icon-Politik

Politik

Referat

Onsdag den 27. september 2017 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Søren Steen Andersen, Lars Kristian Pedersen, Tanja Møllegaard Løvgren, Rie Nielsen, Henrik Mott Frandsen, Ole Knudsen, Erik Klindt Andersen, Henning Jensen, Bodil Boesgaard, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Hans Bjergegaard, Betina Signe Stick, Tage Kiltang Bartholin, Finn Viberg Brunse, Leif Rothe Rasmussen, Henrik Hansen, Charlotte Vincent Petersen, Elmer Philipsen, Lars Søgaard, Lone Akselsen, Sara Emil Baaring, Arno Termansen, Mogens Mulle Johansen, Malene Rye, Poul Poulsen, Ena Nørgaard
  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Dagsordenen godkendt med bemærkning om, at punkt 5 behandles forud for punkt 4.

  • Sagsid.: 10/7509

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller, at Assens Byråd udpeger Peter Bak Christensen til bestyrelsen for fonden Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter for perioden 2018-2021.

    Beslutningstema

    Udpegning til Fondsbestyrelsen for Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter for perioden pr. 1. januar 2018-31. december 2021.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune udpeger 2 medlemmer til Fondsbestyrelsen for Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, hallens pengeinstitut udpeger 1 medlem og brugerne af hallerne udpeger i fællesskab 2 medlemmer til bestyrelsen.

    Assens Kommunes udpegninger skal, efter vedtægterne for fonden, ske uden for Byrådets kreds og med de fornødne forretningsmæssige, juridiske eller tilsvarende kompetencer.

    Assens Byråd udpegede den 28. september 2013 Preben Rasmussen for perioden 2014-2017.

    Preben Rasmussen ønsker efter 16 års medlemskab af bestyrelsen for først Vissenbjerg Hallerne og efterfølgende Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter ikke genudpegning.

    Fra bestyrelsen foreligger indstilling om udpegning af Peter Bak Christensen på baggrund af hans erfaring, arbejdsindsats og viden inden for foreningsarbejde.

    Det andet medlem fra Assens Kommune er Bjarne Stenhøj Hansen, som blev udpeget af Assens Byråd den 16. december 2015 for perioden 2016-2019.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/23232

    Indstilling

    Valgbestyrelsen indstiller, at valgstyrere og tilforordnede vælgere fremover aflønnes med 3 x diæt.

    Sagsfremstilling

    Valgbestyrelsen har på møde i november 2016 behandlet et forslag om at hæve aflønningen for henholdsvis valgstyrere, tilforordnede vælgere og politisk udpegede tællere.

    Assens Kommune har hidtil aflønnet valgstyrere, tilforordnede vælgere og politisk udpegede tællere med én diæt svarende til 415,- kr. u. 4 timer og 830,- kr. o. 4 timer.

    Lovgivningen giver nu mulighed for at differentiere aflønningen og kan således fastsætte aflønning af de involverede personkredse i valgets afvikling dog maksimalt et beløb svarende til den lave diæt x 5, svarende til 2.075 kr. pr. dag i 2017.

    Tilbagemeldinger fra øvrige kommuner viser mange variationer, men at mange har valgt at forøge aflønningen.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunale og regionale valg.

    Økonomi

    Udgiften afholdes inden for de afsatte midler til afholdelse af valg.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Valgbestyrelsen den 23-11-2016

    Valgbestyrelsen beslutter, at valgstyrere og tilforordnede vælgere fremover aflønnes med 3 x diæt.

    Beslutningen skal godkendes af Byrådet.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 17/17046

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at VVM-redegørelse for nyt renseanlæg m.v. ved Assens By offentliggøres i mindst 8 uger med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Offentliggørelse af VVM-redegørelse for nyt renseanlæg m.v. ved Assens By i mindst 8 uger med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

    Sagsfremstilling

    VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at identificere et påtænkt projekts virkninger på miljøet for herefter at tilpasse projektet eller indføre afbødende foranstaltninger, så færrest mulige miljøgener opstår, når projektet realiseres. VVM-redegørelsen for Assens Renseanlæg skal omfatte en beskrivelse af projektet samt af de væsentligste alternativer.

    VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på:

    • mennesker, fauna og flora
    • jordbund, vand, luft, klima og landskab
    • materielle goder og kulturarv, og
    • samspillet mellem disse faktorer

    Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelse, disponering af anlægget, tidplan og udkast til miljøgodkendelse er vedlagt som bilag.

    Proces

    Generelt kan VVM-processer tage fra 1 til 2½ år og længere.

    Oprindeligt var det af kommunen anslået, at planlægning med VVM-proces, lokalplanlægning m.v. ville tage 20 måneder. Den tidshorisont er efter, at Assens Forsyning A/S i december 2016 oplyste, at anlægget skulle sættes i drift med udgangen af 2019 reduceret til 15 måneder. Assens Kommune har i december 2016 taget forbehold for projektforløbet. Processen følger tidsplanen.

    Foroffentlighed

    Der er gennemført en foroffentlighedsfase af projektet for den valgte lokalitet i perioden 16. januar- 13. februar 2017, således at ideer og forslag fra offentligheden har kunnet inddrages i det videre arbejde med projektet og miljøvurderingerne.

    På baggrund af de indkomne forslag samt krav fra myndigheder har Assens Kommune udarbejdet en samlet miljøvurdering af projektet, som gør det ud for både VVM-redegørelse og miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg.

    Offentlig høring

    I en 8 ugers offentlighedsperiode, hvor forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt den samlede miljøvurdering fremlægges sammen med et udkast til miljøgodkendelse af renseanlæggets biogasanlæg og energianlæg, er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Assens Kommune.

    De bemærkninger, som modtages i offentlighedsperioden, behandles i en samlet hvidbog og sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af kommuneplantillægget og lokalplan.

    Endelig vedtagelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse

    I sidste fase af processen tager kommunen stilling til de indkomne bemærkninger og eventuelle tilpasninger i projektet, inden planerne vedtages, og der kan meddeles en VVM-tilladelse og miljøgodkendelse.

    Disponering af VVM-redegørelsen

    Miljøvurderingen er inddelt i tre dele.

    Første del (kapitel 1-4) indledes med et ikke teknisk resumé og en opridsning af de grundlæggende forudsætninger for projektet med beskrivelse af projektet og alternativer.

    I anden del miljøvurderes de emner, der blev udvalgt i forbindelse med den forudgående afgrænsning af VVM-redegørelsens indhold (scopingen) (kapitel 5–12).

    I tredje del (kapitel 13-14) opsummeres miljøpåvirkningerne samt overvågningsprogrammet. Opsummeringen af miljøpåvirkninger i kapitel 13 er vedlagt som notat.

    Miljøgodkendelse

    Da projektet omfatter aktiviteter, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om miljøgodkendelse af visse aktiviteter, skal VVM-redegørelsen vedlægges et udkast til miljøgodkendelse af disse aktiviteter. Biogasanlægget og energianlægget er omfattet af reglerne om miljøgodkendelse. Renseanlægget og vandværket er ikke omfattet af disse regler, derfor omfatter miljøgodkendelsen ikke hele anlægget, men kun disse aktiviteter. Miljøgodkendelsen omfatter dog anlæggets samlede emission af støj og lugt, da det i praksis ikke er muligt at adskille disse emissioner fra det øvrige anlæg.

    En miljøgodkendelse fastsætter specifikke vilkår for det enkelte anlæg, således at det sikres at miljøpåvirkningerne meddeles med udgangspunkt i de vejledende grænseværdier som Miljøstyrelsen har fastlagt. I Assens Kommune meddeles miljøgodkendelser administrativt efter uddelegering fra Miljø- og Teknikudvalget.

    Et udkast til miljøgodkendelsen er vedlagt VVM-redegørelsen som bilag.

    Projektet

    Assens Forsyning vil samle spildevandet fra de nuværende 8 mindre renseanlæg i kommunen til ét nyt renseanlæg ved Fåborgvej i den østlige udkant af Assens by. Det nye renseanlæg udlægges med en reservekapacitet på ca. 35 % til fremtidig byudvikling og erhverv.

    Renseanlægget etableres desuden med mulighed for at kunne behandle industrispildevand m.v. i tilhørende biogasanlæg, hvor slammet fra selve renseprocessen også behandles.

    I tilknytning til renseanlægget planlægger Assens Forsyning ligeledes at etablere et nyt vandværk, der skal kunne forsyne Assens by med vand af høj kvalitet. Herudover har Assens Forsyning planlagt en ny administrations-/ mandskabsbygning med kontorfaciliteter til medarbejderne samt værkstedsfaciliteter.

    Figur 1, Placering på grunden af vandværk (blå cirkel), biogasanlæg (rød cirkel) og renseanlæg (orange cirkel)

    Vandværket placeres i den vestligste del af området med egen indgang fra Egebjergvej. Mellem vandværket og renseanlægget etableres en intern vej for medarbejdere. Selve renseanlægget er placeret længst mod øst på grunden. Midt på grunden ligger administrationsbygning samt værkstedsfaciliteter og umiddelbart syd herfor ligger biogasanlægget.

    Resumé

    VVM-redegørelsen indeholder et ikke teknisk resume (kap. 1.1 til 1.8) af redegørelsen. Resumeet er refereret i det følgende.

    Landskab og visuelle forhold

    Projektets synlighed varierer afhængigt af, hvorfra man betragter det. Det er illustreret med en række visualiseringer, som kan ses i miljørapporten. Projektets synlighed afhænger desuden af bygningernes placering og farve, beplantning i projektområdet og belysning.

    Set fra Fåborgvej vil anlægget i stor udstrækning afskærme mod det eksisterende erhvervsområde. Den skovlignende beplantning langs med Fåborgvej vil afskærme en stor del af det eksisterende erhvervsområde og give det bynære landskab et mere enkelt udtryk. Samtidig giver beplantningen mulighed for at opleve afgrænsede indkig til området, hvilket har en formidlingsmæssig værdi.

    Syd og sydøst for projektområdet, vil projektet være meget synligt og indgå i land-skabsbilledet med markante bygninger i stor skala. Med større afstand til området vil bygningerne optræde mindre markante.

    Anlæggets bygninger og anlæg er store og med funktions- og driftsmæssige krav til placering og udformning, der gør, at anlægget vil blive meget synligt. Der er derfor behov for etablering af afskærmende beplantning, specielt mod syd. Det vil dog gå en årrække før beplantningen har en sådan højde, at den vil give en effektiv og god afskærmning. Beplantningen skal desuden medvirke til at forbedre den landskabelige overgang mellem erhvervsområdet og det åbne land.

    Natur, flora, fauna og Natura 2000

    Det er i projektet tilsigtet at undgå direkte påvirkning af de beskyttede naturområder, der ligger i udkanten af projektområdet. Alle anlæg etableres på et areal, som i dag er landbrugsjord.

    Afhængig af den endelige placering af ledningstraceet mellem det eksisterende og det nye renseanlæg kan det være nødvendigt at nedgrave eller underbore ledningerne i de beskyttede naturområder.

    Der kan i anlægsfasen være behov for midlertidig kortvarig grundvandssænkning i mindre omfang. Det vurderes, at en påvirkning af beskyttede naturområder som følge af grundvandssænkning vil være ubetydelig.

    Den maksimale påvirkning af kvælstof (N) fra lugtrensningsanlæg og gasmotor, som anlægget vil påvirke beskyttede naturtyper indenfor eller i nærheden af projektområdet med, er så lille, at den ikke vil bevirke, at naturtypernes tålegrænser overskrides eller at deres tilstand ændres.

    Grundvand og overfladevand

    Renseanlægget placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) og indsatsområde (IO).

    I anlægsfasen vil der muligvis være behov for midlertidig grundvandssænkning og der kan være risiko for spildhændelser fra entreprenørmaskiner mv. Der vurderes at være tale om en ubetydelig eller ingen påvirkning af grundvandsressourcen - både kvalitativt og kvantitativt.

    Renseanlægget med tanke (inkl. biogasanlæg) og ledningsanlæg vil blive etableret i overensstemmelse med gældende sikkerhedsforskrifter, så risikoen for uheld og udslip til omgivelserne formindskes mest muligt. Der vil være særlig fokus på, at der ikke er risiko for at der kan ske forurening af det nærliggende vandværk.

    Ved normal drift af renseanlægget vil der kun være en meget lille risiko for udslip af spildevand. Procestanke og transmissionsledninger vil blive etableret efter gældende normer og retningslinjer samt vilkår i miljøgodkendelse af biogasanlægget.

    Udbringning af slam fra biogasanlægget på landbrugsjord vurderes ikke at medføre påvirkning af grundvandkvaliteten.

    Etablering af det nye centralrenseanlæg vil medføre, at det rensede spildevand fra Assens Kommune på sigt udledes i et enkelt udledningspunkt i Lillebælt, hvor noget af udledningen af renset spildevand i dag sker til vandløb. Dette reguleres af kommunens spildevandsplan. Forslag til ny revideret spildevandsplan forventes sendt til politisk behandling i oktober/november 2017.

    Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og miljøfarlige forurenende stoffer til Lillebælt forventes at blive reduceret.

    Det forventes således, at den samlede økologiske tilstand lige ved udledningspunktet eller i de nærliggende vandområder ikke vil blive påvirket negativt af udledningen.

    Trafik

    Projektet vil betyde, at der skal køres industrispildevand m.v. til renseanlægget, samt afhentes slam til udbringning på landbrugsarealer. Herudover vil der være trafik i forbindelse med levering af kemikalier, reservedele samt afhentning af affald. Der vil dog typisk være tale om få lastbiler pr. time. Hertil kommer kørsel med personbiler (medarbejdere og gæster til renseanlægget). Til- og frakørsel vil primært foregå i dagtimerne. Trafikken til og fra vandværket vil være meget begrænset.

    Erfaringsmæssigt vil en øget trafikmængde i T-krydset Fåborgvej-Egebjergvej betyde en øget risiko for færdselsuheld, hvis vejforholdene bibeholdes. Egebjergvej forventes i forbindelse med projektet udvidet fra 4,5 m til 6 m bredde (og dermed reelt blive til en egentlig 2 sporet vej), som formentligt vil forbedre trygheden for lette trafikanter.

    Trafiksikkerheden vurderes at blive minimalt forringet. Udvidelse af vejarealet på Egebjergvej kan muligvis forbedre trygheden, men det er usikkert, om det påvirker trafiksikkerheden. Et forbedret stisystem vil ligeledes kunne give en større trafiksikkerhed for lette trafikanter.

    Støj og vibrationer

    Den samlede anlægsperiode vil være ca. 1,5 år i perioden medio 2018 – ultimo 2019. Samlet set vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning. Dette er bl.a. begrundet i, at der er tale om en anlægsperiode på ca. 1½ år, og at de perioder, hvor der kan være specielt støjende aktiviteter, vil være relativt korte (få uger/måneder).

    Den mest støjbelastede periode vil forekomme under jord- og gravearbejderne, hvor der er en del trafik med op til 30 lastbiler pr. dag og anvendes en række entreprenørmaskiner. Ved selve byggearbejderne forventes støjbidraget at være mindre. Der kan være behov for at stille krav til at de mest støjende/vibrerende dele af anlægsarbejdet kun må foregå i dagtimerne.

    Der er foretaget beregninger af støjbidraget fra driften af renseanlægget. De mest betydende støjkilder er trafik til og fra anlægget samt ventilationsafkast, luftindtag m.v. Beregningerne viser, at renseanlægget vil kunne overholde de vejledende støjgrænser ved boliger i landzone samt det nærliggende kolonihaveområde. Ved boliger i Assens By overholdes støjgrænserne med stor margin.

    Luft og klima

    I anlægsfasen er der kun meget begrænsede påvirkninger af omgivelserne i forhold til luftforurening.

    Emissioner fra renseanlæg og biogasanlæg kan påvirke omgivelserne. Emissionerne knytter sig især til lugt fra renseanlægget og biogasanlægget samt emissioner fra gasmotor/gaskedel, der afbrænder biogassen. 

    Der etableres lugtrenseanlæg, der reducerer lugten fra anlægget, og det sikres via en 20 meter høj skorsten, at der ikke optræder lugtgener i omgivelserne. Gældende grænseværdier overholdes med stor margin.

    Ved afbrænding af biogassen sker der udsendelse af forbrændingsgasser, hovedsagligt CO2 og kvælstofilter. Via en 20 meter høj skorsten sikres det ligeledes at gældende grænseværdier overholdes ved alle boliger i landzone, vandværk og i kolonihaveområdet. Lugtbidraget ved nærmeste boligområde i Assens By overholdes med stor margin.

    Da produktion af biogas vil erstatte andre energikilder til dækning af renseanlæggets forsyning af el og varme, vil biogasanlægget bidrage til en generel reduktion i udledningen af CO2.

    Der er opstillet en CO2 balance for den forvente udledning fra anlægget, der viser at der samlet set er en positiv CO2 balance ved driften af anlægget.

    Samlet set vurderes der i forhold til klima at være tale om en positiv miljøpåvirkning, idet udnyttelse af energien fra biogasanlægget vil spare fossile brændsler og udnyttelse af slam som gødning på landbrugsjord desuden vil spare ressourcer og energi.

    Råstoffer, jord og affald

    Etableringen af anlægget vil kræve et forbrug af råstoffer, ligesom der vil være brug for at udføre jordarbejder.

    Både i anlægs- og driftsfasen vil der blive produceret forskellige former for affald.

    Det væsentligste restprodukt fra biogasanlægget er afvandet afgasset slam, der anvendes som gødning i landbruget. Ved anvendelse af slam på landbrugsjord kan næringsstoffer (kvælstof og fosfor) genvindes og udnyttes som gødning. Der har i de senere år været stor fokus på genanvendelse af fosfor, der er en knap ressource. Derfor vil anvendelse af slam på landbrugsjord i det perspektiv have en positiv effekt.

    Anvendelse af slam på landbrugsjord minimerer ligeledes affaldsmængden i forhold til f.eks. deponering.

    Der vil samlet set være tale om, at der en positiv miljøpåvirkning, idet der vil ske en udnyttelse af energien i spildevandet og en udnyttelse af næringsstofferne i slammet ved anvendelse som gødning på landbrugsjord.

    Mennesker, sundhed og samfund, socioøkonomiske forhold

    Nedlæggelse af de eksisterende renseanlæg samt separatkloakering af regnvand og spildevand i hele kommunen (som er en forudsætning for dette projekt) vil medføre, at udledning af opspædet spildevand til vandmiljøet under regn ophører. Dette betyder, at vandkvaliteten i recipienter forbedres og det rekreative potentiale i de berørte vandområder øges.

    Assens Forsyning ønsker, at renseanlægget indtænkes som del af en ny og større grøn byrand. Hvor indgangen til byen i dag er præget af industriområder vil det i fremtiden kunne blive et område, der byder velkommen til Assens.

    I forbindelse med planlægningen af anlægget er forhold som placering af bygninger og tanke samt valg og placering af beplantning tænkt ind, så de passer ind i topografien.

    Af hensyn til sikring af drikkevandskvaliteten sker til og frakørsel til renseanlægget sker via ny fordelingsvej fra Egebjergvej, således at der ikke transpores af slam meget tæt på vandværket. Alle transporter af slam foregår i øvrigt i lukkede og rengjorte køretøjer.

    Rensning af spildevandet foregår i lukkede/overdækkede tanke, så risikoen for spredning af aerosoler med potentiel smitterisiko vil være meget lille. De eneste ikke overdækkede tanke på anlægget er efterklaringstankene, hvor det rensede spildevand opbevares inden udledning til vandmiljøet.

    Al afsugning fra renseanlægget (fra bygninger, tanke, processer m.v.) vil blive renset i et filter med henblik på at fjerne lugt og andre forureningskomponenter. Der vil således ikke være nogen betydende emission fra renseanlægget, der kan påvirke vandværket eller omgivelserne i det hele taget.

    Anlægget vil blive etableret efter myndighedernes krav mht. brand og eksplosionsfare. Da der er tale om et anlæg, der producerer brandbar gas, vil der overalt på anlægget være forbud mod anvendelse af åben ild og rygning. I tilfælde af eventuelle uheld/driftsstop vil der være en gasfakkel til kontrolleret afbrænding af gassen.

    Et nyt renseanlæg og et nyt vandværk vil rumme en række muligheder for at tiltrække virksomheder, idet der vil være kapacitet til at håndtere et eventuelt behov for såvel vandforsyning som spildevandsrensning til vandkrævende og/eller spildevand-producerende virksomheder.

    Samlet set rummer etablering af anlægget en række fordele for befolkningen i forhold til rekreative værdier, bedre forsyningssikkerhed osv. Der er kun tale om mindre og ubetydelige negative påvirkninger i meget beskedent omfang, vurderes der samlet set at være tale om en mindre positiv påvirkning for mennesker, sundhed og samfund i forhold til de nuværende forhold.

    Afværgeforanstaltninger

    VVM-redegørelsen giver forslag til foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som er beskrevet i redegørelsen.

    Med baggrund i det vedlagte notat, der opsummerer miljøvurderingerne, kan der oplistes følgende emne, hvor anlægget, når det er i drift, kan medføre mindre eller moderate negative påvirkninger.

    Moderate påvirkninger, hvor afværgeforanstaltninger bør overvejes:

    Landskab og visuelle forhold

    • Fåborgvej
    • Det bynære landskab syd for Fåborgvej
    • Landskabet øst for Saltofte samt kystforlandet og det større sammenhængende landskab

    I udkastet til lokalplanforslag er der af Assens Forsyning A/S rådgiver i løbet af miljøvurderingsprocessen indarbejdet afværgeforanstaltninger for at reducere påvirkningen af landskab og visuelle forhold. I VVM-redegørelsens kapitel 5.6 er der kort redegjort for foranstaltningerne. Ændringerne i lokalplanen vurderes af rådgiveren tilstrækkelige til at varetage de landskabelige hensyn.

    Rådgiverens tilpasning af lokalplanen med betydning for landskabspåvirkningen omfatter kort refereret:

    • Byggefelter
    • Placering af procestanke
    • Bygningers farver
    • Terrænregulering
    • Belysning
    • Beplantning

    Der forudsættes derudover gennemført en udbudsproces med stort fokus på høj arkitektonisk kvalitet af områdets store bygningsvolumener og på, at området som helhed fremstår harmonisk i forhold til det omgivende landskab og byen. Lokalplanens bestemmelser skaber rammerne for dette med bestemmelser for bl.a. disponering af området og bygningers ydre fremtræden.

    Kommunens administration kan til ovenstående oplyse, at kommuneplanens retningslinjer blandt andet fastlægger, at der bør lægges vægt på at placere byggeri lavt i terrænet. Landskabsanalysen anbefaler derudover blandt andet, at der arbejdes for at begrænse den visuelle forstyrrelse fra erhvervsområdet.

    Den afskærmende virkning af den foreslåede beplantningens vil først have sin fulde effekt efter en lang årrække og vil være afhængig af etableringspleje. Med den angivne fordeling af træer og buske vil det være forventeligt, at beplantningen opnår en højde på 8-12 meter efter 15-20 år. Det vurderes, at beplantningen skal have en højde på mindst 10 meter for at have en betydelig afskærmende effekt. De fleste steder, men især mod syd, skal der tilstræbes en betydeligt højere beplantning af hensyn til den visuelle påvirkning af landskabet.

    Skærmende beplantninger har i vurderingen af projektets langsigtede landskabelige påvirkninger kun en mindre betydning. Den arkitektoniske udformning af bygninger har ligeledes ingen væsentlig betydning i forhold til at begrænse den landskabelige påvirkning, idet det ikke tilgodeser det landskabelige hensyn i kommuneplanen om at fastholde landskabets åbne karakter og de vide udsigter.

    Kommunens administration har redegjort for afbødende foranstaltninger, der kan indarbejdes i udkastet til lokalplanforslag for at begrænse projektets visuelle påvirkning i forhold til Fåborgvej og det omgivende landskab.

    Forslagets bestemmelser foreslås – under forudsætning af at det er teknisk muligt - suppleret og konkretiseret med hensyn til bygningers og tankes højde i forhold til terræn. Yderligere foreslås der fastlagt ét samlet byggefelt til erstatning for de 5 nuværende, hvilket vil muliggøre en friere disponering af anlæg og bygninger inden for byggefeltet.

    Bestemmelserne tager udgangspunkt i en skitse udarbejdet af administrationen, der viser, at der er mulighed for anderledes disponering af anlægget. Den skitserede disponering af anlægget er vist i det vedhæftede notat, som redegør for projektets potentielle landskabelige påvirkninger og giver forslag til afbødende foranstaltninger, der kan overvejes.

    Hvorvidt der skal iværksættes afbødende foranstaltninger af netop dén karakter, er en politisk beslutning.

    Administration anbefaler derudover, at Assens Forsynings A/S arbejder for høj arkitektonisk kvalitet i udformningen af projektet.

    Mindre påvirkninger, hvor afværgeforanstaltninger ikke er påkrævede:

    Landskab og visuelle forhold

    • Landskabet nord for Fåborgvej
    • Kystforlandskabet samt Torø og Torø Huse

    Se ovenfor med hensyn til afværgeforanstaltninger.

    Trafik

    • Trafiksikkerhed

    Det er planen, at Egebjergvej udvides til 6 m. Det kan overvejes, om der skal etableres faciliteter for lette trafikanter.

    Støj og vibrationer

    • Drift af renseanlægget

    Da anlægget vil kunne overholde gældende vejledende støjgrænser, er der ikke behov for afværgeforanstaltninger.

    Luft og klima

    • Emissioner fra renseprocessen og biogasanlægget

    Der er ikke påvist miljøpåvirkninger, som fordrer yderligere afværgeforanstaltninger end dem, der allerede er indeholdt i projektet f.eks. overdækning af modtage- og procesanlæg, luftrensning, biogasanlæg, svovlrensning af gas.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1440 af 23/11 2016 § 6.

    Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 966 af 23. juni 2017).

    Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (725 af 6. juni 2017).

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at VVM-redegørelse for nyt renseanlæg m.v. ved Assens By offentliggøres i mindst 8 uger med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Byrådet erklærede Hans Bjergegaard, Lars Kristian Pedersen, Ole Knudsen samt Arno Termansen for inhabile under sagens behandling, alle forlod mødet under sagens behandling.

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/17047

    Indstilling

    Et flertal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V), Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Akselsen (A) indstiller, at:

    • forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, sammen med den medfølgende miljørapport, godkendes til offentliggørelse i mindst 8 uger.
    • At § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning udgår af lokalplanforslaget, idet det vurderes, at bestemmelsen ikke kan håndhæves.


    Det indstilles desuden, at hensynet til projektets væsentlige samfundsøkonomiske betydning, herunder hensynet til at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst i planlægningen for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, bør prioriteres over hensynet til retningslinjer for landskab i Kommuneplan 2017, der derfor fraviges i den konkrete lokalplan.

    Det bemærkes i øvrigt, at det forventes, at Assens Forsyning A/S arbejder med realiseringen af visionen for anlægget, herunder anlæggets arkitektur og indpasning i det landskabelige miljø.

    Et mindretal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Poul Poulsen (B) indstiller, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, sammen med den medfølgende miljørapport, godkendes til offentliggørelse i mindst 8 uger, med følgende forslag til ændringer:

    • at lokalplanens bestemmelser i § 6 vedrørende ”Bebyggelsens omfang og placering” suppleres med angivelse af det konkrete antal og omfang af byggeri og anlæg, der kan opføres, som beskrevet i sagsfremstillingen.
    • At § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning udgår af lokalplanforslaget, idet det vurderes, at bestemmelsen ikke kan håndhæves.


    Det indstilles desuden, at der tilføjes yderligere bestemmelser til lokalplanen som beskrevet i notatet (bilag nr. 3)”Disponering af renseanlæg”, med henblik på at begrænse lokalplanens negative effekter i forhold til landskabet med det formål i højere grad at leve op til kommuneplanens retningslinjer for landskab.

    Økonomiudvalget anbefaler flertalsindstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om at forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by godkendes til offentliggørelse, sammen med den medfølgende miljørapport. Det skal desuden besluttes, om der i lokalplanens bestemmelser skal indarbejdes en angivelse af det konkrete antal og omfang af byggeri og anlæg, som beskrevet i sagsfremstillingen.

    Det skal endvidere besluttes om hensynet til projektets væsentlige samfundsøkonomiske betydning, herunder hensynet til at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst, bør vægtes højere end kommuneplanens retningslinjer for landskab, eller om der skal tilføjes yderligere bestemmelser til lokalplanen som beskrevet i notatet ”Disponering af renseanlæg”, med henblik på at begrænse lokalplanens negative effekter i forhold til landskabet og dermed i højere grad at leve op til de landskabelige hensyn i kommuneplanen.

    Sagsfremstilling

    Assens Forsyning A/S har med henblik på opførelse af renseanlæg m.v. tilvejebragt:

    • et udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, der deler det eksisterende rammeområde op i tre nye områder, herunder rammeområde 1.2.T.7 til renseanlæg m.v.,
    • et udkast til forslag til lokalplan 1.2-8, og
    • udkast til miljørapport (VVM-redegørelse).

    Projektet

    Assens Forsyning vil samle spildevandet fra de nuværende 8 mindre renseanlæg i kommunen til ét nyt renseanlæg ved Fåborgvej i den østlige udkant af Assens by. Det nye renseanlæg udlægges med en reservekapacitet på ca. 35 % til fremtidig byudvikling og erhverv.

    Renseanlægget etableres desuden med mulighed for at kunne behandle industrispildevand m.v. i tilhørende biogasanlæg, hvor slammet fra selve renseprocessen også behandles.

    Figur 1, Placering på grunden af vandværk (blå cirkel), biogasanlæg (rød cirkel) og renseanlæg (orange cirkel).

    I tilknytning til renseanlægget planlægger Assens Forsyning ligeledes at etablere et nyt vandværk, der skal kunne forsyne Assens by med vand af høj kvalitet. Herudover har Assens Forsyning planlagt en ny administrations-/mandskabsbygning med kontorfaciliteter til medarbejderne samt værkstedsfaciliteter.

    Vandværket placeres i den vestligste del af området med egen indgang fra Egebjergvej. Mellem vandværket og renseanlægget etableres en intern vej for medarbejdere. Selve renseanlægget er placeret længst mod øst på grunden. Midt på grunden ligger administrationsbygning samt værkstedsfaciliteter og umiddelbart syd herfor ligger biogasanlægget.

    Vision

    Ifølge redegørelsen til det foreliggende udkast til lokalplanen er visionen med det kommende samlede anlæg at skabe et af Danmarks mest moderne og effektive anlæg til rensning af spildevand, samt at gå forrest når det kommer til håndtering af drikkevand.

    På anlægget, vil man arbejde med udvikling af nye løsninger inden for drikkevand og spildevandshåndtering og forsyningssikkerhed. Anlægget indgår i projektet omkring at skabe et globalt fyrtårn for Dansk spildevandshåndtering.

    Fyrtårnet skal også komme til udtryk i et højt arkitektonisk ambitionsniveau for bygninger, tanke og lignende.

    Som en del af visionen skal anlægget og dets omgivelser indgå i en samlet ”vandpark”, hvor offentligheden og erhvervsmæssige forbindelser kan besøge området og have mulighed for at følge med i processerne.

    Formidlingen omkring anlæggets fortællinger på miljø og naturområdet vil bl.a. foregå fra en sti, der anlægges omkring anlægget, hvorfra man skiftevis vil kunne se dele af anlægget samt gå i en mere rekreativ sammenhæng i beplantede områder og med kig ud over landskabet.

    På renseanlægget og vandværket skabes åbne glasfacader, der tillader indkig til processerne og teknikken. Flere af renseanlæggets tanke udformes og placeres, så de skaber en fortælling om vandets rensning gennem tankene.

    I området omkring anlægget gives desuden mulighed for, at der kan etableres vådområder og bassiner til rensning af regnvand, som en del af vandparkens fortælling om lokale renseteknikker og resultater. Det er desuden ambitionen at inddrage andre aktører i denne fortælling, eksempelvis virksomheder inden for vandrelateret teknologi.

    ”Vandparken” ligger på kanten af byen. Som en del af visionen er anlægget udformet så, at renseanlægget m.v. bliver en ny indgang til byen såvel som et fyrtårnprojekt inden for miljøteknologi.

    Ambitionen er ifølge redegørelsen til udkast til lokalplanen, at der skabes et avanceret topmoderne renseanlæg og vandværk, der udseendemæssigt falder i tråd med de landskabsmæssige forventninger uden at de driftsmæssige opgaver bliver tilsidesat. Der er derved arbejdet med projektets placering i landskabet og beplantningen i området.

    Miljøvurdering

    Udkastene til planforslag er miljøvurderet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Den udarbejdede miljørapport sendes i offentlig høring sammen med planforslagene.

    Der er vedlagt et notat med en samlet opsummering af de miljøvurderinger, der er foretaget af Assens Renseanlæg og planlægningen herfor.

    I miljørapporten er udarbejdet forslag til overvågning af miljøpåvirkninger. Forslagene til overvågning er sammenfattet i det vedlagte notat (bilag nr. 2). Ud over med hensyn til Landskab og visuelle forhold vurderer rapporten ikke, at overvågning er nødvendig.

    Det bemærkes, at det i det foreliggende udkast til miljørapport er oplyst, at Assens Kommune efter lokalplanens § 8.7 kan påbyde, at der etableres nye beplantninger eller, at eksisterende beplantninger vedligeholdes eller suppleres, hvis det vurderes nødvendigt ud fra en landskabsbetragtning. Administrationen forventer ikke bestemmelsen kan håndhæves. Den anbefales derfor at udgå i det offentliggjorte lokalplanforslag, ligesom formuleringen anbefales at udgå af miljørapporten.

    Afværgeforanstaltninger

    Miljørapporten (VVM-redegørelsen) giver forslag til foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som er beskrevet i redegørelsen.

    Med baggrund i det vedlagte notat (bilag nr. 1), der opsummerer miljøvurderingerne, kan der oplistes følgende emner, hvor anlægget, når det er i drift, kan medføre mindre eller moderate negative påvirkninger.

    Moderate påvirkninger, hvor afværgeforanstaltninger bør overvejes:

    Landskab og visuelle forhold

    • Fåborgvej
    • Det bynære landskab syd for Fåborgvej
    • Landskabet øst for Saltofte samt kystforlandet og det større sammenhængende landskab

    I udkastet til lokalplanforslag (bilag nr. 5) er der af Assens Forsyning A/S’s rådgiver i løbet af miljøvurderingsprocessen indarbejdet afværgeforanstaltninger for at reducere påvirkningen af landskab og visuelle forhold. I VVM-redegørelsens kapitel 5.6 er der kort redegjort for foranstaltningerne. Ændringerne i lokalplanen vurderes af rådgiveren tilstrækkelige til at varetage de landskabelige hensyn.

    Rådgiverens tilpasning af lokalplanen med betydning for landskabspåvirkningen omfatter kort refereret:

    • Byggefelter
    • Placering af procestanke
    • Bygningers farver
    • Terrænregulering
    • Belysning
    • Beplantning.

    Der forudsættes derudover gennemført en udbudsproces med stort fokus på høj arkitektonisk kvalitet af områdets store bygningsvolumener og på, at området som helhed fremstår harmonisk i forhold til det omgivende landskab og byen. Lokalplanens bestemmelser skaber rammerne for dette med bestemmelser for bl.a. disponering af området og bygningers ydre fremtræden.

    Kommunens administration kan til ovenstående oplyse, at kommuneplanens retningslinjer blandt andet fastlægger, at der bør lægges vægt på at placere byggeri lavt i terrænet. På baggrund af landskabsanalysen anbefales derudover blandt andet, at der arbejdes for at begrænse den visuelle forstyrrelse fra erhvervsområdet.

    Den afskærmende virkning af den foreslåede beplantningens vil først have sin fulde effekt efter en lang årrække og vil være afhængig af etableringspleje. Med den angivne fordeling af træer og buske vil det være forventeligt, at beplantningen opnår en højde på 8-12 meter efter 15-20 år. Det vurderes, at beplantningen skal have en højde på mindst 10 meter for at have en betydelig afskærmende effekt. De fleste steder, men især mod syd, skal der tilstræbes en betydeligt højere beplantning af hensyn til den visuelle påvirkning af landskabet.

    Skærmende beplantninger har i vurderingen af projektets langsigtede landskabelige påvirkninger kun en mindre betydning. Den arkitektoniske udformning af bygninger har ligeledes ingen væsentlig betydning i forhold til at begrænse den landskabelige påvirkning, idet det ikke tilgodeser det landskabelige hensyn i kommuneplanen om at fastholde landskabets åbne karakter og de vide udsigter.

    Kommunens administration har redegjort for afbødende foranstaltninger, der kan indarbejdes i udkastet til lokalplanforslag for at begrænse projektets visuelle påvirkning i forhold til Fåborgvej og det omgivende landskab.

    Forslagets bestemmelser foreslås – under forudsætning af at det er teknisk muligt - suppleret og konkretiseret med hensyn til bygningers og tankes højde i forhold til terræn. Yderligere foreslås der fastlagt ét samlet byggefelt til erstatning for de 5 nuværende, hvilket vil muliggøre en friere disponering af anlæg og bygninger inden for byggefeltet.

    De supplerende bestemmelser tager udgangspunkt i en skitse udarbejdet af administrationen, der viser, at der – såfremt det er teknisk muligt – kan laves en anderledes disponering af anlægget. Den skitserede disponering af anlægget er vist i det vedhæftede notat (bilag nr.3), som redegør for projektets potentielle landskabelige påvirkninger og giver forslag til afbødende foranstaltninger, der kan overvejes.

    Hvorvidt der skal iværksættes afbødende foranstaltninger af netop dén karakter, er en politisk beslutning.

    Administration anbefaler derudover, at Assens Forsynings A/S arbejder for høj arkitektonisk kvalitet i udformningen af projektet.

    Mindre påvirkninger, hvor afværgeforanstaltninger ikke er påkrævede:

    Landskab og visuelle forhold

    • Landskabet nord for Fåborgvej
    • Kystforlandskabet samt Torø og Torø Huse

    Se ovenfor med hensyn til afværgeforanstaltninger.

    Trafik

    • Trafiksikkerhed

    Det er planen, at Egebjergvej udvides til 6 m. Det kan overvejes, om der skal etableres faciliteter for lette trafikanter.

    Støj og vibrationer

    • Drift af renseanlægget

    Da anlægget vil kunne overholde gældende vejledende støjgrænser, er der ikke behov for afværgeforanstaltninger.

    Luft og klima

    • Emissioner fra renseprocessen og biogasanlægget

    Der er ikke påvist miljøpåvirkninger, som fordrer yderligere afværgeforanstaltninger end dem, der allerede er indeholdt i projektet f.eks. overdækning af modtage- og procesanlæg, luftrensning, biogasanlæg, svovlrensning af gas.

    Lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende bebyggelse og anlæg

    Renseanlægget og de øvrige bygninger skal opføres på baggrund af Assens Forsyning A/S’s udbud, hvor de bydende teams skal arbejde med den endelige formgivning af projektet i detaljer, og give deres bud på en gennemtænkt, arkitektonisk udformning af bygningerne i området.

    Lokalplanen indeholder derfor overordnede bestemmelser for byggeriet, der skal sikre de arkitektoniske hensyn i området, ud fra en helhedsbetragtning samt anlæggets landskabelige indpasning i området.

    Kommunens administration vurderer, at lokalplanen ikke i væsentligt omfang vil varetage arkitektoniske hensyn. De bestemmelser vedrørende arkitektur, som er formuleret i lokalplanudkastet, er generelle, og kan være svære at administrere og, kommunen vil kun vanskeligt kunne bruge bestemmelserne til at regulere udformning og placering af byggeri og anlæg.

    Lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende beplantning

    Lokalplanen fastsætter bestemmelser for etablering af grupper med afskærmende beplantning omkring anlægget.

    Etablering af beplantning i grupper er karakteristiks for det landskabsområde lokalplanområdet er ligger i. Der anvendes ligeledes hjemmehørende, egnskarakteristiske arter.

    § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning anbefales at udgå af lokalplanforslaget, da administrationen vurderer, at en lokalplan ikke kan håndhæve vedligeholdelsespligten.

    Lokalplanen muliggør desuden udstykning af området, men stiller ikke krav om en grundejerforening og fastlægger ikke grundejerforeningens opgaver. Det kan derfor blive umuligt for den kommunale myndighed at håndhæve krav i forhold til etablering, drift og vedligeholdelse af beplantninger og andre fællesanlæg, i tilfælde af at en udstykning gennemføres.

    Opfyldelse af lokalplanpligten

    Der er med hensyn til renseanlægget med øvrige bygninger og anlæg tale om et større bygge- og anlægsarbejde, som vil fremkalde væsentlige ændringer i det bestående miljø. Heraf følger, at anlægget er lokalplanpligtigt.

    For at opfylde lokalplanpligten skal lokalplanen indeholde sådanne retningslinjer om områdets fremtidige anvendelse og udformning, at det er muligt på grundlag af planen at forestille sig, hvordan området vil blive med hensyn til bebyggelsens art og omfang samt veje og friarealer, når planen er gennemført.

    Generelt er formålet med lokalplanlægning blandt andet, at offentligheden får mulighed for at udtale sig om større projekter, og at sådanne bliver vurderet i en planmæssig sammenhæng.

    Med baggrund i udkastet til lokalplan vurderer administrationen:

    • At arealet af lokalplanens delområde 1 er på ca. 50.000 m2
    • At der inden for delområde 1 kan opføres ca. 20.000 m2 bebyggelse til forsyningsvirksomhed i form af renseanlæg, nødvendige byggerier og anlæg for renseanlæggets drift, til kontor- og administrationsformål, værksted- og lagerbygning.
    • At lokalplanen ikke er særlig konkret med hensyn til bestemmelser for byggeri og anlæg.

    På den baggrund anbefaler administrationen, at lokalplanens bestemmelser suppleres med hensyn til det konkrete omfang og antal af byggeri og anlæg. Det skal bemærkes, at administrationen over for Assens Forsyning A/S løbende har anbefalet, at lokalplanens bestemmelser konkretiseres med hensyn til dimensioner og placering af bygninger og anlæg samt terrænbearbejdning.

    Under § 6 ”Bebyggelsens omfang og placering” foreslås nedenstående § 6.1 og 6.12 derfor indføjet. Nummeringen af øvrige bestemmelser ændres tilsvarende.

    ”§ 6.1 Der kan i delområde I opføres de nedenfor oplistede bygninger og anlæg med de angivne maksimale bebyggede arealer [m2] eller diametre [m].

    Bygninger og anlæg

    Antal

    Maks. Bebygget areal i m2 /diameter i meter

    Byggefelt B1

    Administrationsbygning

    1

    3.300 m2

    Byggefelt B2

    Bebyggelse til værksteds- og lagerfaciliteter

    -

    6.400 m2

    Byggefelt B3 og B4

    Ristebygværk

    1

    800 m2

    Sand- & fedtfang

    1

    400 m2

    Blæserbygning

    1

    400 m2

    Slambygning

    1

    1900 m2

    Gasmotor & kedelbygning

    1

    500 m2

    Tank

    3

    65 m

    Tank

    4

    45 m

    Tank

    1

    40 m

    Høje tanke

    2

    30 m

    Tank

    1

    25 m

    Tank/bygværk

    2

    20 m

    Byggefelt B3 og B4, mindre bygninger og anlæg* under 250 m2, samlet bebygget areal i alt:

    800 m2

    Note: *Mindre bygninger og anlæg i form af gasbeholder, fordelingsbygværker, pumpestationer, kemikaliebygning, udløbsbygværk og lignende relaterede bygninger og anlæg.

    ”§ 6.12 Der kan i delområde II opføres de nedenfor oplistede bygninger og anlæg med de angivne maksimale bebyggede arealer [m2]

    Bygninger og anlæg

    Antal

    Maks. bebygget areal i m2

    Vandværk

    1

    1.400 m2

    Bygning ved vandværk

    1

    200 m2

    De ovenfor anførte arealer og diametre er baseret på administrationens opmåling af bygninger og anlæg på en situationsplan dateret 7. december 2016 fra Assens Forsyning A/S’s rådgiver fremsendt af rådgiveren i august 2017. De opmålte bebyggede arealer/diameter er af administrationen øget med et tillæg på 10% og afrundet til nærmeste 100 m2/5 m.

    Assens Forsynings ønsker til lokalplanens udformning

    Assens Forsyning A/S har på baggrund af en forespørgsel den 29. august 2017 tilkendegivet, at man ikke ønsker at lokalplanens bestemmelser suppleres med hensyn til konkrete angivelser af antal og dimensioner af bygninger og anlæg. Assens Forsynings rådgiver har tidligere oplyst, at bestemmelserne i udkastet til lokalplanen er skærpet vedrørende placering af bebyggelse/anlæg og terrænreguleringer til et niveau man finder realistisk.

    Assens Forsyning uddyber dette ønske i mail (bilag nr. 7) fra den 5. september, med henvisning til deres rådgivers kendskab til detaljeringsgraden af lokalplaner fra andre og nyere renseanlæg i bl.a. Hadsund, Hedensted og Tengslemarken, hvor de konstaterer, at detaljeringsniveauet og dermed bestemmelserne i lokalplanerne er mere lempelige, og svarende til det foreliggende udkast til lokalplan, som Assens Forsyning anbefaler besluttet.

    I mailen skriver Assens Forsyning endvidere:

    Assens Forsynings bestyrelse har i juli 2017 vedtaget, at ambitionen for det nye Assens Renseanlæg er, at anlægget skal være et fyrtårn for dansk viden inden vandbehandling, hvilket betyder, at anlægget skal være et topmoderne renseanlæg med nyeste kendte teknologi på anlægstidspunktet.

    Der er udarbejdet et forslag til lokalplan for området, hvor renseanlægget skal etableres. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af Krügers skitseprojekt af 2015.

    Renseanlægget skal udbydes i totalentreprise i 2018, for at få forslag til renseanlæggets udformning med de nyeste teknologier. På baggrund af udbuddet vælges den endelige udformning af renseanlægget.

     …Assens Forsyning lægger vægt på, at der ved så væsentlig en investering, som tilfældet er med det nye renseanlæg, tages hensyn til at anlægget kan udformes optimalt således at anlægget teknisk kan være det fyrtårnsprojekt som er ambitionen.

    Assens Forsyning er af den opfattelse, at et højt detaljeringniveau for beskrivelsen af renseanlægget i lokalplanen, som ønsket af Assens Kommune, kan svække mulighederne for at få opfyldt ambitionen om at etablere et topmoderne anlæg i Assens, baseret på de nyeste teknologier.

    Assens Forsyning ønsker derfor en lokalplan med de bestemmelser, der er angivet i lokalplanforslaget udarbejdet af Niras. En sådan lokalplan vil sikre et tilstrækkeligt råderum til at rådgivere og entreprenører kan komme nye og innovative renseløsninger i udbuddet.

    Den fulde ordlyd af mailen ses i bilaget (nr. 7).

    Landskabelig indpasning

    Ifølge redegørelsen til lokalplanen skal den sikre, at forsyningsanlæggene indpasses

    i landskabet, bl.a. ved hjælp af etablering af ny beplantning og byggefelternes placering i området.

    Kommunens administration har som nævnt tidligere i afsnittet om miljøvurdering, vurderet, at lokalplanen ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer, at forsyningsanlæggene indpasses i landskabet. Vurderingen er, at udkastet til lokalplan muliggør byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om at placere byggeri lavt i terrænet og hindre langtrækkende negative konsekvenser.

    Kommunens administration vurderer som tidligere nævnt, at de landskabelige hensyn i højere grad kan sikres ved bl.a. at placere bygninger og anlæg lavere i terrænet og gennem en anden disponering af anlægget.

    De byggerier og anlæg, som udkastet til lokalplan muliggør, vil fra det omgivende landskab herunder dele af kystlandskabet være meget synlige.

    De landskabelige påvirkninger skyldes blandt andet:

    • at udkastet til lokalplan muliggør, at projektets byggeri og anlæg kan placeres højt på bakkedraget i området.
    • at selvom projektområdet ligger på et bakkedrag, ligger det omgivende landskab til dels højere, hvilket medvirker til at øge byggeriers og anlægs synlighed.

    Kommuneplanens retningslinjer for landskab

    Udkastet til lokalplan muliggør byggeri og anlæg, der er i modstrid med følgende af kommuneplanens retningslinjer for landskab:

    1. Det gælder retningslinje 6.3.2: Med baggrund i et ønske om at fastholde landskabets karakter og, at landskabet fortsat er karakteriseret af vide udsigter over et relativt åbent landskab, fastlægger retningslinje, at byggeri skal placeres lavt i terrænet og respektere områdets skala.
    2. Retningslinje 6.3.10 vedr. langtrækkende landskabskonsekvenser fastlægger: ”Både i og uden for de særligt værdifulde landskaber samt i byranden skal byggeri og anlægs placering i terrænet sikre, at der ikke sker langtrækkende negative konsekvenser for landskabet”.
    3. De byggerier og anlæg, som udkastet til lokalplan muliggør, skaber en påvirkning på det kystlandskab, der er omfattet af retningslinje 6.3.12:”Bebyggelse og anlæg i områder omkranset af større sammenhængende landskaber skal ske i respekt for de landskabsværdier, der er i det omkringliggende landskab.”

    De landskabelige retningslinjer er udarbejdet på grundlag af Landskabsanalyse 2013. Det fremgår af landskabsanalysen, at omkring den sydlige del af Assens er oplevelsen at landskabet i væsentlig grad forstyrres af (det eksisterende) erhvervsområde, der fremstår med en åben byrand mod landskabet. Erhvervsbyggeri og tekniske anlæg forstyrrer og forringer landskabsbilledet.

    Planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering

    Ud over at bevare værdifulde landskaber tilsigter planloven blandt andet:

    • at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte kommuner, og
    • at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst.

    Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse herunder kommuneplanens retningslinjer for landskab. Byrådet kan også vælge at lade andre legitime hensyn gå forud for de landskabelige hensyn, hvis de ikke er i modstrid med overordnede hensyn.

    Samfundsøkonomiske hensyn og hensynet om at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst er legitime hensyn i forhold til planloven.

    I forhold til det konkrete projekt er der væsentlige samfundsøkonomiske hensyn at varetage, idet projektet skaber forbedrede rammer for erhvervsudvikling og vækst, som Byrådet kan vælge må gå forud for de landskabelige hensyn.

    Af redegørelsen til lokalplanen kan følgende af disse hensyn refereres:

    • Baggrunden for at samle kommunens spildevand på ét sted er, at der kan sikres en mere energi- og miljøvenlig rensning af spildevandet med en bedre og mere effektiv rensning, samt at man fremadrettet kan opfylde de lovgivningsmæssige krav på området.
    • Desuden vil der være stordriftsfordele ved at samle rensningen på ét renseanlæg frem for at have otte renseanlæg på forskellige lokaliteter, der skal drives og vedligeholdes.
    • Ud over de driftsmæssige fordele er der bl.a. fra erhvervslivets side ønsker om at kunne udvide eksisterende produktion samt at kunne tiltrække nye virksomheder, der stiller specielle krav til spildevandshåndteringen.
    • Renseanlæggets kapacitet giver desuden mulighed for at etablere nye boligområder rundt om i kommunen.
    • Assens Forsyning har besluttet at flytte selskabets administration og Assens Vandværks 2 eksisterende behandlingsanlæg til samme areal for at skabe en synergi for den samlede vandsektor.
    • Den konkrete placering i Assens medfører, at driftsomkostningerne til at pumpe det rensede spildevand fra renseanlægget ud i Lillebælt samt anlægsomkostningerne til de nye ledninger, der skal forsyne renseanlægget med spildevand minimeres.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Et flertal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V), Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Akselsen (A) indstiller, at:

    • forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, sammen med den medfølgende miljørapport, godkendes til offentliggørelse i mindst 8 uger.
    • At § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning udgår af lokalplanforslaget, idet det vurderes, at bestemmelsen ikke kan håndhæves.


    Det indstilles desuden, at hensynet til projektets væsentlige samfundsøkonomiske betydning, herunder hensynet til at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst i planlægningen for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, bør prioriteres over hensynet til retningslinjer for landskab i Kommuneplan 2017, der derfor fraviges i den konkrete lokalplan.

    Det bemærkes i øvrigt, at det forventes, at Assens Forsyning A/S arbejder med realiseringen af visionen for anlægget, herunder anlæggets arkitektur og indpasning i det landskabelige miljø.

    Et mindretal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Poul Poulsen (B) indstiller, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og Lokalplan 1.2-8 for renseanlæg, forgasningsanlæg med videre ved Assens by, sammen med den medfølgende miljørapport, godkendes til offentliggørelse i mindst 8 uger, med følgende forslag til ændringer:

    • at lokalplanens bestemmelser i § 6 vedrørende ”Bebyggelsens omfang og placering” suppleres med angivelse af det konkrete antal og omfang af byggeri og anlæg, der kan opføres, som beskrevet i sagsfremstillingen.
    • At § 8.7 vedrørende vedligeholdelse af afskærmende beplantning udgår af lokalplanforslaget, idet det vurderes, at bestemmelsen ikke kan håndhæves.


    Det indstilles desuden, at der tilføjes yderligere bestemmelser til lokalplanen som beskrevet i notatet (bilag nr. 3)”Disponering af renseanlæg”, med henblik på at begrænse lokalplanens negative effekter i forhold til landskabet med det formål i højere grad at leve op til kommuneplanens retningslinjer for landskab.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler flertalsindstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Byrådet erklærede Hans Bjergegaard, Lars Kristian Pedersen, Ole Knudsen samt Arno Termansen for inhabile under sagens behandling, alle forlod mødet under sagens behandling.

    Et flertal af Byrådet, 24 medlemmer (alle undtagen B) godkender Økonomiudvalgets og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets flertalsindstilling.

    Et mindretal af Byrådet, 1 medlem (B) kan ikke tiltræde flertallets godkendelse og anbefaler sin mindretalsindstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Mindretalsudtalelsen medsendes forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan 1.2-8 for renseanlæg med videre ved Assens by ved udsendelse i offentlig høring.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/9026

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at tillæg til Planstrategi 2015 vedtages endeligt, så det kan danne grundlag for, at administrationen inden 15. oktober ansøger om at komme i betragtning til at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med Erhvervsministeriets forventede landsplandirektiv for udviklingsområder samt udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder, med følgende ændring:

    • At den vestlige halvdel af matrikel 10c Helnæs By, Helnæs indarbejdes efter ønske af lodsejeren som et ønsket område til sommerhuse i tillægget.
    • At de to områder på Helnæs (matrikel 36bæ og del af 32s Helnæs By, Helnæs) udgår i det endelige tillæg til Planstrategi 2015.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til stillingtagen til om der skal ske ændringer i beskrivesen af ønskede sommerhusområder i planstrategitillægget og vedtage planstrategitillægget endeligt med de besluttede ændringer, så det kan bruges inden ansøgningsfristens udløb den 15. oktober.

    Sagsfremstilling

    Den 28. juni 2017 vedtog Byrådet Tillæg til Planstrategi 2015 for Assens Kommune. Tillægget er lavet på baggrund af ønsket om at få mulighed for at ansøge Erhvervsstyrelsen om at få lov at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med det kommende landsplandirektiv, som forventes at blive godkendte efteråret 2018. Senest den 15. oktober 2017 skal kommunerne melde ind, hvis de ønsker at ansøge.

    For at ansøge om udlæg af nye sommerhusområder, så kræver Erhvervsstyrelsen, at kommunerne har behandlet deres ønsker til nye sommerhusområder i deres planstrategi eller i et tillæg til planstrategien.

    I det foreløbige vejledningsmateriale fra Erhvervsstyrelsen er der beskrevet følgende proces forud for ansøgningsrunden:

    1. Kommunerne gennemgår eksisterende områder udlagt til sommerhusområde.

    2. Kommunalbestyrelsen udarbejder kommuneplanstrategi.

    3. Kommunerne gennemfører miljøvurdering (passende frist 2-4 uger)

    4. Kommunerne offentliggør kommuneplanstrategien i mindst 8 uger

    5. Kommunalbestyrelsen behandler høringssvar samt politisk behandling af planstrategi og ansøgning. Kommunen kan offentliggøre vedtaget kommuneplanstrategi med ændringer.

    6. Ansøgning til Erhvervsministeriet om omplacering og nyudlæg af sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen.

    7. Erhvervsministeriet behandler ansøgninger og udarbejder landsplandirektiv.

    Tillægget skal have været behandlet endeligt af Byrådet, før kommunerne kan søge om at få lov til at udlægge nye sommerhusområder inden den 15. oktober 2017.

    Tillægget til planstrategien uddyber Planstrategi 2015s og Kommuneplan 2017s redegørelse af behovet for nye sommerhusområder og beskriver de tre steder, som administrationen pegede på som egnede til at udlægge nye sommerhusområder i Assens Kommune.

    Det drejer sig om:

    • 2,9 ha nord for / bag de eksisterende sommerhuse på Åvangen i Å

    (20-25 sommerhusgrunde)

    • 6,4 ha nordvest for Helnæs Sommerhusområde på Helnæs
      (ca. 50 sommerhusgrunde)
    • 0,3 ha vest for Løgismose Camping. (2-4 sommerhusgrunde)

    De tre arealer udgør i alt 9,6 ha, hvilket svarer til ca. 75 nye sommerhusgrunde.

     

    Tillægget har været i offentlig høring fra den 29. juni til 23. august 2017. I høringsperioden indkom 11 høringssvar, hvoraf hovedparten er høringssvar imod udlæg af nye sommerhusområder på Helnæs, som de er foreslået i tillægget på de to matrikler øst og vest for Stranddybet (hhv. 36bæ og del af 32s Helnæs By, Helnæs)

    Høringssvar vedr. sommerhusgrunde på Helnæs

    Argumenterne imod flere sommerhusgrunde på Helnæs kan summeres op til følgende emner:

    • Vejenes stand og belastning: Vejnettet er for spinkelt, og vejene tåler ikke yderligere belastning. Der er i forvejen meget trafik og det er utrygt at færdes på vejene på Helnæs. Og flere sommerhusgrunde vil øge trafikken og gøre det endnu sværere og utrygt at komme rundt på Helnæs.

      Administrationens bemærkninger: I forbindelse med udvidelse af Helnæs Camping blev der i 2012 lavet en vurdering af trafikken på Helnæs. Her blev der lavet trafiktællinger og målt på hastigheder. Gennemsnitshastigheden var hhv. 40 og 42 km/t. Vejene på Helnæs er ikke store og brede, med pt har administrationen ikke andre og nyere konkrete analyser at trække på. I forbindelse med en detailplanlægning (lokalplan) vil der skulle udarbejdes en konkret miljøvurdering, hvori påvirkninger og evt. aflastende tiltage vil skulle beskrives.
    • Forholdet mellem turist kontra fastboende: Nogle henviser til at med forøgelsen vil der være flere sommerhusgrunde end helårsgrunde, og at en forøgelse af turismen på Helnæs vil påvirke bosætningen i negativ retning. Det citeres, at Helnæs sogns gennemsnitsindkomst er den 4. største i Assens Kommune, og der er flest CVR-numre i forhold til antal husstande her – måske nogle vil flytte, hvis der kommer flere turister. Flere foreslår ligeledes, om der ikke i stedet for nye sommerhusområder kan arbejdes mere med flex-boligordningen, så folk kan bruge helårshuse til sommerhuse i stedet for. Og der efterlyses mulighed for at bygge nye helårshuse – evt. som huludfyldning på Helnæs. 

      Administrationens bemærkninger: Flex-boligordningen eksisterer og bruges allerede aktivt i Assens Kommune. Mulighed for at lave helårsboliger er ikke afhængig af mulighed for sommerhuse. I kommuneplanrammen for Helnæs By er huludfyldning allerede nævnt som en mulighed. Administrationen har ingen analyser, der viser folks flyttemønstre til og fra Helnæs ved øget turisme.
       
    • Kloaksystemet kan ikke tåle den øgede belastning.

      Administrationens bemærkninger: Ifølge Assens Forsyning vil et nyt område blive kloakeret særskilt og tilsluttet længere oppe på trykledningen. Der vil derfor blive lavet en løsning, som ikke belaster det eksisterende sommerhusområdes system. Regnvand skal desuden håndteres lokalt som en LAR løsning. I forbindelse med en detailplanlægning (lokalplan) vil der skulle udarbejdes en konkret miljøvurdering, hvori påvirkninger og evt. aflastende tiltag vil skulle beskrives.

    • Det værdifulde landskab. kulturmiljø og naturen samt Helnæs’ attraktivitet kan ikke tåle yderligere belastning.

      Administrationens bemærkninger: Som beskrevet i tillægget er det ikke muligt at pege på nye områder, som både ligger i tilknytning til eksisterende bysamfund eller turistområde, som samtidig ligger uden for udpegningen til ”Særligt værdifulde landskaber”. Påvirkninger og evt. aflastende tiltag vil skulle beskrives nærmere i en konkret miljøvurdering i forbindelse med detailplanlægning (lokalplan). Her vil offentlighedens adgang o.l. andre punkter ligeledes blive håndteret.

    • Tidligere tiders afgørelser: Der henvises bl.a. til en artikel fra 10. januar 1967, hvor Assens Kommune gav afslag på at der kunne være mere end 150 grunde i Helnæs Sommerland pga. trafikbelastningen. Der henvises også til en lokalafstemning i 2007, hvor kommunen ønskede at øge vækstområdet for turisme/naturturisme på Helnæs og 87 % af borgerne tilkendegav, at det ikke var en udvikling, som var ønskeligt på Helnæs.

      Administrationens bemærkninger: Planloven har givet nye muligheder, og det er op til Byrådet at afveje og beslutte, om Assens Kommune ønsker at benytte de nye muligheder i planloven eller ej.

    • Den turistpolitisk redegørelse i tillægget er mangelfuld, og der gøres brug af antagelser, udokumenterede påstande, misvisende og mangelfulde data samt deciderede usandheder.

      Administrationens bemærkninger: I vejledningen til ”Omplacering og udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen” fra Erhvervsstyrelsen står der, at kommunalbestyrelserne i kommuneplanstrategien skal beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Der kan eksempelvis lægges vægt på et turistmæssigt potentiale i kraft af nærhed til større turismedestinationer, hvor nye attraktive sommerhusområder vil komme til at indgå i et samlet turistopland med anlæg, faciliteter og aktiviteter, der tilsammen kan opfylde moderne turisters behov og ønsker. Det kan være med til at udvikle eksisterende turistdestinationer, der oplever, at udbuddet af feriehuse til udlejning ikke kan dække efterspørgslen.
      Der er ingen specifikke formkrav til, hvordan beskrivelsen skal være, eller hvilke analyser, den skal baseres på. Administrationen har baseret beskrivelsen på de tilgængelige materialer på nuværende tidspunkt, så der er ikke udarbejdet særskilte nye analyser i forbindelse hermed. Der er i stedet taget udgangspunkt i Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017.

    Bestyrelsen for Grundejerforeningen Helnæs Sommerland har ligeledes indsendt et høringssvar (Høringssvar #10), der ikke er for eller imod de to områder, men i stedet en beskrivelse af en række udfordringer, som de gerne vil påpege, hvis der laves en udvidelse af Helnæs Sommerland. De vil blandt andet gerne involveres i planarbejdet og foreslår at der skal arbejdes for, at den nye del bliver integreret i den eksisterende del, og at lokalplanen for det eksisterende sommerland opdateres samtidig med en evt. udvidelse samt at fritidsfaciliteterne forbedres i området, hvis der skal være flere om at dele dem.

    Administrationens bemærkninger: Det er en række betragtninger og forslag i høringssvaret, som kan indgå i det videre planarbejde, hvis området udlægges til sommerhusområde i landsplandirektivet.

    Høringssvar vedr. nyt område til sommerhusgrunde på Helnæs

    Et enkelt høringssvar (Høringssvar #1) er dog en lodsejers ønske om at udlægge nogle af hans arealer på Helnæs til nye sommerhuse i stedet for de to på Helnæs i tillægget. Lodsejeren foreslog, at matrikel 9d og 10c Helnæs By, Helnæs udpeges i stedet for det i tillægget foreslåede område vest for Stranddybet.

    Administrationens bemærkninger: Langt hovedparten af det, lodsejeren ønskede at få udpeget, ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og det kan derfor ikke bruges i denne sammenhæng, selv om det ligger bag eksisterende sommerhusgrunde.

    Den vestlige halvdel af matrikel 10c ligger dog udenfor strandbeskyttelseslinjen og bag det eksisterende sommerhus område. Efter en besigtigelsen sammen med ejer, indstilles den vestlige halvdel af matrikel 10c Helnæs By, Helnæs til at blive medtaget som potentielt sommerhusområde i tillægget. Se kortbilag A for større kort.

    På arealet, der er ca. 0,5 a stort, kan udstykkes 4-6 sommerhuse, og eftersom lodsejer selv har foreslået matriklen, så er der stor sandsynlighed for at et projekt her vil blive realiseret, så snart der er lavet en lokalplan for området.

    Administrationen har anmodet Kystdirektoratet om at reducere strandbeskyttelseslinjen på det lille trekantede areal mellem Strandbakken, Tjørnevænget 9 og det ønskede sommerhusområde, så de 0,06 ha der kan udpeges som en del af sommerhusgrundene i stedet for at ligge tilbage som en lille rest vest for Strandbakken. Kystdirektoratet har meldt tilbage, at der kan være en sagsbehandlingstid på op til 26 uger. 
    Matrikel 10c er omfattet af samme interesser, som de to andre på Helnæs, men arealet er så lille og fungerer næsten som huludfyldning, at det virker meget realiserbart.

    Dette areal kan vejbetjenes fra Tjørnevænget i det eksisterende sommerhusområde, hvor vejen dog er en privat fællesvej, der ejes af grundejerforeningen, så det kan kun ske efter aftale med grundejerforeningen, ligesom der kan indarbejdes en adgang fra Tjørnevænget til Strandbakken, så beboerne ikke går hen over marken bag Tjørnevænget 9-19 for at komme ud til Strandbakken.

    Høringssvar vedr. udlæg ved Aa

    Eneste høringssvar, der ikke vedrører Helnæs, er fra Aa grundejer- og beboerforening, der ligeledes kommer med en beskrivelse af nogle udfordringer, som de gerne vil påpege, hvis der laves en udvidelse med Aa Strand.

    Administrationens bemærkninger: Der er en række betragtninger og forslag i høringssvaret, som kan indgå i det videre planarbejde, hvis området udlægges til sommerhusområde i landsplandirektivet.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Økonomi

    Såfremt de foreslåede områder udlægges til sommerhusområder i et landsplandirektiv, vil der skulle igangsættes konkret planlægning for disse arealer. Medtages områderne i landsplandirektivet, skal der i en konkret sag om udmøntning, tages stilling til hvordan planlægningen af arealerne skal ske, og til fordelingen af udgifter til planlægning mv.  

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at tillæg til Planstrategi 2015 vedtages endeligt, så det kan danne grundlag for, at administrationen inden 15. oktober ansøger om at komme i betragtning til at udlægge nye sommerhusområder i forbindelse med Erhvervsministeriets forventede landsplandirektiv for udviklingsområder samt udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder, med følgende ændring:

    • At den vestlige halvdel af matrikel 10c Helnæs By, Helnæs indarbejdes efter ønske af lodsejeren som et ønsket område til sommerhuse i tillægget.
    • At de to områder på Helnæs (matrikel 36bæ og del af 32s Helnæs By, Helnæs) udgår i det endelige tillæg til Planstrategi 2015.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/24749

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At forslag til Lokalplan nr. 5.2-2 Område til offentligt formål - Glamsbjerg Kirke, og Sognehus, godkendes til offentliggørelse i 4 uger.
    • At beslutningskompetencen vedrørende endelig vedtagelse af lokalplanen delegeres til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, at sende forslag til Lokalplan 5.2-2 i 4 ugersoffentlig høring. Administrationen bemærker, at med den nye planlov er det muligt for Byrådet at træffe beslutning om at høringsfristen for et lokalplanforslag er 4 uger i stedet for som hidtil 8 uger.

    Der skal endvidere træffes beslutning om, at beslutningskompetencen vedrørende den endelige godkendelse af lokalplanen delegeres til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Sagsfremstilling

    Forslag til Lokalplan nr. 5.2-2 Område til offentlige formål - Glamsbjerg Kirke og Sognehus er udarbejdet på baggrund af Glamsbjerg Sogns Menighedsråds ønske om, at opføre et sognehus i tilknytning til Glamsbjerg kirke.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har på deres på møde den 7. november 2016 besluttet igangsætningen af udarbejdelsen af lokalplanen for området.

    Kort med områdeafgrænsning og matr. nr. 13au markeret med blå.

    Lokalplanens indhold

    Forslaget til Lokalplan 5.2-2, samler de kirkelige arealer ved Glamsbjerg kirke i én lokalplan.

    Matr.nr 13au Glamsbjerg By, Køng er i dag omfattet af Lokalplan 0.59 og er i denne udlagt til henholdsvis boligformål og offentlige formål såsom udvidelse af kirkegård, parkering og friareal. Denne lokalplanen ændrer den nuværende anvendelse af matr. nr. 13au, som i dag ikke muliggør opførelsen af et sognehus. Arealet er idag ikke bebygget.

    Selve Glamsbjerg Kirke og den gamle kirkegård har hidtil ikke været omfattet af nogen lokalplan.

    Hele lokalplanområdet udlægges kun til offentlige formål, herunder kirkelige funktioner såsom kirke, kirkegård, sognehus og parkering. 

    Administrationen har lagt vægt på, at det kommende sognehus, skal tilpasses sine omgivelser både i form af bebyggelse og beplantning, ligesom der skal anlægges parkeringspladser i forbindelse med sognehuset.

    Derudover fastlægger lokalplanen at matr. nr. 20æ og 37 Glamsbjerg By, Køng der i dag er landzone overføres til byzone med vedtagelsen af denne lokalplan.

    Miljøvurdering

    Det er, vurderet at planlægningen ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, hvorfor der ikke gennemføres en miljøvurdering.

    Der er foretaget en screening efter lov om miljøvurdering og programmer. Konklusionen er på baggrund af screeningen, at lokalplanen ikke vurderes til at have væsentlig indvirkning på miljøet jf. § 3 stk. 2 i lov om miljøvurdering, idet planen alene indeholder mindre ændringer i forhold til den eksisterende lokalplan for området.

    Afgørelsen vil blive offentliggjort sammen med lokalplanforslaget.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At forslag til Lokalplan nr. 5.2-2 Område til offentligt formål - Glamsbjerg Kirke, og Sognehus, godkendes til offentliggørelse i 4 uger.
    • At beslutningskompetencen vedrørende endelig vedtagelse af lokalplanen delegeres til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6486

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At Lokalplantillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 vedtages endeligt.
    • At nuværende forpagtningsaftale for lokalplanområdet opsiges og råderetten overdrages til Rørup Sogneforening.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 for et boligområde ved Snerlevej i Grønnemose, som udlægger et uudnyttet boligområde til grønt rekreativt område. Ved endelig vedtagelse af lokalplantillægget, overdrages råderetten over dele af lokalplanområdet til Rørup Sogneforening.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune modtog i marts 2016 en ansøgning fra Rørup Sogneforening, omhandlende ophævelse af forpagtningsaftale samt overdragelse og råderet over grønt område i Grønnemose, hvorpå de ønsker at etablere forskellige aktiviteter til glæde for lokalområdet. Grundet fejl i afgrænsning i fremsendt ansøgningsmateriale, fremsendte Rørup Sogneforening på ny en ansøgning i august 2016 om at få råderet over størstedelen af matr. nr. 23p, som vist med rødstiplet linje på kortet herunder.

    Figur 1: Til venstre ses områdeafgrænsningen markeret med rød og området Rørup Sogneforening får råderet over markeret med blå. Til højre ses illustrationsplan over lokalplanområdet.

    Området fremstår i dag som grønt område, som er lokalplanlagt til boliger, men ikke er blevet byggemodnet. Da efterspørgslen på byggegrunde i Grønnemose synes lille og Rørup Sogneforening samtidigt ønsker råderet og anlæggelse af rekreative elementer her, har de fremsendt ansøgning herom. Hertil har administrationen udarbejdet Lokalplantillæg nr. 1 til eksisterede Lokalplan nr. 54, som omdanner det uudnyttede boligområde til grønt område med rekreative aktiviteter. Derudover er området mod vest, ved Rammelokalplan nr. 34, udlagt til boliger og kan ved fremtidig efterspørgsel på boliger tages i brug.

    Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 inddeler området i fire delområder; to til bolig, ét til grønt område til beplantningsbælte og ét til grønt område med mulighed for rekreative funktioner. Inddelingen kan ses på kortet herunder.

    Figur 2: Lokalplanafgrænsning og delområder markeret med rød, området Rørup Sogneforening får råderet over markeret med blå.

    Administrationen anser dette for at være en attraktiv løsning, som er i overensstemmelse med Planstrategi 2015, om at gøre den nordlige del af Assens Kommune mere attraktiv ift. bosætning og bibeholdelse af eksisterende borgere i Grønnemose.

    Høring af Forslag til Tillæg nr. 1

    Byrådet i Assens Kommune vedtog den 28. juni 2017, at sende Tillæg nr. 1 for Lokalplan nr. 54 i 4 ugers høring ved berørte parter. Hertil er der kommet to høringssvar – ét fra Vejdirektoratet og ét fra Thomas Elmelund Rasmussen, Snerlevej 10 som bor indenfor lokalplanområdet (se bilag 2 og 3). Høringssvarene beskriver:

    Vejdirektoratets høringssvar

    Vejdirektoratet har ikke indsigelser imod lokalplanforslaget, men har fremsendt bemærkninger om opmærksomhedspunkter ift. udlæggelse af rekreativt område:

    • Ifølge Vejdirektoratets støjkortlægning fra 2011 er området påvirket af støj fra Motorvej E20 og var den gang på mere end 58db.
    • Etablering af lege- og samlingssteder indenfor delområde IV vil være påvirket af støj som overskrider den vejledende støjgrænse.
    • Ifølge Planloven er det kommunens ansvar at sikre støjhensynet ved støjfølsom anvendelse i støjbelastede områder. Der er i Planloven krav om, at kommunen skal indeholde retningslinjer om støjbelastede områder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre der kan sikres mod støjgener.
    • Hvis et område er støjbelastet, skal lokalplanen fastsætte bestemmelser om støjafskærmning, der sikrer at støjbelastningen ikke overstiger de vejledende støjgrænseværdier.
    • Vejdirektoratet gør opmærksom på, at krav om støjdæmpning ift. motorvej og økonomisk bidrag til etablering af støjskærm er Vejdirektoratet uvedkommende.
    • Vejdirektoratet gør opmærksom på, at senere behov for støjdæmpning ved øget vejstøj pga. fremtidig udvikling ligeledes er Vejdirektoratet uvedkommende.

    De sidste to opmærksomhedspunkter tilføjes i Redegørelsen i Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54.

    Thomas Elmelunds (TE) høringssvar

    Da TE bor indenfor lokalplanområdet, har han bekymringer ift. de kommende aktiviteter, og har fremsendt bemærkninger hertil:

    • Det bekymrer ham, at Assens Kommune ikke fastsætter bestemmelse ift. mulighed for at pålægge Rørup Sogneforening, at delområde IV skal holdes i tilfredsstillende stand. Og hvem har ansvaret, hvis Rørup Sogneforening ikke påtager sig det i fremtiden.
    • Bekymring omkring vejudlægget ved lokalplantillægget.
    • Uforstående for eksisterende grundejerforening pålægges drift og vedligehold af arealer. Disse bør pålægges Rørup Sogneforening.
    • Han mener, at man ikke kan pålægge grundejerforeningen at varetage ansvaret for nye arealer.
    • Bekymring omkring anlæggelse af bålplads ift. hans ventilationssystem og mener denne form for afbrænding er unødvendigt.

    De fremsendte kommentarer medfører ikke ændringer i Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54. TE fremsendte ligeledes bemærkning til forslaget ved første orientering, hvilket medførte ændringer og delområde III blev indlagt som afstandsstykke.

    Konsekvens

    Konsekvensen med vedtagelsen af lokalplanen er, at det grønne rekreative område ikke længere kan udlægges til boligområde. Såfremt man i fremtiden ønsker at udlægge og udstykke området med boliger, skal der udarbejdes en ny lokalplan for området.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At Lokalplantillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 54 vedtages endeligt.
    • At nuværende forpagtningsaftale for lokalplanområdet opsiges og råderetten overdrages til Rørup Sogneforening.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/10125

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • at Lokalplan nr. 5-101 for et område til døgninstitution på Herredsbjerg 24 mellem Ebberup og Snave ophæves.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der er udarbejdet et forslag til ”Ophævelse af Lokalplan nr. 5-101”, som har været i fire ugers høring. På den baggrund skal det besluttes, om man vil endeligt ophæve lokalplanen for området.

    Sagsfremstilling

    Administrationen er blevet kontaktet af en person, som er interesseret i at købe ejendommen på Herredsbjerg 24, matr. nr. 19a, Dreslette By, Dreslette. Ansøger ønsker at bo med sin familie i stuehuset og udleje værelserne i den bygningen, som tidligere har fungeret som institutionsbygning.

    Figur 1: Herredsbjerg 24 markeret med rød, stuehus markeret med blå og tidligere institutionsbygning markeret med grøn.

    Baggrund for indstilling

    Ejendommen Herredsbjerg 24 er til salg, hvorfor ejendomsmægler har henvendt sig på vegne af ejer for at få ophævet lokalplanen for ejendommen. Ejendommen er ved lokalplan udlagt til institution med dertilhørende bolig, som betyder at man skal drive institution, hvis man bor på adressen. Potentiel køber ønsker at ændre anvendelsen af institutionsbygningen til udlejningsværelser, hvorfor det er nødvendigt at ophæve Lokalplan nr. 5-101. Køber er økonomisk godkendt af banken til at gennemføre køb, hvorfor potentiel køber afventer afgørelse om ophævelse af lokalplanen for Herredsbjerg 24.

    Ophævelse af lokalplanen

    Lokalplan nr. 5-101 omfatter kun Herredsbjerg 24, 5683 Haarby, matr. nr. 19a, Dreslette By, Dreslette, hvorfor en ophævelse af denne, ikke direkte vil påvirke de omkringliggende ejendomme. Lokalplanens principper fastlægger, områdets anvendelse til institutionsformål med tilknyttet bolig, hvorfor man ikke kan bo på adressen uden at drive institution i den dertil indrettede bebyggelse. Man kan ikke dispensere fra lokalplanens principper, hvorfor at den gældende lokalplan skal ophæves, før at ejendommen kan benyttes som ønsket.

    Såfremt man ikke ophæver lokalplanen, kan ejendommen ikke benyttes til andre formål end institution, hvorfor denne fortsat vil blive fastholdt til dette formål.

    Konsekvens ved ophævelse

    Konsekvensen ved at ophæve lokalplanen er, at ejendommen ikke kan benyttes som institution fremadrettet. Ønsker man således i fremtiden at udnytte ejendommen til institution, skal der udarbejdes en ny lokalplan. Dette anser administrationen dog ikke som værende aktuelt, da der ifølge ejendomsmægleren ikke er interesse for dette.

    Ophævelsen vil ligeledes medføre, at ejendommen bliver aktiveret igen, hvorimod den vil stå og forfalde, hvis den ikke benyttes. Der er ligeledes en risiko for, at den kommer til at stå til salg i meget lang tid, hvis lokalplanen ikke ophæves.

    Fremgangsmåde

    Ophævelse af Lokalplan 5-101 har været i 4 ugers høring. Da det er en landzonelokalplan, skal den kun i høring ved lodsejere indenfor lokalplanområdet. Ejerne er derfor blevet hørt, men har ikke indsendt høringssvar.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal derfor tage beslutning om, om man ønsker at ophæve Lokalplane 5-101 endeligt.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • at Lokalplan nr. 5-101 for et område til døgninstitution på Herredsbjerg 24 mellem Ebberup og Snave ophæves.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/23396

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at høringssvar i forhold til foroffentlighedsperioden for havvindmølleprojektet Lillebælt Syd godkendes med bemærkning om, at den visuelle påvirkning set fra Helnæs ligeledes undersøges, og at det indsendes under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.


    Et flertal bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V), og Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O) indstiller, at det i høringssvaret tydeliggøres, at Assens Kommune som udgangspunkt ikke kan støtte projektet.

    Økonomiudvalget anbefaler indstilling om høringssvar i forhold til foroffentlighedsperioden.

    Et flertal af Økonomiudvalget, 5 medlemmer (F, V og O) anbefaler tillige flertalsindstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 2 medlemmer (A) kan ikke på nuværende tidspunkt tiltræde flertalsindstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Mindretallet tilføjer som stemmeforklaring, at man ønsker at afvente resultatet af VVM-undersøgelsen.

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til høringssvar i forhold foroffentlighedsperioden for havvindmølleprojektet Lillebælt Syd, herunder at høringsvaret indsendes under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.

    Sagsfremstilling

    I juni måned fik Sønderborg Forsyning tilladelse fra Energistyrelsen til at udføre forundersøgelser samt lave miljøkonsekvensvurdering til et projekt i et område mellem Als og Helnæs på Fyn, hvor man ønsker at opstille mellem 20 og 44 vindmøller. Projektet har fået titlen Lillebælt Syd.

    Havvindmøllerne i Lillebælt Syd vil have en samlet installeret effekt på mellem 100-160 MW. Det giver mulighed for at opstille alle størrelser af vindmøller - fra 2,2 MW til de helt store 8 MW vindmøller. Sidstnævnte i en højde på op til 250 meter til øverste vingespids.

    I perioden frem til 10. september 2017, afholder Sønderborg Forsyning foroffentlighedshøring for projektet Havvindmøllepark Lillebælt Syd (HLS). Der er afholdt to borgermøder, hvoraf det ene blev holdt i Thorøhuse Forsamlingshus den 29. august 2017. Her havde interesserede og berørte borgere i den fynske del af området mulighed for at få indblik i projektet og stille spørgsmål og komme med ideer til emner, der skal belyses i en miljøkonsekvensvurdering.

    Miljøkonsekvensvurderingen skal være afsluttet senest 15. december 2018, hvorefter Energistyrelsen påbegynder myndighedsbehandling af projektet. Både i løbet af 2018 og 2019 vil der være høringer i forhold til projektets konkretisering. En eventuel godkendelse og etableringstilladelse vil først ske i løbet af andet halvår 2020.

    Der kan læses mere om projektet på hjemmesiden www.lillebaeltsyd.dk. Her ses bl.a. også dokumenter om projektet, herunder præsentationerne fra borgermødet den 29. august 2017.

    Høringssvar

    Det anbefales, at Assens Kommune indgiver høringssvar som led i foroffentlighedsperioden. Dette for at gøre opmærksom på emner, som på forhånd må forudses at være af interesse for Assens Kommune og dens borgere.

    Der er udarbejdet et udkast til høringssvar, som forelægges til godkendelse. Høringssvaret anbefaler, at medtage to forhold i forundersøgelserne, ud over de andre emner, der indgår i forundersøgelserne. Det drejer sig om følgende forhold:

    Natura 2000: Det anbefales, at der også vurderes på Lillebælt-området, idet Natura 2000-området også er fuglebeskyttelsesområde med i alt 15 fuglearter på udpegningsgrundlaget.

    Støj: Det anbefales, at der i VVM-arbejdet laves en vurdering af, og gerne støjkort, der viser støjudbredelsen både ved de krævede 6 hhv. 8 m/s, men også ved udvalgte lavere vindhastigheder, hvor vindstøj ikke er markant, men hvor møllerne vil være i drift. Det anbefales endvidere, at støjudbredelseskort både udarbejdes for støj, lavfrekvent støj og vibrationer. 

    Høringssvaret forholder sig derudover ikke til projektet Lillebælt Syd, idet det konstateres, at Assens Kommune endnu ikke har politisk behandlet projektet, men at det vil ske i forbindelse med de høringsfaser, der kommer senere i projektforløbet.

    Høringssvaret indsendes til Sønderborg Forsyning umiddelbart inden behandlingen i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, og betinges af, at høringssvaret godkendes af Byrådet.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 11-09-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at høringssvar i forhold til foroffentlighedsperioden for havvindmølleprojektet Lillebælt Syd godkendes med bemærkning om, at den visuelle påvirkning set fra Helnæs ligeledes undersøges, og at det indsendes under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.


    Et flertal bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V), og Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O) indstiller, at det i høringssvaret tydeliggøres, at Assens Kommune som udgangspunkt ikke kan støtte projektet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstilling om høringssvar i forhold til foroffentlighedsperioden.

    Et flertal af Økonomiudvalget, 5 medlemmer (F, V og O) anbefaler tillige flertalsindstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 2 medlemmer (A) kan ikke på nuværende tidspunkt tiltræde flertalsindstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Mindretallet tilføjer som stemmeforklaring, at man ønsker at afvente resultatet af VVM-undersøgelsen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Byrådet godkender indstilling fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget.

    Et flertal af Byrådet, 17 medlemmer (C, F, O og V) godkender tillige flertalsindstillinger fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget.

    Et mindretal af Byrådet, 12 medlemmer (A, B og Ø) kan ikke tiltræde flertalsindstillinger fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget og anbefaler mindretalsindstilling fra Økonomiudvalget med følgende stemmeforklaringer, som medsendes høringssvar til forhøring om havvindmøller i Lillebælt Syd:

    A ønsker at tilkendegive:

    Vindmøller på 250 meter, 4 km fra Helnæs har vi svært ved at se bliver fremmet, men indgår gerne i det videre arbejde, hvor Assens kommunes interesser tilgodeses, på lige fod med Sønderborgs.

    Derfor afventer vi resultatet af VVM-undersøgelsen, inden stillingtagen.

    B og Ø ønsker at tilkendegive, at vi gerne indgår i et samarbejde om projektet, således at Assens Kommunes interesser tilgodeses på lige fod.

    Derfor afventer vi resultatet af VVM-undersøgelsen inden endelig stillingtagen.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/2152

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forvaltningens orientering om opdateringen af områdeklassificering i Assens Kommune tages til efterretning, og at forslaget til opdateringen af områdeklassificering indstilles til høring i fire uger fra ultimo september.



    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Forslag til områdeklassificering i Assens Kommune sendes i 4 ugers høring.

    Sagsfremstilling

    Ifølge § 50 a i jordforureningsloven skal al byzonejord fra 1. januar 2008 klassificeres som lettere forurenet jord. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område inden for byzone ikke er lettere forurenet, skal den gennem et regulativ undtage området fra klassificeringen.

    Hvis der er et større sammenhængende område uden for byzone, som er lettere forurenet skal det inddrages området i klassificeringen.

    Flytning af jord fra grunde, der er klassificeret som lettere forurenede, skal anmeldes til kommunen, og jorden skal afleveres på godkendt anlæg eller deponeringssted.

    Områdeklassificeringen for Assens Kommune er vedtaget den 29. april 2008.

    Siden 2008 er der sket en række ændringer i byområderne og der er behov for en opdatering af områdeklassificeringen.

    Ved opdateringen af områdeklassificeringen er det undersøgt hvorvidt nye byzoneområder efter 2008 bør være omfattet eller undtaget af områdeklassificeringen. Virksomheder, forureningskortlagte grunde, fyldområder, jordflytninger og analyser af jord er medtaget i vurderingen.

    Opdateringen har resulteret i

    • 2 nye områder er undtaget (Flemløse_U3 og Tommerup_U4)
    • 5 eksisterende undtagende områder er udvidet (Assens_U4, Brylle_U1, Tommerup Stationsby_U1, Verninge_U4 og Vissenbjerg-Bred_U1).
    • 1 eksisterende undtaget område er reduceret (Verninge_U6)
    • 2 eksisterende omfattede områder er udvidet (Verninge_O1 og Vissenbjerg-Bred_O1)
    • 2 eksisterende omfattede områder er reduceret (Haarby_O2 og Verninge_O3)
    • 1 nyt område er inddraget (Frankfri_I1)

    Forslaget til opdateringen af områdeklassificeringen kan ses på

    assens.dk/områdeklassificering

    Her finder man også en begrundelse for vurderingen af hvert enkelt område, samt et dokument med alle ændringer. Dokumentet med alle ændringer er desuden vedlagt som bilag.

    Lokalplaner, der er vedtaget for nylig eller vedtages på byrådsmødet i september, indarbejdes frem til høringens begyndelse, således at det udsendte materiale er helt ajour. Det betyder at lokalplan 3.1-9, 5.2-1, 4.2-5 og 3.1-10 indarbejdes, samt at lokalplan 1.2-9, 5-101 og tillæg 1 til lokalplan 54 indarbejdes, hvis de vedtages i byrådet i september.

    Byrådet skal inddrage offentligheden forud for klassificeringen af et større sammenhængende område i et regulativ.

    Offentliggørelse af regulativet skal ske på kommunens hjemmeside.

    Forslaget til områdeklassificering(regulativet) samt baggrund for regulativet sendes i høring i fire uger fra primo oktober. I denne periode har borgere og Region Syddanmark muligheder for at komme med kommentarer til forslaget.

    Efter høringsperioden tilrettes regulativet, hvorefter det forelægges Miljø- og Teknikudvalget samt Byrådet til endelig godkendelse og offentliggørelse.

    Lovgrundlag

    Jordforureningsloven § 50 a.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 05-09-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forvaltningens orientering om opdateringen af områdeklassificering i Assens Kommune tages til efterretning, og at forslaget til opdateringen af områdeklassificering indstilles til høring i fire uger fra ultimo september.



    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 17/10140

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forøgede udgifter til sidste etape af cykelbaner mellem Haarby og Køng/Gummerup finansieres af uforbrugte midler fra Landevej 501 (rundkørsel i Grønnemose).



    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Finansiering af forøgede udgifter til sidste etape af cykelbaner mellem Haarby og Køng/Gummerup.

    Sagsfremstilling

    Som beskrevet i sag 14/23509 har sidste etape vedr. færdiggørelse af cykelbane mellem Haarby og Køng/Gummerup været i udbud. Efter yderligere bearbejdning af projektet og ved hjemtagelse af opgaven, har det vist sig at projektet bliver ca. 1.200.000 kr. dyrere end det budgetterede overslag.

    Ved opgørelse af projekt Landevej 501 (rundkørsel i Grønnemose) fremkommer det, at der er et estimeret restbudget på projektet svarende til 930.000 kr. Restbudgettet foreslås anvendt til gennemførelse af kantbanestrækning fra Linien 23 til Køng/Gummerup, så der skabes mulighed for færdiggørelse af hovedparten af projektet for anlægsmidler fra budget 2017.  Det resterende beløb på ca. 300.000 kr. forventes dækket af budgettet for 2018 til cykelstier og kantbaner.

    Økonomi

    Der gives en negativ tillægsbevilling på 930.000 kr. til projekt Landevej 501 og en tillægsbevilling på 930.000 kr. til projekt kantbane fra Linien 23 til Køng/Gummerup.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 05-09-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forøgede udgifter til sidste etape af cykelbaner mellem Haarby og Køng/Gummerup finansieres af uforbrugte midler fra Landevej 501 (rundkørsel i Grønnemose).




    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt

  • Sagsid.: 17/13764

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller at Projekt Pitstop nedlægges.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Nedlæggelse af Projekt Pitstop.

    Sagsfremstilling

    Projekt Pitstop blev etableret i august 2015, under Assens Ungdomsskole som et tiltag rettet mod unge med følelsesmæssige og/eller sociale problemer samt unge, hvis udvikling er stagneret.

    Projekt Pitstop er tænkt som en tidlig og fleksibel indsats, der skal hjælpe den unge med at fungere bedre i sin klasse efter et kortere ophold i Projekt Pitstop, som er placeret i Glamsbjerg.

    Effekten af indsatsen har vist sig, at være tvivlsom. Nogle har oplevet en god effekt, andre ingen effekt. Desuden er der stor forskel på, hvor mange unge, der er i tilbuddet. Dette betyder, at ressourceudnyttelsen langt fra er optimal

    I juni 2017, har der kun været 2 unge i Projekt Pitstop, og der er ikke tilmeldt unge fra august 2017. Børne- og Uddannelsesudvalget blev på dets møde i juni 2017 orienteret om, at optaget af elever suspenderes fra august 2017 og indtil videre.

    På den baggrund foreslås det, at tilbuddet nedlægges senest ved udgangen af 2017. Budgettet er i 2018, 1.048.000 kr. og det foreslås at midlerne indgår som del af den i budget 2017, vedtagne omprioriteringsblok, 07-009 sammenlægning af 003+005+006.

    Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på sit møde den 14. august 2017, at sagen sendes i høring med henblik på beslutning på udvalgets møde i september 2017.

    Administrationen sendte forslaget i høring i Assens Ungdomsskoles bestyrelse og MED-udvalg samt fælles MED Børn og Undervisning.

    Der er indkommet i alt 3 høringssvar, som er vedlagt som bilag.

    Af høringssvarene fremgår det, at en lukning af Projekt Pitstop tages til efterretning, men Assens Ungdomsskoles bestyrelse og MED-udvalg udtrykker begge beklagelse over, at projektet ikke har oplevet den fornødne tilslutning.

    Såvel Ungdomsskolens bestyrelse som MED-udvalg anbefaler, at de midler der frigøres ved en lukning, vil indgå i et nyt tiltag, der kan understøtte og udvikle den gruppe af unge, der har brug for en særlig indsats.

    Fælles MED-udvalg Børn & Undervisning har ikke bemærkninger til sagen.

    Økonomi

    Budget til Projekt Pitstop på 1.048.000 kr. indgår som en del af omprioriteringsblokken 07-009. Sammenlægning af 003+005+006 på Familie, Unge og Uddannelsesområdet.

    Nedlæggelse af Projekt Pitstop vil betyde, at der kan spares en lærerstilling og en pædagogstilling. Samlet årlig lånudgift til disse to stillinger udgør ca. 900.000 kr.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller at Projekt Pitstop nedlægges.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 16/9408

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den reviderede model for organisering af to-sprogsområdet godkendes.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med bemærkning om, at mindreforbrug i 2017 på 591.000 kr. tilgår kassen samt at rammen tilpasses i budget 2018-2021.

    Beslutningstema

    Revidering af modellen ”Ny-organisering af to-sprogsområdet”.

    Sagsfremstilling

    På Byrådsmødet i juni 2016, blev ”Oplæg til Ny-organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune 2016” vedtaget.

    Modellen havde skolerne som udgangspunkt for integrationsarbejdet og indebar bl.a., at der skulle oprettes ”familiecentre” i de fire partnerområder.

    Præmisserne for modellen om Ny-organisering af tosprogsområdet har ændret sig på flere parametre, hvilket nødvendiggør en revidering af den vedtagne model fra 2016.

    De ny udfordringer der opleves, er i særlig grad:

    • At flygtningene primært placeres i Assens by samtidig med, at koncentrationen uden for Assens by er meget spredt
    • At de sent ankomne børn/unge, der typisk først kommer til Danmark i 7. eller 8. klasse, placeres i folkeskolen med ringe udsigt til at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet
    • At behovet for de fire familiecentre er blevet stærkt reduceret

    På baggrund af ovenstående, er der foretaget en revidering af modellen: Ny-organisering af tosprogsområdet, som træder i kraft fra skoleåret 2017/18.

    Revideringen af modellen, indeholder fem centrale punkter:

    1. Både skoler og dagtilbud skal fungere som udgangspunkt for integrationsarbejdet
    2. Indsatsen for de tosprogede børn og elever skal koncentreres til Assens området, da det er her de største udfordringer er
    3. Det skal være en tværfaglig og koordineret indsats
    4. Der skal ske en særlig indsats for de sent ankomne flygtninge, det vil sige de unge fra omkring 13 år og op til 18 år
    5. Der bliver ansat en tosprogskonsulent, der bl.a. skal visitere og vejlede ude i partnerområderne med henblik på at kvalificere den undervisning og støtte, der er behov for i hvert partnerområde.

    Revideringen af modellen er drøftet og udarbejdet i en arbejdsgruppe, hvor integration, tosprogscentret, Assens Ungdomsskole, administrationen samt ledere fra Dagtilbud og Skole har deltaget.

    Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på sit møde den 12. juni 2017, at revidering af modellen: ”Ny-organisering af tosprogsområdet” sendes i høring i bestyrelser og MED-udvalg.

    Der er modtaget i alt 26 høringssvar, vedlagt som bilag. Høringssvarene fordeler sig således:

    • 13 fra MED-udvalg
    • 13 fra bestyrelser

    Høringssvarene viser en tilfredshed med modellen og bestyrelser og MED-udvalg tager den reviderede model til efterretning.

    Tre af høringssvarene (Områdeinstitution Glamsbjerg MED-udvalg og forældrebestyrelse og Børnehuset Haarby MED-udvalg) udtrykker uklarhed i forhold til tolkebistand og det økonomiske i det.

    Områdeinstitution Glamsbjerg (MED-udvalg) ønsker ændring i formulering af sætning på side 6: Fra ”indsatsen for tosprogede børn og elever skal koncentreres til Assens området” til ”indsatsen for tosprogede børn og elever skal koncentreres der, hvor de største udfordringer er”.

    Områdeinstitution Glamsbjerg (forældrebestyrelsen) ønsker man er opmærksomme på, at det ikke kun er i Assens der er udfordringer, det er der også ude i områderne.

    Pilehaveskolen (MED-udvalg) anmoder om, at skolen skrives ind, så det fremgår at også den kan gøre brug af tosprogskonsulenten og at de udvalgte koordinatorer for partnerområdet inddrager skolen i løsninger af tosprogsproblematikker.

    Assensskolen (Skolebestyrelsen) mener, at materialet bør tilrettes, så det fremgår tydeligere at indsatsen er for alle tosprogede og ikke kun flygtninge.

    Børnehusene i Assens By bakker op om, at der ikke skal etableres 4 familiecentre, men mener det er yderst relevant at etablere et i Assens by, for at tilgodese det høje antal af flygtninge i Assens by.

    Områdeinstitution Vissenbjerg (Forældrebestyrelsen) kan ikke gennemskue det økonomiske i modellen.

    Børnehusene i Tommerup (Forældrebestyrelsen) påpeger, at der i materialet står, at både dagtilbud og skoler skal fungere som udgangspunkt for integrationsarbejdet, men bestyrelsen påpeger, at der ikke er afsat nogen økonomiske ressourcer til dagtilbudsområdet. Derudover mener bestyrelsen, at man fremadrettet bør tænke på, at det vil være langt bedre for integrationen i kommunen, at få bredt flygtningene geografisk ud i hele kommunen.

    Glamsbjergskolen (MED-udvalg og Skolebestyrelsen) anbefaler, at tosprogsområdet defineres bredere end flygtninge og at indsatsen fortsat opretholdes i partnerområderne, så alt ikke koncentreres om Assensskolen. Der er desuden en bekymring i forhold til manglende kompetencer.

    Børnehusene Aarup (MED-udvalg) er betænkelige ved, at det ikke fremgår, hvor mange penge der følger med til børnene på dagtilbudsområdet.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven, herunder Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

    Økonomi

    Økonomistabens bemærkninger, tilføjet efter Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af sagen.

    Der er afsat 8 millioner kroner til området i 2017.  Heraf er 3,0 millioner afsat til modtageklasserne på Assensskolen. Denne udgift bortfalder fra 2018.

    Tildelingen indeholder fast budget til tolkning på 100.000 kr. pr år og 500.000 kr. pr år til koordinatorstilling. Der ansættes en koordinator fra 1-8-2017.

    For elever der går Camp U, koster en helårsplads 94.000 kr. pt. forventes 17 elever i dette tilbud.

    Tildelingen pr. elev i folkeskolen, fastsættes jf. nedenstående model, hvor beløbet over 3 år nedtrappes til 0 kr. jfr. nedenstående. Tildelingen sker efter hvor mange år de har været i Danmark.

    Beløb pr. barn i kroner

    År 1

    45.000

    År 2

    25.000

    År 3

    15.000

    Pengene følger eleven, og elevtallet opgøres den 5/9 hvert år. Der tildeles også midler til elever, der ankommer til Assens Kommune efter 5/9. Beløbet til dette barn reguleres forholdsmæssigt ift. ankomsttidspunkt. Aktuelt vil der pr. 1. august 2017 være ca. 75 elever i målgruppen, hvoraf ca. under halvdelen har været her mere end 1 år.

    Forventet antal 2-sprogede

    Antal

    2017

    2018

    2019

    2020

    År 1

    30

    20

    15

    10

    År 2

    30

    30

    20

    15

    År 3

    15

    30

    30

    20

    Total

    75

    80

    65

    45

    Forventede budget til 2-sprogede elever i folkeskolen

    Budget

    1.000 kr.

    2017

    2018

    2019

    2020

    År 1

    1.350

    900

    675

    450

    År 2

    750

    750

    500

    375

    År 3

    225

    450

    450

    300

    Total

    2.325

    2.100

    1.625

    1.125

    Samlet budget til 2-sprogsområdet

    Budget 1.000 kr.

    2017

    2018

    2019

    2020

    Tolkning

    100

    100

    100

    100

    Koordinater

    320

    500

    500

    500

    Modtagerklasser (kun 2017)

    3.000

    0

    0

    0

    Camp U (ungdomsskolen)

    1.598

    1.598

    1.598

    1.598

    Skoler Basis-dansk

    2.325

    2.100

    1.625

    1.125

    Total

    7.434

    4.298

    3.823

    3.323

    Budget

    8.025

    8.078

    7.771

    7.672

    Forskel

    591

    3.780

    3.948

    4.349

    Budgettet og forudsætningerne for 2021 skønnes til at være lig med 2020, hvorfor der i 2021 også kan reduceres med 4.349.000 kr.

    Det overskydende beløb i 2017 tilgår kassen.

    De overskydende beløb i årene 2018-2021 medtages i budgetforhandlingerne for budget 2018-2021 som positive råderum.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den reviderede model for organisering af to-sprogsområdet godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-09-2017

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med bemærkning om, at mindreforbrug i 2017 på 591.000 kr. tilgår kassen samt at rammen tilpasses i budget 2018-2021.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/10686

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at udviklingsplanen for Tommerup Skole godkendes.

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til godkendelse af udviklingsplanen efter den har været til udtalelse hos Tommerup Skoles bestyrelse, jfr. beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 12. juni 2017.

    Sagsfremstilling

    Der er, i samarbejde mellem ekstern rådgiver, administration og deltagere fra Tommerup Skole (medarbejdere og ledelse), udarbejdet en udviklingsplan for Tommerup Skole.

    Udviklingsplanen tager udgangspunkt i en elevtals udvikling hen imod en fuld 2-sporet skole fra 0. til 6. klasse.

    Planen indeholder en række elementer, hvor flere er indbyrdes afhængige og dermed ikke kan stå alene, idet der foretages en ny indretning af den samlede skole, hvor funktioner flyttes rundt for at skabe en nutidig og pædagogisk relevant ramme for den samlede skole.

    Udviklingsplanen anviser, at utidssvarende faciliteter, henholdsvis den gamle skolebygning, SFO-bygning og faglokaler i kælderen tages ud af drift, og at nye faciliteter indrettes i den eksisterende hovedbygning. Det betyder, at det areal som derefter anvendes til skoledrift bliver reduceret. I sammenhæng med, at der anvendes et mindre areal, bliver den tilsvarende økonomi for renovering af skolen ligeledes reduceret.

    Det vil være muligt, at udføre renovering og ombygning af Tommerup Skole, etapevis, da der er tale om renovering og ombygning af eksisterende skole, dog vil det give bedst mening at foretage dele af projektet i forlængelse af hinanden.

    Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på sit møde den 12. juni 2017, at udviklingsplanen skulle sendes til udtalelse hos Tommerup Skoles bestyrelse, inden endelig vedtagelse.

    Bestyrelsen ved Tommerup Skole har indsendt udtalelse, vedlagt som bilag.

    Af udtalelsen fremgår bl.a., at bestyrelsen ikke har mulighed for, at komme med konstruktive alternativer til de dele af planen, som den er kritisk overfor, grundet en meget kort tidsfrist for indsendelse af udtalelse.

    Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med, at bestyrelsen nu inddrages i bestræbelserne på, at finde den bedste løsning for Tommerup Skole.

    Bestyrelsen finder det vigtigt, at der med så gennemgribende renoverings- og ombygningsplaner som der er tale om i Tommerup Skoles tilfælde, vil være deltagelse fra forældrerepræsentanter i byggeudvalget, på lige fod med såvel skolens personale som ledelse.

    Bestyrelsen har forholdt sig til den reviderede udviklingsplan for Tommerup Skole. Overordnet set savner bestyrelsen, at planen tager udgangspunkt i skolens værdier og de pædagogiske tiltag, der arbejdes med. Bestyrelsen mener, det er vigtigt, at disse også afspejles i skolens indretning.

    Derudover har bestyrelsen bl.a. følgende kommentarer til planen:

    Indskoling og SFO:

    Træpavillon og placering af indskoling og SFO:

    Bestyrelsen er enig i konklusionen om, at den nuværende SFO i træpavillonen er i ringe byggeteknisk stand, og snarest muligt bør udfases. Bestyrelsen er positiv over for en samlet placering af indskoling og SFO, men er stærkt kritiske overfor en placering i skolens nordlige ende, idet denne placering er længst muligt væk fra boldbane, multibane og det store grønne område. En placering i den nordlige ende vil gøre, at områderne ikke længere kan bruges som en integreret del af skoledagen på samme måde som der gøres i dag.

    For skoledelen vil det fx betyde, at det ikke længere vil være realistisk at sende de yngste ud til ”5 minutters luftepause” midt i timen, idet de skal gå gennem det halve af skolen for at nå frem til garderoben. De grønne områder benyttes i dag som led i folkeskolereformens krav om bevægelse og motion, som en integreret del af undervisningen. Med den fremlagte plan, vil det ikke længere være muligt.

    For SFO delen vil det være et pædagogisk tab, idet områderne i dag bruges aktivt i det pædagogiske arbejde. Derudover, kan der være behov for yderligere personale i SFO, hvis alle områder skal bemandes.

    Garderober til indskoling:

    Bestyrelsen er positiv overfor tanken om en ”grov garderobe”, men finder, at den foreslåede placering langt fra indskoling og SFO’s lokaler ikke er optimal, idet det vil betyde, at indskolingseleverne skal gå gennem arbejdsområdet ved det pædagogiske læringscenter for at komme til og fra garderoben i løbet af dagen, hvilket kan være forstyrrende for de elever, der søger fordybelse i området.

    Den gamle skolebygning fra 1927:

    Bestyrelsen udtrykker bekymring for, at tage den gamle skolebygning ud af drift, idet en bygning der henstår ubrugt og uden varme, hurtigt forfalder og kommer til at se trist ud. Hvis bygningen skal opvarmes, for at sikres mod fugtproblemer m.m., vil skolen være nødsaget til, at bruge af sit driftsbudget. Derudover, vil bygningen, som danner facade ud mod byen, ikke sende signaler om en levende og spændende skole.

    Pædagogisk Læringscenter (PLC):

    Aulaen er i dag indrettet til elevarbejdspladser, til såvel individuelle studier som gruppearbejde. Hvis aulaen fremover skal være samlingspunkt for SFO’en, kan aulaen ikke længere fungere som elevarbejdsplads til fordybelse. Planen anviser ikke alternative lokaler til PLC.

    Bestyrelsen påpeger desuden, at Tommerup Skole har et væsentligt vedligeholdsmæssigt efterslæb. Flere af de i dag anvendte undervisningslokaler, lever ikke op til gældende krav for loftshøjde. Bestyrelsen henstiller, at der straks findes finansiering til nyindretning af indskoling og SFO.

    Bestyrelsen ønsker hurtigst muligt, at indgå i en dialog for fastlæggelse af rigtig placering og indretning af såvel indskoling som SFO, som afspejler Tommerup Skoles værdier og pædagogiske profil, og som samtidig ikke påfører Tommerup Skole ekstra driftsudgifter (fx ved at sprede SFO’en over flere områder eller ved opvarmning og vedligeholdelse af tomme bygninger). Der henstilles desuden til, at den resterende renovering af Tommerup Skole opprioriteres.

    Bestyrelsen anmoder Børne- og Uddannelsesudvalget om at forholde sig til inddragelse af forældrerepræsentanter i byggeudvalget.

    Administrationen bemærker supplerende, at projektet indeholder etablering af udenoms arealer til indskolingens børn.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-08-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget genoptager behandling af udviklingsplanen for Tommerup Skole på et kommende møde.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at udviklingsplanen for Tommerup Skole godkendes.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 17/16063

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at vurderingen af klager over skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag, delegeres til administrationen.

    Beslutningstema

    Forvaltningen fremlægger forslag til delegering af beslutningskompetencen i forbindelse med klager vedrørende mobning af elever i folkeskolen til drøftelse og godkendelse i Byrådet.

    Sagsfremstilling

    Lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen er trådt i kraft pr. 1. august 2017.

    Loven medfører

    • Skærpede krav til antimobbestrategi på skolerne
    • Klageadgang til kommunalbestyrelsen
    • En statslig klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

    I den forbindelse har Kommunernes Landsforening henvendt sig til kommunalbestyrelserne, hvor de bl.a. gør opmærksom på følgende vedr. klageadgang:

    • Kommunalbestyrelsen vil efter den 1. august 2017 som udgangspunkt skulle tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere er utilfreds med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag. Hvis kommunalbestyrelsen ikke giver klager fuldt medhold, skal sagen sendes videre til den nationale klageinstans.
    • De almindelige regler om intern delegation i kommunestyret giver kommunalbestyrelsen ret til at kunne overlade vurderingen af klagen til forvaltningen, herunder skolens leder. Kommunalbestyrelsen skal derfor forholde sig principielt til, hvor klagesager skal behandles.

    Forvaltningen anbefaler, at

    • Vurderingen af klager over skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag delegeres til administrationen.

    Lovgrundlag

    Lov nr. 311 af 4. april 2017 om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at vurderingen af klager over skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag, delegeres til administrationen.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt med bemærkninger om, at delegationen meddeles til kommunaldirektøren.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/27531

    Indstilling

    Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Syddanmark godkendes.

    Beslutningstema

    Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Syddanmark forelægges til godkendelse.

    Sagsfremstilling

    Hvert år udarbejdes en rammeaftale, som er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Syddanmark.

    Rammeaftalen genforhandles årligt og skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet i Syddanmark.

    Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

    Proces for udarbejdelse af rammeaftalen 2018

    Hidtil har rammeaftalen været et dokument udarbejdet af administrationen, men på baggrund af henvendelser fra politikere i flere kommuner, med ønske om politisk inddragelse i processen, har der for rammeaftale 2018 været en politisk proces.

    Politiske udvalg i kommuner og region blev inviteret til at komme med input til temaer og indsatser i rammeaftalen. I Assens Kommune blev Handicaprådet inviteret til et temamøde med henblik på at komme med input til den politiske drøftelse i hhv. Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget.

    9. marts 2017 afholdt KKR Syddanmark en politisk temadag med drøftelse og prioritering af de indkomne forslag.

    På temadagen udvalgte politikerne tre temaer til rammeaftale 2018:

    • Der skal øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder, vi anvender, virker.
    • Der skal sættes fokus på, hvordan kommunerne kan understøtte, at borgerne er en aktiv del af samfundet/lokalsamfundet.
    • Der er behov for øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange.

    KKR Syddanmark godkendte den 14. juni 2017 rammeaftalen for 2018 og har sendt rammeaftalen til endelig godkendelse hos kommuner og region.

    Indsatser i Rammeaftalen 2018

    • Øget fokus på effekt. Vi skal sikre, at de metoder, vi anvender, virker
      Der afholdes kurser om metoder i botilbud efter den skabelon, som blev udviklet i 2016, og der arbejdes på at udvikle et kursus for myndighedspersoner. Der afholdes i 2018 en temadag om effekt, hvor kommunerne og regionen kan dele viden.
    • Fokus på hjælp i nærmiljøet og specialiseringen bør derfor komme til borgeren fremfor, at borgerne skal komme til de specialiserede tilbud
      Der tages initiativ til et projekt med fokus på, hvordan vi i Syddanmark kan igangsætte projekter med udgangspunkt i forskellige målgrupper.
    • Fokus på, hvordan kommunerne understøtter, at borgerne er en aktiv del af samfundet
      Socialdirektørforum vil i 2018 afholde en konference for kommuner og region omkring inddragelse af civilsamfundet. Konferencen skal være en inspiration til, hvordan man lokalt og tværkommunalt kan arbejde med frivillighed, egenmestring og samskabelse.
    • Øget fokus på koordinerede socialpsykiatriske indsatser og sektorovergange
      Der udarbejdes i 2017 en projektbeskrivelse for, hvorledes behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien bedre kan koordinere og støtte borgere, som har mange sektorovergange, og borgere, som har en udadreagerende eller selvskadende adfærd. Projektet vil blive igangsat i 2017 og fortsætter gennem hele 2018.
    • Styring af udgifterne på det specialiserede området
      Der vil i 2018 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2017 i alle kommuner og regionen (Der tages dog højde for pris- og lønfremskrivning). Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer, samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.
      Med henblik på at følge og styre udgifterne på det specialiserede socialområde udarbejdes en beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark, samt en beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre sager.

    Udover ovenfornævnte indsatser er der i rammeaftalen 2018 aftalt følgende indsatser:

    • Tendenser og behov
    • Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
    • Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
    • Sikring af effektiv drift
    • Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

    I Styringsaftalen er der følgende markante justeringer til aftalen 2018:

    • Tilbud drevet med driftsoverenskomst er ikke omfattet af Styringsaftale 2018. I vejledning til Serviceloven (2017) fremhæves, at private tilbud, herunder selvejende institutioner, der har indgået aftale med kommunale og regionale driftsherrer, ikke indgår i rammeaftalen.
    • Beboerbetaling på tilbud efter §§109 og 110. Der er den 4. november 2016 indgået aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om revision af servicelovens voksenbestemmelser. Heraf indgår aftale om forenkling af reglerne for egenbetaling for ophold i botilbud efter §§109 og 110.

    Bilag til Rammeaftalen 2018 kan findes via dette link: www.socialsekretariatet.dk/index.php?id=66

    Rammeaftale 2018 er sendt i høring i Handicaprådet med høringsfrist den 1. september 2017.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-09-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Syddanmark godkendes.



    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 06-09-2017

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Syddanmark godkendes.

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Intet

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Intet

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 27-09-2017

    Intet

  • Sagsid.: 17/9031
  • Sagsid.: 17/17798