icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 4. april 2016 kl. 14:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Leif Wilson Laustsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Dagsordenen godkendt.

  • Sagsid.: 14/7975

    Indstilling

    Direktøren for Velfærd indstiller, at endelig status mål 2015 inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Drøftelse af endelig status mål 2015 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af regnskabsafslutningen for 2015 er der primo marts 2016 udarbejdet en endelig status på de 12 politisk godkendte mål i 2015 for Assens Kommune.

    Der har gennem 2015 været foretaget 2 statusopfølgninger – en i foråret og en i efteråret. Hvor 1. status viste et meget begrænset billede af effekten, tegnede der sig i 2. status et begyndende billede af indsatsernes effekt. 

    Den endelige status for 2015 viser, at der gennem året har været arbejdet med målene, og at alle de planlagte indsatser med meget få undtagelser er iværksat.

    Opfølgningen på indikatorerne giver en pejling af, hvorvidt og i hvilken grad de iværksatte indsatser har resulteret i opnåelse af de opstillede effektmål, og dermed bidraget til at Assens Kommune er på rette vej mod Vision 2018. Den endelige status viser, at indikatorerne inden for flere af de politiske mål peger i positiv retning. Der er dog også få af de politiske mål, hvor resultaterne af den endelige status er knap så positiv.

    Inden for flere af målene er det fortsat ikke muligt at følge udviklingen i de valgte indikatorer til effektmåling. En del af målingerne forventes at foreligge i løbet af 1. halvår 2016 og vil efterfølgende kunne sammenlignes med baseline-målingerne.

    Inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er der formuleret følgende mål:

    • Vækst med nye perspektiver
    • Langtidsledigheden skal nedbringes

    Udvalgets målbeskrivelser tilføjet felter med hhv. 1., 2. og endelig status 2015 er vedhæftet som bilag. Til orientering er der desuden vedhæftet en samlet oversigt over endelig status 2015 på alle 12 politiske mål målrettet Byrådet.

    Lovgrundlag

    Den Kommunale Styrelseslov.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager endelig status mål 2015 inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6562

    Indstilling

    Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om trepartsaftale på integrationsområdet.

    Sagsfremstilling

    Den 17. marts 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale om integration på arbejdsmarkedet.

    Formålet med aftalen er, at flygtninge og familiesammenførte i højere grad end i dag bliver en del af arbejdsmarkedet.

    Integrationsgrunduddannelse (IGU)

    Et af hovedelementerne i aftalen er, etablering af en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Formålet med IGU’en er, at sikre at flygtninge og familiesammenførte, som endnu ikke har de kvalifikationer og den produktivitet, der efterspørges på det danske arbejdsmarked kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet via et grundforløb, der kombinerer arbejde og opkvalificering til en elevløn.

    IGU’en er 2-årig uddannelse for flygtninge og familiesammenførte i alderen 18-40 år.

    Virksomhederne i integrationsindsatsen

    Derudover indeholder aftalen en række initiativer rettet mod virksomheder, der medvirker i integrationsindsatsen. Bl.a. kan virksomheder, der ansætter integrationsborgere få en bonus på 40.000 kr. og flere af reglerne omkring ansættelse af integrationsborgere bliver smidiggjorte.

    32 initiativer i aftalen

    Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration består af 32 initiativer, som kan kategoriseres i følgende overskrifter:

    • Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen:

    o Bedre brug af asyl- og overgangsfasen

    o Flygtninge skal mødes som jobparate

    o Integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job

    o En mere erhvervsrettet danskundervisning

    o En styrket virksomhedsservice

    • Bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge:

    o Ny integrationsgrunduddannelse

    o Kompetenceafklaring til beskæftigelse

    o Serviceeftersyn af jobpakker

    o Målrettede veje ind på det danske arbejdsmarked

    o Bedre vilkår for virksomheder, der bidrager til integrationen af flygtninge

    o Mere gennemsigtighed i reglerne

    o Bedre muligheder for at flygtninge og familiesammenførte kan etablere sig som selvstændige

    I bilaget gennemgås alle 32 initiativer.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

    Integrationsloven

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.


    Udvalget drøftede to projekter med integrationsborgere og samarbejde med virksomheder som omdrejningspunkt, hvor Assens Kommune er tilbudt at deltage. Begge projekter forventes at søge om midler fra Industriens Fond. Dels et projekt der er rettet mod branchepakker inden for transport og service, dels et projekt for iværksættere. Udvalget tilkendegav at ville støtte op om begge projekter.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/5319

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering fra seneste møde i det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum den 24. februar 2016.

    Sagsfremstilling

    Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum holdt møde den 24. februar 2016. På mødet blev bl.a. Byg til Vækststrategi 2.0 godkendt, og et stærkere samarbejde omkring rekruttering på Fyn blev drøftet og det blev besluttet, at der også i år udarbejdes et fælles fynsk tillæg til Beskæftigelsesplan 2017.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6273

    Indstilling

    Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om vedtagelse af lovforslag 113 – indførelse af kontanthjælpsloft.

    Sagsfremstilling

    18. november 2015 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftale om et nyt kontanthjælpssystem – ”Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det bedre kan betale sig at arbejde – Jobreform fase 1”.

    3. februar 2016 fremsatte Beskæftigelsesministeren lovforslag L 113 om et nyt kontanthjælpssystem. Lovforslaget blev vedtaget 17. marts 2016 og træder i kraft 1. april 2016.

    Kontanthjælpsloft

    Et væsentligt element i det nye kontanthjælpssystem er, at der bliver lagt et loft over hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet kan modtage i offentlige ydelser.  Kontanthjælpsloftet reducerer således ikke selve kontanthjælpssatsen, men begrænser, hvor meget andre offentlige ydelser, må løbe op i for kontanthjælpsmodtagere.

    Udgangspunktet for loftet er, at:

    • Kontanthjælpsmodtagere skal have en større økonomisk gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen (17.700 kr. om måneden), når der tages højde for, hvad de samlet set modtager i kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud.
    • Ingen kan få den samlede ydelse reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte. Dermed reduceres kontanthjælpen eller de børnerelaterede ydelser ikke.

    Loftet gælder for alle målgrupper i kontanthjælpssystemet (modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse) og gælder fra første dag man modtager ydelsen.

    Nedenstående tabel viser loftet for de forskellige målgrupper på kontanthjælp:

    Loft

    Kontanthjælpssats

    Enlige uden børn

    13.121

    10.849

    Enlige forsørgere – 1 barn

    15.031

    14.416

    Enlige forsørgere – flere børn

    15.385

    14.416

    Samlevende/gifte uden børn

    10.849

    10.849

    Samlevende/gifte med 1 barn

    14.416

    14.416

    Samlevende/gifte med flere børn

    14.416

    14.416

    Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

    225 timers regel

    Foruden kontanthjælpsloftet indføres en 225 timers regel, der medfører skærpede krav om rådighed:

    • Alle modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, der godt kan arbejde, skal opfylde et krav om 225 timers ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de sidste 12 måneder.
    • De personer, der ikke lever op til kravet, skal mødes med en konsekvens i form af en reduktion i ydelsen.
    • De personer, som ikke kan arbejde (pba. konkret skøn af kommunen), undtages fra 225 timers reglen.
    • Så snart en person har arbejdet 225 timer, svarende til seks ugers arbejde, vil den pågældende igen være berettiget til fuld hjælp. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev reduceret eller bortfaldt.
    • For ægtepar skal begge ægtefæller have arbejdet 225 timer, for at ægteparret igen er berettiget til fuld hjælp.

    4 ugers ferie

    Personer, der har modtaget uddannelses-, kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder, får ret til fire ugers ferie i stedet for de nuværende fem uger.

    Ikrafttræden

    Kontanthjælpsloft

    1. april 2016 med virkning fra 1. oktober 2016 for både eksisterende og nye ydelsesmodtagere.

    225 timers regel

    1. april 2016. I perioden 1. april 2016 – 31. marts 2017 gælder en overgangsordning:

    · Kontanthjælpen kan tidligst pr. 1. oktober 2016 nedsættes eller bortfalde som følge af 225 timers reglen.

    · I perioden fra 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år og ikke har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder.

    4 ugers ferie

    1. april 2016 (dog vil der være overgangsregler, som tager højde for de personer, der fx allerede har afholdt ferie).

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og integrationsloven.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

    Udvalget ønsker at følge udviklingen på området. Der følges op på et kommende møde.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6367

    Indstilling

    Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Orientering om den aktuelle udvikling indenfor beskæftigelsesområdet.

    Sagsfremstilling

    Månedsstatistikken viser et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet i Assens Kommune og beskriver de centrale elementer i refusionsreformen.

    Ledigheden i Assens Kommune faldt med 0,4 % i perioden januar 2015 – januar 2016. Antallet af arbejdsløshedsdagpengemodtagere er faldet med 7,3 %, og antallet af sygedagpengemodtagere med 6,2 % i perioden december 2014 – december 2015. I samme periode steg antallet af borgere på ressourceforløb med 65,9 % og antallet af borgere på jobafklaringsforløb med mere end 100 %. Antallet af personer i fleksjob er steget med 8,1 % i perioden.

    Assens Kommunes kommunekvote for flygtninge er på 196 i 2016. Hidtil er der modtaget knap 16% af kvoten for 2016.

    I marts 2016 er der i alt 269 integrationsborgere i Assens Kommune, som enten modtagere kontanthjælp efter integrationsloven eller integrationsydelse – heraf er knap 25% visiteret, som værende jobparate. Derudover er der 72 selvforsørgende flygtninge eller indvandrere, som modtager en integrationsindsats i Jobcentret og 159 børn omfattet af integrationsindsatsen.

    Refusionsreformen, som trådte i kraft 1.1.2016 medfører, at den statslige refusion på forsørgelsesydelser falder jo længere tid en borger modtager offentlig forsørgelse. Borgerens varighed på offentlig forsørgelse udregnes på tværs af de forskellige ydelser.

    Refusionsreformen medfører dermed et øget fokus på, hvor længe ledige og sygemeldte borgere har modtaget offentlig forsørgelse.

    I januar 2016 var varighedsfordelingen for dagpengemodtagere som følger:

    Varighed

    1-4 ugers ledighed

    5-26 ugers ledighed

    26-52 ugers ledighed

    52+ uger

    Refusion

    80% refusion

    40% refusion

    30% refusion

    20% refusion

    Antal

    139 personer

    401 personer

    319 personer

    230 personer

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

    Økonomi

    Budget 2016

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/5915

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der igangsættes en lokalplanlægning for området Præstevænget/Blomstervænget med det formål, at:

    • sikre det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser
    • at styrke det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at muliggøre opførelsen af et søbad
    • at sikre bevaringsværdige bygninger og øvrig bebyggelsestilpasning hertil på Blomstervænget.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at der igangsættes en lokalplanlægning for området ved Præstevænget og Blomstervænget i Assens, samt beslutning om at lokalplanen udformes, så den gennem bebyggelsesregulerende bestemmelser sikrer det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget, styrker det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at muliggøre opførelsen af et søbad og sikrer bevaringsværdige bygninger og øvrig bebyggelses tilpasning hertil på Blomstervænget.

    Sagsfremstilling

    Præstevænget blev i 2009 udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune”, og det daværende Byråd besluttede ved godkendelsen af registreringen, at kulturmiljøerne skulle optages i kommuneplanen. Senest har det nuværende Byråd i december 2015 truffet beslutning om, at de bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder Præstevænget, skal optages i kommuneplanen, og at en bevaring af de kulturhistoriske interesser skal prioriteres i områderne.

    Endvidere har Miljø- og Teknikudvalget på deres møde den 1. april 2014 under behandlingen af punkt 5 anmodet Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om at påbegynde en lokalplanlægning for området Præstevænget/Blomstervænget, ligesom Grundejerforeningen Mariendal i brev af 23. august 2015 og pr. mail af 23. februar 2016 har fremsat anmodning om at få udarbejdet en bevarende lokalplan for Præstevænget.

    I ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” står:

    ”Udstykningen af Præstevænget er blandt de allerførste villakvarterer der opstår i Assens (….). Bebyggelsen er således ret forskelligartet, idét Bedre Byggeskikstilens punkthuse ligger side om side med længehuse med lav taghældning fra 1940´erne, forløbere for senere tiders typehuse. Samlet fremstår især den sydlige del sammenhængende med et stærkt element af Bedre Byggeskik, mens den nordlige del er mere forskelligartet.

    Området er sårbart overfor yderligere forringelse af bygningernes bevaringstilstand, herunder omlægning af tage og etablering af store vinduespartier og kviste mod vandet. Området har en fin og underspillet relation mellem villabebyggelsen og kystens offentlige karakter. Særligt kystanlægget kunne styrkes gennem en øget fokus på pleje, og eventuelt nye aktiviteter og anlæg. Bebyggelsens karakter med velproportionerede, enkle villaer bør fastholdes gennem vejledning”.

    De bærende bevaringsværdier på Præstevænget er:

    • Den karakteristiske udstyknings- og bebyggelsesstruktur
    • Bebyggelsens præg af oprindelsen i 1930´ernes stilarter med en enkel arkitektur, hvor alle huse med få undtagelser blev opført i blank mur med røde sten og tage primært som sadeltage med røde sten.
    • Det enkle men dog stemningsfulde kystanlæg med promenade og “strandpark”.

    Præstevænget rummer som et af de første villakvarterer i Assens by ikke kun en fortælling om områdets egen historie, men en fortælling af betydning for hele Assens bys historie. Ønsker man at understøtte og fastholde denne historie, er det nødvendigt at udarbejde en lokalplan, der er bevarende og ved ikke at være restriktiv, tillader området at udvikle sig.

    I ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” står følgende målsætning for området:

    ”Præstevængets særlige karakter og relationen til stranden skal fastholdes. Samtidig skal strandparken udvikles til et attraktivt rekreativt område for hele byen. Området rummer en fortælling om forholdet til krop og sundhed, som aldrig har været mere aktuel end i dag. Byrådet vil videreudvikle området på grundlag af denne fortælling. Blandt virkemidlerne kan være:

    • En forbedring af strandparkens indretning og faciliteter.
    • Undersøgelse af muligheden for at genetablere en badeanstalt, som der tidligere har været på stedet”.

    I forbindelse med udpegningen af Præstevænget som kulturmiljø blev det drøftet, hvorvidt Blomstervænget skulle medtages. Dette blev ikke valgt, da Præstevængets særlige udstykningsstruktur og sammenhæng med kystanlæg og ”strandpromenade” var nogle af de bærende værdier i kulturmiljøet. Blomstervænget rummer dog flere bevaringsværdige bygninger, er samtidigt med Præstevænget og dermed med til at fortælle historien om de tidlige villakvarterer i Assens by. En lokalplan bør derfor også omfatte Blomstervænget, og en kommende lokalplan bør have fokus på følgende tre områder:

    • sikre det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser
    • at styrke det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at muliggøre opførelsen af et søbad
    • at sikre bevaringsværdige bygninger og øvrig bebyggelses tilpasning hertil på Blomstervænget

    En lokalplan vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med grundejerforeningen Mariendal. Retningslinjer for områdets bevaring og fremtidige udvikling, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser for eksisterende og nyt byggeri samt beliggenheden og udformning af et nyt søbad, vil skulle drøftes med grundejerne og grundejerforeningen. Der er fastsat 1. møde med grundejerforeningen den 7. april.

    Økonomi

    Der vil ved lokalplanens udarbejdelse blive anvendt rådgiver. Midler hertil tages fra kontoen til fysisk planlægning.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at der igangsættes lokalplanlægning for området Præstevænget/Blomstervænget med det formål:

    • at sikre det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser
    • at styrke det bevaringsværdige kulturmiljø Præstevænget ved at muliggøre opførelsen af et søbad
    • at sikre bevaringsværdige bygninger og øvrig bebyggelsestilpasning hertil på Blomstervænget.

  • Sagsid.: 16/4084

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller:

    • at udvalget tager stilling til, hvorvidt de vedtagne retningslinjer for byggeri på Præstevænget i Assens skal fastholdes, og om Præstevænget skal fastholdes som et bevaringsværdigt kulturmiljø, der optages i kommuneplanen.
    • at det ved beslutning om muligheden for sorte tage fastsættes, at sorte tage skal udføres med sorte blådæmpede tegl

    Beslutningstema

    Det er indstillet til beslutning, at udvalget drøfter, om de ønsker at fastholde de vedtagne retningslinjer for opførelse af byggeri på Præstevænget, og om Præstevænget skal fastholdes som et bevaringsværdigt kulturmiljø, der optages i kommuneplanen.

    Såfremt det besluttes at åbne op for muligheden for sorte tage, er det for at understøtte kulturmiljøet mest muligt indstillet til beslutning, at sorte tage skal udføres med sorte blådæmpede tegl.

    Sagsfremstilling

    Formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har begæret sagen om retningslinjerne for byggeri på Præstevænget genoptaget med henblik på fornyet drøftelse af materialevalg.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedtog på udvalgsmødet i maj 2015 retningslinjer for byggeri på Præstevænget i Assens. Baggrunden var en forespørgsel om opførelse af nyt byggeri, som ikke var i overensstemmelse med området som bevaringsværdigt kulturmiljø. For at sikre et fremtidigt administrationsgrundlag i forhold til nyt byggeri, blev de gældende retningslinjer udarbejdet og vedtaget.

    På baggrund af en ny forespørgsel om opførelse af en patriciervilla med hvide facader og mansardtag med sortglaserede tegl, blev retningslinjerne den 29. februar 2016 sat til fornyet drøftelse. Udvalget besluttede at fastholde retningslinjerne.

    Formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har nu begæret sagen genoptaget for så vidt angår en drøftelse af retningslinjerne i forhold til materialevalg på facader og tag. Baggrunden er, at ansøger har fremsendt tre nye principskitser på byggeri, og ønsker opført et hus med materialevalg som følgende i prioriteret rækkefølge:

    • Hvidt hus med sort tag
    • Hvidt hus med rødt tag
    • Rødt hus med sort tag

    Bilaget til punktet indeholder fremsendte 3 forslag med tilhørende illustrationer, hvor de tre principielle byggerier er illustreret på foto.

    Forhistorien er, at Præstevænget i 2009 blev udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune”, og at det daværende Byråd ved godkendelsen af registreringen besluttede, at kulturmiljøerne skulle optages i kommuneplanen. Senest har det nuværende Byråd i december 2015 truffet beslutning om, at de bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder Præstevænget, skal optages i kommuneplanen, og at en bevaring af de kulturhistoriske interesser skal prioriteres i områderne.

    I ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” står:

    Udstykningen af Præstevænget er blandt de allerførste villakvarterer der opstår i Assens (….). Udstykningen er sket i 1920´erne, og hovedparten af bebyggelsen er opført over de kommende år frem til slutningen af 1930´erne (….). Bebyggelsen omfatter en række fine eksempler på villabyggestil fra 1930´erne. Her findes enkelte mere fornemme villaer og villaer i Bedre Byggeskik, men også enkelte funkisbungalow, og en enkelt rigtig funkisvilla, opført i 1934. Desuden et par typiske eksempler på villaer fra 1940´erne og de tidlige 50´ere. Bebyggelsen er således ret forskelligartet, idét Bedre Byggeskikstilens punkthuse ligger side om side med længehuse med lav taghældning fra 1940´erne, forløbere for senere tiders typehuse. Samlet fremstår især den sydlige del sammenhængende med et stærkt element af Bedre Byggeskik, mens den nordlige del er mere forskelligartet.

    Området er sårbart overfor yderligere forringelse af bygningernes bevaringstilstand, herunder omlægning af tage og etablering af store vinduespartier og kviste mod vandet.

    Området har en fin og underspillet relation mellem villabebyggelsen og kystens offentlige karakter. Særligt kystanlægget kunne styrkes gennem en øget fokus på pleje, og eventuelt nye aktiviteter og anlæg. Bebyggelsens karakter med velproportionerede, enkle villaer bør fastholdes gennem vejledning.

    De bærende bevaringsværdier på Præstevænget er:

    • Den karakteristiske udstyknings- og bebyggelsesstruktur
    • Bebyggelsens præg af oprindelsen i 1930´ernes stilarter med en enkel arkitektur, hvor alle huse med få undtagelser blev opført i blank mur med røde sten og tage primært som sadeltage med røde sten.
    • Det enkle men dog stemningsfulde kystanlæg med promenade og “strandpark”.

    Præstevænget rummer som et af de første villakvarterer i Assens by ikke kun en fortælling om områdets egen historie, men en fortælling af betydning for hele Assens bys historie. Ønsker man at understøtte denne historie kræver det, at der sættes retningslinjer for byggeri på Præstevænget, og at der dermed siges nej til byggeri, der ikke følger de grundprincipper, byggeri oprindeligt er opført efter.

    Udvalget drøftede på mødet den 29. februar fire opstillede beslutningsforslag, hvor der blev truffet beslutning jf. nr. 1:

    1. Præstevænget ønskes fastholdt som bevaringsværdigt kulturmiljø og de bærende bevaringsinteresser ønskes respekteret til fulde.

    2. Præstevænget ønskes fastholdt som bevaringsværdigt kulturmiljø, men det prioriteres at tillade så vide rammer for byggeri som muligt.

    3. Det prioriteres, at der kan bygges mere frit på Præstevænget, men at eksisterende bebyggelsesstruktur og arkitektoniske grundprincipper følges.

    4. Det prioriteres at åbne op for et hvilket som helst byggeri på Præstevænget.

    Sagen er nu af formanden begæret til fornyet drøftelse i forhold til beslutningsforslag 1, 2 og 3. E

    Et byggeri med rødt hus med sort tag (forslag 3 på bilag 2) kan rummes indenfor beslutningsforslag 2, hvor kulturmiljøet kan fastholdes.

    Et byggeri med hvidt hus med enten sort tag (forslag 1 på bilag 2) eller rødt tag (forslag 2 på bilag 2) kræver beslutning efter beslutningsforslag 3. Konsekvensen herved er, at kulturmiljøet ikke kan fastholdes og må udgå som bevaringsværdigt kulturmiljø.

    Der skal således træffes beslutning efter én af følgende tre beslutningsforslag:

    1. Præstevænget ønskes fastholdt som bevaringsværdigt kulturmiljø og de bærende bevaringsinteresser ønskes respekteret til fulde.

      Denne beslutning vil muliggøre byggeri med kvadratisk eller rektangulær grundform, et sadeltag med enkle kviste, ingen eller meget enkle gesimser og facader i blank mur af røde sten. Ganske få huse har oprindeligt været i gule sten eller pudset og malet gult/hvidt, og hvor dette er tilfældet, kan det fortsat tillades. De vedtagne retningslinjer fastholdes. Tage skal være røde.

    2. Præstevænget ønskes fastholdt som bevaringsværdigt kulturmiljø, men det prioriteres at tillade så vide rammer for byggeri som muligt.

      Denne beslutning vil muliggøre byggeri med kvadratisk eller rektangulær grundform, et sadeltag med enkle kviste, ingen eller meget enkle gesimser og facader i blank mur af røde sten. Ganske få huse har oprindeligt været i gule sten eller pudset og malet gult/hvidt, og hvor dette er tilfældet, kan det fortsat tillades. De vedtagne retningslinjer fastholdes. Dog kan tage tillades at være matsorte.

    3. Det prioriteres, at der kan bygges mere frit på Præstevænget, men at eksisterende bebyggelsesstruktur og arkitektoniske grundprincipper følges.

      Denne beslutning muliggør, at der kan opføres et byggeri med hvide facader og sort tag, men at byggeri fortsat skal opføres som længehus eller punkthus (kvadratisk), tage skal være sadeltage uden voldsomme kviste og med matsorte teglsten. Beslutningen åbner op for, at der kan opføres byggeri, som ikke understøtter Præstevænget som kulturmiljø, hvorfor Præstevænget ikke kan opretholdes som kulturmiljø og ved beslutning i byrådet skal udtages som kulturmiljø.

      Beslutningen muliggør, at det forespurgte byggeri kan opføres, men dog med sadeltag og mere enkle kviste som fx frontkviste.

    Såfremt der træffes beslutning efter nr. 2 og 3, anbefales det at præcisere, hvilken type mat sort tegl, der kan anvendes. Dette for at det er entydigt og for at sikre, at valget af et sort tag trods alt sker i respekt for eksisterende bevaringsværdier. Det anbefales på den baggrund, at sorte tage skal være med sorte blådæmpede tegl.

    Såfremt der træffes beslutning om, at der kan opføres et hvidt hus med sort eller rødt tag, kan kulturmiljøet ikke fastholdes, og der er ikke grundlag for at udarbejde en bevarende lokalplan for området. I stedet bør en lokalplan, der sikrer eksisterende bebyggelsesstruktur og arkitektoniske grundprincipper udarbejdes. Igangsætning af lokalplan er på udvalgets dagsorden som selvstændigt punkt.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Træffes der beslutning efter beslutningsforslag 3 ligger beslutningskompetencen i Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Et flertal besluttede at beslutningsforslag 2 lægges til grund, hvorefter Præstevænget fastholdes som bevaringsværdigt kulturmiljø, men det prioriteres at tillade så vide rammer for byggeri som muligt. Konkret betyder det, at der vil kunne meddeles tilladelse til den skitserede forslag 3, således at et hus opføres i røde sten og sorte, blådæmpede tegl.

    For stemte 4: V, O

    Imod stemte 3: A og B

    Bilag

  • Sagsid.: 16/4605

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at de godkender igangsætningen af et Kommuneplantillæg for Centerområdet i Tommerup st.  

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal beslutte igangsætning af et Kommuneplantillæg for rammeområde 3.1.C.1 Centerområde Tommerup st.

    Sagsfremstilling

    Plan- og Kultur har modtaget en ansøgning fra rema1000 Tallerupvej 18 i Tommerup St. om tilladelse til at nedrive eksisterende bolig på naboejendommen Bjelkevej 5 og anvende grunden til en udvidelse af deres parkeringsplads.

    Rema1000 er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde 3.1.C.1 Centerområde Tommerup st. og er i dag omfattet af lokalplan nr. 60 Centerområde.

    Bjelkevej 5 er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde 3.1.B.6 Buchwaldsvej, Bannervej, Æblehaven, rammen fastlægger områdets anvendelse til boligområde, hvor der ikke er mulighed for at udlægge parkeringsarealer uden tilknytning til en bolig.

    Ejendommen ønskes derfor inddraget i centerområdet. Det er en forudsætning, at der udarbejdes et kommuneplantillæg der udlægger arealet til centerformål.

    Plan- og Kultur bemærker at ønsket om at udvide parkeringspladsen bør imødekommes, idet et større parkeringsareal kan medvirke til en bedre og mere sikker afvikling af trafikken i området.    

    Bilag:

    Oversigtskort

    Lovgrundlag

    Tilvejebringelse af kommuneplantillægget sker i medfør af lov om planlægning (LBK nr. 1529 af 23/11/2015) 

    Økonomi

    Såfremt planlægning for arealet besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager økonomisk til at afholde de udgifter, der er følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg,

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender igangsætningen af et Kommuneplantillæg for Centerområdet i Tommerup st. 

    Leif Wilson Lausten (V) deltog ikke i sagens behandling.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/24463

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der dispenseres fra lokalplan nr. 71 med hensyn til bebyggelsesprocent og byggelinje i forhold til Toftevej.

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til om der kan dispenseres fra lokalplan nr. 71 med hensyn til bebyggelsesprocent og byggelinje i forhold til Toftevej, i forbindelse med etablering af boliger på ejendommen.

    Sagsfremstilling

    Schibler A/S har spurgt til muligheden for at opføre en tæt-lav boligbebyggelse på ejendommen Toftegård, Toftevej 8, Brylle. Ejendommen benyttes som beboelsesejendom.

    Der er vedlagt en principiel illustration af den foreslåede bebyggelse.

    Ejendommen er omfattet af lokalplan 71 af 2. februar 2001. Ejendommen ligger i delområde 3.B1.C, som fastlægger anvendelsen til blandet bolig-, erhvervs- og serviceformål.

    Projektet

    Med Schiblers projekt udlægges der en randbebyggelse mod Toftevej i lidt større afstand fra vejmidte end den eksisterende staldlænge. Staldlængen ligger i en afstand af ca. 7 meter fra vejmidte. Lokalplanen fastlægger, at byggelinjerne er 10 m fra vejmidte og ved højdeforskel mellem vej og terræn sædvanligt tillæg på 1,5 x højdeforskellen + 1 m.

    På den foreliggende udgave af bebyggelsesplanen er boligerne på administrationens anbefaling blevet rykket tættere på Toftevej, men ikke så tæt på som den eksisterende lade. Dette for visuelt at fastholde den oprindelige gadelinje. Dette understøttes af en tagkonstruktion, der udføres med stejlere hældning eventuelt som 1½ plans bolig, for maksimal indpasning i området.

    Administration har en konstruktiv dialog med ansøger om tilpasning af projektet.

    På nuværende tidspunkt er der er ikke aftalt nærmere vedr. materialevalg, og der foreligger ikke facadetegninger. Men det er dog kommunens forventning, at ansøger vil søge at imødekomme hensigtsmæssige og økonomisk realistiske ønsker bedst muligt.

    Udformningen af bebyggelsesplanen er sket ud fra ønsket om efter nedrivning af eksisterende bebyggelse, at genskabe strukturen mod vejen, så den skalamæssigt ligner den oprindelige.

    Der har desuden været tanken, at den nye bebyggelsesplan skal være med til at styrke den oprindelige indre struktur, så den fortsat vil opleves som et mindre anlæg, med en central plads, hvor bygningerne placeres ud mod skel og dermed øge pladsfornemmelsen internt i bebyggelsen.

    Den eksisterende fire længede gård

    Det er umiddelbart beklageligt, at der ikke kan findes midler til at bevare den gamle ladebygning ud mod Toftevej, som er med til at give området sin specielle karakter. Men anlæggets øvrige længer er så ombyggede og fremmede i deres udtryk, at det ikke giver mening at bevare dem.

    Der har været kontakt til Museum Vestfyn, samt til bevaringsforeninger, vedr. staldlængen ud mod Toftevej, hvor den nye ejer vil være behjælpelig således at længen kan opmåles og registreres, samt evt. være behjælpelig, hvis den ønskes nedtaget og genbrugt.

    Bebyggelsesprocent

    Opførelse af en tæt-lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 32 forudsætter dispensation fra lokalplanens § 7, som blandt andet fastlægger, at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke må overstige 25.

    Med bygningsreglementet fra 2008 blev byggeretten ændret, så den maksimale bebyggelsesprocent for åben-lav boligområder blev hævet fra 25 til 30 og for tæt-lav boligområder fra 35 til 40.

    Den indtil 2008 gældende mulighed for at opføre glasinddækkede arealer på op til 5 % af grundens areal, der ikke skulle medregnes i etagearealet, bortfaldt dog. I allerede lokalplanlagte område betød det i realiteten, at den enkelte grundejers byggeret blev forringet, hvis ikke bebyggelsesprocenten tilsvarende blev hævet med de 5%, som bygningsreglementet fra 2008 angav. Omvendt indebar ændringen, at det egentlige boligareal kan forøges svarende til den forøgede bebyggelsesprocent.

    For ikke at forringe de muligheder, som grundejerne indtil 2008 havde, er kommuneplanens maksimale bebyggelsesprocenter for åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse derfor efterfølgende blevet hævet fra 30 for åben-lave og til 40 for tæt-lave boligområder. En generel ændring af bebyggelsesprocenterne i lokalplan 71 fra 2001 ville dog forudsætte en fornyet lokalplanlægning af området.

    De hævede bebyggelsesprocenter nødvendiggør efter administrationens vurdering ikke en systematisk revision af samtlige lokalplaner for åben-lav og tæt-lav boligområderne.

    Når grundejere i åben-lav og tæt-lav boligområder ansøger om dispensation fra de gældende bestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter om maksimal bebyggelsesprocent, vil administrationsgrundlaget normalt være de i kommuneplanen hævede bebyggelsesprocenter.

    Byggelinje

    Lokalplan 71 fastlægger i § 5 desuden en byggelinje på 10 m fra Toftevejs vejmidte og ved højdeforskel mellem vej og terræn et sædvanligt tillæg på 1.5 x højdeforskellen + 1 m.

    Høringssvar til dispensation

    En 14 dages høringssvar til dispensationen blev forlænget for at give Brylle Lokalråd mulighed for at deltage.

    Brylle lokalråd

    Lokalrådet afholdt møde med en repræsentant for de naboer som har gjort indsigelse mod projektet.

    Ifølge lokalrådet vil den mest ønskelige ændring af den nuværende situation for Toftevej 8 være nedrivning af eksisterende bygningsmasse og opførelse af én ny en-families ejendom, alternativt udstykning af to til fire byggegrunde med en grundstørrelse som er hensigtsmæssig i forhold til gældende krav og normer. Sådanne projekter foreligger dog ikke.

    Lokalrådet henstiller at der gennemføres følgende tiltag som betingelse for en godkendelse af det foreliggende projekt. Tiltagene er kommenteret af kommunens administration (AK):

    1) At bebyggelsesprocenten overholder de i den gældende Lokalplan 71 af 2. februar 2001 fastlagte.
    AK: En bebyggelsesprocent på 32 afviger ikke væsentligt fra den bebyggelsesprocent på 30, som der generelt vil blive dispenseret til. At bebyggelsesprocenten er 32 afspejler en afvejning mellem antallet og størrelsen af boliger i forhold til en optimal udnyttelse af ejendommen, sammen med administrationens ønske om at understrege gadeforløbet ved at muliggør boliger i 1½ plan langs Toftevej.
    På den bagrund foreslår administrationen, at der dispenseres til en bebyggelsesprocent på 32.

    2) At en afstand til byggelinje fra Toftevejs vejmidte på 10 m med sædvanligt tillæg på 1,5 x højdeforskellen + 1 m overholdes i henhold til gældende lokalplan.
    AK: For at understrege det karakteristiske ”landsby” præg af Toftevej med bebyggelse tæt på vejen foreslår administrationen, at der dispenseres fra byggelinjen.

    3) At vinduer, tagvinduer, vinduespartier og lysninger i øvrigt udelades i en højde over terræn på mere end 240 cm. mod nabomatriklerne 13d, 13p og 63a Brylle By, Brylle.
    AK: Det foreslås, at betingelsen ikke medtages i dispensation. Bortset fra langs Toftevej er husene i 1 plan, og der vil derfor kun være vinduer i stueplan. Langs Toftevej vil det kun være den sydligste 1½ plans bolig, hvor der - hvis der etableres vinduer i gavlen på 1. sal - vil være indblik til naboejendommen Toftevej 6s forhave og indkørsel.

    4) At der i en given byggetilladelse som minimum betinges at gener for naboer, forbipasserende samt andre interessenter begrænses i videst mulige omfang, i form af skærmende beplantning/levende hegn mod Toftevej samt matriklerne 13d, 13p og 63a, Brylle By, Brylle. En sådan afskærmning skal bestå af et minimum 1 m bredt bælte mod ovennævnte vej/matrikler, i videst muligt omfang bestående af eksisterende beplantning samt nyplantning af tæt mellemhøjt buskads (2-4 m) med format af skovbryn, dog gerne iblandet stedsegrønne planter.
    AK: Af lokalplanens §9 fremgår, at områdets landsbypræg med haver og beplantning skal i videst muligt omfang bevares ved pleje og genplantning af træer mv.
    … Alle arealer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt eller som parkeringsplads, skal anlægges og plejes som haveareal.
    Der fastlægges ikke særlige regler om hegn. Der henvises til bestemmelserne i Hegnsloven.

    Efter administrationens vurdering har de eksisterende boligejendomme generelt en åben karakter mod Toftevej med lave hække og stensætninger langs vejen, og bebyggelsen liggende tæt ved Toftevej. At kræve etablering af et skovbryn vil efter administrationens vurdering ikke passe ind i (lands)bymiljøet og kan give området en uplejet karakter.
    Det foreslås, at dispensationen betinges af, at der mod Toftevej ved den enkelte bolig skal etableres og vedligeholdes tæt, levende og klippet hæk i minimum 80 og maksimalt 130 cm højde.

    Mod naboskel vurderes det mest hensigtsmæssigt, at hegning reguleres efter hegnloven.

    5) At materialevalg og arkitektur er af en sådan karakter at byggeriet falder så naturligt som muligt ind i omgivelserne i denne gamle bydel.
    AK: Materialevalg og arkitektur foreslås fastlagt i dialog med bygherren.

    6) At der ikke efterfølgende gives tilladelse til opførelse af carporte, udhuse o.lign.
    AK: Det foreslås, at dispensationen betinges af, at der ikke kan opføres carporte og garager. Der forudsættes ikke fastlagt betingelser i forhold til udhuse.

    Betingelser

    Dispensationen vil blive betinget af,

    • at der opføres en tæt-lav bebyggelse med principiel bebyggelsesstruktur og hustyper, som den er vist på den vedlagte illustration,
    • at matriklerne anvendes til boligformål, idet der kan etableres erhverv, der kan drives fra boligen uden genevirkninger for omgivelserne og, som ikke ændrer områdets karakter af tæt-lavt boligområde herunder ikke skaber behov for yderligere parkering.
    • At der tilvejebringes parkeringsarealer svarende til mindst 1½ plads pr. bolig.

    Lovgrundlag

    Planloven…

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at der dispenseres fra lokalplan nr. 71 med hensyn til bebyggelsesprocent og byggelinje i forhold til Toftevej.

    Udvalget prioriterer, jf. Lokalrådets bemærkninger, at der arbejdes med at undgå mulige indbliksgener fra gavlvinduer ift. byggeriet ud mod Toftevej, ligesom materialevalg og arkitektur søges indpasset efter omgivelserne.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/3744

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter og træffer beslutning vedrørende ansøgning fra Museum Vestfyn til jubilæumsudstillingen Dreyer – Liv og Landskab.

    Beslutningstema

    Sagen fremlægges til politisk beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende ansøgning fra Museum Vestfyn.

    Sagsfremstilling

    I anledning af 200-året for maleren Dankvart Dreyers fødsel planlægger Museum Vestfyn en udstilling, der skal sætte fokus på Assens og Vestfyn og malerens forhold til dette område. Dankvart Dreyer var født i Assens og flyttede, efter at have uddannet sig ved Kunstakademiet i København, tilbage til Vestfyn, hvor han især udfoldede sig som landskabsmaler. Dreyer er en vigtig kunstner, set i både dansk og europæisk perspektiv. Det samme gælder hans samtidige kollega, Jens Adolph Jerichau, der ligesom Dreyer var født i Assens i 1816.

    Museum Vestfyn har i sin malerisamling en del værker af Dreyer og finder det naturligt at indgå i en fejring af 200-året. Museet har derfor i samarbejde med Tobaksgaarden og Assens Kunstråd planlagt en række aktiviteter i anledning af 200-året. En af dem er udstillingen ”Dreyer- Liv og Landskab”, som vil belyse flere aspekter af Dreyer, herunder hans forhold til Jens Adolph Jerichau. Udstillingen planlægges åbnet på Dreyers 200-års fødselsdag den 13. juni 2016 og vil være åben frem til den 23. oktober 2016. Kunsthistorikeren Suzanne Ludvigsen, som er landets førende Dreyer-ekspert, er tilknyttet som konsulent. I forbindelse med udstillingen vil der desuden blive gennemført en foredragsrække i samarbejde med Folkeuniversitetet, der vil blive vist relevante kunstfilm i Tobaksgaarden, og der vil blive tilbudt formidling i børnehøjde til skoler i Assens Kommune.

    De værker af Dreyer, der er i museets besiddelse, vil naturligvis blive vist. Derudover ønsker museet at indlåne en række værker af Dreyer, der normalt ikke er tilgængelige for offentligheden, idet de er i privateje. Sådanne indlån medfører imidlertid udgifter, der ligger ud over, hvad museet kan finansiere via den ordinære drift; blandt andet udgifter til transport, forsikring, klimasikring, alarm og anden sikring. Dertil kommer, at en sådan udstilling vil have potentiale til at tiltrække besøgende såvel fra hele Danmark som fra udlandet; men det vil kræve en øget markedsføringsindsats at opnå dette.

    Assens Kunstråd fremhæver i en udtalelse om udstillingsoplægget vigtigheden af at markere 200-året for de to betydningsfulde kunstneres fødsel og på denne måde henlede opmærksomheden på kunstnernes forbindelse til Assens. Dermed vurderes udstillingen at kunne få god brandingværdi for Assens Kommune.

    Det samlede budget for udstillingsprojektet ”Dreyer – Liv og Landskab” med indlån af privatejede værker er 475.000 kr. Heraf påregner museet selv at fuldfinansiere løn til opbygning af udstilling, 60.000 kr., og løn til vagter, omvisere, opsyn mv., 95.000 kr., samt at delfinansiere faglig løn, indretning, teknik mv., alarm- og klimaanlæg og konservering, med i alt 80.000 kr. Samlet budgetteres der med en egenfinansiering på 235.000 kr.

    Fra Assens Kommune søges der tilskud til transport og forsikring af indlån, til markedsføring, konsulenthonorarer, foredrag og katalog/flyer, samt til medfinansiering af ovennævnte delfinansierede poster.

    Der søges om tilskud på i alt 240.000 kr. fra Assens Kommune.

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    Projektet og det ansøgte beløb på 240.000 kr. er af et omfang, der væsentligt overstiger mulighederne for en fuld finansiering via de frie kulturmidler. Derimod er der mulighed for en delvis finansiering via de frie kulturmidler.

    Skal projektet realiseres i fuldt omfang, kan det derfor kun ske gennem finansiering via brandingmidlerne under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 03-03-2016

    Kultur- og Fritidsudvalget drøftede ansøgning fra Museum Vestfyn vedrørende jubilæumsudstillingen Dreyer – Liv og Landskab, som der var stor anerkendelse af. Udvalget besluttede en underskudsgaranti på 50.000 kr. til udstillingen, der finansieres af kulturmidlerne. Sagen videresendes til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter at der bevilges kr. 150.000 i underskudsgaranti til udstillingen og beløbet finansieres af midler afsat til markedsføring.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/29702

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at den videre planlægning for et nyt renseanlæg med supplerende anlæg tager udgangspunkt i en lokalisering syd for Fåborgvej ved Assens.

    Beslutningstema

    Beslutning om udarbejdelse af planlægning for renseanlæg med supplerende anlæg syd for Fåborgvej ved Assens by.

    Sagsfremstilling

    I perioden 6. januar – 9. februar 2016 har der været gennemført en foroffentlighedsfase, hvor tre forslag til placering af nyt renseanlæg med supplerende anlæg ved Assens har været i offentlig høring.

    På baggrund af de modtagne høringssvar fra foroffentlighedsfasen samt administrationens indledende vurdering heraf, foreslår administrationen område 2, syd for Fåborgvej til lokalisering af nyt renseanlæg og supplerende anlæg til bioforgasning af organisk husholdningsaffald og evt. gylle.

    Begrundelse for valg af område 2 syd for Fåborgvej:

    • Området er allerede planlagt til ”tungere” industri.
    • Nærhed til Assens Fjernvarme og eventuelle fremtidige synergimuligheder.
    • Afstand til eksisterende og planlagte boligområder.
    • Størstedelen af arealet er ejet af Assens Kommune.
    • Assens Forsyning anbefaler denne placering, som den bedste anlægsøkonomiske
    • og driftsoptimale placering af de tre, der har været i foroffentlighed.

    Indkomne høringssvar

    Der er modtaget 7 høringssvar samt et notat fra Assens Forsyning A/S vedrørende de tre foreslåede placeringer:

    Dokument-nr. Indhold

    33087-16

    Høringssvar på vegne af 20 borgere i Melby ved lokalitet 3.

    34066-16

    Høringssvar på vegne af 4 beboere/ejere af 2 naboejendomme til lokalitet 2.

    24306-16

    Høringssvar fra ejerne af Odensevej 42 i forhold til lokalitet 3.

    16-27391

    Høringssvar fra Centrovice på vegne af Claus Østerby Jacobsen, Melbyvej 2 som ejer arealet ved lokalitet 3.

    16-28652

    Høringssvar fra Hans Hansen, ejer af Mejerigården, som er umiddelbar nabo til lokalitet 3.

    16-31283

    Høringssvar fra Hans Jørgen Bang på vegne af en kreds af brugere af kolonihaver ved Fåborgvej.

    16-33048

    Høringssvar fra Assens Kirkekontor, som ejer lokalitet 1.

    16-50948

    Assens Forsynings A/S vurdering af placeringer

    Høringssvarene og administrationens kommentarer hertil er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet.

    Nedenfor er en oplistning af de temaer, som høringssvarene vedrører:

    • Lokalitet 1 syd for Odensevej

    o Byudvikling

    o Natur og Miljø

    o Kulturarv

    o Sikring af grundvand

    • Lokalitet 2 syd for Fåborgvej

    o Assens Forsyning A/S foretrukne lokalitet

    o Ønske om vestlig placering

    o Trafikbelastning

    o Ønske om toiletbygning ved kolonihaver

    • Lokalitet 3 nord for Odensevej ved Melby

    o Placering i åbent terræn

    o Tæt på beboere i Melby

    o Tæt på gårdbørnehave Gustavsminde

    o Umiddelbar nærhed til udlejning af ferielejligheder

    o Trafikafvikling

    o Lugtgener

    o Del af landbrugsejendom med dyrehold

    o Størst afstand til udledning til Lillebælt

    o Landbrugsejendommen Melbyvej 2s udvikling

    o Beskyttet dige

    o Gener for Assens Forsyning A/S administration

    • Forslag til en 4 lokalitet øst for Nyhuse

    Den nærmere vurdering af relevante høringssvar, i forhold til den af Byrådet valgte placering, vil ske som en del af den af den efterfølgende planlægning. Blandt andet bliver der udarbejdet en miljøvurdering af planlægningen. Hvis anlægget er VVM-pligtigt bliver der også gennemført en mere omfattende VVM-vurdering.

    Beslutning om igangsætning af planlægning behandles som særskilt punkt på dagsordenen til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i april 2016. Udvalget træffer beslutning om planlægningens nærmere indhold og omfang.

    Den videre proces

    I løbet af det kommende 1½ års tid vil der blive udarbejdet og gennemført offentlige høringer af de konkrete planer for anlæggene.

    Planerne omfatter forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering samt eventuelt forslag til VVM-tilladelse med vilkår og tilhørende VVM-redegørelse.

    Da en VVM-procedure vil være tidsmæssigt styrende for forløbet, er der i nedenstående oversigt forudsat, at der gennemføres en VVM-procedure med udarbejdelse af redegørelse og VVM-tilladelse med vilkår samt offentlig høring og endelig vedtagelse heraf.

    Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling om projektet er VVM-pligtigt. Der kan træffes afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt, når Byrådet har truffet beslutning om placering, og der foreligger en VVM-screening med udgangspunkt i den valgte placering.

    Hvis renseanlægget er VVM-pligtigt skal der indledningsvist gennemføres en offentlig idefase.

    De offentlige høringer af forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering samt en eventuel VVM-redegørelse og forslag til VVM tilladelse gennemføres samtidigt.

    Tidsplanen er foreløbig og kan ændre sig.

    Foreløbig tidsplan

    Slutdato

    Foroffentlighed

    Indstilling om lokalisering - Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

    04-04-16

    Beslutning om lokalisering i Byrådet

    27-04-16

    Lokalplan for renseanlæg med supplerende anlæg

    Godkendelse af forslag til kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8 i Byrådet

    1. kvartal 2017

    Offentlig høring af forslag til kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8

    2. kvartal 2017

    Endelig vedtagelse af kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8 i Byrådet

    3. kvartal 2017

    Eventuel VVM-behandling af renseanlæg

    Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt

    2. kvartal 2016

    Offentlig idefase forud for VVM

    3. kvartal 2016

    Offentlig høring af VVM-redegørelse og forslag til KP-tillæg med vilkår

    2. kvartal 2017

    Endelig vedtagelse i Byrådet af VVM tilladelse med vilkår

    3. kvartal 2017

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at den videre planlægning for et nyt renseanlæg med supplerende anlæg tager udgangspunkt i en lokalisering syd for Fåborgvej ved Assens.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/126

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der igangsættes udarbejdelse af forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og eventuel VVM-tilladelse med tilhørende VVM-redegørelse for renseanlæg med supplerende anlæg ved Assens.

    Beslutningstema

    Igangsætning af udarbejdelse af forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og eventuel VVM-tilladelse med tilhørende VVM-redegørelse for renseanlæg med supplerende anlæg ved Assens.

    Sagsfremstilling

    I perioden 6. januar – 9. februar 2016 har der været gennemført en foroffentlighedsfase, hvor tre forslag til placering af nyt renseanlæg med supplerende anlæg ved Assens har været i offentlig høring.

    Efter indstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget træffer Byrådet beslutning om ved hvilken af de tre placeringer, der skal planlægges for anlæggene. Den nærmere vurdering af relevante høringssvar, i forhold til den af Byrådet valgte placering, vil ske som en del af den efterfølgende planlægning og miljøvurdering.

    Høringssvarene og kommunens administrations kommentarer her til er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet.

    Planlægningens indhold

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om planlægningens nærmere indhold og omfang.

    Planlægningen forudsættes at omfatte forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering samt eventuelt forslag til VVM-tilladelse med vilkår og tilhørende VVM-redegørelse for selve renseanlægget.

    Der forudsættes planlagt for:

    • Renseanlæg, 1. etape med 2 linjer á 50.000 PE (personækvivalenter)
    • Option på udbygning af renseanlægget med en industrilinje på 50.000 PE.
    • Anlæg til forgasning af spildevandsslam
    • Eventuelt modtageanlæg og anlæg til forgasning af husholdningsaffald
    • Eventuelt anlæg til forgasning af gylle
    • Eventuelt anlæg til opgradering af biogas (til autogas).

    Som del af en eventuel VVM-proces gennemføres en offentlig idéfase i 3. kvartal 2016 for den placering, som Byrådet beslutter.

    Derudover er der igangsat udarbejdelse af et forlag til en ny spildevandsplan for Assens Kommune, som blandt andet fastlægger en spildevandsstruktur med kun ét renseanlæg i Assens Kommune.

    Planforslagene forudsættes sendt i offentlig høring samtidigt i første halvår 2017.

    VVM af projektet

    På baggrund af Assens Forsynings A/S anmeldelse af projektet på den af Byrådet valgte placering afgør Assens Kommune, om anlægget er VVM pligtigt.

    Hvis anlægget er VVM-pligtigt, udarbejdes der en VVM-redegørelse og et forslag til VVM-tilladelse med vilkår som offentliggøres sammen med forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan.

    Assens Forsynings A/Ss projekt omfatter en primær del i form af renseanlæg med forgasning af spildevandsslam, som kan udbygges med supplerende anlæg i form af en industrilinje samt anlæg til forgasning af og modtagelse af husholdningsaffald og anlæg til forgasning af gylle.

    En eventuel VVM-vurdering og VVM-tilladelse omfatter, som udgangspunkt kun den primære del i form af selve renseanlægget, da de supplerende anlæg på nuværende tidspunkt ikke er besluttet af Assens Forsyning A/S.

    Beslutter Assens Forsyning A/S eller andre selskaber på et senere tidspunkt, at ville etablere anlæg til forgasning af og modtagelse af husholdningsaffald og anlæg til forgasning af gylle vil det samlede fuldt byggede anlæg, skulle VVM-behandles igen. Det kan så blive afgjort, at der på ny skal udarbejdes en VVM-redegørelse og et forslag til VVM-tilladelse for det samlede fuldt byggede anlæg.

    Miljøvurdering af planlægningen

    Lokalplan og kommuneplantillæg skal miljøvurderes. Der er ikke tale om en VVM-vurdering, som vedrører det konkrete anlægsprojekt.

    Miljøvurdering af planer og VVM behandling af anlægsprojekter tager udgangspunkt i forskellig lovgivning. Miljøvurdering af planerne vedrører således udelukkende planlægningen og forholder sig til både positive og negative konsekvenser af planlægningen.

    Miljøvurderinger vil generelt på plan-niveauet være kvalitativ. Miljøvurdering af de forskellige parametre, der vedrører planlægningen, kan derfor afvige fra VVM-behandlingen af det/de konkrete projekter.

    Miljøvurderingen forudsættes særligt med hensyn til lugt at skulle sikre en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af det samlede fuldt udbyggede renseanlæg med forgasning af og modtageanlæg til husholdningsaffald og gylle, for dermed at kunne fremme en hensigtsmæssig placering og indretning af det samlede fuldt udbyggede anlæg.

    Vedlagt er en foreløbig afgrænsning af de temaer, som miljøvurderingen af planlægningen forventes at omfatte.

    Den videre proces

    I løbet af det kommende 1½ års tid vil der blive udarbejdet og gennemført offentlige høringer af de konkrete planer for anlæggene.

    Da en eventuel VVM-procedure vil være tidsmæssigt styrende for forløbet, er der i nedenstående oversigt forudsat, at der gennemføres en VVM-procedure med udarbejdelse af redegørelse og VVM-tilladelse med vilkår samt offentlig høring og endelig vedtagelse heraf.

    Hvis renseanlægget er VVM-pligtigt skal der indledningsvist gennemføres en offentlig idefase.

    De offentlige høringer af forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering samt en eventuel VVM-redegørelse og forslag til VVM tilladelse gennemføres samtidigt.

    Tidsplanen er foreløbig og kan ændre sig.

    Foreløbig tidsplan

    Slutdato

    Foroffentlighed

    Indstilling om lokalisering - Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

    04-04-16

    Beslutning om lokalisering i Byrådet

    27-04-16

    Lokalplan for renseanlæg med supplerende anlæg

    Godkendelse af forslag til kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8 i Byrådet

    1. kvartal 2017

    Offentlig høring af forslag til kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8

    2. kvartal 2017

    Endelig vedtagelse af kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8 i Byrådet

    3. kvartal 2017

    Eventuel VVM-behandling af renseanlæg

    Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt

    2. kvartal 2016

    Offentlig idefase forud for VVM

    3. kvartal 2016

    Offentlig høring af VVM-redegørelse og forslag til KP-tillæg med vilkår

    2. kvartal 2017

    Endelig vedtagelse i Byrådet af VVM tilladelse med vilkår

    3. kvartal 2017

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at der igangsættes udarbejdelse af forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og eventuel VVM-tilladelse med tilhørende VVM-redegørelse for renseanlæg med supplerende anlæg ved Assens.

    Bilag

  • Sagsid.: 14/10917

    Indstilling

    Direktøren for By, Land & Kultur indstiller:

    • At Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager stilling til de indkomne høringssvar fra offentlighedsperioden (Bilag 1, 2, 3 og 4).
    • At Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager stilling til den samlede liste med afledte ændringsforslag (Bilag 5) og beslutte hvilke af de foreslåede rettelser i bilaget, der skal indarbejdes i en tilrettet udgave af Planstrategi 2015.

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til de indkomne høringssvar fra offentlighedsperioden og besluttes, om de skal medføre, at Planstrategi 2015 tilrettes og i så fald, hvad der skal ændres.

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 25. november Planstrategi 2015 og sendte den i offentlig høring fra 30. november 2015 til 31. januar 2016.

    I høringsperioden blev der indsendt 17 høringssvar (Bilag 1) samt et enkelt efter offentlighedsperiodens udløb og et uden indhold. Der er desuden afholdt tre borgermøder med workshop om planstrategiens emner, hvor de fremmødte blev lovet, at deres præsentationer ville indgå som høringssvar til Planstrategi 2015 (Bilag 3). På kommunens Facebook-side blev der i høringsperioden lavet 10 opslag om planstrategien, som folk har kommenteret på. (Bilag 4)

    Håndtering af høringssvarene

    Forvaltningen har gennemgået de indkomne høringssvar og præsentationerne fra borgermøderne for at vurdere kommentarernes relevans i forhold til at revidere planstrategien. Det er blevet til Bilag 2, 3 og 4, som er bygget op med en beskrivelse af høringssvarets emne, forvaltningens kommentarer dertil samt forslag til, om høringssvaret skal medføre en rettelse af planstrategien eller føre til en anden afledt handling.
    Bilag 2 rummer de indsendte høringssvar.
    Bilag 3 rummer det, der blev præsenteret på borgermøderne.
    Bilag 4 er Facebook-opslagene og kommentarerne hertil.

    De afledte forslag fra Bilag 2, 3 og 4 i forhold til at tilrette Planstrategi 2015 er samlet sammen i Bilag 5, som derfor er et decideret rettelsesnotat til Planstrategi 2015.

    Hovedemnerne i høringssvarene

    Høringssvarene, præsentationerne og kommentarerne beskæftiger sig med stort set alle dele af strategien.

    En del af debatten har været i forhold til, om opdelingen i de fem fokusområde – de fem emne-afsnit i planstrategien - er den rigtige måde at lave en strategi for Assens Kommune på. Nogle har foreslået, at strategien i stedet for de tre fysiske bånd kun skal bestå af emner, som dækker hele kommunen på samme måde som afsnittet om Bedre forbindelser. Andre har tilkendegivet, at de fem fokusområder med tre bånd og to lag, der dækker hele kommunen, virker ganske fornuftigt. Forvaltningen anbefaler derfor, at de fem fokusområder beholdes som emne, da det er de fem emner, der har hovedfokus pt i forhold til den fysiske udvikling. 

    Specielt de tre bånd - Forstadsbåndet i Byregion Fyn, Campus & Livet på Landet samt Livet ved Kysten - har været meget debatteret især på borgermøderne. Hovedparten har reageret positivt på, at der laves tre bånd med forskellige indsatser i hvert bånd. En del har bidraget med viden, der kan være med til at kvalificere beskrivelserne og indsatserne i de tre områder, og deres bidrag tages med som rettelsesforslag.

    Der har dog også været kritik af, at kommunen opdeles i tre bånd med forskellige indsatser, da nogen er nervøse for, at kommunen dermed glemmer det område, som de bor i, eller de synes, at det er for skarpt opdelte grænser. Eller som Forening Glamsbjerg, der har argumenteret for, at Glamsbjerg hører til i samme kategori som Aarup, Vissenbjerg og Tommerup’erne frem for i et samspil med Livet på Landet. Der har ligeledes været bred enighed om, at livet på landet og i de små lokalsamfund ikke kun er i midten, men findes over alt i kommunen. Forvaltningen lægger op til, at hovedgrebet med de tre bånd fastholdes, men at illustrationen af de tre fysiske områder blødes op på de kort, der skal illustrere områdernes udbredelse, så der ikke er faste grænser mellem båndene. Markeringen af midter-båndet spredes ud, så det dækkes ind under de to andre lag.
    Det skal også være tydeligt, at selv om Glamsbjerg/Campus og resten af midterbåndet beholdes i et afsnit, så er det to meget forskellige elementer med hver sin målsætning, der kræver forskellige handlinger. Campus-delen illustreres derfor som en stjerne, der rækker ud i resten af kommunen, og teksten tilrettes, så det fremgår tydeligt, at det er to forskellige ting i et afsnit.

    På side 7 i Forordet i planstrategien står der, at ”Tredelingen hjælper med at graduere indsatserne, men ikke er en absolut afgrænsning. Der vil fortsat være en sammenhæng mellem de tre områder, og være ting, der finder sted i alle tre områder.” Den sætning fremhæves med en markeret skrifttyper, for det er ikke hensigten, at der skal være en fast grænse mellem båndene, eller at der ikke må ske noget andre steder end de beskrevne handlinger. Det er bare her hovedfokus er lige nu.

    Navnene på de tre bånd har også været et emne til debat i høringsperioden, og der er kommet en del forslag ind til andre navne til især Forstadsbåndet. Nogen af dem, der bor i byerne i Forstadsbåndet, mener absolut ikke, at de bor i forstaden, når de nu bevidst har valgt at bo i en selvstændig by udenfor Odense. En selvstændig by, der har gode pendlerforhold og rummer mange andre tilbud og aktive mennesker, der involverer sig i deres lokalsamfund.

    Forvaltningen lægger derfor op til, at de tre navne på båndene / de tre første fokusområder ændres til følgende i overskrifterne og daglig tale:

    Nuværende navn

    Forslag til nyt navn

    Forstadsbåndet i Byregion Fyn

    Forstadsbåndet

    Dynamiske og storbynære byer og lokalsamfund

    Byvækstbåndet

    Campus & Livet på Landet

    Midter-båndet

    Campus & Det nære aktive liv på landet

    Midter-båndet

    Livet ved kysten

    Kystbåndet

    Købstaden & Friluftslivet ved kysten

    Kystbåndet

    Her ud over har der været en lang række mindre ændringsforslag. Alle forslagene og forvaltningens vurdering og indstilling af dem kan ses i Bilag 2, 3 og 4. De forslag, som forvaltningen har vurderet til at medføre ændringer i forhold til at revidere planstrategien, kan alle ses i Bilag 5.

    Behandling af høringssvarene

    Det fremgår udtrykkeligt af loven, at Byrådet efter udløb af høringsfristen skal tage stilling til de indkomne bemærkninger (Bilag 1, 2, 3 og 4). Byrådet er imidlertid ikke forpligtet til at følge indkomne forslag og bemærkninger – heller ikke bemærkninger fra andre myndigheder.

    Byrådet kan herefter foretage ændringer i planstrategien, og der er ingen begrænsninger i, hvilke ændringer, der kan vedtages. Der er heller ingen krav om fornyet offentlighed vedrørende ændringer, for ifølge loven skal Byrådet kun offentliggøre, om der er foretaget ændringer af strategien. Såfremt der foretages ændringer i strategien efter offentliggørelsen skal dette særskilt bekendtgøres ved annoncering og ved orientering af de relevante myndigheder. Det må antages, at indholdet af de omhandlede ændringer også skal offentliggøres, men det er ikke klart i loven, om der skal offentliggøres en endelig eller samlet planstrategi med de omhandlede ændringer indføjet. Der lægges op til, at der laves en tilrettet version af Planstrategi 2015.

    Udvalget skal tage stilling til alle de indkomne høringssvar og vurdere hvilke dele af Planstrategi 2015, der anbefales ændret, så dette kan blive annonceret efter godkendelse i Byrådet.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning § 23a, stk. 6 og 7.

    Økonomi

    Udgifter til tryk og offentliggørelse af en revideret udgave af Planstrategi 2015 dækkes af kontoen for fysisk planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har drøftet de indkomne høringssvar, og anderkender den gode inddragelsesproces med mange aktive bidragsydere og de mange gode høringssvar.

    Udvalget indstiller:

    • at de i bilag 5 nævnte forslag følges og efterfølgende justeres i planstrategien.
    • at det med henvisning til Planstratgiens side 19 tilføjes, at Assens Kommune vil tage initiativ til at samle relevante interessenter for at definere og udvikle planer for ”livet på landet”.

    Bilag

  • Sagsid.: 13/24467

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der igangsættes et byudviklingsprojekt ved Plums gård og trælade i Assens indenfor den overordnede proces, der er beskrevet.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om at igangsætte arbejde med et byudviklingsprojekt på arealerne ved Plums gård og trælade i Assens.

    Sagsfremstilling

    Landskabsarkitektfirmaet SLA A/S har udarbejdet en visions- og helhedsplan for området ved Plums trælade, som et oplæg til en udvikling af området. Visions og helhedsplanen blev forelagt på temamøde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. januar 2016. Planen ses i bilaget og er tidligere præsenteret for de umiddelbare naboer.

    Visions- og helhedsplanen arbejder med et hovedgreb, der definerer træladen som den dominerende fortælling i området. Træladen fremhæves som central i et nyt byrum, hvor en stor plads er tænkt som omdrejningspunktet for en reaktivering af hele området. Pladsen spiller skalamæssigt op til træladen og aktiveres ved at blive et nyt rum i byen, hvor belægninger, grønne strukturer og leg med vand kan skabe grundlag for aktiviteter såvel som rekreation.

    I den østlige del af området arbejdes med en boligbebyggelse, hvor ny etagebebyggelse med grønne rekreative arealer skaber et helt nyt lille byområde. Strukturen er bygget op omkring et øst-vest gående forløb og med grønne arealer, der binder boligbebyggelserne sammen og også danner overgang til den eksisterende by mod nord.

    Visions- og helhedsplan

    Visions- og helhedsplanen arbejder ud fra en overordnet vision, som er styrende for disponeringen:

    • RESPEKT FOR EKSISTERENDE TERRÆN, RUM OG SKALA

    Den menneskelige skala og de charmerende rumfor­løb, som kendetegner Assens by skal respekteres og vi­dereføres i den nye helhedsplan.

    • KLIMATILPASNING SOM VÆRDI

    Fremtidens regnmængder kan blive en kvalitet frem for et problem, når klimatilpasning indtænkes i designet.

    • FLOW OG SYNLIGHED

    De nye byrum integreres i byens flows således at man naturligt passerer gennem, oplever områdets særlige karakter og får et tilhørsforhold.

    Tilgangen i planen er, at der skabes økonomisk, miljømæssig og social værdi ved at arbejde med stedets stedbundne kvaliteter og ved at sammentænke vand, beplantning og lokalt terræn. Der er med udgangspunkt i vision og tilgang beskrevet en overordnet disponering af området, som danner rammen for det videre arbejde med byudviklingen.

    Der er i projektet fokus på forskellige delprojekter, der samlet set kan bane vejen fra vision til realisering af projektet. Der foreslås en etapeopdeling i fire etaper, hvor udgangspunktet er, at etableringen af pladsen omkring træladen vil medvirke til en aktivering af området, som springbræt for yderligere investeringer og delprojekter.

    Etapeopdelingen er et forslag, og konkret arbejdes der allerede nu med udviklingen af etape C. I dette arbejde er der fokus på at sikre en struktur og disponering, der understøtter tankerne i visions- og helhedsplanen, så nødvendige sammenhænge og principper for hele området sikres.

    Udviklingsprojekt

    Det foreslås, at der nu igangsættes et projekt, som kan arbejde videre med visions- og helhedsplanen og fremme en omdannelse af området omkring Plums gård og trælade. Realisering af planerne for området kræver både private og kommunale investeringer og initiativer. Projektet skal arbejde med:

    • At få visions- og helhedsplanen kvalificeret og bearbejdet til en konkret plan, der kan gennemføres og være styrende for den fremtidige udvikling af området
    • At sikre en aktiv inddragelse og samarbejde med aktører og interesser
    • At opnå lokalt ejerskab og opbakning til projektet
    • At katalysere udviklingen ved at synliggøre udviklingsmuligheder, understøtte private initiativer og medvirke til at skabe økonomisk grundlag for gennemførelsen af centrale delprojekter, samt understøtte midlertidige anvendelsesmuligheder.

    Der skal udarbejdes en projektplan med proces- og tidsplan for projektet, og der skal udarbejdes en aftale som grundlag for samarbejde med Plum og øvrige aktører, som ejer centrale arealer i projektområdet.

    Første skridt i arbejdet med visions- og helhedsplanen er at få den kvalificeret og bearbejdet og kørt igennem et fagligt filter, så realiserbarheden sikres. Det er også af stor vigtighed at få beskrevet, hvilken identitet, området skal have, herunder hvordan områdets særlige historie kan fortælles og bevares i en ny ramme og i sammenhæng med købstaden Assens. Helt centralt er det at få defineret accepterede retningslinjer for områdets udvikling, så der sikres en koordinering og en fælles identitet i området uanset rækkefølgen på projekternes gennemførelse.

    Retningslinjerne skal sikre den nødvendige røde tråd i området og skabe en robusthed og parathed overfor konkrete projekters gennemførelse i området.

    Det indstilles, at der igangsættes et arbejde som indstillet, og at visions- og helhedsplanen danner rammen for det videre arbejde med omdannelsen af området ved Plums gård og tømmerlade.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at der igangsættes et byudviklingsprojekt ved Plums gård og trælade i Assens indenfor den overordnede proces, der er beskrevet.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/5230

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 vedtages endeligt, og at områdeafgrænsningen mod vest rettes ind efter delområde 3 i Lokalplan 1.1-1.

    Beslutningstema

    Lokalplanen har været i høring og indstilles nu til endelig vedtagelse med den justering, at områdeafgrænsningen mod vest rettes ind efter delområde 3 i Lokalplan 1.1-1.

    Sagsfremstilling

    Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 er udarbejdet på baggrund af beslutning i Assens Byråd i forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan 1.1-1 den 17. december 2014. Samtidig med at Lokalplan 1.1-1 blev endeligt vedtaget, besluttede Byrådet:

    • at igangsætte en beregning af, hvilke laveste sokkelkoter nyt byggeri på Ved Klinten skal opføres i, såfremt byggeri skal være sikret mod fremtidig stormflod
    • at de beregnede laveste sokkelkoter skal indarbejdes i lokalplanen ved et tillæg med de som følge deraf nødvendige ændringer i redegørelsen
    • at udgangspunktet for et efterfølgende tillæg til Lokalplan 1.1-1 skal være, at højere sokkelkoter ikke skal give adgang til højere taghøjde.

    På den baggrund fik Assens Kommune i maj 2015 udarbejdet en rapport med beregning af, hvilken laveste sokkelkote byggeri bør opføres i, såfremt byggeri skal være sikret mod oversvømmelse. Rapporten anbefaler en sokkelkote på +2,73 m DVR90. På grund af de i lokalplanen fastsatte maksimale tagkoter for byggeri på Ved Klinten 1 til 23, vil en sokkelkote på 2,73 m DVR90 ikke være muligt, og der vil skulle klimasikres på anden vis. Derfor blev der i Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 ikke fastsat et krav om laveste sokkelkoter, men i stedet fastsat en anbefaling om klimasikring.

    Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 har været i høring i perioden 14. januar til den 10. marts. Der er indkommet ét høringssvar fra Kystdirektoratet. Høringssvaret er dog først modtaget den 17. marts, da Kystdirektoratet har sendt til forkert mailadresse.

    Kystdirektoratet skriver, at de er betænkelige ved, at lokalplanen ikke fastsætter en bestemt sokkelkote eller en bestemt objektbeskyttelse, men at det alene er fastsat som en anbefaling. De skriver:

    ”Dette er ikke i overensstemmelse med Assens Kommunes retningslinjer i klimatilpasningsplanen, hvor det bl.a. fremgår, at der ved planlægning for nyt byggeri, der potentiel er truet af oversvømmelse, skal fastsættes en mindste sokkelkote over koten for den potentielle oversvømmelse. Derudover er der i klimatilpasningsplanen retningslinjer for, at anlæg placeres på en måde, så der sker sikring mod risiko for oversvømmelse, og at der evt. skal etableres afværgende foranstaltninger. Det fremgår endvidere af planen, at det samme gælder umiddelbart bag oversvømmelseslinje, hvis det pga. terrænforholdene er risiko for havvand på terræn. Kystdirektoratet finder, at dette er tilfældet.

    Ud fra oversvømmelsesrisikoen i området anbefaler Kystdirektoratet i forhold til kystbeskyttelsesloven, at der ikke opføres nyt byggeri i området, når der alene anbefales, ikke kræves, sokkelkote eller objektbeskyttelse”.

    Enkelte huse på den nordlige del af Ved Klinten er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.  Kystdirektoratet skriver i forhold hertil:

    ”Kystdirektoratet finder det uheldigt, at der i tillægget til lokalplanen fremgår, at der kan udføres nyt byggeri. I forhold til strandbeskyttelseslinjen kan der alene ansøges om dispensation ift. at få genopført et sommerhus på eksisterende sokkel. Mht. tilbygninger kræver det en konkret vurdering af, hvorvidt der kan opnås dispensation efter naturbeskyttelsesloven”.

    Assens Kommune har i maj 2015 fået udarbejdet en rapport med beregning af, hvilken laveste sokkelkote byggeri bør opføres i, såfremt byggeri skal være sikret mod oversvømmelse. Rapporten anbefaler en sokkelkote på +2,73 m DVR90.

    De maksimale tagkoter for fremtidigt byggeri på Ved Klinten 1 til 23 fremgår af tabel 1, hvor det i sidste kolonne er angivet, hvor højt et byggeri kan blive fra sokkeloverkant til tagryg, såfremt en sokkelkote på 2,73 sættes som et krav.

    Ejendom

    Maksimale tagkote

    Mulig højde på byggeri

    Ved Klinten 1

    4.80 m DVR90

    2,07 m over sokkel

    Ved Klinten 3

    4,80 m DVR90

    2,07 m over sokkel

    Ved Klinten 5

    5,10 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 7

    510 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 9

    5,10 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 11

    5,10 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 13

    5,10 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 15

    5,40 m DVR90

    2,67 m over sokkel

    Ved Klinten 17

    5,80 m DVR90

    3,07 m over sokkel

    Ved Klinten 19

    6,00 m DVR90

    3,27 m over sokkel

    Ved Klinten 21

    6,20 m DVR90

    3,47 m over sokkel

    Ved Klinten 23

    6,20 m DVR90

    3,47 m over sokkel

    Ved Klinten 25 - 45

    6,50 meter over terræn

    3,77 m over sokkel

    Tabel 1

    På mange af parcellerne på Ved Klinten 1 til 23 vil det, på grund af de maksimale taghøjder, ikke være muligt at opføre et byggeri med en sokkelkote og indvendigt gulvniveau i kote 2,73 m DVR90, hvorimod det på andre parceller er muligt.

    Ved udarbejdelsen af Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 er det prioriteret at oplyse om eventuelle oversvømmelsesrisici, og overgive beslutningskompetencen om klimasikringsløsninger til sommerhusejerne selv.

    I forhold til strandbeskyttelseslinjen vil et nyt byggeri altid kræve en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det skal opføres indenfor strandbeskyttet areal. Lokalplanen bør ikke hindre, at der kan opføres nyt byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen, da dette er en afgørelse, der hører under Kystdirektoratet.

    Det er indstillingen, at høringssvaret ikke fører til ændringer i Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1.

    Lokalplan 1.1-1 omfatter en del af matrikel 3cs, Næs By Sandager, hvorpå Ved Klinten 1 til 23 ligger. Tillæg nr. 1 er afgrænset til at omfatte hele matrikel 3cs. Det indstilles, at Tillæg nr. 1 alene vedtages endeligt for den del af matrikel 3cs, som er omfattet af Lokalplan 1.1-1. Herved vil Lokalplan 1.1-1 og Tillæg nr. 1 få samme afgrænsning mod vest.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 vedtages endeligt, og at områdeafgrænsningen mod vest rettes ind efter delområde 3 i Lokalplan 1.1-1.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. Kvittering fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Beskæftigelsesplan 2016.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    • Område til nødcamping ved Arena Assens.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Intet.

  • Sagsid.: 15/28428

    Indstilling

    Direktøren for Velfærd indstiller, at udvalget:

    • drøfter omprioriteringer og/eller
    • nye forslag til anlægsønsker indenfor udvalgets område til budget 2017-2020 som understøtter Vision 2018.

    Beslutningstema

    Udvalget drøfter indenfor eget område, hvorvidt der skal ske omprioriteringer af allerede medtagne anlæg i årene 2017-2020 eller ønsker at fremsætte nye forslag til anlægsønsker.

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af de strategiske budgetdrøftelser som fagudvalgene har haft de seneste måneder, skal det videre arbejde omkring budget 2017-2020, for så vidt angår anlægsaktiviteter igangsættes.

    Som noget nyt tages der udgangspunkt i den godkendte investeringsoversigts overslagsår, jf. budgetaftalen for 2016-2019 budgettet. Administrativt er de anførte anlægsinvesteringer blevet opdelt i fire kategorier:

    • Markeret med grønt: projekter på kontrakt
    • Markeret med gult: projekter overført fra drift
    • Markeret med blåt: projekter som ikke kan flyttes (igangværende o.lign.)
    • Markeret med rødt: projekter som kan slettes, udskydes eller omprioriteres

    Vedlagt samlede investeringsoversigts totaler viser, at store andele af de afsatte beløb er forlods bundet:

    • 2017: til umiddelbar mulig omprioritering: 25,165 mio. kr. ud fra en ramme på 83,015 mio. kr.
    • 2018: til umiddelbar mulig omprioritering: 41,115 mio. kr. ud fra en ramme på 75,655 mio. kr.
    • 2019: til umiddelbar mulig omprioritering: 29,615 mio. kr. ud fra en ramme på 56,915 mio. kr.

    Udvalget skal gennemgå de anførte anlægsinvesteringer med henblik på, at der fremsendes forslag til investeringsoversigt for budgettet 2017-2020.

    Fra og med 2017 vil budgettering af byggemodningsprojekter ske ud fra konkrete beregninger på hver enkelt byggemodning, henholdsvis forventede byggemodningsudgifter og forventede salgsindtægter. Bruttobudgetlægningen af byggemodningerne vil samtidig afspejle den tidsforskydning der vil være mellem investering og salg.

    Materialet færdiggøres i fagudvalgene senest i maj møderne med henblik på at et samlet forslag til ny investeringsoversigt kan indgå i materialet til 1. budgetseminar.

    Lovgrundlag

    Lov- om Kommunernes Styrelse.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har drøftet omprioriteringer forslag til anlægsønsker indenfor udvalgets område til budget 2017-2020 som understøtter Vision 2018. Sagen ønskes genoptaget i maj 2016.

    Bilag