icon-Politik

Politik

Referat

Onsdag den 29. marts 2017 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Søren Steen Andersen, Dan Gørtz, Lars Kristian Pedersen, Tanja Møllegaard Løvgren, Rie Nielsen, Henrik Mott Frandsen, Ole Knudsen, Erik Klindt Andersen, Henning Jensen, Bodil Boesgaard, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Hans Bjergegaard, Betina Signe Stick, Tage Kiltang Bartholin, Finn Viberg Brunse, Charlotte Christiansen, Leif Rothe Rasmussen, Henrik Hansen, Charlotte Vincent Petersen, Elmer Philipsen, Lars Søgaard, Lone Akselsen, Sara Emil Baaring, Arno Termansen, Mogens Mulle Johansen, Malene Rye Andersen, Poul Poulsen, Ena Nørgaard
  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Dagsordenen godkendt.

  • Sagsid.: 17/6434

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet beslutter at yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af Byrådet, der foretager borgerlige vielser, jf. lov om kommunernes styrelse § 16 f.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til politisk stillingtagen til om Byrådets medlemmer skal modtage godtgørelse for befordring i forbindelse med varetagelse af et hverv som giftefoged

    Sagsfremstilling

    Borgerlige vielsen kan ifølge ægteskabslovgivningen foretages af borgmesteren eller en af borgmesteren bemyndiget person.

    I Assens Kommune har der været tradition for, at borgmester og 1. viceborgmester samt en række administrative medarbejdere er bemyndiget til at forestå vielser. Hertil kommer, at byrådets medlemmer er blevet bemyndiget til at forestå enkelte vielser efter henvendelse. Efter fast praksis blev der, som det også var praksis i landets øvrige kommuner, udbetalt befordringsgodtgørelse til byrådets medlemmer, for kørsel til/fra vielser.

    I efteråret 2014 tilkendegav Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der ikke var hjemmel til at udbetale befordringsgodtgørelser til byrådets medlemmer for kørsel til/fra vielser, idet opgaven ikke kunne betragtes som en del af det kommunale opgavesæt.

    Assens Kommune har således ikke udbetalt befordringsgodtgørelse til byrådets medlemmer i forbindelse med varetagelse af hvervet som giftefoged.

    Det har været et ønske fra KL og landets kommuner, at der kunne skabes lovhjemmel til udbetaling af befordringsgodtgørelse ved foretagelse af borgerlige vielser og den tidligere praksis derfor kan genindføres.

    Folketinget har den 21. februar 2017 vedtaget en ændring af den kommunale styrelseslov. Hermed er skabt hjemmel til, at Byrådet kan beslutte at yde befordringsgodtgørelse til medlemmer af byrådet, der foretager borgerlige vielser efter ægteskabslovgivningen

    Udgifterne til befordringsgodtgørelsen skal afholdes af kommunen.

    Lovgrundlag

    Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

    Lov om kommunernes styrelse

    Økonomi

    Øgede udgifter til befordringsgodtgørelser til byrådets medlemmer ved foretagelse af borgerligere vielser er ikke tidligere opgjort særskilt.

    På baggrund af tidligere erfaringer vurderes merudgiften til befordringsgodtgørelse at være beskedne, hvorfor merudgiften vurderes at kunne holdes inden for rammen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 17/6439

    Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller, at redegørelse til Statsforvaltningen som svar på klage vedrørende Byrådets behandling den 22. februar 2017 af sag om fremtidens skole- og dagtilbudsstruktur tages til efterretning

    Beslutningstema

    Redegørelse til Statsforvaltningen som svar på klage fra borger til Tilsynet vedrørende Byrådets behandling den 22. februar 2017 af sag vedrørende fremtidens skole- og dagtilbudsstruktur forelægges til Byrådets orientering

    Sagsfremstilling

    En borger har den 27. februar 2017 indsendt en klage til Statsforvaltningen vedrørende to byrådsmedlemmers habilitet i forbindelse med Byrådets behandling af sag den 22. februar 2017 om fremtidens skole- og dagtilbud. Hertil kommer yderligere en klage over, at Byrådet ikke havde et tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag for at træffe beslutning i samme sag.

    Borgeren har i klagen anmodet Statsforvaltningen om at tillægge klagen opsættende virkning.

    Statsforvaltningen har den 1. marts 2017 anmodet Assens Kommune om en redegørelse. Statsforvaltningen traf samtidig afgørelse om, at klagen ikke tillægges opsættende virkning, idet Statsforvaltningen ikke vurderer at der er en bestyrket mistanke om en ulovlighed af en vis grovhed.

    Statsforvaltningen har på forespørgsel oplyst, at den anmodede redegørelse ikke skal afgives af Byrådet i et møde.

    Administrationen har på den baggrund udarbejdet en redegørelse med beskrivelse af det beslutningsgrundlag, som forelå til Byrådets behandling den 22. februar 2017 af sag om fremtidens skole- og dagtilbud samt den juridiske rådgivning omkring habilitetsforhold, som var tilgået Byrådet forud for sagens behandling, herunder Byrådets stillingtagen til de enkelte byrådsmedlemmers habilitetsforhold. 

    Lovgrundlag

    Den kommunale styrelseslov

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Byrådet tog redegørelse til Statsforvaltningen som svar på klage vedrørende Byrådets behandling den 22. februar 2017 af sag om fremtidens skole- og dagtilbudsstruktur til efterretning.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/27300

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at årsberetningen for 2016 oversendes til revisionen med henblik på endelig godkendelse når revisionsberetning foreligger.

    Økonomiudvalget bemærker i lyset af regnskabsresultatet,

    • At det er helt afgørende, at fagudvalgene sikrer udmøntning af de i budgetaftalen for budget 2017-2020 indarbejdede reduktioner på driften,
    • At fagudvalgenes eventuelle ønsker til fremtidige drifts- og anlægsinvesteringer skal fremsendes med tilhørende finansieringsforslag inden for udvalgets ramme, samt
    • At administrationen deltager i fagudvalgenes kommende udvalgsmøder med henblik på yderligere orientering om status på kommunens økonomi 

    Beslutningstema

    Der er udarbejdet årsberetning for udgifts- og omkostningsregnskabet 2016. Materialet

    forelægges Byrådet med henblik på oversendelse til revisionen.

    Sagsfremstilling

    Regnskabsresultatet for 2016 må samlet set vurderes som tilfredsstillende. Dette ændrer dog ikke ved, at der fortsat vil være behov for en offensiv økonomistyring og skærpet prioritering, for dels at sikre rammeoverholdelse, og dels at indfri de måltal, der er fastlagt i den langsigtede økonomiske politik.

    Følgende forhold skal fremhæves fra årsberetningen.

    Ordinær drift:

    • Resultatet af den ordinære drift viser et overskud på 89 mio. kr. Det er 4 mio. kr. mindre end det oprindelige budget, og 9 mio. kr. større end det korrigerede budget.
    • Det fastlagte økonomiske mål for den ordinære drift er et overskud på 100 mio. kr. Målet er ikke overholdt.
    • Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 0,8 mio. kr. Det er 19 mio. kr. mindre end det oprindelige budget.
    • Måltallet for det skattefinansierede område er et overskud på 35 mio. kr. Målet er ikke overholdt.
    • Den budgetlagte serviceramme udgør 1.745.484 mio. kr. Regnskabet viser et forbrug på 1.728.197 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 17,2 mio. Servicerammen er overholdt
    • Kommunens udgifter til indkomstoverførsler udgør ca. 495 mio. kr. i 2016.
    • Der er samlet set i løbet af 2016 givet tillægsbevillinger på netto ca. 6,7 mio. kr. til driften. Heri indgår overførsler fra 2015 på 17 mio. kr.
    • Til anlæg er der samlet set givet tillægsbevillinger på 33 mio. kr., hvoraf overførsler fra 2015 udgør 12 mio. kr. Samlet set udgør tillægsbevillingerne 46 mio. kr. som er finansieret af kassetræk.
    • Renterne afviger med 6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes lavere forrentning samt kursreguleringer.

    Anlæg:

    • Der er anlægsudgifter for netto 89 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret.

    Likviditet:

    • Assens Kommunes likviditet udgør 250 mio. kr. pr 31.12.2015. Den disponible kassebeholdning udgør 65 mio. kr.(fratrukket kortfristet gæld og tilgodehavender, fonde m.m.)
      Den gennemsnitlige likviditet ultimo 2016 udgør 375 mio. kr.

    Gæld:

    • Assens Kommunes gæld ekskl. ældreboliger og leasede aktiver var den 31.december 2016 på 428 mio. kr.
    • Udviklingen i den langfristede gæld overholder de fastlagte måltal i den økonomiske politik.

    Regnskabsresultatet pr. fagudvalg fordeler sig således: (Afvigelser på de enkelte

    områder fremgår af årsberetningen).

    Driftsudgifter i 1.000 kr.

    Regnskab

    2016

    Oprindelig

    budget

    Afvigelse

    Økonomiudvalget

    215.293

    239.309

    -24.016

    Innovations- og medborgerskabsudvalget

    39.625

    41.737

    -2.112

    Miljø- og teknikudvalget

    109.558

    108.415

    1.143

    Børne- og uddannelsesudvalget

    769.936

    761.531

    8.405

    Kultur- og fritidsudvalget

    59.372

    60.702

    -1.330

    Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget

    377.240

    376.226

    1.014

    Social- og sundhedsudvalget

    903.648

    896.758

    6.890

    Beredskab

    0

    0

    0

    I alt driftsudgifter

    2.474.672

    2.484.678

    -10.006

    Umiddelbart er der ikke store forandringer i opgørelsen af den likvide beholdning og den disponible beholdning sammenlignet med 2015.

    I perioden fra 2013 til 2016 er den gennemsnitlige kassebeholdning pr. 31. december faldet med 77,0 mio. kr., heraf 35 mio. kr. fra 2015 til 2016.

    Der blev i 4 kvartal 2016 solgt værdipapirer for 35,0 mio. kr. for at sikre den daglige likviditet. Dette vil øge faldet i den gennemsnitlige kassebeholdning i 2017, idet tallet ultimo december 2016 beror på et gennemsnit over de sidste 365 dage.

    Endvidere er der i januar måned 2017 solgt værdipapirer for 12,0 mio. kr. Behovet for at sælge værdipapirer var i både december 2016 og januar 2017 at trækningsretten på kommunens kassekredit eller ville blive overskredet.

    Der skønnes et forventet fald i den gennemsnitlige kassebeholdning i 2017 på 40 – 50 mio. kr.

    I den økonomiske politik er vedtaget måltal for at sikre en robust økonomi, bl.a skal overskuddet på den ordinære drift dække finansieringen af anlægsudgifterne. I de senere år har der været et anlægsprogram som har været større end overskuddet på den ordinære drift, hvilket er medvirkende årsag til det fald, der sker i den gennemsnitlige kassebeholdning.

    Den elektroniske årsberetning for 2016, viser det endelige resultat af afvigelserne mellem budget og regnskab, en beskrivelse af afvigelserne, ændringer i regnskabspraksis, obligatoriske regnskabsopstillinger samt beskrivelser af hvad pengene er brugt til på bevillingsområderne.

    Når revisionsberetningen foreligger, vil Byrådet senest i august måned kunne godkende regnskabet endeligt.

    Lovgrundlag

    Styrelseslovens § 45

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Økonomiudvalget bemærker i lyset af regnskabsresultatet,

    • At det er helt afgørende, at fagudvalgene sikrer udmøntning af de i budgetaftalen for budget 2017-2020 indarbejdede reduktioner på driften,
    • At fagudvalgenes eventuelle ønsker til fremtidige drifts- og anlægsinvesteringer skal fremsendes med tilhørende finansieringsforslag inden for udvalgets ramme, samt
    • At administrationen deltager i fagudvalgenes kommende udvalgsmøder med henblik på yderligere orientering om status på kommunens økonomi 

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/28959

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at

    • der gives en tillægsbevilling jf. bilag på i alt 17.615.000 kr., finansieret af kassen

    Overførslerne er fordelt som følger:

      • en tillægsbevilling på 9.809.000 kr. til økonomiudvalget
      • en tillægsbevilling på 534.000 kr. til Innovations- og medborgerskabsudvalget
      • en tillægsbevilling på 1.559.000 kr. til Miljø og teknikudvalget
      • en tillægsbevilling på 7.752.000 kr. til Børne- og uddannelsesudvalget, heraf 454.000 kr. til anlæg, som søges frigivet
      • en negativ tillægsbevilling på 91.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget
      • en negativ tillægsbevilling på 416.000 kr. til Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget
      • en negativ tillægsbevilling på 1.532.000 kr. til Social- og sundhedsudvalget
    • det samlede underskud på 1.574.000 kr. som oveføres vedrørende de 4 institutioner (Dreslette skole/SFO, Den Røde Æske, Skallebølle skole/SFO og Bøllehuset) overføres til Børne- og Uddannelsesudvalgets økonomiske ramme til udmøntning.

    Beslutningstema

    Godkendelse af overførsler i ht. reglerne for overførselsadgang, jf. bilag samt beslutning om fordeling af et overført samlet underskud på 1,574 mio. kr. som vedrører de 4 institutioner/skoler.

    Sagsfremstilling

    Decentraliseringsprincipper

    Assens Kommunes principper for decentralisering beskriver, at decentrale enheder med overførselsadgang kan overføre uforbrugte driftsbevillinger op til +/- 5 % af korrigeret budget. Beløb udover +/- 5 % kan efter ansøgning om overførsel i særlige tilfælde bevilges af Byrådet.

    Retten til forbrug udover budget begrænses til ekstraordinære omstændigheder, og underskud må maksimalt andrage 1 mio. kr. for hver enhed med overførselsadgang. Underskud skal efter principperne afdrages over de 3 følgende år.

    Baggrund

    Over- og underskud for de enkelte enheder er opgjort i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet.

    Overskud vedrørende ældrepuljen ”borgere på kanten af arbejdsmarkedet” overføres ikke, da det i forbindelse med budget 2017 blev besluttet, at overskuddet skulle dække videreførelsen af midler til mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet.

    Overskud vedr. dagplejen overføres ikke, da der i forbindelse med budget 2017 blev givet en ekstra bevilling til dækning af overført underskud fra 2015.

    For enheder med underskud over 5 % er der udarbejdet genopretningsplaner for nedbringelse af underskuddene jf. decentraliseringsprincipperne. Der er ikke udarbejdet genopretningsplan for Bryggervangen, da den falder ind under bagatelgrænsen.  §85-korps har i princippet nul-budgetter. Afvigelsen kommer derfor hurtigt over 5%, hvorfor der ikke er udarbejdet genopretningsplaner. Driftsbevillinger er etårige, og overførslerne fra 2016 skal derfor forelægges som tillægsbevillingsansøgninger til politisk behandling i 2017.

    Opgørelse af uforbrugte driftsbevillinger i 2016

    Nedenstående oversigt viser ansøgninger om overførsler fra 2016 til 2017 jf. regler om overførselsadgang

    Netto 1.000 kr.

    Søges overført

    Heraf overført til anlæg

    Samlet overførsel jf. overførselsreglerne

    17.615

    454

    Ansøgning om overførsel vedr. pulje- og projektmidler

    3.320

    0

    Ansøgning om overførsel op til +/- 5% jf. aftalen

    15.736

    454

    Ansøgning om overførsel af underskud over 5% jf. aftale

    -1.441

    0

    Skallebølle skole / SFO

    -1.157

    0

    Bøllehuset

    -121

    0

    Madservice

    -65

    0

    Bryggervangen

    -5

    0

    § 85 korps psykiatri

    -29

    0

    § 85 Korps Handicap

    -64

    0

    Af de samlede overførsler på i alt 17.615.000 kr. søges om, at 454.000 kr. overføres til anlæg.

    Ansøgning om overførsel af pulje- og projektmidler overføres fuldt ud med et mindreforbrug på 3.320.000 kr. jf. overførselsadgangen.

    Indenfor overførselsadgangen op til +/-5 % søges overført et overskud på i alt 15.736.000 kr.

    Der søges endvidere om, at der overføres et underskud ud over 5 % på i alt 1.441.000 kr.

    Fordeling af underskud for institutioner der lukker

    Jf. beslutning i Byrådet den 22.02.2017 medlægges de 4 institutioner; Dreslette skole/SFO, Den Røde Æske, Skallebølle skole/SFO og Bøllehuset pr. 01.08.2017.

    De 4 institutioner overfører til sammen et underskud på 1.574.000 kr. fra 2016 til 2017.

    Netto 1.000 kr.

    Regnskab
    2016

    Korr. Budget
    2016

    Restbudget
    Over- / underskud

    Børne- og uddannelsesudvalg

    17.496

    15.922

    -1.574

    Dreslette skole / SFO

    6.264

    6.281

    17

    Den Røde Æske

    1.855

    1.927

    72

    Skallebølle skole / SFO

    6.938

    5.506

    -1.432

    Bøllehuset

    2.439

    2.208

    -231

    Bund

    Der er udarbejdet 2 forslag til fordeling af underskud.

    Underskuddet fordeles mellem de 5 afdelinger under Børne- og uddannelsesudvalget med en fordelingsprocent på 0,21% af afdelingernes oprindelige budget jf. forslag 1.

    Forslag 1:

    Netto 1.000 kr.

    Oprindeligt budget
    2017

    Overført underskud

    Nyt budget

    Fordelingsprocent

    -0,21%

    BUU i alt

    750.281

    -1.574

    748.707

    Børn og Familie

    93.217

    -196

    93.021

    Ungeenhed

    52.375

    -110

    52.265

    PPR og Familieindsats

    19.460

    -41

    19.419

    Børnesundhed

    26.074

    -55

    26.019

    Dagtilbud og skole

    559.155

    -1.173

    557.982

    Bund

    Underskuddet fordeles mellem skolerne med en fordelingsprocent på 0,65% af skolens oprindelige budget jf. forslag 2.

    Forslag 2:

    Netto 1.000 kr.

    Oprindeligt budget
    2017

    Overført underskud

    Nyt budget

    Fordelingsprocent

    -0,65%

    Skoler i alt

    240.665

    -1.574

    239.091

    Assensskolen

    28.950

    -189

    28.761

    Glamsbjergskolen

    22.949

    -150

    22.799

    Haarby Skole

    19.205

    -126

    19.079

    Tallerupskolen

    26.917

    -176

    26.741

    Tommerup Skole

    17.496

    -114

    17.382

    Vissenbjerg Skole

    34.560

    -226

    34.334

    Aarupskolen

    32.231

    -211

    32.020

    10. klassecenteret

    7.895

    -52

    7.843

    Ebberup Skole

    15.522

    -102

    15.420

    Salbrovad skole

    10.098

    -66

    10.032

    Gummerup skole

    7.445

    -49

    7.396

    Brylle skole

    9.036

    -59

    8.977

    Verninge skole

    8.361

    -55

    8.306

    Bund

    Serviceramme

    I 2017 har Assens Kommune en serviceramme på 1.783.210 kr. og serviceudgifterne er budgetteret til 1.759.378 kr.

    Der er i budget 2017 afsat en pulje i servicerammen på 17.500.000 kr. til imødegåelse af overførsler.

    Da overførslerne holder sig inden for den pulje der er afsat, har det ingen betydning for servicerammen i 2017, såfremt samtlige midler forbruges i 2017.

    Serviceramme 2017:

    Netto 1.000 kr.

    Serviceramme

    Forskel

    Serviceramme ifølge økonomiaftalen

    1.783.210

    Assens kommunes budgetterede serviceramme

    1.759.378

    23.832

    - heraf pulje til overførsler

    -17.500

    41.332

    Overførsel jf. overførselsreglerne

    17.615

    23.717

    Heraf overført til anlæg

    -454

    24.171

    Minus i forskel = overskridelse

    Lovgrundlag

    Den kommunale styrelseslov

    Økonomi

    Overførsler jf. bilag fordelt på udvalg:

    Netto 1.000 kr.

    Søges overført jf. aftalen

    Heraf overført til anlæg

    Samlet overførsel jf. overførselsregler

    17.615

    454

    Økonomiudvalg

    9.809

    0

    Innovations- og medborgskabsudvalg

    534

    0

    Miljø og teknik udvalg

    1.559

    0

    Børne- og uddannelsesudvalg

    7.752

    454

    Kultur- og fritidsudvalget

    -91

    0

    Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget

    -416

    0

    Social- og sundhedsudvalg

    -1.532

    0

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales med bemærkning om, at det samlede underskud på 1.574.000 kr. som oveføres vedrørende de 4 institutioner (Dreslette skole/SFO, Den Røde Æske, Skallebølle skole/SFO og Bøllehuset) overføres til Børne- og Uddannelsesudvalgets økonomiske ramme til udmøntning.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/28959

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at der gives en tillægsbevilling jf. bilag på i alt 1.566.000 kr., finansieret af kassen.

    Overførslerne er fordelt som følger:

    • en tillægsbevilling på 43.000 kr. til økonomiudvalget
    • en tillægsbevilling på 885.000 kr. til Miljø og teknikudvalget
    • en tillægsbevilling på 535.000 kr. til Børne- og uddannelsesudvalget, heraf 445.000 kr. til anlæg, som søges frigivet
    • en tillægsbevilling på 103.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget

    Beslutningstema

    Godkendelse af ekstraordinære overførsler jf. bilag

    Sagsfremstilling

    Decentraliseringsprincipper

    Assens Kommunes principper for decentralisering beskriver, at decentrale enheder med overførselsadgang kan overføre uforbrugte driftsbevillinger op til +/- 5 % af korrigeret budget. Beløb udover +/- 5 % kan efter ansøgning om overførsel i særlige tilfælde bevilges af Byrådet.

    Baggrund

    Over- og underskud for de enkelte enheder er opgjort i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet.

    Jf. nedenstående oversigt er der områder, som ønsker at overføre overskud over 5% samt overskud på områder uden overførselsadgang. Begrundede ansøgninger er vedlagt som bilag.

    Driftsbevillinger er etårige, og overførslerne fra 2016 skal derfor forelægges som tillægsbevillingsansøgninger til politisk behandling i 2017.

    Opgørelse af uforbrugte driftsbevillinger i 2016, uden for overførselsreglerne

    Nedenstående oversigt viser ansøgninger om ekstraordinære overførsler fra 2016 til 2017, som ligger uden for reglerne om overførselsadgang.

    Netto 1.000 kr.

    Søges overført

    Heraf overført til anlæg

    Samlet overførsel uden for overførselsreglerne

    1.566

    445

    Ansøgning om overførsel af overskud over +5%

    1.420

    445

    Miljø

    885

    0

    Områdeinstitution Vissenbjerg

    346

    346

    Salbrohave

    99

    99

    Gummerup børnehave

    90

    0

    Ansøgning om ekstraordinær overførsel

    146

    0

    Handicaprådet

    43

    0

    Assens for fulde sejl

    103

    0

    Nedenstående oversigt viser en samlet oversigt af overførsler både med og uden overførselsadgang.

    Netto 1.000 kr.

    Søges overført

    Heraf overført til anlæg

    Samlet overførsel jf. overførselsreglerne

    17.615

    454

    Ansøgning om overførsel vedr. puljer

    3.320

    0

    Ansøgning om overførsel op til +/- 5% jf. aftalen

    15.736

    454

    Ansøgning om overførsel af underskud over 5% jf. aftalen

    -21

    445

    Samlet overførsel uden for overførselsreglerne

    1.566

    445

    Ansøgning om overførsel af overskud over +5%

    1.420

    445

    Ansøgning om ekstraordinær overførsel

    146

    0

    Total

    19.181

    899

    Serviceramme

    I 2017 har Assens Kommune en serviceramme på 1.783.210 kr. og serviceudgifterne er budgetteret til 1.759.378 kr.

    Der er i budget 2017 afsat en pulje i servicerammen på 17.500.000 kr. til imødegåelse af overførsler.

    Denne pulje udlignes af overførsler jf. overførselsreglerne, det betyder, at de ekstraordinære ansøgninger ligger ud over de budgetterede serviceudgifter.

    Men da der er luft i servicerammen i 2017, har overførslerne ingen betydning for servicerammen i 2017, såfremt samtlige midler bevilges og forbruges i 2017.

    Netto 1.000 kr.

    Serviceramme

    Forskel

    Serviceramme ifølge økonomiaftalen

    1.783.210

    Assens kommunes budgetterede serviceramme

    1.759.378

    23.832

    - heraf pulje til overførsler

    -17.500

    41.332

    Overførsel jf. overførselsreglerne

    17.615

    23.717

    Heraf overført til anlæg

    -454

    24.171

    Overførsel uden for overførselsreglerne

    1.566

    22.605

    Heraf overført til anlæg

    -445

    23.050

    Lovgrundlag

    Den kommunale styrelseslov

    Økonomi

    Overførsler jf. bilag fordelt på udvalg:

    Netto 1.000 kr.

    Søges overført uden for aftalen

    Heraf overført til anlæg

    Samlet overførsel uden for overførselsreglerne

    1.566

    445

    Økonomiudvalg

    43

    0

    Miljø og teknik udvalg

    885

    0

    Børne- og uddannelsesudvalg

    535

    445

    Kultur- og fritidsudvalget

    103

    0

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/27300

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at

    • der overføres 8.720.000 kr. på anlæg fra budget 2016 til budget 2017 som meddeles som en tillægsbevilling
    • der meddeles en tillægsbevilling på 643.000 kr. vedrørende yderligere anlægsbehov
    • der i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2017 på anlæg, drøftes en ændret prioritering og/eller reduktioner af de i budgettet anførte anlægsopgaver for 2017.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til politisk stillingtagen til eventuel meddelelse af tillægsbevilling til anlægsprojekter vedrørende overførsler fra 2016 til 2017 samt yderligere anlægsbehov vedr. jordforsyning.

    Herudover anmodes om stillingstagen til om der skal ske en ændret prioritering og eller reduktion af anlægsbudgettet i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2017.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med færdiggørelse af regnskabsår 2016 er der en række anlægsarbejder, som ikke er afsluttet.

    De uforbrugte beløb som søges overført, er restbeløb på projekter som er igangsat og som skal færdiggøres. Der er foretaget en revurdering af projekterne som betyder, at det ikke nødvendigvis er restrådighedsbeløb som søges overført, men forventet restbeløb til færdiggørelse.

    Nettobeløbet udgør 8.720.000 kr. og er specificeret i vedhæftede bilag. Derudover er der et yderligere anlægsbehov på i alt 643.000 kr., til færdiggørelse af diverse udstykninger i 2017.

    Historisk set er der hvert år uforbrugte anlægsmidler, som overføres fra et år til det næste. Det betyder, at beløbene lægges oven i det budgetterede anlægsbeløb. Nedenstående opgørelse viser, hvor store beløb der er overført fra 2011 og frem til og med i dag.

    Denne øvelse har været anvendt i en årrække, men vi må konstatere, at de planlagte opgaver ikke kan nå at blive løst indenfor regnskabsåret.

    Måltallet for anlægsinvesteringer, jfr. den økonomiske politik, ligger mellem 60-65 mio. kr. I 2017 budgettet er medtaget anlægsopgaver for 94,5 mio. kr. Med den indstillede overførsel vil det korrigerede anlægsbudget udgøre 103,9 mio. kr.

    I økonomiaftalen for budget 2017 er der beskrevet, men ikke besluttet, en eventuel sanktionsmulighed, såfremt den samlede anlægsramme for alle kommuner overskrides.

    Det foreslås derfor, at der i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2017 på anlæg, drøftes en ændret prioritering og/eller reduktioner af de i budgettet anførte anlægsopgaver for 2017.

    Frem til og 2014 har resultatet af den ordinære drift givet et betydeligt større overskud end budgetteret. Dette har været med til at kunne finansiere det forøgede niveau for anlægsinvesteringer. I 2015 og 2016 har niveauet for anlægsinvesteringer stadig været højt, men driftsresultaterne har ikke medvirket til at kunne finansiere anlægsdelen. Det er derfor nødvendigt, at sikre at måltallene i den økonomiske politik overholdes fremadrettet, idet finansieringen i en årrække er sket ved ekstra træk på kassebeholdningen. Denne praksis kan ikke fortsætte, idet kassebeholdningen ikke har den størrelse som den havde for år tilbage.

    Lovgrundlag

    Den kommunale styrelseslov

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/27300

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at 14 afsluttede anlægsregnskaber godkendes.

    Beslutningstema

    Alle anlægsregnskaber på 2 mio. kr. og derover, som er afsluttet i 2016, forelægges politisk til godkendelse.

    Sagsfremstilling

    I henhold til afsnit 4.4.2 i Principper for økonomistyring i Assens Kommune skal følgende

    regnskaber godkendes særskilt i Byrådet – regnskaberne er specificeret i Årsberetningen

    for 2016:

    Anlægsudgifter –projektopdelt

    1.000 kr.

    Anlægsbevilling

    Forbrug

    Afvigelse

    Salg af ejendomme

    -10.000

    -9.858

    142

    Cykelstier og kantbaner

    4.663

    5.071

    408

    Asfalt, efterslæb og opgradering

    8.821

    9.098

    277

    Digitaliseringspuljen

    2.069

    2.042

    -27

    Pulje til velfærdsteknologi

    2.380

    2.159

    -221

    Grundvandssikring og skovrejsning

    3.868

    3.868

    0

    Planlagt bygningsvedligeholdelse

    8.500

    8.509

    9

    Bygningsvedligeholdelse, efterslæb/påbud

    2.000

    2.000

    0

    Svømmehalsomklædning Fyrtårn Tommerup

    2.800

    2.809

    9

    Haarby haludvidelse

    10.000

    8.020

    -1.980

    Ny server og storage installation

    2.350

    2.352

    2

    IT-fællesadministration

    3.300

    3.300

    0

    Salg jordforsyning

    -5.000

    -4.717

    283

    Byggemodningsregnskab Ellekærshaven Verninge etape 1

    6.620

    6.103

    -517

    Lovgrundlag

    Styrelsesloven

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 16/3207

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler,

    · At Assens Kommune for garantistillelse til lånoptagning, som falder ind under statsstøttereglerne, opkræver stiftelsesprovision på 1 % af hovedstolen og løbende provision på 0,5 % af hovedstolen ultimo året

    · At fastsættelsen af provisionens størrelse gælder indtil konkret beregningsmodel for fastsættelse af provisionens størrelse foreligger dog senest til 31. marts 2018

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til fastsættelse af henholdsvis stiftelses- og løbende provision ved Assens Kommunes garantistillelse for låntagning omfattet af statsstøttereglerne

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 30. marts 2016 til sikring af overholdelse af statsstøttereglerne at opkræve såvel stiftelses- som løbende provision ved garantistillelse for lån, som falder ind under reglerne. Byrådet fastsatte stiftelsesprovisionen til 1  % og den løbende provision til 0,5 % foreløbigt for perioden frem til 31. marts 2017.

    Byrådet bemyndigede endvidere administrationen til at gennemføre en forvaltningsretlig proces med modtagere af tidligere meddelte garantier fra Assens Kommune, som falder under statsstøttereglerne.

    Sagen opstod på baggrund af en dom afsat af Vestre Landsret i januar 2016 og en efterfølgende tydeliggørelse af regelsættet og rammerne for kommunens adgang til at stille garanti i forbindelse med eksterne parters lånoptagelse. Beskrivelse af rammerne og fortolkning af lovgivningen blev udarbejdet med rådgivning fra ekstern advokat.

    Samme advokat gennemgik endvidere alle Assens Kommunes aktive garantier i forhold til en vurdering af, hvilke er omfattet af statsstøttereglerne og hvilke ikke som ikke er. 

    Administrationen har siden Byrådets beslutning den 30. marts 2017 arbejdet med dels nye anmodninger om garantistillelser og de tidligere meddelte garantier for optagne lån.

    I forhold til nye anmodninger om garantistillelse forelægges disse som tidligere til Byrådets godkendelse. Administrationen sikrer i sagernes forberedelse en afklaring af om lånet vil være omfattet af statsstøttereglerne og orienterer tidligt i sagsforløbet låntagerne om de fastsatte provisions-satser samt sikrer at der sker registrering af en ydet garanti Erhvervsstyrelsens statsstøtte-register, som er oprettet i efteråret 2016.

    I forhold til tidligere meddelte garantier afholdt borgmesteren et orienteringsmøde i august 2016 for berørte låntagere. På mødet blev givet en foreløbig orientering om Byrådets beslutning fra den 30. marts 2016, ligesom der blev orienteret om, hvordan Assens Kommune ville arbejde med at søge markedsniveauet for garantiprovisionen fastsat. Mødet rejste en række spørgsmål, som siden er søgt afklaret.

    Der udestår fortsat at få beskrevet en model for fastsættelse af den markedsmæssige garantiprovision, som kan sikre en individuel vurdering af den enkelte låntager og som kan beregne forskellen på lån optaget med garantistillelse i Kommunekredit og andre låntagere.

    Det har vist sig, at der ikke findes beregningsmodeller, som kan bistå med denne beregning, men at en sådan derimod skal nyudvikles. Assens Kommune er i dialog med et revisionsfirma om udvikling af en sådan beregningsmodel.

    Når en sådan beregningsmodel foreligger vil den kunne anvendes såvel til beregning af provisionens størrelse både fremadrettet og bagudrettede på allerede stillede garantier.  Indtil en sådan model foreligger anbefaler administrationen, at den tidligere fastsatte provision fastholdes, idet der ikke ses at være markedsmæssige årsager til ændringer i det fastsatte niveau i marts 2016.

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagt

    Statsstøtteregler

    Økonomi

    Garantiprovision i forbindelse med kommunens garantistillelse for lån giver en indtægt til Assens Kommune. I budget 2017 er der budgetteret med en indtægt på 1 mio. kr. I årene 2018-2020 er der budgetteret med en indtægt på 0,5 mio. kr. årligt.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Arno Termansen blev erklæret inhabil under sagens behandling som bruger-valgt medlem af Haarby Kraftvarmeværk. Arno Termansen forlod mødet under sagens behandling.

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 17/5877

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at ansøgning fra Assens Forsyning – Spildevand om kommunegaranti for et lån på 30,8 mio. kr. godkendes, samt at der efter Byrådets beslutning opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og at den løbende provision for nuværende udgør 0,5 %

    Beslutningstema

    Ansøgning fra Assens Forsyning – Spildevand om kommunegaranti for et lån på 30,8 mio. kr. forelægges til politisk stillingtagen.

    Sagsfremstilling

    Der foreligger en ansøgning fra Assens Forsyning – Spildevand for et lån på 30,8 mio. kr.

    Lånet optages på baggrund af godkendt investeringsplan og hovedpunkterne er primært separatkloakering i Haarby, Grønnemose, Flemløse/Voldtofte og Assens samt etablering af regnvandsbassiner i Køng/Gummerup.

    Lånet hjemtages som en byggekredit på 1 år, og herefter hjemtages det endelige lån i forhold til de anlægsprojekter, som er færdiggjort. Det betyder, at det endelige gældsbrev kan blive mindre end de anmodede 30,8 mio. kr.

    Lånets løbetid vil afhænge af de berørte anlægsinvesteringers afskrivningsperiode, men lånet kan maksimalt opnå en løbetid på 40år.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 41, lovbekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

    Økonomi

    Der er automatisk låneadgang til investeringer i forsyningsområdet, og dermed også adgang til garantistillelse uden at denne påvirker Assens Kommunes låneramme.

    I tilfælde af manglende betaling på lånet træder garantistillelsen i kraft.

    I henhold til Byrådets beslutning opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og den løbende provision for nuværende udgør 0,5 %.

    Assens Kommune har på nuværende tidspunkt givet kommunegaranti for 88,0 mio. kr. til Assens Forsyning – Spildevand.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 17/5877

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at ansøgning fra Assens Forsyning – Rensning om kommunegaranti for et lån på 4,2 mio. kr. godkendes, samt at der efter Byrådets beslutning opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og at den løbende provision for nuværende udgør 0,5 %

    Beslutningstema

    Ansøgning fra Assens Forsyning – Rensning om kommunegaranti for et lån på 4,2 mio. kr. forelægges til politisk stillingtagen.

    Sagsfremstilling

    Der foreligger en ansøgning fra Assens Forsyning – Rensning for et lån på

    4,2 mio. kr.

    Lånet optages på baggrund af godkendt investeringsplan og hovedpunkterne er rensning af Gummerup renseanlæg samt jordkøb til renseanlæg i Assens.

    Lånet hjemtages som en byggekredit på 1 år, og herefter hjemtages det endelige lån i forhold til de anlægsprojekter, som er færdiggjort. Det betyder, at det endelige gældsbrev kan blive mindre end de anmodede 4,2 mio. kr.

    Lånets løbetid vil afhænge af de berørte anlægsinvesteringers afskrivningsperiode, men lånet kan maksimalt opnå en løbetid på 40år.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 41, lovbekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

    Økonomi

    Der er automatisk låneadgang til investeringer i forsyningsområdet, og dermed også adgang til garantistillelse uden at denne påvirker Assens Kommunes låneramme.

    I tilfælde af manglende betaling på lånet træder garantistillelsen i kraft.

    I henhold til Byrådets beslutning opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og den løbende provision for nuværende udgør 0,5 %

    Assens Kommune har på nuværende tidspunkt givet kommunegaranti for 4,6 mio. kr. til Assens Forsyning – Rensning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 17/5877

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at ansøgning fra Assens Forsyning – Vandvæk om kommunegaranti for et lån på 1,350 mio. kr. godkendes, samt at der efter Byrådets beslutning opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og at den løbende provision for nuværende udgør 0,5 %

    Beslutningstema

    Ansøgning fra Assens Forsyning – Vandværk om kommunegaranti for et lån på 1,350 mio. kr. forelægges til politisk stillingtagen.

    Sagsfremstilling

    Der foreligger en ansøgning fra Assens Forsyning – Vandværk for et lån på 1,350 mio. kr.

    Lånet optages på baggrund af godkendt investeringsplan og hovedpunkterne er primært renovering af vandledninger i Assens by samtidigt med at spildevandssystemet separeres.

    Lånet hjemtages som en byggekredit på 1 år, og herefter hjemtages det endelige lån i forhold til de anlægsprojekter, som er færdiggjort. Dette betyder, at det endelige gældsbrev kan blive mindre end de anmodede 1,350 mio. kr.

    Lånets løbetid vil afhænge af de berørte anlægsinvesteringers afskrivningsperiode, men lånet kan maksimalt opnå en løbetid på 40år.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 41, lovbekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

    Økonomi

    Der er automatisk låneadgang til investeringer i forsyningsområdet, og dermed også adgang til garantistillelse uden at denne påvirker Assens Kommunes låneramme.

    I tilfælde af manglende betaling på lånet træder garantistillelsen i kraft.

    I henhold til Byrådets beslutning opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og den løbende provision for nuværende udgør 0,5 %

    Assens Kommune har på nuværende tidspunkt givet kommunegaranti for 11,7 mio. kr. til Assens Forsyning – Vandværk.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 17/5877

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at ansøgning fra Assens Forsyning – Affald og Genbrug om kommunegaranti for et lån på 19,8 mio. kr. godkendes, samt at der efter Byrådets beslutning opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og at den løbende provision for nuværende udgør 0,5 %

    Beslutningstema

    Ansøgning fra Assens Forsyning – Affald og genbrug om kommunegaranti for et lån på 19,8 mio. kr. forelægges til politisk stillingtagen.

    Sagsfremstilling

    Der foreligger en ansøgning fra Assens Forsyning – Affald og Genbrug for et lån på

    19,8 mio. kr.

    Lånet optages på baggrund af godkendt investeringsplan og hovedpunkterne er etablering af ny genbrugsplads i Vissenbjerg samt renovering af de øvrige eksisterende genbrugspladser således at der åbnes for muligheden for særskilt adgang med haveaffald udenfor de normale åbningstider. Endeligt arbejdes der med nedgravede affaldsløsninger i Assens bymidte

    Lånet hjemtages som en byggekredit på 1 år, og herefter hjemtages det endelige lån i forhold til de anlægsprojekter, som er færdiggjort. Det betyder, at det endelige gældsbrev kan blive mindre end de anmodede 19,8 mio. kr.

    Lånets løbetid vil afhænge af de berørte anlægsinvesteringers afskrivningsperiode, men lånet kan maksimalt opnå en løbetid på 25 år.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 41, lovbekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

    Økonomi

    Der er automatisk låneadgang til investeringer i forsyningsområdet, og dermed også adgang til garantistillelse uden at denne påvirker Assens Kommunes låneramme.

    I tilfælde af manglende betaling på lånet træder garantistillelsen i kraft.

    I henhold til Byrådets beslutning opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og den løbende provision for nuværende udgør 0,5 %

    Assens Kommune har på nuværende tidspunkt givet kommunegaranti for 26,4 mio. kr. til Assens Forsyning – Affald og Genbrug.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 17/3442

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at det udarbejdede forslag til et nyt kulturmiljøafsnit i kommuneplanen godkendes og optages som nyt afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier i Forslag til Kommuneplan 2017.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Udvalget skal godkende det reviderede afsnit om kulturmiljøet med henblik at optage det i Forslag til Kommuneplan 2017 som nyt afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier.

    Sagsfremstilling

    På styregruppemødet om kommuneplanrevisionen blev styregruppen orienteret om, at et revideret afsnit om kulturmiljøet i Assens Kommune endnu ikke forelå, da konsulentfirmaet var forsinket med leveringen i forhold til den aftalte tidsplan. Styregruppen skulle derfor tage stilling til, om revision af kulturmiljøafsnittet skulle udskydes til et senere tillæg. Styregruppen ville gerne have, at afsnittet bliver indarbejdet i dette kommuneplanforslag frem for at blive bearbejdet efterfølgende som et tillæg.

    Styregruppen anbefalede derfor, at et revideret afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier skulle behandles forud for punktet om Forslag til Kommuneplan 2017 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ordinære møde i marts, så udvalget kan tage særskilt stilling til dette afsnit.

    Baggrund for revideringen

    Baggrunden for at revidere afsnittet om de kulturhistoriske værdier er, at Byrådet med vedtagelsen af Planstrategi 2015 besluttede, at kulturmiljøerne beskrevet i ”Registreringen af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune” (efterfølgende kaldet kulturmiljøscreeningen) skulle optages i Kommuneplan 2017.

    Antallet 33 er dog reduceret til 32, da de oprindelige bærende bevaringsværdier ved det tidligere gasværk i Assens by ikke er fastholdt. Derfor er det kun 32 ud af oprindeligt 33 kulturmiljøer, der er indarbejdet i det reviderede afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier.

    Det har været intentionen med det reviderede afsnit at sætte fokus på udviklingspotentialerne i kulturmiljøerne samt at sætte fokus på kulturmiljøerne som en ressource, der kan understøtte kommunens overordnede vision om vilje til vækst.

    Kulturmiljøerne er langt fra museale områder, hvor der ikke kan ske noget. Forvaltet på en måde, hvor de centrale bevaringsværdier sikres og det nye tilføjes i respekt for det eksisterende, vil man opnå både at bevare historien og at skabe en udvikling. På den måde kan kulturmiljøerne blive en vigtig brik i brandingen af kommunen og én af løftestængerne i forhold til især øget bosætning og øget turisme.

    Overblik over ændringer

    Afsnit 6.4 om de kulturhistoriske værdier i Kommuneplan 2013 indeholder en indledende tekst, en vision, mål, en redegørelse samt udpegninger af områder med kulturhistorisk værdi grupperet i nedenstående 7 typer områder, hvor der for hvert af områderne 2 til 7 er tilknyttet én retningslinje.

    1. Fortidsminder
    2. Kirkebeskyttelseszoner
    3. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
    4. Særlig bevaringsværdig landsby
    5. Særligt bevaringsværdigt landsbyejerlav
    6. Særligt bevaringsværdigt hovedgårdsejerlav
    7. Særligt bevaringsværdigt kystkulturmiljø

    Derudover er der en retningslinje for kulturarvsarealer, men ingen udpegning.

    I det nye afsnit er der sket følgende ændringer:

    Indledende tekst til afsnittet: er omskrevet eftersom det eksisterende afsnit omtaler indarbejdelsen af kulturmiljøscreeningen i kommuneplanen. Den indledende tekst er en kort forklaring af, hvad man forstår ved kulturhistoriske værdier.

    Visionen: Den eksisterende vision er bibeholdt, men det er præciseret, at de kulturhistoriske værdier ikke kun skal være et aktiv, men bruges som grundlag for en udvikling.

    Målene: De eksisterende mål vedrører beskyttelse, beskyttelse kontra benyttelse, kortlægning og øget viden. Disse emner videreføres, men udviklingspotentialet skrives ind i enkelte mål og de fleste mål er omskrevet.

    Udpegninger: Udpegningerne for kirkebeskyttelseszoner og kulturhistoriske beskyttelsesområder er uændrede. Udpegningerne af hovedgårdsejerlav, landsbyer, landsbyejerlav og kystkulturmiljøer er indeholdt i de udpegede 32 kulturmiljøer. 11 af de 32 kulturmiljøer er allerede helt eller delvist udpeget i Kommuneplan 2013. Der udpeges således 21 helt nye kulturmiljøer.

    Retningslinjer med tilhørende retningslinjekort: Retningslinjerne for kirkebeskyttelseszoner og kulturhistoriske beskyttelsesområder er uændrede. Der er udarbejdet en retningslinje for bevaringsværdige kulturmiljøer og retningslinjen dækker også og erstatter retningslinjerne for særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav, særligt bevaringsværdige landsbyer, særligt bevaringsværdige landsbyejerlav og særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer. Betegnelserne ”Særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav, landsbyer, landsbyejerlav og kystkulturmiljøer” udgår og erstattes af betegnelsen ”Bevaringsværdige kulturmiljøer”.

    Derudover er et fortolkningsbidrag om jordbrugsejendomme ændret til en retningslinje for jordbrugs- og skovejendomme i bevaringsværdige kulturmiljøer. Der er udarbejdet en retningslinje for bebyggelse omkring bevaringsværdige kulturmiljøer, en retningslinje for kulturhistoriske værdier uden for bevaringsværdige kulturmiljøer og en retningslinje for bevaringsværdige bygninger.

    Endeligt er retningslinjen for kulturarvsarealer udtaget, og fortidsminderne udtaget af retningslinjekortet, da kommunen ikke er myndighed for udpegningerne.

    Redegørelsen: Der er i forslaget til et revideret afsnit skrevet en ny redegørelse med følgende underoverskifter:

    • Indledning
      • Hvad er de kulturhistoriske interesser
    • Kulturhistoriske sammenhænge
    • Potentialer, strategi og indsats
      • Muligheder
      • Sikring, formidling og udvikling af de 32 kulturmiljøer
      • Bevaringsværdige bygninger
      • Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
      • Kirkerne

    Afsnittet ”Kulturhistoriske sammenhænge” giver en introduktion til, hvad der er baggrunden for den kulturhistoriske udvikling, og hvordan den kulturhistoriske udvikling har sat spor i Assens Kommune.

    I afsnittet ”Potentialer, strategi og indsats” er der sat fokus på, hvad kulturarven rummer af potentialer, og der er for hvert af de 32 bevaringsværdige kulturmiljøer angivet målsætninger og potentialer, beskrevet hvad de bærende bevaringsværdier er samt givet en kort beskrivelse af kulturmiljøet.

    En detaljeret gennemgang af ændringerne er samlet i vedlagte bilag. Det færdige afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier er også vedhæftet som bilag.

    Konsekvenser ved det reviderede afsnit

    Med vedtagelsen af det reviderede afsnit om de kulturhistoriske værdier bliver de 32 kulturmiljøer fra kulturmiljøscreeningen optaget i kommuneplanen. 11 af disse områder har helt eller delvist været omfattet af en udpegning i Kommuneplan 2013, og dermed også omfattet af retningslinjer om beskyttelse. For de områder, der ikke tidligere har været omfattet, vil hensynet til de kulturhistoriske interesser være et krav, når der planlægges for en udvikling, eller når en ansøgning behandles. Tilsvarende vil der med de to nye retningslinjer for kulturhistoriske værdier omkring og udenfor de bevaringsværdige kulturmiljøer generelt være et skærpet fokus på at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier. For en uddybning af konsekvenserne af de enkelte ændringer henvises der til bilag 1.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at det udarbejdede forslag til et nyt kulturmiljøafsnit i kommuneplanen godkendes og optages som nyt afsnit 6.4 Kulturhistoriske værdier i Forslag til Kommuneplan 2017.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Et flertal af Byrådet, 28 medlemmer (alle undtagen Rie Nielsen, V) godkender indstillingen.

    Et medlem af Byrådet, 1 medlem (Rie Nielsen, V) stemmer imod indstillingen med bemærkning om, at afsnit 6.4 om kulturhistoriske værdier i forslag til Kommuneplan 2017 er for detaljeret beskrevet og det vil betyde, at handlemulighederne vil være for begrænsede

    Bilag

  • Sagsid.: 17/3442

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Forslag til kommuneplan 2017 godkendes til offentlig høring i 8 uger, herunder at afsnittet om kulturmiljø justeres på baggrund af den beslutning, som udvalget har truffet (se ovenstående punkt).

    Udvalget anbefaler forslag til Kommuneplan 2017 med bemærkning om;

    • at princippet om at lade de to Tommerupper vokse mod hinanden betyder, at det ansøgte ønske om at udlægge en ny boligramme i Tommerup Stationsby ved Vissenbjergvej ikke imødekommes.
    • at der ikke i denne revision af Kommuneplanen udlægges et nyt lokaliseringsområde til vindmøller nord for Bukkerup som ansøgt, idet lokaliseringsområdet ligger indenfor et særligt værdifuldt landskab


    I forhold til vindmøllerafsnittet i kapitel 5.1. anbefaler udvalget følgende:

    Poul Poulsen (B) anbefaler:

    • At vindmølle afsnittets tekstdel og retningslinjer revideres som beskrevet i bilaget.
    • At vindmølle-lokaliseringsområdet ved Ålsbo udtages som følge af det reviderede landskabstema (Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013), der udlægger området til et særligt værdifuldt landskabsområde.

    Yderligere anbefaler Poul Poulsen (B), at udlægning af lokaliseringsområder for vindmøller sker på baggrund af en samlet plan med udgangspunkt i Energiplan Fyn med den konsekvens:

    • At der ikke i denne revision af Kommuneplanen udlægges et nyt lokaliseringsområde til vindmøller nord for Bukkerup og,
    • At Byrådet på et senere tidspunkt kan beslutte at igangsætte en revision af vindmølleområderne i Kommuneplanen, der følger op på Energiplan Fyns afsnit om vindenergi.

    Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Erik Klindt Andersen (V) og Dan Gørtz (V) anbefaler, at de ønsker at alle områder udpeget til vindmøller udtages af Kommuneplan 2017, samt at der udarbejdes en ny retningslinje på samme måde som med biogasanlæg, hvor der ikke udpeges områder, men i stedet en række lokaliseringshensyn.

    Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Axelsen (A) afventer endelig stillingtagen.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Særligt vedrørende vindmølleafsnittet i kapitel 5.1. anbefaler et flertal af Økonomiudvalget, 4 medlemmer (O og V) flertallet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 1 medlem (F) anbefaler indstilling fra Poul Poulsen (B).

    To medlemmer af Økonomiudvalget (A) afventer endelig stillingtagen.

    Økonomiudvalget bemærker i øvrigt, at revideret forslag til justeret afsnit om vindmøller forventes at foreligge til Byrådets behandling af Kommuneplan 2017.

    Beslutningstema

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal træffe beslutning om, hvor vidt udvalget kan anbefale Forslag til Kommuneplan 2017 til udsendelse i offentlig høring i 8 uger.

    Desuden skal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anbefale indarbejdning af afsnittet om kulturmiljø i Forslag til Kommuneplan 2017 på baggrund af beslutning under dagsordenspunktet forud for behandling af kommuneplanforslaget.

    Sagsfremstilling

    Revisionsbeslutning - fra Planstrategi 2015 til Forslag til Kommuneplan 2017

    Med udgangspunkt i Planstrategi 2015s visioner og mål er der udarbejdet en delvis revision af Kommuneplan 2013 samlet i Forslag til Kommuneplan 2017.

    I Forslag til Kommuneplan 2017 er der fokus på at skabe rammerne for at realisere Planstrategi 2015s visioner og mål.

    Kommuneplanforslaget skaber således muligheder for, at Assens Kommune kan fortsætte en god byudvikling i de byer, der er med til at tiltrække nye borgere. For byerne i Assens Kommune udgør den største tiltrækningskraft i forhold til at tiltrække nye borgere, og der er derfor et stort fokus på at videreudvikle dem i denne kommuneplanrevision.

    Byerne og deres oplande er samtidig tæt forbundne og er hinandens forudsætninger. Livet i de mindre lokalsamfund og på landet er helt afhængige af, at vi har stærke byer.

    Der ud over er der indarbejdet elementer fra Natur- og friluftsstrategien i kommuneplanrevisionen, og der er lavet nye retningslinjer, så kommuneplanen lever op til de statslige interesser.  

    Kommuneplanrevisionen blev formelt set igangsat samtidig med vedtagelsen af Planstrategien den 25. november 2015, og offentlighedsperioden for Planstrategi 2015 var også for-offentlighed for kommuneplanrevisionen. Nogle af de indkomne høringssvar til Planstrategi 2015 indeholdt derfor forslag, som der er taget stilling til i arbejdet med at lave kommuneplanforslaget.

    Beslutningen i Planstrategi 2015

    På side 29 i Planstrategi 2015 er beskrevet, at der laves en delvis revision af kommuneplanen. Opbygningen af kommuneplanens struktur skulle fastholdes, mens den delvise revision skulle fokusere på at opdatere indholdet.

    Den delvise revision omfatter følgende emner:

    • Opfylde planlovskravene, så kommuneplanen indeholder de emner, der er beskrevet i § 29a i Lov om planlægning og dermed opfylder de statslige interesser. Der er som følge heraf lavet nye afsnit om landbrug og biogasanlæg.
    • Revision af rammerne og afsnit om kommunens byer og byudvikling. Der er skabt mulighed for nye bosætningsmuligheder hovedsageligt i Byvækstbåndet.
    • Skabe mulighed for fx solceller i uudnyttede erhvervsrammer. Dette er ikke medtaget, da revision af erhvervsrammerne afventer Erhvervs- og Vækststrategiens udarbejdelse.
    • Tilpasse uudnyttede rammer til fx blue-spot og klimaplanerne. Dette er ikke gjort, da revision af erhvervsrammerne afventer Erhvervs- og Vækststrategiens vedtagelse, og i boligrammerne kan dette indarbejdes som rekreative muligheder.
    • Tilpasse rammer i forhold til detailhandelsmuligheder (landsbyerne og relevante erhvervsrammer). Dette er ikke gjort, da den kommende planlov giver nye detailhandelsmuligheder, så det afventer den nye planlov.
    • Indarbejde resultaterne fra den reviderede landskabskarakteranalyse, kulturmiljøscreeningen og SAVE-registreringen. SAVE-registreringen er ikke fuldført, så den afventer, men de to andre er indarbejdet.
    • Indarbejde Natur- og Friluftsstrategiens indsatsområder og blå støttepunkter samt revidere skovrejsningsområderne. Dette er indarbejdet – dog ikke nye skovrejsningsområder, da de håndteres projektvis i stedet.
    • Revision af naturkvalitetsplanlægningen. Afventer fælles fynsk planlægning og indarbejdelse af Grønt Danmarkskort.
    • Sikre skinnecykelbanens ubrudte forløb. Er sikret med en retningslinje i stedet for et rammeudlæg.
    • Konkretisere og ajourføre vejreservationerne. Er gennemført.
    • Lave arealreservation til den kommende Vestfynske jernbane-strækning. Interessezonen er indarbejdet, da der endnu ikke er udpeget et konkret areal.
    • Resten genvedtages efter en opdatering i forhold til overordnet lovgivning og redaktionelle rettelser – herunder tilrette retningslinjerne. Der er lavet en del andre mindre tilrettelser, da der er mange elementer i kommuneplanen, som ikke er revideret siden 2009 og derfor ikke stemmer overens med administrationspraksis. Disse ændringer er alle af mindre karakter, og kræver derfor ikke fornyet forudgående offentlighed.

    Proces for udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2017

    Byrådet nedsatte i august 2016 en politisk styregruppe, som har været samlet to gang for at vurdere administrationens forslag til, hvordan kommuneplanen konkret skulle udformes og tilrettes. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har efterfølgende behandlet styregruppens beslutninger som lukkede punkter.

    Styregruppens andet møde skulle have været efterfulgt af et Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgsmøde den 8. februar, men mødet blev aflyst, og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har derfor behandlet styregruppens indstillinger forud for behandling af det samlede Forslag til Kommuneplan 2017.

    Afsnittet om kulturmiljø er behandlet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i marts. Afsnittet er behandlet som en selvstændig indstilling forud for behandling af kommuneplanforslaget, og Forslag til Kommuneplan 2017 tilrettes i forhold til beslutningen om, hvordan afsnittet om kulturmiljø skal revideres.

    I forbindelse med de lukkede styregruppemøder er dagsordensmateriale med indstillinger og bilag sendt ud til hele Byrådet jf. Byrådets beslutning i august 2016. Hele Byrådet har derfor kunne følge med i, hvad der ligger til grund for de forskellige indstillinger, og hvilke konsekvenser m.m., som de trufne beslutninger medfører.

    Forslag til Kommuneplan 2017

    Forslag til Kommuneplan2017-2029 kan ses som pdf på www.assens.dk/kommuneplan2017

    Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017

    I de følgende afsnit gennemgås det konkret, hvordan Forslag til Kommuneplan 2017 er blevet revideret og hvad de enkelte afsnit indeholder.

    Kapitel 1: Om planen

    Nyt afsnit, da det er en revideret kommuneplan.

    Kapitel 2: Overordnet udvikling

    Elementer fra Planstrategi 2015 er indarbejdet i kapitlet.

    To af de gamle afsnit (2.2 Bosætning og 2.4 Arealer til byudvikling) er skrevet sammen til et afsnit (2.2 Byudvikling).

    Der er ændret lidt på nogle af retningslinjerne samt tilføjet tre nye retningslinjer om hhv. huludfyldning i landsbyerne, byudvikling i OSD-områder og placering af almene boliger.

    De seks største byer ændrer navn fra ”Centerbyer” til ”Større bymønsterbyer” i afsnittet om bymønster.

    Et afsnit (7.8) fra kapitel 7 er delt op og den del, der handler om ”risikovirksomheder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav og støjkonsekvensområder” er flyttet op som et nyt afsnit 2.4 Risikovirksomheder, virksomheder med særlige beliggenhedskrav og støjkonsekvensområder.

    Afsnit 2.5 Landdistrikter er ændret til 2.5 Lokalsamfund og der er skrevet ny tekst til det afsnit baseret på lokalsamfundsarbejdet. Udpegning af landsbyer er flyttet fra det afsnit til Bymønsterafsnittet.

    Resten er opdateret, så Kommuneplan 2017 ikke udstiller forældet data og viden.

    Kapitel 3: Trafik og transport

    I dette kapitel er der ikke ændret ret meget. Der er dog tilføjet tekst om den fælles fynske infrastrukturplan og hvilke terminaler (byer) og korridorer, den udpeger. Samt tekst om de statslige infrastrukturplaner (ny jernbane og E20 udvidelser).

    Der er ændret på retningslinjekortet, idet følgende tre vejreservationer er slettet: Vest om Tommerup, syd for Skalbjerg og den lille rest ved kommunegrænsen til Faaborg.

    Støjkonsekvenszonen omkring den gamle jernbane Tommerup – Assens, som nu er skinnecykelbane, er fjernet. Der er tilføjet et lag til retningslinjekortet med jernbane interesseområde med en tilknyttet retningslinje om, at ansøgninger vedrørende området skal i høring hos Vejdirektoratet.

    Et afsnit (7.8) fra kapitel 7 er delt op og den del, der handler om støjzonerne omkring vejene og jernbanen er flyttet til afsnit 3.1 Det overordnede vejnet.

    Kapitel 4: Ferie og fritid

    Teksten er opdateret og tilpasset Natur- og Friluftsstrategien.

    Natur- og Friluftsstrategiens fire indsatsområder, naturskolen, de blå støttepunkter og cykelskinnebanen er indarbejdet i tekst, retningslinjer og arealudpegninger.

    Der er ryddet op i det gamle afsnit 4.4, der som det eneste afsnit havde underafsnit. De er nu delt ud som nye selvstændige afsnit i kapitlet (4.4 Placering af campingpladser, hytteområder og kolonihaver, 4.7 Placering af lystbådehavne og bådehavne, 4.8 Placerings af golfbaner samt 4.9 Placering af feriecentre, kursuscentre, vandrehjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast med mere).

    Kapitel 5: Større tekniske anlæg

    Der er ryddet op i vindmølleretningslinjerne, og lokaliseringsområdet til vindmøller syd for Ålsbo er udgået.

    Retningslinjerne fra ”Fælles retningslinjer for masteopstillinger i Byregion Fyn” er sat ind som nye retningslinjer i afsnit 5.4 Teleanlæg og master. Indledning og redegørelsesteksten i afsnit 5.4 er ligeledes tilrettet i forhold til ”Strategi for digital infrastruktur 2015-2018”, der blev vedtaget i Byrådet i februar 2015.

    En del af retningslinjerne i kapitlet er bearbejdet.

    Der er lavet et nyt afsnit 5.8 Biogas med retningslinjer for lokalisering af fælles biogasanlæg, men uden at udpege et konkret område til fælles biogasanlæg.

    Efter Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets og Økonomiudvalgets behandling af sagen er tilføjet nyt alternativ afsnit 5.1 Vindmøller.

    Kapitel 6: Det åbne land

    I dette kapitel sker der en del revision.

    6.3 Landskab er ændret på baggrund af kommuneplantillæg nr. 17. Der er efterfølgende lavet fornyet landskabsvurdering af området nord for motorvejen, som gør, at området ved Andebølle genudpeges som et særligt værdifulde landskab og det sammenhængende landskab nord for motorvejen reduceres.

    6.4 Kulturhistoriske værdier er et helt nyt afsnit baseret på ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune fra 2009”.

    6.7 Landbrug er bearbejdet, så de nye retningslinjer og udpegninger for særligt værdifulde landbrugsområder og lokaliseringsområder for store husdyrbrug er indarbejdet i det oprindelige afsnit.

    Teksten i de resterende afsnit er opdateret.

    Der er tilføjet ny retningslinje om offentlighedens adgang til kysten i afsnit 6.2 Planlægning i kystnærhedszonen, mens den gamle retningslinje 6.2.1 slettes.

    Afsnit 6.5 Natur er opdateret i tekst, men ikke i udpegningerne, og delen med Grønt Danmarkskort er ikke lavet endnu, men er igangsat lavet sammen med de øvrige fynske kommuner. Der er dog tilføjet ny retningslinje om Natura2000.

    6.9 Råstof er tilpasset, at administrationen af råstoftilladelser er overgået til Regionen. Mange af retningslinjerne er derfor slettet.

    Udpegningerne i 6.10 Skovrejsning er ikke ændret, da det laves områdevis som projekter i stedet for.

    6.11 Geologi har fået sit eget selvstændige retningslinjekort, da de geologiske områder før blev vist sammenkoblet med landskabsområderne.

    Kapitel 7: Vandmiljøbeskyttelse

    Kapitlet er omdøbt fra Miljøbeskyttelse til Vandmiljøbeskyttelse. Teksten i mange af afsnittene er opdateret i forhold til vandområdeplanen og vandområderammerne.

    Der er tilføjet en ny retningslinjer om Bade- og bådebroer langs kysterne i afsnittet 7.4 Kystvande.

    Der er tilføjet tre nye retningslinjer om spildevandsudledning og -rensning samt udledning af rent overfladevand i afsnit 7.6 Spildevand.

    Afsnit 7.7 har ændret overskrift til ”7.7 Udledning af miljøfarlige forurenende stoffer".

    Afsnit 7.8 handler om erhvervslokalisering og er delt ud på andre afsnit fx i kapitel 2 i stedet for kapitel 7.

    Kapitel 8 - Rammer i kommuneplanen:

    Der udlægges 50,3 ha yderligere areal boligrammer hovedsageligt i Byvækstbåndet (jf Planstrategi 2015). De nye områder fordeles som følgende:

    • I Aarup udvides 2.1.B.5 med 4,3 ha.
    • I Skalbjerg udvides 2.2.B.52 med 1,5 ha.
    • I Tommerup udvides 3.1.B.36 med 10,4 ha.
    • I Brylle laves to nye boligrammer: 3.2.B.7 på 24,4 ha (det nordlige) og 3.2.B.8 på 6,3 ha (det sydlige).
    • I Jordløse laves hele 4.2.B.32 og del af 4.2.B.38 om til en rekreativ ramme: 4.2.R.4. En anden del af 4.2.B.38 konverteres til ikke planlagt areal, og en lille del beholdes som 4.2.B.38 sammen med et nyt område. (6,8 ha konverteres fra bolig til rekreativ ramme, 2,1 ha ændres til ikke planlagt areal og 1,7 ha udlægges som ny rammeområde, så den nye 4.2.B.38 er på 3,2 ha.)
    • I Glamsbjerg laves to nye boligrammer: 5.2.B.19 på 3,1 ha (det sydlige) og 5.2.B.20 på 7,5 ha (det nordlige).

    Andre rammeændringer:

    Den rekreative ramme for boldbanen i Snave (4.1.R.1) fjernes jf. Byrådsbeslutning den 25. juni 2014.

    Gammel Torø Huse Vej 30-32 (matrikel nr. 92d Assens Markjorder, Assens) samt tilstødende veje flyttes fra 1.2.B.42 til 1.2.E.3.

    Der laves desuden en del mindre gis-konsekvensrettelser af redaktionel karakter, og rammebestemmelserne ændres tilsvarende redaktionelt som fx:

    • Mulighed for bolig i erhvervsrammer er slettet de steder, hvor det ikke giver mening at have boliger i et erhvervsområde.
    • Bestemmelser reguleret af anden lovgivning er slettet – fx oplysninger om beskyttet natur eller miljøbestemmelser (bortset fra dem om grundvandshensyn).
    • En del ”BE”-rammer (blandet bolig og erhverv) ændres til enten ”B” (bolig) eller ”E” (erhverv) – afhængig af nuværende og ønsket indhold. Fx i Vissenbjerg, hvor 2.2.BE.3 bliver til 2.2.E.11 eller i Aarup, hvor 2.1.BE.1 bliver til 2.1.B.10.
    • Parkeringsbestemmelserne er fjernet, da de generelle rammebestemmelser har et afsnit om parkeringskrav i forhold til forskellige anvendelsestyper.
    • Miljøklassen max 1 er tilføjet til boligrammerne.
    • I erhvervsrammer er tallene om antal m3 pr m2 fjernet, da det ikke er noget, man bruger mere ift. byggetilladelser.
    • En del rammer har fået nye mere sigende navne.

    Alle ændringerne er mere detaljeret beskrevet i bilaget ”HVIDBOG med ændringerne.”

    Miljøvurdering

    I forbindelse med kommuneplanrevision skal der laves en screening for, om ændringerne af planen skal miljøvurderes. Den screening / miljøvurdering er udarbejdet af konsulentfirma.

    Miljøvurderingen var ikke med i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets og Økonomiudvalgets behandling af Forslag til Kommuneplan 2017, da vurderingen for de dele af kommuneplanforslaget, hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer ikke var færdiggjort på daværende tidspunkt.

    Miljøvurderingen er vedhæftet her til Byrådets behandling.

    En miljøvurdering skal med som et bilag til planen, og planen kan ikke vedtages eller offentliggøres uden.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Forslag til kommuneplan 2017 godkendes til offentlig høring i 8 uger, herunder at afsnittet om kulturmiljø justeres på baggrund af den beslutning, som udvalget har truffet under punkt 5 på dagsordenen.

    Udvalget anbefaler forslag til Kommuneplan 2017 med bemærkning om;

    • at princippet om at lade de to Tommerupper vokse mod hinanden betyder, at det ansøgte ønske om at udlægge en ny boligramme i Tommerup Stationsby ved Vissenbjergvej ikke imødekommes.
    • at der ikke i denne revision af Kommuneplanen udlægges et nyt lokaliseringsområde til vindmøller nord for Bukkerup som ansøgt, idet lokaliseringsområdet ligger indenfor et særligt værdifuldt landskab


    I forhold til vindmøllerafsnittet i kapitel 5.1. anbefaler udvalget følgende:

    Poul Poulsen (B) anbefaler:

    • At vindmølle afsnittets tekstdel og retningslinjer revideres som beskrevet i bilaget.
    • At vindmølle-lokaliseringsområdet ved Ålsbo udtages som følge af det reviderede landskabstema (Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013), der udlægger området til et særligt værdifuldt landskabsområde.

    Yderligere anbefaler Poul Poulsen (B), at udlægning af lokaliseringsområder for vindmøller sker på baggrund af en samlet plan med udgangspunkt i Energiplan Fyn med den konsekvens:

    • At der ikke i denne revision af Kommuneplanen udlægges et nyt lokaliseringsområde til vindmøller nord for Bukkerup og,
    • At Byrådet på et senere tidspunkt kan beslutte at igangsætte en revision af vindmølleområderne i Kommuneplanen, der følger op på Energiplan Fyns afsnit om vindenergi.

    Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Erik Klindt Andersen (V) og Dan Gørtz (V) anbefaler, at de ønsker at alle områder udpeget til vindmøller udtages af Kommuneplan 2017, samt at der udarbejdes en ny retningslinje på samme måde som med biogasanlæg, hvor der ikke udpeges områder, men i stedet en række lokaliseringshensyn.

    Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Axelsen (A) afventer endelig stillingtagen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Særligt vedrørende vindmølleafsnittet i kapitel 5.1. anbefaler et flertal af Økonomiudvalget, 4 medlemmer (O og V) flertallet af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets indstilling.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 1 medlem (F) anbefaler indstilling fra Poul Poulsen (B).

    To medlemmer af Økonomiudvalget (A) afventer endelig stillingtagen.

    Økonomiudvalget bemærker i øvrigt, at revideret forslag til justeret afsnit om vindmøller forventes at foreligge til Byrådets behandling af Kommuneplan 2017.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Et enigt byråd godkender Økonomiudvalgets flertalsindstilling, idet der dog for nedenstående afsnit bemærkes følgende:

    Vindmølleafsnit 5.1:

    Et flertal af byrådet, 16 medlemmer (C, O, og V), godkender Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets flertals indstilling og dermed revideret afsnit 5.1 som en del af forslag til kommuneplan 2017

    Et mindretal af byrådet 13 medlemmer (A, B, F og Ø) stemmer imod og bemærker

    • At vindmølle afsnittets tekstdel og retningslinjer revideres som beskrevet i bilaget
    • At vindmølle-lokaliseringsområdet ved Ålsbo udtages som følge af det reviderede
    • landskabstema (Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013), der udlægger området til et særligt værdifuldt landskabsområde.

    Mindretallet bemærker yderligere,

    • at udlægning af lokaliseringsområder for vindmøller sker på baggrund af en samlet plan med udgangspunkt i Energiplan Fyn med den konsekvens:
      • At der ikke i denne revision af Kommuneplanen udlægges et nyt lokaliseringsområde til vindmøller nord for Bukkerup og,
      • At Byrådet på et senere tidspunkt kan beslutte at igangsætte en revision af vindmølleområderne i Kommuneplanen, der følger op på Energiplan Fyns afsnit om vindenergi.

    Kulturhistoriske værdier, afsnit 6.4:

    Et flertal af byrådet, 28 medlemmer (alle undtagen Rie Nielsen, V) godkender afsnit 6.4 som en del af forslag til kommuneplan 2017

    Et mindretal af byrådet, 1 medlem (Rie Nielsen, V) stemmer imod at afsnit 6.4 indgår i forslag til Kommuneplan 2017 med bemærkning om, at afsnit 6.4 om kulturhistoriske værdier ikke bør udsendes i høring, idet afsnittet er for detaljeret beskrevet og det vil betyde, at handlemulighederne vil være for begrænsede

    Bilag

  • Sagsid.: 17/3442

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede den foreslåede offentlighedsproces for Forslag til Kommuneplan 2017, og anbefaler:

    • At der afholdes et borgermøde i Glamsbjerg med tilmelding
    • At der gennemføres en formidling også via Facebook.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Udvalget skal tage stilling til, hvordan offentlighedsprocessen for Forslag til Kommuneplan 2017 skal håndteres.

    Sagsfremstilling

    Byrådet skal ved forslag til revision af kommuneplanen, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold.

    Planforslaget skal offentliggøres i mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser mv mod planforslaget.

    Byrådet skal desuden sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold og en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til. Det kan ske udelukkende digitalt. Ellers er det tilstrækkeligt, at den samlede kommuneplan er tilgængelig i borgerservice, på bibliotekerne eller lignende eller vises på kommunens hjemmeside. Det forudsættes, at den er tilgængelig på www.plansystem.dk

    Den politiske styregruppe

    Den politiske styregruppe, der er nedsat i forbindelse med kommuneplanrevisionen, debatterede på andet styregruppemøde den 6. februar 2017 forskellige ideer til, hvordan offentlighedsprocessen for Forslag til Kommuneplan 2017 kan håndteres.

    Fra mødet blev der formuleret følgende anbefalinger til, hvordan offentlighedsprocessen kan håndteres:

    • Møder med lokalråd og landdistriktsråd/borgergrupper, som tilbydes møder. Møderne koordineres således, at der mindst deltager 2 politikere pr. møde.
    • Det direkte møde med borgerne fx. ved den lokale brugs.
    • Eventuel udstilling i den mobile borgerservice og på bibliotekerne.
    • At der informeres via de gængse kanaler (høringsportal, lokalaviser, Facebook osv.)
    • At administrationen på baggrund heraf udarbejder et oplæg til processen til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i marts.

    Hvad skal formidles?

    Det kan være en vanskelig opgave at gøre borgerne interesserede i et kommuneplanforslag. Administrationen lægger derfor op til, at det skal være fortællingen om den ønskede bosætningstilvækst og de tre bånd fra planstrategien, der skal være den bærende del i offentlighedsprocessen. Samtidig lægges op til, at det er byrådspolitikerne, der skal være med til at bære historien ud til borgerne.

    Der ud over er det de større ændringer, der skal formidles. Det er blandt andet de nye byudviklingsområder/boligrammer, de nye landbrugstemaer med særligt værdifulde landbrugsområder og lokaliseringsområder til store husdyrbrug, håndtering af fælles biogasanlæg og kulturmiljøværdierne.

    Hvad skal offentlighedsperioden rumme?

    Administrationen lægger op til, at offentlighedsprocessen tilrettelægges ved brug af en kombination af følgende fire metoder, som hver især er forskellige måder at nå ud til forskellige målgrupper.

    De fire metoder kan kombineres på forskellige måder. Administrationen gør opmærksom på, at den fulde model med alle fire metoder er meget ressourcetung, idet den kan indebære op til i alt 18 møder med borgere og interessenter, ud over den almindelige informationsvirksomhed på skrift og via digitale medier.

    Tilbud om at komme ud til lokalrådene
    Forslaget sendes i direkte høring hos de etablerede lokalråd og hos landdistriktsgruppen (som dækker over de borgergrupper, der ikke har etableret sig som lokalråd). Sammen med udsendelsen sendes der et brev med et tilbud om, at der gerne kommer et par politikere og medarbejdere ud og fortæller om kommuneplanforslaget, hvis lokalrådet ønsker det.

    Med 10 etablerede lokalråd samt et landdistriktsråd, kan der blive tale om op til 11 møder – sandsynligvis eftermiddags-, aften- eller weekendmøder. Det vil kræve en del ressourcer – både af medarbejdere og politikere.

    Administrationen forventer dog ikke, at mange af lokalrådene vil have ønske om at skulle arrangere et møde, da de allerede hver især har aftaler om et dialogmøde med politikerne i løbet af foråret.

    Administrationen anbefaler, at præsentation af Forslag til Kommuneplan 2017 ikke lægges sammen med de allerede planlagte møder mellem lokalråd og politikere. Disse møder er nemlig forbeholdt de emner, som lokalrådene sætter på dagsordenen, og en præsentation af kommuneplanforslaget på disse møder vil ødelægge den mulighed.

    Et fælles dialogmøde
    Administrationen foreslår, at der inviteres til og afholdes et fælles dialogmøde, hvor alle via annoncer og andre opslag inviteres til at komme og høre om kommuneplanforslaget og aflevere deres holdning til forslaget. Administrationen vil gerne planlægge mødet på samme måde som møderne i offentlighedsfasen om planstrategien, hvor folk skulle tilmelde sig forud for mødet med en tilkendegivelse af, hvor deres interesse lå. I forbindelse med planstrategiarbejdet blev der lavet workshops om de forskellige emner efter en fælles præsentation. Dette kan sagtens gentages med kommuneplanforslaget som tema.

    Målgruppen vil være organisationer, foreninger samt den brede borgergruppe – lokalrådene vil også blive inviteret til dette møde. Dette møde er ikke så ressourcetungt, men der kan være risiko for, at der ikke kommer ret mange til mødet.

    Annoncering, Facebook mv.

    Forslaget skal annonceres via de almindelige medier som fx annoncer i lokalavisen, Facebook og på høringsportalen. Der laves en decideret kommunikationsplan over, hvilke emner fra kommuneplanforslaget, der skal formidles hvornår. Det kan gøres på samme måde som, da planstrategiforslaget var i høring, hvor der blev præsenteret forskellige emner undervejs i offentlighedsperioden.

    Dette er ikke så ressourcekrævende, men kan være med til at skabe opmærksomhed om forslaget og kommuneplanrevisionens emner løbende i offentlighedsperioden.

    Den mobile borgerservice eller ved ”brugsen”?

    En måde at komme ud til flere borgere kunne være, at medarbejdere og politikere kunne tage med den mobile Borgerservice ud to onsdage i offentlighedsperioden. På den måde kunne de borgere, som benytter den mobile borgerservice gøres opmærksomme på kommuneplanforslaget. Dette ville kræve, at der laves formidlingsplancher, som passer til Borgerservicebussen, og der ud over kræver det to dage ude af huset for medarbejdere og politikere. Den mobile Borgerservice holder centralt i Vissenbjerg, Aarup, Tommerup, Glamsbjerg og Haarby på steder, hvor der løbende kommer folk forbi.

    Ulempen er dog, at hovedparten af borgerne er på arbejde eller i skole på de tider, hvor den mobile Borgerservice er afsted, så det vil være en begrænset borgergruppe, der vil kunne komme forbi. Køreplanen for den mobile Borgerservice er:

    Onsdage i lige uger

    09.30 - 11.30 Vissenbjerg - ved biblioteket

    12.30 - 14.30 Aarup - på parkeringspladsen ved Meny

    Onsdage i ulige uger

    09.00 - 10.30 Tommerup (Knarreborg) - ved Fakta

    11.30 - 13.00 Glamsbjerg - ved ABC

    14.00 - 15.30 Haarby - ved Brugsen

    Alternativt kan der i stedet tilrettelægges en stand med plancher som turnerer til 6 dagligvarebutikker spredt i kommunen. Konceptet kunne være det samme som med den mobile borgerservice, dog blot ved at møde borgere udenfor dagligvarebutikker på tidspunkter, hvor der er flest ude at handle. Fx i tidsrummet 15.30-17.30 på hverdage eller 10-13 på lørdage. Denne variant kræver, at der gennemføres 6 møder á ca. 2,5-3 timer fordelt over et 2-3 uger med deltagelse fra administrationen samt af to politikere, som kan være med til at formidle kommuneplanforslaget.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anmodes om at anbefale hvilke elementer, der skal indgå i offentlighedsfasen. Administrationen vil på baggrund heraf udarbejde en mere præcis køreplan for forløbet.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Økonomi

    Udgifter til tryksager, offentliggørelse, borgermøder mv. afholdes af budget til fysisk planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede den foreslåede offentlighedsproces for Forslag til Kommuneplan 2017, og anbefaler:

    • At der afholdes et borgermøde i Glamsbjerg med tilmelding
    • At der gennemføres en formidling også via facebook.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 15/23559

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Forslag til Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til politisk stillingtagen til udsendelse af Forslag til Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby i 8 ugers offentlig høring.

    Sagsfremstilling

    I Tommerupområdet er der vilje til vækst, og til at sikre en helhedsorienteret udvikling af området. Der er lokale kræfter, der sætter en dagsorden og der tænkes strategisk og langsigtet.

    Udviklingsplanen for Tommerupområdet skal bidrage ind i dette, sætte retning, og med en helhedsorienteret tilgang sammentænke og skabe synergi imellem den kommunale planlægning, offentlige- og private investeringer, og lokalsamfundets initiativer. Planen skal sikre en hensigtsmæssig udvikling af byerne og området som helhed over de næste mange år.

    Udviklingsplan Tommerup er blevet til i et samarbejde mellem Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd. Den bygger på input fra borgere, lokale interessenter og ildsjæle. Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd har i udarbejdelsen af udviklingsplanen haft en fælles dagsorden:

    • Vi vil sammen skabe et endnu mere attraktivt bysamfund, med øgede bosætningsmuligheder og grundlag for vækst.
    • Vi vil sammen synliggøre og italesætte Tommerup, som det gode sted at bo, arbejde og leve.

    Baggrund

    Assens Kommune satte med Vision 2018 en klar målsætning om udvikling og vækst i kommunen. I Planstrategi 2015 blev byvækstbåndet, omkring motorvejen, udpeget som særligt vigtigt i forhold til at fastholde og øge vores vækst. Byvækstbåndet består af 3 større bysamfund med opland: Aarup, Vissenbjerg og Tommerup.

    Planstrategien definerer 5 konkrete målsætninger for byvækstbåndet, hvoraf følgende 4 er aktuelle ift. bysamfundet Tommerup:

    • At området fastholder og øger sin vækst ift. bosætning og erhvervsudvikling.
    • At det skal være muligt at leve et helt liv i bysamfundet.
    • At der skal være adgang til oplevelser, motion og aktivt friluftsliv.
    • At der til enhver tid skal være plads til 100 nye boliger (hele byvækstbåndet).

    Med disse 4 punkter har Byrådet defineret kommunens grundlæggende ambitioner for Tommerupområdet.

    I november 2015, etablerede lokale ildsjæle Tommeruppernes Lokalråd, med formål om: at virke for fremme af ”Tommeruppernes” særlige interesser og behov i overensstemmelse med borgernes ønsker, at virke for samarbejde mellem alle lokale interesser til gavn for befolkningen og områdets udvikling, image og miljø, og at være bindeled til Assens Kommune og andre offentlige myndigheder samt kommunens øvrige lokalråd og andre interesseorganisationer.

    Lokalrådet kastede sig som det første ud i, at formulere deres egen vision, strategi og handleplan, for lokalområdet. Lokalrådets strategi er bygget op af 6 facetter:

    • Samskabelse fordi de holdbare løsninger skabes og realiseres i samarbejde med kommunen, virksomheder, foreninger og borgere. Sammen finder vi de gode løsninger.
    • Tiltrækning af nye tilflyttere fordi Tommerup har brug for nye tilflyttere, og kan tilbyde unikke muligheder for nye borgere, der ønsker at bo i et moderne lokalsamfund tæt på storbyen.
    • Stærkt bånd mellem bydelene nord og syd fordi vi i fællesskab kan skabe synergipotentialer og udvikle byen til det, vi går og drømmer om.
    • Mobilitet fordi infrastruktur, bus, cykelsti og fleksibilitet i vores velfærd er grundstenen i et moderne lokalsamfund.
    • Puls i byen fordi vi skal være et tiltrækkende knudepunkt, hvor man mærker liv, begejstring og skønhed i midtbyerne.
    • Bæredygtighed fordi vi har ressourcer og potentialer, som skal udnyttes bedre. Der er vækst potentiale i natur, økologi og miljørigtige løsninger.

    Med udviklingsplanen forenes og understøttes kommunens og lokalrådets ambitioner for Tommerupområdet, og udviklingsplanen udpeger konkrete indsatser der kan bidrage til at indfri disse. Skal dette lykkes, skal Assens Kommune og Tommeruppernes Lokalråd samarbejde om den videre udvikling af de to byer.

    Sideløbende planlægning

    Udviklingsplanen er blevet udarbejdet parallelt med regnvandsplanen for Tommerup og byudviklingsprojektet – Tommerup Vest. Forberedelsen af omdannelsen af Erhvervsområdet mellem Buchwaldsvej og Smedevej, er ligeledes koordineret med udviklingsplanen.

    Den tætte koordinering af projekternes tidsplaner, indhold og borgerinddragelse har skabt synergi i planlægningen således, at de endelige planer indeholder sammentænkte løsninger, der understøtter hinanden.

    Forslag til ”Regnvandsplan for Tommerup” og ”Lokalplan for 1. etape af Tommerup Vest”, sendes også til politisk behandling i marts 2017 og efterfølgende i 8 ugers offentlig høring.

    Udviklingsplanens afsæt

    Udviklingsplanen bygger på et fundament bestående af borgerinput fra Borgertopmøde i foråret 2016, dialog og samarbejde med Tommeruppernes Lokalråd, generelle samfundstendenser, statistiske data og faglige analyser af områdets særkender og kvaliteter. Dette har resulteret i en robust og langtidsholdbar udviklingsplan, med lokal forankring.

    Udviklingsplanen: ET lokalsamfund – to bydele

    Udviklingsplanen præsenterer en strategi baseret på Tommerupområdets identitet, og bygget op over 4 løftestænger, med udgangspunkt i Tommeruppernes fælles kvaliteter:

    1. To Bydele: At styrke bydelenes individuelle identitet, for derved at opnå et bredt udbud af landskabs- og naturoplevelser, og by- og boformer.

    2. ET Lokalsamfund: At styrke de mentale- og de fysiske forbindelser imellem de to bydele, for derved at opnå maksimal synergi imellem bydelene.

    3. Naturen Tæt På: At udvikle og udnytte landskabet og naturen, som en markant identitetsfaktor for Tommerupområdet.

    4. Central Beliggenhed: At bygge videre på-, og udnytte potentialet i forhold til Tommeruppernes centrale beliggenhed.

    Hver løftestang uddybes og beskrives yderligere i 4 selvstændige underafsnit. Disse afsnit bygges op over den samme form med følgende elementer:

    • ”Vi Vil…” - en overordnet målsætning for den enkelte løftestang, efterfulgt af – en række mere specifikke strategiske greb, til indfrielse af den overordnede målsætning.
    • ”Hvorfor?” – Baggrund for hvorfor vi ønsker at handle som vi gør.
    • Et oversigtskort, over indsatser for den enkelte løftestang.
    • 4-6 konkrete, anbefalede tiltag, som er indsatser, der vurderes at have den største overordnede effekt.

    Et langsigtet redskab

    Strategien skal betragtes som et langsigtet redskab, der udstikker de overordnede målsætninger og retningslinjer for den fremtidige udvikling af Tommerupområdet. De anbefalede indsatser forventes derfor ikke at kunne gennemføres indenfor en enkelt byrådsperiode. Målet er, at sikre en kontinuerlig udvikling af Tommerupområdet, der alle fører frem til ”Fremtidens Tommerup”.

    Projektidéer og tiltag der ikke er beskrevet i strategien, kan iværksættes så længe de ikke går imod strategiens overordnede målsætninger. Strategien kan ligeledes udbygges, såfremt der opstår nye behov eller muligheder i fremtiden.

    Handlespor

    Strategien indeholder i alt 22 handlinger. Enkelte tiltag er allerede igangsat, og andre forventes igangsat i de kommende år. De allerede igangsatte-, og de forventet igangsatte tiltag udgør fase 1.

    Herudover anbefaler udviklingsplanen de projekter, der bør ligge forrest i køen, ud fra en vurdering af, at disse projekter bedst vil kunne skabe vækst, og derved indfri Vision 2018 og lokalrådets ambitioner om Tommerup, som et åbent og tiltrækkende knudepunkt, hvor drømmen om et moderne byliv i et naturskønt lokalsamfund opfyldes. Disse tiltag udgør fase 2 i handlesporet.

    Fase 1

    Projekterne i fase 1 er allerede igangsat, eller forventes igangsat i de kommende år, uafhængigt af udviklingsplanen. Projekterne er dog indarbejdet i strategien, og medvirker derved til at indfri visionerne for Fremtidens Tommerup. Det er derfor vigtigt at fastholde strategiens principper i den løbende realisering af projekterne.

    1. Nye bydele
    Der arbejdes pt. på to større byudviklingsprojekter i Tommerupområdet: Tommerup Vest (1a) og omdannelse af erhvervsområdet mellem Buchwaldsvej og Smedevej (1b). Med de nuværende befolkningsfremskrivninger rummer de to kommende bydele kapacitet til de næste mange års vækst i Tommerupområdet. Det anbefales derfor at være tilbageholdende med planlægning af flere nye boligområder, for ikke at oversvømme markedet med byggegrunde, og derved mindske værdien af de enkelte projekter. Efterhånden som byggeriet i de to områder kommer i gang, kan vi danne os et mere præcist billede af Tommerupområdets vækstpotentiale, og på den baggrund fastlægge en passende kadence for planlægning af fremtidige boligområder.

    2. Klimaprojekter
    Assens Forsyning planlægger etablering af regnvandsbassiner ved hhv. Kirkebjerg i Tommerup (2a), og øst for den gamle Assensbane ved Stationsbyen (2b). Regnvandsbassinerne etableres med henblik på at håndtere de stigende regnmængder, men kan potentielt også bruges som udgangspunkt for etablering af nye rekreative områder. Ved at samarbejde med forsyningen om projekter, der kombinerer klimasikring med rekreative områder eller byrum, opnår vi en økonomisk fordel, idet man ved denne type projekter kan fordele udgifterne imellem forsyning og kommune. Assens Kommune har fået et tilskud på 250.000 kr. fra kampagnen ”Regn & Byer”, til udarbejdelse af projektet ved Kirkebjerg.

    Fase 2

    Følgende 6 tiltag (ikke prioriteret rækkefølge), vurderes som de strategisk bedste, i forhold til at indfri visionerne for Fremtidens Tommerup, og at styrke den positive udvikling i området. Det er derfor disse projekter der bør ligge først for, når der skal investeres i byfornyelse i Tommerupområdet.

    Hvert af de 6 tiltag repræsenterer en helhedsorienteret planlægning, og sammentænkning af flere delprojekter, der ikke nødvendigvis behøver at blive gennemført samtidigt, men dog altid set i relation til helheden.

    1. Tommerup Hovedgade
    Tallerupvej-Sortebrovej rummer et stort potentiale for at skabe en tydelig, visuel sammenhæng imellem de to byer, og til at skabe en stærk og attraktiv identitet for Fremtidens Tommerup. Der bør arbejdes med et hovedgreb for hele forløbet, i belysning, inventar og udsmykning, samt en helhedsplan for byfornyelse langs hele forløbet, som grundlag for fremtidige indsatser. Der bør desuden også arbejdes på forbedret tryghed for cyklister, især med stibelysning fra Høgsholtskoven til Tommerup, og undersøgelse af mulighederne for at forbedre cyklisttrygheden på strækket fra Fyrtårn Tommerup til Tommerup Station. Afledt af helhedsplanen, kan der gennemføres konkrete by- og områdefornyelsesprojekter ved hhv. Stationsbymidten (1a), Fyrtårn Tommerup (1b) og Tommerup bymidte (1c)

    2. Cykelstiforbindelser til Odense
    Elcykler har markant udvidet den radius, hvor cyklen er et reelt alternativ til bil eller offentlig transport. Afstanden på godt 18 km. fra Tommerupområdet til Odense centrum kan tilbagelægges på omkring 45 min. Derfor kan forbedrede cykelstiforbindelser, imod hhv. Skallebølle (2a) og Brylle (2b), styrke mobiliteten i området.

    3. Vestlig stiforbindelse igennem Høgsholtskoven
    Høgsholtskoven bruges allerede i dag flittigt til rekreative formål, dog primært af stationsbyens borgere. Ved at bygge videre på stiforløbene igennem skoven, kan der etableres en vestlig, rekreativ forbindelse imellem byerne. En kombineret cykel-gangsti (2a) fra Tommerup, via Overmarksgården til Høgsholtskoven, vil fuldende den vestlige stiforbindelse.

    4. Østlig stiforbindelse langs den gamle Assensbane
    Den gamle Assensbane bruges allerede i dag til rekreative formål, bl.a. skinnecyklerne. Forløbet rummer dog et stort, uforløst potentiale. Et nyt ”sidespor” (4a) fra Assensbanen til Fyrtårn Tommerup, vil skabe en alternativ, rekreativ rute fra Tommerup Station til Fyrtårn Tommerup.

    5. Styrke aktiv brug af naturen
    Naturen imellem byerne skal italesættes, som noget der samler byerne frem for adskiller dem. Det kan blandt andet ske ved at styrke forbindelserne til- og i naturen, og ved at skabe nye aktivitetsmuligheder. Indsatserne kan med fordel gennemføres i samarbejde mellem kommunen og lokale aktører. Der bør desuden arbejdes på, at udvikle Fyrtårn Tommerup (5a), som base og kraftcenter, for motionsprægede aktiviteter i naturen, og at bygge videre på visionerne bag Højfyns Friluftscenter (5b), ved at tilføre flere aktivitetsbastioner og udvikle centeret som kraftcenter for spejderaktiviteter, leg og læring i naturen.

    6. Nye rekreative områder
    Der er potentiale for mange nye rekreative områder, eller forbedringer af de eksisterende grønne rum i byerne. Der er dog to, der vurderes som særligt væsentlige at etablere først. Det drejer sig om den grønne kile i Tommerup Vest (6a), der vurderes at være væsentlig for de kommende byggegrundes attraktionsværdi, og den gamle Baagegård (6b), der er i meget dårlig stand, og virker skæmmende for byen.

    Borgerinddragelse i forbindelse med høring

    Det planlægges, at der ca. halvvejs i den 8 ugers offentlige høringsperiode, afholdes et åbent borgerarrangement i Tommerup. Arrangementet afholdes i et samspil mellem ”Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St.”, ”Regnvandsplan for Tommerup”, og ”Lokalplan 3.1-10 for 1. etape i Tommerup Vest”, som alle er i offentlig høring samtidigt. Formålet med borgerarrangementet er, at skabe en dialog med og blandt borgere og andre interesserede omkring planforslagene.

    Økonomi

    Byudviklingsplanens prioriterede handlingsforslag anbefales at indgå til drøftelse i forbindelse med budget 2018-2021.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Forslag til Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup Stationsby sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 16/26056

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at:

    • Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan 3.1-10 for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest, samt tilhørende Miljørapport, sendes i 8 ugers offentlig høring.
    • Der gennemføres et borgerarrangement i Tommerup i løbet af den offentlige høring.
    • Der igangsættes en proces for at finde et navn til byudviklingsområdet som en del af den offentlige høring.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, at sende forslag til Lokalplan og Kommuneplantillæg, der giver mulighed for et åben/lavt boligområde som 1. etape i byudviklingsområdet Tommerup vest, med tilhørende Miljørapport, der belyser de miljømæssige konsekvenser, i 8 ugers høring og at der ca. halvvejs i høringsperioden afholdes et borgerarrangement i Tommerup.

    Sagsfremstilling

    Planlægningen for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest er igangsat af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 28. november 2016 under pkt. 3. Planlægningen tager afsæt i de overordnede principper for byudviklingen i Tommerup Vest, som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tilsvarende godkendte den 28. november 2016 under pkt. 2 og drøftede den 30. januar 2017 under pkt. 2.

    Overordnet princip for byudvikling i Tommerup Vest

    Lokalplan

    Lokalplan 3.1-10 omfatter et areal på ca. 3 ha, hvoraf hovedparten inddrages i byzone med lokalplanen. Formålet med lokalplanen er, at der udbygges et attraktivt åben/lav boligområde i grønne omgivelser, som en 1. etape i byudviklingsområdet Tommerup Vest.

    Lokalplanområdets placering i Tommerup By

    I lokalplanen er der særligt to fokusområder – sikring af den grønne struktur og gode bebyggelsesmuligheder.

    Områdets grønne struktur tager udgangspunkt i det eksisterende landskab og terræn og giver boligområdet en særlig karakter og identitet. Det er med lokalplanen sikret, at boligområdet disponeres således, at lavtliggende arealer, hvor der kan være risiko for oversvømmelse ved ekstremregn, udlægges til grønne områder og grønne passager, hvor der samtidig etableres et system til opsamling, forsinkelse og bortledning af regnvand. Parcellerne placeres i terrænet med et fald i mod de grønne områder, hvilket giver en god variation i grundformer- og størrelser og dermed et bredt udbud med forskellige bebyggelsesmuligheder.

    De gode bebyggelsesmuligheder sikres i lokalplanen ved, at der er frie rammer for bebyggelsens udseende og udformning. Dette kan give et varieret udtryk i områdets bebyggelse. Tagene, som er den mest fremtrædende del af bebyggelsen, fastlægger lokalplanen skal være i sort/ grå nuancer eller grønne, levende tage for at sikre en harmonisk sammenhæng i den ellers varierede bebyggelse og til landskabet. Lokalplanen giver endvidere mulighed for, at terrænet op imod vejen kan reguleres således at der på hovedparten af grundende vil være mulighed for at bygge et hus på et plant terræn. Bebyggelse på den øvrige del af grunden skal tilpasses terrænet mens der på den del af grunden, der ligger ud til et grønt område ikke kan hverken terrænreguleres eller bebygges, hvilket sikrer oplevelsen af den landskabelige karakter fra de grønne områder.

    Kommuneplantillæg

    Kommuneplantillæg 25 er udarbejdet sideløbende med lokalplanen, da der er en lille del af lokalplanområdet, som ikke er omfattet af den eksisterende kommuneplanramme.

    Areal som lægges til kommuneplanramme 3.1.B.36

    Rammeområde 3.1.B.36 justeres med en udvidelse på ca. 0,3ha imod syd. Udvidelsen sker henholdsvis på matr. 12bt Tommerup By, Tommerup hvor rammen tilpasses eksisterende terræn og det fremtidige regnvandsbassin og på matr. 144a Tommerup By, Tommerup ved og omkring vejadgangen til matr. 12bt Tommerup By, Tommerup.

    Forslag til Kommuneplantillæg 25 vil være i offentlig høring samtidig med forslag til Kommuneplan 2017. I Kommuneplan 2017 foretages yderligere justeringer af kommuneplanramme 3.1.B.36. Ændringerne med Kommuneplantillæg 25 er således holdt til det, der er nødvendigt for at Lokalplan 3.1-10 kan endelig vedtages før Kommuneplan 2017 vedtages endeligt.

    Miljørapport

    Da der kun planlægges for et mindre område, forventes det ikke umiddelbart at planerne får væsentlig indvirkning på miljøet. Der er ikke foretaget en forudgående screening der vurderer behovet for udarbejdelse af Miljørapport, men i stedet gennemført en fuld Miljøvurdering af planerne. Det skyldes dels at lokalplanen er 1. etape af et fremtidigt stort boligområde og dels for at sikre, at de miljømæssige konsekvenser for det eksisterende boligområde Vestervangen bliver belyst.

    Formålet med Miljørapporten er at belyse de miljømæssige konsekvenser ved planlægningen og komme med anbefalinger til afbødende foranstaltninger og overvågning, som kan mindske eller kompensere for negative påvirkninger af miljøet. Miljørapporten af vedlagt som bilag.

    Miljøvurdering er lavet på baggrund af en scoping, som berørte myndigheder og nærmeste naboer i Vestervangen har haft mulighed for at komme med bemærkninger til. Scopingen peger særligt på at der skal vurderes på øget trafikbelastning som følge af boligudbygningen, vurdering af påvirkning af særlige drikkevandsinteresser, kulturarv og landskab.

    I Miljørapporten er det vurderet at der ikke er nogen eksisterende relevante miljøproblemer i området eller i områder som bliver berørt af planlægningen. Planlægningen vurderes endvidere at være i overensstemmelse med de overordnede miljømål.  Planlægningens miljøpåvirkninger er i Miljørapporten vurderet i forhold til:

    • Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna, som ikke vurderes at blive påvirket negativt
    • Befolkning og menneskers sundhed, med hensyn til øget trafik som ikke vurderes væsentligt at påvirke trafiksikkerhed eller medføre støjbelastninger. I anlægsperioden vil der forbigående være øget tung trafik. Det vurderes yderligere at planlægningen tilgodeser rekreative muligheder.
    • Klima, som der i planlægningen tages højde for i forhold til øgede nedbørsmængder. Det vurderes ikke, at klimaet påvirkes væsentligt af planlægningen.
    • Grundvand og vandmiljø, hvilket anvendelsen til boligformål ikke vurderes at udgøre en særlig risiko for.
    • Affald, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig påvirkning af miljøet.
    • Kulturarv, som i og med at de beskyttede diger fortsat vil være beskyttede ikke vurderes at være væsentligt påvirket.
    • Landskab, som der i planlægningen er taget højde for med regulering for hvordan ny bebyggelse tilpasses landskabet.
    • Materielle goder, hvor det vurderes at tiltrækning af nye borgere vil støtte udviklingen i lokalsamfundet.

    I Miljørapporten er mulige afværgeforanstaltninger af ovenstående miljøpåvirkninger beskrevet.

    • Lokalplanen sikrer beskyttelse af diger
    • Der udlægges stiforbindelser, der tilgodeser bløde trafikanter i området.
    • Hastigheden på Vestervangen kan begrænses ved at sænke hastighedsgrænse eller ved at etablere foranstaltninger der sænker hastigheden.
    • Området er disponeret, så fremtidige nedbørsmængder kan håndteres.

    Borgerinddragelse

    Forslag til Lokalplan, Kommuneplantillæg og tilhørende Miljøvurdering fremlægges i 8 ugers offentlig høring, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag eller bemærkninger til planforslagene.

    Det planlægges, at der, ca. halvvejs i den 8 ugers offentlige høringsperiode, afholdes et åbent borgerarrangement i Tommerup. Arrangementet afholdes i et samspil mellem Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St., Regnvandsplan for Tommerup, og Lokalplan 3.1-10 for 1. etape i Tommerup Vest, som alle er i offentlig høring samtidigt. Formålet med borgerarrangementet er, at skabe en dialog med og blandt borgere og andre interesserede omkring planforslagene.

    Nyt navn til byudviklingsområdet

    Det samlede byudviklingsområde har i længere tiden båret arbejdstitlen Tommerup Vest. Administrationen anbefaler, at der igangsættes en proces, hvor det afsøges om der kan findes et navn til området, som i højere grad er identitetsskabende og har en bedre markedsføringsværdi.

    Processen omkring ændring af navnet, vil indgå som et led i høringsprocessen af planlægningen for 1.etape og give borgere og andre interessenter mulighed for at komme med input til det fremtidige navn. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planlægningen for 1. etape vil navnet blive fremlagt til politisk beslutning, således det kan indskrives i de endelige planer for 1.etape og ligeledes i Regnvandsplan Tommerup og Udviklingsplan for Tommerup´erne.

    Lovgrundlag

    Lov og Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at:

    • Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan 3.1-10 for et boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest, samt tilhørende Miljørapport, sendes i 8 ugers offentlig høring.
    • Der gennemføres et borgerarrangement i Tommerup i løbet af den offentlige høring.
    • Der igangsættes en proces for at finde et navn til byudviklingsområdet som en del af den offentlige høring.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/14320

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22, godkendes.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt kommuneplantillæg nr. 22.

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 23. november 2016 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 22 samt lokalplan 4.2.-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby i 8 ugers offentlig høring fra den 28. november 2016 til den 23. januar 2017.

    Der er i høringsperioden indkommet 3 bemærkninger.

    Lokalplanens indhold

    Forslag til lokalplan 4.2-2 område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22 er udarbejdet for at muliggøre etableringen af en ny dagligvarebutik i Haarby.

    Dagligvarebutikken vil blive placeret på Algade 32-40 og erstatte eksisterende bebyggelse i området.

    Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres en dagligvarebutik på 1200 m² samt personalefaciliteter på 200 m².

    Dagligvarebutikken vil blive placeret tilbagetrukket på grunden således at der vil være mulighed for parkering foran butikken ud mod Algade. Det giver en åben plads lige som på modsatte side af Algade. Der etableres et mindre beplantningsbed med Platantræer mellem parkeringsarealer og fortov på Algade.

    Butikken vil blive opført i mursten enten som blank- eller pudset mur i en lys farve. Tagbeklædningen vil være røde beton- eller tegltagsten på de synlige flader ud mod Algade og ud mod postvænget.

    Vejadgangen skal ske fra Postvænget dette gælder for kunder og varelevering.

    Lokalplanområde

    Kommuneplantillæg nr. 22

    Sideløbende med lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg der skal muliggøre en tilstrækkelig grundstørrelse til den nye dagligvarebutik. Således bliver der overført et areal på 1004 m² fra rammeområde 4.2.BE.1 til rammeområde 4.2.C.1. Rammebestemmelserne forbliver uændret.

    Høringssvar

    Der er indkommet 3 bemærkninger i høringsperioden.

    1. Bestyrelse og uddeler i Haarby Brugsforening
    2. Odense Bys Museer
    3. Ole Møller Akkerupvej 88

    Ad. 1 Bestyrelse og Uddeler i Haarby Brugsforening ser mange udfordringer for trafikafviklingen ved at der kommer en ny dagligvarebutik der får ind- og udkørsel til Postvænget. Der er i dag biler der skal til Netto, OK vaskehallen og holdepladsen for rutebiler. De mener, at Postvænget med denne yderligere belastning med op til 700 ekstra biler om dagen vil give problemer med trafikafviklingen og vil få folk til at holde i kø. De gør særlig opmærksom på at en yderligere trafik belastning kan give trafikale problemer i forbindelse med signalanlæg i krydset Postvænget/Algade.

    Administrationen bemærker at Fyns politi har godkendt planen for etableringen af en dagligvarebutik på Algade 32-40 med ind- og udkørsel til Postvænget.

    Administrationen vurderer, at langt den største del af trafikken til og fra Postvænget vil blive afviklet i signalanlæggets første omløbstid. Kun i spidsperioder vil afviklingen tage mere end en omløbstid.

    Hertil kan administrationen bemærke, at signalanlægget er en ældre type, som ikke er trafikreguleret, og det vil sige, at det nuværende anlæg kun kører et fast tidsprogram. Når kommunen fornyer anlægget, vil det blive trafikstyret, og det vil give bedre afvikling i krydset, når det er belastet.

    Ad 2 Odense Bys Museer gør opmærksom på, at bygherre bør informeres om, at hvis der i anlægsarbejdet findes arkæologiske spor eller genstande skal anlægsarbejdet omgående indstilles og Odense Bys Museer kontaktes.

    Administrationen bemærker at Odense Bys brev er sendt til bygherrer og det tillige vil komme til at fremgå af byggetilladelsen.

    Ad 3. Ole Møller har ikke nogen bemærkninger til Planforslagene.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13-03-2017

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Lokalplan 4.2-2 Område til Centerformål ved Algade i Haarby, samt Kommuneplantillæg nr. 22, godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt

    Bilag

  • Sagsid.: 17/5145

    Indstilling

    Et flertal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Axelsen (A) beslutter, at der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad med bemærkning om, at Assens Havn og Søbadet opfordres til at mødes med henblik på at drøfte Søbadets placering.

    Et mindretal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ved Poul Poulsen (B) bemærker, at være positivt indstillet overfor projektet, men at han ikke kan tilslutte sig beslutningen. Poul Poulsen (B) anbefaler, at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes, før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Mindretallet ved Poul Poulsen (B) begærer sagen standset og bragt i Byrådet, jf. styrelseslovens § 23.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad med den ønskede placering af søbadet på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for Assens Havn.

    Sagsfremstilling

    Den Selvejende institution Assens Søbad har udarbejdet det vedlagte projektoplæg for Assens Søbad. Søbadet er i projektmaterialet markeret med en placering på matr.nr. 628o Assens Bygrunde umiddelbart nord for Assens Havn. Arealet er overdraget til Assens Havn i forbindelse etablering af selvstyrehavnen.

    I det følgende redegøres for forskellige aspekter ved placeringen af Søbadet, som grundlag for en eventuel beslutning om igangsætning af lokalplanlægning.

    Der redegøres for:

    • Anlæg på søterritoriet
    • Planlægningsmæssige forhold
    • Miljømæssige forhold
    • Ejerstrategi for Assens Havn
    • Trafikale forhold

    Den selvejende institution Assens Søbad har i forbindelse med det politiske temamøde i Kultur- og Fritidsudvalget d. 26. januar indsendt udkast til tegninger. Tegningerne er vedlagt som bilag.

    Etableringen af et søbad vil foruden en lokalplan kræve en tilladelse fra Kystdirektoratet. Foruden Kystdirektoratets tilladelse er en tilladelse fra Assens Havn, som ejer arealet, også en forudsætning for at kunne etablere et søbad.

    Anlæg på søterritoriet

    Anlæg på søterritoriet reguleres af kystdirektoratet i henhold til lov om kystbeskyttelse. Direktoratets praksis for etablering af havne- og fjordbade efter kystbeskyttelseslovens er lempelig, hvis badet blandt andre forhold ikke er til gene for havnedriften. Den havnenære placering af badet nødvendiggør en nærmere vurdering af indflydelsen på havnen, i forbindelse med en ansøgning til Kystdirektoratet.

    Planlægningsmæssige forhold

    Etablering af Assens Søbad forudsætter en forudgående lokalplanlægning, da søbadet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø.

    Der kan ikke lokalplanlægges for anlæg på søterritoriet uden for havnens moler, hvor kystdirektoratet er myndighed. En lokalplan for søbadet kan altså kun omfatte anlæg på land.

    Ifølge planlovens § 15a må en lokalplan kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis lokalplanen med afskærmningsforanstaltninger kan sikre anvendelse mod støjgener.

    Ifølge Lovforslag nr. L 121 fremsat den 25. januar 2017 til Lov om ændring af lov om

    planlægning m.fl., må en lokalplan ”kun udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening til forureningsfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger m.v., kan sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.” Loven forudsættes endeligt vedtaget i maj 2017.

    Da en lokalplan vil skulle vedtages efter at ændringer til planloven eventuelt er vedtaget, skal det dokumenteres, at søbadet kan sikres mod forureningsbelastning.

    Med det skitserede projekt, hvor de landbaserede aktiviteter enten forgår indendørs eller for varmtvandsbassinets vedkommende nord for bebyggelsen, vil disse muligvis være skærmet mod støjgener. Varmtvandsbassinet kan dog være udsat for støvgener.

    Projektet omfatter også udendørs landbaserede opholdsarealer, som kan blive udsat for støjgener.

    Projektet viser desuden et areal til overnatning med kajakcamping og shelters, som kan være udsat for støjgener, herunder om natten.

    Miljøforhold

    Støjforhold

    Havneaktiviteter falder støjmæssigt generelt ind i kategorien for særlig støjende

    aktiviteter, med støjgrænser på 70 dB(A) døgnet rundt. Assens Havn (AH) ligger

    bolignært, og det er derfor i praksis ikke muligt, at AH kan støje på samme niveau som havne, der ligger i et større erhvervsområde. Dette forhold reguleres ved påbud efter miljøbeskyttelsesloven, hvis der modtages berettigede klager, eller i særlig alvorlige tilfælde efter tilsynsmyndighedens vurdering.

    Hidtil har støjklager hovedsaligt relateret sig til flishåndtering, og AH har i den

    forbindelse lavet en række tiltag, der sikrer at denne aktivitet kan foregå uden at overskride de vejledende støjgrænser i de nærliggende boligområder. Det er dog ikke

    alle disse tiltag, der i praksis kan anvendes ved anden læsning/losninger på havnen, men det giver sjældent anledning til klager, og der har hidtil ikke været behov for at påbudsregulere yderligere.

    Læsning og losning foregår ofte med kran, og af hensyn til skibenes fartplan og udgifter ved at ligge stille, foregår dette døgnet rundt. Skibene har en række funktioner, der skal opretholdes i drift, når de ligger til kaj, ofte med et relativt højt støjniveau. Ved længere tid ved kaj, kan (og gør) AH/tilsynsmyndigheden pålægge skibet så vidt muligt, at anvende energi i form af strøm fra havnen i stedet for at anvende deres egne dieselmotorer eller lignende, men ved korte besøg, er det ikke praktisk muligt at etablere, og skibet vil holde egne motorer kørende. I praksis vil det kun i meget få tilfælde være muligt at regulere denne støj efter miljøbeskyttelses-loven, da det kræver påbud til støjminimering til det enkelte skib. Da det er mange forskellige skibe, der modtages på AH, vil det ikke være muligt (ud over Bågø-færgen).

    Et søbad med etablerede aktiviteter, som de her fremstillede, adskiller sig fra den

    eksisterende badestrand ved, at der er tale om et etableret rekreativt område, og der vil være en forventning om, at der ikke er generende støj fra omgivelserne. Rekreative område har Miljøstyrelsen derfor udpeget som særlig støjfølsomme, med et vejledende støjniveau på 40 dB(A) om dagen og 35 dB(A) på andre tidspunkter. Ved støjklager fra søbadet vil tilsynsmyndigheden skulle sikre, at disse vejledende støjgrænser overholdes ved f.eks. påbudsregulering af AH’s aktiviteter (eller DLG, Assens Værft eller andre aktører på havneområdet), eller kræve etablering af støjværn eller lignende. Det vil efter et påbud være den virksomhed, der udøver støjen, der skal sikre at vejledende støjgrænser ved søbadet ikke overskrides.

    Der er lavet en række støjredegørelser for havneområdet gennem de sidste 15 år. De er dog ikke direkte anvendelige i denne sag, men generelt konkluderer de, at der ved

    etablering af støjfølsomme aktiviteter i havneområdet, vil kunne blive pålagt de

    etablerede virksomheder på havneområdet restriktioner/begrænsninger i deres

    aktiviteter i forhold til, hvis der ikke etableres støjfølsomme aktiviteter.

    Støv og lugt

    Havnens aktiviteter omfatter bl.a. læsning og losning af en række produkter, der

    potentielt kan støve og/eller lugte. Det er især flis og træpiller, men også korn, grus,

    sten, vejsalt, mv. Havnen har indbyggede rutiner, der så vidt muligt sikrer at sådanne produkter ikke omsættes på havnen, når det kan medføre gener ind over boligområderne tæt på. Men langt de fleste produkters støv udgør ikke noget miljømæssigt problem for havmiljøet i de mængder der her er tale om, og kan således foregå uhindret, når vinde bærer det ud over vandet. Hvis søbadet etableres, er der derfor risiko for at der i perioder kan være små mængder støv i vandet i søbadet. Derudover vil det ikke være muligt for havnen at foretage støvende aktiviteter, hvis vinden vil bære støvet hen over søbadet, da det i disse tilfælde vil være til gene for brugerne af søbadet, og det vil efter miljøbeskyttelseslovens regler, skulle stoppes.

    DGL har stor aktivitet i høstperioden, som også ofte vil falde sammen med højsæsonen for søbadet. Kornhåndteringen fra DGL foregår med hensyntagen til at mindske støvgener i omgivelserne, men det er ikke altid muligt helt at undgå. Støv fra kornhåndtering er ligeledes ikke noget miljømæssigt problem for havmiljøet i mindre mængder, og det er derfor miljømæssigt ikke behov for at regulere støvflugt ud over havet. De nærliggende boliger er meget forstående overfor denne aktivitet, og ved at der kun er tale om en kort periode, og der er derfor i praksis kun få klager herover. Hvis der kommer støvklager fra søbadet vil kommunen skulle behandle disse, og det vil potentielt kunne betyde, at DGL skal investere i yderligere støvreducerende tiltag, eller der vil skulle stilles påbud om begrænsende adfærd/aktivitet til DGL af hensyn til Søbadets gæster.

    Ejerstrategi for Assens Havn

    Assens Byråd vedtog i april 2015 en ejerstrategi for Assens Havn, hvori Byrådet

    tilkendegav, at man vil arbejde for, at Assens Havn fortsat skal være og udvikle sig som erhvervshavn inden for strategiens rammer.

    Strategien beskriver en række mål for havnen, som kan have betydning for det videre

    arbejde med etablering af et søbad på den foreslåede placering:

    • Assens Havns godsmæssige aktiviteter skal primært placeres på nordmolen
    • Assens Havns erhvervsaktivitet må ikke påføre nærområdet støj eller støv udover
    • myndighedsfastsatte grænser eller grænser fastsat af Byrådet
    • Assens Havn skal have fokus på udvikling af nye forretningsområder, f.eks.
    • samspil mellem maritime og turistmæssige erhverv og aktiviteter
    • Udvikling af havneområdet skal ske i samspil med alle aktører på og omkring havnen.

    Trafikale forhold

    I henhold til vejstrukturen er Kildensmindevej og Nordre Havnevej udpeget til sekundære trafikveje med årsdøgntrafik på ca. 1800 motorkøretøjer. Kommunen har i ældre planer tænkt, at den tunge trafik skulle væk fra Nordre Havnevej, så denne trafik fortrinsvis benytter Søndre Ringvej som adgang til havnen.

    Adgangen til Søbadet og til tilhørende p-arealer skal foregå i ydersiden af kurven på

    Nordre Havnevej, og vejen forudsættes i forbindelse med projektet at blive flyttet for at sikre p-pladser og adgang til søbadet.

    Søbadet vil give en meget sæsonbestemt trafikbelastning, som vurderes til at kunne give afviklingsproblemer i spidstimerne. Derfor bør Nordre Havnevejs funktion indtænkes i en helhed, hvis søbadet skulle blive en realitet, som også indbefatter de planer, som er tænkt omkring klimasikring af Willemoesgade/Nordre Havnevej samt forlægningen af Søndre Ringvej.

    En samlet trafikal plan for området vil være ønskelig, for at sikre trafikafvikling for både erhvervet, som stadig drives på haven og trafikbetjening af øvrige faciliteter til området. Udarbejdelse af en trafikmodel for Assens indre by vil kunne afdække trafikale problemstillinger ved flere forskellige scenarier.

    Administrationens samlede vurdering

    Ud fra en samlet vurdering af de fem belyste aspekter ved placeringen af Søbadet, kan administrationen ikke umiddelbart anbefale, at der igangsættes en lokalplanlægning for Assens Søbad. Særligt vægtlægges det forhold, at den ønskede placering på det foreliggende grundlag må antages at kunne blive udsat for støj- og støvgener, og derfor vil kunne medføre begrænsninger for driften af og aktiviteter på Assens Havn og dens virksomheder.

    Muligheden for at realisere et Søbad på den foreslåede placering, vil med andre ord

    fordre en politisk beslutning om ny ejerstrategi for Assens Havn.

    Politisk behandling af sagen

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandlede sagen første gang på dets møde den 13.marts 2017, hvor der blev truffet beslutning om at:

    Et flertal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Axelsen (A) anbefaler, at der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Poul Poulsen (B) bemærker, at han er positivt indstillet overfor projektet, men anbefaler at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Administrationen bemærker, at beslutningsprotokollen blev godkendt med udvalgets forventning om, at sagen skulle viderebehandles af Økonomiudvalg og Byråd. Eftersom kompetencen vedrørende lokalplanlægning alene hører under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, mens kompetencen vedrørende ejerstrategi for Assens Havn er placeret i byrådet, skal sagen derfor genbehandles med henblik på udvalgets endelige stillingtagen vedrørende spørgsmålet om igangsættelse af lokalplanlægning for Assens Søbad.      

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    En lokalplan kan ikke fastsætte krav til anlæg på søterritoriet uden for havnens beskyttende værker.

    Miljøbeskyttelsesloven.

    Økonomi

    Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 4. juni 2015 at give Den Selvejende institution Assens Søbad et tilskud på kr. 250.000 til forundersøgelser, herunder til ingeniør- og arkitektbistand.

    En omlægning af Nordre Havnevej vil - alt efter hvilken løsning der vælges for

    omlægningen - koste 500.000-800.000 kr.

    Endelig vil anlæg af selve Søbadet indebære en forventet udgift på omkring 30 mio. kr. Den selvejende institution har et ønske om at Assens Kommune medfinansierer anlægget med 10 mio. kr. i anlægstilskud. Den resterende finansiering forventes støttet af eksterne fonde og/eller lån. Tilsvarende er der også et ønske om et årligt driftstilskud, som endnu ikke er specificeret.

    Byrådet har ikke taget stilling til disse ønsker.

    Beslutningskompetence

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 20-03-2017

    Et flertal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bestående af Dan Gørtz (V), Erik Klindt Andersen (V), Leif Wilson Laustsen (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (O), Charlotte Vincent Petersen (A) og Lone Axelsen (A) beslutter, at der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad med bemærkning om, at Assens Havn og Søbadet opfordres til at mødes med henblik på at drøfte Søbadets placering.

    Et mindretal af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ved Poul Poulsen (B) bemærker, at være positivt indstillet overfor projektet, men at han ikke kan tilslutte sig beslutningen. Poul Poulsen (B) anbefaler, at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes, før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Mindretallet ved Poul Poulsen (B) begærer sagen standset og bragt i Byrådet, jf. styrelseslovens § 23.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Et flertal af Byrådet, 28 medlemmer (alle undtagen B) vedtog, at formandsskabet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget sammen med administrationen indbyder til dialogmøde mellem Assens Havn og Arbejdsgruppen bag Søbadet. Mødet afvikles inden Byrådet tager endelig stilling til om lokalplanarbejdet skal igangsættes.

    Flertallet bemærker, at sagen dermed udsættes til næstkommende Byrådsmøde, hvor sagen dagsordenssættes på ny.

    Et mindretal af Byrådet, 1 medlem (B) bemærker, at han ikke kan tilslutte sig flertallets beslutning, idet han finder, at ejerstrategien for Assens Havn genovervejes, før der igangsættes lokalplanlægning for Assens Søbad.

    Bilag

  • Sagsid.: 17/971

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at revideret Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S godkendes.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til om man ønsker, at godkende revideret Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S. Assens Spildevand A/S har udarbejdet en revideret betalingsvedtægt, fordi der er behov for en justering af afsnit 4.4.1 om særbidrag og afsnit 4.5 om vejbidrag.

    Sagsfremstilling

    I 2016 stadfæstede Højesteret Østre Landsrets dom i den såkaldte vejbidragssag. Det medfører, at det er nødvendigt at revidere betalingsvedtægten for Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S.

    Assens Forsyning A/S har derfor fremsendt revideret betalingsvedtægt til godkendelse hos kommunen. Den reviderede betalingsvedtægt er udarbejdet af Assens Spildevand A/S og vedtaget af bestyrelsen i Assens Forsyning A/S den 23. februar 2017.

    Af den fremsendte betalingsvedtægt fremgår det, at vejbidraget for kommunale veje og private fællesveje nedsættes fra 8 % til 6 % af de årlige anlægsudgifter til kloakledningsanlæg.

    Ifølge Miljøministeriets vejledning til Betalingsloven må den enkelte kommunalbestyrelse fastsætte procentsatsen for vejbidraget på baggrund af et skøn over andelen af vejarealer, der tilsluttes kloakforsyningen. Der skelnes mellem veje i byzone, hvor afvanding typisk sker til forsyningsselskabets spildevandsanlæg og veje i landzone, hvor afvanding typisk sker til f.eks. vejgrøfter/vandløb.

    Afsnittet om særbidrag er desuden ændret således, at der nu henvises til ny lovgivning på området, der fastsætter hvorledes særbidraget skal beregnes.

    Kompetencen til at udarbejde betalingsvedtægter ligger hos spildevandsforsyningsselskabet, jf. vandsektorloven. Byrådet skal foretage en legalitetskontrol af betalingsvedtægten for at sikre, at den er i overensstemmelse med spildevandsplanen og gældende lovgivning i øvrigt.

    Betalingsvedtægten træder i kraft 1. januar 2017.

    Lovgrundlag

    • Vandsektorloven. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (LOV nr. 469 af 12. juni 2009).
    • Betalingsloven. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (LBK nr. 633 af 7. juni 2010) med senere ændringer.
    • Særbidragsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand (BEK nr. 1375 af 30. november 2015).
    • Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøministeriet nr. 3/2001.

    Økonomi

    Det årlige vejbidrag beregnes på baggrund af de faktiske anlægsudgifter til kloakledningsanlæg det pågældende år.

    I 2015 var Assens Forsynings samlede relevante anlægsudgift på 65.792.424 kr.

    med et vejbidrag på 6 % svarer det til 3,95 mio. kr.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 07-03-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at revideret Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S godkendes.

    Fraværende: Rie Nielsen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/11336

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at handleplanerne for de 3 Natura 2000-områder vedtages med de foreslåede ændringer.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til politisk stillingtagen til godkendelse af  Natura 2000-handleplaner for Odense Å, Lillebælt og Maden på Helnæs med de foreslåede ændringer.

    Sagsfremstilling

    Statens Natura 2000-planer blev offentliggjort den 20. april 2016. Kommunerne skal herefter – og inden for et år – udarbejde og vedtage Natura 2000-handleplaner, der konkret beskriver, hvordan den enkelte plan vil blive realiseret.

    Handleplanerne er bindende for anden offentlig planlægning som f.eks. kommuneplanen samt for administration af anden lovgivning. Handleplanerne har derfor karakter af en overordnet plan. Handleplanerne må ikke foregribe, hvad der skal ske på den enkelte lodsejeres ejendom.

    Byrådet skal sikre gennemførelse af de dele af handleplanerne, vi er ansvarlige for, inden udgangen af 2021.

    Høring og hvidbog

    Forslag til Natura 2000-handleplaner har været i offentlig høring i perioden 20. oktober 2016 – 15. december 2016. I perioden afholdt kommunen et offentligt møde i form af en markvandring. Der deltog 9 personer til markvandringen, som blev afholdt ved Ulvebækken – beliggende inden for Natura 2000-området Odense Å.

    Assens Kommune har modtaget 8 høringssvar til de 3 handleplaner fra 5 forskellige parter. Dertil kommer høringssvar tilgået de kommuner, som vi deler Natura 2000-områder med. Samlet er der indkommet 13 høringssvar, som indgår i én Hvidbog pr. handleplan. Til hvert høringssvar er lavet et kort resumé og et forslag til svar efterfulgt af en indstilling til politisk beslutning om evt. ændringsforslag til handleplanen. Hvidbøgerne for de tre handleplaner er vedlagt som bilag 1 – 3.

    Hvidbogen behandles sideløbende i Odense, Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Kolding og Haderslev Kommuner for de høringssvar, der vedrører fælles Natura 2000-områder.

    Hovedtræk i høringssvarene

    Kommunen har modtaget 5 høringssvar fra offentlige myndigheder, 3 fra natur- og friluftsorganisationer, men ingen fra private lodsejere.

    Fra øvrige myndigheders side har Naturstyrelsen bemærket, at oplysninger om Naturstyrelsens gennemførte tiltag i 2009 – 2015 skal fremgå af handleplanerne. Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning[1] bemærkninger har ikke gjort indsigelse mod handleplansforslagene, og styrelsens bemærkninger har kun givet anledning til mindre justeringer i handleplanerne.

    Fra interesseorganisationerne er der generelt positive kommentarer til handleplanerne, til den indsats kommunen har gennemført i 2009-15 samt til kommunens interessentinddragelse. Til handleplanen for Lillebælt har Dansk ornitologisk Forening fremhævet en række punkter vedr. fuglenes levesteder samt reservatbestemmelserne – bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i handleplanen.

    Samlet set giver høringssvarene kun anledning til mindre ændringer/tilføjelser i handleplanerne (se vedlagte hvidbøger). Da de indstillede ændringer ikke på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere, vil de indstillede ændringer ikke kræve en ny høring.

    Miljøvurdering

    Der er ikke indkommet klager over kommunens afgørelse om, at der ikke skal foretages miljøvurdering af forslagene til Natura 2000-handleplaner.


    [1] Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Miljøstyrelsen er lagt sammen pr. den 1. februar 2017. Den nye styrelse viderefører navnet Miljøstyrelsen.

    Lovgrundlag

    Handleplanerne er lavet på grundlag af Miljømålsloven (LBK. nr. 119 af 26/01/2017) og Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner (BEK. nr. 944 af 27/06/2016).

    Økonomi

    Regeringen har budgetteret indsatsen for 2. planperiode til 1,8 milliarder kr., hvor 1,5 milliarder kommer fra EU’s landdistriktsprogram, knap 60 millioner kr. er EU LIFE-midler, mens godt en kvart milliard kr. er kommunale midler. Dette svarer til niveauet for 1. planperiode.

    De resterende udgifter skal kommunerne bidrage med ved f.eks. omprioritering af kommunale naturforvaltningsmidler. For Assens Kommune kræver det, at der afsættes de nødvendige midler i anlægs- og driftsbudgettet, samt at der søges midler hjem til indsatser f.eks. EU’s LIFE-midler. Egenfinansiering til det ansøgte LIFE-projekt på Bågø behandles særskilt politisk.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 07-03-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at handleplanerne for de 3 Natura 2000-områder vedtages med de foreslåede ændringer.

    Fraværende: Rie Nielsen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales med bemærkning om, at finansiering afholdes inden for rammen til natur- og vandplaner.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/4690

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at Forslag til Regnvandsplan for Tommerup sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til anbefaling om, at sende Forslaget til Regnvandsplanen for Tommerup i 8 ugers offentlig høring.

    Sagsfremstilling

    Baggrund

    I kommunens klimatilpasningsplan fra 2014 er der udpeget to områder i Tommerup, hvor der er risiko for oversvømmelser. Derfor har Assens Kommune og Assens Forsyning gennem 2016 sammen udarbejdet en Regnvandsplan for Tommerup[1].

    Regnvandsplanen skal ruste byen og landskabet til bedre at håndtere oversvømmelser samtidig med, at naturen bringes tættere på byen. Planen udpeger steder i byen, hvor der er plads til regnvandet samt overordnede principper for, hvordan vandet kan håndteres.

    Planen kan ses via nedenstående link:

    www.assens.dk/regnvandsplan

    Projektet er også en del af den samlede udvikling af hele Tommerup-området og arbejdet med regnvandsplanen har således været tæt koordineret med udarbejdelsen af Forslag til Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St. samt byudviklingsprojektet i Tommerup Vest og herunder Forslag til Lokalplan 3.1-10, som er 1. etape af Tommerup Vest. Den tætte koordinering af projekternes proces, indhold og borgerinddragelse har skabt synergi i planlægningen således, at de endelige planer indeholder sammentænkte løsninger, der understøtter hinanden.

    Forslag til de tre planer sendes samlet til politisk behandling i marts 2017 og efterfølgende i 8 ugers offentlig høring.

    Regnvandsplanens indhold

    Regnvandsplanen inddeler Tommerup i 8 delområder. For hvert delområde beskriver planens ”blå koncept” de tiltag, der skal gennemføres for at sikre overholdelse af serviceniveauet for regnvand i kloaksystemet, samt tiltag for at klimatilpasse byen således, at risikoen for oversvømmelser mindskes i de boligområder der er udsatte i skybrudssituationer.

    I valget af tiltag for planens blå koncept, er der ikke lagt op til at bruge de traditionelle måder at håndtere regnvand på – dvs. anlæg af større rør. I stedet er der blevet arbejdet med at finde fælles løsninger mellem kommune og forsyningsselskab, som kan løse flere udfordringer i området på én gang og som giver en merværdi for byen.

    Det blå koncepts ”Tiltag” dækker således over en række klimatilpasningsløsninger, som enten kan tilbageholde, forsinke eller fjerne regnvand fra et område eller som kan sikre et lokalt område mod oversvømmelse. F.eks. kan der etableres regnvandsbassiner eller regnbede, grøfter, permeable belægninger, regnvand kan fjernes fra et opland og flyttes til et andet eller en bygning kan sikres med sandsække eller en jordvold.

    I regnvandsplanens blå koncept indgår genåbning af rørlagte vandløb også som et meget vigtigt tiltag.

    Valget af tiltag til planens blå koncept, har taget udgangspunkt i følgende 4 fokusområder – 1) Genskabelse af naturlig hydrologi i området, 2) Fælles løsninger mellem kommune og forsyningsselskab, 3) Tiltag der skaber merværdi for borgerne samt 4) Økonomisk bæredygtige projekter.

    Hovedgreb i regnvandsplan

    Det blå koncept omfatter bl.a. en genåbning af Rævedamsafløbet og Pindstofteafløbet samt genslyngning i Lille Holmehave Bæk, etablering af tørre og våde regnvandsbassiner, grøfter, jordvolde, regnbede og andre grønne løsninger samt enkelte traditionelle tiltag i regnvandssystemet.

    Der er søgt løsninger, som forsinker så meget vand som muligt opstrøms i regnvandssystemet. Hvor det har været muligt, bliver der ledt renset regnvand til vandløbene fra mindre delområder, således at der opnås flere små udledningspunkter i stedet for et lille antal meget store udledninger. Dette har en positiv effekt på vandløbene, da det sikrer en mere jævn og naturlig vandtilførsel.

    Regnvandets strømningsveje på terræn er blevet studeret, og der er i nogle områder søgt løsninger, hvor strømningsvejene bliver ændret for at nedsætte risikoen for materielle skader.

    Som en central del af planens blå koncept genåbnes det rørlagte vandløb Rævedams-afløbet gennem Tommerup. Efter genskabelse af vandløb overdrages den eksisterende og nu tidligere vandløbsledning til Assens Forsyning, som fremadrettet kan benytte rørledningen til regnvandsledning. Rørledningen vil også på en delstrækning fungere som skybrudskanal, og derved mindske risikoen for oversvømmelse af et lavtliggende boligområde. Dette er en unik løsning, og et god eksempel på et tiltag der opfylder planens 4 fokusområder.

    Økonomiske betragtninger

    Der er foretaget en vurdering af omkostningerne forbundet med etablering af tiltagene i planens blå koncept sammenlignet med omkostningerne ved etablering af traditionelle rørløsninger til overholdelse af serviceniveauet i regnvandskloakken.

    Konklusionen er, at de samlede omkostninger til anlæg af traditionelle rørløsninger (64 – 69 mio. kr.) væsentligt overstiger omkostningerne til implementering af tiltagene i planens blå koncept inkl. tiltag til klimatilpasning (45 – 48 mio. kr.).

    Som udgangspunkt betales tiltag til overholdelse af regnvandskloakkens serviceniveau af Assens Forsyning, mens tiltag til klimasikrings i skybrudssituationer betales af Assens Kommune.

    Erfaringer fra projektet viser dog, at ved implementering af tiltag til opnåelse af serviceniveauet i kloaksystemet, opnås som sidegevinst også en stor del af klimatilpasningen, og langt den største andel af udgifterne i det blå koncept vil således skulle betales af Assens Forsyning.

    Derudover er der gennemført samfundsøkonomiske beregninger, som tager udgangspunkt i, hvor stor en investering der skal til for at sikre sig mod en given nedbørsmængde, og hvad den samfundsøkonomiske gevinst (mindre tab ved vandskader) vil være af det konkrete tiltag. Samlet set er der en samfundsøkonomisk gevinst ved implementering af tiltagene i regnvandsplanen.

    Merværdier og synergi til andre projekter

    Fokus for det blå koncept har været at skabe fælles løsninger med tiltag på terræn, som både har en afløbsteknisk funktion, en naturmæssig værdi samt en rekreativ værdi for borgere.

    Ved genåbning af det rørlagte vandløb Rævedamsafløbet, skabes en blå-grøn korridor gennem byen som øger naturværdien og giver mulighed for skabelse af reakreativ områder. Det samme gør sig gældende ved regnvandshåndtering på terræn i det nye boligområde Tommerup Vest, hvor der også kan skabes nye reakreative blå-grønne områder samtidig med, at den vestlige del af byen bringes tættere på naturen.

    På Højfynspladsen etableres der mulighed for aflastning af regnvandskloakken via et tørt regnvandsbassin – når regnvandskloakken er belastet, vil regnvand løbe ind i bassinet. Når der igen er plads i ledningen, vil regnvandet løbe tilbage til kloaksystemet (ligesom på skaterbane ved Fyrtårn Tommerup). Etablering af et tørt regnvandsbassin på Højfynspladsen, åbner mulighed for at opnå merværdi ved at tænke bassinløsningen sammen med Udviklingsplanens ideer til byudvikling.

    Regnvandsplanen understøtter Udviklingsplanen for Tommerup og Tommerup St. på flere punkter og gennemførelse af tiltagene i planens blå koncept vil skabe en mere spændende by at færdes og bo i, og understøtter således også kommunens bosætningsstrategi.

    Borgerinddragelse

    I foråret 2016 inviterede Assens Kommune til borgertopmøde om ”Fremtidens Tommerup” i Fyrtårn Tommerup. Formålet var, at lave en fælles kickstart af de 3 projekter der blev igangsat for Tommerupområdet. Udviklingsplanen var den overordnede ramme for mødet, men der var også mulighed for at komme med input til, og høre mere om projekterne ”Regnvandsplan for Tommerup”, ”Byudvikling Tommerup Vest” samt lokalrådets arbejde.

    Input fra borgertopmødet viste, at borgerne tillægger områdets nærhed til naturen stor værdi, og at de ønsker at styrke adgangen til naturen og øge andelen af rekreative områder i og omkring byerne. Disse elementer er der blevet arbejdet med gennem udarbejdelsen af Regnvandsplanen for Tommerup.

    Gennem projektforløbet har der også været løbende dialog med Tommeruppernes Lokalråd.

    Det planlægges, at der, ca. halvvejs i den 8 ugers offentlige høringsperiode, afholdes et åbent borgerarrangement i Tommerup. Arrangementet afholdes i et samspil mellem Udviklingsplan for Tommerup og Tommerup St., Regnvandsplan for Tommerup, og Lokalplan 3.1-10 for 1. etape i Tommerup Vest, som alle er i offentlig høring samtidigt. Formålet med borgerarrangementet er, at skabe en dialog med og blandt borgere og andre interesserede omkring planforslagene.

    [1] ”Regnvandsplan for Tommerup” er hidtil blevet omtalt som ”Klimasikringsplan for Tommerup”. ”Klimasikring” sender dog et forkert signal til borgerne i Tommerup. Med gennemførelse af tiltagene i planen mindskes risikoen for oversvømmelser af udsatte områder, men i skybrudssituationer vil der stadig være ejendomme som bliver oversvømmet. For at undgå misforståelser har planen derfor ændret navn til ”Regnvandsplan for Tommerup”.

    Økonomi

    I takt med realisering af regnvandsplanens blå koncept, vil det være nødvendigt at afsætte midler til implementering af tiltagene. Det forventes, at der allerede i 2018 vil blive gennemført en realisering af 1. deletape af planen omhandlende bl.a. genåbning af en del af Rævedamsafløbet samt etablering af regnvandsbassiner. Udgifterne vil så vidt muligt blive søgt dækket af eksisterende puljer, men det kan blive nødvendigt at supplere med anlægsmidler. 

    Vedtagelsen af selve regnvandsplanen indebærer ikke udgifter for Assens Kommune. Men i takt med at de enkelte elementer i planen besluttes gennemført, kan det medføre udgifter. Størstedelen af de planlagte investeringer finansieres af Assens Forsyning, men der vil også være udgifter til Assens Kommune. Finansieringen af disse vil blive behandlet særskilt i takt med at planen gennemføres.

    Blandt de første initiativer med kommunale midler forventes at være genåbning af en del af Rævedamsafløbet samt etablering af regnvandsbassiner. Regnvandsbassinerne finansieres af Assens Forsyning, men udgifterne vedrørende åbning af Rævedamsafløbet primært vil være en kommunal udgift. Denne vil så vidt muligt søges dækket af eksterne midler samt af puljen til vandløbsområdet.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 07-03-2017

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at Forslag til Regnvandsplan for Tommerup sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Fraværende: Rie Nielsen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 15/27881

    Indstilling

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget har drøftet Foreningen Glamsbjergs ansøgning om dispensation fra godkendelseskravene i Model for lokalråd i Assens Kommune, og anbefaler en 2. årig dispensation på betingelse af, at der udbetales

    50 % af det årlige tilskud på 15.000 kr. og at der indbydes til åbne demokratiske møder i perioden.

    Endvidere bortfalder dispensationen, hvis der opstår initiativer fra borgere eller foreninger der ønsker etablering af lokalråd efter gældende regler og med samme geografiske område som Foreningen Glamsbjerg.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med bemærkning om, at finansiering afholdes inden for rammen afsat til aktivt medborgerskab og landdistrikts-/lokalsamfundsudvikling

    Mogens Mulle Johansen (F) anbefaler, at Foreningen Glamsbjerg tildeles fuldt årligt tilskud.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges Innovations- og Medborgerskabsudvalget som beslutningssag.

    Sagsfremstilling

    Den 27. april 2016 godkendte byrådet Model for lokalråd i Assens Kommune, og dermed også Innovations- og Medborgerskabsudvalgets dispensation med godkendelse af Foreningen Glamsbjergs status som lokalråd. Dispensationen blev givet på baggrund af et dialogmøde den 24. februar 2016 mellem repræsentanter fra Foreningen Glamsbjerg og Innovations- og Medborgerskabsudvalget.

    Årsagen til dialogmødet var Foreningen Glamsbjergs ønske om dispensation for godkendelseskravene for status som lokalråd. Dette ønske blev begrundet i følgende forhold:

    • Foreningen Glamsbjergs ejerskab af Glamsbjerg Hotel gennem aktiemajoriteten
    • At Foreningen Glamsbjerg ønsker at fastholde indtægter fra medlemskontingenter og sponsorer.

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget ønskede at fastholde principperne for godkendelse af lokalråd. Disse lyder:

    • Borgerdemokrati i lokalområdet
    • Den direkte dialog mellem politikerne og borgerne
    • Lighed mellem by og land i forhold til:

    o Adgang til driftsmidler til nærdemokratiske, borgerdrevne bestyrelser

    o Adgang til Assens Kommunes puljemidler

    o Systematisk dialog med Assens Byråd

    På mødet blev der fremlagt og drøftet flere forskellige modeller, der både kunne opfylde Foreningen Glamsbjergs ønsker, og Innovations- og Medborgerskabsudvalgets/Byrådets bevæggrunde for lokalrådsmodellens indhold og grundprincipper. (Bilag 1.)

    Der blev dog ikke opnået enighed om en af disse modeller, hvorfor der blev givet dispensation til Foreningen Glamsbjerg på Innovations- og Medborgerskabsudvalgets møde den 4. april 2016.

    Dispensationen gælder for perioden fra byrådets endelige godkendelse af Model for lokalråd i Assens Kommune (27. april 2016) og frem til den ordinære generalforsamling i Foreningen Glamsbjerg i vinteren 2017. Dispensationen bortfalder, såfremt en række borgere og/eller foreninger i Glamsbjerg-området tager initiativ til – og gennemfører - etablering af et lokalråd efter gældende regler og med samme geografiske område som Foreningen Glamsbjerg.

    Foreningen Glamsbjerg har den 20. januar 2017 skriftligt anmodet om en ny femårig dispensation for reglerne for godkendelse som lokalråd. Ansøgningen begrundes primært i Foreningen Glamsbjergs involvering i Glamsbjerg Hotel. Foreningen Glamsbjerg stiller gerne op til en uddybende dialog omkring denne ansøgning. (Bilag 2.)

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    En dispensation til Foreningen Glamsbjerg vil fordre et årligt tilskud på 15.000 kroner, svarende til det beløb, som alle lokalråd med flere end 1200 indbyggere tildeles.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 06-03-2017

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget har drøftet Foreningen Glamsbjergs ansøgning om dispensation fra godkendelseskravene i Model for lokalråd i Assens Kommune, og anbefaler en 2. årig dispensation på betingelse af, at der udbetales

    50 % af det årlige tilskud på 15.000 kr.  og at der indbydes til åbne demokratiske møder i perioden.

    Endvidere bortfalder dispensationen, hvis der opstår initiativer fra borgere eller foreninger der ønsker etablering af lokalråd efter gældende regler og med samme geografiske område som Foreningen Glamsbjerg.

    Fraværende: Betina S. Stick og Bodil Boesgaard.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-03-2017

    Indstillingen anbefales med bemærkning om, at finansiering afholdes inden for rammen afsat til aktivt medborgerskab og landdistrikts-/lokalsamfundsudvikling

    Mogens Mulle Johansen (F) anbefaler, at Foreningen Glamsbjerg tildeles fuldt årligt tilskud.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

    Mogens Mulle Johansen, F, bemærker at Foreningen Glamsbjerg bør tildeles fuldt årligt tilskud.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Orientering om henvendelse til og svar fra DSB vedrørende indsættelse af togbusser på Vestfyn

    Orientering om, at task force vedrørende ny erhvervs- og vækststrategi afrapporterer til Byrådet den 20. april.

    Orientering om kommende møde med borgmesteren fra Odense vedrørende erhvervsstøtte.

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Intet

  • Sagsid.:

    Sagsfremstilling

    Spørgsmål fra tilhørerne besvares af borgmesteren eller et af borgmesteren udpeget byrådsmedlem. Spørgsmålene skal vedrøre generelle kommunale forhold og skal kunne oplæses og besvares indenfor 3 minutter. Spørgsmål, der ikke skønnes at være af almen interesse, kan af borgmesteren henvises til besvarelse i den kommunale forvaltning.

    Beslutning Byrådet den 29-03-2017

    Intet

  • Sagsid.: 17/3472
  • Sagsid.: 17/3300