icon-Politik

Politik

Referat

Onsdag den 31. august 2016 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Søren Steen Andersen, Dan Gørtz, Lars Kristian Pedersen, Tanja Møllegaard Løvgren, Leif Wilson Laustsen, Rie Nielsen, Henrik Mott Frandsen, Ole Knudsen, Erik Klindt Andersen, Henning Jensen, Bodil Boesgaard, Hans Bjergegaard, Betina Signe Stick, Tage Kiltang Bartholin, Finn Viberg Brunse, Charlotte Christiansen, Leif Rothe Rasmussen, Henrik Hansen, Charlotte Vincent Petersen, Elmer Philipsen, Lars Søgaard, Lone Akselsen, Sara Emil Baaring, Arno Termansen, Mogens Mulle Johansen, Malene Rye Andersen, Poul Poulsen, Ena Nørgaard
  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Sag nr. 6 udgår af dagsordenen. Dagsordenen herefter godkendt

  • Sagsid.: 16/998

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler,

    • at Assens Kommune indgår aftale med de forsikringsselskaber, som er anført i tilbudssammenligningen samt
    • at besparelsen på forsikringspræmie på 840.000 kr. årligt tilføres kommunekassen.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til godkendelse af resultatet af EU-udbud af Assens Kommunes forsikringsportefølje samt den derved opnåede præmiebesparelse.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune har afholdt forsikringsudbud. Udbuddet omfattede følgende forsikringstyper:

    • Bygnings-, løsøre-, og entrepriseforsikring
    • Bygningsforsikring – udlejningsbygninger
    • All risk for kunst, borgmestrekæder, musikinstrumenter
    • Erhvervs- og produktansvarsforsikring inkl. Ansvarsforsikring for plejeanbragte børn
    • Motorkøretøjsforsikring
    • Katastrofedækning – arbejdsulykkesforsikring
    • Kollektiv ulykkesforsikring – byrådsmedlemmer
    • Erhvervsrejseforsikring
    • Forureningsuheldsforsikring
    • Kommunal ledelsesansvarsforsikring
    • Kriminalitetsforsikring inkl. Netbanksindbrud

    Ved tilbudsfristens udløb modtog Assens Kommune 9 tilbud på forsikringsdækningen.

    Tilbuddene er efter deres indhold afgivet med udgangspunkt i at fastholdelse af  dækningsomfang og præmieniveau forudsætter at midler til drift af risikostyring og skadeforebyggende tiltag, idet en reduktion af midlerne kan få betydning for forsikringspræmien.  

    Resultatet af udbudsforretningen er, at udgiften til forsikringspræmie fremover beløber sig til ca. kr. 1.7 mio mod de nuværende kr. 2.5 altså en besparelse på ca. kr. 800.000.

    Foruden en mindre præmieudgift har udbuddet også betydet følgende:

    • Dækningsomfang på kriminalitetsforsikring er udvidet til at omfatte netbanksindbrud
    • Merudgifter til opfyldelse af grøn klausul – bygningsforsikring (det er en omkostning for forsikringsselskaberne)
    • Hel adskillelse af bygningsporteføljer for hhv. udlejningsejendomme og kommunens bygninger til eget brug.

    Assens Kommune har siden 2008 ”drevet” eget forsikringsselskab overfor institutionerne. I praksis betyder det, at kommunens institutioner har et bredere dækningsomfang og lavere selvrisici end kommunen overordnet køber forsikringsdækning for. Institutionerne har bl.a. forsikringsdækning tyveri og for kaskoskader med lav selvrisiko. Men overordnet indkøber kommunen ikke disse forsikringsdækninger. Finansiering af disse skader sker via præmiebetalinger fra institutionerne. Betaling til forsikringsafdækning indgår i tildelingsmodellerne for de decentrale institutionsområder.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/18330

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at strategi for alment boligbyggeri i Assens Kommune godkendes med bemærkning om, at følgende tilføjes/ændres:

    • i årshjulet indføjes udarbejdelse af analyse af lejeledighed, behov m.v.
    • Brylle udgår som eksempel i strategien
    • bemærkninger omkring alment boligbyggeri som et positivt element i forhold til Byrådets arbejde med øget bosætning i Assens Kommune tilføjes

    Beslutningstema

    Behandling af udarbejdet forslag til strategi for alment boligbyggeri i Assens Kommune.

    Sagsfremstilling

    Til Byrådets behandling forelægges her udkast til en strategi for almene boliger i Assens Kommune med henblik på at give noget retning for, hvordan Byrådet fremadrettet ønsker at arbejde med nyopførelser og renoveringer, forudsat der kan findes kommunal medfinansiering, i kommunen.

    Denne strategi for alment boligbyggeri skal danne rammen omkring både aftaler om nybyggeri, men også de aftaler, der indgås i forbindelse med styringsdialogen mellem Assens Kommune og de enkelte boligorganisationer.

    Formålet med dialogen er at sikre:

    • en almen boligsektor der er konkurrencedygtig og professionelt drevet, og hvor effektivitet, kvalitet og produktivitet er nøgleordene
    • en øget indsats for at løfte udsatte boligområder
    • et varieret udbud af boliger, der er til at betale for borgere med forskellige økonomisk baggrunde.

    Formål

    Kommunens boligorganisationer har projektideer til at gennemføre flere byggerier end Assens Byråd med budgettet for almene boliger kan give tilsagn til.

    Derfor er der brug for et redskab til at prioritere. Strategien skal være et redskab hertil og danne grundlag for fordeling af kommunens midler til alment byggeri.

    Det er vigtigt, at der er tydelige sammenhænge mellem kommunens øvrige politikker og strategier:

    • Vision 2018
    • Planstrategi 2015
    • Kommuneplanen

    Samtidig skal strategien være et redskab til en gennemsigtig fordeling og prioritering af nyt alment byggeri i Assens Kommune og til at skabe klarhed over hvilke rammer boligorganisationerne skal arbejde inden for, når de søger om tilskud til nyt alment byggeri.

    Udkastet til strategi er udarbejdet af en intern arbejdsgruppe på tværs af organisationen og har været sendt til boligselskaberne Fyns Almene Boligselskab (FAB), Civica og Kristiansdal, der har haft mulighed for at indsende deres bemærkninger.

    Da strategien skal danne grundlag ind i budgetlægningen forelægges udkast til strategi til politisk behandling.

    Strategien for almene boliger er efter Økonomiudvalgets behandling blevet tilrettet med de bemærkninger, som udvalget fremkom med på mødet. Nyt bilag er tilknyttet punktet.

    Lovgrundlag

    Almenboligloven

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med bemærkning om, at følgende tilføjes/ændres:

    • i årshjulet indføjes udarbejdelse af analyse af lejeledighed, behov m.v.
    • Brylle udgår som eksempel i strategien
    • bemærkninger omkring alment boligbyggeri som et positivt element i forhold til Byrådets arbejde med øget bosætning i Assens Kommune tilføjes

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt med bemærkning om, at strategien tilføjes, at velfærdsteknologi indtænkes hvor relevant.

    Bilag

  • Sagsid.: 13/22499

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at ansøgning fra Haarby Vandværk om kommunegaranti med nyt beløb på 13 mio. kr. og med revideret formål godkendes.

    Ligeledes anbefales, at der efter Byrådets beslutning den 30. marts 2016 opkræves stiftelsesprovision på 1 %, og at den løbende provision udgør 0,5 % for perioden 1. april – 31. marts 2017.

    Beslutningstema

    Ansøgning fra Haarby Vandværk forelægges til stillingstagen i relation til ændring af tidligere stillet garanti både formåls- og beløbsmæssigt.

    Sagsfremstilling

    Der foreligger en ansøgning fra Haarby Vandværk om stillingstagen til ændring af tidligere stillet garanti både formåls- og beløbsmæssigt.

    Assens Byråd godkendte den 29. oktober 2014 en garanti på 11 mio. kr. som omhandlede formålene – Nyt vandværk, ny rent- vandstank, etablering af ny slamtank samt nedrivning af det eksisterende vandværk.

    Haarby Vandværk har den 13. juni 2016 ansøgt om en forhøjelse af den nuværende garanti til 13 mio. kr. Garantien skal herefter dække formålene – Nyt vandværk og alle installationer, ny rent- vandstank og overdækning af denne samt nuværende tank, garage samt anlæg af udenoms arealer.

    Haarby Vandværk søgte om garantien på 11 mio. kr., mens byggeriet endnu var på projektstadiet, og idet vandværket har renoveret mere end den oprindelige hovedentreprise fordyres projektet. De ekstra investeringer i relation til udenoms arealerne samt udvidet overvågning har fremtidssikret vandværket.

    Det endelige lån hjemtages sidst på året, og i henhold til de færdiggjorte anlægsprojekter. Dette medfører, at det endelige gældsbrev kan blive mindre end de anmodede 13 mio. kr.

    Lånets løbetid afhænger af de berørte anlægsinvesteringers afskrivningsperiode, men lånet kan maksimalt opnå en løbetid på 40 år.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 41, lovbekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

    Økonomi

    Der er automatisk låneadgang til investeringer i forsyningsområdet, og dermed også adgang til garantistillelse uden at denne påvirker Assens Kommunes låneramme.

    I tilfælde af manglende betaling på lånet træder garantistillelsen i kraft.

    I henhold til Byrådets beslutning den 30. marts 2016 opkræves stiftelsesprovision på

    1 % af hovedstolen på det endelige lån. Den løbende provision udgør 0,5 % for perioden 1. april – 31. marts 2017

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

  • Sagsid.: 16/15595

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at:

    • Assens Kommunes erhvervsgrunde udbydes til salg for de angivne mindstepriser (markedsprisen), uden at der sker en prisændring i forhold til 2015.
    • Salgs- og reservationsbetingelserne, som ikke er ændret i forhold til 2015 tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges til politisk stillingtagen til prissætning og udbud af erhvervsjord for det kommende år.

    Sagsfremstilling

    Assens Kommune er, via reglerne for salg af kommunale ejendomme, forpligtet til at foretage et årligt udbud af kommunens salgbare arealer. Hensynet er, at de salgbare arealer, kommer offentligheden til kendskab, og at salget af kommunens arealer sker til markedspris.

    I forbindelse med udbud af erhvervsarealerne fastsættes der en mindstepris svarende til markedsprisen. Ejendomsmægler Lars Pilekær fra EDC Assens har foretaget en vurdering af tre af Assens Kommunes erhvervsarealer. For alle 3 arealer er vurderingen, at mindsteprisen svarer til markedsprisen – rapporterne er vedlagt som bilag.

    Det anbefales derfor, at markedsprisen fastholdes på samme niveau som i 2015. Prisniveauet blev sænket med 30 % i 2013 i forhold til 2012.

    Det bemærkes, at der for en del af matrikel 82b Assens Markjorder, Assens – ca. 6.700 m2, beliggende Dalvænget/Stejlebjergvej, allerede er opkrævet tilslutningsbidrag, hvorfor der til den angivne pris er tillagt 35 kr. pr. m2, svarende til det allerede betalte tilslutningsbidrag.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 68.

    Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 vedrørende udbud af kommunens faste ejendomme og tilhørende vejledning nr. 60 af 28. juni 2004.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/4084

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at det ansøgte byggeri på Præstevænget 9 imødekommes, og at de vedtagne retningslinjer for byggeri på Præstevænget som konsekvens deraf revideres.

    Beslutningstema

    Følgende er til beslutning:

    • Om det byggeri, der er søgt om byggetilladelse til på Præstevænget 9, skal imødekommes og
    • Om de retningslinjer for fremtidigt byggeri på Præstevænget, som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedtog maj 2015/april 2016 som følge deraf skal revideres, så der på Præstevænget generelt kan opføres et byggeri som ansøgt

    Sagsfremstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedtog i maj 2015 retningslinjer for byggeri på Præstevænget jf. bilag 1 med den ændring i april 2016, at der udover røde tage også kan oplægges tage med sorte blådæmpede tegl. I april 2016 blev det også besluttet, at der skal udarbejdes en bevarende lokalplan for området med det formål at sikre det bevaringsværdiege miljø.

    Retningslinjerne blev udarbejdet på baggrund af ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune”. Om Præstevænget står bl.a. følgende i kulturmiljøscreeningen:

    ”Bebyggelsen omfatter en række fine eksempler på villabyggestil fra 1930´erne. Her findes enkelte mere fornemme villaer og villaer i Bedre Byggeskik, men også enkelte funkisbungalow, og en enkelt rigtig funkisvilla, opført i 1934. Desuden et par typiske eksempler på villaer fra 1940´erne og de tidlige 50´ere.

    Bebyggelsen er således ret forskelligartet, idét Bedre Byggeskikstilens punkthuse ligger side om side med længehuse med lav taghældning fra 1940´erne, forløbere for senere tiders typehuse. Samlet fremstå især den sydlige del sammenhængende med et stærkt element af Bedre Byggeskik, mens den nordlige del er mere forskelligartet”.

    I retningslinjerne for byggeri på Præstevænget er beskrevet to overordnede bebyggelsestyper (typologier), hvor samtlige Bedre Byggeskikhuse i området er bebyggelsestype 1:

    1. Bygninger med et kompakt volumen, kvadratisk eller tæt på kvadratisk grundplan, eventuelt høj kælder, og et saddeltag med høj rejsning og udnyttet førstesal.
    2. Som en mindre del af husene - længehuse parallelt med kysten, bygget i én etage med saddeltag og lavere taghældning.


    Eksempler på bevaringsværdig bebyggelse på Præstevænget, som i forskellig grad repræsenterer/har referencer til Bedre Byggeskik.

    I forhold til udformning af bebyggelse er fastsat følgende anbefaling i retningslinjerne:

    ”Overordnet set bør én af de to grundlæggende typologier overholdes ved nybyggeri og fastholdes ved om- eller tilbygninger. Begge typologier er velproportionerede enkle villaer med saddeltag. Dele af bebyggelsen kan eventuelt visuelt udformes som en påbygning med fladt tag, så længe hovedhuset fremstår med saddeltag”.

    Beslutning om ansøgt byggeri på Præstevænget 9

    På Præstevænget 9 ønskes opført et hus jf. nedenstående samt tegningsmaterialet i bilag 2. Huset har stærke referencer til Bedre Byggeskik. Den type huse er i området opført som bebyggelsestype 1.


    Retningslinjerne fastsætter ikke, at bebyggelsestype 1 skal være kvadratiske huse. Kendetegnende for den type er dog den mere kompakte form end det ansøgte byggeri, der afviger fra grundprincipperne for Bedre Byggeskikhusene i området. Det ansøgte byggeri er ikke i overensstemmelse med de politisk godkendte retningslinjer. På den baggrund har administrationen afvist at kunne imødekomme byggeriet.

    Sagen er efter administrationens afslag blevet behandlet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 15. august 2016. Udvalget besluttede følgende:

    • Et flertal i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, bestående af Leif Wilson Laustsen, Erik Klindt Andersen, Dan Gørtz (V) og Jens Henrik W. Thulesen Dahl (O), anbefaler at det ansøgte byggeri på Præstevænge 9 tillades.
    • Et mindretal bestående af Charlotte Vincent Petersen, Lone Akselsen (A) og Poul Poulsen (B), anbefaler indstillingen.
    • Administrationen udarbejder et revideret oplæg til retningslinjer for Præstevænget til Byrådets behandling af sagen.

    Ændring af retningslinjer og konsekvens

    Skal en godkendelse af det ansøgte byggeri afspejles i retningslinjerne, kan ovenstående anbefaling i retningslinjerne ændres til følgende:

    ”Overordnet set bør én af de to grundlæggende typologier overholdes ved nybyggeri og fastholdes ved om- eller tilbygninger. Begge typologier er velproportionerede enkle villaer med saddeltag.

    De to typologier kan fraviges i deres rene form, såfremt byggeri opføres i en byggestil, der i forvejen er repræsenteret i området. Herudover kan dele af bebyggelsen eventuelt visuelt udformes som en påbygning med fladt tag, så længe hovedhuset fremstår med saddeltag”.

    Administrationen vurderer, at en ændring af retningslinjerne, så der generelt åbnes op for byggeri, der ikke følger de to overordnede bebyggelsestyper i området, vil kunne risikere at føre til, at områdets arkitektoniske fortælling gradvis svækkes. Dette er især gældende for Bedre Byggeskikhusene, der er meget karakteristiske i den sydlige del af Præstevænget, og som har punkthuset/det kompakte hus som grundform. Det ansøgte hus afviger væsentligt fra denne grundform. Der henvises i øvrigt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets behandling af sagen den 15. august 2016 under pkt. 15.

    Konsekvens for det kommende lokalplanarbejde

    Den kommende lokalplan skal kvalificere retningslinjerne og forholde sig mere præcist til, hvilken type bebyggelse, der kan opføres. Om lokalplanen vil afvige fra de vedtagne retningslinjer, kan ikke på nuværende tidspunkt afklares, men heller ikke afvises. Et udkast til lokalplan vil skulle udarbejdes med grundejerforeningen i den nærmeste fremtid, og et ønske om at tillade byggeri, der afviger fra områdets bebyggelsesprincipper samt en diskussion om, hvilken type byggeri, der kan opføres i fremtiden, vurderes at være et forhold, der bør diskuteres i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen, så en helhedsvurdering og samlet konsekvens kan vurderes, og der på den baggrund kan tages stilling.

    Da Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at det ansøgte byggeri tillades, indstiller udvalget, at det ansøgte byggeri på Præstevænget 9 godkendes, og at de vedtagne retningslinjer for byggeri på Præstevænget som konsekvens deraf revideres.

    Skal retningslinjerne ændres, anbefaler administrationen, at anbefalingen i retningslinjer ændres jf. ovenfor.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Udgår, jf. pkt. 1

    Bilag

  • Sagsid.: 16/4605

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013 Udvidelse af Centerområdet i Tommerup St. vedtages endeligt.

    Udvalget bemærker, at der bør være fokus på at sikre en ny afskærmning i form af levende hegn mod boliger.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 19 Udvidelse af centerområdet Tommerup st.

    Sagsfremstilling

    Kommuneplantillæg nr. 19 er udarbejdet for at skabe mulighed for en udvidelse af centerområdet i Tommerup stationsby, således at der er mulighed for at Rema1000 på Tallerupvej kan udvide deres parkeringsareal.

    Dagligvarebutikken ligger indenfor centerområdet i Tommerup Stationsby, rammeområde 3.1.C.1. Udvidelsen af parkeringspladsen til butikken skal foregå på matr.nr. 1bo Bågegård, Tommerup, beliggende Bjelkevej 5. Naboejendommen ligger i et boligområde, rammeområde 3.1.B.6, hvor der ikke er mulighed for butikker.  

    Med kommuneplantillægget udvides centerområdet i Tommerup stationsby, ramme 3.1.C.1 til at omfatte matr.nr. 1bo Bågegård, Tommerup, således at en udvidelse af parkeringspladsen til dagligvarebutikken er mulig.

    Det omhandlende areal er vist på kortet nedenfor.

    Byrådet besluttede den 1. juni 2016 at udsende forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 Udvidelse af centerområdet Tommerup st., i høring i 8 uger.

    Kommuneplantillægget har været i høring i perioden 7. juni 2016 til 2. august 2016. Der er indkommet et høringssvar til kommuneplantillægget.

    Mogens Enegaard (ME), Buchwaldsvej 9:

    ME mener det vil være en skam at dele byen med p-pladsen, men hvis det ikke kan udgås, bør der være afskærmende beplantning mod boligerne på Bjelkevej. Han bemærker endvidere, at der er problemer med den tunge trafik i området og ønsker totalforbud mod at køre med lastbiler fra Bjelkevej ud til Buchwaldsvej.

    Administrationen bemærker, at en udvidelse af centerområdet skal tilgodese et øget behov for parkeringspladser i forbindelse med handel. Ved at inddrage Bjelkevej 5 bliver der et større samlet areal til parkering, hvilket ud over flere parkeringspladser til Rema 1000, også giver en større trafiksikkerhed og en forbedret trafikafvikling i området.

    Med hensyn til trafikafviklingen fra Bjelkevej til Buchwaldsvej er bemærkningerne videregivet til Byg og Trafik.

    Vurderingen er, at det indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer af kommuneplantillægget.

    Lovgrundlag

    Lov om Planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller at kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013 Udvidelse af Centerområdet i Tommerup St. vedtages endeligt.

    Udvalget bemærker, at der bør være fokus på at sikre en ny afskærmning i form af levende hegn mod boliger.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/14588

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At proces- og tidsplan for Kommuneplan 2017 godkendes.
    • At den beskrevne model for inddragelse af politikerne jf. ”Politisk forankring” godkendes.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Økonomiudvalget bemærker, at materiale til arbejdsgruppen tillige udsendes til Byrådets medlemmer til orientering.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om, hvordan processen med at lave forslag til Kommuneplan 2017 skal være – herunder beslutning om proces, tidsplan og involvering af Byrådets medlemmer.

    Sagsfremstilling

    På baggrund af Planstrategi 2015 skal der nu laves en delvis revision af Kommuneplan 2013 med henblik på at lave en ny kommuneplan - Kommuneplan 2017. Kommuneplanrevisionen blev formelt set igangsat samtidig med vedtagelsen af planstrategien den 25. november 2015, og offentlighedsperioden for Planstrategi 2015 var også for-offentlighed for kommuneplanrevisionen. Nogle af de indkomne høringssvar til planstrategien indeholdt også forslag til den kommende kommuneplanrevision. (se bilag)

    Beslutningen i Planstrategi 2015

    Vi kan nu gå i gang med at lave en delvis revision af kommuneplanen, som det er beskrevet på side 29 i Planstrategi 2015. Opbygningen af kommuneplanens struktur skal fastholdes, mens vi med denne delvise revision skal fokusere på at opdatere indholdet.

    Den delvise revision omfatter følgende emner:

    • Opfylde planlovskravene – fx rumme de emner, der er beskrevet i § 29a og opfylde de statslige interesser.
    • Revidere rammerne og afsnit om kommunens byer og byudvikling.
    • Skabe mulighed for fx solceller i uudnyttede erhvervsrammer.
    • Tilpasse uudnyttede rammer til fx blue-spot og klimaplanerne.
    • Tilpasse rammer ift detailhandelsmuligheder (landsbyerne og relevante erhvervsrammer)
    • Indarbejde Natur- og friluftsstrategiens indsatsområder + skovrejsningsområder + blå støttepunkter.
    • Revidere naturkvalitetsplanlægningen. 
    • Sikre skinnecykelbanens ubrudte forløb.
    • Konkretisere og ajourføre vejreservationerne.
    • Lave arealreservation til den kommende vestfynske jernbane-strækning.
    • Resten genvedtages efter en opdatering i forhold til overordnet lovgivning og redaktionelle rettelser – herunder tilrette retningslinjerne.

    Øvrige mål for revisionsarbejdet

    Forenkling: Revisionen skal forenkle den nuværende tekst i Kommuneplan 2013’ retningslinjedel, så Kommuneplan 2017 ikke bliver lige så omfangsrig som Kommuneplan 2013. Forenklingen skal reducere i de retningslinjer og beskrivende tekst, som styres af anden eller forældet lovgivning.
    Forenklingen skal gerne kunne reducere pdf-omfanget fra de nuværende 211 sider til max 150 sider (eksklusiv rammedelen).

    Tværfaglig opgaveløsning med forankring og øget kendskab: Revision af kommuneplanen er en af direktionens porteføljeopgaver, og revisionen kræver bred forankring hos både Byråd, direktionen, samt medarbejderne og ledere i By, Land og Kultur.

    Der skal arbejdes tværfagligt med lave Kommuneplan 2017 i forhold til at revidere kommuneplanens retningslinjer og skabes afdelingsejerskab til de faglige emner, som varetages i kommuneplanen.

    Kommuneplan 2017 skal blive kendt stof for alle afdelinger i By, Land & Kultur, så der administreres korrekt efter kommuneplanens retningslinjer i alle By, Land & Kulturs afdelinger. 

    Deadline: Kommuneplan 2017 skal formelt være færdig indenfor dette byråds valgperiode – dvs. endeligt vedtaget og offentliggjort inden 1. november 2017.

    Projektet sigter dog mod at være færdig med endelig godkendelse inden sommerferien 2017.

    Politisk forankring

    Da kommuneplanen omfatter emner, som kan påvirke de fremtidige udviklingsmuligheder i kommunen, foreslår direktionen, at der nedsættes en politisk styregruppe, som kan give administrationen sparring; i første omgang i forhold til at udforme forslaget og siden hen i forbindelse med høringsperioden og behandling af høringssvar.

    For at fastholde de debatter, som blev taget i forbindelse med tilblivelsen af Planstrategi 2015, anbefaler Direktionen, at denne politiske styregruppe nedsættes med de samme personer som dengang. Det vil sige:

    1. Borgmester
    2. viceborgmester
    3. formændene for de politiske udvalg
    4. næstformand for EBU og ØU
    5. samt en repræsentant for hvert øvrigt parti i Byrådet
    6. Kommunaldirektøren
    7. direktør for By, Land og Kultur (eller dennes repræsentant, mens stillingen er vakant)
    8. leder af Plan & kultur

    Den politiske styregruppe vil formodentlig skulle mødes 1-2 gang i løbet af efteråret for at tage stilling til ændringsforslag til de forskellige faglige emner i kommuneplanen. Personerne i den politiske styregruppe repræsenterer hver især deres fagudvalg og politiske parti i eventuelle debatter i forbindelse med at revisionen. Den politiske styregruppe skal blandt andet bidrage til at screene de nuværende emner i kommuneplanen for, om der er revisionsemner, der har en særlig politisk interesse.

    Der kan blive brug for endnu en for-offentlighed, hvis der bliver behov for at revidere afsnit/emner, som ikke er beskrevet i Planstrategi 2015. Det konstateres i forbindelse med en grundig gennemgang af afsnittene i den nuværende kommuneplan. I så fald skal der indkaldes ideer og forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet, før forslag til den nye kommuneplan kan offentliggøres. (jf. § 23c)

    Personerne i den politiske styregruppe skal også forvente, at de vil blive inddraget i forbindelse med offentlighedsperioden til borgermøder o.l. Og den politiske styregruppe skal også indgå i behandlingen af de indkomne høringssvar.

    Borgerinddragelse

    I forbindelse med forslagets offentlighedsperiode skal der holdes borgermøder. I den anledning vil det være en ide at bruge lokalrådene som arena for møderne og inviter borgere og politikere til at debattere forslaget der.

    I forbindelse med planstrategiens høringssvar bød nogle også ind med, at de gerne ville involveres i forbindelse med, at administrationen udformer et forslag til den nye kommuneplan. Disse personer eller borgergrupper inviteres til debat om det emne, som de gerne ville bidrage til.

    Indkaldelse af yderligere ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse, og det kan ske udelukkende digtalt. (jf. § 23c)

    Byrådet skal ved forslag til revision af kommuneplanen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Det kan enten ske i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen. (jf. § 23d)

    Planlovsændring

    For nylig blev det også offentliggjort, at regeringen forventer at lave en planlovsændring med ikrafttræden januar 2017. Eftersom kommuneplanforslaget forventes at være færdigt ultimo 2016 og sendt i offentlig høring hen over vinteren 2016-17, anbefaler administrationen, at Assens Kommune forholder sig til den kommende planlovsændring i kommuneplanforslaget. Men det skal ske på en måde, hvor vi tydeligt gør opmærksom på, at disse ændringer kun kan gennemføres, under forudsætning af, at planloven ændres som beskrevet. I modsat fald mister vi muligheden for at få de nye elementer, som planloven giver mulighed for, med i forslaget til den kommende kommuneplan og kan først indarbejde det senere.

    Lovgrundlag

    Planlovens kapitel 4 (§§ 11 – 12) og kapitel 6 (§§ 22 - 31).

    Økonomi

    Udgifter til hjemmeside, tryk og offentliggørelse af Kommuneplan 2017, samt afholdelse af borgermøder afholdes inden for rammen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 15-08-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller:

    • At proces- og tidsplan for Kommuneplan 2017 godkendes.
    • At den beskrevne model for inddragelse af politikerne jf. ”Politisk forankring” godkendes.

    Fraværende: Leif Wilson Laustsen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget bemærker, at materiale til arbejdsgruppen tillige udsendes til Byrådets medlemmer til orientering.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/16105

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Verninge, godkendes endeligt
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er helt eller delvist udnyttet inden 3 år fra godkendelsesdatoen

    Det undersøges, forinden Byrådsmødet, om der kan stilles krav om en bestemt tilslutningsprocent.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal tages beslutning om endelig godkendelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven vedrørende ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Verninge samt etablering af naturgasfyret spids- og reservelastkedel i Verninge.

    Sagsfremstilling

    Fjernvarme Fyn A/S (herefter Fjernvarme Fyn) fremsendte den 19. juni 2015 projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme for 251 forbrugere i Verninge svarende til et areal på 64.021 m2 med et estimeret varebehov på ca. 8.100 MWh pr. år.

    Projektforslaget er udarbejdet af COWI A/S (herefter COWI) og omfatter etablering af ca. 4 km forsyningsledning fra Bryllevej til projektområdet i Verninge. Etablering af fjernvarmedistributionsnet samt naturgasfyret spids- og reservelastkedel i projektområdet. Samt konvertering af boliger, erhverv m.m. i projektområdet i Verninge fra individuel forsyning med naturgas, olie og elvarme til fjernvarme fra Fjernvarme Fyn.

    Området er i dag udlagt til individuel naturgas, og forsynes af NGF Nature Energy Distribution A/S (herefter NGF).

    Da projektforslaget ikke indeholder krav om tilslutningspligt, åbnes der ved gennemførelse af projektet op for en konkurrerende, parallel kollektiv varmeforsyning i området.

    Ifølge projektforslaget er der indenfor projektområdet i dag i alt 322 forbrugere. I projektforslaget forudsættes det, at potentialet for fjernvarme i Verninge er på 251 forbrugere, hvoraf 208 er forsynet med naturgas. Herudover forudsættes forbrugere med oliefyr og elvarme konverteres til fjernvarme. Det forudsættes at 90 % af naturgasforbrugere, 96 % af olieforbrugerne og 54 % af elvarmeforbrugerne konverterer til fjernvarme i projektforslaget.

    For at projektet kan godkendes, skal følgende forudsætninger i Projektbekendtgørelsen være opfyldt:

    • Projektet skal være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 2.
    • Fjernvarme Fyn skal yde økonomisk kompensation til naturgasselskabet NGF, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget begrundes i hensynet til CO2-fortrængning, samfundsøkonomi og forbrugerøkonomi.

    Det reviderede projektforslag af september 2015 (bilag 1) har i henhold til Projektbekendtgørelsens § 25 og beslutningen i Miljø- og Teknikudvalget den 8. september 2015 været i 4 ugers høring ved berørte parter. De berørte parter er NGF Nature Energy Distribution A/S, som er kommet med bemærkninger. Projektforslaget var derudover i høring ved beboerforeningen og en storforbruger, som ikke har fremsendt bemærkninger.

    Miljø- og Teknikudvalget behandlede derudover på mødet 1. december 2016 en sag med et beslutningstema der omhandlede krav om varmepumpealternativ. Udvalget besluttede, at der ikke skulle belyses et varmepumpealternativ. Dette ud fra n vurdering af individuel varme pga. lave varmepriser fra Fjernvarme Fyn ikke er relevant.

    Høring af berørte parter

    NGF fremsendte den 26. oktober 2015 deres kommentarer til projektforslaget (Bilag 2, høringssvar 1) som er udarbejdet af NIRAS A/S (herefter NIRAS). Deres kommentarer gik på forslag til ændrede forudsætninger for de samfundsøkonomiske beregninger, som de mener ikke er baseret på realistiske forudsætninger.

    Det drejer sig om udskiftningstak for olie- og gaskedler i referencen, for høj scrapværdi for fjernvarmeledninger, det forudsatte antal oliekunder, brændselssammensætningen for fjernvarmeproduktionen, varmeproduktionen og virkningsgraden for Fynsværket, manglende investeringer til levetidsforlængelse af Fynsværket, virkningsgrader for gaskedler.

    Administrationen anmodede på baggrund af høringssvaret fra den 26. oktober NGF om supplerende oplysninger om naturgasforbrugere og forbrug indenfor de sidste 3 år. Oplysningerne har været i høring ved Fjernvarme Fyn, men er ikke vedlagt sagen i bilag.

    Fjernvarme Fyn fremsendte den 23. december 2015 deres kommentarer til NGFs svar af 26. oktober 2015 (Bilag 2, høringssvar 2). Heraf fremgår Fjernvarme Fyns kommentarer og dokumentation for anvendelsen af de påtalte forudsætninger.

    NGF fremsendte den 22. marts 2016 deres kommentarer til Fjernvarme Fyns hvori de fastholder deres bemærkninger til forudsætningerne samt opsummere på de indkomne bemærkninger til disse. De stiller også spørgsmål til robustheden af det samfundsøkonomiske resultat (bilag 2, høringssvar 3).

    Fjernvarme Fyn fremsendte den 12. maj 2016 opdaterede samfundsøkonomiske beregninger i henhold til Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregninger af 25. april 2016 (bilag 3). Ved samme lejlighed reviderede Fjernvarme Fyn projektforslaget i relation til olieforbrugerne i referencen, da det jf. Bygningsreglementet ikke er tilladt fra den 1. juli 2016 at opvarme bygninger med gasolie (fossil fyringsolie) indenfor naturgas- og fjernvarmeforsynede områder.

    Disse opdaterede samfundsøkonomiske beregninger blev sammen med vurdering udarbejdet af kommunens rådgiver, Plan-Energi (bilag 4) sendt i høring hos NGF.

    NGF fremsendte den 21. juni 2016 kommentarer til Fjernvarme Fyns bemærkninger af 12. maj 2016 samt 23. december 2015 (bilag 2, høringssvar 4), hvori de gentog deres kommentarer angående forudsætningerne, samt fremkom med nye kommentarer angående prisen for ledningsnettet, navnlig forsyningsledningen.

    Desuden påpegede NGF en række beregningsfejl i Fjernvarme Fyns opdaterede beregninger af 12. maj 2016 ift. brændselspris på halm, emissions-faktor på kul, CO2-omkostninger inden for kvoteområdet, nettoafgiftsfaktor på CO2-omkostningen samt for høj SO2-udledning fra elforbrug til jordvarme.

    Administrationen har med undtagelse af prisen på ledningsnettet og beregningsfejlene ikke vurderet, at der var nye oplysninger i sagen på baggrund af NGFs kommentarer af 22. marts 2016 eller 21. juni 2016. Administrationen bad derfor alene Fjernvarme Fyn om at forholde sig til spørgsmålene om prisen på ledningsnettet og beregningsfejlene.

    Fjernvarme Fyn anerkendte beregningsfejlene og oplyste, at de fleste skyldtes de mange revideringer af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i april 2016 fra Energistyrelsens side. Fjernvarme Fyn fremsendte den 30. juni 2016 en redegørelse for prisen på ledningsnettet og beregningsfejlene (bilag 2, høringssvar 5).

    Heri har Fjernvarme Fyn redegjort for prisen på forbindelsesledningen og opdateret brændselsprisen på halm henhold til Energistyrelsens nyeste forudsætninger af 25. april 2016.

    Endvidere har Fjernvarme Fyn rettet fejlen med SO₂-udledning fra elforbruget til jordvarme, som i reference var for høj. Ifølge Fjernvarme Fyn er CO2-omkostningerne inden for kvoteområdet i projektforslaget i henhold til Energistyrelsens nyeste forudsætninger af 25. april 2016, samt at de i beregningsudskriftet er tillagt nettoafgiftsfaktoren.

    Administrationen bemærker, at fejlene samlet har reduceret den samfundsøkonomiske fordel med 0,2 mio. kr. i nutidsværdi over 20 år. Administrationen vurderer, at CO₂ omkostningen, som oplyst af Fjernvarme Fyn er korrekt, og at det må skyldes en aflæsningsfejl hos NGF i de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger af 12. maj.

    Administrationen har på denne baggrund vurderet, at projektet er tilstrækkeligt oplyst til, at det er muligt at foretage en konkret vurdering af projektet.

    Vurdering af projektforslaget

    Det fremgår af § 3, stk. 1 i projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Det fremgår af Bilag 1 pkt. 3.1 at etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder er godkendelsespligtige projekter. Projektet er desuden omfattet af Bilag 1 pkt. 2.1 om etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg samt Bilag 1 pkt. 1.2 om opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg.

    Det fremgår af § 6 i projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Byrådet skal desuden sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt i overensstemmelse med § 1 i Varmeforsyningsloven og § 26, stk. 2 i projektbekendtgørelsen.

    Administrationen har foretaget en selvstændig vurdering og undersøgelse af de anvendte forudsætninger i projektforslaget og finder, at projektforslaget hviler på retvisende forudsætninger, som kan anvendes som beslutningsgrundlag.

    Endvidere har administrationen haft en uvildig rådgiver, PlanEnergi, til at gennemgå og vurdere projektforslaget samt de oplysninger der er indkommet i høringsfasen. PlanEnergi konkluderer:

    ”… at projektforslagets beregninger bygger på realistiske forudsætninger. På baggrund af det forudgående vurderes projektforslaget således at opfylde kravene i projektbekendtgørelsen og betingelsen om at være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. projektbekendtgørelsens §§ 6 og 26, stk. 2. Endvidere vurderes projektforslagets samfundsøkonomiske resultat at være robust over for ændringer i centrale forudsætninger, som belyst i følsomhedsberegningerne. Endelig vurderes forudsætningerne generelt at være retvisende for de lokale forhold, hvorfor PlanEnergi ikke finder anledning til at anbefale Assens Kommune at indhente yderligere oplysninger. ”

    Samfundsøkonomiske forhold

    Efter en samlet konkret vurdering af projektforslaget og de reviderede beregninger af 30. juni 2016, er det administrationens vurdering, at projektet er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt i forhold til referencesituationen.

    Administrationen har ved vurderingen især lagt vægt på, at beregningerne, herunder de supplerende beregninger, viser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 17,7 mio. kr. i nutidsværdi set over betragtningsperioden på 20 år, og at de supplerende følsomhedsanalyser ligeledes udviser et samfundsøkonomisk overskud.

    Administrationen vurderer, at den samfundsøkonomiske analyse er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om samfundsøkonomiske analyser på energiområdet og de seneste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra april 2016. Desuden vurderer administrationen, at den samfundsøkonomiske analyse udviser robusthed i forhold til de anvendte beregningsforudsætninger.

    Energi- og miljømæssig

    De reviderede beregninger af 30. juni 2016 viser, at en gennemførelse af projektet vil resulterer i, at det samlede brændselsforbrug reduceres med 80.653 MWh, fra 142.285 MWh til 61.632 MWh set over betragtningsperioden på 20 år. CO2-emissionen målt i CO2-ækvivalenter reduceres med 9.160 tons, fra i alt 25.721 tons til 16.561 tons.

    Selskabs- og forbrugerøkonomi

    For Fjernvarme Fyn kan der, set over en 20-års periode, forventes en akkumuleret likviditet på 0,6 mio. kr. – der forventes et årligt selskabsøkonomisk resultat før renter på ca. 0,6 mio. kr. Alle forbrugere i projektområdet forventes at kunne spare ved skift til fjernvarme.

    Kompensation

    Projektet er et såkaldt konverteringsprojekt, som medfører at områdets forsyningsform ændres fra individuel naturgas til fjernvarme. Projektet kan kun godkendes under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

    Dette medmindre naturgasselskabet ikke ønsker kompensation. Det er Byrådet der træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af kriterier i projektbekendtgørelsen.

    Fjernvarme Fyn har skønnet kompensationsbetalingen til 1.415.029 kr., mens NGF anfører, at kompensationsbetalingen skal være på 1.421.420 kr. Endelig har PlanEnergi skønnet kompensationsbetalingen til 1.073.000 kr. på baggrund af kompensationsbeløb for 2016.

    Administrationen hæfter sig ved at Fjernvarme Fyn vil udbetale den korrekte kompensation i henhold til Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

    Det fastlægges at kompensationsbetalingen skal tage udgangspunkt i de faktiske naturgasforbrug oplyst af NGF samt kompensationsbeløbene for 2016.

    Kompensationen beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning, altså når fjernvarmeleverancen til den pågældende ejendom påbegyndes. Kompensationen beregnes på baggrund af gennemsnitlige årsforbrug af gas over de seneste tre naturgasafregningsår, regnet fra tidspunktet for projektforslagets godkendelse.

    Administrationen vurderer, at kompensationsbetalingen sandsynligvis vil ende på et leje mellem 1,1 og 1,4 mio. kr. Kompensationsbetalingen vedrører kun selskabsøkonomien og ikke samfundsøkonomien i projektet.

    Administrationens samlede vurdering

    Projektgodkendelsen skal ske på baggrund af en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Ved vurderingen skal det påses, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering af det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Projektbekendtgørelsens § 26, stk. 2.

    Det fremgår af § 6 i Projektbekendtgørelsen, at Byrådet skal anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Da projektet er et konverteringsprojekt skal varmedistributionsvirksomheden yde en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Samlet betyder § 6 og 8, at det er tilladt at ændre områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme og dermed konvertering fra naturgas til fjernvarmeforsyning såfremt, dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt og der betales økonomisk kompensation til gasselskabet.

    Administrationen vurderer således samlet, at projektforslagets beregningsforudsætninger hviler på et realistisk grundlag, herunder også for så vidt angår de lokale forhold i projektforslaget.

    Samtidig vurderes det, at den samfundsøkonomiske analyse er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning på området, og analysen udviser robusthed i forhold til ændringer i forudsætningerne.

    Projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger udgør således et tilstrækkeligt grundlag for kommunen kan påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Projektbekendtgørelsens § 26, stk. 2. Ligeledes vurderer administrationen, at projektforslaget også opfylder kravet om kompensation til NGF, jf. Projektbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

    Efter Økonomiudvalgets behandling er der tilføjet nyt notat vedr. vilkår for godkendelse af varmeprojektforslag.

    Lovgrundlag

    Varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 samt senere ændringer) og Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg).

    Da projektforslaget er modtaget inden den 1. juli 2016 behandles projektforslaget efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 34, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

    Økonomi

    Økonomis bemærkninger tilføjet efter Miljø- og Teknikudvalgets behandling af sagen:

    Det bemærkes, at den med projektet forbundne økonomi udelukkende påhviler forsyningsvirksomhederne. Projektet har således ingen indvirkning på den kommunale økonomi.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 16-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller:

    • at projektforslag for fjernvarmeforsyning af Verninge, som omhandler ændring af den kollektive varmeforsyning fra individuel naturgas til fjernvarme i Verninge, godkendes endeligt
    • at der i afgørelsen stilles vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er helt eller delvist udnyttet inden 3 år fra godkendelsesdatoen

    Det undersøges, forinden Byrådsmødet, om der kan stilles krav om en bestemt tilslutningsprocent.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Poul Poulsen, B, fremsatte følgende ændringsforslag:

    Indstillingen godkendes med vilkår om, at projektet kan igangsættes, når mindst 50 % af de private husstande har tilsluttet sig fjernvarmen.

    Ændringsforslaget sattes til afstemning:

    For stemte 2 medlemmer: Malene Rye Andersen(Ø) og Poul Poulsen (B)

    Imod stemte 22 medlemmer: C, F, O, V og Finn Brunse(A), Charlotte Christiansen(A), Leif Rothe Rasmussen(A), Henrik Hansen(A), Arno Termansen(A)

    5 medlemmer stemte hverken for eller imod:

    Charlotte Vincent Petersen(A), Elmer Philipsen(A), Lars Søgaard(A), Lone Akselsen(A) og Sara Emil Baaring(A)

    Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

    Et enigt byråd godkendte herefter indstilling fra Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.

    Bilag

  • Sagsid.: 14/18771

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at aktuelle private fællesveje samt offentlige veje optages som offentlig stirute.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der tages stilling til, om private fællesveje og den offentlige Torø Huse Vej kan optages som offentlig stirute.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med kommunens Natur- og Friluftsstrategi blev der afholdt flere borgermøder. På disse møder blev det foreslået, at der etableres en sti langs strandkanten langs Torø Vig mellem Torø Huse og Jordbassinerne ved Assens.

    Et antal lodsejere har dog ikke accepteret et offentligt stiforløb langs strandkanten forbi deres matrikel. Miljø- og Teknikudvalget vedtog derfor i maj 2015, at stien delvist skal gå fra Torø Huse ad den offentlige vej Torø Huse Vej nordpå til kommunens matrikel 90a, hvor den føres ned til stranden. Det skal understreges, at der på trods af et stianlæg langs vejen, fortsat er fuld ret til at gå langs strandbredden.

    Stien foreslås, at starte på P-pladsen ved Torø Forsamlingshus (kort A, bilag 1). Matriklen og nabomatriklen (matr. 67 & 68) er privatejede som fælleslodder, men vejen, Fiskemaen, der går over matriklerne er klassificeret som privat fællesvej. Det samme gælder vejen Barkegryden (matr. 80), der ejes af kommunen.

    Det foreslås, at de private fællesveje Fiskemaen og Barkegryden over matriklerne 67, 68 & 80 (kort A, bilag 1), samt den offentlige Torø Huse Vej (matr. 7000a) (kort B, bilag 1) optages som offentlig stirute. Derved kan kommunen skilte og annoncere stiforløbet (kort C, bilag 1), men forpligtiger sig samtidig til, at betale for vejenes vedligehold i forhold til det ekstra slid, der opstår pga. stiforløbet. Dette betragtes dog som absolut minimalt.

    Det foreslås endvidere, at stien ca. 200 m nord for Torø Huse byskiltet føres ned til stranden over kommunens matrikel nr. 83 (Kort B, bilag 1). Derved kan stien gå ca. 300 m langs strandkanten, og igen føres op på Torø Huse Vej i Nyhuse lige før matrikel 79g. Derefter videre nordpå ad Torø Huse Vej til kommunens matr. 90a.

    En optagelse af de private fællesveje som offentlig stirute sker efter Privatvejlovens §2a på ekspropriationslignende vilkår. Byrådet har beslutningsmyndigheden til dette. Denne del lægges til beslutning hos Byrådet.

    Tidsplan:

    En optagelse af de private fællesveje som offentlig stirute bør ske med en ca. 4 ugers høring. Indkommer ingen betydende høringssvar, kan selve etableringen af stien således tidligst påbegyndes ultimo september 2016. Stien kan dermed forventes færdigetableret og klar til indvielse primo november 2016.

    Lovgrundlag

    Naturbeskyttelsesloven.

    Privatvejslovens § 2a, der tillader kommunen at optage private fællesveje som offentlig stirute.

    Økonomi

    Der forventes en samlet udgift på ca. 50.000 kr., der finansieres fra Natur- og Friluftsstrategiens-budget.

    En optagelse af de private fællesveje til offentlig stirute efter privatvejslovens § 2a vil formodentlig ikke blive vurderet til at udgøre et tab for ejeren, hvorfor en optagelse som offentlig stirute ikke vil medføre erstatning. 

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 16-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at aktuelle private fællesveje samt offentlige veje optages som offentlig stirute.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/8281

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at aktuelle private fællesveje samt offentlige veje på strækningen mellem Å strand og Løgismose Fritidsområde optages som offentlig stirute jf. det i sagen viste kort.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Miljø- og Teknikudvalget godkender optagelsen af de private fællesveje som offentligt stiforløb, og beder ligeledes Byrådet godkende en optagelse.

    Sagsfremstilling

    Et antal offentlige og private fællesveje skal optages som offentlig stirute i forbindelse med etableringen af en kystnær sti langs Helnæs Bugt (se kort herunder, samt de enkelte matrikler i Bilag 1). Der er i den forbindelse gennemført høringsperioder, hvor relevante parter har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger til kommunens beslutning. Alle relevante parter har modtaget brev om høringerne.

    Der indkom 5 høringssvar. Disse opsummeres sidst i bilag 1.

    En optagelse af de private fællesveje som offentlig stirute sker efter Privatvejlovens

    § 2a. Byrådet har beslutningsmyndigheden til dette. Denne del lægges til beslutning hos Byrådet.

    De enkelte lodsejere af de private fællesveje skal derefter orienteres om Byrådets beslutning og orienteres om klage- og erstatningsmuligheder.

    Lovgrundlag

    Privatvejslovens § 2a, der tillader kommunen at optage private fællesveje som offentlig stirute.

    Økonomi

    En optagelse af de private fællesveje til offentlig stirute efter privatvejslovens § 2a vil formodentlig ikke blive vurderet til at udgøre et tab for ejeren, hvorfor en optagelse som offentlig stirute ikke vil medføre erstatning. 

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 16-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at aktuelle private fællesveje samt offentlige veje på strækningen mellem Å strand og Løgismose Fritidsområde optages som offentlig stirute jf. det i sagen viste kort.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/16200

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget har med interesse drøftet muligt anlæg af sti mellem Ebberup og Assens i forbindelse med at Assens Forsyning A/S udfører kloakarbejde langs jernbanen.

    Udvalget ønsker, at et stianlæg vurderes i sammenhæng med den kommende

    trafiksikkerhedsplan.

    Sagen oversendes til Byrådets orientering jf. Byrådets beslutning af januar 2015.

    Beslutningstema

    Assens Forsyning planlægger at etablere en hovedspildevandsledning på strækningen fra Ebberup til det nye renseanlæg i Assens beliggende langs jernbanesporet.

    Miljø- og Teknikudvalget har tidligere fremsat forslag om at mulighed for samarbejde omkring stier ved større kloakarbejder skal undersøges i aktuelle tilfælde.

    Sagsfremstilling

    Assens Forsyning planlægger at etablere spildevandsledning på strækningen langs jernbanesporet.

    Ledningen er ikke projekteret, hvorfor dimensioner endnu ikke kendes, men det forventes at en opgravningsbredde på ca. 1,5 meter.

    Assens Forsyning planlægger at lægge traceet langs jernbanen på jernbanens matrikel.

    Dette betyder, at de kun skal lave aftale med én lodsejer (Banedanmark) vedrørende den nye ledning. Forsyningen har ikke planer om at erhverve arealerne, men sikrer deres ledning ved en deklaration. Det er dog ikke nærmere undersøgt om det rent pladsmæssigt kan lade sig gøre kun at anvende banearealet.

    Forsyningen forventer udførelse i efteråret 2017 eller i 2018.

    Mulighed for at anlægge sti i samme tracé:
    Byrådet har den 28. januar 2015 besluttet, at banearealet fortsat skal anvendes til skinnecykling. Et stianlæg skal altså lægges ved siden af skinnerne. Det vurderes imidlertid, at der ikke er plads til at anlægge sti på banearealet, da det flere steder består af skråning. På flere dele af strækningen vil det være nødvendigt at benytte (måske delvist) naboarealerne.
    Såfremt det viser sig muligt at anlægge stien på banearealet, vil dette alene kunne ske efter aftale med Banedanmark.
    Der har ikke været rettet kontakt til Banedanmark eller andre berørte lodsejere.

    Fordele ved at indgå samarbejde med Assens Forsyning i forbindelse med kloakarbejdet og anlæg af sti:

    • Kommunen sparer afgravning over ledningsgraven i en bredde af ca. 1,5 meter. Total bredde af afgravning skal være 3 meter for at få en færdig stibredde på 2,5 meter.
    • Assens Forsyning sparer opfyld af ledningsgraven på ca. 0,4 meter i dybden, hvor der skal efterfyldes med grusmaterialer, som bærelag for sti. Dette kræver dog at Forsyningen komprimerer ledningsgraven således bæreevne kan opnås for sti.
    • Assens Forsyning sparer udgifter til deklarationer og erstatninger til lodsejere, såfremt Assens Kommune erhverver arealet (anslået 160.000 kr.)
    • Ved et samlet udbud af sti og kloakarbejde, forventes en samlet billigere pris fra de bydende entreprenører bl.a. pga. byggepladsindretning, maskiner mm.

    Assens Forsyning er positive omkring et evt. samarbejde og et evt. fælles udbud på arbejdet med spildevandsledning kombineret med stianlæg.

    Sti:

    2,5 meter i bredden 4 km lang. Fra Ebberup (tilslutning i Ebberup skal fastlægges nærmere) til det nye renseanlæg ved Egebjergvej i Assens.

    Forlængelse af sti frem til Torø Huse vej i Assens. (uden Assens Forsynings deltagelse). 1,3 km.

    Der er regnet grove anlægsoverslag på, hvad en sti koster ud fra erfaring med tidligere anlæg af stier.

    Priserne er uden fradrag grundet fordel ved samarbejde med Assens Forsyning. Fordelene vurderes at bestå i at Assens Forsyning ikke skal deklarere ledningen men kan ligge gratis i et kommende vejareal samt i at arbejdet udbydes samlet.

    Økonomi

    Der er regnet grove overslag på, hvad en sti koster ud fra erfaring med tidligere anlæg af stier. Priserne er uden fordel ved samarbejde med Assens Forsyning.

    Strækningen er ikke besigtiget. Et mere kvalificeret overslag kræver som minimum en opmåling på tværprofiler af banen samt en vurdering af i hvor stor udstrækning banearealet kan benyttes.

    I overslagene er der regnet med fuld arealerhvervelse til en pris på 20 kr./m2. Samlet arealerhvervelser for ca. 0,4 mio. kr. (ekskl. omkostninger til landinspektør mm.)

    4 km sti, Ebberup – Egebjergvej, Assens:

    mio. kr.

    Belægning i grus uden belysning, overfladevand siver direkte

    2-3

    Belægning i asfalt, uden belysning, inkl. håndtering af overfladevand

    9-12

    Belægning i asfalt, med belysning, inkl. håndtering af overfladevand:

    10,5-13,5

    1,3 km sti, Egebjergvej – Torø Huse Vej:

    mio. kr.

    Belægning i grus uden belysning, overfladevand siver direkte

    0,5-0,8

    Belægning i asfalt, uden belysning, inkl. håndtering af overfladevand

    3-4

    Belægning i asfalt, med belysning, inkl. håndtering af overfladevand:

    3,5-4,5

    Der er ikke afsat penge til projektet i nuværende budget.

    Beslutningskompetence

    Miljø- og Teknikudvalget.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 16-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget har med interesse drøftet muligt anlæg af sti mellem Ebberup og Assens i forbindelse med at Assens Forsyning A/S udfører kloakarbejde langs jernbanen.

    Udvalget ønsker, at et stianlæg vurderes i sammenhæng med den kommende

    trafiksikkerhedsplan.

    Sagen oversendes til Byrådets orientering jf. Byrådets beslutning af januar 2015.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Til orientering.

  • Sagsid.: 15/17218

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget har på mødet den 7. juni 2016 vedtaget Belysningsplan 2016.

    Den fremlægges til orientering for Byrådet inden den offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    Beslutningstema

    Belysningsplan 2016 godkendes.

    Sagsfremstilling

    På Miljø- og Teknikudvalgsmøde den 6. januar 2015 blev besluttet, at der skulle udarbejdes en overordnet belysningsplan.

    Belysningsplanen er udarbejdet i samarbejde med ÅF Lighting.

    Belysningsplanen skal danne grundlag for det forestående udbud af drift og vedligehold samt renovering af gadelys i kommunen. Belysningsplanen er et rammesættende værktøj, der sætter retningslinjerne for den fremtidige belysning i kommunen på baggrund af analyse af eksisterende anlæg samt af kommunens område- og bytyper. Desuden indeholder planen en analyse af det eksisterende belysningsanlæg samt renoveringsplan for og besparelsespotentiale ved fremtidig renovering og udskiftning.

    Udover Belysningsplanen skal godkendes en designmanual for den fremtidige belysning. Designmanual godkendes i særskilt sag. Udbud af drift og vedligeholdelsesarbejdet er igangsat, således en ny entreprenør kan være klar til at varetage arbejdet pr. 1. marts 2017, hvor den nuværende aftale ophører.

    Assens Kommune står over for en stor opgave med at få renoveret gadelysanlægget, idet godt halvdelen af kommunens gadelys er bestykket med lyskilder, der ikke længere findes på markedet og derfor ikke kan vedligeholdes. Samtidig er der et stort potentiale for energibesparelse og designløft ved at lade gamle armaturer udskifte til moderne LED-armaturer med dertil hørende natdæmpning.

    Belysningsplanen indeholder:

    • Anlægsanalyse, som giver overblik over Assens Kommunes nuværende belysningsanlæg.
    • Områdeinddeling, som giver overblik over kommunens byer og områdetyper.
    • Belysningspolitik med udgangspunkt i Assens Kommunes vision 2018.
    • Retningslinjer for fremtidig gadelys, som indeholder overordnede belysningsprincipper og retningslinjer for belysningsmateriel i relation til vejtyper, bytyper, områdetyper og prioriterede indsatsområder.
    • Renovering – beskrivelse af renoveringsbehov og besparelsespotentiale samt økonomi forbundet hermed.
    • Vejbelysningsreglerne.

    Eksisterende belysningsanlæg:


    Belysningsanlægget består af i alt 8312 master med i alt 8531 armaturer.
    Der var i 2015 et forbrug på 2,0 mio. kWh.

    Armaturerne består af mange forskellige typer (ca. 40 stk.) af forskellig alder. Hovedparten er kuffertarmaturer og lysrørsarmaturer, som antages at være mere end 30 år gamle.

    Masterne består hovedsaligt af bertlede og koniske stålmaster, som alle er af nyere dato. Der er ca. 250 træmaster og ca. 400 gittermaster. Disse vurderes at være gamle og deres levetid bør vurderes med henblik på udskiftning snarest.

    Retningslinjer for fremtidig gadelys:

    Assens Kommune har en tradition for at variere belysningen i de seks hovedbyer: Glamsbjerg, Haarby, Tommerup og Tommerup Stationsby, Vissenbjerg, Aarup og Assens.

    I flere af byerne er der i dag forskellige belysningsløsninger på centrale handelsgader og pladser. Dette bidrager til, at skabe genkendelighed i bymiljøet og identitet for de enkelte byer. I Belysningsplan 2016 er der lagt vægt på at bevare denne forskellighed i bymidterne. Dette beskrives mere detaljeret i Designmanualen.

    Den videre proces:

    Belysningsplan vedtages i Miljø- og Teknikudvalget

    7. juni 2016

     Designmanual vedtages i Miljø- og Teknikudvalget

    16. aug. 2016

    EU-udbud vedr. drift- og vedligehold af gadebelysning. Udbydes i en 4-årig periode med option på forlængelse i 2 x 1 år.
    Energirenovering medtages som option.

    sept. 2016 –

    jan. 2017

    Opdatering af anlægsdatabase

    Efteråret 2016

    Renoveringsplan og finansieringsmodeller behandles i Miljø- og Teknikudvalget

    dec. 2016

    Oplæg til Anlægsblok for renovering af gadelys 2018-2021 behandles i Miljø- og Teknikudvalget

    feb. 2017

    Ny vedligeholdelseskontrakt gældende pr.

    marts 2017

    Budget 2018-2021 vedtages

    okt. 2017

    Renovering af gadelysanlæg (forventet)

    2018-2021

    Lovgrundlag

    Håndbog Vejbelysning, april 2015.

    Økonomi

    Udgift til kommende drifts- og vedligeholdelsesaftale forventes at kunne afholdes indenfor det nuværende driftsbudget.

    Kommende energirenoveringsprojekter indarbejdes som option i aftalen og kan bringes i anvendelse i takt med at der afsættes anlægsmidler hertil i budgetterne.
    Der er ikke afsat anlægsmidler til formålet i det vedtagne budget.

    Beslutningskompetence

    Miljø- og Teknikudvalget med orientering af Byrådet

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 07-06-2016

    Miljø- og Teknikudvalget godkender Belysningsplan 2016 og forholder sig til forslag til designmanual til august 2016.

    Fraværende: Henrik Mott Frandsen.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Til orientering

    Bilag

  • Sagsid.: 15/17218

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller designmanual for belysningsmateriel godkendt i Byrådet.

    Beslutningstema

    Designmanual for belysningsmateriel godkendes.

    Sagsfremstilling

    Designmanualen indeholder retningslinjer for valg af armaturer og master, som skal anvendes ved udstykninger og ved udskiftning og renovering af belysningsanlæg i Assens Kommune.

    Designmanualen refererer til Belysningsplan 2016, som udvalget godkendte i juni 2016.

    De valgte belysningsløsninger bidrager alle til at understøtte den helhed og visuelle sammenhæng, som er beskrevet overordnet i Belysningsplanen.

    Philips / City Swan

    Alle armaturer i designmanualen er LED-armaturer og valgt ud fra en række parametre, bl.a.:

    • Energieffektivitet
    • Lyskvalitet
    • Design
    • Materialekvalitet
    • Vedligeholdelsesvenlighed
    • Lystekniske egenskaber

    Armaturtyperne er valgt ud fra, at de tilsammen skal skabe en designmæssig sammenhæng mellem områder med trafikveje, lokalveje og stier. De valgte armaturer giver fleksibilitet og valgmuligheder uden at det går ud over helheden.

    Designmanualen er ikke udtømmende. Der er mulighed for at medtage nye armaturer og master, der udvikles i fremtiden, såfremt disse lever op til de overordnede målsætninger i belysningsplanen.

    Focus Lighting / Sky

    Designmanualen er opdelt i to dele:

    • Overordnede krav til design
    • Eksempler på armaturtyper, som følger de designmæssige ønsker opdelt på de forskellige vejtyper og områdetyper, som er beskrevet i Belysningsplanen, nemlig:
    • Trafikveje
    • Lokalveje
    • Stier
    • Den historiske bymidte i Assens
    • Assens Havn og Næsset
    • Området omkring Assens Rådhus og Arenaområdet
    • Ældre landsbyer

    Der er givet eksempler på hvilke mastetyper, der forslås anvendt sammen med de enkelte armaturer. Af æstetiske hensyn bør mast og armatur passe sammen. Ved renoveringsarbejder og større udskiftninger, vil det i nogle tilfælde af økonomiske hensyn være muligt at bibeholde gamle master.

    De nye armaturer vælges med hensyntagen til at nyt armatur og gammel mast passer sammen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 16-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller Designmanual for belysningsmateriel godkendt i Byrådet.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/19255

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at projektforslag om indsamling af genanvendeligt emballageaffald ved fælles genbrugsøer i Assens indre by godkendes og at forslaget sendes i høring i de berørte områder i 4 uger.

    Beslutningstema

    Projektforslag om nye fælles genbrugsøer til genanvendeligt affald i Assens indre by skal vedtages og sendes i høring.

    Sagsfremstilling

    Ved indførelse af den 2-delte beholder i april 2014 til husstandsindsamling af genanvendeligt emballageaffald, blev en stor del af Assens indre by friholdt. De fleste byhuse har kun adgang gennem boligen og det ville være en stor udfordring at skulle trække en beholder gennem boligen hver gang til tømning. En del af byhusene har i forvejen sækkeløsning til dagrenovation og papir af samme årsag. Og det er ikke tilladt permanent at opbevare sin beholder på fortovet, som er offentligt areal.

    I Affaldshåndteringsplanen 2013-2024, som Assens Byråd godkendte den 25. marts 2015, er et af initiativerne at undersøge en samlet løsning for indsamling og behandling af genanvendeligt emballageaffald og organisk affald for husstande med sække-løsning:

    Husstande i Assens indre by har sække-løsning for indsamling af dagrenovation og papir, da boligerne ikke har direkte adgang til baggård eller port rum. De er derfor ikke omfattet af den nye ordning for genanvendeligt emballageaffald med 2-delte beholdere. Det vil derfor være en optimal løsning, hvis disse boliger kan aflevere emballageaffald, organisk affald og restaffald i en samlet enhed. Indsamlingen kan være i nedgravede systemer eller igloer på offentligt areal.

    Administrationen og Assens Forsyning A/S, Affald og Genbrug har valgt i første omgang at se på en løsning for det genanvendelige emballageaffald. . Affaldsøerne forberedes dog for indsamling af dagrenovation.  Når der er truffet politisk beslutning om Assens Kommunes fremtidige håndtering af dagrenovation vil der blive fremsat et forslag om hvordan dagrenovationsindsamlingen kan ske i Assens indre by.

    Projektforslag

    Projektforslaget er etablering af 7 genbrugsøer med 3-4 nedgravede 5 m3 affaldscontainere i hver. Ordningen vil være obligatorisk for de berørte husstande, da det ikke er samme renovationsbil til tømning af de 2-delte beholdere og de nedgravede affaldscontainere, og det derfor vil være urimeligt dyrt at fastholde en valgfrihed.

    De berørte veje og husstande kan ses i bilaget, hvor antallet af virksomheder også er anført. Det er tilladt for kommunen at tilbyde genbrugsordningen til virksomheder, som er beliggende i ejendomme med blandet bolig og erhverv.

    Lignende løsninger for dagrenovation er indført i Faaborg midtby og Odense midtby på udvalgte steder, mens f.eks. byer som Aabenraa og Tønder, som begge har Duoflexløsninger i stil med Assens Kommune, har nedgravede løsninger for genanvendeligt affald.

    Økonomi

    Der vil blive lavet et samlet udbud på nedgravede affaldscontainere til genbrugsøerne i Assens indre by og til genbrugsøer ved sommerhus områder. Herved er mængden så stor, at der kan forventes en fornuftig styk pris.

    Udseende og fraktioner

    Administrationen anbefaler nedenstående facon, da den vil passe bedst ind i bybilledet. Belægningen på hver enkelte genbrugsø vil så vidt muligt være i overensstemmelse med den omgivende belægning.

    Container 1: Papir, pap og blød plast

    Container 2: Metal, glas og hård plast

    Container 3: Reserveret til dagrenovation (2 kamret)

    De nedgravede affaldscontainere stikker 2,6 m dybt og bruger et areal på 6 x 2 m

    (8 x 2 m). Hver nedgravet affaldscontainer vil blive udstyret med tømningsføler, som automatisk sender besked til forsyningen for tømning. Det tager ca. 5 min. at tømme en container.

    Da opdelingen af genanvendeligt emballageaffald er den samme som for de 2-delte beholder, vil samme eftersorteringsanlæg kunne anvendes.

    Placeringer

    Alle placeringerne er afklaret med kommunens planafdeling og vejafdeling, eventuelle udfordringer er anført ved den enkelte placering. Genbrugsøernes placeringer er alle på kommunale matrikler og de kan ses samlet på vedlagte oversigtskort. Den røde cirkel er 100 m gå afstand og den blå cirkel er 200 m.

    1. Ramsherred – placering på græsarealet syd for nr. 58 Foreningshuset Gasværket. Pladsen vil være med fast belægning.

    Dækker 41 husstand indenfor 100 m radius og 83 husstande indenfor 200 m radius.

    1. Damgade/Østergade – placering i vejareal ud for Danske Bank, hvor der i dag er handicap parkering. Denne kan forskydes op ad Damgade, således at det er en normal parkeringsbås, som sløjfes. Der skal ved etablering flyttes en vandledning. Etableringen tænkes som en udvidelse af fortovet på hjørnet, hvorved der opnås et smukt modspil til det brede fortov ved det diagonale hjørne.

    Dækker 71 husstand indenfor 100 m radius og 181 husstande indenfor 200 m radius.

    1. Adelgade/Provstigade – placering på parkeringsarealets indhegning ud til Provstigade. Der planlægges en pladsforskønnelse samtidig med etablering af genbrugsø, så det vil fremstå som en helhed.

    Dækker 62 husstand indenfor 100 m radius og 170 husstande indenfor 200 m radius.

    1. Ny Adelgade – placering på kommunens matrikel på hjørnet af Kildebakken/Ny Adelgade, hvor der i dag ligger en tidligere betondækningsgrav. Hele matriklen vil ved etableringen af genbrugsø blive renoveret.

    Dækker 41 husstand indenfor 100 m radius og 102 husstande indenfor 200 m radius.

    1. Reberbanen – placering på fortov, hvor der i dag er affaldskuber. Der planlægges en pladsforskønnelse samtidig med etablering af genbrugsø, så området vil fremstå med samme belægning og beplantning som på hjørnet overfor.

    Dækker 40 husstand indenfor 100 m radius og 99 husstande indenfor 200 m radius.

    1. P-plads ved Rema 1000 – placering på parkeringsareal, vil indgå i den samlede helhedsplan for Plum-området.

    Dækker 17 husstand indenfor 100 m radius og 33 husstande indenfor 200 m radius.

    1. Nørregade/Skelvej – placering på hjørnet af Nørregade/Skelvej i det grønne areal ud til fortovet.

    Dækker 44 husstand indenfor 100 m radius og 105 husstande indenfor 200 m radius.

    Placeringerne har været sendt i forhøring hos Museum Vestfyn. Der er ikke kommet noget høringssvar. Museet vil blive hørt igen.

    Projektforløb

    1. Alle berørte husstande vil sammen med Ældrerådet, Handicaprådet og Museum Vestfyn blive hørt ved brev ultimo august med en frist på 4 uger.
    1. I denne periode vil Assens Forsyning afholde et borgermøde for de berørte husstande, hvor der vil blive mulighed for dialog om de enkelte placeringer.
    1. Ændringer vil blive indarbejdet i forslaget til endelig godkendelse i Byrådet i november 2016.
    1. Virksomhederne, som har mulighed for at deltage i ordningen, vil blive kontaktet med et tilbud om samme takst som for en husholdning. Dette kan først træde i kraft, når taksten er godkendt af Byrådet ultimo 2016.

    Lovgrundlag

    Affaldsbekendtgørelsen nr. 1309 af 18. december 2012 med senere ændringer.

    Økonomi

    Affaldsområdet er brugerfinansieret og genbrugsøerne finansieres derfor via renovationstaksterne.

    Anlægsinvesteringen forventes at være ca. 200.000 -300.000 kr. per lokalitet. Anlægsinvesteringen er indarbejdet i taksterne for 2016 og frem. 

    Når løsningen er udbygget med dagrenovation forventes driftsudgiften til affaldsindsamling i den indre by at falde, således at løsningen på sigt samlet set ventes at være udgiftsneutral.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 16-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at projektforslag om indsamling af genanvendeligt emballageaffald ved fælles genbrugsøer i Assens indre by godkendes og at forslaget sendes i høring i de berørte områder i 4 uger.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/5814

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Regulativ for husholdningsaffald for Assens Kommune godkendes endeligt.

    Beslutningstema

    Forslag til Regulativ for husholdningsaffald har været i 4 ugers høring og regulativet skal endeligt godkendes.

    Sagsfremstilling

    Forslag til Regulativ for husholdningsaffald for Assens Kommune blev godkendt af Byrådet den 27. april 2016 og har været i offentlig høring fra den 2. maj til 30. maj 2016.

    Der er modtaget et høringssvar i perioden fra Assens Ældreråd. De tager regulativet til efterretning.

    Bemærkning:

    Den nationale regulativdatabase er endnu ikke blevet tilrettet og det er derfor fortsat ikke muligt at få låst skabelonen op for at rette navnet på kommunaldirektøren. Navnet kan først rettes dagen efter endelig godkendelse i Byrådet ved offentliggørelse gennem databasen.

    Lovgrundlag

    Affaldsbekendtgørelsen.

    Økonomi

    Området er brugerfinansieret og skal ”hvile i sig selv”.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 16-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Regulativ for husholdningsaffald for Assens Kommune godkendes endeligt.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/16447

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at det vedlagte høringssvar fremsendes til Vejdirektoratet, men at konklusionen placeres først i høringssvaret og at ordet støjvolde ændres til støjafskærmning. Derudover tilføjes, at Assens Kommune opfordrer til at banestrækningen anlægges samtidig med det tredje motorvejsspor, og at begge dele udføres hurtigst muligt.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    1. Indledningsvis drøftelse af VVM-redegørelsen og det vedhæftede bilag med forslag til høringssvar til Vejdirektoratet.
    2. Afholdelse af et ekstraordinært udvalgsmøde med henblik på at indstille endeligt høringssvar til byrådet inden høringsfristens udløb den 7. september 2016. Det ekstraordinære udvalgsmøde placeres efter borgermødet i Vissenbjerg den 15. august og før Byrådsmødet den 31. august.

    Sagsfremstilling

    Forslag til høringssvar til Vejdirektoratet blev behandlet på Miljø- og Teknikudvalget umiddelbart inden Vejdirektoratets borgermøde i Vissenbjerg Hallen den 16. august 2016. Udvalget besluttede på mødet, at indkalde til et ekstraordinært Miljø- og Teknikudvalgsmøde for at sikre, at synspunkter fra borgermødet kunne indarbejdes i det endelige høringssvar til Vejdirektoratet.

    Der er på baggrund af borgermødet lavet en række mindre redaktionelle ændringer i Assens Kommunes høringssvar til Vejdirektoratet samt tilføjet nye bemærkninger til Vejdirektoratet. De nye bemærkninger er fremhævet med gult i teksten i Bilag III – Udkast til høringssvar til Vejdirektoratet, Redigeret version til Byrådet.

    Den primære ændring består i at der nu peges på kombiløsning, som den løsning Assens Kommune foretrækker, og at det tilkendegives at Assens Kommune ikke ønsker den sydlige linieføring.

    Vejdirektoratet har den 4. juli 2016 sendt VVM-redegørelse for ny jernbane fra Kauslunde til Odense Vest i 8 ugers høring. Etableringen af en ny jernbane vil være ca. 4 km kortere end den nuværende, og gøre det muligt for persontog at køre op til 250 km/t på strækningen. Den nye strækning fra Kauslunde til Odense vil muliggøre en køretidsbesparelse på ca. 6,5 min.

    VVM-redegørelsen omfatter en miljømæssig undersøgelse af påvirkninger ved 3 forskellige linjeføringer – nord for motorvejen, syd for motorvejen og ved en kombinationslinje, der går nord for motorvejen øst for Koelbjergvej (lidt vest for Vissenbjerg) og syd for motorvejen vest for Koelbjergvej.

    Der er tale om en ekstra jernbaneforbindelse (elektrificeret), som dels har til formål at reducere rejsetiden for persontog mellem de største danske byer dels at frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn, og dermed give bedre mulighed for afvikling af godstrafik og regional togtrafik. Den nye jernbanestrækning er derfor udformet, så det også er muligt, at køre med godstog på strækningen.

    For at mindske påvirkninger af omgivelserne mest muligt, så er den nye jernbane lagt i en korridor sammen med motorvejen. I VVM-redegørelsen er der taget højde for udbygningen af motorvejen til seks spor, og der er tidligere lavet en supplerende høring til VVM-undersøgelsen vedrørende omlægning af el- og gastransmissionsnettet, der er et afledt projekt ved etablering af ny jernbane.

    En eventuel realisering af projektet vil bl.a. kræve at Folketinget vedtager anlægslov for projektet samt en finanslovsbevilling. I Assens Kommune forventes en mulig realisering af banen, at medføre betydelige statslige investeringer i de infrastrukturanlæg, der krydser banen.

    Derudover kan mulighederne for afviklingen af den regionale togtrafik på den nuværende togbane forventes at blive bedre, da en del af den nuværende togtrafik vil blive afviklet på den nye bane og dermed frigøre kapacitet på den eksisterende bane. I forslag til høringssvar (bilag I) til Vejdirektoratet gennemgås støj- og vibrationsgener, planforhold, ændring af infrastrukturanlæg og natur ved etablering af en ny bane. I bilag II, som er teknikerdelen til høringssvaret til Vejdirektoratet gennemgås også forhold vedrørende grundvand og overfladevand.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

    Se evt. yderligere på Vejdirektoratets hjemmeside – herunder uddybende information, kortmateriale mv.:

    http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/vestfyn/Sider/default.aspx

    Økonomi

    Vejdirektoratet skønner følgende anlægsoverslag for projektet over hele strækningen:

    Forslag nord:

    4,54 mia.

    Forslag syd:

    4,12 mia.

    Kombinationsforslaget:

    4,38 mia.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 16-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget har drøftet VVM-redegørelsen og det vedhæftede bilag med forslag til høringssvar til Vejdirektoratet.

    Udvalget afholder ekstraordinært udvalgsmøde med henblik på at indstille et endeligt høringssvar til Byrådet inden høringsfristens udløb den 7. september 2016. Det ekstraordinære udvalgsmøde placeres efter borgermødet i Vissenbjerg den 15. august og før Byrådsmødet den 31. august.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 31-08-2016

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at det vedlagte høringssvar fremsendes til Vejdirektoratet, men at konklusionen placeres først i høringssvaret og at ordet støjvolde ændres til støjafskærmning. Derudover tilføjes, at Assens Kommune opfordrer til at banestrækningen anlægges samtidig med det tredje motorvejsspor, og at begge dele udføres hurtigst muligt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 31-08-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/21859

    Indstilling

    Kultur- og Fritidsudvalget indstiller:

    • At Glamsbjerg Fritidscenters projekt for udbygning af hal 2 godkendes
    • At Glamsbjerg Fritidscenter tilvejebringer finansieringen ved optagelse af et realkreditlån på 3.000.000 kr.
    • At Assens Kommune - jf. princippet om, at give et anlægstilskud på 50 % af den samlede oprindelige anlægssum på 10 mio. kr., svarende til 5.000.000 kr. - kan godkende at give finanstilskud på realkreditlån på 5.000.000 kr.
    • At det foreløbigt beregnede og øgede driftstilskud, jf. haltilskudsmodellen, godkendes. Beløbene er på 624.456 kr. årligt fra ibrugtagningstidspunktet.
    • At anlægsbeløbet i 2016 på 1.100 mio. kr. frigives

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med bemærkning om, at der samtidig meddeles anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016.

    Beslutningstema

    Der skal træffes beslutning om godkendelse af Glamsbjerg Fritidscenters projekt for

    udvidelse af hal 2.

    Der skal foretages indstilling til Byrådets godkendelse herom, samt om forøget

    driftstilskud efter udbygning, frigivelse af anlægsbevilling samt formen for Glamsbjerg Fritidscenters tilvejebringelse af finansiering.

    Sagsfremstilling

    Glamsbjerg Fritidscenter har i nogle år haft planer om udbygning og ombygning af hal 2, med multisal og fremsender nu tegninger, budget og aftaler om finansiering vedrørende projektet til Assens Kommunes godkendelse.

    Glamsbjerg Fritidscenter har fået udarbejdet en pris på opførelsen af den nye tilbygning på 10.945.000 kr., renovering af omklædningsrum 930.000 kr. og udførelse af sidetrapper og rutchebane ved friluftsbadet. 125.000 kr. Derudover vil centeret gerne have parkeringspladsen opgraderet med asfalt til 1.000.000 kr. Der er á conto udbetalt 166.000 kr. til forundersøgelse.

    Glamsbjerg Fritidscenter forventer projektet færdig oktober 2017.

    Assens Byråd har afsat i alt 5.000.000 kr. i anlægsbudgettet i tilskud til projektet.

    Bevillingen er fordelt i anlægsbudgettet med 200.000 kr. i 2015 og 1,1 mio kr. i

    2016 og 3,7 mio. kr. i 2017.

    Det anbefales, at beløb afsat i 2016 frigives nu og at beløbet i 2017 søges frigivet senere.

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Lov om folkeoplysning.

    Økonomi

    Det samlede anlægsbudget for tilbygning af hal 2 i Glamsbjerg Fritidscenter er fastsat til i alt 12,8 mio. kr., som finansieres delvis med lånoptagelse og etablering af en aftale om anlægstilskud fra Assens Kommune.

    Anlægsbudget – tilbygning af hal 2

    I kr.

    Hal 2

    10.945.000

    Cafe og omklædningsrum

    930.000

    Siddetrappe friluftsbad

    125.000

    Omlægning af tilkørselsforhold og p-pladser

    1.000.000

    Á conto tilskud til forundersøgelse

    -166.000

    Anlægssum i alt

    12.834.000

    Finansieringsgrundlaget for anlægsbudgettet

    I kr.

    Kommunalt anlægstilskud

    5.000.000

    Lånefinansiering – kommunalt støttet

    5.000.000

    Lånefinansiering – uden kommunal støtte

    3.000.000

    A conto tilskud til forundersøgelse

    -166.000

    I alt

    12.834.000

    De øgede driftsudgifter

    Haludvidelsen vil medføre et højere aktivitetsniveau, og Glamsbjerg fritidscenter har estimeret, at udlejningen vil øges med ca. 955 timer pr. år. Der bruges på nuværende tidspunkt 2.641 timer i hal 1. Samlet set angiver dette et øget driftstilskud på 132.000 kr. årligt.

    Ydermere kommer der et øget grundtilskud på 101.456 kr. årligt.

    De samlede øgede driftsudgifter ses af tabellen:

    Glamsbjerg Fritidscenter tilbygning/ombygning

    I kr.

    Grundtilskud pr. kvm halgulv udgør 169,80 kr. pr. aktivitetskvadratmeter  (597,5 kvm)

    101.456

    Mertilskud som følge af øget aktivitet svarende til 955 timer pr. år.

    132.000

    Øget finanstilskud lån på 5.000.000 kr.

    391.000

    Øget driftstilskud i alt

    624.456

    Beløbet til afledt drift er ikke medtaget i teknisk budget 2017-2020 som udsendt til Byrådets 2. budgetseminar.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 11-08-2016

    Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler:

    • At Glamsbjerg Fritidscenters projekt for udbygning af hal 2 godkendes
    • At Glamsbjerg Fritidscenter tilvejebringer finansieringen ved optagelse af et
    • realkreditlån på 3.000.000 kr.
    • At Assens Kommune - jf. princippet om, at give et anlægstilskud på 50 % af den
    • samlede oprindelige anlægssum på 10 mio. kr., svarende til 5.000.000 kr. - kan
    • godkende at give finanstilskud på realkreditlån på 5.000.000 kr.
    • At det foreløbigt beregnede og øgede driftstilskud, jf. haltilskudsmodellen,
    • godkendes. Beløbene er på 624.456 kr. årligt fra ibrugtagningstidspunktet.
    • At anlægsbeløbet i 2016 på 1.100 mio. kr. frigives

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2016

    Indstillingen anbefales med bemærkning om, at der samtidig meddeles anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Kultur- og Fritidsudvalgets og Økonomiudvalgets indstillinger godkendes.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/10352

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Kompetencefordelingsplanen for Børne- og Uddannelsesudvalget godkendes.

    Beslutningstema

    Revideret kompetencefordelingsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget fremsendes til politisk godkendelse.

    Sagsfremstilling

    På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde i juni 2016 blev redigeret kompetencefordelingsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget forelagt udvalget.

    Den hidtil gældende kompetencefordelingsplan var gennemgået og justeret, og der var foretaget enkelte tilføjelser. Herudover var bestemmelserne indbygget i skabelon svarende til kompetencefordelingsplan for Social- og Sundhedsudvalget samt Miljø- og Teknikudvalget.

    Administrationen fremsender endelig version af kompetencefordelingsplanen for Børne- og Uddannelsesudvalget til politisk godkendelse.

    Af den endelige version er tilføjet et afsnit sidst i indledningen samt konsekvensrettelser, som følge heraf i bemærkningsfelterne.

    Delegationsplanerne i Assens Kommune er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over fordelingen af beslutningskompetence mellem Byrådet, Økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.

    Delegationsplanen er et opslagsværk, der kan give såvel medlemmer af Byrådet og administrationen et overblik over sagsgangen og beslutningskompetencen inden for de relevante lovgivningsområder.

    Byrådet har delegeret en del af sin beslutningskompetence til de politiske udvalg og administrationen, men et betydeligt antal sager behandles fortsat i Byrådet, enten fordi der efter lovgivningen gælder et delegationsforbud, eller fordi Byrådet har besluttet at visse sagstyper eller afgørelser skal behandles i Byrådet. Særligt i forhold til beslutninger af overordnet strategisk karakter skal det bemærkes, at beslutningskompetencen henhører under Byrådets kompetenceområde. Udmøntning af en sådan beslutning varetages af administrationen.

    Delegationsplanen har som mål – ud over at skaffe overblik over fordelingen af beslutningskompetence - at sikre entydighed i hvor hvilke afgørelser træffes og dermed et bedre udgangspunkt for effektiv sagsbehandling.

    Det bemærkes, at delegationsplanenerne ikke kan anses for at være udtømmende, idet der i praksis vil kunne opstå situationer, hvor andre love og bestemmelser kan være relevante.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 15-08-2016

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Kompetencefordelingsplanen for Børne- og Uddannelsesudvalget godkendes.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/4932

    Indstilling

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at årsberetningen 2015 vedr. magtanvendelse på social- og sundhedsområdet tages til efterretning.

    Beslutningstema

    Årsberetning 2015 vedr. magtanvendelse på social- og sundhedsområdet.

    Sagsfremstilling

    Der er i 2015 ansøgt om 12 planlagte magtanvendelser og indberettet 22 tilfælde af akut magtanvendelse. Disse tal omfatter både magtanvendelser foretaget i Assens Kommunes tilbud, og magtanvendelser overfor Assens-borgere med ophold i andre kommuner.

    Af de i alt 34 tilfælde af magtanvendelse henhører tre på sundhedsområdet og 31 på socialområdet. 

    Planlagt magtanvendelse

    Én planlagt magtanvendelse vedrører en borger i et tilbud i Assens Kommune, mens de resterende planlagte magtanvendelser omhandler borgere fra Assens Kommune, som modtager tilbud i andre kommuner eller region.

    Fire ansøgninger om planlagt magtanvendelse er godkendt, en har fået afslag, mens de resterende syv ansøgninger om planlagt magtanvendelse afventer yderligere oplysninger, er trukket tilbage eller af anden grund endnu ikke er afgjort.

    Akut magtanvendelse

    De 22 akutte magtanvendelser er fordelt således

    • Fire indberetninger vedrører Assens borgere med ophold i andre kommuner
    • Tre indberetninger vedrører Assens borgere i Assens Kommune tilbud
    • 15 indberetninger vedrørende andre borgere i Assens Kommune tilbud

    Fire indberetninger vedr. akut magtanvendelse er godkendt, fire indberetninger er ikke godkendt og to indberetninger afventer sagsbehandling. De resterende 12 indberetninger vedr. akut magtanvendelse behandles i andre handlekommuner.

    Udvikling

    Antallet af magtanvendelser i Assens Kommunes tilbud i 2015 er på samme niveau som i 2014.

    Årsberetningen 2015 har været til høring i hhv. Handicaprådet og Ældrerådet.

    Høringssvar er vedlagt.

    Lovgrundlag

    Lov om Social Service §§ 125-137.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 10-08-2016

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at årsberetningen 2015 vedr. magtanvendelse på social- og sundhedsområdet tages til efterretning.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/10691

    Indstilling

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg godkendes.

    Beslutningstema

    Godkendelse af ny kvalitetsstandard om forebyggende hjemmebesøg til ældre over 65 år.

    Sagsfremstilling

    Den 1. januar 2016 trådte lovændring om forebyggende hjemmebesøg i kraft med det formål at målrette de forebyggende hjemmebesøg til de svageste og mest sårbare ældre. 

    Med lovændringen skal alle 75-årige tilbydes ét forebyggende hjemmebesøg, i det år de fylder 75 år, og derefter mindst en gang om året fra det år, hvor de fylder 80 år. Som noget nyt skal der samtidig tilbydes forebyggende hjemmebesøg til ældre fra 65 år til 79 år, der er i en særlig vanskelig livssituation og har risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne. Besøget skal bruges til at afklare behovet for fremtidige besøg og til at identificere ældre, som har et særligt behov for en forebyggende indsats. Lovændringen betyder desuden, at der som alternativ til de forebyggende hjemmebesøg er mulighed for at tilbyde gruppearrangementer.

    Der er i dag i alt 9017 borgere over 65 år i Assens Kommune, og udviklingen, er at der fremadrettet ses et stigende antal borgere i den aldersgruppe, idet der i 2020 forventes at være i alt 9600 borgere over 65 år.

    Kommunerne skal tage stilling til, hvilke borgere over 65 år, der er i en særlig vanskelig livssituation og dernæst, hvordan man vil komme i kontakt med disse borgere.

    I bemærkningerne til lovforslaget beskrives målgruppen bl.a. som borgere, der befinder sig i en vanskelig livssituation, eller som har været igennem belastende livsforandrende begivenheder som fx tab af ægtefælle, borgere med et overforbrug af alkohol, borgere der er udskrevet fra hospitalet, borgere med sansetab og borgere, der er isoleret i særlig grad.

    Der er udarbejdet et forslag til en kvalitetsstandard for Assens Kommune, hvor formålet med de forebyggende hjemmebesøg beskrives, og hvor der afgrænses målgruppe samt fastlægges servicemål. 

    Kontakten til de ældre sårbare borgere er tænkt i to spor – dels i form af udsendelse af datobreve til enker/enkemænd samt til førtidspensionister, der overgår til folkepension, og dels i form af Aktivt Medborgerskab. Der er ansat en projektmedarbejder i et år, der bl.a. skal arbejde med at skabe en række nye målrettede indsats- og formidlingsplatforme i forhold til at udbrede kendskabet til kommunens tilbud om forebyggende hjemmebesøg med udgangspunkt i lokalområdernes foreningsliv. En borgers ønske om at afslå tilbuddet vil naturligvis blive respekteret.

    Formålet med de opsøgende hjemmebesøg:

    • Tilbyde en forebyggende og sundhedsfremmende indsats til borgere i alderen 65 år og opefter.
    • Skabe dialog om borgerens dagligdag, trivsel, sociale netværk, boligindretning og helbred.
    • Yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder for målgruppen.
    • Støtte borgerens evner i at tage vare på sig selv og anvende egne ressourcer.
    • Støtte borgeren i at bevare eller fremme sit funktionsniveau.
    • Støtte borgerens evne til at bevare eller opbygge netværk.

    Målgruppen:

    • Borgere i alderen 65-79 år, der er i en vanskelig livssituation, og som har/ eller er i risiko for, at få sociale, psykiske eller fysiske problemer.
    • Alle borgere der fylder 75 år, som ikke bor i plejebolig, og som ikke modtager omfattende personlig pleje og praktisk hjælp.
    • Borgere der er fyldt 80 år, som ikke bor i plejebolig, og som ikke modtager omfattende personlig pleje og praktisk hjælp.

    Servicemål:

    • Alle borgere fra 65 år og opefter, der har mistet en samlever, vil modtage et skriftligt tilbud om en samtale.
    • Alle borgere, der går fra førtidspension til folkepension, vil modtage et skriftligt tilbud om en samtale.
    • Alle borgere, der fylder 75 år, vil modtage et skriftligt tilbud om en samtale.
    • Alle borgere i alderen fra 80 år og op efter vil modtage et skriftligt tilbud om et årligt besøg. 

    Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 8. juni 2016 at sende Forslag til kvalitetsstandard i høring hos Handicapråd og Ældreråd. Høringssvar er vedlagt som bilag og har ikke givet anledning til ændring i kvalitetsstandarden.

    Lovgrundlag

    Lov om social service §79a (lov nr. 1894 af 29. december 2015). Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2016.

    Økonomi

    Opgaven løses indenfor budgettet.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 10-08-2016

    Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg godkendes.

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Indstillingen godkendt.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Til orientering.

    Orientering om henvendelse fra LO Vestfyn vedrørende frikommuneforsøg

    Orientering om henvendelse til transportministeren vedrørende anlæggelse af et tredje motorvejsspor over Vestfyn

    Orientering om, at der forsat – efter udmelding om reformændringer i Fyns Politi – vil blive afviklet køreprøver i Assens by.

    Orientering om tiltræden af etablering af midlertidig belysning på Langesøvej over den fynske motorvej.

    Orientering om afholdelse af Lederforum i Assens den 1. september 2016 med input fra lokale erhvervsledere.

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Orientering om afholdelse af bredbåndsmesse den 22. september på Vestfyns Gymnasium.

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 31-08-2016

    Spørgsmål fra Kent Lohmann indsendt forud for Byrådets møde vedrørende tid for kørsel fra OUH til bopæl samt hvorledes betalingen bliver fordelt mellem  Kommunen og Regionen.

  • Sagsid.: 16/18208
  • Sagsid.: 16/18206
  • Sagsid.: 16/2916
  • Sagsid.: 13/30530
  • Sagsid.: 15/20328