udgifter i forbindelse med at nedtage stakit der er opsat på et fundament af betonsten.
    • Bredden af åbningen for udkørslen mod nord til Møllevej skal dimensioneres til bredden på renovations- og redningskøretøjer, så der sikres en trafiksikkerhedsmæssig optimal løsning, som ikke lægger op til indkørsel fra nord.
    • Parkeringen skal jf. lokalplan have en grøn karakter og der skal være et træ pr. to p-pladser. Dette skal fastholdes.

    Lovgrundlag

    Lokalplan nr. 1-C602 for et område til centerformål, butikker, boliger o.l. ved Brydes Alle i Assens by. Her er det væsentligt at fremhæve:

    • Redegørelsen der lægger vægt på kulturhistorien med uddybende beskrivelse af historie og bebyggelsesstruktur.
    • Bebyggelsens ydre fremtræden § 8.1, Ved opførelse af ny bebyggelse og ændring af eksisterende skal der tilstræbes en god helhedsvirkning, som respekterer områdets eksisterende arkitektoniske kvaliteter.

    ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” fra 2009 er ved at blive indarbejdet i kommuneplanen og indeholder en screening og beskrivelse af PLUM-området.

    Økonomi

    Såfremt projektet godkendes skal der udarbejdes et tillæg til lokalplanen for den ændrede adgangsvej og tilknyttet parkering. Bygherre/projektholder forestår økonomien forbundet med udarbejdelsen af tillægget til lokalplanen.

    Administrationen er positiv indstillet overfor, at der kan nedlægges enkelte p-pladser mod nord, så der kan opnås gående adgang til boligområdet herfra. FAB afholder udgifter i forbindelse med at nedtage stakit der er opsat på fundament af betonsten.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender:

    • at følgende vilkår for det skema A ansøgte byggeri for Plums Gaard, skal være opfyldt i det endelige projekt, inden en byggetilladelse kan gives:

    · At bebyggelsen ”Bymarken” og ”Træstakkene” skal fremstå som to -forskellige bebyggelser.

    · At ”Bymarkens” tagmateriale skal være røde teglsten af dansk normalformat for bebyggelsen

    · At ”Bymarkens” tag visuelt skal trækkes ned over facaden og bebyggelsen bearbejdes jf. principskitsen i sagsfremstillingen, så den opleves som en slank bygning.

    · At facader skal udføres i blank mur, rød og/eller gule farver samt træbeklædning svarende til områdets tradition i detalje og farver som gul, rød og grøn.

    · At bebyggelsen ”Træstakkene” skal fremstå i et tydeligt formsprog med klar reference til de gamle træstakke, jf. kort 1 i sagsfremstillingen.

    · At det grønne forløb langs tømmerladen samt haverummets klare afgrænsning skal fastholdes. Forløbet langs tømmerladen skal afsluttes mod øst af ny beplantning såfremt de gamle træer fjernes.

    · At anførte 3 m vej mod nord langs bebyggelsen ”Bymarken” skal udgå af projektet.

    · At udkørslen mod nord til Møllevej skal dimensioneres til bredden på renovations- og redningskøretøjer.

    · At parkeringen skal have en grøn karakter med ét træ pr. to p-pladser som fastsat i lokalplanen.

    • ­At der udarbejdes et tillæg til lokalplanen, og at eventuelle udgifter forbundet hermed afholdes af bygherre
    • ­At bygherre afholder eventuelle udgifter til nedtagning af stakit mellem den offentlige p-plads mod nord og bygherres areal.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/14401

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at lokalplan nr. 4.1.4 vedtages endeligt med de af administrationen indstillede ændringer til lokalplanen.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 4.1.4 Sommerhusområdet Skovkrogen med ændringer.

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 28. september 2016 at sende forslag til lokalplan 4.1-4 Sommerhusområdet Skovkrogen i 8 ugers offentlig høring fra den 5. oktober til den 30. november 2016. Der er i høringsperioden indkommet 8 bemærkninger til lokalplanen.

    Lokalplanens indhold

    Forslag til Lokalplan 4.1-4 sommerhusområdet Skovkrogen er udarbejdet efter et ønske fra bl.a. Skovkrogens grundejerforening. Baggrunden har blandt andet været, at der udover en lokalplan fra henholdsvis 1996 og 2004, og en gældende deklaration for området, også har været en praksis fra gl. Hårby Kommune om beregning af bebyggelsesprocent, som ikke har været indeholdt i lokalplanerne, men hvis retningslinjer, der har været forvaltet efter på lige fod med lokalplanen.

    Det vil være hensigtsmæssigt at få disse forskellige administrationsgrundlag samlet i én lokalplan og få ét administrationsgrundlag ikke mindst af hensyn til at sikre tydelighed for grundejere i område om, hvad der er gældende indenfor området.

    Lokalplanens afgrænsning er vist på nedenstående kort.

    Indholdet i lokalplanforslaget

    Lokalplanen fastlægger bestemmelser for det eksisterende sommerhusområde Skovkrogen samt for et tilhørende fælles friareal og et offentligt grønt areal ned til stranden. I området er en eksisterende helårsbolig, der fortsat kan benyttes til helårsbolig. En del bestemmelser fra de eksisterende to lokalplaner er blevet videreført. Det er dog nyt, at der gives mulighed for en bebyggelsesprocent på 15 i området, ligesom der er indført mulighed for at anvende nye moderne materialer på bebyggelsen. Farveskalaen for bebyggelse med farver fra nøddebrunt til sort bliver bibeholdt, så bebyggelse tilpasses landskabet.

    Lokalplanforslaget, som det var fremlagt i den offentlige høring, er vedhæftet som bilag.

    Høringssvar og ændringsforslag

    Der er indkommet 8 bemærkninger i høringsperioden.

    • Skovkrogens Grundejerforening
    • Thomas og Diana Laas Hansen, Skovkrogen 8
    • Allan Andersen, Skovkrogen 48
    • Fællesskrivelse, Skovkrogen 8a – 8D
    • Line og Jakob Sinding Skött, Skovkrogen 52
    • Anne Marie Gad Jensen og Otto Biehl Jensen, Skovkrogen 8D
    • Erik Fuglsang, Skovkrogen 38
    • Leif Helmer, Skovkrogen 24.

    Det primære i høringssvarene er ønsker om reduktion af højden på shelters på det offentlige område, højde på hegning i sommerhusområdet, ønske om byggefelter i delområde 1. Høringssvarene er kommenteret i bilag 2.

    På baggrund af høringssvarene, anbefaler administrationen følgende ændringsforslag til lokalplanen:

    §3.3 Der må ikke opføres eller indrettes helårsboliger og der må ikke drives erhverv/detailhandel indenfor området. Eksisterende helårsbolig i området kan fortsætte uændret.

    Ændres til:

    §3.3 Der må ikke opføres eller indrettes helårsboliger og der må ikke drives erhverv/detailhandel indenfor området.

    Undtaget herfra er den eksisterende helårsbolig i område. I forhold til erhverv i helårsboligen er det tilladt at drive virksomhed som almindeligvis kan udføres i en helårsbolig under forudsætning af:

    • at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen,
    • at virksomheden drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, herunder ved skiltning og lignende, og at områdets karakter af boligområde ikke ændres,
    • at virksomheden ikke giver anledning til miljøproblemer,
    • at virksomheden ikke medfører gener for de omkringboende,
    • at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på ejendommen.

    §6.1 Bygninger må kun opføres i én etage uden mulighed for udnyttet tagetage.

    Ændres til:

    §6.1 Sommerhusbebyggelse og mindre bygninger må kun opføres i én etage uden mulighed for udnyttet tagetage.

    §6.7 For bebyggelse gælder at tagets vinkel med det vandrette plan skal være mellem 22-40 grader og skal have tosidet fald og et tagudhæng på min. 0,5 m i vandret plan. Rygningen skal altid udføres med bygningens længste side.

    Ændres til:

    §6.7 For sommerhusbebyggelse gælder at tagets vinkel med det vandrette plan skal være mellem 22-40 grader og skal have tosidet fald og et tagudhæng på min. 0,5 m i vandret plan. Rygningen skal altid udføres med bygningens længste side.

    Mindre bygninger kan udføres med ensidigt fald og anden taghældning.

    §6.19 Indenfor området kan der opføres shelters med en max. højde på 3 m.

    Ændres til:

    §6.19 Indenfor området kan der opføres shelters med en max. højde på 2 m.

    §8.2 Al plantning må ikke være højere end 1,20 m. Eksisterende beplantning i områderne kan bibeholdes.

    Ændres til:

    §8.2 Al plantning må ikke være højere end 1,20 m (bestemmelsen gælder ikke for helårsboligen i delområde 3, her henvises til 8.16). Eksisterende beplantning i områderne kan bibeholdes.

    §8.7 Der må opsættes afskærmende faste hegn i en højde på maksimalt 1,80 m omkring terrasser i tilknytning til sommerhuset.

    Ændres til:

    §8.7 Der må opsættes levende hegn, samt opsættes afskærmende faste hegn i en højde på maksimalt 1,80 m omkring terrasser i tilknytning til sommerhuset.

    8.12 Ny bestemmelse:

    §8.12 der må ikke ske nogen form for parkering på tillægsparcellerne.

    §8.15 Udenfor byggefelterne må der ikke, opsættes nogen form for faste hegn, beplantning eller nogen form for afskærmning der får en højde på over 1,20 m.

    Ændres til:

    §8.15 På grunde med byggefelter må der ikke, udenfor byggefelterne opsættes nogen form for faste hegn, beplantning eller nogen form for afskærmning der får en højde på over 1,20 m.

    §8.16 Der må ikke opsættes nogen form for faste hegn, beplantning eller nogen form for afskærmning på arealet angivet med priksignatur på kortbilag 4.

    Ændres til:

    8.16 På arealet angivet med priksignatur på kortbilag 4 må beplantning eller afskærmning på arealet må ikke være over 1,50 m.

    For helårsboligen gælder, at der langs med naboskellet mod sommerhusbebyggelsen, fra Skogkrogen 8a´s nordlige skel og 1/3 ned langs med naboskellet til Skovkrogen 8b må opsættes levende hegn med en højde på 1,70 m. Langs naboskellet mod den øvrige del at sommerhusbebyggelsen i delområde 3, samt i skel mod syd må der opsættes levende hegn med en maksimal højde på 1,50 m. 

    De foreslåede ændringer omfatter primært præciseringer i forhold til det lokalplanforslag, der har været fremlagt. Derudover er der enkelte ændringer omkring helårsboligen i området og højden på shelters.  Ændringerne vurderes ikke til at medføre behov for, at der gennemføres supplerende høring af lokalplanen.

    Endelig vil der i den endelige lokalplan blive indsat et nyt kortbilag med angivelse af højde på hegn i delområde 3, ligesom der vil være nogle redaktionelle rettelser i forhold til det forslag, der har været i høring.  

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at lokalplan nr. 4.1.4 vedtages endeligt med de af administrationen indstillede ændringer til lokalplanen.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. Løgismosestrand Camping
      13. juli 2015 søgte ejeren af Løgismosestrand Camping, Peter Lützen, Kystdirektoratet om dispensation til etablering af 24 enheder til korttidscampering indenfor strandbeskyttelseslinjen på den ”gamle” del af campingpladsen. Den 6. december 2016 meddelte Kystdirektoratet afslag med den begrundelse, at ”Det ansøgte areal har ikke været en del af campingpladsens campingenheder i minimum 39 år og muligvis heller ikke tidligere, og Kystdirektoratet finder ikke, at der er en særlig begrundelse for nu at tage arealet i brug til egentlig campingformål”. Afslaget blev meddelt på trods af, at Peter Lützen havde fremsendt fotos, hvoraf det fremgår, at der har været campering i dele af perioden. Afslaget er et eksempel på, hvor restriktivt strandbeskyttelseslinjen administreres, selvom der er tale om ansøgning indenfor rammen af den oprindelige campingplads.

    2. Dispensation fra strandbeskyttelseslinje
      11. november 2015 søgte Peter Lützen om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at inddrage et areal på 0,83 ha syd for den udvidelse, der skete med Lokalplan 4.2-3 og vest for den oprindelige campingplads. Dispensation blev givet den 7. oktober 2016. Afgørelsen blev påklaget af Beboerforeningen Løgismoseskov den 30. oktober 2016.

    3. Orientering om proces for Task Force

    De tre møder i Erhvervs Task Forcen er planlagt til 18. januar, 8. februar og 1. marts. Herefter er der aflevering af Handlingskatalog til hele Byrådet på et dialogmøde den 20. april.

    For at sikre, at Task Forcen får lejlighed til at arbejde i et ”eget rum”, uforstyrret af politikere og administration er processen designet således:

    · Der er udnævnt en Formand - Morten Rasmussen, ScanKab Cables.

    · Politikeres rolle (Søren Steen Andersen, Dan Gørtz og Charlotte Vincent) består i at igangsætte og modtage/drøfte oplæg - de deltager i indledningen på første møde, hvor opgaven sættes i gang, og i den sidste halvdel af det tredje og sidste møde til en præsentation og drøftelse af Task Forcens 3-5 strategiske initiativer til et Handlingskatalog.

    · Der er et smalt sekretariat tilstede ved møderne og omkring Formanden: Faglig sparring, kvalitetssikring og processtyring ved konsulent Eskild Hansen og Janus Jacobsen, samt sekretariat/referat mv. Marianne Bjerre. Udviklingsdirektør Rikke Berg deltager sammen med politikerne på en del af første og tredje møde.

    1. Fælles temadag med B&U den 3. april om beskæftigelsesområdet.
    1. Orientering om Mærsk donation samt processen herved.

    2. Opfølgning på udvalgets deltagelse i JobCamp.
      Som bilag vedlægges programmet samt to centrale KL-publikationer.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning, herunder orienteringen om, at:

    • Der dags dato var afholdt møde mellem Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets formand, Dan Gørtz, kommunens administration og repræsentanter for Grundejerforeningen Vestervangen samt dennes advokat. Der blev på mødet udleveret 125 indsamlede underskrifter fra Grundejerforeningen, imod den sydlige vejgennemføring, til det nye boligområde igennem Vestervangen.
    • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i april planlægges gennemført som en temadrøftelse, hvor også Børne- og Uddannelsesudvalget deltager i en del af mødet.
    • Den A.P. Møllerske støttefond har doneret 9,3 millioner kroner til etablering af projektet ”Alle borgere er en del af vores fællesskab”. Projektet er treårigt og skal blandt andet arbejde videre med de redskaber, som er udviklet gennem Hel Familie projektet, hvor særligt belastede familier har opnået gode resultater i forhold til at opnå tættere tilknytning til arbejdsmarkedet for de voksne og øget trivsel for både børn og voksne.
    • Materialet fra KL i forbindelse med JobCamp 2016 (diverse hæfter) med fordel kan bruges til at hente inspiration på de forskellige områder for beskæftigelsesindsatsen.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 09-01-2017

    Formanden orienterede om, at der planlægges et temamøde med Løgismosestrand Camping forud for det næste møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.