icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 28. november 2016 kl. 14:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Dagsordenen godkendt.

  • Sagsid.: 12/17044

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at tidsplanen for byudviklingsprojekt Tommerup Vest revideres og gennemføres som beskrevet.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om at revidere tidsplanen og processen for byudviklingsprojektet i Tommerup Vest.

    Sagsfremstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 29. februar 2016 en proces for gennemførelsen af byudviklingsprojekt Tommerup Vest. Processen var bygget op omkring de tre overordnede faser: opstart, skitsering og planlægning.

    Skitseringsfasen var i tidsplanen fastsat med afslutning i efteråret. Dette har ikke været muligt, hvorfor det har været nødvendigt at revidere tidsplanen.

    Den reviderede tidsplan, som ligeledes illustrerer de to øvrige projekter i Tommerup (Udviklingsplan Tommerup, Klimasikringsplan Tommerup) er vedhæftet som bilag.

    Hovedindhold i den nye tidsplan

    Jævnfør den oprindelige proces skulle rammelokalplan for hele Tommerup Vest og 1. etape lokalplan udarbejdes sideløbende. I den reviderede tidsplan er det prioriteret at arbejde med en 1. etape lokalplan for en kommunal udstykning, og midlertidigt sætte arbejdet med strukturplan/rammelokalplanen i bero, indtil 1. etape lokalplanen er udarbejdet og sendt i høring. 

    Administrationen har vurderet, at projektet for den samlede Tommerup Vest er så langt at det vil være muligt at udarbejde en lokalplan for en 1. etape i den sydlige del af området ud fra nogle overordnede principper. Der vil dog være risiko for at 1. etape ikke bliver helt optimalt i forhold til det samlede Tommerup Vest.

    Fokus på en 1. etape som en kommunal udstykning, betyder også en yderligere udskydelse for planmæssigt at kunne understøtte andre projekter i Tommerup Vest, fx sti til børnehaven og private udstykninger.

    Adskillelsen af rammelokalplan og 1. etape lokalplan betyder et samlet større ressourceforbrug – både i tid og i rådgiverydelser – end det havde været tilfældet ved en sideløbende proces.

    Det vil med den reviderede tidsplan være muligt at vedtage lokalplan for den kommunale udstykning i juni 2017. Under forudsætning af, at de principper der lægges frem til beslutning i de næste sager på dagsorden, lægges til grund for den videre planlægning.

    Efter vedtagelse af lokalplanen kommer en proces med jordkøb til vejadgang samt byggemodning, med en forventning om at færdiggørelse byggemodning og overtagelse af grundene kan ske ca. juni 2018.

    I den reviderede proces er der fokus på at indarbejde den efterfølgende realisering af udstykningen. Der vil således pågå et arbejde med projektering og nødvendige forundersøgelser af arealet sideløbende med lokalplanprocessen. Dette kan både spare tid og medvirke til, at der ikke efterfølgende opstår uventede udfordringer.

    Strukturplanen/rammelokalplanen færdiggøres umiddelbart efter, at der er tilvejebragt en planlægning for en kommunal udstykning. Den endelige vedtagelse af rammelokalplanen forventes i november 2018.

    Der vil fortsat være fokus på koordinering mellem projekterne i Tommerup. Udviklingsplanen og klimasikringsplanen vil således køre parallelt med 1. etape lokalplanen, så de som forslag behandles politisk, sendes i høring samt vedtages endeligt sammen med 1. etape lokalplanen. Der afholdes fælles temamøde i marts 2017 for alle tre planer forud for behandlingen af planerne som forslag. Herved sikres et samlet overblik.

    Økonomi

    Den oprindelige tidsplan muliggjorde en synergivirkning, da strukturplanen for hele Tommerup Vest kørte sideløbende med klimasikringsplanen og 1. etape lokalplan. Da den synergi mistes, vil der forventeligt blive behov for at bruge lidt flere midler på rådgivere.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Miljø- og Teknikudvalget orienteres om sagen.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at tidsplanen for byudviklingsprojekt Tommerup Vest revideres og gennemføres som beskrevet, med den bemærkning, at anlæg af stien til Overmarksgaarden indgår i udmøntningen af rammelokalplanen.

    Bilag

  • Sagsid.: 12/17044

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at de overordnede principper for byudviklingen i Tommerup Vest godkendes, som grundlag for den videre planlægning af området.

    Beslutningstema

    Administrationen har gennem analyse- og skitsering fastsat overordnede principper for en byudvikling i Tommerup Vest. Det er til beslutning, om de overordnede principper for byudviklingen i Tommerup Vest kan godkendes som grundlag for den videre planlægning.

    Sagsfremstilling

    Administration har gennem 2016 arbejdet med byudviklingsprojektet i Tommerup Vest og har gennemført en omfattende inddragelse af interne og eksterne aktører, fået gennemført relevante analyser og skitseret på principper til det fremtidige byområde, der forventes at kunne rumme 200-250 boliger. Det næste trin i projektet er, at der på baggrund af de overordnede principper skal skitseres en konkret og sammenhængende strukturplan for området, som kan danne afsæt for udarbejdelse af en rammelokalplan, der sikrer og fastlægger områdets fremtidige strukturer.

    Projektet arbejder med et hovedformål om at udvikle et attraktivt boligområde, der bygger på principper om bæredygtighed, hvor naturen og vandet som berigende element integreres i området. Der arbejdes mod en bred forankring og en byudvikling som skal være realiserbar. Områdets eksisterende potentialer og kvaliteter udnyttes og suppleres, der skabes et varieret udbud af forskellige bolig- og bebyggelsestyper samt en infrastruktur, der tager udgangspunkt i bløde trafikanter.

    Projektet har fokus på fire overordnede strukturer, som sammen danner rammen for det fremtidige byudviklingsområde og som de overordnede principper beskrives indenfor. Se bilag for uddybning.

    Kort 1: Illustration af det overordnede princip for Tommerup Vest

    Bystruktur – Tommerup Vest planlægges inddelt i tre adskilte bebyggede områder, men hver sin karakter, der knytter sig den eksisterende struktur og karakter i omkringliggende områder.

    Grøn struktur – Centralt gennem Tommerup Vest udlægges et grønt område som et stort fælles friareal, der binder de tre bebyggede områder, den eksisterende by og Børnehaven Overmarksgården sammen. Den grønne struktur knytter sig til lavningerne i området, og er tænkt som naturen i byen, som Tommerup Vests særkende og som det PLUS, der skal gøre, at Tommerup Vest skiller sig ud og øger områdets trækkraft i forhold til bosætning.

    Infrastruktur – Igennem det centrale grønne område anlægges en rekreativ forbindelsessti for bløde trafikanter, som en rygrad igennem området. Der etableres separat vejadgang til de tre bebyggede områder uden gennemkørsel og krydsning af det centrale grønne område.

    Blå struktur – Områdets regnvand opsamles og forsinkes, hvorefter det ledes til Pindstofteafløbet. Regnvandet ledes, så vidt muligt, via terræn i den grønne struktur, hvorved det forsinkes. I det centrale grønne område placeres flere regnvandsbassiner, som opsamler vandet fra de nordligt bebyggede områder. Regnvand i det sydlige bebyggede område, som ligger lige op til Pindstofteafløbet, opsamles i området.

    Analysearbejder

    Henover efteråret 2016 er der gennemført en række analyser, som bidrager til en kvalificering af de overordnede principper for byudviklingen, og som vil blive inddraget i det videre arbejde med planlægningen af området.

    Analyserne omfatter:

    • Jordbundskortlægning i forhold til nedsivning og forsinkelse af regnvand samt viden om geotekniske forhold
    • Forureningsundersøgelse af matr. 6am, i det nordøstlige bebyggede område
    • Trafiktælling og – analyse med udgangspunkt i princippet om tre adskilte vejadgange, se bilag.

    Fra projektets start har der desuden været en tanke om, at indkøbe en vurdering af boligmarkedet med hensyn til bebyggelsestyper, områdets kvaliteter og prisleje sat i forhold til udgifter til byggemodning, infrastruktur, friarealer m.v. Der arbejdes fortsat med dette aspekt med henblik på, at projektet suppleres med en økonomisk vurdering, der belyser projektet.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender de overordnede principper for byudviklingen i Tommerup Vest, som grundlag for den videre planlægning af området.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/26056

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller at:

    • Der igangsættes en planlægning for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest, ud fra de udarbejdede principper
    • Der træffes beslutning om, hvorvidt området skal vejbetjenes med en nordlig eller en sydlig vejtilslutning til Vestervangen.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at igangsætte en konkret planlægning for et delområde indenfor byudviklingsområdet Tommerup Vest. Den konkrete planlægning omfatter et område ved Vestervangen, der som en 1. etape planlægges udstykket til boligområde.

    Der skal samtidig træffes en beslutning om, hvilken af to mulige vejtilslutninger – en nordlig eller en sydlig via Vestervangen, der skal trafikbetjene området. Administrationen anbefaler ud fra en samlet planlægningsmæssig og helhedsorienteret vurdering, at der træffes beslutning om en nordlig vejadgang.

    Sagsfremstilling

    Tidsplanen for byudviklingsprojekt Tommerup Vest er revideret, og en konkret planlægning for en kommunal udstykning til boligformål er fremskyndet. Udstykningen bliver 1. etape af en større kommunal udstykning. Arealet er ejet af kommunen og ligger jf. kort 1 i den sydlige del af Tommerup Vest.

    Kort 1: 1. etape ligger i den sydlige del af Tommerup Vest. Det samlede byudviklingsområde er vist med rød streg og udstykningsområdet med rød markering.

    Der er planlægningsmæssige hensyn, der taler for at starte udbygningen i det sydligste område. Særligt gælder det, at arealet ligger nedstrøms i forhold til afledningen af regnvand i det samlede byudviklingsområde, og en udstykning mod syd derfor ikke er så bundet af den videre planlægning af hele Tommerup Vest.

    Den oprindelige plan var at udarbejde en struktur- og rammeplan for hele Tommerup Vest, inden planlægningen af enkeltområder. Planlægningen af en 1. etape mod syd kan og vil dog bidrage til det videre arbejde med struktur- og rammeplanen for hele Tommerup Vest, da principper for indretning i forhold til regnvandshåndtering og terræn afprøves.

    Principper for boligområdet ved Vestervangen

    For at tage højde for yderligere etaper er der skitseret et overordnet strukturprincip for hele det sydlige område. Der er placeret en stamvej langs med et beskyttet dige og herfra fordeler boligveje sig ud til de enkelte kvarterenheder. Disse placerer sig i terrænet med grunde skrånende ned imod de grønne arealer, som jf. de overordnede principper for Tommerup Vest er placeret i lavninger. Det sydlige område vil mod nord afgrænses af det centrale grønne område og imod syd og vest af Pindstofteafløbet, som kan genåbnes. Vurderingen er, at der maksimalt vil kunne udstykkes 60 boliger i det samlede sydlige område, men at der pga. terræn og øvrige bindinger realistisk set maksimalt vil kunne udstykkes 40-50 boliger.

    Kort 2: Overordnet struktur for den sydlige del af Tommerup Vest. 1. etape er markeret med rødt.

    Lokalplanens indhold og principper

    Lokalplanområdet er ca. 3ha stort og skal jf. de overordnede principper for Tommerup Vest planlægges til åben/lav bebyggelse. Områdets karakter tager afsæt i de værdier, der typisk kendetegner parcelhusområdet.

    Der er udarbejdet to skitser for principiel indretning af lokalplanområdet, se kort 3 eller bilag. Begge skitser tager afsæt i de overordnede principper for Tommerup Vest og for principperne vist på kort 2 for hele det sydlige område. . Der skal kun arbejdes videre med én af skitserne. Hvilken afhænger af den beslutning, der træffes om vejbetjening af området. Skitsen vil danne afsæt for lokalplanen og for den konkrete projektering af udstykningen.

    Kort 3: Principskitser for boligområdet med hhv. sydlig vejadgang og nordlig vejadgang.

    Det grundlæggende princip i begge skitseforslag er et boligområde med boligvejen liggende højt i terræn og grunde, der skråner ned mod de grønne arealer. De grønne arealer leder regnvand til regnvandsbassinet, men er samtidig også rekreative opholdsrum og forbindelseslinjer rundt i området.

    De skrånende grunde placeres ind i forhold til terræn, og der vil i lokalplanen blive arbejdet med, hvorledes der på den enkelte grund kan terrænreguleres, og hvordan de enkelte huse kan placeres på grunden. Grundstørrelsen er på ca. 1000m2, hvilket er vurderet nødvendigt grundet de store terrænforskelle. Nogle grunde bliver større, da forholdene for hver enkelt grund varierer. Dette vil også kunne imødekomme en varieret efterspørgsel.

    Lokalplanen vil fastsætte bestemmelser, der giver relativt frie rammer for bebyggelsens udformning og udsendeenkelte principper, der kan skabe sammenhæng.

    Stien fra Vestervangen trækkes med ind i det nye boligområde og fortsætter videre ud i det centrale grønne område, jf. det overordnede princip for Tommerup Vest.

    To alternative vejtilslutningsmuligheder

    Ud fra det overordnede princip om at Tommerup Vest skal trafikbetjenes ad flere vejadgange og det grønne centrale område i Tommerup vest skal friholdes for gennemskærende veje, er det ikke fundet realistisk at undgå en vejadgang via Vestervangen. 

    Der er imidlertid belyst to alternative vejtilslutningsalternativer, som i det følgende belyses ud fra forskellige perspektiver, som samlet set danner grundlag for at træffe beslutning om, hvilken af de to, der skal indarbejdes i lokalplanforslaget.

    Skitseprojekt- vejløsninger

    Der er udarbejdet to alternative skitseprojekter. Ét for henholdsvis en sydlig og ét for en nordlig vejtilslutning, samt et notat som belyser dem begge ud fra et vejteknisk perspektiv, se bilag samt kort 4.

    Kort 4: Sydlig vejtilslutning nederst og nordlig vejtilslutning øverst

    Konklusionen på baggrund af de to skitseprojekter og det tekniske notatet er følgende:

    • Både den sydlige og nordlige vejtilslutning vil vejteknisk kunne realiseres, dog med store niveauforskelle i den nordlige løsning.
    • Det anlægsøkonomiske overslag er henholdsvis 2,4mio kr. for den nordlige løsning og 2.6 mio kr. for den sydlige løsning.
    • Den nordlige løsning kræver et væsentligt større jordkøb, mens den sydlige kræver køb af privat indkørsel.
    • Den sydlige løsning kommer tæt på ejendommen Vestervangen 81 og giver en dobbeltvej foran nr. 78, 80 og 89. Den nordlige løsning ændrer ikke på eksisterende adgangsforhold og adgangsvejen bliver facadeløs.
    • Boligområdet Vestervangen mister et grønt område og legeplads ved den nordlige løsning men er også samtidig den løsning der kræver, at der fjernes mindst beplantning.

    Det er ikke muligt på baggrund af skitseprojekterne at anbefale den ene vejtilslutning frem for den anden.

    Høring af naboer

    De to skitseprojekter har været i høring ved ejerne af de ejendomme, der kan blive umiddelbart berørt af én af de to løsninger. Høringen er ligeledes sendt til Banedanmark og bestyrelsen i Grundejerforeningen Vestervangen, som er lodsejere ved begge alternativer. Grundejerforeningen har valgt at afholde en ekstraordinær generalforsamling, som udgangspunkt for at afgive høringssvar.

    I høringen er der indkommet 19 høringssvar, som omfatter i alt 21 ejendomme i den vestlige ende af Vestervangen, samt fra Banedanmark og Grundejerforeningen Vestervangen. Bilagene er samlet i deres fulde længde i bilag.

    I høringssvarene er der generelt mange tilkendegivelser om, at man ikke ønsker vejadgang via Vestervangen. Herunder i bemærkningerne fra Grundejerforeningen, som ikke har ønsket at tilkendegive en prioritering af den ene løsning frem for den anden, men i stedet kommer med en anbefaling om en alternativ vejadgang til Tommerup Vest.

    I forbindelse med de overordnede principper for byudvikling i Tommerup Vest, som er behandlet i forrige sag, er det ud fra en helhedsbetragtning vurderet at løsningen med tre adskilte boligområder med separat vejadgang og dermed en vejadgang via Vestervangen, er den planlægnings- og trafikafviklingsmæssigt bedste løsning. Udbygningen af Tommerup Vest påbegyndes ved Vestervangen og det vil, uanset de overordnede principper, ikke være realistisk med anden vejadgang til lokalplanområdet end via Vestervangen.

    I høringssvarende fra de mulige berørte naboer er det ikke overraskende, at dem der vil blive berørt af den nordlige løsning, ikke ønsker denne, mens dem, der berøres af den sydlige løsning, ikke ønsker denne.

    Hovedargumenterne i høringssvarene, fra de muligt berørte naboer, er:

    • at den nordlige løsning griber ind i og ødelægger et eksisterende grønt område, som man som nabo har indrettet sig efter. Vejen vil give trafik på flere sider af husene.
    • At etableringen af en vej, ved begge løsninger, vil påvirke de værdier og kvaliteter, ro og ugenerthed, som der er grundlaget for at have en bolig på Vestervangen.
    • At den nordlige løsning vil ødelægge det grønne område, frugtlund og legepladsen som er meget benyttet af både områdets børn og af skolen, børnehave og dagplejebørn.
    • Der er, ved begge løsninger, udtrykt bekymring for, betydning for værdien af ejendommene.
    • Bekymring for gener som støj, tungt trafik mv. i forbindelse med begge løsningen. Navnlig i anlægsfasen.
    • Den nordlige løsning fremstår som den mest trafiksikre af de to alternativer – vil naturligt bevirke en lavere hastighed.
    • Den nordlige løsning vil påvirke en mindre del af Vestervangen.
    • Naturprojektet omkring Højfyens friluftscenter og tre friluftsbaser (bl.a. børnehaven) vil blive påvirket af den sydlige løsning.
    • Den sydlige løsning rydderet vildtvoksende og ugenert område. Dyreliv kan måske påvirkes.
    • Den sydlige løsning vil ødelægge det stille og rolige lukkede vænge, som giver trykhed for børn og familier og udelukker ejendomme nord for vejen fra det nuværende vængefællesskab.
    • Den sydlige løsning vil potentielt indbyde til relativt høje hastigheder.
    • I den sydlige løsning vil der være udkørsel til stamvej, med væsentligt øget trafik i forhold til i dag samt dårligere udkørselsforhold end i dag.
    • Sydlig løsning virker rodet og – både for nuværende beboere og for det nye område. Den nordlige løsning giver en bedre helhed og give bedre trafik- og boligforhold for nuværende beboere.
    • Den sydlige løsning fremstår mere kompakt end den nordlige og vil derfor ikke fremstå ligeså grøn, hvilket passer dårligt med grønne løsninger og klimasikring, som man ønsker i det nye område. I den nordlige løsning er der bedre plads til, at skabe et vejforløb der generer mindst muligt.

    Det er ikke muligt på baggrund af de indkomne høringssvar at anbefale den ene løsning frem for den anden.

    Planlægningsmæssige konsekvenser

    De to løsninger vil både for det eksisterende område, Vestervangen, og for det fremtidige boligområde i 1. etape af Tommerup Vest, have forskellig planlægningsmæssig betydning.

    Nuværende planlægning

    Boligområdet Vestervangen er omfattet af Lokalplan nr. 2 Boligområde i Gl. Tommerup.

    Kort 5: Kortbilag fra lokalplanen for Vestervangen

    Arealet til den nordlige løsning er udlagt til fælles opholdsareal imellem to boligkvarterer. Arealet er i dag anlagt som grønt område, og der er etableret en legeplads.

    Kortbilaget i den nuværende lokalplan er meget utydeligt, og det er derfor usikkert, om der i lokalplanen faktisk er angivet en vejadgang til det fremtidige lokalplanområde i Tommerup Vest. Der er i dag en forbindelse fra Vestervangen til Tommerup Vest, som hovedsagligt anvendes som stiadgang. Den er dog også den egentlige vejadgang for landbrugsmaskiner til området, men bliver ikke brugt til formålet. 

    Vurderet ud fra eksisterende planlægning, vil den sydlige løsning være den, der medfører den mindste ændring, pga. den eksisterende vejadgang. I forhold til de eksisterende forhold vil begge løsninger være et indgreb, der henholdsvis påvirker et grønt friareal og et uforstyrret boligvænge.

    Fremtidig planlægning

    Det har væsentlig betydning for planlægningen i det fremtidige boligområde, om der vælges en sydlig eller nordlig vejtilslutning.

    Der er udarbejdet skitser for at illustrere forskellen på boligområdet afhængig af, hvorledes der etableres vejadgang til området. Se kort 3.

    Den væsentligste forskel i løsningerne er, at stamvejen ved den sydlige vejtilslutning løber igennem hele 1. etape, mens der i den nordlige løsning opnås en mere klar struktur både i 1. etape og for hele det udbyggede sydlige område i Tommerup Vest, jf. den overordnede struktur.

    Den nordlige vejtilslutning betyder, at boligerne i 1. etape af Tommerup Vest udlægges omkring en boligvej, som er det karaktertræk, der også kendes fra det Vestervangen, og som er et særligt karaktertræk for parcelhusområdet. Boligvejen vil kunne danne ramme om, at der opstår et fællesskab og trygge rammer for de fremtidige beboere.

    Den sydlige vejtilslutning vil betyde, at der også i det nye boligområde, vil være en række ejendomme der har udkørsel direkte til stamvejen og krydse henover stien. Vejen vil i højere grad end den sydlige løsning være en barriere i området både i forhold til fællesskabet og de omkringliggende kvaliteter.

    Det vurderes, at den nordlige vejadgang ud fra en helhedsbetragtning, vil være den bedste forudsætning for et attraktivt boligområde i Tommerup Vest, hvor der også er mulighed for den bedste arealudnyttelse og dermed flere grunde, der er nemmere at udnytte optimalt. 

    Opsummering

    • Vejteknisk kan både den sydlige og nordlige vejtilslutning etableres.
    • Den nordlige løsning ligger med en terrænforskel i det eksisterende Vestervangen, mens den sydlige løsning ligger med en terrænforskel i det nye boligområde. 
    • Overslaget på anlægsøkonomi er mindst for den nordlige løsning, dog skal der købes væsentlig mere jord ved den nordlige løsning end ved den sydlige.
    • Begge vejtilslutningsalternativer vil berøre de naboer, der ligger umiddelbart op til.
    • Den nordlige løsning griber ind i og fjerner et eksisterende rekreativt område. Den sydlige vejtilslutning gennemskærer boligvænget i den vestlige ende af Vestervangen.
    • Planlægningsmæssigt er den sydlige løsning den mindst indgribende i forhold til det eksisterende både mht. ændring af arealudlæg og nuværende vejadgang til lokalplanområdet.
    • Det fremtidige boligområde bliver mest klart i sin struktur og bedst indpasset med den nordlige vejtilslutning.
    • Den nordlige vejtilslutning, giver de bedste forudsætninger for et nyt attraktivt boligområde og den mest optimale arealudnyttelse.

    Anbefaling

    Den samlede vurdering på baggrund af en planlægningsmæssig helhedsbetragtning af sagen er, at den nordlige vejtilslutning vil være det bedste alternativ for en vejtilslutning til det fremtidige boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Økonomi

    Indtægter fra salg af byggegrunde.

    Økonomi til vejadgang/jordkøb.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender at:

    • der igangsættes en planlægning for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest, ud fra de udarbejdede principper.
    • der området vejbetjenes med den sydlige vejtilslutning til Vestervangen.
    • At der ses på muligheden for etablering af trafikregulerende foranstaltninger på Vestervangen.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/15584

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget beslutter:

    • Retning og arbejdsmål i den nye Erhvervs- og Vækststrategi, der skal præsenteres på Erhvervskonferencen 10. januar 2017 og danne rammen for arbejdet i Task Forcen.
    • Justeret tidsplan for processen.

    Beslutningstema

    Udvalget skal godkende retning og arbejdsmål i den nye Erhvervs- og Vækststrategi samt justeret tidsplan.

    Sagsfremstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en ny Erhvervs- og Vækststrategi, som skal vedtages af Byrådet inden den 28. juni 2017.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget nedsætter derfor en Task Force med 8-10 lokale erhvervsledere, der skal hjælpe med at udvikle et handlingskatalog med 3-5 prioriterede strategiske initiativer, der set ud fra erhvervslivets synspunkt kan bringe Assens Kommune op i den næste liga.

    Der er for at understøtte arbejdet med den nye Erhvervs- og Vækststrategi udarbejdet en Erhvervsprofil, som er vedlagt som bilag 1. Erhvervsprofilen blev kort præsenteret på et Temamøde mellem EBU og Byrådet den 7. november 2016.

    På baggrund af erhvervsprofilen og drøftelserne på temamødet den 7. november skal EBU sætte rammen for arbejdet i Task Forcen. Det er ikke de endelige mål, der skal besluttes på nuværende tidspunkt, men derimod en retning og nogle arbejdsmål, som EBU ønsker at indbyde erhvervslivet til at arbejde op i mod, når handlingskataloget skal udarbejdes efter nytår. Inddragelsen af erhvervslivet indledes med et bredt dialogmøde for erhvervslivet og øvrige aktører den 10. januar, hvor rammen for arbejdet præsenteres med henblik på at få input til konkrete handlinger, som Task Forcen kan videreudvikle og prioritere. 

    Erhvervsprofil for Assens Kommune

    Nedenfor er der lavet en kort sammenfatning af, hvilke erhvervsmæssige styrker og svagheder, der kan aflæses i profilen for Assens Kommune.

    Styrker - ”Særlig Vækstkultur”
    Styrken i Assens Kommunes erhvervsprofil viser sig blandt andet i et af de højeste eksportniveauer på Fyn og bygger især på en særlig vækstkultur, der ellers i Danmark primært findes i Midtjylland, en diversificeret erhvervsstruktur med særlig styrke i landbrug og produktion samt relativt mange faglærte.

    På Fyn ligger Assens i toppen målt på produktivitet, eksport og erhvervsfrekvens. I forhold til Danmark som helhed ligger Assens på eller under gennemsnittet målt på de samme parametre.

    Målt på antal private arbejdspladser i forhold til indbyggertal ligger Assens midt i feltet på Fyn, men under regionsgennemsnittet. Assens har lidt flere helt små virksomheder og lidt færre mellemstore/større virksomheder end gennemsnittet for Fyn.

    I Assens Kommune har en relativ stor andel af de beskæftigede en faglært uddannelse.

    Assens Kommune ligger på landsgennemsnittet målt på andel af vækstvirksomheder og over gennemsnittet på overlevelsesrate for nye virksomheder og andel af beskæftigede i nye virksomheder.

    Vækstkulturen er som i mange af landkommunerne i Midtjylland (blandt andre Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Hedensted) præget af en stærk kombination af iværksættererfaring og risikovilje.

    Svagheder - ”Typisk landkommune”
    De erhvervsmæssige svagheder i Assens Kommune viser sig især i et vigende antal jobs og virksomheder, i en indpendling på middel-niveau samt i relativt pressede boligpriser. Dét er et billede, vi også genfinder i andre landkommuner både på Fyn og i andre landsdele, men i Assens er udviklingen mindre presset end i andre landkommuner, og erhvervsprofilen er i forandring fra land- til erhvervskommune.

    Siden 2008 er befolkningstallet i Assens Kommune faldet lidt. Frem mod 2030 forventes nulvækst.

    Fra 2000-2014 er der tabt 2.200 private jobs (heraf to 2/3 i industrien), så der nu er 10.200 private jobs. Særligt finanskrisen i 2008 og årene derefter gav en stor tilbagegang.

    På Fyn er Assens Kommune sammen med Nordfyns og Middelfart de kommuner, der har haft den mindste tilbagegang i den private beskæftigelse. Erhvervslivet er mere robust og har højere produktivitet i disse kommuner end på resten af Fyn.

    Jobsituationen er nu nogenlunde stabiliseret. En fremskrivning af den private beskæftigelse med afsæt i 2025-planen viser nulvækst i de private jobs i Assens Kommune, dog med en fortsat let vigende tendens. Målet om at løfte den private beskæftigelse i Assens Kommune med 300 jobs i 2020 vil således ifølge denne fremskrivning blot sikre nulvækst, og altså ikke vende kurven. 

    Indpendling til Assens er på niveau med nabokommunerne på Fyn som fx Faaborg-Midtfyn og Nordfyn, men markant lavere end i stærke erhvervskommuner som fx Kerteminde, Middelfart, Kolding, Vejle, Hedensted og Ikast-Brande.

    Huspriserne i Assens ligger lavt og er blandt de hårdest ramte på Fyn efter finanskrisen. Lave huspriser kan være en fordel, der tiltrækker tilflyttere. Men et svingende boligmarked kan også afholde folk fra at købe ejendom.

    Fremtidens erhvervsudvikling på baggrund af profil
    Fremadrettet er der udsigt til skærpet konkurrence om arbejdskraft i Danmark i almindelighed og på Fyn og i Trekantområdet i særdeleshed. Det gælder både faglært og højtuddannet arbejdskraft.

    Assens Kommune er hidtil i høj grad lykkedes med at omstille sin erhvervsstruktur fra landkommune til erhvervskommune. Achilleshælen i den fortsatte omstilling og udvikling er adgangen til arbejdskraft. Der er en risiko for, at Odense og Trekantområdet/Østjylland kan dræne mere arbejdskraft ud af Assens Kommune og gøre det mindre attraktivt for folk at pendle til Assens frem for at arbejde i vækstcentrene.

    Der skal derfor gøres mere end hidtil, hvis Assens vil fastholde og videreudvikle sin styrke inden for faglært arbejdskraft. Flere skal motiveres til at vælge en faglig uddannelse, der skal være flere lærepladser, og der skal åbnes op for at flere ufaglærte løftes op til en position som helt eller delvist faglærte m.v. Øget automatisering er også en vigtig del af ligningen.

    Assens skal endvidere gøre sig mere synlig, mere inviterende og lettere tilgængelig, hvis det skal lykkes at få flere til at pendle ind til jobs i Assens.

    Hvis Assens Kommune skal være attraktiv for fremtidens arbejdskraft kræver det i sidste ende, at der er succesfulde og konkurrencedygtige virksomheder på egnen. Der skal skabes nye virksomheder, flere vækstvirksomheder samt konsolidering og løbende udvidelser i etablerede virksomheder.

    Temadrøftelse EBU og Byråd 7. november 2016

    Den 7. november inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Byrådet til en temadrøftelse om erhvervsudvikling i Assens Kommune. Hensigten med mødet var ikke at træffe endelig beslutning om målene i Erhvervs- og Vækststrategien – det sker først til foråret – men at sætte en retning for det videre arbejde.

    Der var indledningsvist oplæg fra Dansk Industri omkring resultat af Lokalt Erhvervsklima 2016 samt en kort præsentation af Erhvervsprofilen. Herefter en åben drøftelse i grupper fordelt over temaerne: ”Infrastruktur”, ”Vækstvirksomheder”, ”Erhvervsvenlighed”, ”Arbejdskraft” samt et ”Frit valg tema”. Noterne fra disse drøftelser er vist i bilag 2.

    Retning og overordnede mål til arbejdet med Erhvervs- og Vækststrategien

    På baggrund af temadrøftelsen den 7. november foreslås retningen for arbejdet med Erhvervs- og Vækststrategien sat således (se også bilag 2 side 2):

    Overordnede mål

    • Assens Kommune vil føre en aktiv erhvervspolitik og være kendt for sin erhvervsvenlighed
    • 300 nye jobs i det private erhvervsliv inden 2020 jf. budgetaftale 2017-2020.

    Temaet Infrastruktur

    • Bedre kollektiv trafik
    • 100 pct. dækning net/mobil
    • Max 15 min Assens-E20
    • 3. spor på E20

    Temaet Erhvervsvenlighed

    • Flere ambassadører blandt etablerede virksomheder
    • Kommunen som erhvervslivets talsmand/partner og omvendt
    • Større kendskab til Assens som erhvervsvenlig kommune

    Temaet Arbejdskraft

    • Flere unge i erhvervsuddannelse
    • Styrke dialog og opfølgning fra Jobcenter ift. SMV
    • Øge videndeling blandt virksomheder
    • Udnytte potentiale blandt borgere på kanten af arbejdsmarkedet

    Temaet Virksomheder

    • Flere vækstvirksomheder
    • Vækst i flere virksomheder
    • Øge samarbejde mellem lokale virksomheder / klynger
    • Øge viden samarbejde
    • Bedre rammer for vækst

    Andre mulige målsætninger for den nye erhvervs- og vækststrategi blev også sat i spil på temamødet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Byrådet den 7. november 2016 (listen er ikke udtømmende). Se uddybning i bilag 2.

    Tidsplan og milepæle i den videre proces

    Tidsplanen godkendt på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 3. oktober foreslås justeret således, at den afsluttende høringsfase udelades, idet der sker en bred inddragelse tidlig i processen og i form af arbejdet i Task Force. Justeret tidsplan er vedlagt som bilag 3.

    Følgende hovedaktiviteter indgår i tidsplanen:

    Program for dialogmøde 10. januar 2017 kl. 17.00 – 20.00 er under planlægning. Invitationer og annoncering primo december.

    Der er positive tilbagemeldinger fra de virksomheder, der er rettet kontakt til i forhold til at indgå i en Task Force. Der holdes 2-3 pladser åbne frem til arrangement 10. januar. Møder med Task Force i uge 3,6 og 9 er under planlægning. 

    Afleveringsmødet, hvor Task Force afleverer handlingskatalog til Byrådet, er placeret 20. april 2017, og den endelige vedtagelse i Byrådet sker den 28. juni 2017.  

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender retning og arbejdsmål i den nye Erhvervs- og Vækststrategi, der skal præsenteres på Erhvervskonferencen 10. januar 2017 og danne rammen for arbejdet i Task Forcen. Udvalget bemærker, at ”Ny bane over Vestfyn” bør tilføjes temaet infrastruktur.

    Desuden blev den justerede tidsplan for processen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/27241

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at Tildelingsudvalgets udmøntning af en ansøgningspulje på 270.000 kr. til events i 2017 godkendes.

    Beslutningstema

    I henhold til forretningsorden for Tildelingsudvalget, skal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget senest i december måned året forud, afsætte midler til Tildelingsudvalgets årlige udmøntning i det efterfølgende kalenderår.

    Sagsfremstilling

    I maj måned 2016 besluttede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at der i perioden 2016 – 2020 afsættes 470.000 kr. årligt til events.

    Byrådet besluttede i september 2016, at Assens Kommune fremover er fuldgyldigt medlem af FilmFyn. Det blev samtidig besluttet, at Eventpuljen skal bidrage med 200.000 kr. årligt til dækning af medlemskabet, hvorfor dette beløb på forhånd reserveres til formålet.

    Tidsplan:

    12. januar 2017

    Tildelingsudvalget mødes for at opdele årets midler til:
    a) Ansøgninger fra foreninger, lokalsamfund osv.
    b) Events som Assens Kommune tager initiativ til

    1. februar 2017

    Eventpuljen 2017 annonceres

    15. marts 2017

    Ansøgningsfrist

    Uge 9 - 2017

    Dagsorden med bilag udsendes

    27. marts 2017

    Tildelingsudvalget behandler indkomne ansøgninger

    Senest uge 15 – 2017

    Svarbreve til ansøgere

    April 2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om indkomne ansøgninger og fordelingen af midler



    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    Der er i 2017 et beløb på 270.000 kr. til udmøntning.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender Tildelingsudvalgets udmøntning af en ansøgningspulje på 270.000 kr. til events i 2017.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/8609

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller, at driftsaftale med Udvikling Assens for perioden 2017-2018 godkendes.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om en ny driftsaftale med Udvikling Assens for perioden 2017-2018.

    Sagsfremstilling

    Assens Byråd godkendte den 24. juni 2015 driftsaftalen for Udvikling Assens. Driftsaftalen løber frem til udgangen af 2016 og skal som følge heraf fornyes inden årsskiftet, således at en ny driftsaftale kan træde i kraft den 1. januar 2017.

    Udkast til ny driftsaftale med Udvikling Assens løber indtil udgangen af 2019. Som i den hidtidige aftale er der også i den nye aftale fokus på, at Udvikling Assens fremadrettet skal varetage de basale erhvervs- og turismeopgaver i Assens Kommune.

    Aftalen er formuleret som en samarbejdsaftale, som beskriver Assens Kommunes forventninger til Udvikling Assens formål, opgavevaretagelse og mål, og den beskriver finansieringsgrundlaget. Tilskuddet i 2017 er således på 2,473 mio. kr. 

    Som i den hidtidige aftale, så fastlægger også den nye driftsaftale, at Assens Kommunes forpligtigelser på erhvervs- og turismeområdet både i forhold til Udvikling Fyn, By Region Fyn og Væksthuset Syddanmark varetages af Udvikling Assens. Aftalen beskriver desuden muligheden for, at Udvikling Assens efter særskilt aftale kan indgå som ansvarlig for at igangsætte og koordinere større turismeevents eller markedsføringsopgaver.

    I forhold til driftsaftalen fra 2015 er den nye aftale desuden forkortet og præciseret. Som noget nyt er der indføjet 2 mål, som Assens Kommune ønsker at Udvikling Assens konkret skal arbejde for, som er:

    • Antallet af private arbejdspladser øges markant, idet målet er en forøgelse på mere end 300 arbejdspladser i 2020
    • Assens Kommunes placering på Dansk Industris årlige erhvervsklimamåling løbende forbedres.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede på sit møde den 6. juni 2016 et statusoplæg fra Udvikling Assens’ bestyrelse. Resultatet af denne drøftelse er søgt indarbejdet bl.a. i målafsnittet.

    Økonomi

    Driftstilskud til Udvikling Assens for 2017 er på 2.473.000 kr. Beløbet er afsat i budget 2017.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at driftsaftale med Udvikling Assens for perioden 2017-2018 godkendes.

    Udvalget ønsker, at udvalget på et af de kommende møder får forelagt Udvikling Assens strategi for 2017, samt fortsat at få forelagt Udvikling Assens årsrapport som grundlag for en dialog på udvalgets junimøde.

    Beslutning Økonomiudvalget den 05-12-2016

    Indstillingen anbefales.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/3408

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at orientering om skitseforslag for det grønne areal, Skolevej 6, mellem Skolevej og hallen/skolen tages til til efterretning.

    Beslutningstema

    Der orienteres om status på arbejdet med udarbejdelsen af skitseforslag for indretningen af det grønne areal, beliggende på Skolevej 6, mellem Skolevej og hallen/skolen.

    Sagsfremstilling

    Der er i løbet af 2016 gennemført 2 store bygge- og anlægsprojekter omkring skole-halområdet i Haarby. Haarby Hallerne har bygget en ny hal, som tilbygning til den eksisterende, og der er givet et markant løft til foyer og fordelingsgange. På Haarby Skole er der med støtte fra Skole+ kampagnen, bygget en ny markant hovedindgang, og anlagt et aktivitetsforløb, der binder skole og hal sammen via ”Den Røde Løber”.

    Tilbage står matriklen omkring den gamle børnehave og funktionærbolig, begge tegnet af arkitekt Arne Jacobsen, som en del af hans samlede plan for Haarby Skole.

    Assens Kommune har afsat 995.000 kr. i 2016 jf. strategi for anvendelse af midler til byfornyelse, som forventes suppleret af forskellige fondsmidler, til etablering af en grøn, rekreativ forbindelse imellem Skolevej og den grønne kile, syd for Børnehuset Haarby. Sammen med midler fra hallen er der i alt afsat kr. 1.1 mio.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede i august 2016 at igangsætte skitseprojekt for nyt aktivitetsområde, samt en grøn, rekreativ forbindelse imellem Skolevej og den grønne kile syd for Børnehuset Haarby, samt at det udarbejdede skitseprojekt udføres hvor Skolevej 6 indgår og et alternativ, hvor skolevej 6 er nedrevet (funktionærboligen).

    Skitseprojektet er igangsat i samarbejde med Haarby Skole, Juniorklubben og Haarby Hallerne, som indgår i en styregruppe sammen med Assens Kommune. Den 3. november blev der gennemført en workshop, hvori deltog ca. 25 borgere fra Haarby, hvor ideer og forslag til udformning af arealet blev drøftet.

    Det foreløbige resultat foreligger nu i form af et skitseforslag fra landskabsarkitekterne ByMunch (bilag uddeles på mødet).

    Forslaget bygger på en fælles grundide for de 2 varianter, hvor det er ønsket at indrette 6 mindre områder med muligheder for forskelligartede aktiviteter, udarbejdet på grundlag af en afholdt workshop.

    Skitseforslaget lægger op til at området kan færdiggøres med belægninger og beplantninger således at de 6 områder kan udføres efterfølgende i takt med at der findes de nødvendige midler. Det samlede overslag på et fuldt projekt ligger på ca. 3.3 mio.

    Forslaget tager udgangspunkt i de eksisterende forhold, træer, hække og belægninger hvor det forsøges at genanvende så mange elementer som muligt. Specielt omkring nyindretning af Børnehavebygningen søges det at lave ny adkomstområde og behandling af udeområder der tager udgangspunkt i det eksisterende.

    I løbet af december vil der foreligge en indstilling til realisering af første etape af projektet, indenfor en samlet ramme på 1 mio. kr., der forventes forelagt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget på januarmødet. 

    Økonomi

    Udgifter til udarbejdelse af skitseprojekt for nyt aktivitetsområde, samt en grøn, rekreativ forbindelse, finansieres af midler til byfornyelse, hvor der i 2016 er afsat kr. 995.000.

    Hertil har Haarby Hallerne tilkendegivet at medfinansiere projektet med op til 150.000 kr.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orientering om skitseforslag for det grønne areal, Skolevej 6, mellem Skolevej og hallen/skolen til efterretning.

  • Sagsid.: 16/6486

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller:

    • At ansøgning om etablering af rekreativt område og deraf følgende råderet over ansøgte del af matrikel 23p Etterup By, Rørup imødekommes.
    • At der udarbejdes et forslag til revideret Lokalplan nr. 54, hvori den del af matrikel 23p, der ønskes anvendt til rekreativt område, udlægges til rekreative formål i stedet for boligformål.

    Beslutningstema

    Der er søgt om at få råderet over matrikel 23p, Etterup By, Rørup med henblik på etablering af et permanent grønt område med aktiviteter. Den nordlige del af arealet er i dag udlagt til boligformål. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes, og om der skal udarbejdes et revideret forslag til lokalplanen, der dækker området.

    Sagsfremstilling


    Rørup Sogneforening har anmodet om at få råderet over del af matrikel 239 jf. nedenstående kort. Baggrunden for anmodningen er ”Udviklingsplan Rørup Sogn”, som er udarbejdet i 2009 af lokalområdet. Heri udlægges arealet til ”Grønnemosen” – et rekreativt område, der kan blive samlingssted for hele lokalområdet.

    Kort: Lokalplan nr. 54 er markeret med rødt. Arealet som ønskes råderet over er markeret med blåt. Nord for den stiplede linje er området lokalplanlagt til boligformål, hvilket ønskes ændret. Øverst i venstre hjørne er angivet kort fra Udviklingsplan Rørup Sogn, hvor ”Grønnemosen” er indtegnet. Ved sagens tidligere behandling er ”Grønnemosen” dog imødekommet udvidet op til de tre udstykkede grunde ved Snerlevej, hvorfor det er hele arealet angivet med blåt på kortet, der ønskes råderet over.

    Tidligere behandling af sagen

    Sagen har været behandlet på Byrådets møde den 29. juni og 26. oktober 2016, hvor det blev besluttet at gennemføre en høring forud for endelig beslutning. Det var til beslutning at imødekomme ansøgningen ved at ændre planlægningen for området. Dette kan ske ved at ændre lokalplanen for området eller ved at ophæve Lokalplan nr. 54 for den del af området, der er udlagt til boligformål, og som ønskes anvendt til rekreativt område.

    Det blev for at køre en enkel og hurtig proces indstillet at ophæve Lokalplan 54 for den del, der ønskes anvendt til rekreativt areal og jf. kort 1 er udlagt til boligformål, og tilbageføre arealet til landzone. Beslutningskompetencen for den endelige ophævelse blev delegeret til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Resultatet af høringen

    Forslaget om ophævelse af Lokalplan nr. 54 har været i høring ved omkringliggende naboer, og der er indkommet ét høringssvar. Thomas Elmelund Rasmussen, Snerlevej 10, er bekymret for øget støjbelastning ved tilføjelse af funktioner. Derudover påpeges det, at der ikke er mange børn og unge i Grønnemose til at benytte disse aktiviteter. Der peges som alternativt område på et område ved Lærkeskolen, hvor man i forvejen kan mødes om forskellige aktiviteter uden at forstyrre andre. Han frygter ligeledes at bålpladsen vil skabe røggener og blive brugt uhensigtsmæssigt. Derudover tvivler han på, at det vil gøre Grønnemose mere attraktivt. Hvis det alligevel besluttes at gennemføre projektet, anbefaler han afskærmning mod eksisterende bebyggelse.

    Indstilling

    Det anbefales fortsat at imødekomme ansøgningen og stille krav om hensyntagen til omkringliggende huse ved bl.a. fastsætte vilkår om afskærmning mod nabobebyggelse.

    Formålet med at ophæve lokalplanen for del af matrikel 23p var, at arealet skulle medtages i en fremtidig lokalplan for det tilstødende område mod vest, som er udlagt til boligformål. Det rekreative område med legeplads skulle indtil da tillades ved en landzonetilladelse. Den foretagne høring er ikke lovpligtig, da alene ejer af arealet (Assens Kommune) skal høres. Der er derfor kun foretaget høring af de nærmeste husstande.

    I lyset af, at der er indkommet et høringssvar, der er meget kritisk, anbefaler administrationen, at processen med at få lokalplanlagt for anvendelsen til de ansøgte rekreative formål fremskyndes og ikke afventer en lokalplanlægning af boligområdet mod vest. Det anbefales derfor, at der i stedet for en ophævelse af del af lokalplanen udarbejdes et revideret forslag til Lokalplan 54, hvori det ansøgte areal udlægges til rekreativt område. Herved gives alle indenfor lokalplanområdet mulighed for at blive inddraget, og inddragelsesprocessen optimeres. Derudover forbliver arealet planlagt og i byzonen, som en del af det planlagte boligområde.

    Bemærkninger

    Størstedelen af det ansøgte område er i dag bortforpagtet på en femårig kontrakt. Rørup Sogneforenings Landsbypedelafdeling har siden 2015 lejet matrikel 23p af forpagter for ét år af gangen. Forpagtningsaftalen mellem forpagter og Assens Kommune kan opsiges med kort varsel, hvis området ikke er dyrket, og kommunen kan til enhver tid opsige forpagtningsaftalen med 3 måneders varsel.

    Hele det ansøgte areal er omfattet af Lokalplan nr. 54, hvor den sydøstlige del er udlagt til mose og rekreativt område. Den nordlige del, hvorpå der ønskes placeret boldbane, skaterbane, legeplads og bålplads mv. er udlagt til boligformål og den sydlige del fortsat til mose og rekreativt område.

    Den del som Rørup Sogneforening søger om råderet over, er i lokalplan nr. 54 udlagt til boligformål, men er ikke udstykket og er ikke byggemodnet. Imødekommes ansøgningen med det opdaterede areal, vil der kun være én byggegrund tilbage indenfor lokalplanområdet, men området mod vest er omfattet af en rammelokalplan til boligformål og vil kunne lokalplanlægges og udstykkes.

    Såfremt anmodningen om at få råderet over arealet som ansøgt imødekommes, kræver det, at forpagtningsaftalen ophæves. Ved overførsel af den del af området, der ikke er omfattet af § 3, til rekreative formål, vil det være en forudsætning, at den fremtidige pleje og drift af arealet som rekreativt område påhviler ansøger (Rørup Sogneforening).

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At ansøgning om etablering af rekreativt område og deraf følgende råderet over ansøgte del af matrikel 23p Etterup By, Rørup imødekommes.
    • At der udarbejdes et forslag til revideret Lokalplan nr. 54, hvori den del af matrikel 23p, der ønskes anvendt til rekreativt område, udlægges til rekreative formål i stedet for boligformål.

    Beslutning Økonomiudvalget den 05-12-2016

    Indstillingen anbefales.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6367

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikken tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om den aktuelle udvikling indenfor beskæftigelsesområdet.

    Sagsfremstilling

    Månedsstatistikken viser et aktuelt overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet i Assens Kommune. Månedsstatistikken indeholder tallene fra beskæftigelsesområdet for september 2016 samt analyse af virksomhedstilfredshedsundersøgelsen. Afdelingsleder af Job- og Virksomhedsservice, Anders Barkholdt og faglig koordinator i Virksomhedsservice Janne Kjær Dyrhøj deltager i mødet for at fortælle om de tiltag og indsatser, der er arbejdet med gennem det seneste år i forbindelse med vores virksomhedsstrategi.

    Ledighedsprocenten i Assens Kommune steget med 0,1 % i løbet af tidsrummet september 2015 – september 2016, den er faldet i RAR Fyn med 0,1 % i samme tidsrum. Antal af arbejdsløshedsdag-pengemodtagere er faldet med 14,4 %, og antal af sygedagpengemodtagere med 4,6 % i perioden september 2015 – september 2016. I samme periode steg antallet af ressourceforløbssager med 36,8 % og antallet af jobafklaringsforløbssager med 35,2 %. Antal af personer i fleksjob er steget med 6,7 % i denne periode.

    Fokusområdet i denne måned er tilfredshedsundersøgelsen blandt virksomhederne i Assens Kommune. 95 virksomheder deltog i undersøgelsen, hvoraf 73 havde kontakt med jobcentret i løbet af det sidste år. Af disse 73 virksomheder er:

    • 85 % tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenter Assens Virksomhedsservice
    • 57,5 % tilfredse eller meget tilfredse med tilbudsviften og samarbejdsmulighederne
    • 79,5 % tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenter Assens’ rådgivning
    • 83,5 % tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at komme i kontakt med jobcentret.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 807 af 01/07/2015).

    Økonomi

    Budget 2016.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Punktet udgår.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. NMKN giver Assens Kommune medhold til dispensation til skur
      Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) har den 4. november 2016 givet Assens Kommune medhold i kommunens afgørelse om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 0.48 til et skur på under 2,5 meter på Rosenparken 6 i Glamsbjerg.

      Kommunens dispensation var begrundet med, at skuret er under 2,5 meter højt og beliggende bag en tæt levende hæk mod naboejendommen, hvorfor kommunen ikke vil kræve skuret fysisk lovliggjort ved flytning.

      Dispensationen var blevet påklaget til NMKN af naboen Krengerupvej 15.

      Natur- og Miljøklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnet konstaterer, at det ligger inden for kommunens dispensationskompetence efter planloven, at meddele dispensation fra lokalplanen efter en konkret vurdering, og at nævnet ikke finder, at kommunens dispensation fra lokalplanens er i strid med planens principper.

      Til orientering kan administrationen oplyse, at naboen Rosenparken 8 er blevet varslet et påbud om, at han skal fjerne et skur og et drivhus, da de er over 2,5 meter høje.

    2. Opfølgning på udvalgets deltagelse i JobCamp.
      Som bilag vedlægges programmet samt to centrale KL-publikationer.

    3. Kommuneplan 2017 - information om justeringer i den videre proces

    4. Fælles temadag for BUU og EBU.
      Både EBU og BUU har i efteråret drøftet mulighederne for en temasat drøftelse af beskæftigelsespolitikken. Som særligt fokus har udvalgene drøftet udfordringerne med, at få ”udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet”.

    Administrationen indhenter input til planlægningen heraf på mødet, idet opmærksomheden henledes på, at udvalgene har fælles mødedage den 30. januar samt i april 2017.

    1. Orientering om status på integration og boligplacering.
      Orienteringen, der er fælles med Børne- og Uddannelsesudvalget vil fokusere på udvikling i antal samt give et status på boligplaceringsopgaven.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Punkterne blev taget til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28-11-2016

    Intet.

  • Sagsid.: 16/27251