icon-Politik

Politik

Referat

Onsdag den 25. oktober 2017 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Søren Steen Andersen, Dan Gørtz, Lars Kristian Pedersen, Tanja Møllegaard Løvgren, Leif Wilson Laustsen, Rie Nielsen, Henrik Mott Frandsen, Ole Knudsen, Erik Klindt Andersen, Henning Jensen, Bodil Boesgaard, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Hans Bjergegaard, Betina Signe Stick, Tage Kiltang Bartholin, Finn Viberg Brunse, Charlotte Christiansen, Leif Rothe Rasmussen, Henrik Hansen, Charlotte Vincent Petersen, Elmer Philipsen, Lars Søgaard, Lone Akselsen, Sara Emil Baaring, Arno Termansen, Mogens Mulle Johansen, Malene Rye, Poul Poulsen, Ena Nørgaard
  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Rie Nielsen, V fremsatte forslag om, at punkt 8, ”lovliggørelse af tagterrasse på Blomstervænget 1A, 5610 Assens” ikke behandles på Byrådets møde den 25. oktober 2017 med henvisning til, at Byrådet tidligere har besluttet at udsætte sagen til der foreligger en ny lokalplan for området, som endnu ikke er endelig godkendt.

    For stemte 23 medlemmer (V, A (undtagen Henrik Hansen), B og C).

    Imod stemte 5 medlemmer (O og Ø).

    1 medlem (Henrik Hansen, A) stemte hverken for eller imod.

    Forslaget var herefter vedtaget.

    Dagsordenen, dog ikke punkt 8, jf. oven for, med tillægsdagsorden godkendt

  • Sagsid.: 17/21413

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller, at vedtægtsændringerne for Haarby Kraft-Varme A.m.b.a. godkendes.

    Beslutningstema

    Godkende forslag til ændringer af vedtægter for Haarby Kraft-Varme A.m.b.A

    Sagsfremstilling

    Sagsfremstilling:

    Haarby Kraft-Varme A.m.b.a. har afholdt generalforsamling d. 21. september 2017 samt ekstraordinær generalforsamling d. 5. oktober 2017 og anmoder Assens Kommune om at godkende forslag til ændringer af deres vedtægter.

    Der foreslås følgende ændringer:

    § 9
    9.1 Bestyrelsen består af 6 medlemmer, hvoraf 1 udpeges af Assens Byråd, medens de 5 vælges af generalforsamlingen, således at der hvert år afgår 2 (1) medlem.

    Ændres til:

    §9
    9.1 Bestyrelsen består af 6 medlemmer, hvoraf kan 1 udpeges af Assens Byråd, medens de 5 vælges af generalforsamlingen, således at der hvert år afgår 2 (1) medlem.

    Begrundelse for vedtægtsændringen er, at Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft-Varme agter at fusionere de to selskaber pr. 1. januar 2019 til Glamsbjerg-Haarby Varmeværk A.m.b.A.
    Samtidig vil der blive udfærdiget nye vedtægter for selskabet.
    Glamsbjerg Fjernvarme har ingen kommunal repræsentant i deres bestyrelse, derfor henstiller Haarby Kraft-Varme til den kommende konstituering i Assens Byråd efter kommunalvalget d. 21. november 2017, at Assens Byråd ikke udpeger et medlem til bestyrelsen i Haarby for året 2018.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Arno Termansen blev erklæret inhabil og forlod mødet under sagens behandling.

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/20614

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at Ligestillingsredegørelsen 2017 godkendes og at ”Fokus på ligestilling” tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Godkendelse af den obligatoriske ligestillingsredegørelse.

    Sagsfremstilling

    I henhold til ligestillingslovens § 5 skal alle kommuner indberette en ligestillingsredegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i ulige år. Redegørelsen omhandler ligestilling mellem kvinder og mænd.

    Formålet med de kommunale ligestillingsredegørelser er at gøre status på ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde. Kommunerne skal i deres status forholde sig til ligestillingsindsatsen på det personalepolitiske felt, indsatsen i forhold til kerneydelserne samt redegøre for kønsfordelingen ved udpegninger til udvalg, råd og nævn.

    Som et nyt initiativ til den obligatoriske ligestillingsredegørelse, har Assens Kommune udarbejdet en mere læsevenlig version kaldet ”Fokus på ligestilling”.  ”Fokus på ligestilling” fremhæver elementer fra den obligatoriske ligestillingsredegørelse, og supplerer med talmateriale, der viser udvikling på ligestillingsområdet fra 2015-2017.

    Af ”Fokus på ligestilling” fremgår det bl.a., at andelen af kvindelige ledere er steget fra 60% i 2015 til 66 % i 2017, og at kvinderne i Assens Kommune totalt set har haft en højere gennemsnitlig lønstigning i perioden end mændene. Mændene har dog fortsat en højere gennemsnitsløn.

    Desuden fremgår det, at ligestilling mellem kønnene adresses på forskellig vis i personalepolitikken, bl.a. gennem fokus på at skabe arbejdspladser, hvor der er balance mellem arbejde og fritid, ligesom det ind tænkes i forbindelse med rekrutteringer.

    I forhold til ligestillingsindsatsen omkring kerneydelserne fremgår det, at kønsaspektet indtænkes, når det vurderes at give et mere målrettet tilbud til borgerne, typisk på social- og ældreområdet.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007 af lov om ligestilling af kvinder og mænd, § 5a.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 09-10-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/8429

    Indstilling

    Et flertal på 4 medlemmer i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Leif Wilson Laustsen (V), Erik Klindt Andersen (V), Dan Gørtz (V) og Jens-Henrik W. Thulesen Dahl (O) indstiller til Byrådet, at der udarbejdes et kommuneplantillæg for området, med en redegørelse for at kundegrundlaget i lokalområdet er til stede for etablering af en enkeltstående dagligvarebutik uden for bymidten på Fåborgvej 16.

    Et mindretal på 1 medlem i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Poul Poulsen (B) indstiller, at den nuværende detailhandelsstruktur for Assens By fastholdes, og at der derfor ikke igangsættes en lokalplanlægning og kommuneplantillæg for en ny dagligvareforretning på Fåborgvej 16 i Assens.

    Charlotte Vincent Petersen (A) afventer stillingtagen.

    Økonomiudvalget anbefaler flertalsindstillingen fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, hvor der indstilles til Byrådet, at der udarbejdes et kommuneplantillæg for området (scenarie 2), med en redegørelse for at kundegrundlaget i lokalområdet er til stede for etablering af en enkeltstående dagligvarebutik uden for bymidten på Fåborgvej 16.

    Beslutningstema

    Eventuel igangsættelse af en ændret detailhandelsplanlægning for at give mulighed for en dagligvareforretning uden for bymidten i Assens By.

    Sagsfremstilling

    Amstrup & Baggesen Entreprise ønsker på baggrund af den nye planlov at undersøge mulighederne for etablering af en ny dagligvarebutik på 1200 m2 på Fåborgvej 16 i Assens. De har derfor ansøgt Assens Kommune om at igangsætte en proces for udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg, der kan realisere dette.

    Kort til venstre er luftfoto af det pågældende areal. Kortet til højre er ansøgers dispositionsforslag.

    Det pågældende areal er 5383 m2 stort, og ligger ved rundkørslen mellem Faaborgvej og Sønder Ringvej. Ejendommen er privat ejet og bygningen på matriklen bruges pt. som ambulancestation.

    Det er ansøgers vurdering, at Assens er center for udviklingen af detailhandel i kommunen, og at deres projekt er i tråd med dette. Ansøger mener, at etableringen af en dagligvarebutik med en dagligvarebutik det pågældende sted ikke vil udgøre en konkurrent til bymidten, men derimod tiltrække kunder fra oplandet, hvilket vil understøtte den samlede udvalgsvarehandel som helhed i Assens.

    Assens har et dagligvareopland på ca. en tredjedel af kommunen, og at Assens er center for udvikling af detailhandel i kommunen. Det foreliggende projekt flugter med dette, og etablering af et lokalcenter med en dagligvarebutik vil ikke udgøre en konkurrent til bymidten, men derimod medvirke til at trække kunder ind mod byen, hvilket understøtter udvalgsvarehandlen som helhed i Assens.

    Ansøger anfører, at der efter deres vurdering er et juridisk grundlag for lokalisering af en enkeltstående dagligvarebutik på Fåborgvej 16, idet de tidligere afstandskrav i planloven på 500 m til andre butikker er fjernet i forbindelse med vedtagelsen af den nye planlov.

    Foreningen Assens Købstad og Assens Handelsstandsforening har begge afgivet en positiv tilkendegivelse over for etablering af en ny dagligvareforretning på Fåborgvej. Tilkendegivelserne er vedlagt som bilag.

    Dagligvarehandel i Assens by i dag

    I dag findes der 3 dagligvarebutikker i Assens bymidte (Netto, Rema1000, Superbrugsen) og i lokalcenteret på Nørre Allé ligger der 2 dagligvarebutikker (Fakta og Aldi). Desuden ligger der en lille Nær-Køb på Kildensmindevej.

    Tidligere i år er Kiwi i bymidten lukket ned pga. butikskæden er lukket. I 2005 flyttede Fakta fra bygningen ved Superbrugsen og ud til Nørre Allé. Der har tillige tidligere været en Spar købmand på Østergade 81. Den lukkede i 2015.

    De 3 lukkede butikker står i dag tomme. Det er administrationens vurdering, at de to af dem (Spar og Fakta) ikke umiddelbart er store nok til indretning af nye dagvarebutikker, da hovedparten af de nye discountbutikker, der etableres i dag, er på 1.000-1.200 m².

    Ved Kiwi der ligger midt i bymidten er de nuværende parkeringsforhold ikke optimale.

    Angivelse af dagligvarebutikker i Assens

    Gul = lukkede for nyligt

    Rød = dagligvarebutikker

    Orange = kiosk

    Grøn plamage = Midtbyafgrænsningen

    Lilla plamage = Lokalcenter

    Det skal bemærkes, at der i den konkrete ansøgning ikke er oplyst, om der skal etableres en ny dagligvarebutik på stedet eller om det er en eksisterende butik i midtbyen, der ønsker at flytte.

    Det nuværende plangrundlag - Detailhandel i kommuneplanen

    Fåborgvej 16 er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.2.C.13 Ved Løimarksvej, Drejervænget og Fåborgvej. Kommuneplanrammen fastlægger områdets anvendelse til Centerområde til detailhandel med salg af særlige pladskrævende varegrupper og erhverv. Under særlige bestemmelser står der, at der ikke kan etableres butik med salg af dagligvarer i området.   

    Ifølge planloven kan der ikke etableres dagligvarebutikker i et område til Særligt pladskrævende varer, da disse områder er reserveret til bestemte varegrupper, som kræver meget plads (fx motorkøretøjer, lystbåde, byggematerialer, møbler m.m.)

    KORT MED DETAILHANDELSSTRUKTUREN I ASSENS BY

    Grøn = Midtby.

    Lilla = Lokalcenter.

    Orange = Område til særligt pladskrævende varegrupper.

    Detailhandelsstrukturen i Assens By blev fastlagt i 2005 som et kommuneplantillæg til den gamle Assens Kommunes kommuneplan: ”Kommuneplantillæg nr. 12 - Detailhandelsstruktur for Assens Kommune”.

    Formålet med tillægget var at tilvejebringe en samlet detailhandelsplanlægning for Assens, og i den forbindelse blev afgrænsningen af Assens Bymidte udvidet med bl.a. det tidligere baneareal og slagterigrunden for at muliggøre placering af ny detailhandel – herunder discountbutik og større supermarked.

    Kommuneplantillægget er indarbejdet uændret i de efterfølgende kommuneplaner (2009, 2013 og nu 2017) for den nuværende Assens Kommune, hvor der blev lavet en samlet detailhandelsstruktur for hele Assens Kommune. Der er i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2017 ikke ændret på detailhandelsstrukturen.

    Kommuneplanens afsnit 2.6 Detailhandel beskriver, hvordan Assens Kommune udmønter planlovens detailhandelsbestemmelser. Her står der blandt andet, at kommunens planlægning for detailhandel skal understøtte de eksisterende bymidter, og Byrådet har vedtaget følgende mål:

    • at forbrugerne har gode indkøbsmuligheder lokalt
    • at styrke og fastholde en varieret detailhandel i byerne
    • at Assens by er center for udvikling af detailhandel i kommunen
    • at der i Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Tommerup St., Vissenbjerg og Aarup planlægges for og understøttes en udvikling, så byerne er mangfoldige med stærke bymidter, der møder borgernes behov i forhold til handel og specialbutikker
    • at butikker samles i bymidterne for at understøtte synergier mellem handel, aktiviteter og bymiljøer.

    Ifølge kommuneplanens retningslinje 2.6.1 Planlægning til butiksformål kan der ”planlægges for butikker i de i kommuneplanen afgrænsede bymidter, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper.

    Uden for bymidter og lokalcentre kan der planlægges for:

    • Områder til særlig pladskrævende varegrupper
    • Enkeltstående butikker til lokal forsyning
    • Mindre butikker i tilknytning til produktionslokaler til salg af egne produkter
    • Butikker ved forlystelser
    • Der skal som minimum være en afstand på 500 meter mellem enkeltstående butikker og øvrige områder til butiksformål.”

    Dette stemmer overens med Planlovens bestemmelser, bortset fra retningslinje kravet om en afstand på 500 meter, som ikke længere er med i Planloven. 

    Detailhandel i den nye planlov

    Detailhandelsstrukturen er fastlagt i Planlovens §§ 5m – 5o.

    Ifølge planloven er der følgende muligheder for at placere detailhandelsbutikker udenfor bymidten:

    Områder til særligt pladskrævende varegrupper:

    Ansøgningen om en ny dagligvarebutik er omfattet af et område til særligt pladskrævende varegrupper, der kan ikke placeres dagligvarebutikker i disse områder alene på grund af anvendelsesbestemmelserne. Der vil derfor være behov for at ændre planlægningen for projektområdet.

    Planloven rummer følgende muligheder til udlæg til dagligvarebutikker:

    Bydelscentre:

    Jævnfør Planlovens § 5m kan bydelscentre udlægges i byer med over 20.000 indbyggere – Assens har 6.300 indbyggere. Dermed er det ikke en mulighed.

    Aflastningscenter:

    Aflastningscentre kan udlægges, hvor der er kundegrundlag, og hvis det ikke umiddelbart er muligt at placere butikkerne i bymidten. Jf. §5 n, stk. 2 kan man ikke planlægge for aflastningsområder til en enkelte dagligvarebutik. Dermed er det ikke en mulighed.

    Lokalcenter og enkeltstående butik:

    Det fremgår af planlovens § 5 n stk. 1, nr. 2, at der kan udlægges areal til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. 

    Det bemærkes at det er uden betydning, om andre end lokalområdet vil benytte lokalcenteret og den nye dagligvarebutik, idet dette ikke i sig selv medfører, at der er tale om et lokalcenter med en dagligvarebutik, der først og fremmest tjener til områdets forsyning.  

    Der er ifølge Natur- og Miljøklagenævnet en praksis bred margin for skønnet over, om der er behov for større dagligvareudbud i området.

    Tidligere politiske behandlinger af dagligvarebutik på Fåborgvej 16

    Det er både i 2008 (sag nr. 08/39348 og 08/37276) og i 2012 (12/9834) blevet afvist, at der kan etableres en dagligvarebutik på Fåborgvej 16 med henvisning til at ejendommen ikke var beliggende inden for bymidteafgrænsningen, hvor dagligvarebutikker bør ligge for at styrke bymidten.

    I ansøgningen dengang blev det tilkendegivet, at ideen med etablering af ny dagligvarebutik på Fåborgvej 16 er at servicere medarbejdere fra erhvervsområdet ved Sønder Ringvej og de medarbejdere/pendlere/besøgende som via Søndre Ringvej kører til området ved havnen, hvor byens største arbejdsplads (Rådhuset) og Assens Arena ligger.

    Disse kunder kommer ikke ind i bymidten alligevel. Desuden vil en ny dagligvarebutik lokalforsyne boligområdet mellem Odensevej og Fåborgvej.

    Lokalcenter og enkeltstående butik:

    Det fremgår af planlovens § 5 n stk. 1, nr. 2, at der kan udlægges areal til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning.

    En hurtig analyse af den ønskede placering viser, at der inden for en radius på 500 meter bor ca. 130 personer og 900 inden for en radius af 1000 meter. En dagligvarebutik på 1.200 m² vil typisk omsætte for i størrelsesordenen 40 mio. kr. pr. år. Da forbruget af dagligvarer er i størrelsesordenen 25.000 kr. pr. person pr. år vil en dagligvarebutik på 1.200 m² have behov for et lokalt opland på cirka 1.600 personer. Beregningen viser, at det sandsynligvis kan være svært at argumenteres for, at der er et tilstrækkeligt lokalt opland. Det gælder både, hvis der tænkes lokalcenter eller enkeltstående butik.

    Administrativ vurdering

    Scenarie 1 Fastholdelse af nuværende detailhandelsstruktur i Assens

    Kommuneplan 2017 er lige blevet vedtaget med en uændret detailhandelsstruktur.

    Det er administrationens vurdering at den gældende detailhandelsstruktur bør fastholdes.

    Der bør ikke etableres dagligvarebutikker uden for bymidten, idet disse er med til at skabe byliv og kundetiltrækning som bør forbeholdes bymidten.

    Administrationen bemærker, at der som tidligere nævnt er tomme butikker i bymidten, så der er reelt mulighed for etablering af dagligvarebutikker inden for bymidteafgrænsningen.

    Dagligvarer handles typisk mere lokalt og decentralt end udvalgsvarer. Da en række forbrugere kombinerer indkøb af daglig- og udvalgsvarer, kan eksempelvis specialiserede udvalgsvarebutikker nyde godt af en beliggenhed i tilknytning til dagligvarebutikker med større kundestrømme.

    Det betyder, at det vil være bedst at holde alle dagligvarebutikkerne i Assens By inden for midtbystrukturen, hvis byen skal nyde gavn af den synergieffekt, der giver, når dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker ligger sammen.

    Der er heller ikke på nuværende tidspunkt lavet analyser, der viser om Assens By har et stort nok kundegrundlag til en dagligvarebutik mere. Og så er risikoen, at en ny butik her vil medføre lukning af en dagligvarebutik i midtbyen – med afledt risiko for, at flere udvalgsvarebutikker også må lukke. Det vides på nuværende tidspunkt ikke om det er en ny kæde, der kommer, eller en dagligvarebutik der ønsker at flytte fra bymidten.

    Det bemærkes, at det vil være op til ansøger at redegøre for - og sandsynliggøre - at det nødvendige kundegrundlag i lokalområdet er til stede. Det er så op til kommunen at vurdere om grundlaget er tilstrækkeligt.

    Scenarie 2 Igangsætning af planlægningen for en ny detailhandelsstruktur i Assens

    Med vedtagelsen af den nye planlov er der lagt op til at den fysiske planlægning skal fremme vækst og udvikling i Danmark.

    Kommunerne vil kunne planlægge for dagligvarehandel under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidten.

    Med udgangspunkt i den konkrete ansøgning og de positive tilkendegivelser fra Assens Handelsstandsforening og Assens Købstadsforening som repræsenterer primært bymidten, kan det overvejes at se på om detailhandelsstrukturen for Assens skal ændres, således at der gives mulighed for en dagligvarebutik på Fåborgvej.

    Ansøger mener at grundlaget for etableringen af en dagligvarebutik er til stede. Det vil således være op til ansøger at udfærdige den nødvendige planlægning for området herunder en nærmere redegørelse i et kommuneplantillæg for følgende emner jf. planlovens §11e:

    Eksisterende butikker: Vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer m.m.

    Behov for yderligere butikker: En vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål.

    Opland og forsyning: en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer.

    Formål: oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål.

    Lokalisering: en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål.

    Administrationen bemærker at der i forbindelse med den nye planlov, er der lagt op til at staten ikke længere blander sig unødigt i kommunernes planlægning. Derfor vil staten fremover alene komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser.

    En evt. planlægningen for en ny dagligvarebutik skal selvfølgelig leve op til planlovens krav, men det vil være op til Byrådet at vurdere, om man mener at der er et tilstrækkeligt lokalt kundegrundlag m.v. Planlægningen vil dog stadig kunne blive påklaget.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Økonomi

    Såfremt planlægningen for en dagligvarebutik besluttes igangsat, forventes det, at ansøger bidrager til at afholde de udgifter, der følger af udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, herunder også de nødvendige undersøgelser.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Et flertal på 4 medlemmer i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Leif Wilson Laustsen (V), Erik Klindt Andersen (V), Dan Gørtz (V) og Jens-Henrik W. Thulesen Dahl (O) indstiller til Byrådet, at der udarbejdes et kommuneplantillæg for området, med en redegørelse for at kundegrundlaget i lokalområdet er til stede for etablering af en enkeltstående dagligvarebutik uden for bymidten på Fåborgvej 16.

    Et mindretal på 1 medlem i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Poul Poulsen (B) indstiller, at den nuværende detailhandelsstruktur for Assens By fastholdes, og at der derfor ikke igangsættes en lokalplanlægning og kommuneplantillæg for en ny dagligvareforretning på Fåborgvej 16 i Assens.

    Charlotte Vincent Petersen (A) afventer stillingtagen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 09-10-2017

    Økonomiudvalget anbefaler flertalsindstillingen fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, hvor der indstilles til Byrådet, at der udarbejdes et kommuneplantillæg for området (scenarie 2), med en redegørelse for at kundegrundlaget i lokalområdet er til stede for etablering af en enkeltstående dagligvarebutik uden for bymidten på Fåborgvej 16.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets flertalsindstilling samt Økonomiudvalgets indstilling sattes til afstemning.

    For stemte 25 medlemmer (alle undtagen B og Ø samt Charlotte Christiansen og Henrik Hansen, begge A)

    Imod stemte 4 medlemmer (B og Ø, samt Charlotte Christiansen og Henrik Hansen A).

    Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets flertalsindstilling og Økonomiudvalgets indstilling er dermed godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/15034

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at

    • den i sagsfremstillingen beskrevne proces for det videre arbejde med de i Kommuneplan 2017 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer godkendes

    • der igangsættes en rammelokalplan for Assens by, samt en SAVE-registrering i Assens by

    • udgiften på kr. 500.000 i 2018 og kr. 250.000 til 300.000 i 2019 afholdes af kontoen til fysisk planlægning 2018/2019

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at igangsætte en proces for udmøntning af Kommuneplan 2017 for de kulturhistoriske værdier, hvor der arbejdes videre med virkemidler, der skal sikre værdierne i de 32 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder at der igangsættes en SAVE-registrering og en rammelokalplan for Assens by. Det er der ud over til beslutning, om udgifterne skal afholdes af kontoen til fysisk planlægning.

    Sagsfremstilling

    I Kommuneplan 2017 er udpeget 32 bevaringsværdige kulturmiljøer. Det videre arbejde med at udmønte kommuneplanen og lave detailplanlægning for kulturmiljøerne, som fx lokalplaner, anbefales igangsat. Der er et behov for i et mere detaljeret omfang at få fastsat, hvordan særligt bygningsværdierne skal sikres, så administrationen kan arbejde ud fra et politisk vedtaget grundlag, hvor der mere detaljeret er taget stilling til, hvad der skal gælde i de enkelte kulturmiljøer.

    Det nuværende grundlag for administrationens arbejde inden for de udpegede kulturmiljøer er kommuneplanen, kulturmiljøscreeningen, som er politisk vedtaget, og som ligger til grund for implementeringen af kulturmiljøerne i kommuneplanen, samt den bevarende deklaration fra 1971 for grundkreds 1 i Assens by, som bl.a. fastsætter, at der ikke uden en tilladelse må ændres på bygningers udseende.

    I den daglige sagsbehandling bliver forvaltningsgrundlaget nævnt ovenfor udfordret, og det opleves særligt at være en udfordring, når der er ønsker om nedrivning af bevaringsværdige bygninger og væsentlige ombygninger. I de tilfælde administreres der ud fra det politisk vedtagne forvaltningsgrundlag. På den baggrund og ud fra et hensyn til de enkelte ejere af ejendomme inden for de udpegede kulturmiljøer er der behov for at få truffet en politisk beslutning om, hvad der skal gælde i de enkelte områder. Dette kan alene gøres gennem en mere detaljeret planlægning end den, der gælder i dag.

    Under økonomi er beskrevet, hvilke udgifter, der er forbundet med at igangsætte en planlægning. Udgifterne er betydelige, men hvis ikke, der sker en planlægning, vil vi ikke kunne sikre de bevaringsværdige miljøer, der er udpeget i kommuneplanen. Dette vil især for Assens købstad have væsentligt negative konsekvenser for bygningsværdierne, og et utilstrækkeligt administrationsgrundlag vil føre til, at købstadens værdier ikke kan sikres.

    Det videre arbejde anbefales gennemført i fire trin, der beskrives nedenfor. 1. trin er gennemført, og der er indhentet indledende priser på gennemførelsen af trin 2.

    Trin 1

    De i Kommuneplan 2017 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer er screenet ift. hvilket virkemiddel, der for det enkelte miljø bedst muligt sikrer værdierne for eftertiden, herunder for hvilke kulturmiljøer, det vurderes nødvendigt, at udarbejde en lokalplan for.

    De forskelligartede virkemidler har forskellig styrke, og virkemidlerne er kort beskrevet nedenfor, med de mest virkningsfulde først.

    • Lokalplaner med bevaringsbestemmelser
      Lokalplaner giver mulighed for en detaljeret styring af bebyggelsen. Afhængigt af området anbefales det, at lokalplanerne suppleres med bygningsregistranter og eventuelt vejledninger eller stilblade, der støtter borgernes arbejde med ejendommene.

    • Bevaringshensyn indskrevet i kommuneplanens rammer
      Kommuneplanen er ikke bindende for borgeren, men kommunen har pligt til at gribe ind, hvis der sker ting, som ikke er i overensstemmelse med rammerne. Rammerne kan fungere som grundlag for sagsbehandlerens dialog med borgeren.

    • Kommuneplanens retningslinjer om bevaring
      Er mindre specifikke end rammerne.

    • Administrative retningslinjer om bevaring i et område
      Kan fungere som vidensgrundlag for forvaltningen, og kan dertil formidles til borgeren. Kan dog ikke stå alene som hjemmel for afslag på eksempelvis nedrivningsansøgninger.

    • Vejledninger til borgerne i et område
      Styrker borgerens og forvaltningens vidensgrundlag.

    • Udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.
      Styrker vidensgrundlaget, og giver en vis sikring mod nedrivning, idet Byrådet skal godkende nedrivningsansøgninger, og der er krav om offentlig høring. Sikrer ikke i sig selv mod ombygninger. Den bagvedliggende SAVE-registrering kan indgå som grundlag for sagsbehandlers dialog med borgeren.

    I bilag 1 gennemgås de 32 udpegede kulturmiljøer med en kort beskrivelse af status og forslag til, hvilke administrative eller planlægningsmæssige virkemidler, der vurderes at skulle bringes i spil, sammen med en prioritering. Tiltag med prioritering 1 anbefales sat i gang umiddelbart, mens tiltag med prioritet 2 bør igangsættes inden for 1-2 år. Tiltag med prioritering 3 og 4 igangsættes længere ud i fremtiden. Flere af kulturmiljøerne har en prioritering 2/3 og 3/4, da der er behov for at vurdere igangsætningstidspunktet nærmere i forhold til risikoen for uheldige forandringer. Hvor der ikke vurderes at være risiko for, at bevaringsinteresserne tilsidesættes, er der ikke fastsat en prioritering. Listen er en foreløbig oversigt, der skal kvalificeres yderligere i det videre arbejde. Nedenfor er oplistet, hvilke kulturmiljøer, der har prioritering 1 og 2:

    Prioritering 1:

    • Bymidten i Assens Kommune
    • Ved Stranden
    • PLUM (proces igangsat med ejerne)

    Nygade/Baronvej

    Prioritering 2

    • Næsgade (har prioritering 2 til 3)
    • Voldtofte
    • Dreslette (har prioritering 2 til 3)
    • Helnæs
    • Skydebjerg

    For en række af de kulturmiljøer, hvor der foreslås lokalplaner, men hvor de ikke er højt prioriterede, skal der arbejdes videre med at få fastsat, om der skal udarbejdes administrative retningslinjer i den mellemliggende periode.

    Trin 2 (igangsættes 2017)

    Da Købstaden Assens er under særligt pres, og det er et omfattende arbejde at få udarbejdet lokalplaner for de enkelte udpegede kulturmiljøer i Assens by, udarbejdes der i første omgang en rammelokalplan og en SAVE-registrering. Købstaden Assens er ikke sikret med den eksisterende planlægning, da der alene er en kommuneplanramme samt den bevarende deklaration fra 1971, der dækker den såkaldte ”Grundkreds 1”.

    Den bevarende deklaration har tjent som middel til at sikre bygningsværdierne i den gamle købstad, og jf. deklarationen, kan kommunen, når arkitektoniske hensyn kræver det, forlange at en bygnings ydre fremtræden bevares i samme skikkelse, i hvilken den forefindes, således at ændringer af disse forhold kun må udføres med Byrådets forudgående godkendelse. Deklarationen bør dog erstattes af en mere præcis planlægning, som kan give ejendomsejere klarhed over, hvad der er reguleret, og administrationen har brug for at få en klar politisk udmelding om, hvordan kulturmiljøerne ønskes sikret.

    Deklarationen fra 1971 dækker kun en mindre del af den del af Assens, som vurderes nødvendig at regulere, hvis Assens Købstad og omgivende miljø skal sikres. En rammelokalplan vil kunne løse mange af de udfordringer, der er i arbejdet med at bevare købstadsmiljøet.

    Rammelokalplanen er tænkt som en foreløbig lokalplan, som hen ad vejen for hovedpartens vedkommende afløses af mere detaljerede lokalplaner. Den skal dog være så gennemarbejdet, at den kan fungere i det daglige. Rammelokalplanen tænkes at rumme generelle bygningsregulerende bestemmelser som fx:

    • Opretholdelse af oprindelige facader og detaljer
    • Udformning af tage og tagudhæng
    • Bestemmelser om kviste og tagvinduer
    • Retningslinjer for bebyggelsens placering og omfang samt materialer
    • Regler for markiser og skilte.

    En rammelokalplan vil også kunne udmønte den beslutning Byrådet traf den 29. juni 2017 om at nedlægge et § 14-forbud mod oplægning af andet end rødt tag på en ejendom i kulturmiljøet ”Assens midtby”. § 14-forbuddet skal følges op af en lokalplan, der hindrer det, der ønskes hindret ved et § 14-forbud, og rammelokalplanen vil også kunne have den funktion. Det overvejes at udarbejde rammelokalplanen i 2 step, så der i forhold til SAVE-registreringer i første omgang fokuseres på bygningerne inden for de udpegede kulturmiljøer og derefter på de øvrige bevaringsværdige bygninger i byen. Dette af økonomiske årsager, der er nærmere beskrevet under Økonomi.

    Outputtet af trin 2 vil være følgende:

    • En rammelokalplan samt SAVE-registreringer for en nærmere afgrænset del af Assens by.

    Trin 3 (igangsættes 2018)

    I trin 3 skal der udarbejdes bevarende lokalplaner jf. screeningen trin 1 for følgende kulturmiljøer:

    1. Assens midtby
    2. Nygade/Baronvej
    3. Ved Stranden
    4. Næsgade.

    Trin 4 (igangsættes 2019)

    I trin 4 udarbejdes der i det vurderede omfang retningslinjer for de kulturmiljøer, hvor dette vurderes at være nødvendigt. Retningslinjerne kan være forløberen for bestemmelserne i en efterfølgende lokalplan. Dette afklares ved nærmere drøftelse. Retningslinjer skal være så detaljerede, at de kan bruges som administrationsgrundlag i en byggesagsbehandling. De resterende lokalplaner og detaljerede KP-rammer igangsættes med 1-2 områder/år.

    Det videre arbejde

    De beskrevne trin vil kunne igangsættes sideløbende i det omfang, der opnås synergi herved, eller at der pga. risikoen for at miste bygningsværdier er behov derfor. Der vil blive udarbejdet en projektplan med tilhørende samlet tidsplan, og i den forbindelse skal der udarbejdes en behovs- og trusselsanalyse, som skal kvalificere de fire trin yderligere. Projektplanen forelægges udvalget til orientering.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Økonomi

    Økonomi

    Der er indhentet pris på en rammelokalplan for området vist med rød streg på kortbilag 1 samt pris på en tilhørende SAVE-registrering:

    Rammelokalplan for Assens By

    kr. 208.000

    SAVE-registrering inden for afgrænsning af rammelokalplan

    kr. 490.000

    En SAVE-registrering er en nødvendighed for at kunne udarbejde en bevarende lokalplan/rammelokalplan, men en SAVE af alle bygninger inden for den foreløbige afgrænsning for en rammelokalplan ligger betydeligt uden for rammen af, hvad der er til rådighed på kontoen for fysisk planlægning i 2018. Der arbejdes derfor på at finde billigere alternativer til måden, hvorpå opgaven kan løses, og den foreløbige model er, at der foretages en SAVE-registrering inden for en reduceret afgrænsning, som vist med orange streg på kortet på bilag 1.

    Prisoverslag på SAVE-registrering inden for reduceret afgrænsning

    kr. 290.000

    Den samlede udgift til rammelokalplan og en reduceret SAVE-registrering vil i 2018 være på kr. 500.000. Dertil kommer en bevarende lokalplan i 2019 på kr. 250.000-300.000. Udgifterne kan afholdes af kontoen for fysisk planlægning 2018 og 2019.

    Overslagspriser for efterfølgende lokalplaner/retningslinjer

    Der er indhentet overslagspriser på øvrige lokalplaner/retningslinjer:

    Bevarende lokalplan for Bymidten/Nygade/Baronvej Omfatter proceselementer og en vejledning, eventuelt baseret på stilblade, men med en større detaljeringsgrad,

    blandt andet i forhold til vinduer, udformning af tage og tagudhæng, kviste mv.

    Tilhørende vejledning/stilblade

    kr. 250-300.000

    kr. 75-100.000

    Bevarende lokalplaner for landsbyerne Voldtofte, Ålsbo, Dreslette og Skydebjerg

    kr. 125-200.000/stk.

    Bevarende lokalplaner for Aarup Villaby og Hårby Landsby

    kr. 75-125.000/stk.

    Retningslinjer for landsbyer, Bågø, Helnæs og Ebberup Stationsby

    kr. 25-45.000/miljø

    Retningslinjer for Saltofte Strand, Solvej og Salbrovad

    kr. 10-15.000/miljø

    SAVE-registreringer generelt

    kr. 250/bygning

    I den projektplan, der skal udarbejdes, vil der blive fastsat en tidsplan, der er økonomisk realistisk. Såfremt processen ønskes fremskyndet, og kontoen for fysisk planlægning ikke kan bære udgiften, vil det være nødvendigt at træffe beslutning om en selvstændig budgetblok.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At den i sagsfremstillingen beskrevne proces for det videre arbejde med de i Kommuneplan 2017 udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer godkendes

    • At der igangsættes en rammelokalplan for Assens by, samt en SAVE-registrering i Assens by

    • At udgiften på kr. 500.000 i 2018 og kr. 250.000 til 300.000 i 2019 afholdes af kontoen til fysisk planlægning 2018/2019.

    Beslutning Økonomiudvalget den 09-10-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/16797

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at Faaborg-Midtfyn Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af det kommende naturråd for Fyn.
    • at Byrådet delegerer til udvalget at udpege en politisk repræsentant til at indgå i en politisk styregruppe for det lokale naturråd for Fyn, når Byrådet har konstitueret sig for perioden 2018 – 2021.

    Beslutningstema

    Beslutning om at Faaborg-Midtfyn Kommune skal varetage sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd for Fyn samt valg af repræsentant til den politiske styregruppe.

    Sagsfremstilling

    Den 10. august 2017 trådte bekendtgørelsen om etablering af lokale naturråd i kraft. Ifølge bekendtgørelsen skal Assens Kommune nedsætte et lokalt naturråd sammen med de øvrige fynske kommuner (på nær Middelfart Kommune, som skal indgå i et lokalt naturråd med trekantsområdet), Langeland og Ærø.

    Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skal vælges en kommune til at varetage sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd for Fyn. Senest den 1. november 2017 skal Erhvervsstyrelsen have besked om hvilken kommune, der skal være sekretariatskommune for det lokale naturråd.

    Plan- og naturcheferne fra de fynske kommuner har drøftet opgaven og besluttet at den forankres under naturcheferne og dermed under Miljø- og Teknikudvalget. Opgaven om sekretariatsbetjening af naturrådet har ligeledes været drøftet på chefniveau. Det anbefales, at Faaborg-Midtfyn Kommune bliver sekretariatskommune for det lokale fynske naturråd.

    Kommunalbestyrelsen i sekretariatskommunen, skal efter samråd med de øvrige kommunalbestyrelser, afgøre hvilke af de indstillede medlemmer der skal sidde i naturrådet. Der skal derfor etableres en politisk styregruppe som nedsætter rådet, og som kan fungere som observatører i forbindelse med rådets arbejde.

    Udpegning af lokale naturråd samt rådets opgave:

    Et lokalt naturråd vil bestå af maks. 20 medlemmer. Der skal ved sammensætningen af det lokale naturråd tilstræbes forholdsmæssig lighed i repræsentationen af medlemmer, der varetager forskellige interesser i forhold til naturplanlægning (erhvervsinteresser versus natur-, miljø- og fritidsinteresser).

    Det lokale naturråd skal bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Forslaget skal geografisk dække de kommuner, som det lokale naturråd dækker. Det skal sikres at det lokale naturråd inddrages i arbejdet med at udpege områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Arbejdet skal ifølge bekendtgørelsen tage udgangspunkt i:

    • Relevante udtræk fra Digitale Naturkort,
    • Eksisterende Natura 2000-områder på land,
    • Områder, der vurderes at udgøre eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne,
    • Områder, som vurderes at udgøre nye naturområder, der kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, og
    • Områder, der vurderes at udgøre naturområder, der samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

    Byrådene skal i deres videre planlægning for udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort inddrage forslag, bemærkninger og udtalelser, herunder eventuelle mindretalsudtalelser fra det lokale naturråd. Byrådet har den endelige beslutningskompetence vedrørende udpegning af områder til Grønt Danmarkskort.

    Det forventes, at Assens Kommune i løbet af 2018 kan vedtage et kommuneplantillæg for de områder, der indgår i Grønt Danmarkskort.

    Tidsplan:

    1. november 2017: Frist for at byrådene oplyser Erhvervsstyrelsen om hvilken kommune, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd.

    15. januar 2018: Frist for oprettelse af det lokale naturråd.

    15. juli 2018: Det lokale naturråd afslutter sit arbejde.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd (BEK nr. 971 af 07/08/2017).

    Økonomi

    Der pågår pt. forhandling i forhold til tildeling af DUT-midler til opgaven.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 03-10-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at Faaborg-Midtfyn Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af det kommende naturråd for Fyn.
    • at Byrådet delegerer til udvalget at udpege en politisk repræsentant til at indgå i en politisk styregruppe for det lokale naturråd for Fyn, når Byrådet har konstitueret sig for perioden 2018 – 2021.

    Fraværende: Poul Poulsen.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 17/18277

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forslaget om tomgangsregulativ vedtages.

    Beslutningstema

    Tomgangsregulativ for Assens Kommune skal vedtages.

    Sagsfremstilling

    På Udvalgsformandens foranledning har administrationen udarbejdet et forslag til et tomgangsregulativ for Assens Kommune. Især i vintertid har der været henvendelser om biler, som holder længe i tomgang for at afise ruderne.

    Forslaget lægger op til en max. tomgangstid på 1 minut, hvilket ligger i tråd med andre kommuner i nærheden.

    Kommune

    Max. tomgangstid

    Faaborg-Midtfyn

    1 min.

    Fredericia

    1 min.

    Kolding

    1 min.

    Odense

    3 min.

    Svendborg

    1 min.

    Vejle

    1 min.

    Nordfyns

    Intet regulativ

    Middelfart

    Intet regulativ

    Kerteminde

    Intet regulativ

    Nyborg

    Intet regulativ

    Forslaget gælder for hele kommunen, også uden for byerne, og på både private og offentlige arealer. Herved skabes der renere luft og mindre støj.

    Overtrædelse af tomgangsregulativet kan give bøde, hvis sagen overgives til politiet. Bødestørrelsen er 1.000 kr.

    Tomgangskørsel på industri- og landbrugsvirksomheder reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven, bl.a. via eventuelle miljøgodkendelser.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse nr. 844 om miljøregulering af visse aktiviteter af 23. juni 2017.

    Økonomi

    Ingen økonomiske forpligtigelser.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 03-10-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forslaget om tomgangsregulativ vedtages.

    Fraværende: Poul Poulsen.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/17785

    Indstilling

    Et flertal bestående af Ole Knudsen(V), Henrik Mott Frandsen (V), Rie Nielsen (V), Arno Termansen (A), Leif Rothe Rasmussen (A), Poul Poulsen (B) besluttede at punkt to ”lovliggørelse af tagterrasse på Blomstervænget 1A, 5610 Assens” ikke behandles. Hans Bjergegaard ønsker sagen på dagsordenen. Hans Bjergegaard tilkendegiver at bruge § 11 til at få sagen på Byrådets møde.

    Beslutningstema

    Der skal træffes afgørelse om sagens behandling af lovliggørelse af tagterrassen på Blomstervænget 1A skal genoptages eller afvente den endelige vedtagelse af lokalplan 1.2-9 for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien.

    Såfremt sagen genoptages skal der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal ske en retlig eller fysisk lovliggørelse af tagterrassen på Blomstervænget 1A, 5610 Assens.

    Sagsfremstilling

    Miljø- og Teknikudvalget besluttede på deres møde den 6. september 2016, at lovliggørelsessagen på Blomstervænget 1A skulle afvente Byrådets vedtagelse af lokalplan 1.2-9 for at imødegå et eventuelt erstatningsansvar, såfremt lokalplanen ville åbne op for muligheden for at etablere tagterrasser.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har på dets møde den 11. september 2017 godkendt lokalplanen med indstilling til Byrådet om, at der ikke åbnes op for etablering af tagterrasser i lokalplanområdet. Økonomiudvalget har den 18. september 2017 sendt sagen til fornyet behandling i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden sagen godkendes endeligt i byrådet, forventeligt i november eller december 2017.

    Såfremt lovliggørelsessagen af tagterrassen skal sagsbehandles før lokalplan 1.2-9 er endelig vedtaget, skal Miljø- og Teknikudvalget træffe beslutning om at ophæve beslutningen af 6. september 2016.

    Under forudsætning af, at det foreliggende lokalplanforslag vedtages i Byrådet, vil Assens Kommune som udgangspunkt ikke kunne ifalde et erstatningsansvar, idet lokalplanen ikke åbner op for etablering af tagterrasser. 

    Lovliggørelsessagen

    Under forudsætning af, at Miljø- og Teknikudvalgets beslutning af 6. september 2016 ophæves, kan lovliggørelsessagen behandles i overensstemmelse med nedenstående.

    Sagen om lovliggørelse af den eksisterende tagterrasse på Blomstervænget 1A, 5610 Assens er hjemvist fra Statsforvaltningen til fornyet behandling, idet kommunen i sin seneste afgørelse ikke har begrundet indrettelseshensynet tilstrækkeligt. 

    Indrettelseshensynet er det eneste element, som ikke er behandlet tilstrækkeligt i sagen, hvorfor der nu skal tages stilling til indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet skal herefter indgå i den samlede vurdering af sagen, hvor også de tidligere afgjorte elementer, herunder indbliksgener og lighedsprincippet, skal indgå.

    Skønsudøvelsen

    Kommunalbestyrelsen har det udøvende skøn i byggesager. I forbindelse med et udøvende skøn må der udelukkende lægges vægt på lovlige og saglige kriterier, og i et skøn må retlige rammer for skønsudøvelsen ikke overskrides.

    En del af de saglige kriterier for skønsudøvelsen er de forvaltningsfaglige principper, herunder indrettelseshensynet.

    Folketingets Ombudsmand har tidligere udtalt sig om lovliggørelsessager i forbindelse med hvilke hensyn offentlige myndigheder er forpligtet til at inddrage i skønsudøvelsen og vurderingen af lovliggørelsessagen.

    I vurderingen af, hvilken retsbeskyttelse de berettigede forventninger skal nyde, skal der ifølge ombudsmanden navnlig ses på 3 faktorer: Hvor stærkt indrettelseshensynet er, hvilke og hvor stærke modstående hensyn der foreligger, og hvilket udfald af afgørelsen det vil resultere i.

    Ved afgørelsen skal der ifølge ombudsmanden lægges vægt på bl.a. hvor længe forholdet har eksisteret, og om ejeren eller brugeren var i god eller ond tro. Desuden skal der foretages en afvejning af ejerens forventning om at kunne opretholde tilstanden over for den samfundsmæssige interesse i at håndhæve lovgivningen. Således, skal der ifølge ombudsmanden foretages en vurdering af, hvor stærkt indrettelseshensynet i den konkrete sag er, og hvor stærke modstående hensyn der foreligger.

    Indrettelseshensynet

    Indrettelseshensynet kan betyde, at et ulovligt forhold efter længere tids forløb kan anses for lovlig, uanset om myndigheden er bekendt med forholdet eller ej. Ved afgørelsen skal der blandt andet lægges vægt på, hvor længe forholdet har eksisteret, og om ejeren var i god eller ond tro. Desuden skal der foretages en afvejning af ejers forventninger om at kunne opretholde forholdet over for den samfundsmæssige interesse i at håndhæve lovgivningen. Der skal således foretages en konkret vurdering af hvor stærkt indrettelseshensynet er i den konkret sag, og hvor stærke modstående hensyn der foreligger.

    Forskellen på opførelsestidspunktet kontra ansøgningstidspunktet

    Ved en ansøgning om lovliggørelse af et ikke tidligere ansøgt forhold, skal kommunen vurdere om bebyggelsen var lovligt på opførelsestidspunktet, altså om der kunne være givet en byggetilladelse efter daværende bygningsreglement, uden dispensationer. Såfremt der ikke kunne gives en byggetilladelse, uden at der samtidig skulle have været givet en dispensation, skal byggeansøgningen behandles efter det bygningsreglement der er gældende på ansøgningstidspunktet.

    Statsforvaltningen har i deres afgørelse af den 10. juni 2016 afgjort at lovliggørelsessagen på Blomstervænget 1A ikke kunne behandles efter bygningsreglementet på opførelsestidspunktet (2003-2005), da der skulle have været givet en dispensation. Byggeansøgningen skal derfor behandles efter bygningsreglementet på ansøgningstidspunktet (2012).  

    På ansøgningstidspunktet er der ingen lokalplan for området, hvorfor byggesagen udelukkende skal behandles efter bygningsreglementet.

    I forbindelse med endnu en gennemgang af området i september 2017 er det konstateret, at der, ud over tagterrassen på Blomstervænget 1A, er yderligere en tagterrasse i området, der ikke er ansøgt, og som derfor skal lovliggøres ved en byggesagsbehandling. Tagterrassen er opført imellem 1992-1995.

    Denne tagterrasse vil blive søgt lovliggjort efter lokalplanforslaget er offentliggjort, og dermed har retsvirkning efter planlovens bestemmelser. Der må derfor ikke ske en sagsbehandling der handler imod lokalplanforslagets påtænkte bestemmelser. Tagterrassen vil derfor ikke være omfattet af lokalplanens bestemmelse om, at lovligt eksisterende tagterrasser kan bestå, altså skal der ske en fysisk lovliggørelse af denne tagterrasse. 

    Vurdering af indrettelseshensynet

    I de nedenstående vurderinger er de enkelte forvaltningsfaglige principper behandlet. Under hvert punkt er der beskrevet hvad der taler for en retlig lovliggørelse, og hvad der taler for en fysisk lovliggørelse.

    Lovens formål:

    Lovens formål har ikke ændret sig fra 2003 til 2017. En del af lovens formål tilsiger, at bebyggelsen skal udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er ikke noget i formålsparagrafferne, der er tilsigtet at varetage nabointeresser.

    Der er ikke nogen byggeret (herunder afstand til skel) for rækkehuse hvilket betyder, at der er en række vurderingskriterier, der i hvert enkelt tilfælde skal vurderes på når der skal gives byggetilladelse.

    Det taler for en retlig lovliggørelse i forhold til lovens formål, at tagterrassen opfylder formålsbestemmelserne omkring, at den er opført på en brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig måde.

    Der er ikke noget i lovens formål der taler for en fysisk lovliggørelse. 

    Karakteren af det ulovlige forhold:

    Statsforvaltningen har vurderet, at der ikke kunne være opnået en tilladelse til etablering af tagterrassen uden en dispensation, såfremt der var ansøgt forud for etableringen omkring 2003-2005. Der henvises til Statsforvaltningens afgørelse af 10. juni 2016 for så vidt angår vurdering af småhusreglementet (BR-S 98).

    Lovliggørelsen af tagterrassen skal derfor helhedsvurderes efter BR10, hvor karakteren af det ulovlige forhold overvejende vurderes ud fra sikkerhedsmæssige hensyn.

    Det taler for en retlig lovliggørelse i forhold til karakteren af det ulovlige forhold, at den ulovlige tagterrasse opfylder de sikkerhedsmæssige hensyn efter BR10, da karakteren af tagterrassen ikke vurderes at være væsentlig.

    Der er ikke noget der taler for en fysisk lovliggørelse i forhold til karakteren af det ulovlige forhold.

    Gener for naboer/omboende:

    Der henvises til den tidligere trufne afgørelse, hvori gener for naboer/omboende er behandlet. Statsforvaltningen har behandlet Miljø- og Teknikudvalgets stillingtagen til dette enkeltstående element, og behandlingen har ikke givet anledning til bemærkninger.

    Der henvises til Miljø- og Teknikudvalgets behandling den 2. oktober 2012 samt Statsforvaltningens afgørelse af 29. november 2013.

    Udvalget besluttede at tagterrassen gav indbliksgener til naboerne.

    Berettigede forventninger:

    Området omkring Blomstervænget bærer præg af tagterrasser og altaner. Blomstervænget 1A er en del af en rækkehusbebyggelse, hvilket er særligt for området, idet områdets øvrige tagterrasser og altaner er placeret på fritliggende enfamilieshuse (som er omfattet af byggeretten). Ejeren kan imidlertid ikke forventes at kende forskel på reglerne for henholdsvis rækkehusbebyggelse og fritliggende enfamilieshuse, hvorfor ejeren må have en vis berettiget forventning om at kunne få tilladelse til at etablere en tagterrasse på sin ejendom. Det bemærkes, at der ud over Blomstervænget 1A og 1B er yderligere en rækkehusbebyggelse i området, som dog ikke har etableret tagterrasser eller altaner.

    I det kommende lokalplanområde er der i alt 69 ejendomme. Ud af disse har 17 ejendomme tagterrasser, 16 ejendomme har altaner og 18 ejendomme har hævet opholdsareal. 27 ejendomme har ingen af ovenstående.

    Det taler for en retlig lovliggørelse i forhold til berettiget forventninger, at området bærer præg af tagterrasser og altaner. Det vurderes at der må være en berettiget forventning fra borgerens side af, at det ville kunne lade sig gøre at etablere en tagterrasse, i forhold til hvad der ellers er givet lov til i området.

    Det taler for en fysisk lovliggørelse i forhold til berettiget forventninger, at borgeren ikke har ansøgt om tagterrassen på opførelsestidspunktet. Der er ingen optegnelser over at borgeren har henvendt sig til kommunen, for at afklare spørgsmålet hvorfor der ikke kan være en berettiget forventning om, at kommunen skulle have givet tilsagn om, at etableringen kunne ske uden sagsbehandling.

    Myndighedspassivitet:

    Administrationen har søgt den ulovlige tagterrasse lovliggjort, da der blev gjort opmærksom på forholdet i 2012, hvorefter der er sket løbende sagsbehandling.

    Dette taler for en retlig lovliggørelse.

    Idet der ikke vurderes at være tale om myndighedspassivitet, er der ikke umiddelbart noget, der taler for en fysisk lovliggørelse.

    God/ond tro:

    Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt ejeren har været i god eller ond tro på opførelsestidspunktet for tagterrassen. Det bemærkes dog, at ejeren i 1999 søgte om en byggetilladelse til udvidelse af den eksisterende udestue, hvorfor ejeren antages, at være bekendt med at til- og ombygninger kræver byggetilladelse. 

    Ejeren antages derved, at være bekendt med, at der skal søges byggetilladelse til udvidelse af et bebygget areal, men dette gør ikke nødvendigvis at ejeren er bekendt med, at en tagterrasse kræver en byggetilladelse, da etablering af en tagterrasse ikke udvider det bebyggede areal.

    Det bemærkes, at der ikke er sket ejerskifte mens det ulovlige forhold har bestået.

    Det taler for en retlig lovliggørelse i forhold til god/ond tro, da det antages, at ejeren ikke nødvendigvis har været bekendt med, at der skulle søges byggetilladelse til etablering af en tagterrasse.

    Det taler for en fysisk lovliggørelse i forhold til god/ond tro, at ejeren burde have undersøgt på forhånd om etablering af en tagterrasse krævede en byggetilladelse.

    Privatøkonomisk tab:

    Det taler for en retlig lovliggørelse, at der ikke vil være et privatøkonomisk tab forbundet med en retlig lovliggørelse. Det vurderes, at der vil være et privatøkonomisk tab forbundet med en fysisk lovliggørelse af tagterrassen, men at der vil være tale om et relativt lille tab, idet en fysisk lovliggørelse kan ske ved en mindre ændring af bygningsdelen, således tagterrassen i stedet fremstår som et tag.

    Idet der vil være tale om et – om end mindre – privatøkonomisk tab forbundet med en fysisk lovliggørelse, er der ikke noget, der taler for en fysisk lovliggørelse.

    Samfundsmæssigt værdispild:

    Et samfundsmæssigt værdispil er ikke udtryk for det forhold, at Assens Kommune kan ifalde et eventuelt erstatningsansvar, idet samfundsmæssigt værdispil er udtryk for noget, der i princippet ikke kan erstattes. Samfundsmæssigt værdispil er således ikke det samme, som de værdispildsbetragtninger, som er anvendt i vurderingen af et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen.

    Det vurderes derfor ikke, at der vil være et samfundsmæssigt værdispild ved hverken en retlig eller en fysisk lovliggørelse.

    Proportionalitet:

    Proportionalitetsprincippet kan betyde, at udgangspunktet om fysisk lovliggørelse skal fraviges, idet det mindst indgribende tiltag altid skal vælges, og at der ikke kan kræves mere end nødvendigt i det konkrete tilfælde. Det vurderes, at det ikke er proportionalt at forlange en fysisk lovliggørelse udelukkende på baggrund af at bebyggelsen er et rækkehus og dermed ikke overholder byggeretten til den direkte nabo. Det bemærkes, at byggeretten er overholdt i forhold til de øvrige naboer.

    Det taler for en retlig lovliggørelse i forhold til proportionalitet, at området er præget af tagterrasser og altaner i forvejen. Derudover er administrationspraksissen, at det altid er det mindst indgribende tiltag der vælges af administrationen, altså en retlig lovliggørelse, medmindre der er væsentlige forhold der taler imod.

    Der er ikke noget der taler for en fysisk lovliggørelse i forhold til proportionalitet.

    Uønsket præcedens:

    Det vurderes, at en fysisk såvel som retlig lovliggørelse vil danne præcedens for området, og det skal herefter vurderes, om der er tale om en uønsket præcedens. Idet området i forvejen bærer præg af tagterrasser og altaner vurderes en retlig lovliggørelse ikke at danne uønsket præcedens for området i øvrigt, herunder anden rækkehusbebyggelse. Vedtagelsen af lokalplanen indeholder et forbud mod etablering af nye tagterrasser og altaner mv., hvorfor afgørelsen af denne sag ikke vurderes at kunne danne præcedens for området, idet tagterrasser mv. ikke fremadrettet vil være muligt at etablere.

    Lighedsprincippet:

    Der henvises til den tidligere trufne afgørelse, hvori lighedsprincippet er behandlet.

    Statsforvaltningen har behandlet Miljø- og Teknikudvalgets stillingtagen til dette enkeltstående element, og behandlingen har ikke givet anledning til bemærkninger.

    Der henvises til Miljø- og Teknikudvalgets behandling den 2. juni 2015 samt Statsforvaltningens afgørelse af 10. juni 2016.

    Miljø- og Teknikudvalget besluttede at lighedsgrundsætningen var opfyldt ved en fysisk lovliggørelse.

    Tidsforløbet:

    Tagterrassen blev opført omkring 2003-2005, og det ulovlige forhold har således bestået i ca. 12-14 år. Det bemærkes, at det ulovlige forhold blev søgt lovliggjort i 2012.

    Det taler for en retlig lovliggørelse i forhold til tidsforløbet, at tagterrassen nu har bestået i 12-14 år, hvoraf de 5 år har varet med sagsbehandling.

    Det taler for en fysisk lovliggørelse i forhold til tidsforløbet, at tagterrassen kun har bestået i ca. 7-9 år før den blev søgt lovliggjort.

    Samlet vurdering af indrettelseshensynet

    Indrettelseshensynet er det eneste element, som ikke er behandlet tilstrækkeligt i lovliggørelsessagen, og der udestår således alene en stillingtagen til hvor stærkt indrettelseshensynet vurderes at være, og hvor stærke modstående hensyn der foreligger. Der skal altså foretages en vægtning af de vurderede forhold.

    På baggrund af ovenstående gennemgang af indrettelseshensynet er administrationens vurdering, at der forsat er overvejende hensyn i forhold til indrettelseshensynet, der taler for en retlig lovliggørelse, herunder berettigede forventninger, proportionalitet, præcedens, god/ond tro, karakteren af det ulovlige forhold, privatøkonomisk tab samt samfundsmæssigt værdispild.

    De hensyn der taler for en fysisk lovliggørelse er tidsforløbet, lighedsprincippet samt gener for naboer/omboende.

    De modstående hensyn i sagen er indbliksgener samt lighedsgrundsætningen, hvor Miljø- og Teknikudvalget tidligere har besluttet, at indbliksgener skal vægtes højt i vurderingen af lovliggørelsessagen, og at en fysisk lovliggørelse ikke vil være i strid med lighedsgrundsætningen.

    For så vidt angår indbliksgener, herunder gener for naboer, besluttede Miljø- og Teknikudvalget den 2. oktober 2012, at ”Vedtog at der på grund af indbliksgener meddeles afslag til henholdsvis lovliggørelse og byggetilladelse til ansøgte tagterrasser Blomstervænget 1A og 1B”. Statsforvaltningen har ikke fundet anledning til at kommentere beslutningen.

    For så vidt angår lighedsgrundsætningen besluttede Miljø- og Teknikudvalget den 2. juni 2015, at ”Lighedsgrundsætningen menes opfyldt, da der i området stort set ikke findes dobbelthuse og da der sondres mellem altaner og tagterrasser - og da udvalget vurderer at det indtryk og de indbliksgener de giver i området er forskellige.  Det skrånende terræn vurderes endvidere at forstærke indbliksgenerne.”. Statsforvaltningen har vurderet, at der er truffet en lovlig afgørelse vedrørende lighedsgrundsætningen.

    Såfremt Miljø- og Teknikudvalget træffer beslutning om retlig lovliggørelse af tagterrassen anbefales det, at udvalget behandler indbliksgener og lighedsprincippet igen ud fra tidligere sagsfremstillinger. Der henvises til vedlagte bilag. Der skal herefter foretages en ny vægtning af de vurderede principper, hvor det vurderes, at der ikke foreligger så stærke modstående forhold, at indrettelseshensynet må vige herfor.

    Såfremt Miljø- og Teknikudvalget træffer beslutning om fysisk lovliggørelse, skal der foretages en vægtning af indbliksgener og lighedsprincippet overfor indrettelseshensynet. Gennemgangen af indrettelseshensynet viser, at der efter en samlet vurdering er flest forhold, der taler for en retlig lovliggørelse. Det skal herefter vurderes, hvor stærke de modstående hensyn er, herunder myndighedens interesse i at håndhæve byggelovgivningen.  Det er tidligere besluttet, at indbliksgener skal vægtes højt i vurderingen, hvilket taler for, at indrettelseshensynet bør vige.

    Derudover vurderes myndigheden at have en interesse i at håndhæve byggelovgivningen, da det ikke må kunne betale sig ikke at søge om byggetilladelse. Det er desuden tidligere vurderet, at en fysisk lovliggørelse ikke vil være i strid med lighedsprincippet.

    På den baggrund vil det være muligt, at vægte indrettelseshensynet, indbliksgener og lighedsprincippet samt de øvrige forhold således, at der skal ske en fysisk lovliggørelse af tagterrassen på Blomstervænget 1A. 

    Partshøring

    Der er forbindelse med denne sagsbehandling ikke foretaget partshøring, da parterne i sagen tidligere er blevet hørt omkring indbliksgener.

    Der skal partshøres om oplysninger, som parterne ikke kan antages at myndigheden er i besiddelse af, såfremt oplysningerne er til ugunst for parten samt af væsentlig betydning for sagens afgørelse.  Idet parterne allerede er partshørt over oplysningerne i sagen, og da der ikke er kommet nye oplysninger til siden sidste sagsbehandling, som skal lægges til grund for afgørelsen, skal der ikke foretages partshøring.

    Lovgrundlag

    Byggeloven og BR10.

    Beslutningskompetence

    Miljø- og Teknikudvalget.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 03-10-2017

    Sagen blev ikke behandlet jævnfør pkt. 1.:

    Et flertal bestående af Ole Knudsen(V), Henrik Mott Frandsen (V), Rie Nielsen (V), Arno Termansen (A), Leif Rothe Rasmussen (A), Poul Poulsen (B) besluttede at punkt to ”lovliggørelse af tagterrasse på Blomstervænget 1A, 5610 Assens” ikke behandles. Hans Bjergegaard ønsker sagen på dagsordenen. Hans Bjergegaard tilkendegiver at bruge § 11 til at få sagen på Byrådets møde.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Sagen udgår, jf. dagsordenens punkt 1

    Bilag

  • Sagsid.: 17/14116

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Indstillingen sker med en bemærkning om, at godkendelse af frikommuneforsøget som beskrevet i sagsfremstillingen sker under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelsen af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget indstiller, at frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet, under den forudsætning, at arbejdsmarkedsparter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde, der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller at frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Et mindretal bestående af Elmer Philipsen (A) og Sara Emil Baaring (A) og Henrik Mott Frandsen (V) bemærker, at godkendelsen af frikommuneforsøget som beskrevet i sagsfremstillingen sker under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Indstillingen sker med en bemærkning om, at godkendelse af frikommuneforsøget som beskrevet i sagsfremstillingen sker under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelsen af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller at frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet under den forudsætning at arbejdsmarkedsparter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde, der kan gennemføres og på hvilke vilkår.

    Et flertal af Kultur- og Fritidsudvalget på 5 bestående af Ena Nørgaard (C), Erik Klindt Andersen (V), Tage Kiltang Bartholin (O), Henrik Hansen (A), og Elmer Philipsen (A) indstiller at:

    Frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådets endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet under den forudsætning, at arbejdsmarkedsparter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde, der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Et mindretal på 1 ved Lars Kristian Pedersen (V) indstiller at:

    Frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådets endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Et flertal af Økonomiudvalgets medlemmer A, V og O indstiller, at frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet, og under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelsen af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Et mindretal af Økonomiudvalgets medlemmer F indstiller at frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi og Indenrigsministeriet.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvorvidt Assens Kommune ønsker at indsende ansøgning om fritagelse for reglerne om, at man som aktiv medborger/frivillig uden for en frivillig organisation skal betale skat af en udbetalt godtgørelse for udgifter forbundet med ens frivillige arbejde.

    Sagsfremstilling

    Baggrund

    Assens Kommune blev i oktober 2016 sammen med Holbæk Kommune, Århus Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Slagelse Kommune samt Nordfyns Kommune godkendt som frikommune under Frikommuneforsøg II, som er placeret under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det tværkommunale netværk har ansøgt om at blive frikommune under overskriften ”Øget borgerinddragelse og samskabelse” (bilag 2).

    Ansøgningen var foranlediget af, at regeringen og KL har igangsat et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016 – 2020. Her får udvalgte kommuner mulighed for at udfordre gældende regelsæt, der virker begrænsende i forhold til nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Formålet med frikommuneforsøget er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler og erfaring med nye løsninger, der samlet understøtter en bedre og mere effektiv lokal styring.

    Statussen som frikommune giver Assens Kommune mulighed for selvstændigt eller i samarbejde med netværket at søge om fritagelse for gældende lovgivning á tre omgange, henholdsvis den 1. december 2016, den 1. maj 2017 og den 1. november 2017.

    Ansøgning om fritagelse for lovgivning vedr. udbetaling af godtgørelse til frivillige uden for en frivillig organisation

    I bekendtgørelse nr. 1308 af 24/11/2015 fremgår det, at en person, der udfører ulønnet arbejde i en forening eller frivillig organisation kan modtage skattefri godtgørelse for udgifter, personen har haft i forbindelse med vedkommendes frivillige arbejde.

    Hvis en person derimod er frivillig uden for en frivillig organisation, er personen skattepligtig af en evt. godtgørelse. Godtgørelser kan dække over udgifter til kørsel, fortæring, telefon/internet, administration og beklædning. En undtagelse fra reglerne gælder for medlemmer eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner eller råd nedsat af kommunen på baggrund af konkret lovgivning fx et Ældreråd. Disse frivillige kan således godt få udbetalt skattefri godtgørelse.

    Assens Kommune ønsker sammen med Århus Kommune, Nordfyns Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune at indsende en ansøgning til ansøgningsrunden den 1. november, hvori der bliver søgt om at få ligestillet aktive medborgere/frivillige uden for frivillige organisationer med aktive medborgere/frivillige, der er engageret i frivillige organisationer, når det drejer sig om skattefri godtgørelse.

    Ansøgningen lægger op til en forenkling af reglerne og en ligestilling af alle aktive medborgere. Det betyder i praksis, at såfremt ansøgningen om fritagelse for skattepligt imødekommes, bliver det muligt for alle aktive medborgere/frivillige, uanset om de er engageret i en frivillig organisation eller ej, at modtage skattefri godtgørelse for udgifter, de har haft i forbindelse med deres frivillige arbejde.

    En fritagelse vil være af betydning for den enkelte frivillige, som på nuværende tidspunkt har udgifter i forbindelse med sit frivillige arbejde, fordi den frivillige med en fritagelse slipper for at betale skat af godtgørelsen. Herudover vil det formentlig også medføre en administrativ lettelse for den enkelte frivillige som i dag modtager godtgørelse, idet den frivillige med en fritagelse ikke længere skal indberette godtgørelsen til SKAT.

    En fritagelse vil ikke betyde, at alle frivillige skal have udbetalt godtgørelser. Det vil stadig være den enkelte leders vurdering, hvornår det er relevant at godtgøre en frivillig.

    Eksempler på potentialer ifm. udbetaling af skattefri godtgørelse (eksempler indhentet fra de tre deltagerkommuner):

    • Plejecentre, hvor tilknyttede frivillige kører en plejehjemsbeboere til indlæggelse på sygehuset. Her kan den frivillige få godtgørelse fra sygehuset på turen ind til sygehuset, hvor plejehjemsbeboeren er passager i bilen. På hjemturen kan den frivillige dog ikke få godtgørelse, fordi plejehjemsbeboeren ikke længere er passager i bilen.
    • Frivillige, som deltager som medundervisere med sundhedsuddannede i sygdoms- og mestringtilbud for borgere med kroniske sygdomme såsom KOL, diabetes og hjertesygdomme.
      De frivillige, som kaldes ”Erfarne patienter”, lever selv med en kronisk sygdom og øser af deres livserfaringer derom. De er ”rollemodeller” i forløbet, som strækker sig over 6 mødegange i løbet af tre måneder.
    • Frivillige tilknyttet et kommunalt aktivitetscenter, hvor de frivillige deltager som aktivitetsholdere f.eks. med vævning, sangtime eller lokalhistorie, og som derved har regelmæssig transport til centret. Eller tilfælde, hvor de frivillige er medhjælpere på f.eks. en weekendtur, hvor den frivillige skal køre i egen bil til hytten.
    • Motionsvenner, som tager ud til borgerne i deres hjem og går/motionerer.
    • Besøgs-/følgevenner for psykisk sårbare, som tager med i biografen eller lignende.
    • Fritidsguider, der hjælper udsatte børn og unge til fritidsaktiviteter. Her er en del kørsel tilknyttet.

    Proces

    Da ansøgningen er relevant for aktive medborgere på alle områder, behandles den i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og Teknikudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Innovations og Medborgerskabsudvalget med henblik på godkendelse i Byrådet forventeligt den 25. oktober 2017. Inden da er ansøgningen forelagt MED-organisationen samt Medborgerrådet.

    Ansøgningsfristen for indsendelse af ansøgningen er den 1. november 2017, og herefter vil der, såfremt ansøgningen imødekommes i Økonomi- og Indenrigsministeriet, forventeligt blive fremsat lovforslag i Folketinget i februar 2018 med henblik på, at lovændringen træder i kraft i juli 2018.

    Når lovændringen træder i kraft vil der blive igangsat en implementeringsproces internt i Assens Kommune med henblik på, at tage lovændringen i brug.

    Lovgrundlag

    Lov om frikommuner og bekendtgørelse nr.  1308 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere.

    Økonomi

    I forhold til økonomi, er det den enkelte leder, der vurderer og beslutter, hvilke aktive medborgere/frivillige, vedkommende ønsker at udbetale skattefri godtgørelse til, og således også, hvor mange midler, den enkelte leder ønsker/har behov for at bruge.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 02-10-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Indstillingen sker med en bemærkning om, at godkendelse af frikommuneforsøget som beskrevet i sagsfremstillingen sker under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelsen af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 02-10-2017

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget indstiller, at frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet, under den forudsætning, at arbejdsmarkedsparter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde, der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller at:

    • Frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Et mindretal bestående af Elmer Philipsen (A) og Sara Emil Baaring (A) og Henrik Mott Frandsen (V) bemærker, at godkendelsen af frikommuneforsøget som beskrevet i sagsfremstillingen sker under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 03-10-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Indstillingen sker med en bemærkning om, at godkendelse af frikommuneforsøget som beskrevet i sagsfremstillingen sker under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelsen af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 04-10-2017

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller at:

    • Frikommuneansøgning vedr. skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet under den forudsætning at arbejdsmarkedsparter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde, der kan gennemføres og på hvilke vilkår.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 05-10-2017

    Et flertal af Kultur- og Fritidsudvalget på 5 bestående af Ena Nørgaard (C), Erik Klindt Andersen (V), Tage Kiltang Bartholin (O), Henrik Hansen (A), og Elmer Philipsen (A) indstiller at:

    Frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådets endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet under den forudsætning, at arbejdsmarkedsparter inddrages i fastlæggelse af rammerne for det frivillige arbejde, der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Et mindretal på 1 ved Lars Kristian Pedersen (V) indstiller at:

    Frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til Byrådets endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 09-10-2017

    Et flertal af Økonomiudvalgets medlemmer A, V og O indstiller, at frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet, og under den forudsætning, at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelsen af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Et mindretal af Økonomiudvalgets medlemmer F indstiller at frikommuneansøgning vedrørende skattefri godtgørelse til aktive medborgere/frivillige anbefales til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi og Indenrigsministeriet.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Økonomiudvalgets flertalsindstilling sattes til afstemning.

    For stemte 26 medlemmer (alle, undtagen F og  Lars Kristian Pedersen og Tanja Møllegaard Løvgren, begge V).

    Imod stemte 3 medlemmer (F samt Lars Kristian Pedersen og Tanja Møllegaard Løvgren, V)

    Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.

    Økonomiudvalgets flertalsindstilling var herefter godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/18972

    Indstilling

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet, med bemærkning om, at administrationens oplæg bør indeholde plan for finansiering, og at ordningen evalueres efter en evt. forsøgsperiode.

    Betina Signe Stick tager forbehold for beslutning med bemærkning om, at hun støtter andre initiativer i forhold til øget borgerinddragelse.

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at give borgerne initiativret til at rejse forslag over for Byrådet i Assens Kommune, samt at administrationen udarbejder fyldestgørende forslag med rammer for ordningen om borgerdrevne forslag, herunder en plan for finansiering og fastlæggelse af evalueringstidspunkt.

    Jens Henrik W. Thulesen Dahl tager forbehold for beslutningen med bemærkning om, at han støtter andre initiativer i forhold til øget borgerinddragelse.



    Beslutningstema

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget skal drøfte forslaget fra Socialistisk Folkeparti om borgerdrevne forslag til Byrådet med henblik på en anbefaling til Byrådet og eventuel udarbejdelse af fyldestgørende rammer for ordningen.

    Sagsfremstilling

    På Økonomiudvalgets møde i august fremsatte SF et forslag (jævnfør bilag 1).
    SF foreslår, inspireret af beslutninger i bl.a. Rødovre kommune og Albertslund kommune, at borgerne får initiativret i forhold til at rejse forslag over for Byrådet i Assens kommune. SF ser et sådan tiltag som en god mulighed for borgerne til at rejse emner, som måske ellers ikke lige har de repræsenterede partiers bevågenhed.

    SF foreslår:

    1. At borgmesteren på vegne af borgerne fremsætter borgerdrevne forslag til drøftelse i byrådet. Emner besluttet 12 måneder forinden af byrådet, vil dog ikke kunne tages op som borgerdrevne forslag i 12 måneders perioden.

    2. At forvaltningen fremsætter forslag om en praksis for indsamling af underskrifter, der vægter brugervenlighed højt.

    3. At det kræver, hvad der svarer til, hvad et gennemsnitligt mandat ”koster” i byrådet i form af underskrifter/tilkendegivelser fra borgere bosat i Assens kommune, at få et forslag drøftet i byrådet.

    4. At ordningen træder i kraft pr. 1. januar 2018 og virker som en 1-årig forsøgsordning, der evalueres i forhold til fortsættelse, ændringer eller nedlæggelse af ordningen.

    Nedenfor beskriver administrationen en række foreløbige juridiske og praktiske forhold, der skal tages i betragtning, hvis Byrådet ønsker at iværksætte ordningen. Inden Byrådet tager endelig politisk stilling, bør der udarbejdes en mere fyldestgørende sagsfremstilling med forslag til mere præcise rammer for ordningen.

    Der er ikke hjemmel i lovgivningen til at give borgerne mulighed for at fremsætte forslag direkte på Byrådets dagsorden. Et borgerdrevet forslag skal derfor formelt stilles af et medlem af Byrådet. Da borgmesteren er ansvarlig for den politiske dagsorden, vil det være en hensigtsmæssig administrativ praksis, at det er borgmesteren, som på vegne af borgerne fremsætter forslag. Herved opnås desuden en ensartet praksis for, hvordan processen for borgerdrevne forslag håndteres.

    Byrådet har herefter mulighed for at drøfte borgerdrevne forslag med henblik på stillingtagen til den videre proces, som eksempelvis kan være, at videresende sagen til det fagudvalg, der har kompetencen på det pågældende område.

    Kun forslag der vedrører kommunernes anliggender kan drøftes, jf. styrelseslovens § 2. Byrådet kan desuden afvise forslag, hvor der én gang er truffet beslutning, medmindre der foreligger nye oplysninger, jf. Byrådets forretningsorden.

    Indsamling af underskrifter

    Underskrifter kan indsamles både i fysisk og digital form. Hvad angår digitale løsninger skal der – såfremt Byrådet ønsker at iværksætte ordningen - grundlæggende tages stilling til, hvorvidt man vil vægte sikkerhed eller brugervenlighed højest.

    Som SF foreslår, kan en model være, at det nødvendige antal af underskrifter bør svare til hvad et gennemsnitligt mandat i Byrådet kræver, hvilket vil være 820 underskrifter.

    Erfaringer fra andre kommuner

    Både Albertslund og Rødovre kommuner har erfaringer med borgerdrevne forslag. I Albertslund har en gruppe unge eksempelvis skaffet nok underskrifter til et forslag om et lokale til unge musikere, der mangler et sted at være i Albertslund kommune. Dermed kom landets første borgerdrevne forslag på dagsordenen i en kommune. I Rødovre har borgerne siden oktober 2016 lagt 10 forslag frem til underskrifts-indsamling. Dog har ingen af forslagene endnu opnået nok underskrifter.

    Lovgrundlag

    Lov om Kommunernes styrelse.
    Normalforretningsordenen.
    Persondataloven.

    Økonomi

    Der vil komme udgifter til udvikling af en digital platform på kommunens hjemmeside, hvor borgerne kan indsende deres forslag og hvor man kan afgive stemmer/underskrifter. Udgifterne forventes at blive mellem 50.000 og 70.000 kr.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 02-10-2017

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget anbefaler indstillingen til Byrådet, med bemærkning om, at administrationens oplæg bør indeholde plan for finansiering, og at ordningen evalueres efter en evt. forsøgsperiode.

    Betina Signe Stick tager forbehold for beslutning med bemærkning om, at hun støtter andre initiativer i forhold til øget borgerinddragelse.

    Beslutning Økonomiudvalget den 09-10-2017

    Økonomiudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at give borgerne initiativret til at rejse forslag over for Byrådet i Assens Kommune, samt at administrationen udarbejder fyldestgørende forslag med rammer for ordningen om borgerdrevne forslag, herunder en plan for finansiering og fastlæggelse af evalueringstidspunkt.

    Jens Henrik W. Thulesen Dahl tager forbehold for beslutningen med bemærkning om, at han støtter andre initiativer i forhold til øget borgerinddragelse.



    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    O fremsatte ændringsforslag. Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

    For stemte 15 medlemmer (A, O og Ø)

    Imod stemte 14 medlemmer (B, C, F og V)

    Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.

    Ændringsforslaget var herefter vedtaget.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/10438

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller:

    • at indkomne høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg tages til efterretning.
    • at de af forvaltningen anbefalede ændringer/tilføjelser indarbejdes i styrelsesvedtægt og bilag.
    • at styrelsesvedtægt med bilag herefter godkendes til ikrafttræden 1. november 2017.

    Beslutningstema

    Forslag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen med tilhørende bilag har været behandlet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 14. august 2017, hvor man besluttede at sende forslaget i høring i bestyrelser og MED-udvalg i folkeskoler i Assens Kommune.

    De indkomne høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg er bearbejdet af forvaltningen. Ud fra høringssvarene anbefaler forvaltningen ændringer/tilføjelser i vedtægt og bilag.

    Sagsfremstilling

    I henhold til Folkeskolelovens § 41 fastsætter kommunalbestyrelsen en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.

    Forslag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen med tilhørende bilag har været behandlet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 14. august 2017, hvor man besluttede at sende forslaget i høring i bestyrelser og MED-udvalg i folkeskoler i Assens Kommune.

    Der er indkommet høringssvar fra bestyrelser ved 11 folkeskoler/landsbyordninger og fra 12 MED-udvalg. Herudover er der høringssvar fra Fælles MED-udvalg Børn og Undervisning samt fra Ungdomsskolens bestyrelse. 1 skole har ikke indgivet høringssvar.

    2 bestyrelser og 2 MED-udvalg har ingen bemærkninger til styrelsesvedtægt og bilag.

    4 bestyrelser og 2 MED-udvalg tager styrelsesvedtægt og bilag til efterretning - uden kommentarer.

    1 bestyrelse og 3 MED-udvalg tager styrelsesvedtægt og bilag til efterretning med bemærkninger/forslag til ændringer.

    5 bestyrelser og 6 MED-udvalg har bemærkninger/forslag til ændringer.

    De indkomne høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg er bearbejdet af forvaltningen.

    Ud fra høringssvarene anbefaler forvaltningen følgende ændringer/tilføjelser i vedtægt og bilag:

    • Vedtægten - § 1.4 og § 2, stk. 2: Valg af medarbejderrepræsentanter - ændringer:
      § 1, 4. afsnit ændres til følgende vedr. medarbejderrepræsentanterne:
      ”2 medarbejderrepræsentanter - 1 fra folkeskolen og 1 fra dagtilbuddet”
      § 2, stk. 2, 1. afsnit ændret til:
      ”Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolelederen og afdelingslederen for pasningstilbuddet indkalder alle medarbejdere, der gør tjeneste i den pågældende afdeling til to separate valghandlinger. Hver medarbejder har én stemme. Den medarbejder, der har fået flest stemmer, er valgt. Der vælges stedfortræder efter samme fremgangsmåde.”
    • Vedtægten - § 2, stk. 4: Valg af elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere - ændring:
      ”Valget finder sted hurtigst muligt efter skoleårets start, dog senest 15. september.”
    • Vedtægten - § 18, stk. 1, 2. afsnit, 3. dot - Skolebestyrelsens/fællesbestyrelsens beføjelser - ændres til:
      Arbejdets fordeling blandt det undervisende personale”
    • Bilaget - 4.2.4 Læsegrupper - rettelser:
      Overskriften rettes fra ”Læsegrupper” til ”Læsegruppe”.”
      1. linje ”normalt begavede” rettes til ”normaltbegavede”.”
    • Bilaget - 5.3 Skolebefordring - anbefaling til revidering af retningslinjer for almindelig skolebefordring for skoleelever i Assens Kommune:
      Retningslinjerne revideres, således at der også gælder egenbetaling for erstatningskort til lokalruterne.
    • Bilaget - 7.1 Decentralisering - tilføjelse:
      Sidst i afsnit 7.1: ”dot 2 og 3 fremgår af dokumentet ”Overførelse af over-og underskud” og fremgår af Styringskonceptet vedtaget den 20.03.2013”.Herudover note vedr. dot 3: ” Afdrag af underskud betyder, at det der skal afdrages over en 3-årig periode er det underskud, der ligger over 5 %.

    Øvrige forslag til ændringer/tilføjelser kan ikke anbefales.

    Herudover er der gjort opmærksom på enkelte tekniske fejl i bilag til styrelsesvedtægt. Disse vil blive rettet i den endelige version.

    Forslag til styrelsesvedtægt samt bilag er vedlagt. Samtidig er vedlagt høringssvar, notat med opsamling af høringssvar samt notat med forvaltningens bemærkninger til høringssvar.

    Den revidere vedtægt med bilag vil være gældende fra 1. november 2017.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller:

    • at indkomne høringssvar fra bestyrelser og MED-udvalg tages til efterretning.
    • at de af forvaltningen anbefalede ændringer/tilføjelser indarbejdes i styrelsesvedtægt og bilag.
    • at styrelsesvedtægt med bilag herefter godkendes til ikrafttræden 1. november 2017.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/7388

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at der overføres 370.000 kr. fra Tallerupskolens driftsbudget til anlægsbudgettet i 2017.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med den bemærkning, at der samtidigt meddeles anlægsbevilling til projektet.

    Beslutningstema

    Overførsel af 370.000 kr. af Tallerupskolens overført overskud fra driftsbudgettet til anlægsbudgettet, til bygning af nyt skur i 2017.

    Sagsfremstilling

    Skolens skur til opbevaring af SFO’ens og indskolingens udendørslegetøj trænger til en udskiftning. Tallerupskolen ønsker at anvende 370.000 kr. af overført overskud til opførelse af et skur, hvor SFO’en og indskolingens legeredskaber kan opbevares.

    Ved 2016 regnskabet, overførte Tallerupskolen et overskud på 1.224.000 kr., hvilket svarer til 4% af budgettet.

    En decentral enhed, så som Tallerupskolen, kan maksimum overfører +/- 5% af det korrigerede budgettet. Over- og underskud vil blive opgjort i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet.

    I det omfang skoler og institutioner har sparet op til renovering af lokaler, etablering af legepladser o. lign. - skal overførslen overføres til en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb, som ikke påvirker servicerammen.

    Økonomi

    Der flyttes 370.000 kr. fra Tallerupskolens driftsbudget til anlægsbudgettet, til etablering af skur på Tallerupskolen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 02-10-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at der overføres 370.000 kr. fra Tallerupskolens driftsbudget til anlægsbudgettet i 2017.

    Beslutning Økonomiudvalget den 09-10-2017

    Indstilling anbefales med den bemærkning, at der samtidigt meddeles anlægsbevilling til projektet.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/21630

    Sagsfremstilling

    Enhedslisten v. Malene Rye anmoder om, at følgende optages på Byrådets møde onsdag den 25. oktober 2017:

    Med udgangspunkt i det af 10. oktober vedtagne punkt i Byrådet i Norddjurs Kommune, anmoder Byrådet Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om at bearbejde tallene, så der på Byrådets novembermøde, kan tages beslutning om en tilsvarende indsats i Assens Kommune.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Byrådet tiltræder det af Enhedslisten fremsendte forslag.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Status på kommunale budgetter på landsplan, jf. kommuneaftalen.

    Orientering om borgmesterens henvendelse til Regeringen vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Intet

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Preben Find spurgte til udpegning af kulturmiljøer, herunder særligt området omkring Vor Frue Kirke i Assens by og ejendommen over for, og hvilke forpligtigelser der følger med udpegningen for henholdsvis Assens Kommune og ejer.

    Preben Find spurgte til Byrådets beslutning under punkt 1 om at sag nr. 8 på udkast til dagsorden ikke optages på dagsordenen til dagens møde.

  • Sagsid.: 17/21860

    Sagsfremstilling

    Enhedslisten v. Malene Rye anmoder om, at følgende optages på Byrådets møde onsdag den 25. oktober 2017:

    Principper for udsendelse af aktindsigter til byrådet.

    Med baggrund i den nyligt fremsendte aktindsigt vedrørende borgmester Søren Steen Andersens kommunikation med friskoleforeningen, samt kommunikation mellem Malene Rye, Byrådsmedlem for Enhedslisten og Borgmester Søren Steen Andersen om aktindsigten, anmoder Byrådet Økonomiudvalget om at udfærdige principper for, hvornår Byrådet orienteres om aktindsigter.

    Beslutning Byrådet den 25-10-2017

    Byrådet tiltræder det af Enhedslisten fremsendte forslag.

    Bilag