icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 15. august 2016 kl. 14:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Leif Wilson Laustsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Dagsordenen blev godkendt, idet tillægsdagsordenen blev behandlet som det første punkt.

  • Sagsid.: 16/15584

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at ”Kommissorium for udarbejdelsen af en Erhvervs- og Vækststrategi” godkendes.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om hvorvidt arbejdet med en Erhvervs- og vækststrategi skal igangsættes og om hvorledes arbejdet organiseres.

    Sagsfremstilling

    Udarbejdelsen af en erhvervs- og vækststrategi tager udgangspunkt i Planstrategi 2015 samt Vision 2018. Erhvervs- og vækststrategien skal være med til at sætte retning og mål for den ønskede udvikling af erhvervslivets rammevilkår i Assens Kommune. Strategien skal medvirke til at vi kan bibeholde og øge vores position som en attraktiv erhvervskommune med gode vilkår og muligheder for vækst i erhvervslivet. 

    Erhvervs- og vækststrategien skal øge fokus i vores erhvervsinitiativer og der skal angives konkrete handlinger og initiativer, som skal gøre Assens kommune til et attraktivt sted at drive virksomhed. Erhvervs- og Vækststrategien tænkes som en dynamisk strategi, der tilpasses kommunens udfordringer, behov og økonomi.

    Organisering

    Arbejdet foreslås organiseret således at mål og vision primært formuleres på politisk niveau i Assens Kommune, mens at strategiens handlingsanvisende dele sker i samarbejde med Erhvervslivet.

    Arbejdet foreslås forankret hos Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt hos borgmesteren. Handlingskataloget udarbejdes i et samarbejde mellem erhvervsliv og kommune. Erhvervslivet inddrages aktivt i beskrivelsen af hvordan målene nås i form af mindst to workshops samt nedsættelse af en arbejdsgruppe med deltagelse af ca. 10 erhvervsfolk. 

    Undervejs i processen vil der være et særligt fokus på at koordinere med Udvikling Assens Og Udvikling Fyns bestyrelser.

    Økonomi

    Økonomi

    Udarbejdelsen af en Ny Erhvervs- og vækststrategi forventes at koste ca. 350.000 kr. Disse foreslås finansieret med restbeløbet på 270.000 kr. af de midler i eventpuljen, der er overført fra 2015 til 2016. De resterende 80.000 kr. findes indenfor administrationen rammer.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender ”Kommissorium for udarbejdelsen af en Erhvervs- og Vækststrategi”.

    Udvalget ser gerne, at alle erhvervsgrene, iværksættere, uddannelsesinstitutioner og vidensmiljøet inviteres til at deltage i processen.

    Den politiske styregruppe består af udvalget og Borgmesteren.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen

    Bilag

  • Sagsid.: 16/14887

    Indstilling

    Det indstilles, at udvalget tilslutter sig aftalen om Rekrutteringsservice Fyn.

    Beslutningstema

    Styrket rekrutteringsindsats på tværs af kommunegrænserne gennem etablering af Rekrutteringsservice Fyn.

    Sagsfremstilling

    Kommunerne har med beskæftigelsesreformen og omlægningen af refusionssystemet fået større ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Samtidig er der en erkendelse af at arbejdsmarkedet ikke er begrænset af kommunegrænserne, men skal ses på tværs. Det fælles fynske beskæftigelsesforum, med deltagelse af 9 fynske kommuner arbejder med de tværkommunale udfordringer, bl.a. i regi af Byg til Vækst og den årlige jobmesse.

    Den faldende ledighed vil i de kommende år betyde, at de fynske kommuner kan stå med en rekrutteringsudfordring. Det kræver en koordineret og fælles virksomhedsindsats at understøtte at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for på kort og langt sigt.

    For at imødegå udfordringerne etableres Rekrutteringsservice Fyn. Rekrutteringsservice Fyn er et tværgående rekrutteringsnetværk, der består af faste virksomhedskonsulenter fra de 9 kommuner.

    Formålet med samarbejdet er at sikre at virksomhederne får den bedste (fynske) kandidat til jobbet. Samarbejdet skal sikre et fælles højt serviceniveau og én indgang til jobcentrene i forbindelse med ordinære jobordrer.

    Principper for samarbejdet:

    • Virksomheden vælger selv, hvilket jobcenter, der kontaktes, når der ønskes hjælp til rekruttering af arbejdskraft.
    • Det valgte jobcenter er ansvarlig for den videre dialog og servicering af virksomheden
    • Der søges efter den bedste kandidat på hele Fyn via de centrale it-værktøjer
    • Hvis der ikke kan fremsøges fynske kandidater udvides søgningen til hele landet.

    Rekrutteringsservice Fyn vil endvidere samarbejde med Jobservice Danmark og Workindenmark for at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for

    Servicemål:

    • Indenfor én arbejdsdag er Rekrutteringsservice Fyn i dialog med virksomheden om den konkrete jobordre
    • Indenfor 3 arbejdsdage vil virksomheden blive præsenteret for de bedst egnede ledige kandidater
    • Alle ordinære jobordrer skal besættes – hvis det ikke er muligt at tilbyde en ledig der opfylder virksomhedens krav tilbydes en alternativ løsning evt. i form af opkvalificering.

    Organisering:

    Rekrutteringsservice Fyn består af faste virksomhedskonsulenter fra de 9 kommuner, der arbejder efter samme fælles retningslinjer og via netværksdannelse får en større viden om hele det fynske arbejdsmarked.

    Der nedsættes en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra hver kommune, der sikrer en ensartet service samt koordinerer særlige tværgående aktiviteter f.eks. lærlingekampagner eller opkvalificeringsforløb.

    Det fælles fynske beskæftigelsesforum vil fungere som politisk referencegruppe for det nye rekrutteringssamarbejde.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

    Økonomi

    Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:

    Hver kommune stiller arbejdskraft til rådighed til at indgå i samarbejdet. Udover det rekrutteringsarbejde der allerede pågår i dag i de enkelte jobcentre vil der skulle påregnes tværkommunal møde aktivitet i såvel det tværfaglige team som i styregruppen.

    Derudover skal der påregnes udgifter til udvikling og ajourføring af et fælles markedsføringsmateriale for Rekrutteringsservice Fyn. Udgifterne hertil skal afholdes indenfor en maksimal ramme på 400.000 kr. årligt, der fordeles forholdsmæssigt efter kommunernes indbyggertal.

    Kommune

    Maksimal udgift

    Assens

    36.400 kr.

    Faaborg-Midtfyn

    45.200 kr.

    Kerteminde

    21.000 kr.

    Langeland

    11.100 kr.

    Nordfyn

    25.800 kr.

    Nyborg

    28.100 kr.

    Odense

    175.500 kr.

    Svendborg

    51.400 kr.

    Ærø

    5.500 kr.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs – og Beskæftigelsesudvalget tilslutter sig aftalen om Rekrutteringsservice Fyn.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6367

    Indstilling

    Direktøren for Velfærd indstiller, at statistikken tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om den aktuelle udvikling indenfor beskæftigelsesområdet.

    Sagsfremstilling

    Månedsstatistikken viser et aktuelt overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet i Assens Kommune. Fokusområdet indeholder en opdatering fra integrationsområdet. Der vil desuden deltage 2 personer fra integrationsteamet i mødet og orientere yderligere om området.

    Ledighedsprocenten i Assens Kommune faldt med 0,8 % i løbet af tidsrummet maj 2015 – maj 2016. Antal af arbejdsløshedsdag-pengemodtagere er faldet med 9,1 %, og antal af sygedagpenge-modtagere med 6,2 % i perioden maj 2015 – maj 2016. I samme periode steg antallet af ressourceforløbssager med 43,4 % og antallet af jobafklaringsforløbssager med 64,1 %. Antal af personer i fleksjob er steget med 1,1 % i denne periode.

    I Juli 2016 beskæftiger integrationsteamet sig med 500 personer omfattet af integrationsindsatsen, hvoraf 274 modtager en ydelse, 25 er selvforsørgende flygtninge, 175 er børn under 18 år og 26 er familiesammenførte til danske statsborgere. 69,4 % af disse 500 personer kommer fra Syrien. 54,2 % er bosat i Assens by.

    36,3 % af alle flygtninge og deres familiesammenførte er i et virksomhedsrettet tilbud eller selvforsørgende. Antallet af flygtninge og deres familiesammenførte i et virksomhedsrettet tilbud er steget fra 36 i virksomhedspraktik og 2 i ansættelse med løntilskud til 74 i virksomhedspraktik og 7 i løntilskud. Selvforsørgelse er steget fra 7 personer med flygtningebaggrund til 26 personer.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 807 af 01/07/2015).

    Økonomi

    Budget 2016.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager statistikken til efterretning.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/4551

    Indstilling

    Direktøren for Innovation og Netværk indstiller, at orienteringen om tildelingsudvalgets udmøntning af den økonomiske ramme til Assens Kommunes events tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal orienteres om tildelingsudvalgets udmøntning af den økonomiske ramme til Assens Kommunes events, jævnfør forretningsordenen for tildelingsudvalget.

    Sagsfremstilling

    Der er i 2016 reserveret et beløb indenfor Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets økonomiske ramme på 320.000 kr. til aktiviteter indenfor områderne kultur, fritid og turisme. Aktiviteterne skal give Assens Kommunes borgere, besøgende og turister gode oplevelser og bidrage til at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne. Aktiviteterne skal i videst muligt omfang inddrage virksomheder samt frivillige blandt borgere og foreninger.

    Rammen er blevet udmøntet som en samlet ansøgningspulje med ansøgningsfrist den 15. juni 2016.

    Tildelingsudvalget for Assens Kommunes events, bestående af formandskaberne for henholdsvis Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Innovations- og Medborgerskabsudvalget har på et møde den 28.juni 2016 fordelt midlerne til i alt 16 ansøgninger (jævnfør bilag 1 og 2).

    Der var indkommet i alt 32 ansøgninger til puljen med et samlet ansøgningsbeløb på kr. 1.088.125.

    Lovgrundlag

    Den Kommunale Styrelseslov.

    Økonomi

    Afholdes indenfor Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets økonomiske ramme på 320.000 kr. til aktiviteter indenfor områderne kultur, fritid og turisme.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om tildelingsudvalgets udmøntning af den økonomiske ramme til Assens Kommunes events til efterretning.

    Udvalget bemærker, at Tildelingsudvalgets dagsorden fremadrettet bør lægges ind i dagsordenssystemet.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/14320

    Indstilling

    Direktøren for By, land og Kultur indstiller, at udvalget beslutter igangsætningen af det planmæssige grundlag for en ny dagligvarebutik i Hårby.

    Beslutningstema

    Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt der skal igangsættes en planlægning for etablering af en ny dagligvarebutik i Hårby.

    Sagsfremstilling

    Assens kommune har modtaget en anmodning om igangsætning af en ny lokalplan for etablering af en ny dagligvarebutik på 1000 m² i Hårby.

    Dagligvarebutikken ønskes placeret på Algade 32-40 og erstatte eksisterende bebyggelse på disse ejendomme bl.a. den tidligere bankbygning.

    Området er beliggende indenfor Kommuneplanramme 4.2.C.1 Bycenterområde.

    Kommuneplanrammen muliggør opførelse af dagligvarebutikker på max. 3500 m².

    Placering af ny dagligvarebutik

    Dagligvarebutikken ønskes placeret lidt tilbagetrukket fra Algade således at en del af parkeringen kommer foran butikken, ligesom der er ved butiksarealet overfor. Ind- og udkørsel skal ske fra Postvænget.

    I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen skal der arbejdes med bygningens materiale- og farvevalg samt indpasning i gadebilledet. 

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Økonomi

    Såfremt planlægning for arealet besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplan, samt evt. undersøgelser forbundet hermed.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender igangsætningen af det planmæssige grundlag for en ny dagligvarebutik i Hårby.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

  • Sagsid.: 16/16803

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller:

    • At Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om de kommende planlovsændringer
    • At udvalget tager til efterretning, hvilke konsekvenser og muligheder planlovsændringerne forventes at få for Assens Kommunes kommuneplan og landzoneadministration

    Beslutningstema

    Der orienteres om de kommende og forventede ændringer i planloven.

    Sagsfremstilling

    I november 2015 kom regeringsudspillet ”Vækst og vilkår i hele Danmark”, der omhandler følgende fem områder:

    • Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet
    • Gode vilkår for produktion og investeringer
    • Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark
    • Bedre balance i fordelingen af de statslige arbejdspladser samt
    • Liberalisering af planloven

    Regeringen (V), Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har den 9. juni 2016 indgået en aftale om modernisering af planloven mv, der følger op på regeringsudspillet. Regeringen vil fremsætte lovforslag om moderniseringen af planloven og naturbeskyttelsesloven i oktober 2016 med henblik på ikrafttræden i januar 2017.

    Moderniseringen af planloven har følgende seks hovedelementer (se bilag med fakta ark for punkterne 1-4 for nærmere uddybning af det enkelte punkt):

    1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen:

    • Nye udviklingsområder inden for kystnærhedszonen
    • Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder
    • Større fleksibilitet inden for strandbeskyttelseslinjen
    • Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie og fritidsanlæg og mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme

    2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion:

    • Alle overflødiggjorte bygninger fx skoler og mejerier i landzone kan tages i brug til anden anvendelse uden landzonetilladelse
    • Alle virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger kan uden landzonetilladelse udvide med op til 500 m2
    • Kommuner kan give landzonetilladelse til etablering af flere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger
    • Helårshuse kan uden landzonetilladelse om- eller tilbygges med op til 500 m2
    • At der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse under forudsætning af at 5.000 ubebyggede grunde i kystnærhedszonen tilbageføres
    • Sommerhusejere får mulighed for at anvende deres sommerhus ubegrænset til overnatning 34 uger (den såkaldte sommerperiode)
    • Pensionister får, efter 1 års forudgående ejerskab, ret til at bo i deres sommerhus hele året
    • Landbrug kan uden landzonetilladelse etablere erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger på alle landbrugsbedriftens ejendomme
    • Kommuner kan hvert fjerde år udpege 2 omdannelseslandsbyer i kommuneplanen

    3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel:

    • Alle byer, uanset størrelse, kan planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger
    • Dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker kan være max 1.200 m2
    • Dagligvarebutikker kan fremover være max 5.000 m2 i bymidter og bydelscentre samt max 3.900 m2 i aflastningsområder
    • Kommunerne får mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag

    4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser:

    • Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning
    • Kortere høringsfrister for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg på minimum 4 uger
    • Forenklet lokalplansinstrument med kort høringsfrist
    • Nyt klagenævn på planområdet

    5. Almene boliger og byudvikling mv.:

    • Kommunerne kan fortsat stille krav om op til 25 pct. almene boliger i lokalplaner for nye boligområder
    • Kommuner får større ansvar for byvækst i det åbne land
    • Kommunerne får mulighed for at dispensere fra lokalplaner til midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer til bl.a. midlertidige studieboliger i op til 3 år med mulighed for forlængelse

    6. Andre initiativer:

    • Udvikling af luftfarten og Københavns Lufthavn
    • Krav om iblanding af avancerede biobrændsler til transport, svarende til 2,5 pct. avanceret bioethanol
    • Udvalg om landsbyernes fremtid
    • 10 mio. kr. til turismeudvikling i landdistrikterne
    • Fremtidens produktionssamfund

    Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder, baseret på Grønt Danmarkskort.

    Aftalens fulde ordlyd kan ses ved at følge dette link: https://www.evm.dk/~/media/files/2016/16-06-09-et-danmark-i-bedre-balancejuni-2016.ashx?la=da

    Hvordan påvirker det os i Assens Kommune?

    Kommunerne skal planlægge efter den til enhver tid gældende lovgivning, men samtidig skal vi allerede nu forholde os til de kommende planlovsændringer – både i forhold til arbejdet med den kommende kommuneplanrevision (Kommuneplan 2017) samt for være klar med eventuelle nye projekter i forhold til de ansøgningsrunder, der bliver i forhold til kommende landsplandirektiver (udpegning af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen og nye sommerhusområder).

    Nyt, der kommer til at påvirke kommuneplanlægningen:

    Eftersom næste kommuneplanforslag forventes at være færdig ultimo 2016 og sendt i offentlig høring hen over vinteren 2016-17, så kunne det være en ide, at vi forholder os til den kommende planlovsændring i forslaget. Men det skal ske på en måde, hvor vi gør tydeligt opmærksom på, at disse ændringer kun kan gennemføres, under forudsætning af, at planlovens ændres som beskrevet. Ellers får vi ikke noget af det nye med i forslaget til den kommende kommuneplan og kan først indarbejde det senere.

    Med planlovsændringerne får vi mulighed for at udpege to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen hvert fjerde år. I omdannelseslandsbyerne får vi særligt frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen.

    Herudover skal kommunerne i kommuneplanen udpege de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og derfor ikke skal omdannes til kontorarbejdspladser eller boliger. Kommunerne skal samtidig fastholde arealer udlagt til miljøbelastende virksomheder, som sikrer, at erhvervsarealer langs motorveje fortsat forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

    I forhold til detailhandel og rammebestemmelser ift udvalgsvarebutikker får alle byer – uanset størrelse – fremover mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes lokalt. Der skal samtidig kunne udlægges nye aflastningsområder dvs. butiksområder uden for bymidterne.

    Planlovens størrelsesbegrænsning for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker vil fremover være 1.200 m2. Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre vil fremover være 5.000 m2. I aflastningsområder vil grænsen fremover være 3.900 m2, og der gives mulighed for at udlægge nye aflastningsområder. Til sammenligning har hypermarkeder typisk størrelser på 10.000-25.000 m2. Kommunerne vil kunne planlægge for dagligvarehandel inden for disse rammer, under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold.

    Nyt, der kommer til at påvirke landzoneadministrationen:

    Planlovens landzoneregler skal være mere fleksible, så der er bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Disse muligheder kommer til at gælde i hele landet. Derfor ophæves planlovens nuværende særregler for vanskelligt stillede landdistrikter, da de bliver overflødige. 

    Borgere og virksomheder vil i medfør af aftalen bl.a. kunne gøre følgende, uden at det kræver en landzonetilladelse:

    • Anvende alle overflødiggjorte bygninger i landzone, herunder fx nedlagte mejerier og skoler, til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker (op til 250 m2), lager og kontorformål, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål samt én bolig
    • Udvide alle virksomheder, der er etableret i overflødiggjorte bygninger, med op til 500 m2
    • Opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger på alle landbrugsbedriftens ejendomme, mens de i dag alene kan opføres på den enkelte landbrugsejendom
    • Eksisterende dambrug skal ikke længere søge om landzonetilladelse til opførsel af erhvervsmæssigt nødvendigt mindre byggeri, men i stedet anmelde byggeriet til kommunen
    • Om- eller tilbygge helårshuse, op til 500 m2, mod i dag 250 m2

    Kommunen får efter moderniseringen af planloven bl.a. mulighed for at:

    • Give landzonetilladelse til etablering af flere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger
    • Tillade at en beboelsesbygning i tilknytning til en landbrugsejendom kan etableres op til 50 meter fra eksisterende bebyggelse på ejendommen

    Nyt i forhold til sommerhusområder:

    • At der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse under forudsætning af, at 5.000 ubebyggede grunde i kystnærhedszonen tilbageføres (tal for hele Danmark)
    • Mulighed for at anvende sommerhuse beliggende i sommerhusområder ubegrænset til overnatning i 34 uger om året, i stedet for de nuværende 26 uger (den såkaldte sommerperiode)
    • Ret til at bo i deres sommerhus hele året efter 1 års forudgående ejerskab, uanset om sommerhuset ligger i et sommerhusområde eller i landzone

    Nyt i forhold til planprocedurer:

    Der gennemføres følgende ændringer i planloven:

    • Staten skal fremover alene komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser
    • Høringsfristerne for mindre indgribende kommunale planer nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger
    • Der indføres et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist på mindst 2 uger
    • Der oprettes et nyt selvstændigt klagenævn på planområdet

    Lovgrundlag

    Planloven (regeringsbeslutning om ændring af planloven).

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen om ændringerne i planloven til efterretning.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/126

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der planlægges for nyt renseanlæg og anlæg til bioforgasning af organisk husholdningsaffald og gylle med supplerende anlæg i den vestlige del af erhvervsområdet ved Fåborgvej (placering 1 ved Egebjergvej og Fåborgvej ved Assens).

    Beslutningstema

    Byrådet har på mødet i april 2016 besluttet, at et nyt renseanlæg og anlæg til bioforgasning af organisk husholdningsaffald og gylle med supplerende anlæg skal ligge i det kommuneplanlagte erhvervsområde ved Fåborgvej i udkanten af Assens. Selve erhvervsområdet er betydeligt større end, det området anlægget skal disponere over, og der skal derfor nu træffes beslutning om, hvorvidt anlægget skal placeres i den vestlige eller østlige del af erhvervsområdet.

    Sagsfremstilling

    Assens Forsynings A/S har ved landskabs- og byplan firmaet SLA A/S fået udarbejdet det vedlagte visionsoplæg for placering af et nyt renseanlæg med supplerende anlæg i Assens. SLA fremlægger visionsoplægget på mødet.

    Oplægget indeholder tre forslag til placering i det kommuneplanlagte industriområde ved Fåborgvej mellem Egebjergvej og Follesled. I det følgende redegøres for de planlægningsmæssige, trafikale, miljømæssige og landskabelige forhold ved placering 1 (vestlig del af området ved Egebjergvej) og placering 3 (østlig del af området ved Follesled). Placering 2 (midt i området) er ikke behandlet, da der ifølge visionsoplægget er ”for lille et areal til rensningsanlægget, og vil kræve en omfattende jordbearbejdning til selve tankene.”

    Vedlagt er en oversigt over pointer i forhold til valget mellem placering 1 eller 3.

    Sammenfattende vurderer administrationen:

    • at både placering 1 og 3 efter en bearbejdning kan være realiserbare bud,
    • at beplantninger og omgivende arealer er væsentlige i forhold til de tekniske anlægs indpasning i omgivelserne. I lokalplanlægningen bør anvendelsen af arealerne og ibrugtagning af bebyggelse derfor betinges af, at de foreslåede beplantninger etableres,
    • at med placering 1s bynære placering bør anlægget ikke medføre lugtgener. Dette forhold vurderes i miljøvurdering af planlægningen og i VVM-processen. Lovgivningen giver dog ikke mulighed for, at kommunen som myndighed kan sikre et fuldstændig lugtfrit anlæg, hvorfor forebyggelse af lugtgener kan have betydning ved valg af placering,
    • at vejbetjening af industriområdet i øvrigt kan indtænkes med henblik på en udbygning af erhvervsområdet med andre virksomheder,
    • at det er interessant og meget konstruktivt, at Assens Forsyning vil etablere en sti med udsigts- og formidlingspunkter rundt om anlægget.  Dette vil være et godt element i forhold til at indpasse anlægget i området mellem by og land og i forbindelse med den grønne kile på den anden side af Faaborgvej,
    • at der i visionsoplægget ikke er arbejdet med den landskabelige indpasning med hensyn til bygningers og anlægs konkrete placering og udformning,
    • at oplægget ikke beskriver, hvordan anlæg og bygninger tager sig ud indtil beplantningen er groet til,
    • at der bør tages stilling om og hvordan erhvervsområdet i øvrigt ønskes udbygget, og
    • at de i oplægget skitserede beplantninger, stier, rekreative formidlende anlæg herunder rensebiotoper og eksisterende naturområder skal ses i sammenhæng med de tekniske anlæg med hensyn til etablering, drift og vedligeholdelse. Udgifter hertil forudsættes derfor afholdt af Assens Forsyning A/S.

    Figur 1, Kommuneplanramme 1.2.E.19 med placeringer

    Placering 1 ved Egebjergvej

    I forhold til placering 1 er det i SLA’s oplæg blandt andet oplyst

    • at placering 1 ligger på et hævet plateau, som giver en naturlig afgrænsning af området, samt giver mulighed for afledning af vand, så der i fremtiden kan blive skabt nye vådområder,
    • at området kan koble sig på den blågrønne kile langs Kærum Å,
    • at man fra Fåborgvej ser Assens blågrønne kile med anlægget og Egebjerg som port til byen,
    • at området har eksisterende naturværdier, som skal friholdes for bebyggelse, og i stedet kan bevares og styrkes, og
    • at eksisterende højspændingsledninger over arealet påtænkes nedgravet.

    Figur 2, Disponering ved placering 1 (med fotopunkt)

    Figur 3, Panorama af placering 1 set fra Fåborgvej

    Placering 3 ved Follesled

    I forhold til placering 3 er det i SLA A/S’s oplæg blandt andet oplyst

    • at der skal etableres en vejadgang fra Egebjergvej, hvis man vil undgå udbygning af Follesled,
    • at formidlingsområdet bliver mere klemt grundet det smalle område*,
    • at områdets terræn falder jævnt og vil være nemmere at bebygge, og
    • at området ligger med stor afstand til Assens blågrønne kile.

    Note: *Kommunens administration vurderer, at formidlingsområdet kan udvides mod syd med matr. nr. 118a med et areal på 2,2 ha mellem placering 3 og banen.

    Figur 4, Disponering af placering 3 med fotopunkt

    Figur 5, Panorama af placering 3 syd for Fåborgvej set fra Follesled

    Arealforbrug

    Den skitserede udformning af anlægget på placering 1 anslås til et samlet arealforbrug på 10,9 ha eksklusiv eksisterende naturområder. Arealerne er kommunalt ejede. Heraf anslås 5 ha anvendt til de tekniske anlæg, bygninger, parkering m.v. mens de resterende ca. 6 ha anvendes til formidlingslandskab, ny natur og beplantning.

    Den skitserede udformning af anlægget på placering 3 anslås til et samlet arealforbrug på ca. 8,3 ha, heraf er 2,2 ha kommunalt ejede. Ca. 4 ha anslås anvendt til de tekniske anlæg, bygninger, parkering m.v. mens de resterende ca. 4 ha anvendes til formidlingslandskab, ny natur og beplantning.

    Figur 6, Panorama mellem placering 1 og 3 mod nord og Fåborgvej

    Lokalplanlægning

    Placering og udvendig udformning af bygninger, anlæg, hegning, veje, parkering, stier, beplantninger, vandhuller og andre synlige fysiske elementer kan i vidt omfang reguleres gennem lokalplanlægningen.

    Der kan i forbindelse med lokalplanlægningen ved ibrugtagning af ny bebyggelse og ændret anvendelse af de ubebyggede arealer stilles krav om etablering af afskærmende foranstaltninger eksempelvis beplantningsbælter, der forudsættes etableret på grund af landskabelige hensyn.

    Kommune- og lokalplanlægningen kan ikke regulere vilkår for støj og lugt eller den tekniske udformning eller funktion af anlæg og bygninger.

    Der kan ikke gennem lokalplanlægningen stilles krav om etablering af offentligt tilgængelige stier i området eller de forudsatte formidlings-, opholds- og aktivitetsmuligheder, prøvetagningsstationer, vådområder og biotoper. Etableringen af disse anlæg må derfor sikres på anden vis. Da etableringen af renseanlægget på begge placeringer forudsætter inddragelse af kommunalt ejede arealer, kan anlæggene eksempelvis forudsættes etableret som en privatretlig aftale mellem kommunen og Assens Forsyning A/S.

    Landskabelige forhold

    Indpasning i terrænnet

    Man kunne med fordel arbejde mere med placeringen af de tekniske anlæg i forhold til topografien. Tanke og siloer kan i langt højere grad indlejres i landskabets terræn, så man arbejder med at placere i samme kote og får tanke og siloer til at være landskabelige elementer, der lejrer sig og favnes af landskabet i stedet for at skære landskabet over. Som anlæggene står nu, ligger sammenlignelige volumener i forskellige koter. Om dette har en kvalitet kan ikke vurderes ud fra visionsoplægget.

    Byranden

    Assens byranden ved Fåborgvej er meget diffus og, af kommunens landskabsanalyse fremgår det, at landskabet syd for Assens ikke har de store værdier. Ved placeringen af et nyt renseanlæg bør byranden tænkes ind og højne de landskabelige værdier.

    Renseanlægget – forudsat at det får en grøn profil, som det er skitseret i visionsoplægget – kan udgøre grænsen mellem land og by, eller man kan alternativt tegne en grøn struktur for hele industriområdet, så man kan se, hvordan renseanlægget vil kunne koble sig på en videreudvikling af erhvervsområdet.

    Den skitserede beplantning vil kunne medvirke til at få skabt en klar byrand. Med placering 1 vil anlægget være et mellemled mellem eksisterende by og det åbne land, og mens det på placering 3 vil være selve grænsen.

    Placering 1

    Landskabeligt taler følgende for at vælge placering 1:

    • Området har flere flotte udsigtspunkter og naturværdier, som kan styrkes og friholdes som rekreativt område.
    • Den grønne afgrænsning, kombineret med anlægget vil være med til at styrke overgangen mellem by og land (byranden), hvis erhvervsområdet ikke udbygges yderligere.
    • Der kan skabes en forbindelse over til det rekreative område ved Kærum Å og den kommunale hundeskov. Forbindelsen over Fåborgvej er dog trafiksikkerhedsmæssigt problematisk.

    Landskabeligt taler følgende imod at vælge placering 1:

    • Tankene til bioforgasning er placeret op ad en skråning, der fører op til et af Assens højeste punkter, hvor de vil være meget synlige. Eksempelvis vil den sydlige biogastank rage 16-18 meter op. Administrationen anbefaler derfor, at tankene placeres efter landskabets retning og ikke over kote 30.
    • Det vil lang tage tid før beplantningen vokser til og anlægget syner som illustreret.
    • Det vil sætte særlige krav til erhvervsudbygningen på den anden side af rensningsanlægget i forhold til den fine afgrænsning by/land, som etableringen på placering 1 vil kunne give.
    • Vælges placering 1 og, ønsker man på sigt at kunne udbygge området, bør man arbejde med en grøn struktur for hele industriområdet, så man kan se, hvordan renseanlægget vil koble sig på den videre udvikling af erhvervsområdet.

    Figur 7, Panorama bag placering 1 mod Egebjergvej og Assens

    Placering 3

    Landskabeligt taler følgende for at vælge placering 3:

    • Området ligger set fra øst ad Fåborgvej lidt skjult af en bakke og, terrænet har en svagere hældning end placering 1. Landskabet er derfor langt mere robust i forhold til indplacering af tanke.
    • Der er veludviklet beplantning i området, der fra dag et vil være med til at ”skjule” anlægget. For eksempel er der på det nordøstligste hjørne fuldvoksne træer – bl.a. thuja og ask. Mod syd ud for den skitserede placering af biogastankene er der desuden varierende arter af fuldvoksne høje træer. Derudover er der tre beplantningsbælter i området som kunne indtænkes i projektet.
    • Med administrationsbygningernes placering ud mod Fåborgvej vil den tekniske del af anlægget være mere skjult, mens det omgivende terræn gør, at bygninger og anlæg ikke presser sig på.
    • Den grønne afgrænsning kombineret med anlægget vil være med til at styrke overgangen mellem by og land, byranden.
    • Udnyttelse af Placering 3 forudsætter etablering af en adgangsvej, som også gør det øvrige erhvervsområde tilgængeligt.
    • Der er et område syd for placering 3 (matr. nr. 118a), der ikke er medtaget i SLA’s forslag, som den rekreative del af projektet med fordel kunne udvides til også at omfatte.

    Imod valget af placering 3 taler

    • Den resterende del af erhvervsområdet kan ligge ubenyttet hen i en længere årrække inden det tages i brug.
    • På grund af det ’lange’ indblik til den øvrige del af erhvervsområdet vil det også være en udfordring at indpasse andre virksomheder her.
    • Landskabet er ikke så kuperet som placering 1, så en rekreativ sti vil ikke have den samme oplevelsesmæssige tyngde i forhold til udsigten.

    Miljøpåvirkninger, lugt, luft og støj

    Processerne på et renseanlæg/biogasanlæg kan medføre en række gener af miljømæssig karakter. Det er vigtigt, at disse gener er belyst allerede i forbindelse med fastlæggelse af den endelige placering. Hvis dette ikke sker i planlægningsfasen, vil det efterfølgende skulle ske ved en håndhævelse efter miljøbeskyttelsesloven.

    I forbindelse med fastlæggelse af den endelige placering af anlægget er det derfor vigtigt at have klarlagt hvilke miljømæssige gener, der kan forventes fra anlægget, så det kan overvejes, om der skal tages hensyn til disse gener eksempelvis ved at placere anlægget i ekstra god afstand fra følsomme områder.

    De væsentligste miljømæssige påvirkninger forventes at være lugt, luftemissioner i øvrigt og støj.

    På grundlag af det foreliggende materiale forventes støjemissionen fra anlægget ved begge placeringer at ligge med god margen til de vejledende støjgrænser for naboområderne, og vil ikke forventes at blive oplevet som generende.

    Det forventes ligeledes, at både renseanlæg og et eventuelt kommende biogasanlæg vil kunne overholde vejledende emissionsgrænser for enkeltstoffer i luftafkast fra anlægget.

    Lugt

    Den potentielt væsentligste miljømæssige gene forventes at være lugt, dels fra et eventuelt biogasanlæg, men erfaringsmæssigt kan det også være tilfældet fra et renseanlæg.

    Lugt måles i ”lugtenheder”, hvor 1 lugtenhed er defineret som den lugtmængde, som ca. halvdelen af en gennemsnitsbefolkning kan lugte. Ved regulering efter miljøbeskyttelsesloven vil en lugtmængde på ca. 5 lugtenheder i et boligområde og ca. 10 - 15 lugtenheder i erhvervsområder og i landzone kunne kræves overholdt. Det betyder altså, at der i boligområderne vil skulle accepteres, at renseanlægget/biogasanlægget vil kunne lugtes. Det er derfor væsentligt at tage højde for risikoen for lugtgener allerede i forbindelse med fastlæggelse af den endelige placering, da det her er muligt at tage yderligere hensyn til de omkringboende, end det er tilfældet ved en efterfølgende regulering efter miljøbeskyttelsesloven.

    Lugtemissioner forventes at blive minimeret mest muligt ud fra kendte teknologier. Assens Kommune forventer, at selve renseanlægget vil blive etableret med optimale krav til indretning. F.eks. vil tanke og bassiner være overdækket. Det betyder, at der fra et nyetableret renseanlæg ikke forventes at være de lugtgener, der tidligere har været kendt fra ældre anlæg. Det betyder, at ingen af de foreslåede placeringer af renseanlægget forventes at give anledning til lugtgener i omgivelserne.

    Fra et biogasanlæg er der flere kilder til lugtgener. Der er her opstillet de kilder, der normalt er de væsentligste, og det er samtidigt beskrevet kort, hvad der forventes fra det anlæg, der på sigt ønskes placeret sammen med renseanlægget:

    • Tilkørsel af gylle: Vil ikke blive aktuel, da det forventes, at et gyllelager vil blive placeret andetsteds, og tilført anlægget via rørføring.
    • Tilkørsel af anden biomasse: Der vil blive stillet krav til, at dette sker i lukkede tankvogne og, at aflæsning sker indendørs i lukkede rum under svagt undertryk, så der ikke trænger luft ud. Der forudsættes luftrensning af ventilationsluft.
    • Frakørsel af fast biomasserest. Det vil skulle ske under samme forhold som nævnt ovenfor.
    • Beskidte transporter: Alle transporter vil blive rengjort på en lukket vaskeplads inden udkørsel.
    • Tanke og anlæg i øvrigt: Alle tanke, rørføringer, modtagehal, mv. vil være helt lukkede, og ikke give anledning til lugt ved normal daglig drift. Luftrensning af ventilationsluft.
    • Luftafkast: Alle luftafkast forventes at blive udstyret med luftrensning. Det er desuden muligt at udføre rimelig præcise beregninger fra afkast (skorstene), og stille krav til en skorstenshøjde, der begrænser lugtgener i omgivelserne.
    • Rengøring og vedligeholdelse: Ved rengøring af tankene vil det være svært at undgå udslip af lugt. F.eks. skal biogastanke normalt rengøres/vedligeholdes to gange om året, med deraf risiko for lugtgener i omgivelserne.
    • Uheld og driftsfejl. Det kan være svært helt at undgå mindre betjeningsfejl og uheld/utætheder, der i en kort tid vil kunne give lugtgener.

    Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet en udførlig beregning af lugtemissionen fra et eventuelt kommende biogasanlæg.

    Ved begge placeringer vil der være enkelte boliger indenfor planlægningszonen på 500 m, der anbefales for denne type virksomhed. Det forventes dog ikke, at den vejledende lugtgrænse for enkeltboliger i landzone vil blive overskredet.

    Valg af placering 3 må sammenlignet med placering 1 forventes at reducere risikoen for lugtpåvirkning af eventuelt kommende boligområder i den vestlige del af Assens by. Dette kan overvejes af hensyn til byudviklingen for Assens.

    Trafikale forhold

    På placering 1 er renseanlægget tættest på Egebjergvej med tilslutning til det overordnede vejnet via Egebjergvej umiddelbart syd for Dalvænget. Denne placering af tilslutning til det overordnede vejnet er optimal i forhold til trafikafviklingen og hensynet til kommuneplanens retningslinje** for den overordnede vej, Fåborgvej. Egebjergvejs tilslutning til Fåborgvej skal muligvis justeres, når trafiktal til området bliver tilgængelige.

    Fordelen ved placering 1 tæt på Egebjergvej er, at man ikke behøver at etablere mere end den nødvendige vej til rensningsanlægget. Ved etablering af det nye vejudlæg kan man planlægge for en videreførelse af stamvejen til vejbetjening af en eventuel udvidelse af erhvervsområdet umiddelbart øst for rensningsanlægget.

    Placering 3 med samme tilslutning til Egebjergvej betyder, at stamvejen til rensningsanlægget skal være noget længere. Trafikalt har det ingen betydning, men økonomisk vil den længere vej på ca. 700 meter betyde en ekstra omkostning på ca. 4,5 mio. kr. Stamvejen er forudsat anlagt som en 7 meter bred vej med afvanding og belysning. Fordelen ved anlægget af stamvejen er, at den forbereder en eventuel udvidelse af erhvervsområdet.

    Egebjergvej bør udvides til 7 meter fra Dalvænget til den nye vejtilslutning mod syd. En eventuel stiovergang over Fåborgvej til det offentligt tilgængelige stianlæg omkring renseanlægget bør etableres som niveaufri skæring eksempelvis som en tunnel under Fåborgvej.

    Note:**Kommuneplan 2013-2015, retningslinje 3.1.2 Vejtilslutninger:

    ’Til de overordnede veje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje. For den overvejende del af det overordnede vejnet i Assens Kommune (tidligere amtsveje) er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående, medmindre det er til gavn for trafiksikkerheden.’

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Lov om miljøbeskyttelse.

    Økonomi

    Ingen. Udgifter til de for anlæggene nødvendige arealer, byggemodning, infrastruktur, beplantninger og rekreative anlæg forudsættes afholdt af Assens Forsyning A/S.

    Assens Forsyning A/S er i dialog med Forsyningssekretariatet, om Assens Forsyning A/S formelt kan varetage etablering og drift af natur, formidlings- og rekreative anlæg.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at der planlægges for nyt renseanlæg og anlæg til bioforgasning af organisk husholdningsaffald og gylle med supplerende anlæg i den vestlige del af erhvervsområdet ved Fåborgvej (placering 1 ved Egebjergvej og Fåborgvej ved Assens).

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/14588

    Indstilling

    Direktionen indstiller:

    • At udvalget godkender proces- og tidsplan for Kommuneplan 2017.
    • At udvalget godkender den beskrevne model for inddragelse af politikerne jf. ”Politisk forankring”.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvordan processen med at lave forslag til Kommuneplan 2017 skal være – herunder beslutning om proces, tidsplan og involvering af politikere.

    Sagsfremstilling

    På baggrund af Planstrategi 2015 skal der nu laves en delvis revision af Kommuneplan 2013 med henblik på at lave en ny kommuneplan - Kommuneplan 2017. Kommuneplanrevisionen blev formelt set igangsat samtidig med vedtagelsen af planstrategien den 25. november 2015, og offentlighedsperioden for Planstrategi 2015 var også for-offentlighed for kommuneplanrevisionen. Nogle af de indkomne høringssvar til planstrategien indeholdt også forslag til den kommende kommuneplanrevision. (se bilag)

    Beslutningen i Planstrategi 2015

    Vi kan nu gå i gang med at lave en delvis revision af kommuneplanen, som det er beskrevet på side 29 i Planstrategi 2015. Opbygningen af kommuneplanens struktur skal fastholdes, mens vi med denne delvise revision skal fokusere på at opdatere indholdet.

    Den delvise revision omfatter følgende emner:

    • Opfylde planlovskravene – fx rumme de emner, der er beskrevet i § 29a og opfylde de statslige interesser.
    • Revidere rammerne og afsnit om kommunens byer og byudvikling.
    • Skabe mulighed for fx solceller i uudnyttede erhvervsrammer.
    • Tilpasse uudnyttede rammer til fx blue-spot og klimaplanerne.
    • Tilpasse rammer ift detailhandelsmuligheder (landsbyerne og relevante erhvervsrammer)
    • Indarbejde Natur- og friluftsstrategiens indsatsområder + skovrejsningsområder + blå støttepunkter.
    • Revidere naturkvalitetsplanlægningen. 
    • Sikre skinnecykelbanens ubrudte forløb.
    • Konkretisere og ajourføre vejreservationerne.
    • Lave arealreservation til den kommende vestfynske jernbane-strækning.
    • Resten genvedtages efter en opdatering i forhold til overordnet lovgivning og redaktionelle rettelser – herunder tilrette retningslinjerne.

    Øvrige mål for revisionsarbejdet

    Forenkling: Revisionen skal forenkle den nuværende tekst i Kommuneplan 2013’ retningslinjedel, så Kommuneplan 2017 ikke bliver lige så omfangsrig som Kommuneplan 2013. Forenklingen skal reducere i de retningslinjer og beskrivende tekst, som styres af anden eller forældet lovgivning.
    Forenklingen skal gerne kunne reducere pdf-omfanget fra de nuværende 211 sider til max 150 sider (eksklusiv rammedelen).

    Tværfaglig opgaveløsning med forankring og øget kendskab: Revision af kommuneplanen er en af direktionens porteføljeopgaver, og revisionen kræver bred forankring hos både Byråd, direktionen, samt medarbejderne og ledere i By, Land og Kultur.

    Der skal arbejdes tværfagligt med lave Kommuneplan 2017 i forhold til at revidere kommuneplanens retningslinjer og skabes afdelingsejerskab til de faglige emner, som varetages i kommuneplanen.

    Kommuneplan 2017 skal blive kendt stof for alle afdelinger i By, Land & Kultur, så der administreres korrekt efter kommuneplanens retningslinjer i alle By, Land & Kulturs afdelinger. 

    Deadline: Kommuneplan 2017 skal formelt være færdig indenfor dette byråds valgperiode – dvs. endeligt vedtaget og offentliggjort inden 1. november 2017.

    Projektet sigter dog mod at være færdig med endelig godkendelse inden sommerferien 2017, så den ikke bliver blandet ind i valgkampagnen forud for næste kommunalvalg.

    Politisk forankring

    Da kommuneplanen omfatter emner, som kan påvirke de fremtidige udviklingsmuligheder i kommunen, foreslår direktionen, at der nedsættes en politisk styregruppe, som kan give administrationen sparring; i første omgang i forhold til at udforme forslaget og siden hen i forbindelse med høringsperioden og behandling af høringssvar.

    For at fastholde de debatter, som blev taget i forbindelse med tilblivelsen af Planstrategi 2015, anbefaler Direktionen, at denne politiske styregruppe nedsættes med de samme personer som dengang. Det vil sige:

    1. Borgmester
    2. viceborgmester
    3. formændene for de politiske udvalg
    4. næstformand for EBU og ØU
    5. samt en repræsentant for hvert øvrigt parti i Byrådet
    6. Kommunaldirektøren
    7. direktør for By, Land og Kultur (eller dennes repræsentant, mens stillingen er vakant)
    8. leder af Plan & kultur

    Den politiske styregruppe vil formodentlig skulle mødes 1-2 gang i løbet af efteråret for at tage stilling til ændringsforslag til de forskellige faglige emner i kommuneplanen. Personerne i den politiske styregruppe repræsenterer hver især deres fagudvalg og politiske parti i eventuelle debatter i forbindelse med at revisionen. Den politiske styregruppe skal blandt andet bidrage til at screene de nuværende emner i kommuneplanen for, om der er revisionsemner, der har en særlig politisk interesse.

    Der kan blive brug for endnu en for-offentlighed, hvis der bliver behov for at revidere afsnit/emner, som ikke er beskrevet i Planstrategi 2015. Det konstateres i forbindelse med en grundig gennemgang af afsnittene i den nuværende kommuneplan. I så fald skal der indkaldes ideer og forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet, før forslag til den nye kommuneplan kan offentliggøres. (jf. § 23c)

    Personerne i den politiske styregruppe skal også forvente, at de vil blive inddraget i forbindelse med offentlighedsperioden til borgermøder o.l. Og den politiske styregruppe skal også indgå i behandlingen af de indkomne høringssvar.

    Borgerinddragelse

    I forbindelse med forslagets offentlighedsperiode skal der holdes borgermøder. I den anledning vil det være en ide at bruge lokalrådene som arena for møderne og inviter borgere og politikere til at debattere forslaget der.

    I forbindelse med planstrategiens høringssvar bød nogle også ind med, at de gerne ville involveres i forbindelse med, at forvaltningen udformer et forslag til den nye kommuneplan. Disse personer eller borgergrupper inviteres til debat om det emne, som de gerne ville bidrage til.

    Indkaldelse af yderligere ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse, og det kan ske udelukkende digtalt. (jf. § 23c)

    Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan enten ske i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen. (jf. § 23d)

    Planlovsændring

    For nylig blev det også offentliggjort, at regeringen forventer at lave en planlovsændring (se orientering i et andet dagsordenspunkt) med ikrafttræden januar 2017. Eftersom kommuneplanforslaget forventes at være færdigt ultimo 2016 og sendt i offentlig høring hen over vinteren 2016-17, anbefaler administrationen, at Assens Kommune forholder sig til den kommende planlovsændring i kommuneplanforslaget. Men det skal ske på en måde, hvor vi tydeligt gør opmærksom på, at disse ændringer kun kan gennemføres, under forudsætning af, at planloven ændres som beskrevet. I modsat fald mister vi muligheden for at få de nye elementer, som planloven giver mulighed for, med i forslaget til den kommende kommuneplan og kan først indarbejde det senere.

    Lovgrundlag

    Planlovens kapitel 4 (§§ 11 – 12) og kapitel 6 (§§ 22 - 31).

    Økonomi

    Udgifter til hjemmeside, tryk og offentliggørelse af Kommuneplan 2017, samt afholdelse af borgermøder afholdes af kontoen for fysisk planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At proces- og tidsplan for Kommuneplan 2017 godkendes.
    • At den beskrevne model for inddragelse af politikerne jf. ”Politisk forankring” godkendes.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget bemærker, at materiale til arbejdsgruppen tillige udsendes til Byrådets medlemmer til orientering.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/4605

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013 Udvidelse af Centerområdet i Tommerup St. vedtages endeligt.

    Beslutningstema

    Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 19 Udvidelse af centerområdet Tommerup st.

    Sagsfremstilling

    Kommuneplantillæg nr. 19 er udarbejdet for at skabe mulighed for en udvidelse af centerområdet i Tommerup stationsby, således at der er mulighed for at Rema1000 på Tallerupvej kan udvide deres parkeringsareal.

    Dagligvarebutikken ligger indenfor centerområdet i Tommerup Stationsby, rammeområde 3.1.C.1. Udvidelsen af parkeringspladsen til butikken skal foregå på matr.nr. 1bo Bågegård, Tommerup, beliggende Bjelkevej 5. Naboejendommen ligger i et boligområde, rammeområde 3.1.B.6, hvor der ikke er mulighed for butikker.  

    Med kommuneplantillægget udvides centerområdet i Tommerup stationsby, ramme 3.1.C.1 til at omfatte matr.nr. 1bo Bågegård, Tommerup, således at en udvidelse af parkeringspladsen til dagligvarebutikken er mulig.

    Det omhandlende areal er vist på kortet nedenfor.

    Byrådet besluttede den 1. juni 2016 at udsende forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 Udvidelse af centerområdet Tommerup st., i høring i 8 uger.

    Kommuneplantillægget har været i høring i perioden 7. juni 2016 til 2. august 2016. Der er indkommet et høringssvar til kommuneplantillægget.

    Mogens Enegaard (ME), Buchwaldsvej 9:

    ME mener det vil være en skam at dele byen med p-pladsen, men hvis det ikke kan udgås, bør der være afskærmende beplantning mod boligerne på Bjelkevej. Han bemærker endvidere, at der er problemer med den tunge trafik i området og ønsker totalforbud mod at køre med lastbiler fra Bjelkevej ud til Buchwaldsvej.

    Administrationen bemærker, at en udvidelse af centerområdet skal tilgodese et øget behov for parkeringspladser i forbindelse med handel. Ved at inddrage Bjelkevej 5 bliver der et større samlet areal til parkering, hvilket ud over flere parkeringspladser til Rema 1000, også giver en større trafiksikkerhed og en forbedret trafikafvikling i området.

    Med hensyn til trafikafviklingen fra Bjelkevej til Buchwaldsvej er bemærkningerne videregivet til Byg og Trafik.

    Vurderingen er, at det indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer af kommuneplantillægget.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013 Udvidelse af Centerområdet i Tommerup St. vedtages endeligt.

    Udvalget bemærker, at der bør være fokus på at sikre en ny afskærmning i form af levende hegn mod boliger.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/3408

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

    • Godkender igangsættelsen af et skitseprojekt for nyt aktivitetsområde, samt en grøn, rekreativ forbindelse imellem Skolevej og den grønne kile syd for Børnehuset Haarby
    • Drøfter og beslutter hvorvidt den gamle funktionærbolig (Skolevej 6) ønskes bevaret, og dermed indarbejdet i skitseprojektet.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til udarbejdelse af skitseprojekt for aktivitetsområde på den gamle børnehaves matrikler, samt en grøn, rekreativ forbindelse imellem Skolevej og den grønne kile syd for Børnehuset Haarby.

    Udvalget skal desuden tage stilling til, hvorvidt den bevaringsværdige, tidligere funktionærbolig (skolevej 6) ønskes bevaret og indarbejdet i skitseprojektet. Bygningen anvendes midlertidigt som byggepladskontor for Haarby Hallerne, men har efterfølgende ingen funktion.

    Sagsfremstilling

    I løbet af 2016 gennemføres to store bygge- og anlægsprojekter omkring skole-halområdet i Haarby. Haarby Hallerne udbygger med en ny hal, og giver foyer og fordelingsgange et markant løft. På Haarby Skole bygger Assens Kommune, med støtte fra Skole+ kampagnen, en ny markant hovedindgang, og anlægger et aktivitetsforløb, der binder skole og hal sammen via ”Den Røde Løber”.

    Tilbage står matriklen omkring den gamle børnehave og funktionærbolig, begge tegnet af arkitekt Arne Jacobsen, som en del af hans samlede plan for Haarby Skole.

    Assens Kommune har afsat 995.000 kr. i 2016 jf. strategi for anvendelse af midler til byfornyelse, som forventes suppleret af forskellige fondsmidler, til etablering af et aktivitetsområde og en grøn, rekreativ forbindelse imellem Skolevej og den grønne kile syd for Børnehuset Haarby.


    Forbindelsen er et kerneelement i Strategi- og Idékatalog for udvikling af Haarby, som Byrådet godkendte den 28. oktober 2015. Indretningen af området som en grøn, rekreativ forbindelse, vil understøtte og færdiggøre indsatsen i og omkring hal og skole. Det giver desuden mulighed for at involvere børn og unge i udformningen af arealet, som fx de lokale skater-drenge, der mangler et sted at holde til, og som har opnået eksterne tilskud på over 70.000 kr. til skaterelementer i området. Rummet forventes dog også at kunne indeholde andre/flere forskellige former for aktivitet.

    De eksisterende bygninger på grunden, Skolevej 6 (tidligere funktionærbolig) og Skolevej 6A (tidligere børnehave), anvendes midlertidig som hhv. byggepladskontor og erstatningslokaler til Haarby Billardklub, imens anlægsprojekterne står på.

    Beslutning om anvendelse af Skolevej 6A (tidligere børnehave) som foreningslokaler

    Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 20. juni, at tage såvel Kultur- og Fritidsudvalgets og Miljø- og Teknikudvalgets beslutning vedrørende finansiering af ombygningsomkostning og fremtidige driftsudgifter vedrørende omdannelse af Skolevej 6A, Haarby til foreningsbrug til efterretning, samt at igangsætte et anlægsprojekt med omdannelse af Skolevej 6A, Haarby i august/september 2016 med henblik på at bygningen kan ibrugtages som foreningshus primo 2017.

    Som konsekvens heraf vil kun den tidligere funktionærbolig stå tom og uden anvendelse, idet Skolevej 6A omdannes til foreningsbrug, og kommer til at huse lokalhistorisk arkiv Haarby og Vestfyns Modeljernbane Klub. 

    Anvendelsen af bygningerne jf. lokalplan

    Skolevej 6 og 6A skal i henhold til i Lokalplan 4.2.4, § 11, bevares. Nedrivning af bygningerne kræver således dispensation. Det er ved den politiske behandling af lokalplanen besluttet, at en ansøgning om dispensation til nedrivning af de to bygninger skal forelægges i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til endelig beslutning i Byrådet.

    Beslutning om at meddele dispensation fra lokalplanen til nedrivning af bebyggelse kræver et konkret velbelyst projekt. Det vil blive lagt til grund for en indstilling om nedrivning af bygningerne, at der en planlægningsmæssig begrundelse herfor. Det fremgår af bemærkningerne i lokalplanen, at bevaringsværdige bygninger skal være til hinder for en realisering af et ønsket projekt, for at der kan opnås dispensation. Det vurderes således ikke alene at kunne lægges til grund for en beslutning om nedrivning, at der ikke er relevante anvendelsesmuligheder.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kan dermed ikke give tilladelse til nedrivning af den tidligere funktionærbolig (Skolevej 6) på det nuværende grundlag. Udvalget kan dog beslutte hvorvidt skitseprojektet skal søge at bevare og integrere den tomme bygning.

    Forvaltningen vurderer, at der kan udarbejdes et fint projekt for området, både uden og med den tidligere funktionærbolig, som illustreret ved følgende kortskitser:

    Situation 1: viser situationen, hvor den gamle funktionærbolig nedrives. Derved vil man få et stort sammenhængende rum, med omtrent samme størrelse som torvet i Glamsbjerg. Dette udgangspunkt vil give den største handlefrihed i forhold til forløbet af forbindelsen imellem Skolevej og den nye plads imellem skolen og hallerne, men omvendt vil det give et resultat, hvor der ikke tages hensyn til områdets historiske fortælleværdi og hvor der ikke tages udgangspunkt i områdets udpegning som bevaringsværdigt kulturmiljø. Konsekvensen er, at en del af områdets historie udviskes og forsvinder.

    Situation 2: viser situationen, hvor begge bygningerne på matriklen bevares. I denne situation vil matriklen fortsat være inddelt i flere, mindre rum. Dette giver nogle helt andre muligheder for forskellige aktiviteter, afskærmet fra hinanden. Arealet markeret med grønt måler ca. 30x20 m. Til sammenligning svarer det til skaterområdet ved Fyrtårn Tommerup. Arealerne foran bygningerne vil kunne indrettes så de understøtter de aktiviteter der måtte blive placeret i bygningerne. Dette udgangspunkt vil dog give mere begrænsede udfoldelsesmuligheder, i forhold til stiforløbet, men vil til gengæld respektere den historiske fortælleværdi i området.

    Økonomi

    Udgifter til udarbejdelse af skitseprojekt for nyt aktivitetsområde, samt en grøn, rekreativ forbindelse, finansieres af midler til byfornyelse, hvor der i 2016 er afsat kr. 995.000.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

    • Godkender igangsættelsen af skitseprojekt for nyt aktivitetsområde, samt en grøn, rekreativ forbindelse imellem Skolevej og den grønne kile syd for Børnehuset Haarby
    • Godkender, at der udarbejdes et skitseprojekt, hvor Skolevej 6 indgår og et alternativ, hvor skolevej 6 er nedrevet.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

  • Sagsid.: 14/30440
  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. Temadrøftelse om tre projekter i Tommerup.

    Der planlægges afholdt et temamøde for Byrådet i forbindelse med Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde mandag d. 3. oktober 2016.
    Temamødet vil omhandle de tre projekter - Udviklingsplan for Tommerup-området, Byudvikling i Tommerup Vest samt Klimasikringsplan Tommerup – som der jf. orientering på marts mødet er arbejdet koordineret med henover foråret.

    De tre projekter har til formål at udnytte og styrke de potentialer der er i Tommerup-området, ved at udvikle attraktive bymidter og boligområder, og koble disse tæt sammen med naturen og de rekreative muligheder. Og ved at skabe muligheder for unikke, nye, anderledes og attraktive bosætningsmuligheder.

    Henover foråret 2016 er der bl.a. afholdt en række inddragelser herunder Borgertopmødet, lodsejermøder i Tommerup Vest og dialogmøder med interessenter. Der planlægges et borgermøde d. 15.september, hvor administrationens forslag til indholdet i de tre planer vil blive lagt frem og hvor, der vil blive indhentet indtryk fra borgerne.

    Til temamødet d. 3. oktober 2016 vil der være en tilsvarende præsentation af forslag til indhold i planerne samt en opsamling på de input der er kommet på borgermødet i september. Efter temamødet vil der blive udarbejdet egentlige planforslag, som forventes at komme til politisk behandling i december 2016.

    2. Invitation til jobCAMP 16.

    2 bilag vedlagt.

    3. Indkøbspolitik.

    Indkøbspolitikken er blevet rettet, der er kommet en ny udbudslov. Afsnittet ”retningslinjer for indkøb” er rettet, da de tidligere anførte tærskelværdier samt lovhenvisninger er ændret. Desuden blev underskriveren af forordet til Søren i stedet for Finn Brunse rettet.

    1 bilag vedlagt.

    4. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og provinsbyerne gennem byfornyelse.

    Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg inviterer til konference om, hvordan kommunerne gennem byfornyelse kan fremme vækst og udvikling i de mindre byer og provinsbyerne.

    2 bilag vedlagt.

    5. Orientering om temadag for aktive medborgere.

    1 bilag vedlagt.

    6. Lokalplan for Præstevænget.

    Lokalplan for Præstevænget er startet op, og der blev den 28. juni afholdt borgermøde. På borgermødet blev processen for det kommende arbejde præsenteret, og der var en guidet tur rundt i området, hvor den tilkoblede rådgiver fortalte om det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget samt om de mange arkitektoniske værdier i hele området Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien. Medio august forventes notat med bebyggelsesregulerende lokalplanbestemmelser at ligge i udkast fra rådgiver, og medio september bliver grundejerne indkaldt til en workshop med henblik på at komme med input til lokalplanen og til at komme med deres vurdering af, hvad der er bevaringsværdigt og ønskes med i en lokalplan. Et endeligt udkast til hele lokalplanen forventes at ligge klar ultimo 2016.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Lone Akselsen orienterede om kulturlandsby-ugen og besøget fra de europæiske landsbyer.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

  • Sagsid.: 16/2329

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller bl.a. på baggrund af de i udvalget vedtagne retningslinjer:

    • At det ansøgte byggeri ikke imødekommes, men at ansøger anmodes om at tilrette sit projekt i overensstemmelse med de vedtagne retningslinjer
    • At der nedlægges et § 14-forbud mod det ansøgte byggeri, såfremt der ikke fremsendes revideret projekt i overensstemmelse med de vedtagne retningslinjer

    Beslutningstema

    Det er til beslutning, om det ansøgte byggeprojekt på Præstevænget 9 i Assens kan godkendes, eller om der skal nedlægges et § 14-forbud mod byggeriet.

    Sagsfremstilling

    Sagen udsendes på tillægsdagsorden, idet behandlingen af materialet fra ansøger ikke har kunnet afsluttes inden udsendelse af ordinær dagsorden. Sagen kan ikke afvente næste ordinære møde, idet det med ansøger er aftalt, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vil taget stilling til ansøgningen i september måned.

    Assens Kommune har modtaget en byggeansøgning om opførelse af nybyggeri på Præstevænget 9 i Assens. Byggeriet skal vurderes i henhold til de retningslinjer Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedtog på udvalgsmødet i maj 2015 samt i forhold til beslutningen om at udarbejde en bevarende lokalplan for området.

    Retningslinjerne blev udarbejdet på baggrund af en sag vedrørende Præstevænget 3. Der var brug for et administrationsgrundlag for vurdering af nyt byggeri med det formål at kunne sikre de bærende bevaringsværdier, der er beskrevet i kulturmiljøscreeningen.

    På baggrund af et ønske om at opføre en patriciervilla på Præstevænget 9 blev retningslinjerne på udvalgsmødet den 29. februar 2016 sat til fornyet drøftelse og fastholdt med den konsekvens, at der ikke kunne opføres en patriciervilla.

    Den 4. april 2016 blev retningslinjerne på ny behandlet i udvalget. Baggrunden var nye fremsendte projekttegninger for nybyggeri på Præstevænget 9. Der blev fremsendt tre tegninger med forskellig farvesætning, men samme arkitektur. Udvalget besluttede på baggrund af nedenstående tegning, at sorte tage ud over røde tage kunne tillades, såfremt der blev valgt en blådæmpet mat tegl.


    Én af tre projekttegninger fremsendt til behandling af sagen i april 2016.

    Samtidig med udvalgets behandling i april 2016 af de fremsendte projekttegninger for Præstevænget 9, blev det besluttet at udarbejde en bevarende lokalplan for området ved Præstevænget og Blomstervænget med det formål, at:

    • sikre det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser
    • styrke det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at muliggøre opførelsen af et søbad
    • sikre bevaringsværdige bygninger og øvrig bebyggelses tilpasning hertil på Blomstervænget.

    Kulturmiljøscreeningen for Præstevænget og de vedtagne retningslinjer vil danne baggrund for den kommende lokalplan, der udarbejdes i samarbejde med Grundejerforeningen Mariendal.

    Processen fra april til august

    Som reaktion på den forestående politiske behandling af sagen i april 2016 fremsendte Grundejerforeningen Mariendal i den anledning et brev til det politiske niveau, hvori de opfordrer til, at de vedtagne retningslinjer fastholdes. Ligeledes blev fremsendt brev fra Præstevænget 8 og 10 om bekymring for højden på det byggeri, der fremgik af sagen i april.

    Efter beslutningen i april blev lokalplanarbejdet igangsat. En vigtig del heraf er at få kvalificeret de politisk vedtagne retningslinjer. Derfor inddrages rådgiver for lokalplanarbejdet i vurderingen af det byggeri, der ansøges om den 31. maj 2016 jf. bilag 1. Den 13. juni sender bygherres rådgiver på anmodning fra byggesagsområdet supplerende tegningsmateriale ind. Den 30. juni meddeles det telefonisk bygherres rådgiver, at den foreløbige administrative vurdering er, at det ansøgte byggeri ikke kan rummes indenfor den kommende lokalplan. Retningslinjerne fastholdes derfor, og denne vurdering fastholdes administrativt i telefonisk svar af 1. juli til bygherres rådgiver.

    Den 9. august afholdes der et møde med bygherre og dennes rådgiver, hvor bygherre fastholder sit byggeprojekt. Da der ikke kan opnås enighed om en tilpasning af projektet til de politisk vedtagne retningslinjer, aftales det med bygherre, at sagen dagsordenssættes på førstkommende møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget som en ekstraordinær dagsorden. På baggrund af mødet den 9. august fremsender bygherre korrespondance, der er vedhæftet som bilag 2.

    Administrativ vurdering af forslag til nybyggeri på Præstevænget 9

    Udgangspunkt for vurderingen

    Indtil lokalplanen er udarbejdet tager vurderingen af nyt byggeri på Præstevænget 9 udgangspunkt i kulturmiljøscreeningen og de vedtagne retningslinjer, der er udarbejdet på baggrund af kulturmiljøscreeningen. Retningslinjerne beskriver de kulturhistoriske bevaringsinteresser og kommer med anbefalinger for ny bebyggelse.

    Om områdets arkitektur står i retningslinjerne følgende uddrag fra kulturmiljøscreeningen:

    ”Bebyggelsen omfatter en række fine eksempler på villabyggestil fra 1930´erne. Her findes enkelte mere fornemme villaer og villaer i Bedre Byggeskik, men også enkelte funkisbungalow, og en enkelt rigtig funkisvilla, opført i 1934. Desuden et par typiske eksempler på villaer fra 1940´erne og de tidlige 50´ere.

    Bebyggelsen er således ret forskelligartet, idét Bedre Byggeskikstilens punkthuse ligger side om side med længehuse med lav taghældning fra 1940´erne, forløbere for senere tiders typehuse. Samlet fremstå især den sydlige del sammenhængende med et stærkt element af Bedre Byggeskik, mens den nordlige del er mere forskelligartet”.

    På den baggrund bliver der i retningslinjerne beskrevet to overordnede bebyggelsestyper (typologier), hvor samtlige Bedre Byggeskikhuse i området er bebyggelsestype 1:

    1. Bygninger med et kompakt volumen, kvadratisk eller tæt på kvadratisk grundplan, eventuelt høj kælder, og et saddeltag med høj rejsning og udnyttet førstesal.
    2. Som en mindre del af husene - længehuse parallelt med kysten, bygget i én etage med saddeltag og lavere taghældning.


    Eksempler på bevaringsværdig bebyggelse på Præstevænget, som i forskellig grad repræsenterer/har referencer til Bedre Byggeskik.

    I forhold til udformning af bebyggelse er fastsat følgende anbefaling:

    ”Overordnet set bør én af de to grundlæggende typologier overholdes ved nybyggeri og fastholdes ved om- eller tilbygninger. Begge typologier er velproportionerede enkle villaer med saddeltag. Dele af bebyggelsen kan eventuelt visuelt udformes som en påbygning med fladt tag, så længe hovedhuset fremstår med saddeltag”.

    Retningslinjerne skal sikre, at nybyggeri samt om- og tilbygninger opføres efter anbefalingerne ovenfor, så de bærende bygningsprincipper fastholdes.

    Vurdering af det ansøgte byggeprojekt på Præstevænget 9

    På Præstevænget 9 ønskes opført et hus jf. nedenstående samt tegningsmaterialet i bilag 1.


    Husets bredde er på 9,710 meter. Husets længde er på 17,105 meter plus 2,5 meter udestue på gavlen mod syd (til venstre på illustrationen). Huset har et samlet boligareal på 360 m2.

    Det ansøgte byggeri er med udnyttet førstesal og høj tagrejsning, og har stærke referencer til Bedre Byggeskik, som er repræsenteret i området og særligt dominerende i den sydlige del af Præstevænget, hvor nr. 9 ligger. Kendetegnende for Bedre Byggeskikhusene på Præstevænget samt de huse, der er inspireret deraf, er dog, at de alle er opført som repræsentanter for bebyggelsestype 1 beskrevet ovenfor:

    Bygninger med et kompakt volumen, kvadratisk eller tæt på kvadratisk grundplan, eventuelt høj kælder, og et saddeltag med høj rejsning og udnyttet førstesal.

    Jf. retningslinjerne skal ny bebyggelse opføres, så de bærende bygningsprincipper fastholdes, og bebyggelse bør overordnet set opføres som én af de to bebyggelsestyper. Dette betyder, at retningslinjerne er fleksible, at der skal ske en vurdering i hvert enkelt tilfælde, og såfremt de bærende bevaringsværdier understøttes, kan de to bebyggelsestyper i sin rene form fraviges.

    Det er et bærende og grundlæggende bygningsprincip, at Bedre Byggeskikhuse samt huse med referencer dertil er opført i henhold til bebyggelsestype 1, hvilket jf. retningslinjerne også gælder for nybyggeri.

    Der er ikke krav om, at bebyggelsestype 1 skal være kvadratiske huse. Det er der flere eksempler på, at husene ikke er på Præstevænget og nr. 11 er et eksempel, der kan nævnes. Kendetegnende er dog den mere kompakte form end det ansøgte byggeri, der afviger fra grundprincipperne for Bedre Byggeskikhusene i området, og ikke er i overensstemmelse med de politisk godkendte retningslinjer.

    Den kommende lokalplan vil kvalificere retningslinjerne og forholde sig mere præcist til, hvilken type bebyggelse, der kan opføres. Om lokalplanen vil afvige fra de vedtagne retningslinjer, kan ikke på nuværende tidspunkt afklares, men heller ikke afvises. Et udkast til lokalplan vil skulle udarbejdes med grundejerforeningen i den nærmeste fremtid. Det er dog vurderingen, at lokalplanen udformes, så bygningsprincippet for Bedre Byggeskikhusene fastholdes.

    Konklusion på den administrative vurdering:

    På baggrund af ovenstående vurdering kan det ud fra de vedtagne retningslinjer ikke anbefales at imødekomme det ansøgte byggeri i sin nuværende udformning. Bliver projektet ændret, så det ligger indenfor rammerne af bebyggelsestype 1, vil et projekt kunne imødekommes.

    Bliver det besluttet ikke at imødekomme det ansøgte projekt og ønsker bygherre ikke at ændre sit projekt, skal der nedlægges et § 14-forbud, eftersom der er indsendt en ansøgning om byggetilladelse til et byggeri, der ikke kan imødekommes jf. planlovens regler i § 14.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Et flertal i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, bestående af Leif Wilson Laustsen, Erik Klindt Andersen, Dan Gørtz (V) og Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O), anbefaler at det ansøgte byggeri på Præstevænge 9 tillades.

    Et mindretal bestående af Charlotte Vincent Petersen, Lone Akselsen (A) og Poul Poulsen (B), anbefaler indstillingen.

    Administrationen udarbejder et revideret oplæg til retningslinjer for Præstevænget til Byrådets behandling af sagen.

    Bilag