icon-Politik

Politik

Referat

Onsdag den 26. april 2017 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Søren Steen Andersen, Dan Gørtz, Lars Kristian Pedersen, Tanja Møllegaard Løvgren, Leif Wilson Laustsen, Rie Nielsen, Henrik Mott Frandsen, Ole Knudsen, Erik Klindt Andersen, Henning Jensen, Bodil Boesgaard, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Hans Bjergegaard, Betina Signe Stick, Tage Kiltang Bartholin, Finn Viberg Brunse, Charlotte Christiansen, Leif Rothe Rasmussen, Henrik Hansen, Charlotte Vincent Petersen, Elmer Philipsen, Lars Søgaard, Sara Emil Baaring, Arno Termansen, Mogens Mulle Johansen, Malene Rye Andersen, Poul Poulsen, Ena Nørgaard
  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Et enigt byråd godkendte, at dagsordenen tilføres en lukket sag med følgende overskrift:

    Orientering fra årligt dialogmøde mellem Assens Havn og Assens Kommune.

    Dagsordenen herefter godkendt.

  • Sagsid.: 17/9090

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller, at

    • Borgmesteren bemyndiges til at repræsentere Assens Kommune på generalforsamlingen i Assens Forsyning A/S
    • Byrådet udpeger 3 medlemmer til bestyrelsen
    • Formand og næstformand for bestyrelsen udpeges blandt bestyrelsens medlemmer
    • Byrådet tager stilling til årsrapport for Assens Forsyning A/S for 2016
    • Byrådet tager stilling til anvendelse af over-/underskuddet

    Beslutningstema

    Bemyndigelse af borgmesteren, samt godkendelse af årsrapport m.m. i forbindelse med afholdelse af generalforsamling i Assens Forsyning A/S.

    Sagsfremstilling

    Assens Forsyning A/S har indkaldt til ordinær generalforsamling onsdag den 10. maj 2017.

    Assens Kommune er eneejer af Assens Forsyning A/S.

    Bestyrelsen består p.t. af 10 medlemmer, hvoraf 5 medlemmer er udpeget af Assens Byråd, 2 medlemmer er forbrugervalgte og 3 medlemmer er valgt til bestyrelsen som medarbejderrepræsentanter.

    Bestyrelsen består af følgende:

    Hans Bjergegaard (formand),

    Arno Termansen (næstformand),

    Lars Kristian Pedersen,

    Poul Erik Kristiansen,

    Ole Knudsen

    Jørgen Skov Petersen (forbrugervalgt),

    Søren Edlefsen (forbrugervalgt),

    Marie Heebøll (medarbejdervalgt),

    Bjarne Haugaard (medarbejdervalgt) og

    Jan Svendsen (medarbejdervalgt).

    De af Byrådet udpegede medlemmer udpeges for 2 år ad gangen. Hvert andet år er 3 medlemmer på valg og modsat år er 2 medlemmer på valg.

    Arno Termansen, Lars Kristian Pedersen og Ole Knudsen er på valg på generalforsamlingen og Byrådet skal udpege 3 medlemmer til bestyrelsen for Assens Forsyning A/S.

    På generalforsamlingen skal tillige udpeges formand og næstformand for bestyrelsen.

    Efter modtagelse af årsregnskabet for 2016 fra Assens Forsyning har administrationen tilføjet følgende oplysninger:

    Resultatopgørelsen for 2016 for Assens Forsyning A/S med datterselskaber udviser et overskud på 5.236.000 kr., og egenkapitalen udgør herefter 1.261.894.000 kr.

    Resultat af primær drift i Assens Forsyning A/S udviser et overskud på 374.000 kr.

    Byrådet skal træffe beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport, hvor der iht. generalforsamlingens dagsorden foreligger indstilling om, at overskuddet overføres til næste år.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Byrådet godkender,

    • At borgmesteren bemyndiges til at repræsentere Assens Kommune på generalforsamlingen i Assens Forsyning A/S
    • At Arno Termansen, Lars Kristian Pedersen og Ole Knudsen udpeges til Forsyningen A/S bestyrelse
    • At Hans Bjergegaard udpeges som formand og Arno Termansen udpeges som næstformand
    • At Byrådet godkender årsrapport for Assens Forsyning A/S for 2016 med de bemærkninger som fremgår af vedlagte bilag om opmærksomhedspunkter vedrørende regnskab for 2016
    • At Byrådet godkender indstilling om, at overskuddet overføres til næste år

    Bilag

  • Sagsid.: 09/10745

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler,

    • At det af Boligforening Kristiansdal fremsendte anlægsregnskab (skema C) godkendes samt
    • At Assens Kommunes garantistillelse for anskaffelsessummen forhøjes fra 25.189.950 kr. til 28.098.477 kr. svarende til en forhøjelse på 2.908.527 kr.

    Beslutningstema

    Godkendelse af anlægsregnskab for renovering af 101 familieboliger på afd. 79 Korsvang.

    Sagsfremstilling

    Der foreligger nu et anlægsregnskab og et skema C for renovering af lejemål hos Boligforeningen Kristiansdal, Afdeling 79 Korsvang som omfatter 101 familieboliger.

    Regnskabet er revideret af PWC og har ikke givet anledning til bemærkninger.

    Der har i forbindelse med renoveringen af Korsvang været en del uforudsete udgifter. Herunder opstår en del af udgifterne på baggrund af skjult råddenskab og skimmelsvamp. Ligeledes er enkelte produkter udgået, og der har derfor været nødt til at ændre på konstruktioner. 

    De største forudsete udgifter:

    1. Udskiftning af sten/murbrok i blok 1 pga. råd kr. 541.401,00
    2. Vådrumsvægge blok 2 skimmelsvamp bag fliser kr. 1.230.147,50
    3. 40 altaner måtte have anden konstruktion grundet udgåede bygningsdele kr. 1.722.057,00kr
    4. Flytning af lejeplads grundet ikke drænbar jordunderlag kr. 407.581,25

    Den samlede overskridelse på udgør kr. 4.630.584,00

    Den af skema B godkendte anskaffelsessum udgør kr. 25.189.950.

    Den nye anskaffelsessum ved skema C ansøgning udgør 29.820.534 grundet overskridelsen.

    Udgifterne til 40 altaner på kr. 1.722.057 dækkes af Kristiansdal som egenfinansiering. Dette reducerer anskaffelsessummen til kr. 28.098.477

    Kristiansdal oplyser at overskridelsen vil finansieres gennem en huslejestigning på maksimalt 3 procent om året sammen med tilskud fra dispositionsfonden, såfremt budgettet ikke kan balancerer.

    Overskridelsen vil have en betydning for den kommunale garantistillelse. Dette vurderes dog ikke at være en risiko for Assens Kommune, da økonomien i afdelingen er sund.

    Lovgrundlag

    Almenboligloven

    Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.

    Økonomi

    I forhold til skema B, der er godkendt med en samlet anskaffelsessum på kr. 25.189.950 udviser regnskabet et forbrug på kr. 29.820.534 Det betyder en samlet merudgift på kr. 4.630.584 i forhold til Skema B.

    Den samlede anskaffelsessum på støttede arbejde for skema C udgør da kr. 29.820.534.

    Udgifter på kr. 1.722.057 til 40 altaner dækkes som egenfinansiering af Kristiansdal, hvorved anskaffelsessummen reduceres til kr. 28.098.477

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 10-04-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 16/9527

    Indstilling

    Et flertal på 4 medlemmer af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Poul Poulsen (B) og Jens Henrik Thulesen Dahl (O) indstiller at:

    • Ansøgning om fritagelse for regler på dagpengeområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet, under forudsætning af at kommunale arbejdspladser, der tager imod frivillig arbejdskraft underskriver en tro- og loveerklæring om, at frivillige ikke erstatter ordinær arbejdskraft.
    • Ansøgning om fritagelse for regler på efterlønsområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet, under forudsætning af at kommunale arbejdspladser, der tager imod frivillig arbejdskraft underskriver en tro- og loveerklæring om, at frivillige ikke erstatter ordinær arbejdskraft.


    Et mindretal på 2 medlemmer af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, bestående af Lone Akselsen (A) og Charlotte Vincent Pedersen (A) afventer stillingtagen.

    Et flertal af Børne- og Uddannelsesudvalget bestående af V, F og O indstiller, at:

    • Ansøgning om fritagelse for regler på dagpengeområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
    • Ansøgning om fritagelse for regler på efterlønsområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    A oversender uden indstilling.

    Et flertal på 4 medlemmer af Innovations- og Medborgerskabsudvalget, bestående af Bodil Boesgaard (V), Henning Jensen (V), Ena Nørgaard (C) og Betina Signe Stick (O) indstiller at:

    • Ansøgning om fritagelse for regler på dagpengeområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet
    • Ansøgning om fritagelse for regler på efterlønsområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet


    Et mindretal på 2 medlemmer af Innovations- og Medborgerskabsudvalget, bestående af Lars Søgaard (A) og Leif Rothe Rasmussen (A) afventer stillingtagen.

    Et flertal på 4 medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget, Henning Jensen (V), Bodil Boesgaard (V), Rie Nielsen (V) og Betina Signe Stick (O) indstiller, at:

    • Ansøgning om fritagelse for regler på dagpengeområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet
    • Ansøgning om fritagelse for regler på efterlønsområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Et mindretal på 3 medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget, bestående af Malene Rye Andersen (Ø), Lars Søgaard (A) og Henrik Hansen (A) afventer stillingtagen.

    Et flertal på 4 medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget, bestående af Charlotte Christiansen, Elmer Philipsen og Henrik Hansen (A), og Tage Kiltang Bartholin (O), afventer stillingtagen.


    Et mindretal på 3 medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget, bestående af Erik Klindt Andersen, Lars Kr. Pedersen (V), Ena Nørgaard (C) indstiller at:

    • Ansøgning om fritagelse for regler på dagpengeområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
    • Ansøgning om fritagelse for regler på efterlønsområdet under Frikommuneforsøg II anbefales til Byrådet til endelig godkendelse med efterfølgende indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

    Et flertal af Økonomiudvalget, 4 medlemmer (F og V) anbefaler flertalsindstillinger fra fagudvalgene.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 2 medlemmer (A) afventer stillingtagen.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvorvidt man ønsker at indsende ansøgning om fritagelse for reglerne om, at man som dagpenge- eller efterlønsmodtager modregnes i sin ydelse, såfremt man udfører frivilligt arbejde. Fritagelsen skal gælde alle frivillige, hvad enten de er organiseret i en forening eller er aktive medborgere udenfor en forening.

    Sagsfremstilling

    Baggrund

    Assens Kommune blev i oktober 2016 sammen med Holbæk Kommune, Århus Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Slagelse Kommune samt Nordfyns Kommune godkendt som frikommune under Frikommuneforsøg II, som er placeret under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det tværkommunale netværk har ansøgt om at blive frikommune under overskriften ”Øget borgerinddragelse og samskabelse”, fordi der i netværket er en ”tro på, at vi sammen med borgerne kan finde og udvikle helt nye velfærdsløsninger” (jf. ansøgning om frikommune, bilag 6).

    Ansøgningen var foranlediget af, at regeringen og KL har igangsat et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016 – 2019. Her får udvalgte kommuner mulighed for at udfordre gældende regelsæt, der virker begrænsende i forhold til nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Formålet med frikommuneforsøget er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler og erfaring med nye løsninger, der samlet understøtter en bedre og mere effektiv lokal styring.

    Statussen som frikommune giver Assens Kommune mulighed for selvstændigt eller i samarbejde med netværket at søge om fritagelse for gældende lovgivning á tre omgange, henholdsvis den 1. december 2016, den 1. maj 2017 og den 1. november 2017.

    Ansøgning om fritagelse for lovgivning vedr. dagpenge- og efterlønsmodtageres mulighed for at arbejde frivilligt

    Ifølge bekendtgørelse nr. 1344 af 11/12/2009 bliver dagpenge- og efterlønsmodtagere trukket i deres ydelse time for time, hvis de udfører frivilligt arbejde mere end fire timer ugentligt, såfremt det frivillige arbejde udføres i en frivillig forening el.lign. For frivilligt arbejde udført uden for frivillige organisationer eller foreninger trækkes dagpenge- og efterlønsmodtagere i deres ydelse allerede fra første time.

    Assens Kommune ønsker sammen med Århus Kommune (kun efterlønsmodtagere), Holbæk Kommune og Nordfyns Kommune (kun efterlønsmodtagere) at indsende to ansøgninger til ansøgningsrunden den 1. maj, der omhandler regler for frivilligt arbejde for henholdsvis dagpenge- og efterlønsmodtagere. Fritagelsen skal gøre det muligt for både dagpenge- og efterlønsmodtagere at udføre frivilligt arbejde op til 15 timer ugentligt i stedet for de nuværende fire timer ugentligt uanset om det frivillige arbejde udføres i eller udenfor en frivillig forening el.lign.

    18 pct. af alle borgere i Assens Kommune angiver i en undersøgelse foretaget i 2015, at de yder aktivt medborgerskab i mere end 4 timer pr. uge, og i aldersgruppen mellem 60 og 70 år er andelen væsentlig højere - op imod 46 pct. (Jf. undersøgelsen af aktivt medborgerskab, bilag 3).

    Ansøgningerne lægger op til en forenkling af reglerne og en ligestilling af aktive medborgere. Det betyder i praksis, at såfremt begge ansøgninger om fritagelse imødekommes, bliver det muligt for både dagpenge- og efterlønsmodtagere at udføre frivilligt arbejde op til 15 timer ugentligt, uanset om det frivillige arbejde bliver udført i en frivillig organisation eller ej.

    Hvis frikommuneforsøget bliver en realitet, vil det på flere måder få positiv indvirkning for både dagpenge- og efterlønsmodtagere. Som reglerne er nu, vil man blive dobbelt ramt, hvis man som borger forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller fordi man bliver ledig. Ikke alene vil borgeren skulle give afkald på at være en del af sit vante arbejdsfællesskab. Borgeren vil også skulle opgive sit fællesskab med andre aktive medborgere i fritidslivet, da det ellers kan have negative økonomiske konsekvenser for den enkelte. Det betyder, at såvel dagpenge- som efterlønsmodtagere risikerer at gå glip af et fællesskab og et netværk, som for begge grupper kan have særdeles stor betydning for den enkeltes livskvalitet og indhold i tilværelsen, og som for ledige ydermere kan være en vigtig vej til et nyt job gennem oparbejdelse af kompetencer og netværk. Tal viser, at der i 2016 var 580 på dagpenge og 696 på efterløn omregnet til fuldtidspersoner i Assens Kommune (jf. Kend Assens Kommune 2017, bilag 5)

    I Assens Kommunes undersøgelse fra 2015 angiver en meget stor andel af borgerne netop det meningsfulde indhold i hverdagen, det sociale samvær eller det gode netværk som afgørende bevæggrunde til deres aktive medborgerskab (Jf. undersøgelsen af aktivt medborgerskab, bilag 3).

    Det er forventningen, at den mindskede usikkerhed blandt både dagpenge- og efterlønsmodtagere vil udmønte sig i flere aktive borgere, som ønsker at bidrage til gavn for dem selv såvel som for deres medborgere i Assens Kommune. Initiativet vil således kunne bidrage til at sikre implementeringen af Assens Kommunes Politik for Aktivt Medborgerskab.

    En succesfuld implementering af frikommuneforsøget vil betyde et øget og tættere samarbejde mellem de aktive medborgere og medarbejderne på de kommunale arbejdspladser i Assens Kommune. De foreløbige erfaringer med et sådan samspil, eksempelvis på Assens Kommunes mange plejecentre, er overvejende positive.  Erfaringen dér viser, at den initiale investering i at samskabe med og lede de frivillige på arbejdspladsen hurtigt giver afkast i form af glade og tilfredse ældre, og dermed også øget arbejdsglæde og trivsel for medarbejderne.

    Proces

    Ansøgningen behandles i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Miljø- og Teknikudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Innovations og Medborgerskabsudvalget mhp. godkendelse i Byrådet forventeligt den 26. april 2017. Inden da er ansøgningen forelagt MED-organisationen.

    Ansøgningsfristen for indsendelse af ansøgningen er som nævnt den 1. maj 2017, og herefter vil der, såfremt ansøgningen imødekommes i Økonomi- og Indenrigsministeriet, forventeligt blive fremsat lovforslag i Folketinget i oktober 2017 mhp. at lovændringen træder i kraft i januar 2018.

    Når lovændringen træder i kraft vil der blive igangsat en implementeringsproces internt i Assens Kommune mhp. at tage lovændringen i brug.

    Som tilføjelse til ovenstående kan nævnes, at Beskæftigelsesministeriet pt. arbejder på et udspil vedr. reglerne for frivilligt arbejde på dagpenge- og efterlønsområdet, men at hverken det konkrete indhold af udspillet eller tidshorisonten herfor endnu er kendt.

    Administrativ tilføjet til dagsordenen efter udvalgsbehandlinger:

    Århus Kommune har behandlet en tilsvarende sag og i første omgang valgt alene at deltage i frikommuneforsøget vedrørende efterlønsmodtagere. Århus Kommune kan senere koble sig på forsøget vedrørende fritagelse for reglerne for ledige, hvis de øvrige kommuner ansøger om forsøget.

    Holbæk Kommune har ligeledes behandlet en tilsvarende sag og godkendt indsendelse af begge ansøgninger. Byrådet i Nordfyns Kommune behandler tilsvarende sag den 27. april.

    Beskæftigelsesministeren har den 18. april 2017 oplyst, at han forventer at fremsætte lovforslag den 25. april 2017 om revidering af reglerne på området for frivilligt arbejde.

    Ministeriet har oplyst, at lovforslaget forventeligt alene vil omhandle frivilligt arbejde i foreninger. Ansøgning til frikommuneforsøget rækker således udover det forventede lovforslag.

    Lovforslaget vil ikke kunne nå at blive vedtaget inden ansøgningsfristen for indsendelse af frikommuneforsøg, hvorfor det forsat er relevant, at indsende ansøgning som anbefalet af flertal i fagudvalgene.

    Lovgrundlag

    Lov om frikommuner og bekendtgørelse 1344 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

    Økonomi

    Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Assens Kommune.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 10-04-2017

    Et flertal af Økonomiudvalget, 4 medlemmer (F og V) anbefaler flertalsindstillinger fra fagudvalgene.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 2 medlemmer (A) afventer stillingtagen.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingerne godkendt med bemærkning om, at godkendelse af frikommuneforsøget som beskrevet i sagsfremstillingen sker, under den forudsætning at arbejdsmarkedets parter inddrages i fastlæggelsen af rammerne for det frivillige arbejde der kan gennemføres, og på hvilke vilkår.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/5145

    Indstilling

    Udviklingsdirektøren indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter og indstiller om, der skal igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad med en placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for nuværende byzonearealer ved Assens Havn (nord for lokalplan nr. 27 for Assens Havn).

    Et flertal på 6 i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V) og Leif Wilson (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Akselsen (A) indstiller, at der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad, med en placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for nuværende byzonearealer ved Assens Havn (nord for lokalplan nr. 27 for Assens Havn).

    Poul Poulsen (B) bemærker, at han er positivt indstillet overfor projektet, men indstiller at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Økonomiudvalget anbefaler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets flertals indstilling.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad med en placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for nuværende byzonearealer ved Assens Havn.

    Sagsfremstilling

    Proces

    Lokalplanlægning for Assens Søbad blev første gang behandlet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. marts 2017.

    Lokalplanlægning for Assens Søbad blev genbehandlet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 20. marts 2017.

    Udvalgets genbehandling af dagsordenpunktet var begrundet i, at beslutningsprotokollen fra mødet den 13. marts 2017 blev godkendt med udvalgets forventning om, at sagen skulle viderebehandles af Økonomiudvalg og Byråd. Eftersom kompetencen vedrørende lokalplanlægning alene hører under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, mens kompetencen vedrørende ejerstrategi for Assens Havn er placeret i Byrådet, skulle sagen derfor genbehandles med henblik på udvalgets endelige stillingtagen vedrørende spørgsmålet om igangsættelse af lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Et mindretal i udvalget (B) begærede på mødet den 20. marts 2017 sagen standset og bragt i Byrådet, jf. styrelseslovens § 23.

    Byrådet den 29. marts 2017

    Et flertal af Byrådet, 28 medlemmer (alle undtagen B) vedtog den 29. marts 2017, at formandsskabet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget sammen med administrationen skulle indbyde til dialogmøde mellem Assens Havn og Arbejdsgruppen bag Søbadet. Mødet skulle afvikles inden Byrådet skulle tage endeligt stilling til om lokalplanarbejdet for Assens Søbad skal igangsættes.

    Et mindretal af Byrådet, 1 medlem (B) bemærkede, at han ikke kan tilslutte sig flertallets beslutning, idet han finder, at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes, før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen

    En udskrift af Byrådets behandling af dagsordenpunktet fra den 29. marts 2017 er vedlagt.

    Dialogmøde mellem Assens Kommune, Assens Havn og Foreningen Assens Søbad

    På den baggrund blev der den 3. april 2017 afholdt møde mellem Assens Kommune, Assens Havn og Foreningen Assens Søbad med henblik på at sikre dialogen mellem Assens Havn og Søbadsforeningen til en afklaring af, om der kan findes en placering og rammer for et søbad, som kan imødekomme begge parters interesse. Et referat fra mødet er vedlagt som bilag. Såvel bestyrelsen for Assens Havn som foreningen Assens Søbad har desuden efterfølgende sendt udtalelse vedrørende placeringen af Assens Søbad og lokalplanlægning herfor.

    Assens Havn er positiv overfor søbadet betinget af:

    • at søbadet flytter i landzone, nord for havnens lokalplanlagte område,
    • at eventuelle udgifter til afværgeomkostninger betales af søbadet, og
    • at søbadet accepterer ikke at klage over aktiviteter på havneområdet.

    Foreningen Assens Søbad oplyser:

    • at placeringen af søbadet er valgt ud fra to parametre: vanddybde og nærhed til fjernvarmeledning og dermed mulighed for udnyttelse af returvand til opvarmning af bassin.
    • at efter tidligere dialog med Assens Havn er anlægget blevet rykket og er nu placeret mere nordligt. Foreningen er indstillet på, at flytte anlægget yderligere nordpå, men gør opmærksom på, at det formentlig ikke kan rykkes meget nordligere af hensyn til at sikre tilstrækkelig vanddybde. Hertil kommer at en nordligere placering vil risikere at genere beboerne på Præstevænget.
    • at de indtegnede shelters i projektet, som kan blive påvirket af støj om natten, ikke er et kardinalpunkt for projektets gennemførelse, og
    • at såfremt der ikke på Byrådets møde i april besluttes igangsætning af lokalplanarbejdet, så opgives arbejdet med etablering af et søbad.

    Præciseringer og supplerende vurderinger

    I de tidligere sagsfremstillinger var der redegjort for:

    • Anlæg på søterritoriet.
    • Planlægningsmæssige forhold.
    • Miljømæssige forhold.
    • Ejerstrategi for Assens Havn.
    • Trafikale forhold.

    I det følgende gennemgås derfor kun for de forhold, som er blevet præciseret, suppleret eller ændret på baggrund af dialogmødet den 3. april 2017.

    Supplerende hertil redegøres der for betydning af Søbadets driftsforhold i forhold til klager over miljøgener samt betydningen af eventuelle aftaler mellem Assens Havn og ejerne/de ansvarlige for driften af søbadet.

    Anlæg på søterritoriet

    Anlæg på søterritoriet reguleres af kystdirektoratet i henhold til lov om kystbeskyttelse. Direktoratets praksis for etablering af havne- og fjordbade efter kystbeskyttelsesloven er lempelig, hvis badet blandt andre forhold ikke er til gene for havnedriften. Den havnenære placering af badet nødvendiggør en nærmere vurdering af indflydelsen på havnen, i forbindelse med en ansøgning til Kystdirektoratet.

    Kystdirektoratet er desuden VVM myndighed for anlæg på søterritoriet. Kommunen er ikke bekendt med, hvilken afgørelse man kan forvente fra Kystdirektoratet med hensyn til eventuel VVM-pligt.

    Planlægningsmæssige forhold

    Etablering af Assens Søbad forudsætter en forudgående lokalplanlægning, da søbadet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. En flytning af søbadet mod nord til arealet, der i dag er landszone og beliggende udenfor lokalplanområdet for Assens Havn (lokalplan 27 for Assens Havn), ændrer ikke på lokalplanpligten.

    Der kan ikke lokalplanlægges for anlæg på søterritoriet uden for havnens moler, hvor Kystdirektoratet er myndighed. En lokalplan for søbadet kan altså kun omfatte anlæg på land.

    Såfremt det besluttes at igangsætte planlægning for Assens Søbad, vil planprocessen omfatte proceselementerne, som er vist i den nedenstående oversigt. Det er administrationens foreløbige vurdering på baggrund af de nuværende projekttegninger, at selv om selve Søbadsanlægget placeres i landszone, så vil p-pladsen antageligt ligge i byzone, hvilket vil udløse en screening for, om projektet er VVM-pligtigt.

    Proces for lokalplan og evt. VVM

    Varighed

    Beslutning om igangsætning af lokalplan

    -

    Udarbejdelse af lokalplanudkast inkl. miljørapport interessentinddragelse1, 2

    3-4 mdr.

    Politisk behandling af lokalplanudkast

    1 mdr.

    Offentlig høring af lokalplanforslag

    1-2 mdr.

    Behandling af høringssvar og revision af lokalplan

    2 mdr.

    Politisk vedtagelse af endelig lokalplan

    1 mdr.

    Offentliggørelse af lokalplan og klagefrist6

    2 mdr.

    Varighed af lokalplanlægning3 i alt

    10-12 mdr.

    Projekt ansøgning ift. VVM ved bygherre

    -

    Behandling af projektansøgning og VVM-screening2, 4

    1-2 mdr.

    Afgørelse om evt. VVM-pligt og klagefrist

    1 mdr.

    Varighed af behandling af ansøgning og VVM-screening

    2-3 mdr.

    Træffes der afgørelse om VVM-pligt følger de nedenstående procestrin:

    Afgrænsning af temaer (scoping) for VVM

    1-2 mdr.

    Foroffentlighed VVM

    1-2 mdr.

    Udarbejdelse af miljørapport til VVM ved bygherre5

    ?7

    Politisk behandling af miljørapport og udkast til VVM-tilladelse

    1 mdr.

    Offentlig høring af miljørapport og udkast til VVM-tilladelse

    2 mdr.

    Behandling af høringssvar og udarbejdelse af endelig VVM-tilladelse

    1-2 mdr.

    Politisk godkendelse af endelig VVM-tilladelse med vilkår

    1 mdr.

    Offentliggørelse af endelig VVM-tilladelse med vilkår

    1 mdr.

    Varighed af VVM-proces i alt. inkl. screening

    13-24 mdr.

    Tabel 1, Procesoversigt for lokalplan og evt. VVM

    Noter:

    1. Der forudsættes gennemført en ”foroffentlighed” med relevante interessenter herunder naboer, havn, virksomheder, brugere m.fl..

    2. Foreningen Assens Søbad/bygherre bidrager i nødvendigt omfang med oplysninger, dialog og mødedeltagelse m.v.

    3. Indgives der projektansøgning ift. VVM før lokalplanen er vedtaget og, er projektet VVM-pligtigt, vil VVM-processen være styrende for lokalplanlægningen dvs. VVM og lokalplan vedtages samtidigt.

    4. Varigheden afhænger ud over kommunens af Kystdirektoratets sagsbehandling.

    5. Iht. lov bekendtgørelse nr. 425 af 18.5.2016

    6. I landzone kan lokalplanen ikke udnyttes inden udløbet af klagefristen.

    7. Varigheden afhænger primært af, om de oplysninger som bygherren fremlægger i miljørapporten er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet og af, at miljørapporten er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.5

    Projektet for søbadet viser et areal til overnatning med kajakcamping og shelters, som kan være udsat for støjgener, herunder om natten. Foreningen for Assens Søbad gav på dialogmødet udtryk for, at de indtegnede shelters i projektet ikke er et kardinalpunkt for projektets gennemførelse.

    Miljøforhold

    Havneaktiviteter falder støjmæssigt generelt ind i kategorien for særlig støjende

    aktiviteter. Havnens aktiviteter omfatter desuden bl.a. læsning og losning af en række produkter, der potentielt kan støve og/eller lugte.

    Hvis det forudsættes, at kajakcamping og shelters ikke indgår i projektet, vurderer administrationen, at det vil begrænse risikoen for klager på grund af støj fra havnen om natten.

    Foreningen Assens Søbad oplyste på dialogmødet, at man var indstillet på, at flytte anlægget yderligere nordpå, hvilket også bekræftes i den efterfølgende skrivelse fra foreningen. På mødet gjorde foreningen dog opmærksom på, at Søbadet formentlig ikke kan rykkes meget nordligere af hensyn til at sikre tilstrækkelig vanddybde. Hertil kommer, at en nordligere placering vil risikere at genere beboerne på Præstevænget.

    Behandling af eventuelle klager over miljøgener

    På baggrund af drøftelsen på dialogmødet den 3. april, har administrationen vurderet på, hvem der er klageberettiget efter miljøbeskyttelsesloven over eventuelle miljøgener på grund af nærheden til Assens Havn, baseret på kommunens erfaring fra klagenævnets linje i klagesager. Vurderingen har som forudsætning, at søbadet drives af en forening, der er ansvarlig for driften af havnebadet, dvs. for at anlægget overholder relevante sikkerhedsforanstaltninger, badevandskvalitet osv.

    Klageberettigede nuværende forhold på Mariendalstrand

    På nuværende tidspunkt er der tale om en offentlig badestrand, hvor kommunen er ansvarlig for den daglige drift. Det er således kommunen, der sikrer, at der udtages badevandsprøver og at stranden f.eks. lukkes ved overskridelser af de fastsatte krav herfor. Det vil også være kommunen, der modtager og behandler klager fra brugere af stranden, over strandens tilstand og eventuelle miljømæssige gener. Der har hidtil ikke været modtaget klager fra badende gæster på Mariendalstranden over støv, støj eller andet, der hører ind under miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

    Hvis kommunens administration modtager en klage over støj, støv eller andre miljøforhold fra en bruger af stranden, vil den blive behandlet efter miljøbeskyttelsesloven. Dvs. der vil blive lavet en vurdering af, om der er sket en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, og efter behov iværksætte tiltag, der sikrer, at forureningen bringes til ophør. Det vil være forureneren, der vil blive pålagt at nedbringe forureningen til et niveau, der er acceptabelt efter miljøbeskyttelseslovens kriterier.

    Klageberettigede ved et søbad

    I forhold til klager over miljøforhold (dvs. klager, der falder ind under miljøbeskyttelseslovens regelområde som støj, støv, etc.) er det administrationens vurdering, at såfremt der er tale om, at en forening driver Søbadet, vil det være denne forening, der skal behandle klager fra brugerne af badet.

    Foreningen bør behandle klagen som enhver anden virksomhed/borger og sikre, at anlægget er i forsvarlig stand, og at brugerne ikke udsættes for miljømæssigt uforsvarlige forhold. Her er det administrationens anbefaling, at den altid bør søge at løse naboproblemer internt, dvs. mellem foreningen og havnen/DLG/anden forurener først inden en klage evt. indgives til kommunens administration. Kun hvis ikke problemet kan afklares direkte mellem parterne, og det vurderes, at der er tale om miljømæssige væsentlige gener, bør klagen sendes videre til behandling af kommunes administration.

    Hvis kommunen modtager klager direkte fra brugere af søbadet, vil kommunen i udgangspunktet henvise klageren til den forening, der driver søbadet. Der kan selvfølgelig altid være særlige forhold, der gør, at administrationen vælger at behandle en direkte klage.

    Hvis kommunens administration modtager en klage over støj, støv eller andre miljøforhold fra foreningen, vil den blive behandlet efter miljøbeskyttelsesloven. Dvs. der vil blive lavet en vurdering af, om der er sket en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, og efter behov iværksætte tiltag, der sikrer, at forureningen bringes til ophør. Det vil være forureneren, der vil blive pålagt at nedbringe forureningen til et niveau, der er acceptabelt efter miljøbeskyttelseslovens kriterier.

    Ejerstrategi for Assens Havn

    Ejerstrategien for Assens Havn indgik ikke direkte i drøftelserne på dialogmødet.

    Trafikale forhold

    Da en eventuel nordligere placering af søbadet ikke er fastlagt endeligt, kan administrationen ikke vurdere, om den kan have betydning for placering af parkeringsarealer og et eventuelt behov for omlægning af Nordre havnevej. Dette må vurderes konkret, når den endelige placering fastlægges.

    Privatretlige aftaler mellem Assens Havn og Foreningen Assens Søbad

    Ved dialogmødet overvejede forening og havn om en privatretlig aftale kunne regulere samspillet søbad og havn imellem, herunder eventuelt aftale om hvem, der afholder eventuelle udgifter til påkrævede afværgeforanstaltninger.

    Administrationen vurderer ikke, at privatretlige aftaler vil have betydning for kommunens behandling af eventuelle klager på grund af miljøgener fra havnen. Kommunen kan desuden ikke pålægge søbadet at betale afværgeomkostninger på grund af klager over miljøgener.

    Administrationens samlede vurdering

    På baggrund af en samlet vurdering af:

    • Den eksisterende ejerstrategi for Assens Havn,
    • usikkerheden om Søbadets endelige placering/konstruktion og
    • den juridiske vurdering af kommunens forpligtelse til at behandle klager efter miljøbeskyttelsesloven – herunder at pålægge forureneren at nedbringe forureningen til et acceptabelt niveau, kan det fortsat ikke udelukkes, at Søbadet kan medføre begrænsninger for driften af og aktiviteter på Assens Havn og dens virksomheder jf. administrationens samlede vurdering i den tidligere sagsfremstilling.

    En privatretlig aftale mellem Assens Havn og Foreningen Assens Søbad vurderes ikke at have juridisk betydning for Assens Kommunes forpligtigelse til at påse forhold som miljømyndighed. 

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    En lokalplan kan ikke fastsætte krav til anlæg på søterritoriet uden for havnens beskyttende værker.

    Miljøbeskyttelsesloven.

    Økonomi

    Byrådet besluttede i budget 2016-19 at give Den Selvejende institution Assens Søbad et tilskud på kr. 250.000 til forundersøgelser, herunder til ingeniør- og arkitektbistand.

    I forbindelse med lokalplanlægningen forudsættes kommunen at afholde de nedenstående udgifter til konsulentydelser:

    Miljøredegørelse for støj og støv:

    60.000 kr.

    Miljøvurdering af lokalplan:

    40.000 kr.

    Visualiseringer til miljøvurdering

    20.000 kr.

    Udarbejdelse af lokalplanforslag:

    80.000 kr.

    Samlet udgift til lokalplanlægning

    200.000 kr.

    Udgifter til konsulentydelser afholdes af midler afsat til fysisk planlægning. En politisk prioritering af planlægning af Assens Søbad vil nødvendiggøre anvendelse af kommunale ressourcer på planområdet, der påvirker prioriteringen af andre planopgaver under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.

    VVM-screening og evt. VVM-redegørelse forudsættes tilvejebragt af projektansøgeren (Foreningen for Assens Søbad), som det er fastlagt i lovbekendtgørelse nr.: 425 af 18.5.2016.

    Der kan derudover forventes yderligere udgifter i forbindelse med etableringen af anlægget.

    En omlægning af Nordre Havnevej vil - alt efter hvilken løsning der vælges for

    omlægningen - koste 500.000-800.000 kr.

    Endelig vil anlæg af selve Søbadet indebære en forventet udgift på omkring 30 mio. kr. Foreningen Assens Søbad står som ejer og bygherre, og har et ønske om at Assens Kommune medfinansierer anlægget med 10 mio. kr. i anlægstilskud. Den resterende finansiering forventes støttet af eksterne fonde og/eller lån.

    Tilsvarende er der også et ønske om et årligt driftstilskud, som endnu ikke er specificeret.

    Byrådet har ikke taget stilling til hverken anlægs- eller driftstilskud, og der er på nuværende tidspunkt ikke afsat budgetmidler til projektet.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 24-04-2017

    Et flertal på 6 i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V) og Leif Wilson (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Akselsen (A) indstiller, at der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad, med en placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for nuværende byzonearealer ved Assens Havn (nord for lokalplan nr. 27 for Assens Havn).

    Poul Poulsen (B) bemærker, at han er positivt indstillet overfor projektet, men indstiller at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Beslutning Økonomiudvalget den 26-04-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets flertals indstilling anbefales.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Et flertal af Byrådet, 28 medlemmer (alle undtagen B) godkendte Økonomiudvalgets indstilling.

    Et mindretal af Byrådet, 1 medlem (B) bemærker, at han er positivt indstillet over for projektet, men indstiller at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/22907

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Energiplan Fyn rammeplanen godkendes.

    Et flertal på 4 medlemmer af Miljø- og Teknikudvalget bestående af Arno Termansen og Leif Rothe Rasmussen (A), Poul Poulsen (B) og Hans Bjergegaard (O) indstiller, at Energiplan Fyn rammeplanen godkendes.

    Et mindretal på 3 medlemmer af Miljø- og Teknikudvalget bestående af Ole Knudsen, Henrik Mott Frandsen og Rie Nielsen (V), kan ikke indstille Energiplan Fyn rammeplanen, idet man ikke har imødekommet Assens Kommunes høringssvar for så vidt angår, at udtage de 2 vindmølleområder ved Barløse og Sandager af bilagene.

    Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets flertals indstilling, hvorefter Energiplan Fyn, rammeplan, godkendes.

    Inden Byrådets behandling af sagen undersøges Miljø- og Teknikudvalgets mindretalsindstilling om de to vindmølleområder ved Barløse og Sandager er en del af energiplanen.

    Beslutningstema

    Energiplan Fyn har i første kvartal 2016 været i høring hos kommunerne og organisationer på Fyn. Efter høringsperiodens afslutning har Borgmesterforum Fyn den 16. april 2016 besluttet at indstille Energiplan Fyn til godkendelse i kommunerne, hvorfor sagen om den tilrettede Energiplan Fyn forelægges til godkendelse.

    Sagsfremstilling

    Energiplan Fyn rammplan har været i høring hos selskaber og kommuner i perioden 20. januar 2016 til og med 16. marts 2016. Der er modtaget 22 høringssvar – se bilag 1.

    Sekretariatet for Energiplan Fyn har derudover været i dialog med flere af de øvrige mindre forsyningsselskaber. Både høringen og den supplerende dialog viser bred opbakning fra kommuner og selskaber til at fortsætte strategisamarbejdet om udviklingen af det fynske energisystem.

    Formålet med samarbejdet er den løbende opbygning af en fælles vision for udviklingen af det fynske energisystem, herunder hvordan fynske aktører bedst agerer. Målet er at sikre løbende og kvalificeret pejling i forhold til nationale og internationale strategier, at etablere en platform for samarbejder og netværk, og at skabe en ramme og indsigt, der støtter de enkelte aktørers egne strategier og investeringsplaner.

    Der er udarbejdet en oversigt over de indkomne bemærkninger, se bilag 2. Der er ikke mange bemærkninger, og de er grundlæggende konstruktive. Nogle giver anledning til mindre justeringer og præciseringer af rammeplanen bl.a. for yderligere at tydeliggøre, at planen ikke er en bindende plan.

    Forslag til justeringer i Energiplan Fyn fremgår også af bilag 1.

    Assens Kommune behandlede forslaget og Byrådet besluttede at indsende vedlagte høringssvar.

    Ved behandlingen af sagen godkendte Byrådet at Assens Kommune tilslutter sig den fælles rammeplan og oprettelsen af et Energiplan Fyn sekretariat. Det skete med en bemærkning om, at de to vindmølleområder Barløse og Sandager, der er omtalt i

    Bilaget til Energiplan Fyn, som Byrådet tidligere har udtaget af Kommuneplanen, ligeledes skal udtages af energiplanen. Poul Poulsen (B) tog forbehold. Ved Byrådsbehandlingen af høringssvaret besluttedes det at fremsende det høringssvar som byrådsmedlem Poul Poulsen havde udarbejdet, sammen med det byrådsgodkendte høringssvar.

    Assens Kommunes høringssvar har ikke givet anledning til at ændre i Energiplan Fyn rammeplan, idet byrådets bemærkning vedrører et af energiplanens bilag og ikke selve Energiplan Fyn rammeplanen, hvor de to vindmølleområder ikke er nævnt.

    Årsagen til at sagen først sættes på til politisk orientering nu er, at der har været lidt divergerende opfattelser af, hvordan planen politisk skulle behandles. Byregion Fyn har således ikke - som i mange andre lignende sager - lavet en fælles politisk proces på tværs af kommunerne for behandlingen af Energiplanen.

    I nogle af de andre fynske kommuner har man derfor allerede behandlet den. Sagen behandles derfor nu i Assens Kommune som en beslutningssag.

    Efter Økonomiudvalgets behandling oplyser administrationen, at vindmølleområdet ved Barløse og Sandager har været en del af kortlægningen af det samlede vindmøllepotentiale på Fyn, men at de omtalte vindmølleområder ikke er indeholdt i selve Energiplan Fyn rammeplanen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 03-04-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Energiplan Fyn rammeplanen godkendes.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 04-04-2017

    Et flertal på 4 medlemmer af Miljø- og Teknikudvalget bestående af Arno Termansen og Leif Rothe Rasmussen (A), Poul Poulsen (B) og Hans Bjergegaard (O) indstiller, at Energiplan Fyn rammeplanen godkendes.

    Et mindretal på 3 medlemmer af Miljø- og Teknikudvalget bestående af Ole Knudsen, Henrik Mott Frandsen og Rie Nielsen (V), kan ikke indstille Energiplan Fyn rammeplanen, idet man ikke har imødekommet Assens Kommunes høringssvar for så vidt angår, at udtage de 2 vindmølleområder ved Barløse og Sandager af bilagene.

    Beslutning Økonomiudvalget den 10-04-2017

    Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets flertals indstilling, hvorefter Energiplan Fyn, rammeplan, godkendes.

    Inden Byrådets behandling af sagen undersøges Miljø- og Teknikudvalgets mindretalsindstilling om de to vindmølleområder ved Barløse og Sandager er en del af energiplanen.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Byrådet godkender flertalsindstilling fra Miljø- og Teknikudvalget og indstilling fra Økonomiudvalget.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/19351

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at ” Regulativ for private vandforsyninger i Assens Kommune” godkendes.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Udvalget skal tage stilling til, om det vil oversende indstillingen til Byrådet med en anbefaling af en endelig godkendelse af Byrådet.

    Sagsfremstilling

    Vandrådet, som er en forening af almene vandværker i Assens Kommune, har anmodet kommunen om godkendelse af et fælles regulativ for de vandværker, der ønsker at deltage.

    I bilaget er vist en liste med de vandværker, der ønsker at være med i det fælles regulativ.

    Der er 30 vandværker ud af Assens Kommunes i alt 36 vandværker, der ønsker at være med. De tre store vandforsyninger, der er underlagt vandsektorloven, Assens(to værker), Haarby og Glamsbjerg vandværker er ikke med, og der er 2 af de mindre vandværker, der heller ikke er med, nemlig Melby Kærum og Stærmose vandværker.

    Hensigten med regulativet er, at en kreds af vandværker i kommunen, går sammen om at udarbejde fælles regulativer.

    Regulativet er udfærdiget efter § 55 i Vandforsyningsloven.

    I Vandforsyningslovens § 55 står blandt andet: ”For et alment vandværk skal der udfærdiges at regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles med vandmålere, og om grundejerens forpligtelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen.”

    Efter Vandforsyningsloven skal regulativet udarbejdes af vandværket og godkendes af Kommunalbestyrelsen.

    Administrationen finder det hensigtsmæssigt, at de mindre vandværker går sammen om fælles regulativudarbejdelse, hvor dette er muligt og ser det som en mulighed for at lette de administrative byrder for de små vandværker.

    Lovgrundlag

    LBK nr. 1584 af 10. december 2015. Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m. v.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 04-04-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at ” Regulativ for private vandforsyninger i Assens Kommune” godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 10-04-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/3198

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Bred, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Bred, endelig godkendes.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er helt eller delvist udnyttet inden 3 år fra godkendelsesdatoen.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at anlægsarbejdet kan påbegyndes ved en starttilslutning på 40 %.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om endelig godkendelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven vedrørende ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Bred.

    Sagsfremstilling

    Fjernvarme Fyn A/S (herefter Fjernvarme Fyn) fremsendte den 26. februar 2016 projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bred (Bilag 1), som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme for 221 forbrugere i Bred svarende til et areal på 36.757 m2 med et estimeret varebehov på ca. 4.985 MWh pr. år.

    Da der den 25. april 2016 kom nye beregningsforudsætninger for projektforslag, fremsendte Fjernvarme Fyn nye samfundsøkonomiske beregninger (Bilag 1) d. 30. maj 2016.

    Projektforslaget er udarbejdet af COWI A/S (herefter COWI) og omfatter etablering af forsyningsledning, fjernvarmedistributionsnet samt stikledninger m.m. på det nye forsyningsområde. Derudover indeholder projektforslaget konvertering af boliger, erhverv m.m. i projektområdet i Bred fra individuel forsyning med naturgas, olie og elvarme til fjernvarme fra Fjernvarme Fyn.

    Området er i dag udlagt til individuel naturgas, og forsynes af NGF Nature Energy Distribution A/S (herefter NGF).

    Da projektforslaget ikke indeholder krav om tilslutningspligt, åbnes der ved gennemførelse af projektet op for en konkurrerende, parallel kollektiv varmeforsyning i området.

    Ifølge projektforslaget er der indenfor projektområdet i dag i alt 253 forbrugere. I projektforslaget forudsættes det, at potentialet for fjernvarme i Bred er på 221 forbrugere, hvoraf ca. 199 er forsynet med naturgas. Herudover forudsættes forbrugere med oliefyr og elvarme konverteres til fjernvarme. Det forudsættes at 90 % af naturgasforbrugere, 95 % af olieforbrugerne og 50 % af elvarmeforbrugerne konverterer til fjernvarme i projektforslaget.

    For at projektet kan godkendes, skal følgende forudsætninger i Projektbekendtgørelsen være opfyldt:

    • Projektet skal være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.
    • Fjernvarme Fyn skal yde økonomisk kompensation til naturgasselskabet NGF, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget begrundes i hensynet til CO2-fortrængning, samfundsøkonomi og forbrugerøkonomi.

    Projektforslaget af februar 2016 samt Nye samfundsøkonomiske beregninger 2016 (bilag 1) har i henhold til Projektbekendtgørelsens § 25 og beslutningen i Miljø- og Teknikudvalget den 5. april 2016 været i 4 ugers høring ved berørte parter. De berørte parter er NGF Nature Energy Distribution A/S, som er kommet med bemærkninger. Projektforslaget var derudover i høring ved beboerforeningen og en storforbruger, som ikke har fremsendt bemærkninger.

    Høring af berørte parter

    Projektforslaget har gennemgået høringsperiode hvor NGF og Fjernvarme Fyn er kommet med bemærkninger og kommentarer, indtil administrationen har fundet projektet tilstrækkeligt belyst. NGF har her fremsendt 4 høringssvar med bemærkninger, hvortil Fjernvarme Fyn er kommet med kommentarer inden administrationen anmodede Fjervarme Fyn om at fremsende reviderede samfundsøkonomiske beregninger.

    • NGF fremsendte den 6. juli 2016 høringssvar med dertilhørende bemærkninger (Bilag 2, høringssvar 1),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 2. september 2016 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 1),
    • NGF fremsendte den 18. november 2016 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (høringssvar 2),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 5. december 2016 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 2),
    • NGF fremsendte den 29. december 2016 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (høringssvar 3),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 31. januar 2017 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 3),
    • NGF fremsendte den 9. februar 2017 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (høringssvar 4), og
    • På administrationens forespørgsel, fremsendte Fjernvarme Fyn den 20. februar 2017 reviderede samfundsøkonomiske beregninger (Bilag 4).

    På baggrund af indkomne bemærkninger og kommentarer har administrationen truffet afgørelser ift. punkter i projektforslaget, som der måtte være uenighed om (Bilag 5). På baggrund af disse afgørelser, har administration anmodet Fjernvarme Fyn om, at fremsende reviderede beregninger af de samfundsøkonomiske forhold for projektforslaget (Bilag 4).

    Efter at Administrationen har modtaget de reviderede beregninger for fjernvarmeforsyning af Skallebølle, bemærkes det, at den samfundsøkonomiske fordel er reduceret med 0,2 mio. kr., således denne falder fra 11,3 mio. kr. til 11,1 mio. kr.

    Administrationen har på denne baggrund vurderet, at projektet er tilstrækkeligt oplyst til, at det er muligt at foretage en konkret vurdering af projektet.

    Vurdering af projektforslaget

    Det fremgår af § 3, stk. 1 i projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Det fremgår af Bilag 1 pkt. 3.1 at etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder er godkendelsespligtige projekter. Projektet er desuden omfattet af Bilag 1 pkt. 2.1 om etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg.

    Det fremgår af § 6 i projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Byrådet skal desuden sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt i overensstemmelse med § 1 i Varmeforsyningsloven og § 26, stk. 2 i projektbekendtgørelsen.

    Administrationen har foretaget en selvstændig vurdering og undersøgelse af de anvendte forudsætninger i projektforslaget og finder, at projektforslaget hviler på retvisende forudsætninger, som kan anvendes som beslutningsgrundlag.

    Samfundsøkonomiske forhold

    Efter en samlet konkret vurdering af projektforslaget og de reviderede beregninger af 20. februar 2017, er det administrationens vurdering, at projektet er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt i forhold til referencesituationen.

    Administrationen har ved vurderingen især lagt vægt på, at beregningerne, herunder de supplerende beregninger, viser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 11,1 mio. kr. i nutidsværdi set over betragtningsperioden på 20 år, og at de supplerende følsomhedsanalyser ligeledes udviser et robust samfundsøkonomisk overskud.

    Administrationen vurderer, at den samfundsøkonomiske analyse er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om samfundsøkonomiske analyser på energiområdet og de seneste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra april 2016. Desuden vurderer administrationen, at den samfundsøkonomiske analyse udviser robusthed i forhold til de anvendte beregningsforudsætninger.

    Energi- og miljømæssige forhold

    Energibehov i projektforslaget er 38.790 MWh mod 86.779 MWh i referencen, hvilket er en besparelse på ca. 55 %.

    Projektforslaget udleder 8.130 ton CO2 og CO2-ækvivalenter (kuldioxid), hvilket er en reduktion på 10.763 ton svarende til ca. 57 % i forhold til referencen, som udleder 18.893 ton CO2 og CO2-ækvivalenter, over en periode på 20 år. Projektforslaget udleder dog 2 ton SO2 (svovldioxid) mod referencens 1 ton hvilket er en negativ difference på 1 ton SO2. Projektforslaget udleder over en periode på 20 år 8 ton NOX (kvælstofsfilter), mod referenceprojektets 10 ton NOX. Dette er en positiv forskel på 2 ton. Derudover udleder projektforslaget 1 ton PM2,5 (partikler), mod referenceprojektets 1 ton, hvilket resulterer i en difference på 0.

    Selskabs- og forbrugerøkonomi

    For Fjernvarme Fyn kan der over en 20-års periode forventes et selskabsøkonomisk resultat før renter på ca. 3,2 mio. kr. Alle forbrugere i projektområdet forventes at kunne spare ved brug af fjernvarme mod naturgas.

    Kompensation

    Projektet er et såkaldt konverteringsprojekt, som medfører at områdets forsyningsform ændres fra individuel naturgas til fjernvarme. Projektet kan kun godkendes under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

    Dette medmindre naturgasselskabet ikke ønsker kompensation. Det er Byrådet der træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af kriterier i projektbekendtgørelsen.

    Administrationen hæfter sig ved at Fjernvarme Fyn vil udbetale den korrekte kompensation i henhold til Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

    Det fastlægges at kompensationsbetalingen skal tage udgangspunkt i de faktiske naturgasforbrug oplyst af NGF samt kompensationsbeløbene for året hvor konverteringen finder sted.

    Kompensationen beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning, altså når fjernvarmeleverancen til den pågældende ejendom påbegyndes. Kompensationen beregnes på baggrund af gennemsnitlige årsforbrug af gas over de seneste tre naturgasafregningsår, regnet fra tidspunktet for projektforslagets godkendelse.

    Fjernvarme Fyn har skønnet kompensationsbetalingen til 921.329 kr., mens NGF anfører, at kompensationsbetalingen skal være på 1.222.767 kr. Administrationen vurderer, at kompensationsbetalingen sandsynligvis vil ende på et leje mellem 0,9 mio. kr. og 1,1 mio. kr. Kompensationsbetalingen vedrører kun selskabsøkonomien og ikke samfundsøkonomien i projektet.

    Administrationens samlede vurdering

    Projektgodkendelsen skal ske på baggrund af en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Ved vurderingen skal det påses, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering af det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Projektbekendtgørelsens § 26, stk. 2.

    Det fremgår af § 6 i Projektbekendtgørelsen, at Byrådet skal anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Da projektet er et konverteringsprojekt skal varmedistributionsvirksomheden yde en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Samlet betyder §§ 6 og 8, at det er tilladt at ændre områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme og dermed konvertering fra naturgas til fjernvarmeforsyning såfremt, dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt og der betales økonomisk kompensation til gasselskabet.

    Administrationen vurderer således samlet, at projektforslagets beregningsforudsætninger hviler på et realistisk grundlag, herunder også for så vidt angår de lokale forhold i projektforslaget.

    Samtidig vurderes det, at den samfundsøkonomiske analyse er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning på området, og analysen udviser robusthed i forhold til ændringer i forudsætningerne.

    Projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger udgør således et tilstrækkeligt grundlag for kommunen kan påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Projektbekendtgørelsens § 26, stk. 2. Ligeledes vurderer administrationen, at projektforslaget også opfylder kravet om kompensation til NGF, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Der stilles krav om, at godkendelsen bortfalder, hvis denne ikke er helt eller delvist udnyttet inden for 3 år fra godkendelsesdatoen. Dette krav stilles i forhold til at opnå retvisende samfundsøkonomi.

    Lovgrundlag

    Varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 samt senere ændringer) og Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg).

    Da projektforslaget er modtaget inden den 1. juli 2016 behandles projektforslaget efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 34, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 04-04-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Bred, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Bred, endelig godkendes.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er helt eller delvist udnyttet inden 3 år fra godkendelsesdatoen.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at anlægsarbejdet kan påbegyndes ved en starttilslutning på 40 %.

    Beslutning Økonomiudvalget den 10-04-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/2141

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Skallebølle, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Skallebølle, endelig godkendes.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er helt eller delvist udnyttet inden 3 år fra godkendelsesdatoen.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at anlægsarbejdet kan påbegyndes ved en starttilslutning på 40 %.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om endelig godkendelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven vedrørende ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Skallebølle.

    Sagsfremstilling

    Fjernvarme Fyn A/S (herefter Fjernvarme Fyn) fremsendte den 26. januar 2016 projektforslag for fjernvarmeforsyning af Skallebølle (Bilag 1 Projektforslag for Skallebølle), som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme for 267 forbrugere i Skallebølle (inkluderet ny bebyggelse), svarende til et areal på 45.481 m2 med et estimeret varebehov på ca. 4.600 MWh pr. år.

    Da der den 25. april 2016 kom nye beregningsforudsætninger for projektforslag, fremsendte Fjernvarme Fyn nye samfundsøkonomiske beregninger (Bilag 1.1) d. 17. maj 2016.

    Projektforslaget er udarbejdet af COWI A/S (herefter COWI) og omfatter etablering af fjernvarmedistributionsnet samt stikledninger m.m. på det nye forsyningsområde. Derudover indeholder projektforslaget konvertering af boliger, erhverv m.m. i projektområdet i Skallebølle fra individuel forsyning med naturgas, olie og elvarme til fjernvarme fra Fjernvarme Fyn.

    Området er i dag udlagt til individuel naturgas, og forsynes af NGF Nature Energy Distribution A/S (herefter NGF).

    Da projektforslaget ikke indeholder krav om tilslutningspligt, åbnes der ved gennemførelse af projektet op for en konkurrerende, parallel kollektiv varmeforsyning i området.

    Ifølge projektforslaget er der indenfor projektområdet i dag i alt 265 forbrugere. I projektforslaget forudsættes det, at potentialet for fjernvarme i Skallebølle er på 267 forbrugere, hvoraf ca. 212 er forsynet med naturgas. Herudover forudsættes at forbrugere med oliefyr og elvarme konverteres til fjernvarme. Det forudsættes at 90 % af naturgasforbrugere, 95 % af olieforbrugerne og 50 % af elvarmeforbrugerne konverterer til fjernvarme i projektforslaget.

    For at projektet kan godkendes, skal følgende forudsætninger i Projektbekendtgørelsen være opfyldt:

    • Projektet skal være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.
    • Fjernvarme Fyn skal yde økonomisk kompensation til naturgasselskabet NGF, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget begrundes i hensynet til CO2-fortrængning, samfundsøkonomi og forbrugerøkonomi.

    Projektforslaget af januar 2016 samt Nye samfundsøkonomiske beregninger 2016 (bilag 1) har i henhold til Projektbekendtgørelsens § 25 og beslutningen i Miljø- og Teknikudvalget den 5. april 2016 været i 4 ugers høring ved berørte parter. De berørte parter er NGF Nature Energy Distribution A/S, som er kommet med bemærkninger. Projektforslaget var derudover i høring ved beboerforeningen og Vissenbjerg Fjernvarme, som ikke har fremsendt bemærkninger.

    Høring af berørte parter

    Projektforslaget har gennemgået høringsperiode hvor NGF og Fjernvarme Fyn er kommet med bemærkninger og kommentarer, indtil administrationen har fundet projektet tilstrækkeligt belyst. NGF har her fremsendt 4 høringssvar med bemærkninger, hvortil Fjernvarme Fyn er kommet med kommentarer inden administrationen anmodede Fjervarme Fyn om at fremsende reviderede samfundsøkonomiske beregninger.

    • NGF fremsendte den 6. juli 2016 høringssvar med dertilhørende bemærkninger (Bilag 2, høringssvar 1),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 2. september 2016 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 1),
    • NGF fremsendte den 18. november 2016 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (Bilag 2, høringssvar 2),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 5. december 2016 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 2),
    • NGF fremsendte den 29. december 2016 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (bilag 2, høringssvar 3),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 31. januar 2017 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 3), og
    • NGF fremsendte den 9. februar 2017 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (bilag 2, høringssvar 3).

    På baggrund af indkomne bemærkninger og kommentarer har administrationen truffet afgørelser ift. punkter i projektforslaget, som der måtte være uenighed om (Bilag 5). På baggrund af disse afgørelser, har administration anmodet Fjernvarme Fyn om, at fremsende reviderede beregninger af de samfundsøkonomiske forhold for projektforslaget (Bilag 4).

    Efter at Administrationen har modtaget de reviderede beregninger for fjernvarmeforsyning af Skallebølle, bemærkes det, at den samfundsøkonomiske fordel er reduceret med 4,4 mio. kr., således denne falder fra 15,5 mio. kr. til 11,1 mio. kr.

    Administrationen har på denne baggrund vurderet, at projektet er tilstrækkeligt oplyst til, at det er muligt at foretage en konkret vurdering af projektet.

    Vurdering af projektforslaget

    Det fremgår af § 3, stk. 1 i projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Det fremgår af Bilag 1 pkt. 3.1 at etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder er godkendelsespligtige projekter. Projektet er desuden omfattet af Bilag 1 pkt. 2.1 om etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg.

    Det fremgår af § 6 i projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Byrådet skal desuden sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt i overensstemmelse med § 1 i Varmeforsyningsloven og § 26, stk. 2 i projektbekendtgørelsen.

    Administrationen har foretaget en selvstændig vurdering og undersøgelse af de anvendte forudsætninger i projektforslaget og finder, at projektforslaget hviler på retvisende forudsætninger, som kan anvendes som beslutningsgrundlag.

    Samfundsøkonomiske forhold

    Efter en samlet konkret vurdering af projektforslaget og de reviderede beregninger af 17. februar 2017, er det administrationens vurdering, at projektet er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt i forhold til referencesituationen.

    Administrationen har ved vurderingen især lagt vægt på, at beregningerne, herunder de reviderede beregninger, viser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 11,1 mio. kr. i nutidsværdi set over betragtningsperioden på 20 år, og at de supplerende følsomhedsanalyser ligeledes udviser et robust samfundsøkonomisk overskud.

    Administrationen vurderer, at den samfundsøkonomiske analyse er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om samfundsøkonomiske analyser på energiområdet og de seneste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra april 2016. Desuden vurderer administrationen, at den samfundsøkonomiske analyse udviser robusthed i forhold til de anvendte beregningsforudsætninger.

    Energi- og miljømæssige forhold

    Energibehov i projektforslaget er 36.474 MWh mod 80.415 MWh i referencen, hvilket er en besparelse på ca. 55 %.

    Projektforslaget udleder 7.644 ton CO2 og CO2-ækvivalenter (kuldioxid), hvilket er en reduktion på 10.401 ton svarende til ca. 58 % i forhold til referencen, som udleder 18.045 ton CO2 og CO2-ækvivalenter, over en periode på 20 år. Projektforslaget udleder dog 2 ton SO2 (svovldioxid) mod referencens 1 ton hvilket er en negativ difference på 1 ton SO2. Projektforslaget udleder over en periode på 20 år 8 ton NOX (kvælstofsilter), mod referenceprojektets 9 ton NOX. Dette er en positiv forskel på 1 ton. Derudover udleder projektforslaget 1 ton PM2,5 (partikler), mod referenceprojektets 1 ton, hvilket resulterer i en difference på 0.

    Selskabs- og forbrugerøkonomi

    For Fjernvarme Fyn kan der over en 20-års periode forventes et selskabsøkonomisk resultat før renter på ca. 5,6 mio. kr. Alle forbrugere i projektområdet forventes at kunne spare ved brug af fjernvarme mod naturgas.

    Kompensation

    Projektet er et såkaldt konverteringsprojekt, som medfører at områdets forsyningsform ændres fra individuel naturgas til fjernvarme. Projektet kan kun godkendes under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

    Dette medmindre naturgasselskabet ikke ønsker kompensation. Det er Byrådet der træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af kriterier i projektbekendtgørelsen.

    Administrationen hæfter sig ved at Fjernvarme Fyn vil udbetale den korrekte kompensation i henhold til Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

    Det fastlægges at kompensationsbetalingen skal tage udgangspunkt i de faktiske naturgasforbrug oplyst af NGF samt kompensationsbeløbene for året hvor konverteringen finder sted.

    Kompensationen beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning, altså når fjernvarmeleverancen til den pågældende ejendom påbegyndes. Kompensationen beregnes på baggrund af gennemsnitlige årsforbrug af gas over de seneste tre naturgasafregningsår, regnet fra tidspunktet for projektforslagets godkendelse.

    Fjernvarme Fyn har skønnet kompensationsbetalingen til 991.613 kr., mens NGF anfører, at kompensationsbetalingen skal være på 1.471.207 kr. Administrationen vurderer, at kompensationsbetalingen sandsynligvis vil ende på et leje mellem 1 og 1,4 mio. kr. Kompensationsbetalingen vedrører kun selskabsøkonomien og ikke samfundsøkonomien i projektet.

    Administrationens samlede vurdering

    Projektgodkendelsen skal ske på baggrund af en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Ved vurderingen skal det påses, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering af det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Projektbekendtgørelsens § 26, stk. 2.

    Det fremgår af § 6 i Projektbekendtgørelsen, at Byrådet skal anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Da projektet er et konverteringsprojekt skal varmedistributionsvirksomheden yde en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Samlet betyder §§ 6 og 8, at det er tilladt at ændre områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme og dermed konvertering fra naturgas til fjernvarmeforsyning såfremt, dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt og der betales økonomisk kompensation til gasselskabet.

    Administrationen vurderer således samlet, at projektforslagets beregningsforudsætninger hviler på et realistisk grundlag, herunder også for så vidt angår de lokale forhold i projektforslaget.

    Samtidig vurderes det, at den samfundsøkonomiske beregning er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning på området, og beregningerne udviser robusthed i forhold til ændringer i forudsætningerne.

    Projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger udgør således et tilstrækkeligt grundlag for at kommunen kan påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Projektbekendtgørelsens § 26,

    stk. 2. Ligeledes vurderer administrationen, at projektforslaget også opfylder kravet om kompensation til NGF, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Der stilles krav om, at godkendelsen bortfalder, hvis denne ikke er helt eller delvist udnyttet inden for 3 år fra godkendelsesdatoen. Dette krav stilles i forhold til at opnå retvisende samfundsøkonomi.

    Lovgrundlag

    Varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 samt senere ændringer) og Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg).

    Da projektforslaget er modtaget inden den 1. juli 2016 behandles projektforslaget efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 34, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 04-04-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Skallebølle, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Skallebølle, endelig godkendes.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er helt eller delvist udnyttet inden 3 år fra godkendelsesdatoen.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at anlægsarbejdet kan påbegyndes ved en starttilslutning på 40 %.

    Beslutning Økonomiudvalget den 10-04-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/3155

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg N, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Vissenbjerg N, endelig godkendes.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er helt eller delvist udnyttet inden 3 år fra godkendelsesdatoen.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at anlægsarbejdet kan påbegyndes ved en starttilslutning på 40 %.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om endelig godkendelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven vedrørende ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Vissenbjerg N.

    Sagsfremstilling

    Fjernvarme Fyn A/S (herefter Fjernvarme Fyn) fremsendte den 5. februar 2016 projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg N (Bilag 1 Projektforslag for Vissenbjerg N), som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme for 237 forbrugere (inkluderer ny bebyggelse) i Vissenbjerg N svarende til et areal på 102.116 m2 med et estimeret varebehov på ca. 7.716 MWh pr. år.

    Da der den 25. april 2016 kom nye beregningsforudsætninger for projektforslag, fremsendte Fjernvarme Fyn nye samfundsøkonomiske beregninger (Bilag 1) d. 25. maj 2016.

    Projektforslaget er udarbejdet af COWI A/S (herefter COWI) og omfatter etablering af fjernvarmedistributionsnet samt stikledninger m.m. på det nye forsyningsområde. Derudover indeholder projektforslaget konvertering af boliger, erhverv m.m. i projektområdet i Vissenbjerg N fra individuel forsyning med naturgas, olie og elvarme til fjernvarme fra Fjernvarme Fyn.

    Området er i dag udlagt til individuel naturgas, og forsynes af NGF Nature Energy Distribution A/S (herefter NGF).

    Da projektforslaget ikke indeholder krav om tilslutningspligt, åbnes der ved gennemførelse af projektet op for en konkurrerende, parallel kollektiv varmeforsyning i området.

    Ifølge projektforslaget er der indenfor projektområdet i dag i alt 265 forbrugere. I projektforslaget forudsættes det, at potentialet for fjernvarme i Vissenbjerg N er på 222 forbrugere, hvoraf ca. 173 er forsynet med naturgas. Herudover forudsættes forbrugere med oliefyr og elvarme konverteres til fjernvarme. Det forudsættes at 90 % af naturgasforbrugere, 95 % af olieforbrugerne og 50 % af elvarmeforbrugerne konverterer til fjernvarme i projektforslaget.

    For at projektet kan godkendes, skal følgende forudsætninger i Projektbekendtgørelsen være opfyldt:

    • Projektet skal være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.
    • Fjernvarme Fyn skal yde økonomisk kompensation til naturgasselskabet NGF, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget begrundes i hensynet til CO2-fortrængning, samfundsøkonomi og forbrugerøkonomi.

    Projektforslaget af januar 2016 samt Nye samfundsøkonomiske beregninger 2016 (bilag 1) har i henhold til Projektbekendtgørelsens § 25 og beslutningen i Miljø- og Teknikudvalget den 5. april 2016 været i 4 ugers høring ved berørte parter. De berørte parter er NGF Nature Energy Distribution A/S, som er kommet med bemærkninger. Projektforslaget var derudover i høring ved beboerforeningen og Vissenbjerg Fjernvarme, som ikke har fremsendt bemærkninger.

    Høring af berørte parter

    Projektforslaget har gennemgået høringsperiode hvor NGF og Fjernvarme Fyn er kommet med bemærkninger og kommentarer, indtil administrationen har fundet projektet tilstrækkeligt belyst. NGF har her fremsendt 4 høringssvar med bemærkninger, hvortil Fjernvarme Fyn er kommet med kommentarer inden administrationen anmodede Fjervarme Fyn om at fremsende reviderede samfundsøkonomiske beregninger.

    • NGF fremsendte den 6. juli 2016 høringssvar med dertilhørende bemærkninger (Bilag 2, høringssvar 1),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 2. september 2016 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 1),
    • NGF fremsendte den 18. november 2016 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (Bilag 2, høringssvar 2),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 5. december 2016 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 2),
    • NGF fremsendte den 29. december 2016 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (Bilag 2, høringssvar 3),
    • Fjernvarme Fyn fremsendte den 31. januar 2017 deres kommentarer til høringssvaret (Bilag 3, kommentarer 3),
    • NGF fremsendte den 9. februar 2017 høringssvar med bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer (Bilag 2, høringssvar 4).

    På baggrund af indkomne bemærkninger og kommentarer har administrationen truffet afgørelser ift. punkter i projektforslaget, som der måtte være uenighed om (Bilag 5). På baggrund af disse afgørelser, har administration anmodet Fjernvarme Fyn om, at fremsende reviderede beregninger af de samfundsøkonomiske forhold for projektforslaget (Bilag 4).

    Efter at Administrationen har modtaget de reviderede beregninger for fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg N, bemærkes det at den samfundsøkonomiske fordel er reduceret med 8,5 mio. kr., således denne falder fra 27,1 mio. kr. til 18,6 mio. kr.

    Administrationen har på denne baggrund vurderet, at projektet er tilstrækkeligt oplyst til, at det er muligt at foretage en konkret vurdering af projektet.

    Vurdering af projektforslaget

    Det fremgår af § 3, stk. 1 i projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Det fremgår af Bilag 1 pkt. 3.1 at etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder er godkendelsespligtige projekter. Projektet er desuden omfattet af Bilag 1 pkt. 2.1 om etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg.

    Det fremgår af § 6 i projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Byrådet skal desuden sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt i overensstemmelse med § 1 i Varmeforsyningsloven og § 26, stk. 2 i projektbekendtgørelsen.

    Administrationen har foretaget en selvstændig vurdering og undersøgelse af de anvendte forudsætninger i projektforslaget og finder, at projektforslaget hviler på retvisende forudsætninger, som kan anvendes som beslutningsgrundlag.

    Samfundsøkonomiske forhold

    Efter en samlet konkret vurdering af projektforslaget og de reviderede beregninger af 20. februar 2017, er det administrationens vurdering, at projektet er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt i forhold til referencesituationen.

    Administrationen har ved vurderingen især lagt vægt på, at beregningerne, herunder de supplerende beregninger, viser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 18,6 mio. kr. i nutidsværdi set over betragtningsperioden på 20 år, og at de supplerende følsomhedsanalyser ligeledes udviser et robust samfundsøkonomisk overskud.

    Administrationen vurderer, at den samfundsøkonomiske analyse er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om samfundsøkonomiske analyser på energiområdet og de seneste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra april 2016. Desuden vurderer administrationen, at den samfundsøkonomiske analyse udviser robusthed i forhold til de anvendte beregningsforudsætninger.

    Energi- og miljømæssige forhold

    Energibehov i projektforslaget er 58.942 MWh mod 134.965 MWh i referencen, hvilket er en besparelse på ca. 56 %.

    Projektforslaget udleder 12.354 ton CO2 og CO2-ækvivalenter (kuldioxid), hvilket er en reduktion på 16.389 ton svarende til ca. 57 % i forhold til referencen, som udleder 28.743 ton CO2 og CO2-ækvivalenter, over en periode på 20 år. Projektforslaget udleder dog 3 ton SO2 (svovldioxid) mod referencens 1 ton hvilket er en negativ difference på 2 ton SO2.

    Projektforslaget udleder over en periode på 20 år 12 ton NOX (kvælstofsilter), mod referenceprojektets 14 ton NOX. Dette er en positiv forskel på 2 ton. Derudover udleder projektforslaget 1 ton PM2,5 (partikler), mod referenceprojektets 1 ton, hvilket resulterer i en difference på 0.

    Selskabs- og forbrugerøkonomi

    For Fjernvarme Fyn kan der over en 20-års periode forventes et selskabsøkonomisk resultat før renter på ca. 13,5 mio. kr. Alle forbrugere i projektområdet forventes at kunne spare ved brug af fjernvarme mod naturgas.

    Kompensation

    Projektet er et såkaldt konverteringsprojekt, som medfører at områdets forsyningsform ændres fra individuel naturgas til fjernvarme. Projektet kan kun godkendes under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

    Dette medmindre naturgasselskabet ikke ønsker kompensation. Det er Byrådet der træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af kriterier i projektbekendtgørelsen.

    Administrationen hæfter sig ved at Fjernvarme Fyn vil udbetale den korrekte kompensation i henhold til Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

    Det fastlægges at kompensationsbetalingen skal tage udgangspunkt i de faktiske naturgasforbrug oplyst af NGF samt kompensationsbeløbene for 2016.

    Kompensationen beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning, altså når fjernvarmeleverancen til den pågældende ejendom påbegyndes. Kompensationen beregnes på baggrund af gennemsnitlige årsforbrug af gas over de seneste tre naturgasafregningsår, regnet fra tidspunktet for projektforslagets godkendelse.

    Fjernvarme Fyn har skønnet kompensationsbetalingen til 1.281.472 kr., og vil betale det korrekte kompensationsbeløb. Administrationen vurderer, at kompensationsbetalingen sandsynligvis vil ende på et leje mellem 1,2 og 1,4 mio. kr. Kompensationsbetalingen vedrører kun selskabsøkonomien og ikke samfundsøkonomien i projektet.

    Administrationens samlede vurdering

    Projektgodkendelsen skal ske på baggrund af en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Ved vurderingen skal det påses, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering af det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Projektbekendtgørelsens § 26, stk. 2.

    Det fremgår af § 6 i Projektbekendtgørelsen, at Byrådet skal anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Da projektet er et konverteringsprojekt skal varmedistributionsvirksomheden yde en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Samlet betyder §§ 6 og 8, at det er tilladt at ændre områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme og dermed konvertering fra naturgas til fjernvarmeforsyning såfremt, dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt og der betales økonomisk kompensation til gasselskabet.

    Administrationen vurderer således samlet, at projektforslagets beregningsforudsætninger hviler på et realistisk grundlag, herunder også for så vidt angår de lokale forhold i projektforslaget.

    Samtidig vurderes det, at den samfundsøkonomiske beregning er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning på området, og beregningerne udviser robusthed i forhold til ændringer i forudsætningerne.

    Projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger udgør således et tilstrækkeligt grundlag for kommunen kan påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Projektbekendtgørelsens § 26, stk. 2. Ligeledes vurderer administrationen, at projektforslaget også opfylder kravet om kompensation til NGF, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Der stilles krav om, at godkendelsen bortfalder, hvis denne ikke er helt eller delvist udnyttet inden for 3 år fra godkendelsesdatoen. Dette krav stilles i forhold til at opnå retvisende samfundsøkonomi.

    Lovgrundlag

    Varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 samt senere ændringer) og Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg).

    Da projektforslaget er modtaget inden den 1. juli 2016 behandles projektforslaget efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 34, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 04-04-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Vissenbjerg N, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Vissenbjerg N, endelig godkendes.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er helt eller delvist udnyttet inden 3 år fra godkendelsesdatoen.
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at anlægsarbejdet kan påbegyndes ved en starttilslutning på 40 %.

    Beslutning Økonomiudvalget den 10-04-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/7488

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget oversender sagen med anbefaling om, at børnehavedelen udlejes til privat børnehave.

    Sagen sikres oplyst forinden behandling i Byrådet.

    Økonomiudvalget indstiller,

    • At nuværende børnehaveareal i Bred gamle skole kan udlejes helt eller delvist til privat børnehave,
    • At huslejeniveauet fastsættes til markedsleje på 250 kr. pr. m2.
    • At beskrevne overordnede principper for udlejning godkendes, samt
    • At anvendelse af ledigblevne lokaler, herunder gymnastiksalen indgår i Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af samlet sag om ledigblevne lokaler efter Byrådets beslutning den 22. februar 2017 om ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet.

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til, om børnehavedelen i Bred gamle Skole (Bøgedal) kan udlejes til bestyrelsen for Bred Børnehave til oprettelse af en privat børnehave samt i givet fald fastsættelse af huslejeniveau.

    Sagsfremstilling

    Bestyrelsen for Bred Børnehave har rettet henvendelse til administrationen med henblik på oprettelse af en privat børnehave i de lokaler, som Børnehusene i Vissenbjerg anvender til afdeling Bøgedal, som er placeret i Bred gamle Skole. Bestyrelsen ønsker at indgå et lejemål vedrørende dele af eller hele børnehavedelen i Bred gamle Skole (Bøgedal).

    Byrådet har den 22. februar 2017 truffet følgende beslutning:

    • At Bøgedal og Den Røde Æske nedlægges.
    • At ledigblevne bygninger jfr. budgetforliget, indtil videre forbliver på kommunale hænder, for at tilgodese idræts- og kulturforeningers nuværende brug.
    • At de nedlagte bygninger forbliver i Børne- og Uddannelsesområdets regi og ændrer først anvendelse, når der er vedtaget en plan og et eventuelt renoveringsbudget herfor.

    I ovennævnte beslutning er der ikke nævnt muligheden for, at eventuelt ledige lokaler kan udlejes til anden anvendelse, herunder privat dagtilbud.

    Der arbejdes med bestyrelsen for Bred Børnehave om at få udarbejdet en ansøgning, så administrationen kan tage stilling til, om de opstillede krav til etablering af et dagtilbud kan opfyldes.

    Ansøgning om etablering af privat dagtilbud skal være administrationen i hænde senest den 1. april. Administrationen er i dialog med bestyrelsen for Bred Private Børnehave om de udfordringer, som afgørelsen om muligheden for at leje sig ind i Bøgedal giver samt huslejens størrelse, således at det er muligt at få en eventuel godkendelse på plads selv om der er deadline den 1. april.

    Der er af administrationen igangsat en undersøgelse gennem en valuar for at få fastsat den årlige markedspris pr. m2 på erhvervsleje i Bred-området.

    Bred gamle Skole består i dag af tre enheder:

    • Dagtilbuddet Bøgedal
    • Legestueafdeling for Dagplejegruppen i Bred
    • Bred Kulturhus

    Der er i lokalerne til Bøgedal tilknyttet en gymnastiksal, som har været og kan anvendes i folkeoplysningsregi, når det er et kommunalt benyttet lokale.

    Ved en større efterspørgsel efter kommunale dagtilbudspladser i Vissenbjerg området, vil disse kunne etableres i både Skallebølle og Skalbjerg.

    Jfr. Dagtilbudsloven, skal Assens Kommune godkende et privat tilbud på baggrund af, om de opstillede krav i lovgivningen og lokalt i Assens opfyldes.

    Det er en politisk beslutning, om Byrådet ønsker at leje lokalet ud, som kan føre til et privat dagtilbud i Bred.

    Administrativ tilføjelse efter Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af sagen:

    Der foreligger nu valuarvurdering af markedslejen for udlejning af ejendommen. Administrationen bemærker, at der ikke har været dialog med mægler efter modtagelsen af vurderingen. Dette vil blive søges sikret inden Økonomiudvalgets behandling af sagen.

    Der har efterfølgende været en dialog med mægler om forudsætningerne om vurdering af lejeniveau, herunder eventuel påvirkning af niveauet ved udeladelse af dele af børnehavens nuværende areal.

    Den 18. april 2017 blev der afholdt møde mellem Bestyrelsen for Bred Børnehave og administrationen med henblik på at få afklaret en tilkendegivelse fra bestyrelsen i forhold til de principper, der er udarbejdet for et lejemål af en del af Bred gamle Skole (Bøgedal). Principperne omhandler pris på lejemålet og en afgrænsning af samme.

    Der er modtaget en tilkendegivelse fra Bestyrelsen for Bred Børnehave den 20. april 2017 om, at de kan tiltræde principperne for udlejning. Principperne er vedlagt som bilag.

    Hvis Bred Børnehave skal have adgang til gymnastiksalen, skal der udarbejdes en særskilt aftale om leje på timebasis. Denne aftale indgås efterfølgende mellem Bred Børnehave og Assens Kommune.

    De overskydende lokaler på Bred gamle Skole indgår i processen med at få udarbejdet plan for alle lokaler, som bliver ledige, når strukturbeslutningen gennemføres pr. 1. august 2017.

    Lovgrundlag

    Dagtilbudsloven.

    Økonomi

    Assens Kommune skal yde tilskud til dagtilbuddet efter gældende regler, dette er ikke indregnet i budgetforudsætningerne.

    Administrativ tilføjelse efter Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af sagen:

    Etableringen af lejemålet har en række følgeudgifter for Assens Kommune til ændring af låse, opsætning af hegn mm som anslås at beløbe sig til ca. kr. 60-80.000 kr. Der er tale om et groft overslag, da de endelige rammer for lejemålet endnu ikke er fastlagt.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-04-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget oversender sagen med anbefaling om, at børnehavedelen udlejes til privat børnehave.

    Sagen sikres oplyst forinden behandling i Byrådet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 10-04-2017

    Udsættes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 26-04-2017

    Økonomiudvalget indstiller,

    • At nuværende børnehaveareal i Bred gamle skole kan udlejes helt eller delvist til privat børnehave,
    • At huslejeniveauet fastsættes til markedsleje på 250 kr. pr. m2.
    • At beskrevne overordnede principper for udlejning godkendes, samt
    • At anvendelse af ledigblevne lokaler, herunder gymnastiksalen indgår i Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af samlet sag om ledigblevne lokaler efter Byrådets beslutning den 22. februar 2017 om ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/6175

    Indstilling

    Et flertal bestående af F og V indstiller, at henvendelsen fra bestyrelsen ved Tommerup Skole imødekommes og oversendes til Byrådet med en anbefaling om, at implementeringen af flytningen af overbygningen udsættes til sommeren 2018.

    Der mangles dog finansiering af anlæg.
     

    Et mindretal bestående af S og O anerkender Tommerup Skoles bestyrelses bekymringer som reelle, men at Byrådet har truffet beslutning om at samle overbygningen på Tallerupskolen, og at forvaltningen til Byrådets behandling af punktet og i samarbejde med ledelse og bestyrelse på Tallerupskolen afsøger mulighederne for at flytte hele overbygningen fra skoleåret 2017/2018.

    Beslutningstema

    Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til, om henvendelsen fra bestyrelsen ved Tommerup Skole imødekommes og oversendes til Byrådet med en anbefaling om at udsætte implementeringen af flytningen af overbygningen.

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede i februar at flytte kommende 7. årgang fra Tommerup Skole til Tallerupskolen. I 2019 er overbygningen efter planen helt udfaset.

    Det betyder, at i skoleåret 2018/2019 er der kun 9. årgang tilbage i overbygningen på Tommerup Skole.

    Skolebestyrelsen på Tommerup Skole ønsker, at kommende 7. årgang bliver på Tommerup Skole, til der er udarbejdet en samlet plan for overflytningen.

    Det vil kunne betyde, at alle tre årgange flytter i august 2018.

    Siden Byrådets beslutning har de to skoler arbejdet meget tæt sammen med henblik på at skabe opbakning til en samlet overbygning på Tallerupskolen. Der har været afholdt et orienteringsmøde på Tallerupskolen, hvor skolens tilbud blev præsenteret. Der er aftalt introduktionsdage for alle kommende elever.

    Efter Byrådets beslutning har de berørte skoler samt ”Dagtilbud og Skole” aftalt, at der flytter to overbygningslærere med fra Tommerup Skole til Tallerupskolen. De to lærere er udpeget, og planlægningen af kommende skoleår på begge skoler er påbegyndt.

    Eleverne fra Tommerup Skoles 6. årgang har stort set alle valgt at starte på Tallerupskolen til august. Desuden har også 6. årgang på Verninge Skole i stort omfang valgt Tallerupskolen.

    Hvis flytningen udskydes et år, skal eleverne fra Verninge vælge om, da deres skoledistrikt i så fald ikke vil være Tallerupskolen, men Tommerup Skole. Dermed vil der ikke være skolekørsel til Tallerupskolen. De udsættes derfor for to skoleskift, da de først skal skifte til Tommerup Skole og så til Tallerupskolen i 2018.

    Det kan ses som en fordel for det pædagogiske miljø at flytte alle tre årgange på en gang, idet en gradvis afvikling vil affolke skolen for de ældste elever, og man må derfor antage, at det kan blive svært at fastholde de nødvendige lærerressourcer til det sidste. Desuden må det have betydning for 9. årgangs trivsel, at der om to år mangler to årgange under dem.

    Omvendt har der i drøftelserne op til beslutningen være lagt vægt på, at eleverne havde mulighed for at gøre det, de var begyndt på i overbygningen færdig med de lærere, de har på deres skole.

    Til kommende skoleår hænger det fagligt sammen på Tommerup Skole, og der vil ”kun” mangle en årgang. Det faglige og sociale miljø vil kunne fastholdes på et godt niveau.

    Der er indlagt mulighed for, at Administrationen kan iværksætte en hurtigere indfasning, hvis forholdene tilsiger dette. Denne mulighed vil kunne blive bragt i anvendelse, hvis det fagligt viser sig nødvendigt, og rammerne gør det muligt.

    Efter Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling har administrationen lavet en foreløbig belysning af mulighederne for at flytte hele overbygningen fra skoleåret 2017/2018. Den foreløbige belysning vedlægges som særskilt notat.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Økonomi

    Neutralt i forhold til økonomien i vedtagelse af ny skole- og dagtilbudsstruktur.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-04-2017

    Et flertal bestående af F og V indstiller, at henvendelsen fra bestyrelsen ved Tommerup Skole imødekommes og oversendes til Byrådet med en anbefaling om, at implementeringen af flytningen af overbygningen udsættes til sommeren 2018.

    Der mangles dog finansiering af anlæg.
     

    Et mindretal bestående af S og O anerkender Tommerup Skoles bestyrelses bekymringer som reelle, men at Byrådet har truffet beslutning om at samle overbygningen på Tallerupskolen, og at forvaltningen til Byrådets behandling af punktet og i samarbejde med ledelse og bestyrelse på Tallerupskolen afsøger mulighederne for at flytte hele overbygningen fra skoleåret 2017/2018.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalgets flertals indstilling sattes til afstemning.

    For stemte 13 medlemmer (V, F og C)

    Imod stemte 15 medlemmer (A, O og Ø)

    1 medlem (B) stemte hverken for eller imod.

    Indstillingen var herefter bortfaldet.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/6170

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet:

    • at Skolebestyrelsen på Vissenbjerg Skole fortsætter i skoleåret 2017/2018. Skolebestyrelsen på Skallebølle Skole nedlægges samtidig med skolen (A).
    • at Dreslette Landsbyordning og Haarby Skole fortsætter med en bestyrelse bestående af skolebestyrelsesmedlemmer fra de berørte skoler og fungerer sammen indtil udløb af de enkelte medlemmers valgperiode (C).

    Beslutningstema

    Fastlæggelse af sammensætning af bestyrelser på Haarby og Vissenbjerg skoler efter lukning af landsbyordningerne i Dreslette og Skallebølle pr. 1. august 2017.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med Byrådets behandling den 22. februar 2017 af ny dagtilbuds- og skolestruktur, vedtog Byrådet lukning af landsbyordningerne i Dreslette og Skallebølle pr. 1. august 2017. Det blev videre besluttet, at ”skolebestyrelsens sammensætning på Haarby og Vissenbjerg Skoler behandles på et kommende møde”.

    I den forbindelse lægges der op til en indstilling til Byrådet i Børne- og Uddannelsesudvalget om fastlæggelse af en sammensætning af bestyrelserne på Haarby og Vissenbjerg skoler.

    I henhold til Folkeskoleloven skal der være nyvalg til skolebestyrelserne pr. 1. august 2018. Der vil derfor kunne være et år, skoleåret 2017/2018, hvor der ikke vil være repræsentation fra de tidligere skoledistrikter til Dreslette og Skallebølle skoler, medmindre Byrådet træffer anden beslutning herom.

    Folkeskoleloven giver Byrådet tre handlemuligheder:

    1. Skolebestyrelserne på Haarby Skole og Vissenbjerg Skole fortsætter i skoleåret 2017/2018. Skolebestyrelserne på Dreslette og Skallebølle Skoler nedlægges samtidig med skolerne.

    2. Byrådet beslutter, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelserne på Haarby Skole og Vissenbjerg Skole for skoleåret 2017/2018 (folkeskolelovens § 42, stk. 10). Nyvalget vil være gældende indtil næste ordinære skolebestyrelsesvalg den 1. august 2018.

    3. Byrådet beslutter, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fra de berørte skoler fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode (folkeskolelovens § 42, stk. 11).

    Sammensætningen af bestyrelser efter lukning af Dreslette og Skallebølle skoler har været sendt i høring i bestyrelserne i Dreslette og Skallebølle landsbyordning samt Haarby og Vissenbjerg skole.

    Der er indkommet fælles høringssvar fra Skallebølle Landsbyordning og Vissenbjerg Skole. Af høringssvaret fremgår bl.a.

    • Bestyrelserne er enige om, at ingen af de foreslåede modeller giver mening for dem, og de foreslår derfor et suppleringsvalg
    • Man er bekendt med, at tre forældrerepræsentanter fra Vissenbjerg Skoles bestyrelse udtræder ved sommerferien 2017
    • Bestyrelserne har gennem hele processen været gode til at samarbejde, og det ønsker de at fortsætte med
    • Det er vigtigt for forældrene på de to skoler, at integration af forældre og elever foregår så gnidningsfrit som muligt.

    Administrationen vurderer at høringssvaret fra Vissenbjerg og Skallebølle skole peger på forslag a, hvor bestyrelsen fortsætter på Vissenbjerg Skole.

    Der er indkommet høringssvar fra Dreslette Landsbyordning og fra Haarby Skole, som begge anbefaler:

    • Forslag c) – at alle skolebestyrelsesmedlemmerne fra de berørte skoler, fungerer sammen indtil næste ordinære valg.

    Høringssvarene er vedlagt som bilag.

    Herudover er Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen vedlagt som bilag.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 03-04-2017

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet:

    • at Skolebestyrelsen på Vissenbjerg Skole fortsætter i skoleåret 2017/2018. Skolebestyrelsen på Skallebølle Skole nedlægges samtidig med skolen (A).
    • at Dreslette Landsbyordning og Haarby Skole fortsætter med en bestyrelse bestående af skolebestyrelsesmedlemmer fra de berørte skoler og fungerer sammen indtil udløb af de enkelte medlemmers valgperiode (C).

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 17/237

    Indstilling

    Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om processen i forbindelse med Assens Kommunes indtræden som ejerkommune i FilmFyn til efterretning.

    Kultur- og Fritidsudvalget indstiller Charlotte Christiansen til posten som medlem af FilmFyns bestyrelse.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til politisk behandling med

    • orientering om processen i forbindelse med Assens Kommunes indtræden som fuldgyldig ejerkommune i FilmFyn
    • indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget til Byrådet vedrørende udpegning af medlem til FilmFyns bestyrelse.

    Sagsfremstilling

    Orientering om Assens Kommunes indtræden som ejerkommune i FilmFyn

    I Assens Byråds budgetaftale 2017-2020 indgik det, at Assens Kommune fra 1. januar 2017 indtræder som fuldgyldigt medlem af kredsen af ejerkommuner i FilmFyn.

    For formelt at bane vej for udvidelsen af ejerkredsen vil ledelsen i FilmFyn ved FilmFyns generalforsamling d. 5. maj 2017 stille forslag til de nuværende ejerkommuner om, at Assens Kommune indtræder i FilmFyn ved en udvidelse af aktiekapitalen. Brev om dette udsendes til de nuværende kapitalejere sammen med dagsordenen for den ordinære generalforsamling (bilag 1).

    Assens Kommunes optagelse i ejerkredsen kræver køb af kapitalandele i FilmFyn for et beløb på 301.000 kr. Tegningen af kapitalandelene sker på generalforsamlingen. Derudover betaler Assens Kommune fra 2017 og frem et årligt driftstilskud til FilmFyn. I 2017 udgør driftstilskuddet 1.731.408 kr., svarende til 42 kr. pr. indbygger. Driftstilskuddet for 2018 vil blive reguleret således, at Assens Kommunes driftstilskud vil svare til 45 kr. pr. borger, som er det beløb, som de øvrige ejerkommuner giver i tilskud til FilmFyn. Nærmere information om driftstilskud for Assens Kommune og de øvrige ejerkommuner fremsendes til Assens Kommune i efteråret 2017.

    FilmFyns vedtægter revideres i overensstemmelse med udvidelsen af aktiekapitalen. De reviderede vedtægter (bilag 2) fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling i FilmFyn.

    Udpegning af kandidat til FilmFyns bestyrelse

    Af de reviderede vedtægter for FilmFyn fremgår det, at indehaverne af selskabets beholdning af A-kapitalandele har ret til i fællesskab at udpege indtil 9 medlemmer til selskabets bestyrelse. Med købet af kapitalandele får Assens Kommune dermed ret til en repræsentant i FilmFyns bestyrelse, jf. bilaget ”Brev til Assens Kommune vedr. medejerskab af FilmFyn”. Det er Byrådet, der udpeger Assens Kommunes kandidat til bestyrelsen. Kandidaten udpeges på byrådsmødet den 26. april 2017, hvorefter FilmFyn informeres. Som det fremgår af udkastet til oversigt over de øvrige ejerkommuners kandidater (bilag 3), stilles der ikke specifikke krav til bestyrelseskandidaternes baggrund.

    Assens Kommune har i perioden 2013-2016 været associeret medlem af FilmFyn. I denne periode har Charlotte Christiansen været tilknyttet bestyrelsen som observatør. Idet Assens Kommune fra 2017 er indtrådt som fuldgyldigt medlem af FilmFyn og dermed ikke længere er associeret medlem, bortfalder udpegningen af Charlotte Christiansen som observatør automatisk.

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    Assens Kommunes køber i forbindelse med optagelsen i ejerkredsen fra 2017, kapitalandele i FilmFyn for et beløb på 301.000 kr.

    Derudover betaler Assens Kommune fra 2017 og frem et årligt driftstilskud til FilmFyn. I 2017 udgør driftstilskuddet 1.731.408 kr., svarende til 42 kr. pr. indbygger.

    Driftstilskuddet for 2018 vil blive reguleret således, at Assens Kommunes driftstilskud vil svare til 45 kr. pr. borger, som er det beløb, som de øvrige ejerkommuner giver i tilskud til FilmFyn. Nærmere information om driftstilskud for Assens Kommune og de øvrige ejerkommuner fremsendes i efteråret 2017.

    Assens Kommune har i 2017 afsat 1.743.000 kr. og i perioden 2018-2020 1.747.000 kr. årligt til driftstilskud til FilmFyn.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 06-04-2017

    • Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om processen i forbindelse med Assens Kommunes indtræden som ejerkommune i FilmFyn til efterretning.
    • Kultur- og Fritidsudvalget indstiller Charlotte Christiansen til posten som medlem af FilmFyns bestyrelse.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 16/14439

    Indstilling

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet:

    • at Demensstrategi for Assens Kommune godkendes,
    • at Byrådet arrangerer temamøde om demens, således Byrådet opnår status som demensvenner,
    • at Byrådet aktivt støtter op om den internationale demensdag 21. september og udbredelsen af Assens Kommunes Demensstrategi.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til endelig godkendelse af ny Demensstrategi for Assens Kommune 2017-2020.

    Sagsfremstilling

    Høringssvar

    Forslag til ny Demensstrategi har efter behandling på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. marts 2017 været sendt til høring hos Ældreråd og Handicapråd. Høringssvar fra begge Råd er vedlagt som bilag, og giver ikke givet anledning til ændringer i det udkast til strategi, som blev sendt i høring den 8. marts.

    Baggrund

    Demensstrategi for Assens Kommune (vedlagt som bilag) er resultatet af en længere proces indledt i november 2015 med Social- og Sundhedsudvalgets studiebesøg i Holland og efterfølgende besøg i Aalborg i 2016 med fokus på demensområdet.

    I første halvår af 2016 blev Værdighedspolitikken udarbejdet i en proces med bred borgerinddragelse, hvor borgerne bl.a. ved en række borgermøder havde mulighed for at komme med ideer og ønsker til, hvordan man kan få mere værdighed ind i ældreplejen. Med baggrund i borgernes ønsker og behov udarbejdede Social- og Sundhedsudvalget sammen med Ældrerådet den Værdighedspolitik, som blev endelig vedtaget af Byrådet i juni 2016. Demens var et af de store temaer, hvorfor udvalget og Ældrerådet også prioritererede at sætte 0,5 mio. kr. af værdighedsmidlerne af i 2016 og 2017 til at videreudvikle og løfte demensindsatsen i Assens Kommune.

    Der blev derfor indledt et samarbejde med Marselisborg (Center for Udvikling, Kompetence og Viden) i efteråret 2016 med henblik på at udarbejde en Demensstrategi til at fremtidssikre demensindsatsen i Assens Kommune – også når der i fremtiden bliver større efterspørgsel og behov for mere målrettede og fleksible tilbud for borgere med en demenssygdom.

    Borgere med demens ønsker at leve livet så normalt som muligt, så længe som muligt. Det kræver, at man løfter i flok. Kommunen og lokalsamfundet skal i fællesskab være med til at sikre, at også borgere med demens kan leve og deltage i livets fællesskaber. Kommunens politikker indenfor Aktivt Medborgerskab, Værdighed og Sundhed giver sammen med Regeringens nationale Handleplan for Demens et godt fundament for en demensstrategi, der kan sikre dette. Den nationale Handlingsplan for demens er vedlagt som bilag og indeholder nedenstående fem fokuspunkter:

    • Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling
    • Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering
    • Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens
    • Demensvenlige samfund og boliger
    • Øget videns- og kompetenceniveau.

    Proces og inddragelse

    Demensstrategien bygger videre på input fra borgerinddragelsen i forbindelse med udarbejdelse af Værdighedspolitikken. I løbet af efteråret 2016 er en bred kreds af medarbejdere, ledere, frivillige og Ældrerådet inddraget bl.a. via deltagelse i workshops og interview til at sætte ord på retningen for, hvordan Assens Kommune kan blive en endnu mere demensvenlig kommune. Social- og Sundhedsudvalget blev undervejs inddraget i processen på den politiske arbejdsdag den 2. november 2016, hvor Marselisborg præsenterede status for arbejdet. Marselisborg har på baggrund af ovenstående samt en række besøg i eksisterende demenstilbud kortlagt den nuværende demensindsats, og er herefter kommet med deres anbefalinger til, hvordan Assens Kommune bedst styrker og udvikler demensindsatsen.

    Indhold

    Demensstrategien indeholder 3 gennemgående målsætninger:

    1. I Assens Kommune oplever borgere med demens og deres pårørende tryghed og en meningsfuld hverdag
    2. I Assens Kommune oplever borgere med demens og deres pårørende sammenhængende, fleksible og videns basserede forløb
    3. Assens Kommune er en demensvenlig kommune, hvor borgere med demens & deres pårørende føler sig inkluderet i samfundet.

    Strategien peger på de indsatser, der bedst understøtter ønsket om at borgere med demens kan leve et så normalt liv så længe som muligt. Det er illustreret med en trappemodel med tre trin: ”Forebyggelse og opsporing”, ”Tidlig indsats” og ”Intens indsats”. Målet er, at borgere med demens kan blive på de laveste trin længst muligt, hvilket giver den demente borger størst livskvalitet, og samtidig er det økonomisk mest hensigtsmæssig for kommunen. Strategien er bygget op omkring igangsætning af tre bevægelser, der på hver sin måde understøtter de enkelte trin i trappemodellen og de tre gennemgående målsætninger. Bevægelserne kaldes:

    • ”At styrke forståelsen”
    • ”At blive i hverdagen”
    • ”Aktiv i Assens Kommune”. 

    Strategien indeholder for hver af disse tre bevægelser en række prioriterede indsatser, der skal igangsættes i samarbejde med frivillige, foreninger, butikker, handelsstandsforeninger, lokalråd og private m.fl. Indsatserne tager udgangspunkt i de ældres ønsker og behov, den nyeste viden og evidens inden for området samt en faglig vurdering. Indsatserne spænder bredt, men ud fra en vurdering af den forventede effekt, er der prioriteret følgende fem indsatser, som de væsentligste at starte med:

    • Tidlige tegn kendes af relevante medarbejdere i kommunen, således at de kan hjælpe borgeren med rådgivning og vejledning i forhold til afklaring af eventuel diagnose.
    • Målrettet kompetenceudvikling på baggrund af plan for vidensdifferentiering.
    • Videreudvikling af brugen af omsorgssystemet til at understøtte tværfagligt samarbejde om borgerens forløb.
    • Tydelige arbejdsgange og overblik over tværfaglige samarbejdspartnere og ansvarsområder.
    • Information om demenssygdomme er tilgængelig og udbredt i kommunen.

    Økonomi

    Der vil i 2017 blive arbejdet med at implementere demensstrategien inden for de midler, der er tilgået Assens Kommune via værdighedsmilliarden. I November 2017 skal der indsendes redegørelse til Ministeriet for, hvordan man vil prioritere at anvende værdighedsmidlerne i 2018 og i november 2018 redegørelse for prioriteringer i 2019.     

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 05-04-2017

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet:

    • at Demensstrategi for Assens Kommune godkendes,
    • at Byrådet arrangerer temamøde om demens, således Byrådet opnår status som demensvenner,
    • at Byrådet aktivt støtter op om den internationale demensdag 21. september og udbredelsen af Assens Kommunes Demensstrategi.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 17/9045

    Sagsfremstilling

    Dansk Folkeparti anmoder om at få dagsordenssat punkt på byrådsmødet om antallet af byrådsmedlemmer:

    Dansk Folkeparti foreslår at ændre antallet af byrådsmedlemmer i Assens Byråd fra de nuværende 29 til 25 med virkning fra det kommende kommunalvalg.

    Notat med beregning af medlemssammensætningen ved færre byrådsmedlemmer, der blev udarbejdet til arbejdsgruppen for nye arbejdsformer vedhæftes.

    Lovgrundlag

    Det følger af styrelseslovens § 18, stk. 1, at byrådets medlemstal skal fastsættes i styrelsesvedtægten.

    Den kommunale valglovs § 6 a fastsætter, at en ændring af byrådets medlemstal skal være vedtaget af byrådet senest den 1. august i valgåret for at få virkning fra den førstkommende valgperiode.

    Senest den 1. august 2017 skal Assens Byråds styrelsesvedtægt være ændret. Ændringer af styrelsesvedtægten skal, jf. styrelseslovens § 2, stk. 2, undergives to behandlinger i byrådet med mindst 6 dages mellemrum.

    Konkret behandler Byrådet på april-mødet forslaget fra Dansk Folkeparti og i fald, der kan opnås flertal for en ændring af antallet af byrådsmedlemmer vil administrationen til Byrådets maj-møde dagsordensætte sag med 1. behandling af ændring af styrelsesvedtægt med 2. behandling i Byrådets juni-møde.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    O fremsatte forslag om, at antallet af byrådsmedlemmer i Assens Byråd ændres til 25 medlemmer fra det kommende kommunalvalg.

    Forslaget sattes til afstemning.

    For stemte 4 medlemmer (O)

    Imod stemte 24 medlemmer (A (undtagen Sara Emil Baaring), B, C, F, V og Ø)

    1 medlem (Sara Emil Baaring, A) stemte hverken for eller imod.

    Forslaget var herefter bortfaldet.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Orientering om, at Fyns Politi holder åbent for borgerhenvendelser 2 timer månedligt, foreløbigt henover sommeren

    Orientering om svar fra transportministeren vedrørende E20

    Orientering om etablering af en E20-komite.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Intet

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    Spørgsmål fra tilhørerne besvares af borgmesteren eller et af borgmesteren udpeget byrådsmedlem. Spørgsmålene skal vedrøre generelle kommunale forhold og skal kunne oplæses og besvares indenfor 3 minutter. Spørgsmål, der ikke skønnes at være af almen interesse, kan af borgmesteren henvises til besvarelse i den kommunale forvaltning.

    Beslutning Byrådet den 26-04-2017

    Rico Bøje spurgte til, hvordan bestyrelsen fra Tommerup Skole kan samarbejde med bestyrelsen for Tallerupskolen

    Indsendt spørgsmål fra Vilja Lange vedrørende ressourcer til Assens Søbad

  • Sagsid.: 17/9130
  • Sagsid.: 17/9054