icon-Politik

Politik

Referat

Mandag den 29. februar 2016 kl. 14:00

Mødested: Mødelokale 1
Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Medlemmer: Dan Gørtz, Erik Klindt Andersen, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Charlotte Vincent Petersen, Poul Poulsen, Leif Wilson Laustsen, Lone Akselsen
  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Dagsordenen godkendt.

    Fraværende: Charlotte Vincent Pedersen.

  • Sagsid.: 14/9700

    Indstilling

    Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Opfølgning på resultatmålene for virksomhedsstrategien ”Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter”.

    Sagsfremstilling

    På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i november 2014 vedtog udvalget 4 resultatmål for virksomhedsstrategien ”Et stærkt partnerskab skaber fordele for alle parter”. Resultatmålene tager udgangspunkt i strategiens 5 fokuspunkter og forudsætter at en løbende forbedring på de 4 parametre er et udtryk for et stadig styrket og mere integreret samarbejde med virksomhederne.

    På mødet i november 2014 blev det endvidere besluttet, at virksomhedsstrategien fremadrettet skulle evalueres en gang årligt med baggrund i resultatmålene.

    Grundet tekniske udfordringer med fagsystemet har det dog ikke været muligt, at trække data før nu.

    Opgørelserne tager udgangspunkt i de nyeste tal i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikværktøj jobindsats.dk.

    Resultatmålene

    1. Borgere, der kommer i virksomhedsrettede tilbud, skal stige.
      • Pr. 1. august 2014 var 11 % af kommunens ledige borgere[1] i et virksomhedsrettet tilbud.
    1. Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges.
      • I 2013 var Jobcenter Assens" samarbejdsgrad med kommunens virksomheder på 34,5 %.
    1. Borgernes beskæftigelsesgrad efter virksomhedsrettet aktivering skal øges.
      • Andelen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i 4. kvartal 2013, 3 mdr. efter virksomhedsrettet aktivering, var 37 %.
    1. Henvendelser til Virksomhedsservice skal stige.
      • Siden 1. august 2014 har Virksomhedsservice i gennemsnit haft 42 henvendelser fra kommunens virksomheder pr. måned.

    Opfølgning på resultatmålene

    1. Borgere, der kommer i virksomhedsrettede tilbud, skal stige.
      • Pr. 1. februar 2016 var 8,6 % af kommunens ledige borgere[2] i et virksomhedsrettet tilbud. Dette er et fald på 1,4 % point ift. resultatmålet.
    1. Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges.
      • I juli 2015 var Jobcenter Assens" samarbejdsgrad med kommunens virksomheder 32,3% for indeværende år. Målingen opdateres ikke længere på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikværktøj jobindsats.dk, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne hele 2015 med hele 2013. Sammenligner man dog samme periode (januar til juli) for begge år, kan man se en stigning på 1,6 % point ift. resultatmålet.
    1. Borgernes beskæftigelsesgrad efter virksomhedsrettet aktivering skal øges.
      • Andelen af dagpengemodtagere i beskæftigelse i 2. kvartal 2014 - 3 mdr. efter virksomhedsrettet aktivering, var 41 %
      • Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i 3. kvartal 2014 - 3 mdr. efter virksomhedsrettet aktivering, var 35 %
      • For dagpengemodtagere er andelen i beskæftigelse efter virksomhedsrettet aktivering steget med 4%point siden 4. kvartal 2013.
      • For jobparate kontanthjælpsmodtagere er beskæftigelsesgraden derimod faldet med 2%point. Samlet set er beskæftigelsesgraden steget med 1%point for de 2 målgrupper ift. tidligere opgørelse.
    1. Henvendelser til Virksomhedsservice skal stige.
      • I januar 2015 havde Virksomhedsservice 67 unikke henvendelser på det direkte telefonnummer og 48 unikke henvendelser på den direkte mailadresse. Dvs. i januar 2015 var der i snit 57,5 unikke henvendelser fra kommunens virksomheder til Virksomhedsservice. Dette er en stigning på 37% ift. seneste måling.

    Opfølgningen viser, at færre borgere var i virksomhedsrettet aktivering i februar 2016 end i august 2013. Dette skyldes primært at forudsætningerne har ændret sig med implementeringen af beskæftigelsesreformen.

    Med beskæftigelsesreformen, som gradvist trådte i kraft i 2015, er der større fokus på, at den enkelte ledige dagpengemodtager modtager en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det betyder, bl.a. at den gentagne aktivering er blevet afskaffet og at der er større fokus på uddannelsesindsatsen - om de ledige rent faktisk har de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Er dette ikke tilfældet skal de have tilbud om uddannelse i stedet for et virksomhedsrettet tilbud.

    Det ændrede fokus i indsatsen for forsikrede ledige, som beskæftigelsesreformen har medført, har indflydelse på, hvor mange borgere der tilbydes virksomhedsrettet aktivering.

    Opfølgningen viser endvidere, at samarbejdsgraden med virksomhederne er steget siden første måling og den samlede beskæftigelsesgrad efter endt virksomhedsrettet aktivering er steget med 1 %point. Slutteligt er der ved anden måling flere unikke direkte henvendelser til Virksomhedsservice.


    [1] Modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, kontanthjælp efter integrationsloven, ledighedsydelse, sygedagpenge, for-revalidender, revalidender, ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløbsydelse.

    [2] Modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, kontanthjælp efter integrationsloven, ledighedsydelse, sygedagpenge, for-revalidender, revalidender, ressourceforløbsydelse og jobafklaringsforløbsydelse.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

    Fraværende: Charlotte Vincent Pedersen.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/27962
  • Sagsid.: 15/25675

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at udvalgene orienteres om materialet ”Kend Assens Kommune” som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget 2017-2020 i fagudvalgene.

    Beslutningstema

    Der orienteres om materialet ”Kend Assens Kommune” som inspirationsmateriale for de kommende politiske drøftelser om budget 2017-2020.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med vedtagelse af budgetprocessen for budget 2017-2020 blev det besluttet, at udarbejde et grundmateriale til brug for den politiske proces.

    Materialet ”Kend Assens Kommune” er tænkt som et undrings- / inspirationskatalog til udvalgene.

    Materialet tager udgangspunkt i følgende:

    • Materiale fra Kommunal Økonomisk Forum (KØF), som blev publiceret i januar måned 2016, anvendes til beregning af nøgletal
    • Indenfor hvert fagområde anvendes som udgangspunkt de sammenligningsklynger, som er udvalg i Fælleskommunalt LedelsesinformationsSystem (FLIS) på regionalt niveau samt landsgennemsnittet. Fagområder, hvor der ikke er sammenligningsklynger, anvender den tværgående klynge. Sammenligningsklyngerne fremgår af bilag 1
    • Derudover kan anden interessant sammenligning benyttes, eksempelvis:
      • Assens Kommunes egne regnskabstal – f.eks. til sammenligning af udvikling over en årrække, eventuelt indekseret.
      • Den dyreste / billigste kommune
      • Sammenligning af takster m.v. for de øvrige fynske kommuner.

    Materialet indeholder også oversigt over godkendte budgettildelingsmodeller (bilag 2) samt oversigt over antal sager pr. medarbejder / visitator (bilag 3)

    Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for udvalgene og de politiske grupper og organisationer, derfor får alle udvalg sendt hele materialet.

    Lovgrundlag

    Styrelsesloven.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget blev orienteret om materialet ”Kend Assens Kommune” som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget 2017-2020 i fagudvalgene.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/20322

    Indstilling

    Direktøren indstiller, at planlægning for lokalcenter til detailhandel ved Duedalen i Vissenbjerg standses.

    Beslutningstema

    Beslutning om standsning af planlægning for lokalcenter til detailhandel ved Duedalen i Vissenbjerg.

    Sagsfremstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 1. september 2014 at igangsætte planlægningen for et lokalcenter til detailhandel ved Duedalen i Vissenbjerg. Kommuneplantillægget for dette projekt var forudsat at være klar til politisk behandling i april 2016.

    Assens Kommune har modtaget en forespørgsel vedrørende mulighed for etablering af en ny dagligvarebutik på ca. 1000 m2 i Skallebølle. Dagligvarebutikken ønskes placeret nord for rundkørslen Odensevej/ Langesøvej/Tommerupvej.

    Hvis der etableres en dagligvarebutik i Skallebølle, kan det ikke forudsættes at kundegrundlaget for en dagligvarebutik ved Duedalen i Vissenbjerg er til stede.

    På den baggrund besluttede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 1. februar 2016, at der skal arbejdes videre med tilvejebringelse af det planmæssige grundlag for en dagligvarebutik i Skallebølle, og at der som konsekvens heraf ikke bør fortsættes med planlægning for detailhandel ved Duedalen.

    Naboer og interessenter er orienteret om, at planlægningen ved Duedalen er standset.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at planlægning for lokalcenter til detailhandel ved Duedalen i Vissenbjerg standses.

  • Sagsid.: 16/3450

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at det ansøgte tilskud til afholdelse af MTB-Event Vestfyn 2016 bevilges.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til, hvorvidt det ansøgte tilskud på 15.000 kr. i støtte til afholdelse af MTB-Event Vestfyn 2016 skal godkendes.

    Sagsfremstilling

    Haarby Bicycle Club, MMA Assens og CM Højfyn arrangerer i fællesskab i alt tre MTB løb i foråret 2016:

    • 27. februar i Haarby
    • 12. marts i Vissenbjerg
    • 2. april i Assens

    Samarbejdet startede sidste år med herre- og damekategorier. I år udvides med en kategori for unge, og der planlægges i alt 3 løb af 60-90 min. varighed. Løbene afholdes på forskellige lokaliteter i kommunen med afslutning og præmieoverrækkelse i Assens. Ud fra sidste års erfaring forventes et deltagerantal på op mod 100 pr. løb.


    Planen er, at arrangementet skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.
    Der annonceres på diverse cykelfora, arrangementets egen hjemmeside, facebook mv., hvor sponsorer vil blive omtalt, og hvor der løbende vil blive opdateret med nyheder.

    Eventstrategiens generelle definition af events

    ”Events er en af mange metoder til at skabe synlighed og positiv opmærksomhed om Assens Kommune og dermed understøtte målet om at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder.

    Events tiltrækker desuden besøgende og turister og giver disse samt kommunens borgere gode oplevelser. Derved indgår events i bestræbelserne på at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne.

    Effekten af events er dog som udgangspunkt kortvarig, hvis aktiviteterne ikke udvikles og afholdes som led i en langsigtet strategisk brandingindsats baseret på Assens Kommunes særlige styrker.

    Initiativet til events kan komme fra borgere, foreninger, virksomheder, fra Assens Kommunes administration eller fra decentrale enheder. I alle tilfælde er det væsentligt, at der gøres en aktiv indsats for at involvere borgere, virksomheder og andre interessenter i aktiviteterne for at skabe et bredt ejerskab til eventen”.

    Arrangørernes oplysninger om arrangement falder meget godt i tråd med definitionen.

    Assens Kommunes bidrag
    Der ansøges om et tilskud på i alt 15.000 kr., der skal være med til at sikre et professionelt niveau. Pengene vil primært blive brugt til at få lavet egne startnumre, som er med til at sikre korrekt tidstagning. Startnumrene kan genbruges.
    Herudover vil arrangørerne gerne have kommunen med ind over for at støtte op om Assens som en cykelvenlig kommune med aktiviteter for cyklister. Det kunne f. eks. være med indlæg på kommunens facebookside med konkurrence m.v. (arrangørerne kommer med oplæg), og kommunens logo kan evt. også være på startnumrene.

    Evt. involvering af Assens Kommune i forbindelse med annoncering, evt. præmieoverrækkelse v. borgmesteren mv. sker efter nærmere aftale.


    Screening i forhold til Assens Kommunes Eventstrategi
    Arrangementet hører til i hovedgruppen Oplevelsesevent og undergruppe C – Ad Hoc aktiviteter. Denne gruppe støttes med beløb op til 20.000 kr., og der er ikke er opstillet særlige kriterier.

    Økonomi

    15.000 kr. i støtte til arrangementet.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at det ansøgte tilskud til afholdelse af MTB-Event Vestfyn 2016 bevilges.

  • Sagsid.: 16/4377

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at køb af annonceplads for det ansøgte beløb godkendes.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til, hvorvidt Assens Kommune skal støtte Frøbjerg Festspil 2016 i form af køb af annonceplads for i alt 20.000 kr.

    Sagsfremstilling

    Frøbjerg Festspil er en årligt tilbagevendende, kulturel begivenhed, som i årevis har været kendt langt ud over Assens Kommunes grænser, og som erfaringsmæssigt tiltrækker i omegnen af 20.000 besøgende hvert år. I år er det Den eneste Ene - The musical, der er på programmet og der spilles i dagene 11. – 27. august.

    Arrangørerne ansøger om et bidrag i form af, at Assens Kommune køber annonceplads for i alt 20.000 kr.
    Assens Kommune har en lang tradition for at støtte Frøbjerg Festspil, og dette års ansøgning er helt identisk med tidligere års aftaler. Tidligere år er det sket med støtte fra markedsføringsmidler under Erhvervs- og Turismeindsatsen.

    For beløbet på 20. 000 kr. får Assens Kommune følgende:

    • Forord v. borgmesteren (+ evt. billede) samt annonce i programmet (læses af ca. 5.000)
    • Annonce på printselvbilletten (mindst 15.000 )
    • Mindre logo på Frøbjerg Festspils hjemmeside (læses af ca. 50.000)


    Forord, annoncer m.v. udarbejdes efter nærmere aftale med Assens Kommunes Kommunikationsafdeling. Deadline for forord er 1. juni, mens afklaring af øvrig eksponering ønskes hurtigst muligt fra arrangørernes side. 


    Eventstrategiens generelle definition af events

    ”Events er en af mange metoder til at skabe synlighed og positiv opmærksomhed om Assens Kommune og dermed understøtte målet om at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder.

    Events tiltrækker desuden besøgende og turister og giver disse samt kommunens borgere gode oplevelser. Derved indgår events i bestræbelserne på at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne.

    Effekten af events er dog som udgangspunkt kortvarig, hvis aktiviteterne ikke udvikles og afholdes som led i en langsigtet strategisk brandingindsats baseret på Assens Kommunes særlige styrker.

    Initiativet til events kan komme fra borgere, foreninger, virksomheder, fra Assens Kommunes administration eller fra decentrale enheder. I alle tilfælde er det væsentligt, at der gøres en aktiv indsats for at involvere borgere, virksomheder og andre interessenter i aktiviteterne for at skabe et bredt ejerskab til eventen”.


    Screening i forhold til Eventstrategien
    Der er ingen tvivl om, at et velkendt og mangeårigt tilbagevendende arrangement som Frøbjerg Festspil til fulde lever op til definitionen.

    Herudover er der ingen særlige kriterier, som skal lægges til grund for at støtte aktiviteter med beløb op til 20.000 kr., hvilket er tilfældet her.

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    Køb af annonceplads for 20.000 kr.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender køb af annonceplads for det ansøgte beløb.

  • Sagsid.: 16/3518

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur orienterer om den tværfaglige koordinering af tre større planlægningsprocesser i Tommerup.

    Beslutningstema

    Der orienteres om arbejdet med en koordinering af tre større planlægningsprojekter i Tommerup-området.

    Sagsfremstilling

    Vision 2018 sætter en klar målsætning om udvikling og vækst i Assens Kommune, og Planstrategi 2015 udpeger forstadsbåndet omkring den fynske motorvej, som særligt potent i forhold til at indfri disse målsætninger.

    Tommerup-området rummer, med sin nærhed til Odense og gode forbindelse til både jernbane og motorvej, kombineret med bynær og tilgængelig natur, et stort potentiale i forhold til øget bosætning. Potentialet kan styrkes yderligere ved at udvikle attraktive bymidter, og koble disse tæt sammen med naturen og de rekreative muligheder. Og ved at skabe muligheder for unikke, nye, anderledes og attraktive bosætningsmuligheder.

    Der er stor interesse for at udnytte dette potentiale, og derfor øger vi nu fokus med igangsætning af flere større planlægningsprojekter i Tommerup-området. (bilag 1: oversigt over projekter)

    • Der skal laves en samlet udviklingsplan for Tommerup/Tommerup St.
    • Der skal laves byudviklingsprojekt for Tommerup Vest, der etablerer de planlægningsmæssige rammer (lokalplan) for et nyt byområde på ca. 35 ha.
    • Der skal udarbejdes en overordnet klimasikringsplan for Tommerup By.

    Processen i de tre projekter er lagt således, at de kommer til at køre i 3 parallelle spor med en tæt koordinering af fx den interne inddragelse af kollegaer, borgerinddragelse og politisk behandling (bilag 2: Koordineret procesplan).

    Dette gøres fordi de tre projekter i høj grad griber ind i hinanden, og skaber mulighed for symbioser og ”Prof på Tværs”-samarbejder. (bilag 3: Beskrivelse af projekter).

    I Tommerup vil borgerne opleve at der er en sammenhæng mellem projekterne og den udvikling som der planlægges for i deres by. Både i selve planlægningsprocessen, hvor borgerne ikke skal forholde sig til de samme spørgsmål mere end nødvendigt, men i høj grad også i den senere realisering, hvor der vil være en stærk sammenhæng mellem byudvikling og klimasikring, og dermed et optimalt grundlag for løsninger som skaber merværdi.

    Det foreliggende arbejde med koordinering af projekterne er internt i et samarbejde mellem de tre projektledere. Der indhentes tilbud fra ekstern rådgiver i forhold til sparring om arbejdet med den tværfaglige koordinering og især borgerinddragelsen.

    Beslutningskompetence

    Miljø- og Teknikudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres begge om koordinering af projekterne.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orientering om den tværfaglige koordinering af tre større planlægningsprocesser i Tommerup til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/23559

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udarbejdelsen af Udviklingsplan Tommerup igangsættes og gennemføres som beskrevet i projektplan og tilhørende tidsplan.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af en samlet udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St., som følger den proces, som er beskrevet i bilagene Projektplan og Oplæg til procesplan. Det færdige produkt vil bestå af hhv. en udviklingsplan og et kommuneplantillæg.

    Sagsfremstilling

    Vision 2018 sætter en klar målsætning om udvikling og vækst i Assens Kommune, og Planstrategi 2015 udpeger forstadsbåndet omkring den fynske motorvej som et særligt stort potentiale i forhold til at indfri disse målsætninger.

    Planstrategiens konkrete målsætninger for forstadsbåndet er:

    • Fastholde og øge vækst ift. Bosætning og erhvervsudvikling.
    • Mulighed for det hele liv i lokalsamfundene.
    • God adgang til oplevelser, motion og aktivt friluftsliv.
    • Til enhver tid mulighed for 100 nye boliger.
    • Udvikling og salg af erhvervsområder (primært Grønnemose – Vissenbjerg)

    Tommerup-området rummer, med sin nærhed til Odense og gode forbindelse til både jernbane og motorvej, kombineret med bynær og tilgængelig natur, et stort potentiale i forhold til øget bosætning.

    For at styrke Tommerup og Tommerup St. som samlet vækst- og udviklingsområde udarbejdes en samlet udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St.

    Udviklingsplan Tommerup skal skabe det planmæssige grundlag for indfrielse af målsætningerne i Planstrategi 2015 og Vision 2018, for Tommerup-området, og dermed sikre en hensigtsmæssig udvikling af byerne og området som helhed.

    Planen skal desuden fokusere på at skabe synergi imellem byudvikling, byfornyelse, infrastruktur, klimasikring, rekreative tiltag, naturudvikling, lokaldrevne projekter, og borgernes ønsker til områdets udvikling, for derved at skabe en endnu mere attraktiv by med øgede bosætningsmuligheder.

    Projektet gennemføres i tværfagligt samarbejde og vidensdeling på tværs af direktørområder, med inddragelse af lokale, decentrale enheder under Assens Kommune og i dialog med lokalsamfund, lokalråd, foreninger, erhvervsliv m.m.

    Arbejdet koordineres med sideløbende projekter: Klimasikringsplan for Tommerup By, udvikling af Tommerup Vest og omdannelse af Savværksgrunden.

    Proces

    Processen inddeles i 3 overordnede faser: Analyse og vidensindsamling, skitsering af udviklingsplan og renskrivning af udviklingsplan + udarbejdelse af kommuneplantillæg.

    Analyse og vidensindsamling:

    Der skabes overblik over igangværende og kommende kommunale projekter/tiltag i Tommerup-området igennem intern koordinering. Der indledes dialog med lokalråd, og gennemføres workshop og borgerinddragelse med henblik på at definere overordnede visioner for udviklingen af området.

    Skitsering af udviklingsplan:

    Den indhentede viden samles til et hovedgreb for områdets udvikling. Projektidéer og visioner kvalificeres. Fasen afsluttes med præsentation af den skitserede udviklingsplan, for borgere og politikere med henblik på godkendelse af resultatet.

    Renskrivning af udviklingsplan og udarbejdelse af kommuneplantillæg:

    Udviklingsplanen gøres færdig, samtidigt med at kommuneplantillæg, til sikring af de planmæssige rammer for indfrielse af udviklingsplanens intentioner, udarbejdes. Udviklingsplanen forventes at være færdig i december. Samtidigt igangsættes et standard-godkendelsesforløb af kommuneplantillæg.

    Slutproduktet vil altså blive afleveret som hhv. en udviklingsplan og et kommuneplantillæg. Indholdet i de to planer vil være som følger:

    Udviklingsplanen

    En udviklingsplan er en plan, der beskriver et hovedgreb for en bys udvikling. Ved et hovedgreb forstås byens udvikling i forhold til bosætning, erhverv, by- og handelsliv, natur-/kultur- og friluftsliv og infrastruktur som centrale hovedfokusområder. En udviklingsplan fastsætter sit hovedgreb på baggrund af eksisterende kvaliteter, behov og potentialer, beskriver en udviklingsretning med udgangspunkt i kommunens og borgernes ønsker og udpeger også, hvor der i byen er behov for særlige indsatser som byomdannelse, forskønnelse mv. som kan understøtte byens udvikling. En udviklingsplan danner således også grundlag for gennemførelsen af efterfølgende konkrete byudviklingsprojekter.

    En udviklingsplan beskriver, i ord og illustrationer, visionerne for udvikling, og hvad Assens Kommune i samarbejde med byens borgere og brugere vil gøre for at indfri disse. En udviklingsplan udarbejdes altså sammen med borgere og brugere og gives en form, der gør den egnet til brug i markedsføring af området, overfor potentielle tilflyttere, private investorer osv. En udviklingsplan skal i høj grad også fungere som inspiration til de lokale ildsjæle, som en opfordring til selv at gennemføre lokalt drevne projekter.

    Kommuneplantillægget

    Udviklingsplanen skal implementeres i kommuneplanen som et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget er en komprimeret udgave af udviklingsplanen indeholdende kommuneplanrammer og en redegørelse. Kommuneplantillægget skal beskrive hovedgrebet og udgøre plangrundlaget for efterfølgende gennemførelse af projekter. Kommuneplantillægget skal sikre det planmæssige grundlag for indfrielse af udviklingsplanens intentioner, og forpligte Assens Kommune til at forfølge intentionerne, og gennemføre konkrete projekter og tiltag i området.

    Projekt- og procesplan vedlægges som bilag. Procesplanen kan blive justeret, således at den tilpasses rådgivning fra ekstern konsulent.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Økonomi

    Der indhentes tilbud på procesrådgivning, til optimering af proces og borgerinddragelse. Der er desuden påkrævet en økonomi ift. afholdelse af borgermøder/workshops.

    Udgifterne afholdes indenfor budget til fysisk planlægning.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at udarbejdelsen af Udviklingsplan Tommerup igangsættes og gennemføres som beskrevet i projektplan og tilhørende tidsplan.

    Bilag

  • Sagsid.: 12/17044

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Byudviklingsprojekt - Tommerup Vest igangsættes og gennemføres som beskrevet i projektplanen.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om at Byudviklingsprojekt – Tommerup Vest, hvor det endelige resultat er en rammelokalplan og en lokalplan for 1. etape, igangsættes som følge af den beskrevne proces.

    Sagsfremstilling

    Vision 2018 sætter en klar målsætning om udvikling og vækst i Assens Kommune, og Planstrategi 2015 udpeger forstadsbåndet omkring den fynske motorvej, som særligt potentielt i forhold til at indfri disse målsætninger. Tommerup Vest ligger centralt i forstadsbåndet og et af de områder der kan medvirke til at indfri kommunens overordnede målsætninger.

    Der er over længere tid og af flere omgange været taget hul på en planlægning af Tommerup Vest til et nyt attraktivt boligområde. Det er derfor også et af de områder hvor der relativt hurtigt vil kunne realiseres en planlægning, som skaber nye bosætningsmuligheder.

    Projektet har fokus på, at denne gang skal planlægningen i hus, således der hurtigst muligt bliver skabt mulighed for ny bosætning og byggegrunde i Tommerup. Der er derfor planlagt en kompakt proces med endelig vedtagelse af lokalplaner i foråret 2017.

    Projektet har et tæt samspil med to øvrige større planlægningsprojekter i Tommerup, som ligeledes er under opstart. De to projekter er Udviklingsplan Tommerup og Klimasikringsplan Tommerup. I anden sag på dagsordenen orienteres om, hvordan der arbejdes med koordination mellem de tre projekter.

    Det overordnede formål for udviklingen af Tommerup Vest er, at skabe attraktive bosætningsmuligheder med udgangspunkt i principper, der bygger på bæredygtighedstankegangen.

    Der arbejdes i Tommerup Vest projektet med tre overordnede faser:

    Opstart

    Der samles op på det arbejde, der hidtil er lavet, herunder særligt den tidligere borgerinddragelse, og der etableres et grundlag for det videre arbejde.

    Skitsering

    I et samarbejde med interne og eksterne aktører skitseres en strukturplan for Tommerup Vest, der fastlægger rammerne for udviklingen af området.

    Strukturplanen vil arbejde med fokus på en grøn/blå struktur, infrastruktur og bystruktur.

    I den interne inddragelse er der fokus på at inddrage fagpersoner, der kan bidrage konkret til de fire strukturlag.

    I den eksterne inddragelse vil der være fokus de enkelte interessenters rolle i projektet og i en fremtidig udvikling af området. Inddragelsen vil være både bred og orienterende og mere direkte og inddragende, alt efter interesse i projektet.

    Planlægning

    Der udarbejdes egentlige lokalplaner på baggrund af strukturplanen, som følger den formelle lokalplanproces med politiske behandlinger og offentlig høring.

    Der udarbejdes to lokalplaner: en rammelokalplan der omfatter hele Tommerup Vest og en lokalplan for 1. etape, som giver mulighed for de første udstykninger og bebyggelser.

    Projektet og processen er yderligere beskrevet i vedhæftede oplæg til projektplan. Projektplanen vil løbende blive justeret i forhold til, hvordan projektet udvikler sig.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Økonomi

    Projektet kræver ikke, at der afsættes særskilt økonomi. Midlerne til gennemførelse af projektets aktiviteter og anvendelse af konsulenter finansiers af Plan og Kulturs midler til fysisk planlægning.

    Efterfølgende realisering af planerne vil forudsætte, at der afsættes midler. Gennemførelse af projektet vil medvirke til at definere, hvor der er behov for kommunal finansiering.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at Byudviklingsprojekt - Tommerup Vest igangsættes og gennemføres som beskrevet i projektplanen.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/4084

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udvalget tager stilling til, hvorvidt de vedtagne retningslinjer for byggeri på Præstevænget i Assens skal fastholdes, og om Præstevænget skal fastholdes som et bevaringsværdigt kulturmiljø, der optages i kommuneplanen.

    Beslutningstema

    Det er indstillet til beslutning at udvalget drøfter, om de ønsker at fastholde de vedtagne retningslinjer for opførelse af byggeri på Præstevænget.

    Det er også indstillet, at Præstevænget fastholdes som et bevaringsværdigt kulturmiljø, der optages i kommuneplanen.

    Sagsfremstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedtog på udvalgsmødet i maj 2015 retningslinjer for byggeri på Præstevænget i Assens. Baggrunden var en forespørgsel om opførelse af nyt byggeri, som ikke var i overensstemmelse med området som bevaringsværdigt kulturmiljø. For at sikre et fremtidigt administrationsgrundlag i forhold til nyt byggeri, blev de gældende retningslinjer udarbejdet og vedtaget.

    På baggrund af en ny forespørgsel om opførelse af en patriciervilla med hvide facader og mansardtag med sortglaserede tegl, er retningslinjerne sat til fornyet drøftelse. Der er forespurgt om nedenstående byggeri med mansardtag - alternativt samme byggeri med sadeltag i stedet.

    Genvedtages de vedtagne retningslinjer, og besluttes det, at området skal sikres som et bevaringsværdigt kulturmiljø, bør retningslinjerne følges op af en lokalplan, der kan sikre en bevaring af områdets bærende værdier, herunder de arkitektoniske grundprincipper.


    Det forespurgte byggeri. Patriciavilla med inspiration fra perioden omkring 1900-1910.

    Forhistorien er, at Præstevænget i 2009 blev udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune”, og at det daværende Byråd ved godkendelsen af registreringen besluttede, at kulturmiljøerne skulle optages i kommuneplanen. Senest har det nuværende Byråd i december 2015 truffet beslutning om, at de bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder Præstevænget, skal optages i kommuneplanen, og at en bevaring af de kulturhistoriske interesser skal prioriteres i områderne.

    I ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” står:

    Udstykningen af Præstevænget er blandt de allerførste villakvarterer der opstår i Assens (….). Udstykningen er sket i 1920´erne, og hovedparten af bebyggelsen er opført over de kommende år frem til slutningen af 1930´erne (….). Bebyggelsen omfatter en række fine eksempler på villabyggestil fra 1930´erne. Her findes enkelte mere fornemme villaer og en villaer i Bedre Byggeskik, men også enkelte funkisbungalow, og en enkelt rigtig funkisvilla, opført i 1934. Desuden et par typiske eksempler på villaer fra 1940´erne og de tidlige 50´ere. Bebyggelsen er således ret forskelligartet, idét Bedre Byggeskikstilens punkthuse ligger side om side med længehuse med lav taghældning fra 1940´erne, forløbere for senere tiders typehuse. Samlet fremstår især den sydlige del sammenhængende med et stærkt element af Bedre Byggeskik, mens den nordlige del er mere forskelligartet.

    Området er sårbart overfor yderligere forringelse af bygningernes bevaringstilstand, herunder omlægning af tage og etablering af store vinduespartier og kviste mod vandet.

    Området har en fin og underspillet relation mellem villabebyggelsen og kystens offentlige karakter. Særligt kystanlægget kunne styrkes gennem en øget fokus på pleje, og eventuelt nye aktiviteter og anlæg. Bebyggelsens karakter med velproportionerede, enkle villaer bør fastholdes gennem vejledning.

    De bærende bevaringsværdier på Præstevænget er:

    • Den karakteristiske udstyknings- og bebyggelsesstruktur
    • Bebyggelsens præg af oprindelsen i 1930´ernes stilarter med en enkel arkitektur, hvor alle huse med få undtagelser blev opført i blank mur med røde sten og tage primært som sadeltage med røde sten.
    • Det enkle men dog stemningsfulde kystanlæg med promenade og “strandpark”.

    Præstevænget som bevaringsværdigt kulturmiljø er udfordret på flere områder:

    • Byggeri er opført op gennem 30érne, 40érne og 50érne, hvorfor det er byggeri i forskellige stilarter, dog er Bedre Byggeskik-stilen toneangivende, og byggeriet har fælles grundlæggende træk. De bærende bygningsarkitektoniske bevaringsværdier er således ikke en ensartet række af huse, men nogle arkitektoniske principper og en fællesnævner for valg af materialer. Der er gennem årene sket op-pudsninger, ombygninger og pålægning af sorte tage på huse, der oprindeligt havde røde tage, hvilket slører bevaringsværdierne.
    • Præstevænget har en meget attraktiv beliggenhed, hvorfor der er ønsker om at opføre dyre kvalitetsvillaer, som nok vil kunne understøtte området som et præsentabelt kvarter, men ikke de bygningsarkitektoniske principper, der er bærende for området som bevaringsværdigt kulturmiljø.

    Præstevænget rummer som et af de første villakvarterer i Assens by ikke kun en fortælling om områdets egen historie, men en fortælling af betydning for hele Assens bys historie. Ønsker man at understøtte denne historie kræver det, at der sættes retningslinjer for byggeri på Præstevænget, og at der dermed siges nej til byggeri, der ikke følger de grundprincipper, byggeri oprindeligt er opført efter.

    Er det derimod af større prioritet bredt at kunne imødekomme ønsker om nyt byggeri på trods af et ønsket byggeris manglende reference til områdets historie, så vil der kunne opføres præsentable kvalitetsvillaer og Præstevænget vil være et ”mondænt” kvarter i Assens, men det vil ikke være muligt at fastholde området som bevaringsværdigt kulturmiljø.

    For at kunne diskutere, hvad der skal tillades opført på præstevænget, er det derfor nødvendigt at diskutere, om Præstevænget ønskes fastholdt som et bevaringsværdigt kulturmiljø eller ej. Og ved diskussion af, om et givent byggeri passer ind i området, er det vigtigt at gøre sig bevidst, om diskussionen tager sit udgangspunkt i kulturmiljøet Præstevænget, hvor der fokuseres på de grundprincipper for byggeri, som ved et bevidst bevaringsarbejde kan understøttes, eller om diskussionen tager sit udgangspunkt i den forandring, der er begyndt at ske med området og som vil fortsætte, hvis ikke der arbejdes for en bevaring.

    I bilag 1 er vist fotos af oprindeligt byggeri sammenlignet med samme byggeri, som det fremstår i dag. Hvis bare enkelte af de huse, der ikke er arkitektoniske perler, blev erstattet med huse bygget efter de oprindelige grundprincipper, vil området som kulturmiljø blive styrket markant.

    Der kan drøftes ud fra følgende:

    • Vil man fastholde kulturmiljøet må nyt byggeri opføres med brug af materialer og udtryk, der understøtter den fortælling, området har, og byggeriet skal have en tydelig reference til det byggeri, der blev opført i 30érne, 40érne og 50érne.
    • Ønskes Præstevænget ikke fastholdt som et bevaringsværdigt kulturmiljø, kan der opføres et byggeri som forespurgt – med mansardtag eller sadeltag afhængig af, om der ikke sættes nogen form for krav til nyt byggeri, eller det prioriteres at fastholde områdets strukturelle karakter.

    Det er ikke muligt både at imødekomme det ønskede byggeri og samtidig bevare Præstevænget som kulturmiljø. Det er også vigtigt at have i mente, at nyt byggeri vil danne præcedens for nybyggeri såvel som for ombygninger.

    Der kan opstilles fire beslutningsforslag:

    1. Præstevænget ønskes fastholdt som bevaringsværdigt kulturmiljø og de bærende bevaringsinteresser ønskes respekteret til fulde.

      Denne beslutning har den konsekvens, at de vedtagne retningslinjer fastholdes og der ikke kan åbnes op for opførelsen af en patriciavilla med mansardtag, hvide facader og sortglaseret tegl.
    1. Præstevænget ønskes fastholdt som bevaringsværdigt kulturmiljø, men det prioriteres at tillade så vide rammer for byggeri som muligt.

      Skal byggeri fortsat understøtte de bærende bevaringsværdier, skal det opføres, så det på trods af et moderne formsprog har en tydelig reference til oprindeligt byggeri. Dette vil være byggeri med kvadratisk eller rektangulær grundform, et sadeltag med enkle kviste, ingen eller meget enkle gesimser og facader i blank mur af røde sten. Ganske få huse har oprindeligt været i gule sten eller pudset og malet gult/hvidt, og hvor dette er tilfældet, kan det fortsat tillades. De vedtagne retningslinjer fastholdes. Dog kan tage tillades at være matsorte.

      Denne beslutning har den konsekvens, at der ikke kan åbnes op for opførelsen af en patriciavilla med mansardtag, hvide facader og sortglaseret tegl, men godt for et byggeri i røde tegl og matsort tag.
    1. Det prioriteres, at der kan bygges mere frit på Præstevænget, men at eksisterende bebyggelsesstruktur og arkitektoniske grundprincipper følges.

      Denne beslutning muliggør, at der kan opføres et byggeri med hvide facader og sort tag, men at byggeri fortsat skal opføres som længehus eller punkthus (kvadratisk), tage skal være sadeltage uden voldsomme kviste og med matsorte teglsten. Beslutningen åbner op for, at der kan opføres byggeri, som ikke understøtter Præstevænget som kulturmiljø, hvorfor Præstevænget ikke kan opretholdes som kulturmiljø og ved beslutning i byrådet skal udtages som kulturmiljø.

      Beslutningen muliggør, at det forespurgte byggeri kan opføres, men dog med sadeltag og mere enkle kviste som fx frontkviste.
    1. Det prioriteres at åbne op for et hvilket som helst byggeri på Præstevænget.

      Denne beslutning muliggør, at det forespurgte byggeri kan opføres, men at Præstevænget må udgå som bevaringsværdigt kulturmiljø.

    Der er ikke nogen rigtig eller forkert beslutning i forhold til punkt 1 til 4. Beslutningen handler udelukkende om prioritering i forhold til den værdi, områdets historie ønskes tillagt.

    Da kommunerne er forpligtet til at udpege bevaringsværdige kulturmiljøer og arbejde for en bevaring, og da Præstevænget er udpeget og besluttet optaget i kommuneplanen, anbefaler administrationen, at der træffes beslutning som beskrevet under pkt. 1. Træffes der beslutning som beskrevet under punkt 2 vil Præstevænget kunne opretholdes som kulturmiljø, hvorimod dette ikke er tilfældet ved beslutning som beskrevet under punkt 3 og 4.

    Da byrådet i december 2015 traf beslutning om, at de bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder Præstevænget, skulle optages i kommuneplanen, og at der skal administreres, så de bærende bevaringsværdier understøttes (tjek formulering), kræver en beslutning som beskrevet under punkt 3 og 4, at beslutningen træffes i byrådet.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Såfremt der træffes beslutning om ikke at fastholde Præstevænget som et bevaringsværdigt kulturmiljø, ligger beslutningskompetencen i Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at de vedtagne retningslinjer for byggeri på Præstevænget i Assens fastholdes, således at Præstevænget som et bevaringsværdigt kulturmiljø ville kunne optages i kommuneplanen.

    Bilag

  • Sagsid.: 13/11010

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udvalget anbefaler udkast til høringssvar til Energiplan Fyn rammeplan, til endelig godkendelse i Byrådet.

    Beslutningstema

    Godkendelse af høringssvar vedrørende Assens Kommunes tilslutning til Energiplan Fyns rammeplan og et fælles Energiplan Fyn Sekretariat.

    Sagsfremstilling

    Baggrunden

    Omstillingen til et fossilfrit energisystem i 2050 kræver at der tænkes i nye løsninger og nye samarbejder. Energiplan Fyn er forankret i det fynske samarbejde Byregion Fyn. Fokusområdet er udviklingen af et fynsk energi- og transportsystem baseret på vedvarende energi, samt fremme af vækst og erhverv gennem udnyttelsen af særlige fynske styrker og potentialer.

    Energiplan Fyn er realiseret med finansiering fra Energistyrelsen samt en række partnere der tæller 9 fynske kommuner, Fjernvarme Fyn, NGF Nature Energy, Energi Fyn, FFV, Syddansk Universitet, Udvikling Fyn, Centrovice (fynsk landbrugsorganisation) og Vattenfall (trådte ud af projektet efter salget af Fynsværket). Gennem projektet har vi fået etableret et stærkt partnerskab – et triple helix.

    Med Energiplan Fyn er skabt et fælles billede af vores nuværende og fremtidige situation, samt et unikt dialog- og samarbejdsforum på tværs af de mange aktører omkring energisektorens fremtidige udvikling. Billedet flugter godt med nationale mål og analyser af teknologisk og samfundsøkonomisk realistiske veje til en omstilling. Denne fælles vision og dette billede er samlet op i ”Energiplan Fyn Rammeplan”, som repræsenterer en bred konsensus mellem projektets partnere, uden dog at være en bindende plan.

    I rammeplanen er en række anbefalinger og forslag til konkrete handlinger angivet, samt en anbefaling til at fortsætte det samarbejde, som er opbygget gennem Energiplan Fyn. Det vurderes tilmed, at omstillingen rummer et stort vækstpotentiale, ikke kun for erhverv relateret til den egentlige energisektor, men også for affaldssektoren, landbruget, robot- og IT-branchen og en lang række øvrige følgevirksomheder.

    Skal rammeplanen indfries kræver det en bred opbakning fra flere forskellige nøgleaktører, herunder en bred politisk opbakning i kommunerne, samt en fælles og koordineret indsats med samarbejder og handlinger på tværs af fynske kommuner og energisektoren. Uanset om man vil realisere den fulde vision, anbefaler alle parterne bag rammeplanen et fortsat samarbejde, med sigte på at den uomgængelige udvikling af energisektoren i de kommende år koordineres og optimeres, med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser på Fyn.

    Energiplan Fyn Rammeplan

    Formålet med Energiplan Fyn rammeplan er at skabe en fælles vision blandt 9 fynske kommuner, og en række nøgleaktører i og omkring energisektoren for hvordan en omstilling af samfundet til vedvarende energiforsyning kan se ud. Ligeledes hvordan denne omstilling kan fremmes på kort og lang sigt og på en måde, der er forsvarlig både i forhold til miljømæssige og økonomiske hensyn.

    Rammeplanens intention er at tilvejebringe et godt overordnet udgangspunkt for de politiske drøftelser og valg, der nødvendigvis må træffes for at fremme de overordnede politiske beslutninger i forhold til en prioriteret vedvarende energiplanlægning.

    Rammeplanen er ikke bindende for de enkelte kommuner, men skal være med til at øge regional fynsk koordinering og samarbejde omkring omstillingen til grøn energi og Fyns potentiale indenfor området.

    Energiplan Fyn rammeplan sammenfatter, ud fra en række baggrundsrapporter og notater, de væsentligste konklusioner om:

    • Hvordan fremtidens vedvarende energisystem kan og formentlig vil blive udformet i hovedtræk
    • Hvordan det fynske energisystem bedst indrettes med udgangspunkt i de fynske muligheder samt særlige fynske styrker og potentialer
    • Hvordan der bedst ageres både på kort og længere sigt, herunder anbefalinger til handlinger på 9 forskellige indsatsområder de kommende år,
    • De centrale politiske spørgsmål der med lokal, regional eller national interesse skal arbejdes med, for effektivt at fremme en sammenhængende målrettet omstilling af energisektoren.

    Ifølge Energiplan Fyn Rammeplan skal fremtidens energisystemer være endnu mere integrerede, end de allerede er i dag. De største muligheder for alle aktører i systemet findes, når alle deler en fælles vision og det samme langsigtede mål. Med fælles enighed om visionen har alle aktører de bedst mulige betingelser for at undgå tab og spild ved fejlsatsninger, og at optimere i forhold til sig selv på de områder, hvor de står stærkest.

    Tætte samarbejder om fælles udviklingsprojekter forventes at være fordelagtige med koordinering af de store investeringer og drift.

    Proces om rammeplanen

    Energiplan Fyn Rammeplan har været drøftet i forskellige regi. Senest har Borgmesterforum Fyn behandlet Energiplan Fyn rammeplan og forslag til samarbejdsmodel på deres møde 15. december 2015, og kommunaldirektørerne har på deres møde 19. januar i år haft en forlænget drøftelse af mulighederne for et fælles fynsk samarbejde på energiområdet.

    Energiplan Fyn rammeplan nævner at fremtidens løsninger og erhvervsmæssig udnyttelse af potentialerne kan fordre nye selskabsdannelser. Borgmesterforum Fyn drøftede på deres møde om f.eks. NGF Nature Energy kan sikres en mere optimal ejerstruktur, der kan rejse den nødvendige investeringskapital, som forudsætning for energiplanens realisering. Dette forudsætter dog ændringer i de statslige modregningsregler.

    Borgmesterforum udtrykker ønske om, at man tager positivt imod Energiplan Fyn rammeplan, og ønsker at kommuner og energiselskaberne i høringsfasen tilkendegiver, om de kan tilslutte sig rammeplanens perspektiver og anbefalinger, som fundament for et fremtidigt samarbejde, hvor der sikres fortsat fælles vidensopbygning, koordinering af udviklingen samt udvikling af perspektivrige projekter for Fyn.

    Synergien i et fynsk samarbejde om en omstilling af energisektoren kan sikre en optimal udnyttelse af de potentialer for Fyn, der ligger her i. Resultatet af høringsfasen vil blive forelagt Borgmesterforum Fyn.

    Energiplan Fyn rammeplan er sendt i høring frem til den 16. marts, hos de 9 kommuner, samt interesseselskaberne.

    På baggrund af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, samt Miljø- og Teknikudvalgets drøftelser af planen, vil administrationen udarbejde et høringssvar som de to udvalg kan drøfte og anbefale overfor Byrådet på deres marts-møder. Høringssvaret fremsendes herefter til drøftelse i Energiplan Fyns styregruppe, under forudsætning af, at Byrådet endeligt kan godkende høringssvaret på møde den 30. marts 2016.

    Grundpillerne i det fremtidige fynske energisystem

    Energiplan Fyn rammeplan peger på, at de væsentligste og mest omkostningseffektive vedvarende energiressourcer i Danmark er vind og biomasse, og et dansk vedvarende energisystem skal bygges på disse. Vores potentiale for vindkraft er rigeligt, omkring fire til fem gange større end vi behøver. Vores biomasse ressourcer er væsentlige, men dog mere begrænsede.

    Grundpillerne i fremtidens energisystem bliver derfor:

    • Vindmøller, der skal levere en stor del af den elektricitet, som bliver rygraden i vores fremtidige energisystem.
    • Biogas og biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, både som brændstof i transportsektoren og som ”backup” for vindenergien, når produktionen svinger.
    • Eldrevne varmepumper i fjernvarmen og den individuelle opvarmning, hvor vindmøller leverer energien
    • Transportsektoren skal omlægges til el og biobrændsler.
    • Vores forbrug af el i hjemmene, institutioner og i virksomheder skal være ”intelligent”. Det vil sige, at vi skal bruge energien på de tidspunkter, hvor der er meget af den.

    I regi af Energiplan Fyn er udarbejdet en kortlægning af potentialet for vindmøller. Det er ikke tanken at der skal gennemføres en fælles fynsk planlægning for landvindmøller, men med kortlægningen af potentialet er der anvist muligheder og idéer, og de enkelte kommuner må overveje og undersøge mulighederne for land-vindmøller, eller overveje om el fra vindmøller skal importeres udefra. Det skal her bemærkes, at prisforskellen på kyst- og hav-vindmøller er meget væsentlig

    En del af løsningen for fremtidens energisystem ligger i at sammentænke fynske styrker og potentialer, og det er både teknisk og økonomisk uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt kommune eller forsyningsselskab alene fokuserer på egen CO2 neutralitet eller på at blive selvforsynende med energi. Det er en vigtig opgave at kommunerne og energiaktørerne, hver for sig og i fællesskab, optimerer og koordinerer indsatsen således at unødige meromkostninger undgås og at eksport- og vækstpotentialer kommer i fokus.

    De særlige fynske styrker og potentialer er:

    • Den udbredte fjernvarmeforsyning giver mulighed for hurtig omstilling fra fossile brændsler og mulighed for udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme, hvilket også er til gavn for erhvervslivet. Samtidig kan varmelagre og ”hav”-varmepumper yde betydelige bidrag til integration af vind i energisystemet, og fjernvarmen giver et grundlag for at opretholde kraftvarmekapacitet til at sikre stabilitet i elnettet når vinden ikke blæser.
    • Fyn har et af Danmarks mest forgrenede og bedst dækkende naturgasnet. Naturgassystemet giver mulighed for gasforsyning i industri og transportsektoren og dermed en hurtigere udfasning af olie. Endvidere kan systemet anvendes til transport og lagring af grøn gas.
    • Fyn har gode ressourcer af både husdyrgødning og halm, og på sigt vurderes det attraktivt at få halmen gennem biogas, dels fordi den hermed understøtter økonomien i biogasanlæg på husdyrgødning, dels fordi halmens anvendelse i biogas er mest attraktiv for landbruget, da den sikrer de bedste balancer for kulstof og næringssalt for markjorden. Alternativet er majs, som dyrkes på bekostning af andre fødevarer, da affald til biogas i dag er en mangelvare

    Set i forhold til Assens Kommune bør man være opmærksom på følgende:

    Vindmøller: Der peges på mulighed for opsætning af nye og større møller. Der peges bl.a. på placeringer af store vindmøller langs med motorvejen. Det kunne også være i Assens Kommune, men også nedrivning af små og opstilling af større landvindmøller i landområderne er i spil.

    Kortlægningen af potentialet for vindmøller viste, at Assens Kommune næstefter

    Faaborg-Midtfyn har plads til flest vindmøller, og der blev identificeret 10 mulige vindmølleområder i Assens Kommune. Kortlægningen blev foretaget ud fra gældende retningslinjer, den reviderede landskabsanalyse og gældende lovgivning og krav til opstilling af vindmøller. Herudover at der minimum skulle kunne opstilles 3 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter. Ud af de 10 mulige områder blev der for at sikre en indbyrdes afstand mellem områderne peget på 7 potentielle potentiale vindmølleområder, der samlet har et vindenergipotentiale på 208.300 MWh. Kortlægningen viste, at der ikke er et særligt potentiale langs motorvejen for opstilling af vindmøller i grupper, og ingen af de identificerede vindmølleområder havde en beliggenhed langs motorvejen.

    Varmeforsyning: Energiplanens anbefalingervedrørende varmeforsyning bør indgå i den fremtidige behandling og godkendelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Belysning af relevante alternativer danner beslutningsgrundlag for, at godkende de samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekter.

    Elektrificering af fjernvarmen er et væsentligt eksempel på et alternativ, der skal tages i betragtning ved projektforslag. Eldrevne varmepumper vurderes som en af grundpillerne i det fremtidige fynske energisystem.

    Anvendelse af overskudsvarme er et andet alternativ, der jf. energiplanen kan tænkes ind i varmeforsyningen.

    Assens Kommune har en del områder med naturgas. Bl.a. Aarup By er udelukkende naturgasforsynet. Målsætningen er at disse skal udfases senest i 2035. Det skal undersøges om disse områder skal omlægges til fjernvarme eller skal udlægges til individuel varme, fx varmepumper.

    Biogasanlæg: Vurderingen er, at der skal etableres op til 10 biogasanlæg, hvor anbefalingen bl.a. går på en placering i Assens Kommune.

    Affaldshåndtering: Det anbefales, at der på hele Fyn bliver et centralt sorteringsanlæg, som bliver stort nok til at være konkurrencedygtigt.

    Fremtidigt samarbejde i regi af Energiplan Fyn

    Erfaringerne fra de to års samarbejde om Energiplan Fyn viser, at der i årene fremover vil være et stort behov for fortsat tæt dialog og koordinering omkring de udviklingsveje der vælges.

    Parterne bag Energiplan Fyn anbefaler en videreførelse af samarbejdet med det formål, at fastholde og udvikle den fælles vision for fremtidens energiforsyning og omsætte den til handlinger der understøtter vækst og udvikling på Fyn. Det skal ske ved at videreføre den fælles platform, som er oparbejdet i Energiplan Fyn mellem forsyningsselskaber, vidensinstitutioner, erhverv og kommuner.

    Grøn vækstpotentiale og forskning

    Syddansk Universitet er stærkt repræsenteret i det internationale energiforskningsmiljø. Den grønne omstilling og udnyttelse af vækstpotentialet kan derfor styrkes ved et intensivt samarbejde mellem forsyningsselskaber og SDU omkring udviklings-og demonstrationsprojekter. Gennem handling kan vi flytte energiøkonomien fra import af brændsler til investeringer i mere lokal energiudnyttelse. Denne omstilling er i gang på verdensplan, og Fyn kan have fordel ved at gå foran!

    Høringssvar

    På baggrund af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, samt Miljø- og Teknikudvalgets drøftelser af rammeplanen for Energiplan Fyn i februar, har administrationen udarbejdet et udkast til et høringssvar fra Assens Kommune.

    Høringssvaret vil såfremt det kan godkendes og anbefales overfor Byrådet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, samt Miljø- og Teknikudvalget, blive sendt til Energiplan Fyn med den bemærkning, at det sker under forudsætning af, at Byrådet kan godkende høringssvaret endeligt på deres møde den 30. marts.

    Økonomi

    Idet Assens Kommune tilslutter sig det videre samarbejde skal der afsættes midler til et fælles Energiplan Fyn Sekretariat, da det videre arbejde ikke kan løftes indenfor gældende ressourceramme.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Et flertal på 6 (V, A og O) indstiller, at udkast til høringssvar til Energiplan Fyn rammeplan godkendes.

    Poul Poulsen (B) undlod af stemme under henvisning til endelig stillingtagen i Miljø- og Teknikudvalget.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/2774

    Indstilling

    Direktøren for Velfærd indstiller at orienteringen drøftes.

    Beslutningstema

    Orientering om den beskæftigelsesrettede indsats for borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015.

    Sagsfremstilling

    På seneste udvalgsmøde, mandag den 1. februar 2016, blev det besluttet, at dagsordensætte en orientering om håndteringen af den beskæftigelsesrettede indsats for borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse (herefter arbejdsmarkedsydelse) til næstkommende møde.

    Mere konkret var ønsket, at Jobcentret undersøger:

    • Hvor mange borgere der har modtaget arbejdsmarkedsydelse i løbet af 2015,
    • Hvor mange af dem der har deltaget i en virksomhedsrettet indsats i min. 13 uger og i min. 20 timer,
    • Hvor mange der efterfølgende har deltaget i 8 ugers uddannelse.

    259 borgere har modtaget arbejdsmarkedsydelse i løbet af 2015 (i tidligere fremsendte mail var det endnu ikke muligt at medregne 4. kvartal, hvorfor tallet dengang var lavere).

    For at undersøge ovenstående spørgsmål er det nødvendigt, at gennemgå alle disse 259 sager manuelt. Dette er en betydelig ressourcekrævende opgave, og derfor har det desværre ikke været muligt at nå inden deadline for udsendelse af dagsordenen.

    Notat med svar på spørgsmålene på baggrund af sagsgennemgangen vil derfor blive eftersendt inden udvalgsmødet.

    Lovgrundlag

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

    Økonomi

    Budget 2016.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede orienteringen og tog den til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    1. Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice
      Erhvervsstyrelsen står bag den første kvantitative effektmåling af lokal erhvervsservice i Danmark, som netop er gennemført i et samarbejde mellem IRIS Group og Danmarks Statistik.
      Effektmålingen viser på landsplan et meget positivt billede af den lokale erhvervsservice, og dens bidrag til vækst og udvikling i virksomhederne. f.eks. viser målingen en positiv mervækst i antal fuldtidsansatte i den første periode efter vejledningstidspunktet for især iværksættere, men også i mindre grad for etablerede virksomheder.
      Målingen er baseret på oplysninger fra i alt godt 6000 virksomheder, herunder både etablerede virksomheder og iværksættere, som har modtaget vejledning i 2012 og 2013 målt op imod en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder.
      Assens Kommune har sammen med 30 andre kommuner bidraget med oplysninger i form af CVR-numre på virksomheder, der har modtaget vejledning i perioden.

      Generelt har kommunernes interesse for at bidrage været stor, men ikke alle har haft registrerede data at kunne levere. Fremadrettet opfordres kommunerne til at registrere brugere af lokal erhvervsservice, arbejde med udvikling af ensartede principper for dataindsamling, definitioner og brugerregistrering samt fælles format for indtastning af CVR-oplysninger.  

    2. Samarbejde med virksomheder indenfor integrationsområdet

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Orienteringen blev taget til efterretning med tilføjelse af orientering om sag vedr. Teglværksvej 6, Glamsbjerg.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Intet.

  • Sagsid.: 16/4551

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at udmøntning af eventpuljen sker ved øremærkning af et beløb til generel markedsføring og et beløb til events, der - jf. det indstillede forslag i sagsfremstillingen - i hovedtræk fordeles og organiseres således:

    1. Der afsættes en pulje på 450.000 kr. til generel markedsføring og til at understøtte Vision 2018’s tre hovedspor og perspektiverne i Planstrategi 2015. På baggrund af de tre visionsgruppers aktuelle arbejde udarbejdes forslag til handleplaner, der efterlader et behov for en række konkrete kommunikations-indsatser for at understøtte bosætning og vækstbehovet. Puljen forankres i og administreres af administrationen.

    2. Der afsættes 670.000 kr. til events, der udmøntes af et Tildelingsudvalg bestående af formand/næstformand fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (EBU), Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) og Innovations- og Medborgerskabsudvalget (IMU). Udmøntningen sker i overensstemmelse med hovedprincipperne i kommunens vedtagne eventstrategi fra 2015.

    Beslutningstema

    På baggrund af signalerne fra Byrådets temamøde i januar 2016, skal der træffes beslutning om forslaget til, hvordan budget til branding og events skal udmøntes fra og med 2016.

    Sagsfremstilling

    Begrundelse for tillægsdagsorden:

    Sagen har afventet udfaldet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ekstraordinære møde d. 24. februar 2016 vedrørende medfinansiering af Tobaksgaardens ansøgning som regionalt spillested via eventmidlerne. Beslutningen herfra er medtaget under økonomiafsnittet. Som følge heraf kunne sagen ikke komme med ved udsendelsen af den ordinære dagsorden.

    Events er en af mange metoder til at skabe synlighed og positiv opmærksomhed om Assens Kommune. Events giver kommunens borgere, besøgende og turister gode oplevelser og indgår derved i bestræbelserne på at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne og stolthed over at være borger i kommunen. Gennem større synlighed, gode historier og et dermed endnu bedre renommé, skal events bidrage til samlet at gøre Assens Kommune mere attraktiv for nye borgere, gæster og virksomheder.

    I foråret 2015 godkendte Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget en eventstrategi med henblik på at skabe størst mulig værdi ud af de 1.120.000 kr. Byrådet årligt har afsat til formålet.

    I forbindelse med Byrådets 2.budgetseminar i august 2015, blev der imidlertid udtrykt et ønske fra alle partier om, at Byrådet i fællesskab skulle se nærmere på rammerne for den årlige eventpuljes udmøntning. Årsagen hertil var flere eksempler på, at den løbende udmøntning af puljen i løbet af 2015 ikke havde været fuldt ud gennemsigtig, koordineret og tilfredsstillende. Den fremadrettede prioritering og udmøntning af puljen blev derfor drøftet på Byrådets temamøde den 27. januar 2016.

    Eventstrategien sondrer mellem 2 typer af aktiviteter:

    1) Generel markedsføring af kommunen

    Aktiviteterne er kendetegnede ved at være rettet direkte mod udvalgte målgrupper og specifikke segmenter og omfatter udover konkrete events tillige imageannoncering og kampagneaktiviteter. Fx uddannelses- og rekrutteringsmesser, bolig- og fritidsmesser, erhvervsmesser, imageannoncering og temakampagner.

    2) Events - Kultur, fritid og turisme

    Aktiviteter har til formål at give Assens Kommunes borgere, besøgende og turister gode oplevelser og indgår i arbejdet med at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne. Målgrupperne er ofte brede, og aktiviteterne sigter på i videst muligt omfang at inddrage virksomheder samt frivillige blandt borgere og foreninger. Eksempler på sådanne aktiviteter er Assens for fulde Sejl, Touren i Assens, PULS-løb og -stafet, Glamsbjerg Sportslege, Æblefestival, Sølvmanden, Vikingerne Kommer, etc.

    Brug af eventmidlerne i 2015

    I 2015 blev der reserveret et beløb på kr. 400.000 til generel markedsføring af kommunen. Beløbet er ikke blevet opbrugt, men kan ved politisk beslutning, overføres til 2016. Det forventes dog, at der skal reserveres et beløb i mindst samme størrelsesorden i 2016, idet den generelle markedsføring af kommunen skal intensiveres i forlængelse af den nye Planstrategi og de indsatser, der knytter sig her til (øget bosætning, vækst, mv.).

    Den resterende del af puljen er i 2015 blevet udmøntet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til aktiviteter inden for kategorien Kultur, fritid og turisme. Udmøntningen er sket løbende hen over året, enten på baggrund af administrationens indstilling, på baggrund af henvendelser fra borgere, foreninger eller andre eksterne interessenter eller på baggrund af indstillinger fra andre politiske udvalg.

    Denne praksis har afstedkommet en række uhensigtsmæssigheder:

    • Midlerne er blevet udmøntet efter ”først til mølle” princippet uden mulighed for at sammenligne aktiviteternes kvalitet
    • Koordinationsvanskeligheder i forhold til sagsbehandlingen mellem de respektive fagudvalg
    • Uigennemsigtighed for borgere og foreninger i forhold til ansøgnings- og tildelingskriterier

    Der mangler altså en rød tråd for indsatsen. For at drøfte disse uhensigtsmæssigheder og mulige løsninger blev der gennemført et temamøde i Byrådet, der drøftede fire scenarier for puljens udmøntning i 2016 og årene derefter.

    Scenarie 1: Udmøntning af puljen i forskellige politiske udvalg

    Scenarie 2: Udmøntning af puljen i tildelingsudvalg sammensat af udvalgsformænd

    Scenarie 3: Administrativ udmøntning af puljen

    Scenarie 4: Udmøntning af puljen med bistand fra Udvikling Assens

    På baggrund af Byrådets drøftelser i temagrupper, var der blandt grupperne størst opbakning til scenarie 2:

    Udmøntning af puljen i tildelingsudvalg sammensat af udvalgsformænd
    Det foreslås, at der reserveres et beløb på 450.000 kr. til generel markedsføring af kommunen i forhold til visionens 3 hovedspor (bosætning, vækst og uddannelse), som administreres af borgmesteren/administrationen.

    Den resterende del af puljen, dvs. 650.000 kr. uddeles af et tildelingsudvalg bestående af formændene/formandsskaberne for EBU, KFU og IMU, som uddeler puljen på baggrund af tildelingskriterier fastsat af EBU. Gennemførelsen af events sker ved hjælp af ekstern konsulentbistand/frivillige kræfter.

    Der peges desuden på, at der skal skabes en rød tråd, der afstemmes i Byrådet, i forbindelse med fordelingen af midlerne. Desuden foreslås det, at Udvikling Assens, Museum Vestfyn samt foreninger kan inddrages i tildelingsudvalgets arbejde med at prioritere og fordele midlerne. 


    Indstilling

    I forbindelse med udmøntning af puljen øremærkes et beløb til generel markedsføring og et beløb til events:
     
    1) Pulje på 450.000 kr. afsat til generel markedsføring og til at understøtte Vision 2018’s tre hovedspor og perspektiverne i Planstrategi 2015. På baggrund af de tre visionsgruppers aktuelle arbejde udarbejdes forslag til handleplaner, der efterlader et behov for en række konkrete kommunikationsindsatser for at understøtte bosætning og vækstbehovet. Puljen forankres i og administreres af administrationen.

    2) Der afsættes 670.000 kr. til events, der udmøntes én gang årligt af et Tildelingsudvalg bestående af formand/næstformand fra EBU, KFU og IMU. Udmøntningen sker i overensstemmelse med hovedprincipperne i kommunens vedtagne eventstrategi fra 2015.

    I den forbindelse skal Tildelingsudvalget beslutte hvor mange af puljens midler, der skal udmøntes henholdsvis via:

    A) Ansøgninger fra foreninger, lokalsamfund osv. om støtte til event, hvori der typisk indgår et element af egenbetaling fra ansøger (fx en 50-50 model).

    B) Gennem events, som Assens Kommune selv tager initiativ til.

    I forhold til de events, som Assens Kommune tager initiativ til, er der mulighed for to typer af organisering: 

    B1) Ansvaret for at gennemføre de besluttede events forankres i administrationen, men gennemføres ved køb af konsulentbistand/deltidsansatte, der som et led i løsningen af opgaven inddrager frivillige kræfter/foreninger.   


    B2) Ansvaret for at gennemføre de besluttede events sker gennem aftaler med eksterne samarbejdspartnere som betales for løsningen af opgaven i en entreprenørmodel (Udvikling Assens, Museum Vestfyn eller lign.).  Det muliggør, at events på fx turismeområdet kanaliseres over i Udvikling Assens, der fungerer som entreprenør for Assens Kommune.

    På den baggrund beslutter Tildelingsudvalget en gang årligt hvilke større events, Udvalget ønsker at støtte med et givent beløb. I forhold til konkrete turismeevents , bevilges pengene til eventen, og der indgås aftale med Udvikling Assens, der påtager sig ansvaret for at arrangere og udmønte eventen. Den sidste model betyder, at større enkeltstående events kan outsources til den operatør/aktør, der vurderes bedst at kunne gennemføre eventen.

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    Der er afsat 1.120.000 kr. til området i budget 2016. Hertil kommer eventuelle overførte midler.

    Som følge af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning på ekstraordinært møde den 24. februar 2016, om at bevilge 200.000 kr. hvert år i perioden 2017-2020 til Tobaksgaardens ansøgning om at blive en del af et fynsk regionalt spillested, reduceres det disponible beløb til events tilsvarende, dog under forudsætning af, at Slots- og Kulturministeriet imødekommer ansøgningen. Det har den konsekvens, at Tildelingsudvalget i perioden fra 2017-20 råder over 470.000 kr. til events. 

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at udmøntning af eventpuljen sker ved øremærkning af et beløb til generel markedsføring og et beløb til events, der - jf. det indstillede forslag i sagsfremstillingen - i hovedtræk fordeles og organiseres således:

    1. Der afsættes en pulje på 450.000 kr. til generel markedsføring og til at understøtte Vision 2018’s tre hovedspor og perspektiverne i Planstrategi 2015. På baggrund af de tre visionsgruppers aktuelle arbejde udarbejdes forslag til handleplaner, der efterlader et behov for en række konkrete kommunikations-indsatser for at understøtte bosætning og vækstbehovet. Puljen forankres i og administreres af administrationen, mens at handleplanerne godkendes politisk.

    2. Der afsættes 670.000 kr. til events, der udmøntes af et Tildelingsudvalg bestående af formand/næstformand fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (EBU), Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) og Innovations- og Medborgerskabsudvalget (IMU). Udmøntningen sker i overensstemmelse med hovedprincipperne i kommunens vedtagne eventstrategi fra 2015.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/23976

    Indstilling

    Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der bevilges 80.000 kr. i tilskud til afholdelse af Kulturlandsbytræf 2016. 

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til, hvorvidt Assens Kommune skal støtte Kulturlandsbytræf 2016 i Tommerup med i alt 80.000 kr.

    Sagsfremstilling

    Begrundelse for tillægsdagsorden:
    Ansøgningen er indkommet d. 1. oktober 2015. Behandling af sagen har afventet Byrådets stillingtagen til anvendelsen af Assens Kommunes brandingpulje. Derfor forelægges sagen nu.

    Foreningen Kulturlandsby Tommerup www.culturalvillagetommerup.dk er i 2016 vært for et internationalt kulturlandsbytræf med temaet ”Villagegames” og med fokus på sundhed, samvær og sjov. Landsbyerne bliver bedt om at medbringe traditionelle lege og spil, og under afholdelse af en stor markedsdag bliver lokale borgere og kulturlandsbyfolk inviteret til at deltage i disse lege, og tage en tur rundt på markedspladsen. Der forventes et deltagerantal på op til 275 borgere – heraf i omegnen af 200 fra 11 andre europæiske kulturlandsbyer.

    Kulturlandsbytræffet kommer til at foregå over to weekender. Fra 5. til 8. august, hvor ca. 6 landsbyer deltager og fra 7. til 10. oktober, hvor ca. 4 landsbyer deltager. Årsagen til denne opdeling er, at ikke alle landsbyer har mulighed for at deltage samtidig, da nogle lever af turisme.

    Der ansøges om et bidrag fra Assens Kommune på i alt 80.000 kr. som primært skal være med at dække forplejning til deltagerne.

    Eventuelt bidrag i form af praktisk hjælp fra Assens Kommune, skal ske efter nærmere aftale, herunder også afregning.

    Eventstrategiens generelle definition af events

    Events er en af mange metoder til at skabe synlighed og positiv opmærksomhed om Assens Kommune og dermed understøtte målet om at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder.

    Events tiltrækker desuden besøgende og turister og giver disse samt kommunens borgere gode oplevelser. Derved indgår events i bestræbelserne på at styrke borgernes stolthed og engagement i lokalområderne.

    Effekten af events er dog som udgangspunkt kortvarig, hvis aktiviteterne ikke udvikles og afholdes som led i en langsigtet strategisk brandingindsats baseret på Assens Kommunes særlige styrker.

    Initiativet til events kan komme fra borgere, foreninger, virksomheder, fra Assens Kommunes administration eller fra decentrale enheder. I alle tilfælde er det væsentligt, at der gøres en aktiv indsats for at involvere borgere, virksomheder og andre interessenter i aktiviteterne for at skabe et bredt ejerskab til eventen”.

    Kulturlandsbytræf 2016 er et arrangement, som er fint i tråd med Eventstrategiens definition.

    Screening i forhold til Eventstrategien

    Et arrangement som Internationalt Kulturlandsbytræf er jf. Eventstrategien en oplevelsesevent og et B-arrangement – Større, borger-, forenings- eller virksomhedsdrevne events, som Assens Kommune støtter i større eller mindre omfang. Et B-arrangement skal vurderes i forhold til følgende seks kriterier:

    1. Synlighed
      I forbindelse med Kulturlandsbytræffet er der planlagt et bredt udvalg af synlige aktiviteter med fokus på sundhed, samvær og sjov for både deltagere og mange andre borgere. Det er planen at annoncere via pressen og de sociale medier, hvilket gav god omtale i 2009, da foreningen også var vært.
       
    2. Antal deltagere/tilskuere
      Der forventes et deltagerantal på op til 275 kulturlandsbyborgere, og herudover må især  markedsdagene forventes at tiltrække en del andre besøgende. 
    1. Lokal involvering
      Ud over Kulturlandsbyforeningen vil mange andre lokale borgere blive involveret bl.a. som værtsfamilier og i forbindelse med de planlagte aktiviteter.

    2. Geografisk spredning
      En del af aktiviteterne vil komme til at foregå i Tommerup, men herudover er der planlagt forskellige udflugter og kulturelle aktiviteter rundt omkring i Assens Kommune.

    3. Tradition
      Kulturlandsby Tommerup, som også indeholder en ungdomsafdeling, blev stiftet i 2002. Foreningen er en del af et større netværk af i alt 11 europæiske kulturlandsbyer, som på skift er vært ved et årligt kulturlandsbytræf.  Tommerup var sidste gang vært i 2009. Ved den lejlighed støttede Assens Kommune eventen med i alt 150.000 kr.

    4. Afledte effekter
      Kulturlandsbytræffet er et rigtig godt eksempel på en større medborgerdrevet event, som i høj grad kan være med til at brande Assens Kommune på en positiv måde. Det medfører artikler i aviser og på sociale medier i de enkelte lande. Venskaber opstår og besøger hinanden. Fra tidligere ved vi, at man kommer på besøg igen, ligesom værter besøger deres gæster. Gennem det lokale engagement betyder det, at folk føler sig som en del af et fællesskab og dermed trives bedre. Det kan i høj grad være med til at give kommunen et image, som et godt sted at bo.

    Herudover skal aktiviteterne altid:

    • Koordineres med Udvikling Assens/Destination Fyns turismeindsats
    • Koordineres med Udvikling Fyns arbejde med events og prioriterede indsatser
    • Efter aktiviteten er gennemført, skal der foretages en evaluering, der afklarer forløbet og om målet og de seks kriterier er opfyldt.

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    Assens Kommunes bidrag er på i alt 80.000 kr. Det samlede budget for arrangementet er på 191.000 kr.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29-02-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at der bevilges 80.000 kr. i tilskud til afholdelse af Kulturlandsbytræf 2016. 


    Lone Akselsen (A) deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

    Bilag