icon-Politik

Politik

Referat

Onsdag den 27. april 2016 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Søren Steen Andersen, Dan Gørtz, Lars Kristian Pedersen, Tanja Møllegaard Løvgren, Leif Wilson Laustsen, Rie Nielsen, Henrik Mott Frandsen, Ole Knudsen, Erik Klindt Andersen, Henning Jensen, Bodil Boesgaard, Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Hans Bjergegaard, Betina Signe Stick, Tage Kiltang Bartholin, Finn Viberg Brunse, Charlotte Christiansen, Leif Rothe Rasmussen, Henrik Hansen, Charlotte Vincent Petersen, Elmer Philipsen, Lars Søgaard, Lone Akselsen, Arno Termansen, Mogens Mulle Johansen, Malene Rye Andersen, Poul Poulsen, Ena Nørgaard
  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Dagsordenen godkendt.

  • Sagsid.: 14/7975

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager endelig status mål 2015 inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning.

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager endelig status mål 2015 inden for udvalgets område til efterretning.

    Børne- og Uddannelsesudvalget tager endelig status mål 2015 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget til efterretning.

    Miljø- og Teknikudvalget tager status mål 2015 inden for Miljø- og Teknikudvalget til efterretning.

    Social- og Sundhedsudvalget tager endelig status mål 2015 inden for Social- og Sundhedsudvalget til efterretning.

    Kultur- og Fritidsudvalget tager endelig status for mål 2015 inden for Kultur- og Fritidsudvalgets område til efterretning.

    Økonomiudvalget anbefaler, at endelig status på Assens Kommunes mål for 2015 tages til efterretning.

    Økonomiudvalget anmoder om at administrationen udarbejder forslag til målproces for 2017 på et kommende udvalgsmøde.

    Beslutningstema

    Drøftelse af den samlede endelige status på Assens Kommunes mål 2015.

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af regnskabsafslutningen for 2015 er der primo marts 2016 udarbejdet en endelig status på de 12 politisk godkendte mål i 2015 for Assens Kommune.

    Der har gennem 2015 været foretaget 2 statusopfølgninger – en i foråret og en i efteråret. Hvor 1. status viste et meget begrænset billede af effekten, tegnede der sig i 2. status et begyndende billede af indsatsernes effekt. 

    Den endelige status for 2015 viser, at der gennem året har været arbejdet med målene, og at alle de planlagte indsatser med meget få undtagelser er iværksat.

    Opfølgningen på indikatorerne giver en pejling af, hvorvidt og i hvilken grad de iværksatte indsatser har resulteret i opnåelse af de opstillede effektmål, og dermed bidraget til, at Assens Kommune er på rette vej mod Vision 2018. Den endelige status viser, at indikatorerne inden for flere af de politiske mål peger i positiv retning. Der er dog også få af de politiske mål, hvor resultaterne af den endelige status er knap så positiv.

    Inden for flere af målene er det fortsat ikke muligt at følge udviklingen i de valgte indikatorer til effektmåling. En del af målingerne forventes at foreligge i løbet af 1. halvår 2016 og vil efterfølgende kunne sammenlignes med baseline-målingerne.

    Udvalgenes målbeskrivelser tilføjet felter med hhv. 1., 2. og endelig status 2015 er vedhæftet som bilag. Til orientering er der desuden vedhæftet en samlet oversigt over endelig status 2015 på alle 12 politiske mål målrettet Byrådet.

    Lovgrundlag

    Den Kommunale Styrelseslov

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Økonomiudvalget anbefaler, at endelig status på Assens Kommunes mål for 2015 tages til efterretning.

    Økonomiudvalget anmoder om at administrationen udarbejder forslag til målproces for 2017 på et kommende udvalgsmøde.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/20246

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler,

    • at de 13 byggegrunde i udstykningen Ellekærshaven, Verninge – udbydes offentligt til salg til en mindstepris på 253,- kr. pr. m2 inkl. moms og kloakbidrag.
    • at kommunaldirektøren bemyndiges til at indgå købsaftaler på grundene i det omfang, købsprisen svarer til mindsteprisen

    Beslutningstema

    Udbud og fastsættelse af mindstepris på den nye udstykning Ellekærshaven, Verninge.

    Sagsfremstilling

    På trods af en meget våd vinter, er byggemodningen nu ved at være færdig på Ellekærshaven, Verninge.

    13 nye byggegrunde vil være klar til udbud i perioden 10. – 31. maj 2016 med overtagelse 1. juli 2016.

    Inden udbud af byggegrunde skal byrådet fastsætte pris og betingelser for salg af ejendomme.

    De generelle betingelser for salg af byggegrunde til private er fastsat ved byrådsbeslutning den 27. januar 2009. Der skal derfor alene tages stilling til prissætningen af udstykningen på Ellekærshaven, Verninge.

    Udover kvadratmeterprisen på byggegrundene, skal køber betale tilslutningsbidrag til el, vand, tv, telefon og fibernet i alt ca. 47.500 kr. Der er ingen fælles varmeforsyning på udstykningen, så køber skal selv etablere varmekilde i form af f.eks. jordvarme.

    Der er indhentet en vurdering af byggegrundene fra en lokal mægler.

    Mægler har vurderet grundene i forhold til Krybilyparken i Brylle og Højsletten i Tommerup St. Det er vurderet at grundene i gennemsnit skal ligge på ca. 300.000 kr.

    Mægleren har vurderet en m2 pris på kr. 200 inkl. moms + kr. 60.000 i kloakbidrag. Ud fra denne oplysning er der lavet en gennemsnitsudregning pr. m2 på 253,- kr. inkl. moms og kloaktilslutning.

    Vi har haft en Facebook kampagne på den nye udstykning, så i skrivende stund er der 17 personer skrevet op på en interesseliste til byggegrundene.

    Kommunen er som følge af reglerne om udbud af kommunens faste ejendomme forpligtet til at sælg sine byggegrunde til markedspris.

    Salgsprisen kan derfor ikke kun fastsættes i forhold til omkostninger ved etableringen af udstykningen. Kommunen er ved prisfastsættelsen forpligtet til at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstaterer markedsprisen.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse §68.

    Bekendtgørelse nr. 1401 af 1. november 2010 vedrørende udbud af kommunens faste ejendomme.

    Økonomi

    Omkostningerne for etablering af udstykning alt inklusiv udgør 252,80 kr./m2 salgbart areal – i alt 3.772.250,00kr.

    Med et samlet salgbart areal på 14.921 m2 og den foreslåede mindstepris på 253 kr./m2, giver det en samlet salgssum på 3.775.013 kr.. Det vil sige at udstykningen kun giver et meget lille overskud.

    I lokalplanen er der udlagt 49 byggegrund, hvoraf 13 byggemodnes i første omgang. Der har været udgifter til nedrivning af en gyllebeholder, hvor en forholdsmæssig del af udgiften er tillagt denne først del af udstykningen. De resterende udgifter vil indgå i den samlede udgift til byggemodning af det hele arealet.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/6899

    Indstilling

    Økonomiudvalget anbefaler, at m2 prisen incl. moms og tilslutning til kloak og vand på Filippavænget, Haarby fastsættes til 265 kr. pr. m2 for grundene på nr. 1-2 og 7-8 og til 298 kr. pr. m2 for grundene på nr. 9-12 samt at storparcellerne Blommehaven og Syrenvej, Haarby bibeholdes til en mindstepris på 110 kr. pr. m2.

    Beslutningstema

    Byrådet har på møde i januar 2016 besluttet at alle udstykninger, hvor der ikke er solgt grunde i et år, skal vurderes på ny.

    Der er nu kommet nye vurderinger på Filippavænget og Storparcellerne Blommehaven og Syrenvej, Haarby.

    Sagsfremstilling

    Filippavænget:

    Udstykningen Filippavænget er udbudt første gang i 2009.

    Der er solgt en grund i 2009, to i 2010 og en i 2011. Der er stadig 8 ledige grunde.

    Filippavænget har ikke været prisreguleret siden udbuddet. Kun da momsen blev indført i 2010, blev denne indregnet i mindsteprisen.

    Mindsteprisen er nu 255 kr. pr. m2 for nr. 1-2 og 7-8 og 280 kr. pr. m2 for nr. 9-12. Mindsteprisen er inkl. moms og vandtilslutning men uden kloaktilslutning.

    Der er indhentet 2 vurderinger på Filippavænget.

    Første vurdering lyder på en m2 prisen er 160-170 kr. pr m2 inkl. moms, vand- og kloaktilslutning.

    Den anden vurderer, at den nuværende pris på grundene svarer til markedspris.

    Det er også en mulighed at fastholde den nuværende m2-pris, men at indregne både moms, vandtilslutning og kloaktilslutning. Det vil give et nedslag i mindsteprisen på kr. 56.888 pr. grund, svarende til kloaktilslutningsbidraget.

    Storparceller:

    Storparcellerne Blommehaven og Syrenvej blev også udbudt første gang i 2009.

    Storparcellerne er udlagt til tæt-lav/åben-lav bebyggelse. Bebyggelse kan opføres i op til to etager.

    Grundene har af flere gange været sat ned, bl.a. i 2012, hvor de blev nedsat med 33 %.

    Mindsteprisen er nu 110 kr. pr. m2.

    Der er indhentet vurdering af prisen på Storparcellerne, og de er vurderet til at udtrykke markedsprisen.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse §68.

    Bekendtgørelse nr. 1401 af 1. november 2010 vedrørende udbud af kommunens faste ejendomme.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Økonomiudvalget anbefaler, at m2 prisen incl. moms og tilslutning til kloak og vand på Filippavænget, Haarby fastsættes til 265 kr. pr. m2 for grundene på nr. 1-2 og 7-8 og til 298 kr. pr. m2 for grundene på nr. 9-12 samt at storparcellerne Blommehaven og Syrenvej, Haarby bibeholdes til en mindstepris på 110 kr. pr. m2.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/8955

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller, at

    • Borgmesteren bemyndiges til at repræsentere Assens Kommune på generalforsamlingen i Assens Forsyning A/S
    • Byrådet udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen
    • Formand og næstformand for bestyrelsen udpeges blandt bestyrelsens medlemmer
    • Byrådet tager stilling til årsrapport for Assens Forsyning A/S for 2015
    • Byrådet tager stilling til anvendelse af over-/underskuddet

    Beslutningstema

    Bemyndigelse af borgmesteren, samt godkendelse af årsrapport m.m. i forbindelse med afholdelse af generalforsamling i Assens Forsyning A/S.

    Sagsfremstilling

    Assens Forsyning A/S har indkaldt til ordinær generalforsamling onsdag den 11. maj 2016.

    Assens Kommune er eneejer af Assens Forsyning A/S.

    Bestyrelsen består p.t. af 10 medlemmer, hvoraf 5 medlemmer er udpeget af Assens Byråd, 2 medlemmer er forbrugervalgte og 3 medlemmer er valgt til bestyrelsen som medarbejderrepræsentanter.

    Bestyrelsen består af følgende:

    Hans Bjergegaard (formand),

    Arno Termansen (næstformand),

    Lars Kristian Pedersen,

    Rikke Bjerglyng,

    Ole Knudsen

    Jørgen Skov Petersen (forbrugervalgt),

    Søren Edlefsen (forbrugervalgt),

    Marie Heebøll (medarbejdervalgt),

    Bjarne Haugaard (medarbejdervalgt) og

    Jan Svendsen (medarbejdervalgt).

    De af Byrådet udpegede medlemmer udpeges for 2 år ad gangen. Hvert andet år er 3 medlemmer på valg og modsat år er 2 medlemmer på valg.

    Hans Bjergegaard og Rikke Bjerglyng er på valg på generalforsamlingen og Byrådet skal udpege 2 medlemmer til bestyrelsen for Assens Forsyning A/S.

    På generalforsamlingen skal tillige udpeges formand og næstformand for bestyrelsen.

    Resultatopgørelsen for 2015 for Assens Forsyning A/S med datterselskaber udviser et overskud på 10.092.000 kr., og egenkapitalen udgør herefter 1.257.616.000 kr.

    Resultat af primær drift i Assens Forsyning A/S udviser et overskud på 243.000 kr.

    Byrådet skal træffe beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport, hvor der iht. generalforsamlingens dagsorden foreligger indstilling om, at overskuddet overføres til næste år.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Byrådet udpeger Poul Erik Christiansen (afløser for Rikke Bjerglyng) og Hans Bjergegaard som medlem af bestyrelsen.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose

    Bilag

  • Sagsid.: 15/5230

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 vedtages endeligt, og at områdeafgrænsningen mod vest rettes ind efter delområde 3 i Lokalplan 1.1-1.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Lokalplanen har været i høring og indstilles nu til endelig vedtagelse med den justering, at områdeafgrænsningen mod vest rettes ind efter delområde 3 i Lokalplan 1.1-1.

    Sagsfremstilling

    Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 er udarbejdet på baggrund af beslutning i Assens Byråd i forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan 1.1-1 den 17. december 2014. Samtidig med at Lokalplan 1.1-1 blev endeligt vedtaget, besluttede Byrådet:

    • at igangsætte en beregning af, hvilke laveste sokkelkoter nyt byggeri på Ved Klinten skal opføres i, såfremt byggeri skal være sikret mod fremtidig stormflod
    • at de beregnede laveste sokkelkoter skal indarbejdes i lokalplanen ved et tillæg med de som følge deraf nødvendige ændringer i redegørelsen
    • at udgangspunktet for et efterfølgende tillæg til Lokalplan 1.1-1 skal være, at højere sokkelkoter ikke skal give adgang til højere taghøjde.

    På den baggrund fik Assens Kommune i maj 2015 udarbejdet en rapport med beregning af, hvilken laveste sokkelkote byggeri bør opføres i, såfremt byggeri skal være sikret mod oversvømmelse. Rapporten anbefaler en sokkelkote på +2,73 m DVR90. På grund af de i lokalplanen fastsatte maksimale tagkoter for byggeri på Ved Klinten 1 til 23, vil en sokkelkote på 2,73 m DVR90 ikke være muligt, og der vil skulle klimasikres på anden vis. Derfor blev der i Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 ikke fastsat et krav om laveste sokkelkoter, men i stedet fastsat en anbefaling om klimasikring.

    Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 har været i høring i perioden 14. januar til den 10. marts. Der er indkommet ét høringssvar fra Kystdirektoratet. Høringssvaret er dog først modtaget den 17. marts, da Kystdirektoratet har sendt til forkert mailadresse.

    Kystdirektoratet skriver, at de er betænkelige ved, at lokalplanen ikke fastsætter en bestemt sokkelkote eller en bestemt objektbeskyttelse, men at det alene er fastsat som en anbefaling. De skriver:

    ”Dette er ikke i overensstemmelse med Assens Kommunes retningslinjer i klimatilpasningsplanen, hvor det bl.a. fremgår, at der ved planlægning for nyt byggeri, der potentiel er truet af oversvømmelse, skal fastsættes en mindste sokkelkote over koten for den potentielle oversvømmelse. Derudover er der i klimatilpasningsplanen retningslinjer for, at anlæg placeres på en måde, så der sker sikring mod risiko for oversvømmelse, og at der evt. skal etableres afværgende foranstaltninger. Det fremgår endvidere af planen, at det samme gælder umiddelbart bag oversvømmelseslinje, hvis det pga. terrænforholdene er risiko for havvand på terræn. Kystdirektoratet finder, at dette er tilfældet.

    Ud fra oversvømmelsesrisikoen i området anbefaler Kystdirektoratet i forhold til kystbeskyttelsesloven, at der ikke opføres nyt byggeri i området, når der alene anbefales, ikke kræves, sokkelkote eller objektbeskyttelse”.

    Enkelte huse på den nordlige del af Ved Klinten er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.  Kystdirektoratet skriver i forhold hertil:

    ”Kystdirektoratet finder det uheldigt, at der i tillægget til lokalplanen fremgår, at der kan udføres nyt byggeri. I forhold til strandbeskyttelseslinjen kan der alene ansøges om dispensation ift. at få genopført et sommerhus på eksisterende sokkel. Mht. tilbygninger kræver det en konkret vurdering af, hvorvidt der kan opnås dispensation efter naturbeskyttelsesloven”.

    Assens Kommune har i maj 2015 fået udarbejdet en rapport med beregning af, hvilken laveste sokkelkote byggeri bør opføres i, såfremt byggeri skal være sikret mod oversvømmelse. Rapporten anbefaler en sokkelkote på +2,73 m DVR90.

    De maksimale tagkoter for fremtidigt byggeri på Ved Klinten 1 til 23 fremgår af tabel 1, hvor det i sidste kolonne er angivet, hvor højt et byggeri kan blive fra sokkeloverkant til tagryg, såfremt en sokkelkote på 2,73 sættes som et krav.

    Ejendom

    Maksimale tagkote

    Mulig højde på byggeri

    Ved Klinten 1

    4.80 m DVR90

    2,07 m over sokkel

    Ved Klinten 3

    4,80 m DVR90

    2,07 m over sokkel

    Ved Klinten 5

    5,10 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 7

    510 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 9

    5,10 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 11

    5,10 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 13

    5,10 m DVR90

    2,37 m over sokkel

    Ved Klinten 15

    5,40 m DVR90

    2,67 m over sokkel

    Ved Klinten 17

    5,80 m DVR90

    3,07 m over sokkel

    Ved Klinten 19

    6,00 m DVR90

    3,27 m over sokkel

    Ved Klinten 21

    6,20 m DVR90

    3,47 m over sokkel

    Ved Klinten 23

    6,20 m DVR90

    3,47 m over sokkel

    Ved Klinten 25 - 45

    6,50 meter over terræn

    3,77 m over sokkel

    Tabel 1

    På mange af parcellerne på Ved Klinten 1 til 23 vil det, på grund af de maksimale taghøjder, ikke være muligt at opføre et byggeri med en sokkelkote og indvendigt gulvniveau i kote 2,73 m DVR90, hvorimod det på andre parceller er muligt.

    Ved udarbejdelsen af Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 er det prioriteret at oplyse om eventuelle oversvømmelsesrisici, og overgive beslutningskompetencen om klimasikringsløsninger til sommerhusejerne selv.

    I forhold til strandbeskyttelseslinjen vil et nyt byggeri altid kræve en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det skal opføres indenfor strandbeskyttet areal. Lokalplanen bør ikke hindre, at der kan opføres nyt byggeri indenfor strandbeskyttelseslinjen, da dette er en afgørelse, der hører under Kystdirektoratet.

    Det er indstillingen, at høringssvaret ikke fører til ændringer i Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1.

    Lokalplan 1.1-1 omfatter en del af matrikel 3cs, Næs By Sandager, hvorpå Ved Klinten 1 til 23 ligger. Tillæg nr. 1 er afgrænset til at omfatte hele matrikel 3cs. Det indstilles, at Tillæg nr. 1 alene vedtages endeligt for den del af matrikel 3cs, som er omfattet af Lokalplan 1.1-1. Herved vil Lokalplan 1.1-1 og Tillæg nr. 1 få samme afgrænsning mod vest.

    Lovgrundlag

    Planloven.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 vedtages endeligt, og at områdeafgrænsningen mod vest rettes ind efter delområde 3 i Lokalplan 1.1-1.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 14/10917

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har drøftet de indkomne høringssvar, og anderkender den gode inddragelsesproces med mange aktive bidragsydere og de mange gode høringssvar.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller,

    • at de i bilag 5 nævnte forslag følges og efterfølgende justeres i planstrategien.
    • at det med henvisning til Planstrategiens side 19 tilføjes, at Assens Kommune vil tage initiativ til at samle relevante interessenter for at definere og udvikle planer for ”livet på landet”.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til de indkomne høringssvar fra offentlighedsperioden og besluttes, om de skal medføre, at Planstrategi 2015 tilrettes og i så fald, hvad der skal ændres.

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 25. november Planstrategi 2015 og sendte den i offentlig høring fra 30. november 2015 til 31. januar 2016.

    I høringsperioden blev der indsendt 17 høringssvar (Bilag 1) samt et enkelt efter offentlighedsperiodens udløb og et uden indhold. Der er desuden afholdt tre borgermøder med workshop om planstrategiens emner, hvor de fremmødte blev lovet, at deres præsentationer ville indgå som høringssvar til Planstrategi 2015 (Bilag 3). På kommunens Facebook-side blev der i høringsperioden lavet 10 opslag om planstrategien, som folk har kommenteret på. (Bilag 4)

    Håndtering af høringssvarene

    Forvaltningen har gennemgået de indkomne høringssvar og præsentationerne fra borgermøderne for at vurdere kommentarernes relevans i forhold til at revidere planstrategien. Det er blevet til Bilag 2, 3 og 4, som er bygget op med en beskrivelse af høringssvarets emne, forvaltningens kommentarer dertil samt forslag til, om høringssvaret skal medføre en rettelse af planstrategien eller føre til en anden afledt handling.
    Bilag 2 rummer de indsendte høringssvar.
    Bilag 3 rummer det, der blev præsenteret på borgermøderne.
    Bilag 4 er Facebook-opslagene og kommentarerne hertil.

    De afledte forslag fra Bilag 2, 3 og 4 i forhold til at tilrette Planstrategi 2015 er samlet sammen i Bilag 5, som derfor er et decideret rettelsesnotat til Planstrategi 2015.

    Hovedemnerne i høringssvarene

    Høringssvarene, præsentationerne og kommentarerne beskæftiger sig med stort set alle dele af strategien.

    En del af debatten har været i forhold til, om opdelingen i de fem fokusområde – de fem emne-afsnit i planstrategien - er den rigtige måde at lave en strategi for Assens Kommune på. Nogle har foreslået, at strategien i stedet for de tre fysiske bånd kun skal bestå af emner, som dækker hele kommunen på samme måde som afsnittet om Bedre forbindelser. Andre har tilkendegivet, at de fem fokusområder med tre bånd og to lag, der dækker hele kommunen, virker ganske fornuftigt. Forvaltningen anbefaler derfor, at de fem fokusområder beholdes som emne, da det er de fem emner, der har hovedfokus pt i forhold til den fysiske udvikling. 

    Specielt de tre bånd - Forstadsbåndet i Byregion Fyn, Campus & Livet på Landet samt Livet ved Kysten - har været meget debatteret især på borgermøderne. Hovedparten har reageret positivt på, at der laves tre bånd med forskellige indsatser i hvert bånd. En del har bidraget med viden, der kan være med til at kvalificere beskrivelserne og indsatserne i de tre områder, og deres bidrag tages med som rettelsesforslag.

    Der har dog også været kritik af, at kommunen opdeles i tre bånd med forskellige indsatser, da nogen er nervøse for, at kommunen dermed glemmer det område, som de bor i, eller de synes, at det er for skarpt opdelte grænser. Eller som Forening Glamsbjerg, der har argumenteret for, at Glamsbjerg hører til i samme kategori som Aarup, Vissenbjerg og Tommerup’erne frem for i et samspil med Livet på Landet. Der har ligeledes været bred enighed om, at livet på landet og i de små lokalsamfund ikke kun er i midten, men findes over alt i kommunen. Forvaltningen lægger op til, at hovedgrebet med de tre bånd fastholdes, men at illustrationen af de tre fysiske områder blødes op på de kort, der skal illustrere områdernes udbredelse, så der ikke er faste grænser mellem båndene. Markeringen af midter-båndet spredes ud, så det dækkes ind under de to andre lag.
    Det skal også være tydeligt, at selv om Glamsbjerg/Campus og resten af midterbåndet beholdes i et afsnit, så er det to meget forskellige elementer med hver sin målsætning, der kræver forskellige handlinger. Campus-delen illustreres derfor som en stjerne, der rækker ud i resten af kommunen, og teksten tilrettes, så det fremgår tydeligt, at det er to forskellige ting i et afsnit.

    På side 7 i Forordet i planstrategien står der, at ”Tredelingen hjælper med at graduere indsatserne, men ikke er en absolut afgrænsning. Der vil fortsat være en sammenhæng mellem de tre områder, og være ting, der finder sted i alle tre områder.” Den sætning fremhæves med en markeret skrifttyper, for det er ikke hensigten, at der skal være en fast grænse mellem båndene, eller at der ikke må ske noget andre steder end de beskrevne handlinger. Det er bare her hovedfokus er lige nu.

    Navnene på de tre bånd har også været et emne til debat i høringsperioden, og der er kommet en del forslag ind til andre navne til især Forstadsbåndet. Nogen af dem, der bor i byerne i Forstadsbåndet, mener absolut ikke, at de bor i forstaden, når de nu bevidst har valgt at bo i en selvstændig by udenfor Odense. En selvstændig by, der har gode pendlerforhold og rummer mange andre tilbud og aktive mennesker, der involverer sig i deres lokalsamfund.

    Forvaltningen lægger derfor op til, at de tre navne på båndene / de tre første fokusområder ændres til følgende i overskrifterne og daglig tale:

    Nuværende navn

    Forslag til nyt navn

    Forstadsbåndet i Byregion Fyn

    Forstadsbåndet

    Dynamiske og storbynære byer og lokalsamfund

    Byvækstbåndet

    Campus & Livet på Landet

    Midter-båndet

    Campus & Det nære aktive liv på landet

    Midter-båndet

    Livet ved kysten

    Kystbåndet

    Købstaden & Friluftslivet ved kysten

    Kystbåndet

    Her ud over har der været en lang række mindre ændringsforslag. Alle forslagene og forvaltningens vurdering og indstilling af dem kan ses i Bilag 2, 3 og 4. De forslag, som forvaltningen har vurderet til at medføre ændringer i forhold til at revidere planstrategien, kan alle ses i Bilag 5.

    Behandling af høringssvarene

    Det fremgår udtrykkeligt af loven, at Byrådet efter udløb af høringsfristen skal tage stilling til de indkomne bemærkninger (Bilag 1, 2, 3 og 4). Byrådet er imidlertid ikke forpligtet til at følge indkomne forslag og bemærkninger – heller ikke bemærkninger fra andre myndigheder.

    Byrådet kan herefter foretage ændringer i planstrategien, og der er ingen begrænsninger i, hvilke ændringer, der kan vedtages. Der er heller ingen krav om fornyet offentlighed vedrørende ændringer, for ifølge loven skal Byrådet kun offentliggøre, om der er foretaget ændringer af strategien. Såfremt der foretages ændringer i strategien efter offentliggørelsen skal dette særskilt bekendtgøres ved annoncering og ved orientering af de relevante myndigheder. Det må antages, at indholdet af de omhandlede ændringer også skal offentliggøres, men det er ikke klart i loven, om der skal offentliggøres en endelig eller samlet planstrategi med de omhandlede ændringer indføjet. Der lægges op til, at der laves en tilrettet version af Planstrategi 2015.

    Udvalget skal tage stilling til alle de indkomne høringssvar og vurdere hvilke dele af Planstrategi 2015, der anbefales ændret, så dette kan blive annonceret efter godkendelse i Byrådet.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning § 23a, stk. 6 og 7.

    Økonomi

    Udgifter til tryk og offentliggørelse af en revideret udgave af Planstrategi 2015 dækkes af kontoen for fysisk planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har drøftet de indkomne høringssvar, og anderkender den gode inddragelsesproces med mange aktive bidragsydere og de mange gode høringssvar.

    Udvalget indstiller:

    • at de i bilag 5 nævnte forslag følges og efterfølgende justeres i planstrategien.
    • at det med henvisning til Planstratgiens side 19 tilføjes, at Assens Kommune vil tage initiativ til at samle relevante interessenter for at definere og udvikle planer for ”livet på landet”.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/5814

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i offentlig høring.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Nyt forslag til regulativ for husholdningsaffald er udarbejdet, fordi der pr. 1. april indføres ny, frivillig ordning med miljøboks. Samtidig er den nye genbrugspladsstruktur skrevet ind. Forslaget skal i høring inden godkendelse.

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af byrådets beslutning den 25. november 2015 om indførelse af en frivillig indsamlingsordning af batterier, småt elektronik og farligt affald i en miljøboks er der udarbejdet et nyt regulativ for husholdningsaffald. Regulativet favner tillige den genbrugspladsstruktur, som Byrådet besluttede den 26. august 2015.

    Regulativet for husholdningsaffald er Assens Kommunes regler for affaldsordninger for alle borgere og grundejere i kommunen. Regulativet er tillige en udmøntning af lovgivningen på affaldsområdet.

    Forslaget til regulativ for husholdningsaffald er udarbejdet i en skabelon fra Energistyrelsen (tidligere Miljøstyrelsen). Regulativet indeholder en generel del med de juridiske beskrivelser, som er ens for alle kommuner, og en særlig del, hvor kommunen selv beskriver bestemmelserne for de enkelte affaldsordninger.

    Forud for vedtagelsen skal regulativet i 4 ugers offentlig høring.

    De væsentligste forslag til ændringer er:

    • Fra den 1. april 2016 indføres den frivillige husstandsindsamling af batterier, småt elektronik og farligt affald. Borgere og grundejere skal selv bestille en miljøboks hos Assens Forsyning A/S. Der er lavet en selvstændig ordning herfor, § 27.

    • I ordningerne for farligt affald (§ 18.3), affald af elektriske og elektroniske produkter WEEE (§ 19.3) og bærbare batterier og akkumulatorer (§ 20.3) er henteordning for miljøboksen tilføjet som en ekstra afleveringsmulighed.

    • I ordningen for genbrugspladser (§ 15) er den nye struktur skrevet ind med beskrivelse af de 3 typer, selvom alle pladser ikke er etableret endnu. Renoveringer og etableringer forventes færdige inden 2018.

    • Bilag 1 er ligeledes revideret med de nye benævnelser for genbrugspladserne.

    • I de andre ordninger med henvisning til genbrugsplads er det blevet præciseret hvilken type genbrugsplads, affaldet kan leveres til.

    • I ordningen for bygge- og anlægsaffald (§ 21.3) er vejledningen for anmeldelse af bygge- og anlægsaffald blevet ændret, idet der er lavet en ny løsning for borgere gennem www.borger.dk og BOM (Byg og Miljø).

    • Idet Assens Forsyning A/S har haft en del henvendelser om og tilfælde med flytning af skillevæg i den 2-delte beholder til genanvendeligt emballageaffald, er det blevet præciseret i ordningen (§ 24.3), at skillevæg ikke må flyttes. Skillevæggens placering svarer til delingen i den 2-kamrede komprimatorvogn.

    Den nye ordning med miljøboks træder i kraft pr. 1. april, hvor Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug ved banner på genbrugspladserne og med annoncer i aviserne informerer om den nye ordning.

    Udarbejdelsen af regulativet har afventet nogle tilretninger i den nationale regulativdatabase. Det har dog ikke været muligt at få låst skabelonen op for at rette navnet på kommunaldirektøren. Databasen er pt. sat op til, at navnet først kan ændres efter endelig godkendelse i Byrådet og offentliggørelse gennem databasen.

    Regulativet kommer derfor i høring efter, at den nye ordning er trådt i kraft. Dette giver borgerne mulighed for at inddrage konkrete erfaringer i høringssvarene. Afhængigt af omfanget af høringssvar og indholdet af disse ventes det endelige regulativ vedtaget i august.

    Lovgrundlag

    Affaldsbekendtgørelsen.

    Økonomi

    Området er brugerfinansieret og skal ”hvile i sig selv”.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i offentlig høring.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt med bemærkning om, at regulativet udsendes i 4 ugers offentlig høring.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/29702

    Indstilling

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at den videre planlægning for et nyt renseanlæg med supplerende anlæg tager udgangspunkt i en lokalisering syd for Fåborgvej ved Assens.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Beslutning om udarbejdelse af planlægning for renseanlæg med supplerende anlæg syd for Fåborgvej ved Assens by.

    Sagsfremstilling

    I perioden 6. januar – 9. februar 2016 har der været gennemført en foroffentlighedsfase, hvor tre forslag til placering af nyt renseanlæg med supplerende anlæg ved Assens har været i offentlig høring.

    På baggrund af de modtagne høringssvar fra foroffentlighedsfasen samt administrationens indledende vurdering heraf, foreslår administrationen område 2, syd for Fåborgvej til lokalisering af nyt renseanlæg og supplerende anlæg til bioforgasning af organisk husholdningsaffald og evt. gylle.

    Begrundelse for valg af område 2 syd for Fåborgvej:

    • Området er allerede planlagt til ”tungere” industri.
    • Nærhed til Assens Fjernvarme og eventuelle fremtidige synergimuligheder.
    • Afstand til eksisterende og planlagte boligområder.
    • Størstedelen af arealet er ejet af Assens Kommune.
    • Assens Forsyning anbefaler denne placering, som den bedste anlægsøkonomiske
    • og driftsoptimale placering af de tre, der har været i foroffentlighed.

    Indkomne høringssvar

    Der er modtaget 7 høringssvar samt et notat fra Assens Forsyning A/S vedrørende de tre foreslåede placeringer:

    Dokument-nr. Indhold

    33087-16

    Høringssvar på vegne af 20 borgere i Melby ved lokalitet 3.

    34066-16

    Høringssvar på vegne af 4 beboere/ejere af 2 naboejendomme til lokalitet 2.

    24306-16

    Høringssvar fra ejerne af Odensevej 42 i forhold til lokalitet 3.

    16-27391

    Høringssvar fra Centrovice på vegne af Claus Østerby Jacobsen, Melbyvej 2 som ejer arealet ved lokalitet 3.

    16-28652

    Høringssvar fra Hans Hansen, ejer af Mejerigården, som er umiddelbar nabo til lokalitet 3.

    16-31283

    Høringssvar fra Hans Jørgen Bang på vegne af en kreds af brugere af kolonihaver ved Fåborgvej.

    16-33048

    Høringssvar fra Assens Kirkekontor, som ejer lokalitet 1.

    16-50948

    Assens Forsynings A/S vurdering af placeringer

    Høringssvarene og administrationens kommentarer hertil er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet.

    Nedenfor er en oplistning af de temaer, som høringssvarene vedrører:

    • Lokalitet 1 syd for Odensevej

    o Byudvikling

    o Natur og Miljø

    o Kulturarv

    o Sikring af grundvand

    • Lokalitet 2 syd for Fåborgvej

    o Assens Forsyning A/S foretrukne lokalitet

    o Ønske om vestlig placering

    o Trafikbelastning

    o Ønske om toiletbygning ved kolonihaver

    • Lokalitet 3 nord for Odensevej ved Melby

    o Placering i åbent terræn

    o Tæt på beboere i Melby

    o Tæt på gårdbørnehave Gustavsminde

    o Umiddelbar nærhed til udlejning af ferielejligheder

    o Trafikafvikling

    o Lugtgener

    o Del af landbrugsejendom med dyrehold

    o Størst afstand til udledning til Lillebælt

    o Landbrugsejendommen Melbyvej 2s udvikling

    o Beskyttet dige

    o Gener for Assens Forsyning A/S administration

    • Forslag til en 4 lokalitet øst for Nyhuse

    Den nærmere vurdering af relevante høringssvar, i forhold til den af Byrådet valgte placering, vil ske som en del af den af den efterfølgende planlægning. Blandt andet bliver der udarbejdet en miljøvurdering af planlægningen. Hvis anlægget er VVM-pligtigt bliver der også gennemført en mere omfattende VVM-vurdering.

    Beslutning om igangsætning af planlægning behandles som særskilt punkt på dagsordenen til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i april 2016. Udvalget træffer beslutning om planlægningens nærmere indhold og omfang.

    Den videre proces

    I løbet af det kommende 1½ års tid vil der blive udarbejdet og gennemført offentlige høringer af de konkrete planer for anlæggene.

    Planerne omfatter forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljøvurdering samt eventuelt forslag til VVM-tilladelse med vilkår og tilhørende VVM-redegørelse.

    Da en VVM-procedure vil være tidsmæssigt styrende for forløbet, er der i nedenstående oversigt forudsat, at der gennemføres en VVM-procedure med udarbejdelse af redegørelse og VVM-tilladelse med vilkår samt offentlig høring og endelig vedtagelse heraf.

    Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling om projektet er VVM-pligtigt. Der kan træffes afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt, når Byrådet har truffet beslutning om placering, og der foreligger en VVM-screening med udgangspunkt i den valgte placering.

    Hvis renseanlægget er VVM-pligtigt skal der indledningsvist gennemføres en offentlig idefase.

    De offentlige høringer af forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering samt en eventuel VVM-redegørelse og forslag til VVM tilladelse gennemføres samtidigt.

    Tidsplanen er foreløbig og kan ændre sig.

    Foreløbig tidsplan

    Slutdato

    Foroffentlighed

    Indstilling om lokalisering - Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

    04-04-16

    Beslutning om lokalisering i Byrådet

    27-04-16

    Lokalplan for renseanlæg med supplerende anlæg

    Godkendelse af forslag til kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8 i Byrådet

    1. kvartal 2017

    Offentlig høring af forslag til kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8

    2. kvartal 2017

    Endelig vedtagelse af kp-ramme 1.2.T.7 og lokalplan 1.2-8 i Byrådet

    3. kvartal 2017

    Eventuel VVM-behandling af renseanlæg

    Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt

    2. kvartal 2016

    Offentlig idefase forud for VVM

    3. kvartal 2016

    Offentlig høring af VVM-redegørelse og forslag til KP-tillæg med vilkår

    2. kvartal 2017

    Endelig vedtagelse i Byrådet af VVM tilladelse med vilkår

    3. kvartal 2017

    Efter Økonomiudvalgets møde er kort med oversigt over ejerforhold ved Fåborgvej, lokalitet 2 vedhæftet sagsfremstillingen.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 04-04-2016

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at den videre planlægning for et nyt renseanlæg med supplerende anlæg tager udgangspunkt i en lokalisering syd for Fåborgvej ved Assens.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/5147

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at regulativet for Assens Vandværk A/S godkendes.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    Miljø- og Teknikudvalget skal beslutte, om nyt regulativ for Assens Vandværk skal videresendes til Byrådet med anbefaling af, at regulativet godkendes.

    Sagsfremstilling

    Assens Vandværk A/S anmoder om Assens Byråds godkendelse af nyt regulativ. Det nye regulativ erstatter det tidligere regulativ for Assens Vandværk, der blev godkendt af Byrådet d. 29. maj 2013.

    Regulativet er udfærdiget efter § 55 i Vandforsyningsloven.

    De væsentligste ændringer i det nye regulativ omhandler retten til at montere elektroniske vandmålere samt retten til at hjemtage elektronisk data når som helst.

    Diverse definitioner er tydeliggjort. Herunder ejerskab til f. eks. jordledninger samt uddybende beskrivelse om ændret anvendelse af ejendom.

    Endeligt er der ændringer i forbrugerrepræsentation i vandværkets bestyrelse.

    Efter Vandforsyningsloven skal regulativet udarbejdes af vandværket og godkendes af Kommunalbestyrelsen.

    Lovgrundlag

    LBK nr. 1584 af 10. december 2015, Bekendtgørelse af lov om vandforsyning.

    Økonomi

    Ingen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016

    Miljø- og Teknikudvalget anbefaler Byrådet, at regulativet for Assens Vandværk A/S godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/26813

    Indstilling

    Miljø- og Teknikudvalget indstiller forslag til ”Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser” godkendt.

    Forinden Byrådets behandling fremsendes regulativet til Politiets godkendelse. Regulativet gælder fra 1. maj 2016, og ikke som anført 1. august 2016.

    Økonomiudvalget anbefaler indstillingen.

    Beslutningstema

    I det nye regulativ er indarbejdet de nye retningslinjer for udførelse af snerydning og glatførebekæmpelse samt for renholdelse af veje, stier og pladser, hvor Assens Kommune har pligt til at udføre arbejdet.

    Endvidere er der beskrevet de forpligtigelser grundejerne har i forbindelse med renholdelse og vintervedligeholdelse på offentlig veje i Assens Kommune.

    Servicemålene og klassificering af vejene er revideret. Den væsentligste ændring er en kortere vagtperiode, hvilket dels er erfaringsmæssigt begrundet dels skyldes behov for at prioritere anderledes.

    Sagsfremstilling

    Der er udarbejdet et nyt regulativ for udførelse af ”Vintervedligeholdelse- og Renholdelse” i henhold til nyligt vedtaget vejlov.

    Regulativet indeholder de intentioner, der er indarbejdet i den nye vejlov. Det er i hovedtræk de private lodsejeres pligt at få ryddet ”eget” fortov. Der er også indført ændringer på vejklasser for vintervedligeholdelse for offentlige veje og stier.

    Miljø- og Teknikudvalget har behandlet sagen på Miljø- og Teknikudvalgets møde den 1. december 2015, hvor det blev besluttet at udarbejde et nyt regulativ.

    I det nye regulativ er indarbejdet den nye vejlovs intentioner om at lodsejerne har forpligtelsen til at udføre sne- og glatførebekæmpelse samt renholdelse på de nærmeste færdselsarealer i forhold til deres ejendoms beliggenhed ved arealet.

    Det nye regulativ er også ændret i forhold til periode for vagt, serviceniveau, og vejklassificering er tilrettet den landsdækkende opdeling.

    Efter Miljø- og Teknikudvalgets behandling har Fyns Politi meddelt at de ikke har bemærkninger og godkender det nye regulativ.

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje (lov nr. 1520 af 27. 12 2014)

    Lov om private fællesveje(LBK nr. 1234 af 04.11.2015)

    Økonomi

    Der forventes ikke større ændringer i det nuværende udgiftsniveau med vedtagelsen det nye regulativ.

    Området er planlagt til nyt udbud efter at der er trådt et nyt regulativ i kraft, og det vil derfor først være på dette tidspunkt det bliver muligt at vurdere den endelige økonomi for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Assens Kommune.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 01-03-2016

    Miljø- og Teknikudvalget anbefaler forslag til ”Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser” godkendt.

    Forinden Byrådets behandling fremsendes regulativet til Politiets godkendelse. Regulativet gælder fra 1. maj 2016, og ikke som anført 1. august 2016.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Indstillingen anbefales.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/25879

    Indstilling

    Et flertal af Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet, at forslaget om delegering af ansvaret til understøttende undervisning fastholdes.

    Udvalget ønsker en kvartalsvis orientering om udviklingen.


    Et mindretal bestående af Mogens Johansen (SF) ønsker, at kompetencen delegeres til den enkelte skole.

    Et flertal af Økonomiudvalget, 4 medlemmer A, O og V, anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets flertals indstilling.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 1 medlem F, indstiller at kompetencen delegeres til den enkelte skole.

    Beslutningstema

    Forslaget om understøttende undervisning og delegering af ansvar til Vicedirektør Velfærd, Dagtilbud og Skole er sendt til høring i skolebestyrelser og MED-udvalg.

    Efter endt høringsfase sendes forslaget til godkendelse i Byrådet.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen.

    Der vil generelt kunne ske en fravigelse for indskolingselever, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen.

    Det er en betingelse, at nedsættelsen af den understøttende undervisning finder sted med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering i den pågældende klasse.

    Godkendelse gives som udgangspunkt af Byrådet for et år af gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning.

    Byrådet kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men de kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skoleleder.

    I Assens Kommune foreslås denne kompetence delegeret til Vicedirektør for Velfærd, Dagtilbud & Skole, med den begrundelse at ensarte beslutningsgrundlaget for afkortning af undervisningstiden.

    Tillige kræves det, at en eventuel afkortning af skoledagen koordineres med buskørslen i forhold til den enkelte skole.

    Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 9. november 2015 sagen vedrørende understøttende undervisning og sendte sagen i høring i skolebestyrelser og Med-udvalg.

    Hans Bjergegaard var fraværende under dette punkt.

    Understøttende undervisning og delegeringen af ansvaret til Vicedirektøren har i perioden fra den 7. december 2015 til den 15. januar 2016 været sendt i høring.

    Der er indkommet 18 høringssvar fra 15 skoler, herunder deres skolebestyrelser og MED-udvalg, 1 høringssvar fra Skole- og fællesbestyrelser og 2 skoler har ikke indgivet høringssvar (Ungdomsskolen og Flemløse Helhedsskole).

    Høringssvarene påpeger at det er positivt, at der åbnes op for muligheden for at konvertere de timer, der er afsat til understøttende undervisning til to-voksen-undervisning. Dog er der for en overvejende del af høringssvarene en gennemgående bemærkning om, at beslutningskompetencen bør gives til den stedlige skoleleder.

    Supplerende orientering om understøttende undervisning og omlægning til to-lærerordning efter hyrdebrev fra Ministeren.

    Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling rundsendte et hyrdebrev den 13. januar 2016 (vedlagt som bilag).

    I dette brev omformuleres den oprindelige brug af understøttende undervisning og to-lærerordning.

    Der står; ”muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov”. Denne formulering har medført, at flere kommuner har fortolket og vurderet at anvende understøttende undervisning til at afkorte skoledagen med, ved at omlægge fagundervisningen til to-lærerordning.

    Siden den 13. januar 2016 har 37 kommuner forholdt sig til understøttende undervisning og delegeringen af beslutningskompetencen. Ud af de 37 kommuner har 24 kommuner besluttet at skolerne skal ansøge kommunalbestyrelsen eller forvaltningen om tilladelse til, at omdanne understøttende undervisning til to-lærerordning.

    I 13 af kommunerne er der givet tilladelse til, at den enkelte skole selv har beslutningskompetencen. 5 kommuner har besluttet at skolerne ikke skal have muligheden for at afkorte skoledagen. Endvidere har 10 kommuner oplyst, at de ikke har aktuelle planer om at åbne op for kortere dage.

    På Fyn har 4 kommuner behandlet sagen politisk og i 2 kommuner er beslutningskompetencen delegeret til forvaltningen og de 2 andre kommuner til skolelederne.

    Ønsket om et samlet skolevæsen, hvor kvalitet og rammer for brugen af understøttende undervisning koordineres gør, at administrationen fastholder, at beslutningskompetencen delegeres til Vicedirektør Velfærd, Dagtilbud og Skole.

    Kommunen måles samlet i Kvalitetsrapporten på både de faglige- og trivselsmæssige resultater, hvorfor behovet for at have et overblik af de særlige indsatser, som igangsættes på mellemtrin og udskoling ved brug af to-lærerordning, er vigtige at følge op på. Med denne delegering af ansvaret følger vi flertallet af kommuner og fastsætter en kvalitetsstandard.

    Administrationen har indhentet data fra KMD Educa Personale, hvor skoler indregistrerer deres undervisning, herunder understøttende undervisning.

    Opgørelserne viser, at der er markante forskelle på, hvorledes skolerne anvender timerne i understøttende undervisning. Flere skoler omlægger den understøttende undervisning til almindelig fagundervisning i grundfagene eller i fag som geografi og tysk hvor timetallet på årsplan er lavt.

    Andre skoler omlægger det til motion, udeskole, café, morgensang mm. Det er også forskelligt hvorvidt det er skolepædagoger eller skolelærere som afholder undervisningen.

    Det viser, at skolerne definerer og rammesætter understøttende undervisning meget forskelligt. Der er således muligheder for at planlægge individuelle forløb ude på de enkelte skoler, men der er et behov for, at samle op på de særlige indsatser som der kræves igangsættelse af.

    Antal timer brugt på understøttende undervisning i skoleåret 2014/15

    Tommerup skole

    32,7

    Aarupskolen

    1410,75

    Vissenbjerg skole

    54,3

    Tallerupskolen

    686,75

    Skallebølle Landsbyordning

    755,43

    Haarby skole

    1017,25

    Gummerup Landsbyordning

    25,5

    Glamsbjergskolen

    150,08

    Ebberup Landsbyordning

    631,08

    Dreslette Landsbyordning

    27

    Salbrovad Landsbyordning

    189,2

    Verninge Landsbyordning

    530

    Assens skolen

    1630

    Brylle Landsbyordning

    420

    Direktøren for Velfærd indstillede til Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 29. februar 2016, at forslaget om delegering af ansvar til understøttende undervisning fastholdes og sendes til godkendelse i Byrådet.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Økonomi

    Afkortning af undervisningstiden for 0-3 klassetrin vil medføre en merudgift i forhold til kravet om et gratis SFO-tilbud i samme tidsrum.

    Skolerne har budgetansvaret.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 29-02-2016

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at forslaget om delegering af ansvar til understøttende undervisning fastholdes og sendes til godkendelse i Byrådet.

    Udvalget ønsker en orientering om udviklingen i ansøgninger om et år.

    Beslutning Økonomiudvalget den 14-03-2016

    Økonomiudvalget sender sagen til fornyet behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-04-2016

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet, at forslaget om delegering af ansvaret til understøttende undervisning fastholdes.

    Udvalget ønsker en kvartalsvis orientering om udviklingen.


    Et mindretal bestående af Mogens Johansen (SF) ønsker, at kompetencen delegeres til den enkelte skole.

    Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Et flertal af Økonomiudvalget, 4 medlemmer A, O og V, anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets flertals indstilling.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 1 medlem F, indstiller at kompetencen delegeres til den enkelte skole.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Et flertal af Byrådet, 27 medlemmer, A, B, C, O og V, godkender indstillingen.

    Et mindretal af Byrådet, 2 medlemmer, F og Ø, ønsker at kompetencen delegeres til den enkelte skole.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/30223

    Indstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller på baggrund af de indkomne høringssvar, at skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 sendes til godkendelse i Byrådet.

    Beslutningstema

    Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 er sendt til høring i skolebestyrelser og MED-udvalg.

    Efter endt høringsfase sendes skolernes kvalitetsrapport til godkendelse i Byrådet.

    Sagsfremstilling

    Skolernes kvalitetsrapport er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen nr. 665 af 20. juni 2014 efter folkeskolereformen.

    Der er med denne bekendtgørelse kommet et større fokus på resultater i forhold til elevernes læring og trivsel.

    Skolernes kvalitetsrapport skal betragtes som et resultat- og styringsværktøj, der kan bruges i en udviklende dialog mellem politikere, administrationen og skolerne.

    Kvalitetsrapporten kan i en konstruktiv dialog knyttes op på de nationale måltal og understøtte evaluering og resultatopfølgning.

    Denne rapport er den anden rapport, der er udarbejdet efter bekendtgørelsen og efter skolernes fokus på folkeskolereformens krav.

    Rapporten viser med tydelighed en forskel fra baseline året: 2013/14 og frem til 2014/15, hvilket gør rapporten til et relevant udgangspunkt for en konstruktiv dialog omkring udvikling af skolevæsenet i Assens Kommune.

    Skolernes kvalitetsrapport 2014/15 er en fælles rapport for alle folkeskoler, specialskoler og ungdomsskoler i Assens Kommune.

    Datagrundlaget i skolernes kvalitetsrapport stammer fra LIS, der er et ledelsesinformationssystem lanceret af undervisningsministeriet.

    Assens Kommune har valgt, at administrationen udarbejder rapporten med henblik på at sende den ud til skolerne, så de derved får mulighed for at kommentere rapporten.

    Skolernes kvalitetsrapport indeholder følgende obligatoriske indikatorer:

    • Resultater af nationale tests
    • Resultater af trivselsmålinger
    • Karaktergivning
    • Overgang til ungdomsuddannelse

    Rapporten indeholder midlertidige indikatorer som:

    • Kompetencedækning
    • Inklusion

    Derudover indeholder rapporten kommunale indikatorer som:

    • Partnerområder
    • Faglig ledelse
    • Tosprogsområdet
    • Udarbejdelse af it-strategi
    • Visioner/strategier

    Rapporten indeholder ikke alle tal og grafer, da ikke alle data må offentliggøres.

    Skolernes kvalitetsrapport vil fremadrettet blive udarbejdet hvert andet år.

    Det er væsentligt at huske, at de nationale måltal først er trådt i kraft i forbindelse med Den nye Skolereform august 2014.


    Kvalitetsrapporten skal godkendes i Byrådet senest den 27. april 2016.

    Børne- og Uddannelsesudvalget fik den 1./2 2016 fremlagt skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15.

    Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede at sende rapporten i høring i skolebestyrelser og MED – udvalg.

    Der er indkommet 19 høringssvar fra 13 skoler.

    De fleste af høringssvarene mener, at rapporten indeholder gode oplysninger, der er relevante og brugbare resultater. Resultaterne kan bruges i en konstruktiv dialog og er brugbare, når der arbejdes med og hen imod de nationale måltal.

    Udfordringer ved rapporten er, den manglende kvalitativ optik i forhold til de forskellige resultater eksempelvis vedrørende inklusion. Inklusion er ikke kun et spørgsmål om placering, men også et spørgsmål, hvordan eleverne har det.

    Rapporten beskriver ikke de forskellige kvalitative metoder skolerne arbejder med.

    Mange af høringssvarene sætter spørgsmålstegn ved den måde kompetencebegrebet opgøres på. Rapporten viser gode resultater på trods af lav kompetencedækning.

    Generelt er der i høringssvarene en stor bekymring for, hvad de varslede besparelser på skoleområdet vil betyde for den kommende skoleudvikling.

    En sammenskrivning af høringssvarene og høringssvarene er vedlagt som bilag.

    Derudover er rapporten vedlagt som bilag.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 04-04-2016

    Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller på baggrund af de indkomne høringssvar, at skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 sendes til godkendelse i Byrådet.

    Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 15/27881

    Indstilling

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget indstiller ”Model for lokalråd i Assens Kommune” til byrådets endelige godkendelse med bemærkning om, at formuleringen i modellen for lokalråd (bilag 1, s.1):

    I de tilfælde, hvor et lokalråd ikke dækker et geografisk område med 1200 indbyggere eller flere, gives godkendelsen af Innovations- og Medborgerskabsudvalget. En sådan godkendelse kan eksempelvis ske på baggrund af, at der ikke er fundet naturligt sammenhængende områder at danne lokalråd med, eller at samarbejdsmuligheder mellem flere lokalsamfund er afsøgt uden succes.

    ændres til:

    I de tilfælde, hvor et lokalråd ikke dækker et geografisk område med 1200 indbyggere eller flere, kan det dog godkendes af Innovations- og Medborgerskabsudvalget, hvis der fremsendes en begrundet ansøgning, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

    Et flertal af Økonomiudvalget, 3 medlemmer A og V, anbefaler Innovations- og Medborgerskabsudvalgets indstilling.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 2 medlemmer F og O, tager forbehold.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges Innovation- og Medborgerskabsudvalget som beslutningssag.

    Sagsfremstilling

    I Byrådets vision for 2018 understreges betydningen af medborgerskab og fællesskab i Assens Kommune, og byrådet formulerer et konkret mål om at ville styrke følelsen af samhørighed i hele kommunen – med plads til forskellighed.

    Modellen for lokalråd i Assens Kommune er en af de vigtige milepæle på vejen til at realisere det mål, idet den sikrer et udvidet nærdemokrati og et langt mere systematisk samarbejde mellem Assens Kommune og de enkelte lokalområder, end hidtil. Modellen styrker samtidig det lokalt forankrede aktive medborgerskab og understøtter det tværgående samarbejde mellem de enkelte lokalsamfund i Assens Kommune.

    Modellen leverer således også et bidrag til at realisere ambitionerne om udvikling af lokalsamfund og medborgerskab i den kommunale Planstrategi 2015.

    Siden kommunesammenlægningen i 2007 har der været fokus på udviklingen af Assens Kommunes landdistrikter og landsbyer under 1000 indbyggere, og effekterne af denne indsats har været rigtig gode. Der har imidlertid været enkelte lokalsamfund i landdistrikterne, der ikke har været en del af denne udvikling, primært på grund af manglende lokal organisering. Endvidere har ikke alle organiserede lokalsamfund været kendetegnet ved en tilstrækkelig grad af nærdemokratisk repræsentativitet. Endelig har centerbyer som eksempelvis Vissenbjerg og Tommerup, og andre større byer, som eksempelvis Ebberup, heller ikke været en del af udviklingsprocessen for landdistrikterne i kommunen.

    Det er ikke mindst i lyset af ovennævnte problemstillinger, at der i september 2014 blev igangsat en politisk proces med henblik på at styrke dialogen med og udviklingen af Assens kommunes mange forskellige lokalsamfund. Produktet af processen er den foreliggende ”Model for lokalråd i Assens Kommune”(Bilag 1). Den første version af model, der dannede baggrund for høringsrunden i november-december 2015, fremgår af bilag 5.

    Modellen bygger på tre visioner for den fremtidige udvikling af lokalsamfundene og nærdemokratiet i Assens kommune:

    • Assens Kommune ønsker levende og aktive lokalsamfund, der engagerer sig og tager medansvar for egen udvikling i samarbejde med Assens Kommune og andre interessenter.
    • Assens Kommune ønsker en kontinuerlig, systematisk og involverende dialog mellem de enkelte lokalråd og politikerne i Assens Kommune.
    • Assens Kommune ønsker et tværgående og udviklende samarbejde mellem samtlige lokalråd i kommunen.

    Borgerinddragelsesproces

    Borgerinddragelsesprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af en model for lokalråd blev igangsat med et møde mellem bestyrelsen for Landdistriktsrådet og Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 1. december 2014.

    Den efterfølgende borgerinddragelsesproces, der forløb gennem hele 2015, omfattede blandt andet en temadrøftelse i januar 2015 (Bilag 11), hvor byrådet og en række interessenter deltog, særskilte møder med Landdistriktsrådet og repræsentanter fra centerbyer samt dialog med eksisterende borgerforeninger. Endelig blev der afholdt en for-høring på fem borgermøder i efteråret 2015 (Bilag 12).

    En række af de gennemgående forslag, der fremkom fra borgerne på disse møder, blev derefter indarbejdet i den model, der var sendt i høring i november-december 2015, herunder:

    • Mulighed for godkendelse af lokalråd i lokalområder under 1200 indbyggere
    • Fortsat driftsstøtte til eksisterende borgerforeninger, landsbylaug, med videre.
    • Mulighed for omdannelse af eksisterende borgerforeninger til lokalråd
    • Fravalg af en egentlig paraplyorganisering for samtlige lokalråd for at undgå unødig bureaukratisk overbygning. Til erstatning herfor etablering af et mere uformelt tværgående forum, der blandt andet kan deltage i planlægningen af en årlig tema- og erfa-dag for alle lokalråd.

    Derudover er der – også med afsæt i borgernes ønsker – efterfølgende blevet udviklet en række støtteredskaber til borgere, der selv ønsker at igangsætte en proces med henblik på dannelse af lokalråd i deres lokalsamfund. Redskaberne fremgår af bilag 6.

    En fuldstændig gennemgang af borgerinddragelsesprocessen fremgår af bilag 7

    Den første version af ”Model for lokalråd i Assens Kommune” blev godkendt i Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 2. november 2015, og blev derefter sendt i høring i perioden 10. november – 15. december 2015.

    Høringssvar til den første version af ”Model for lokalråd i Assens Kommune”

    Der indkom i alt 24 høringssvar til ”Model for lokalråd i Assens Kommune”. Omkring en tredjedel var overvejende positive, mens de resterende var overvejende negative. Flertallet af de negative høringssvar består alene af ukommenterede støttetilkendegivelser til Landdistriktsrådets høringssvar.

    Den præcise ordlyd af de respektive høringssvar fremgår af bilag 9, mens de forskellige emner, der er fremkommet i høringssvarene, opsummeres og kommenteres i bilag 10. De kommentarer, der fremgår af bilag 10, er skrevet før dialogmøderne med henholdsvis Foreningen Glamsbjerg og Landdistriktsrådet i februar 2016.

    Nedenfor gengives bemærkninger til et uddrag af de mest centrale emner i høringssvarene. Disse bemærkninger er skrevet før dialogmøderne med Foreningen Glamsbjerg og Landdistriktsrådet.

    Bemærkninger til centrale emner i høringssvarene:

    1. Ens organisering på tværs af byer og mindre lokalområder:

    I et af høringssvarene stilles spørgsmålstegn ved relevansen af ens organisering på tværs af lokalsamfund: ”Hvorfor kommer der netop nu forslag om en organisering som lokalråd for alle, når det generelt er de bynære samfund, der i dag ikke er organiserede med lokale borgergrupper, Bylaug eller lokalråd?”

    Administrationen bemærker, at modellen for lokalråd netop tilgodeser hensynet til dialog og samarbejde med alle lokalsamfund i Assens Kommune. Det gælder både de områder, hvor der i dag findes borgergrupper, landsbylaug, m.v., og de lokalområder i både land og by, hvor der ikke findes sådanne sammenslutninger af borgere. Modellen tager derfor afsæt i en organisering, der sidestiller by og land, og hvor der sikres bedst mulig demokratisk repræsentation for alle borgere.

    2. Etablering af Byforum:

    I et af høringssvarene foreslås etablering af et Byforum, der kan samarbejde med Landdistriktsrådet: ”Hvorfor anvender man ikke Landdistriktsmodellen og opretter et parallelt Byforum, der kan samle by-grupperne og arbejde på tværs i og mellem byerne og med Landdistriktsrådet og landsbyer og landdistrikter? I stedet foreslår kommunen, at det eksisterende tværgående forum for landsbyerne, altså Landdistriktsrådet, skal nedlægges.”

    Administrationen bemærker, at et ligeværdigt og ensartet samarbejde med og mellem samtlige lokalsamfund i Assens Kommune vurderes bedst at kunne sikres uden en opsplitning i forskellige interesseorganisationer, der eksempelvis taler på vegne af enten landsbyer eller større bysamfund. Desuden sigter modellen mod at minimere antallet af organisatoriske overbygninger for at mindske bureaukratiet og afstanden mellem politikerne og de enkelte lokalråd.

    Endvidere bemærker administrationen, at ”Model for lokalråd i Assens Kommune” ikke indebærer nedlæggelse af Landdistriktsrådet. Landdistriktsrådet er en selvstændigforening med vedtægter og bestyrelse, og således 100 % uafhængig af AssensKommune. Modellen lægger op til, at der fremover ikke gives selvstændig driftsstøtte til Landdistriktsrådet eller andre organisatoriske overbygninger. Dette sker af hensyn til lighedsprincippet mellem by og land, men Landdistriktsrådet kan naturligvis fortsætte, såfremt medlemmerne ønsker dette.

    3. Etablering og godkendelse af lokalråd

    I et høringssvar foreslås det, at de nuværende landsbylaug, borgergrupper, m.v. godkendes som lokalråd, og at gruppernes repræsentative legitimitet godtgøres gennem fremsendelse af referat fra den årlige generalforsamling.

    Administrationen bemærker, at godkendelse af de nuværende landsbylaug, borgergrupper, m.v. som lokalråd kan være problematisk, da størstedelen af disse er medlemsforeninger og derfor kun kan siges at være repræsentative for medlemmernes holdninger. Derudover vil en sådan godkendelse heller ikke kunne sikre andre interessenters mulighed for at blive inkluderet, herunder ældreforeninger, idrætsforeninger, m.fl..

    Mulighed for omdannelse af landsbylaug, borgergrupper, m.v. til lokalråd har været fremhævet af borgere som et ønske i den afviklede for-høring. Derfor er der i modellen indarbejdet en mulighed for, at eksisterende borgerforeninger, m.v. kan omdannes til lokalråd. For at blive godkendt som lokalråd kræver det imidlertid, at den eksisterende borgerforening afholder en åben og stiftende generalforsamling, hvor enhver borger i lokalrådets dækningsområde kan opstille til bestyrelsen. Det må altså ikke være en betingelse for opstilling, at man er medlem af den/eller en af de foreninger, der tager initiativ til oprettelse af lokalrådet. Dette er for at sikre, at lokalrådet bliver en demokratisk forening med mulighed for at tale på vegne af hele lokalområdet.

    Dette fordrer samtidig, at der ikke opkræves medlemskontingent i lokalrådet. Modellen lægger imidlertid op til, at der ud over drifts- og aktivitetstilskud fra Assens kommune, kan indhentes indtægter på anden måde, eksempelvis gennem etablering af en støtteforening eller lignende.

    4. Størrelsen på befolkningsgrundlaget i de kommende lokalråd:

    I et høringssvar spørges der til størrelsen af befolkningsgrundlaget for et lokalråd: ”Hvis Bågø godkendes (som lokalråd) med 21 beboere, hvordan vil man så stille sig til eksempelvis Magtenbølle med 50 indbyggere, men et ligeligt tilhørsforhold til såvel Skallebølle eller Skalbjerg?”

    Administrationen bemærker, at Model for lokalråd i Assens Kommune indeholder mulighed for, at eksempelvis Bågø kan godkendes som selvstændigt lokalråd. Dette skyldes Bågøs geografiske særstatus som ø. Magtenbølle har derimod gode muligheder for at kunne indgå i et lokalrådssamarbejde med eksempelvis Skalbjerg, Bred, Skallebølle eller andre nærtliggende lokalsamfund. Det skal endvidere bemærkes, at der i modellen er mulighed for, at lokalråd med færre end 1200 borgere kan godkendes. Dette kræver dog, at alle samarbejdsmuligheder i nærområdet er afsøgt med negativt resultat.

    5. De nuværende puljemidler

    Det fremhæves i høringssvar, at en fortsættelse af de nuværende puljemidler er vigtig, og et specifikt høringssvar foreslår desuden at det fremover skal være bestyrelserne i Landdistriktsrådet og et nyt Byforum, der skal indstille puljemidler til uddeling.

    Administrationen bemærker, at ”Model for lokalråd i Assens Kommune” lægger op til, at de nuværende puljemidler fortsat skal kunne anvendes til at understøtte lokale udviklingsaktiviteter. I beskrivelsen af modellen nævnes specifikt Pulje til samlingssteder og Lokalsamfundspuljen. Det bemærkes endvidere, at modellen opererer med en administrativ indstillingsret, mens bevillingsretten fastholdes i Innovations- og Medborgerskabsudvalget. Dette sikrer en smidig og hurtig tildelingsproces.

    6. Dialogmøderne

    I et høringssvar fremhæves det, at politikerne i Assens Byråd ikke kan honorere intentionerne om et årligt møde med lokalrådene, når der opereres med et ønsket antal på 16-18 lokalråd.

    Administrationen bemærker, at modellen indebærer ét årligt møde mellem en gruppe af politikere på 5-6 personer og hvert lokalråd. Ved et antal på 20 lokalråd vil det forventeligt medføre 4 årlige møder per byrådsmedlem. En sådan mødeaktivitet vurderes overkommeligt og praktiseres med succes i blandt andet Vordingborg Kommune.

    7. Samarbejdet i lokalrådet

    I et høringssvar pointeres det, at det er vigtigt, at der skabes ligeværd mellem alle medlemmer af lokalrådene: ”For os, som er en mindre landsbyforening, er det et ”must”, at lokalrådene består af forskellige by- og landsbyforeninger, som uanset størrelse (det borgerantal de repræsenterer) har samme formelle vægt i samarbejdet.”

    Administrationen bemærker hertil, at det enkelte lokalråd via dets vedtægter har mulighed for både at sikre demokratiet og en eventuel mindretalsbeskyttelse. Eksempelvis ved at indskrive i vedtægterne, at lokalrådets bestyrelse skal vælges ud fra en fordelingsnøgle, der sikrer alle lokalområders repræsentation.

    Fornyet behandling i Innovations- og Medborgerskabsudvalget

    Byrådet i Assens Kommune besluttede den 27. januar 2016 at udsætte behandlingen af ”Model for lokalråd i Assens Kommune”, og oversendte sagen til fornyet behandling i Innovations- og Medborgerskabsudvalget bl.a. med henblik på belysning af følgende forhold: Lokalrådenes organisering, struktur, størrelse, kontingent, lokalt engagement m.v. via fornyet møderække med 2-3 repræsentanter for henholdsvis byer og landdistrikter.

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget har på baggrund af Byrådets ønske genbehandlet modellen på møder i udvalget henholdsvis den 1. og 29. februar 2016, og har endvidere den 24. februar 2016 afholdt dialogmøder med såvel repræsentanter for Foreningen Glamsbjerg som med bestyrelsen i Landdistriktsrådet.

    Møder med Foreningen Glamsbjerg og bestyrelsen i Landdistriktsrådet

    Dialogmøderne har haft det fælles formål, at få drøftet interessenternes høringssvar til den første version af ”Model for lokalråd i Assens Kommune”, der var i offentlig høring i november-december 2015, og sammen finde mulige fremadrettede løsninger på relevante problemstillinger.

    Den revurderede model for lokalråd i Assens Kommune indeholder en række ændringer, der er udfærdiget på baggrund af dialogmøderne i februar 2016. (Bilag 1 og 2)

    • Udvidet mulighed for at borgerforeninger i lokalsamfund under 1200 indbyggere kan omdannes til lokalråd, eksempelvis med begrundelse i særlige geografiske forhold.
    • Gradueret driftstilskudsordning til lokalråd:

                - lokalråd over 1200 indbyggere modtager årligt 15.000 kroner

                - lokalråd under 1200 indbyggere modtager årligt 7.500 kroner

    • Fortsat driftstilskud til Landdistriktsrådet med 25.000 kroner i 2016, og herefter 15.000 kroner årligt.
    • Landdistriktsrådet tilbydes et årligt møde med Innovations- og medborgerskabsudvalget.
    • Mindre landsbyer og landdistrikter uden lokalråd kan vælge, at lade sig repræsentere gennem Landdistriktsrådet, og dermed få den politiske dialog med Innovations- og Medborgerskabsudvalget.
    • Landdistriktsrådet har indstillingsret til Pulje for samlingssteder og Årets landsby.
    • Fra 2017 afholder Assens Kommune præmien på 10.000 kroner til Årets landsby.
    • Den administrative sekretærbistand til Landdistriktsrådet stopper ved byrådets vedtagelse af Model for lokalråd i Assens Kommune.
    • Foreningen Glamsbjerg tilbydes dispensation til at fungere som lokalråd for Glamsbjerg. Denne dispensationsordning gælder fra byrådets vedtagelse af Model for lokalråd i Assens Kommune, og frem til Foreningen Glamsbjergs ordinære generalforsamling i 2017 med forventning om, at foreningen i den forbindelse sikrer borgerdemokrati for områdets borgere gennem en vedtægtsændring, etablering af paraplyorganisering eller lignende.

    Bilag 3 indeholder godkendt referat af mødet mellem IMU og Foreningen Glamsbjerg. Bilag 4 indeholder godkendt kommenteret referat mellem IMU og Landdistriktsrådet.

    Aktuel status på lokalsamfundenes organisering

    Pr. 1. april 2016 var status, at der er igangsat en konstruktiv proces i flere lokalområder med henblik på etablering af lokalråd. Tommerup og Tommerup St. etablerede på et borgermøde den 26. november et fælles lokalråd, som dækker de to sogne, hvor de to Tommerup-byer ligger. Bestyrelsen har konstitueret sig, og der er oprettet en række arbejdsgrupper med hvert sit interesseområde for fremtidens fælles Tommerup-område.

    Den 20. januar 2016 var der stiftende generalforsamling for et lokalråd i Brylle og Renderområdet. Lokalrådet i Brylle/Render dækker et geografisk område svarende til det nuværende sogn.

    Den 25. februar 2016 blev der etableret lokalråd i Årup og Verninge.

    Derudover har blandt andre Rørup, Ebberup, Andebølle, Thorøhuse, Frøbjerg-Orte-Søllested-Vedtofte-Ørsted, Vissenbjerg og Assens området givet positive tilbagemeldinger vedrørende etablering af, eller deltagelse i, fremtidige lokalråd.

    De næste skridt – tiltag i 2016

    Ved implementeringen af ”Model for lokalråd i Assens Kommune” betragtes 2016 som et ”etableringsår”, hvor de enkelte lokalsamfund frivilligt og i eget tempo kan etablere lokalråd.

    Der planlægges dog en række tiltag, der kan understøtte udviklingen frem mod en mere udbredt lokalrådsstruktur fra 2017.

    I 2016 påtænkes blandt andet følgende tiltag:

    • Arbejdsmøder med formandsskabet i Landdistriktsrådet, m.fl. omkring planlægning af en fælles temadag for samtlige lokalråd, borgerforeninger m.v.
    • Dialogmøder mellem de enkelte lokalråd og politikerne fra Assens Byråd igangsættes i løbet af tredje kvartal.

    Lovgrundlag

    Kommunalfuldmagten.

    Økonomi

    Udgifterne til implementering af ”Model for lokalråd i Assens Kommune” afholdes indenfor rammerne af budget 2016 afsat til henholdsvis aktivt medborgerskab (kr. 762.000) og landdistrikts/lokalsamfundsudvikling (kr. 1.239.000).

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 04-04-2016

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget indstiller ”Model for lokalråd i Assens Kommune” til byrådets endelige godkendelse med bemærkning om, at formuleringen i modellen for lokalråd (bilag 1, s.1):

    I de tilfælde, hvor et lokalråd ikke dækker et geografisk område med 1200 indbyggere eller flere, gives godkendelsen af Innovations- og Medborgerskabsudvalget. En sådan godkendelse kan eksempelvis ske på baggrund af, at der ikke er fundet naturligt sammenhængende områder at danne lokalråd med, eller at samarbejdsmuligheder mellem flere lokalsamfund er afsøgt uden succes.

    ændres til:

    I de tilfælde, hvor et lokalråd ikke dækker et geografisk område med 1200 indbyggere eller flere, kan det dog godkendes af Innovations- og Medborgerskabsudvalget, hvis der fremsendes en begrundet ansøgning, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 18-04-2016

    Et flertal af Økonomiudvalget, 3 medlemmer A og V, anbefaler Innovations- og Medborgerskabsudvalgets indstilling.

    Et mindretal af Økonomiudvalget, 2 medlemmer F og O, tager forbehold.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Poul Poulsen, B, fremsatte følgende ændringsforslag:

    ”Forslag til principper for dannelse af lokalråd i Assens.

    · At lokalråd, som beskrevet, anerkendes som en måde at organisere sig på i større enheder

    · I områder – store som små - der finder sig dækket ind via sogne- og borgerforeninger, anerkendes disse foreninger som lokalråd

    · At der aftales en metode med hver enkelt forening i forhold til alle lokale borgeres mulighed for deltagelse og dermed give foreningen legitimitet (uanset medlemskab eller ej)

    · At midler afsat til drift af lokalråd fordeles via fordelingsnøgle, eksempelvis et grundbeløb pr. lokalråd samt et beløb pr. borger i de pågældende områder

    · At samlende foreninger – f.eks. landdistriktsråd og byforum – anerkendes i forhold til deres legitimitet via deres vedtægter

    · At kommunen indtænker samarbejder via klynger og § 17-udvalg, alt efter opgave.

    Forslaget sattes til afstemning.

    For stemte 7 medlemmer (B, F, O og Ø)

    Imod stemte 22 medlemmer (A, C og V)

    Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod

    Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

    Innovations- og medborgerskabsudvalgets og Økonomiudvalgets flertals indstilling sattes herefter til afstemning.

    For stemte 22 medlemmer (A, C og V)

    Imod stemte 4 medlemmer (O)

    3 medlemmer (B, F og Ø) stemte hverken for eller imod

    Indstillingen var herefter godkendt.



    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose

    Bilag

  • Sagsid.: 15/3626

    Indstilling

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget indstiller politik for aktivt medborgerskab ”Sammen er vi bedst” til Byrådets endelige beslutning.

    Beslutningstema

    Sagen forelægges Innovations- og Medborgerskabsudvalget som beslutningssag.

    Sagsfremstilling

    En samlet og favnende politik for det aktive medborgerskab

    Med afsæt i Vision 2018 og Byrådets fokus på udvikling af det aktive medborgerskab i Assens Kommune, besluttede Innovations- og Medborgerskabsudvalget på et møde den 2. marts 2015 at igangsætte en proces med henblik på at formulere en ny og bredt favnende politik, som kunne være til gavn for alle fagområder og borgere.

    Den nye politik bygger ovenpå, men erstatter hhv. Borgerinddragelsespolitikken, Frivillighedspolitikken samt Visionen for det aktive medborgerskab.

    Politikken for aktivt medborgerskab sætter rammen for, hvordan det aktive medborgerskab foldes yderligere ud i Assens Kommune. Politikken skal desuden udgøre grundlaget for, hvordan Assens Kommune inddrager og samarbejder med de aktive medborgere til gavn for både borgerne, virksomheder og Assens Kommune som helhed.

    Den nye politik for det aktive medborgerskab med titlen ”Sammen er vi bedst” tager udgangspunkt i en ny og mere bred forståelse af det aktive medborgerskab. Aktive medborgere omfatter således både frivillige foreninger og selvorganiserede grupper og enkeltpersoner, som giver en hånd i fællesskabets interesse. Aktivt medborgerskab er med andre ord for alle og bygger på engagement, relationer, initiativ- og idérigdom, kreativitet og medansvar.

    Ved at styrke det aktive medborgerskab vil Byrådet opnå:

    1. at flere ser sig som en del af et fællesskab og helt naturligt tager et medansvar for at være med til at udvikle fællesskabet
    2. at flere engagerer sig, tænker nyt og er med til at skabe bedre (velfærds)løsninger til gavn for både dem selv og kommunen som helhed
    3. at lokalsamfundene udvikler sig, og at borgernes stolthed ved at bo i deres lokalsamfund samt bosætningen øges
    4. at nærdemokratiet blomstrer.

    Et øget og tættere samspil mellem borgere og kommune har betydning for de roller vi hver især bestrider som byrådspolitiker, borgere, virksomhed og medarbejder. Den nye politik tydeliggør derfor de roller, der gælder for samspillet ligesom politikken også berører værdier og grænser for samspillet. Ligeledes tydeliggør politikken samarbejdets forskellige udtryksformer og hverdagens rammer for det aktive medborgerskab i Assens Kommune.

    Medborgerråd

    På baggrund af det bredere fokus på aktive medborgere omdøbes Frivillighedsrådet i Assens Kommune til et Medborgerråd og udvides med et antal nye medlemmer.

    Medborgerrådet er nedsat med henblik på at:

    • varetage, sikre og styrke dialogen mellem borgerne og politikerne på de områder, som ikke er omfattet af brugerbestyrelser, handicapråd, ældreråd, samt lign. lovbestemte råd og nævn.
    • bidrage til planlægningen af konferencer, seminarer eller temadage for aktive medborgere i Assens Kommune.
    • være aktivitetsfremmende og ideskabende i forhold til forsatte udvikling af det aktive medborgerskab i Assens Kommune.

    Medborgerrådet er høringsberettiget i sager med væsentlig betydning for udviklingen af det aktive medborgerskab i kommunen. Desuden udpeger Medborgerrådet repræsentanter til § 18-tildelingsudvalget. Frivillighedsrådets nuværende medlemmer er fødte medlemmer af det nye medborgerråd til og med afholdelse af et nyt valg i slutningen af 2017. I foråret 2016 afholdes der suppleringsvalg, hvor tre aktive medborgere bliver valgt. Det nye sammensatte Medborgerråd fortsætter til og med et åbent nyvalg til hele rådet i slutningen af 2017.

    Herefter er der valg til Medborgerrådet hvert andet år.

    En bred inddragelsesproces

    Igennem formuleringsprocessen har der været fokus på at sikre en mangfoldig inddragelse af forskellige parter. Borgerundersøgelsen fra foråret 2015, hvor 761 borgere er blevet interviewet om det aktive medborgerskab, har skabt et solidt fundament for det efterfølgende arbejde med at formulere politikken. Der er blevet gennemført politiske drøftelser i fagudvalg og i Byrådet og en række aktive medborgere, herunder også repræsentanter for det nuværende Frivillighedsrådet, deltog ved et ”Politikværksted” den 26. september 2015. Her drøftede borgerne, i fælleskab med Byrådet, forskellige scenarier for borgerinddragelse i Assens Kommune og udpegede centrale og grundlæggende principper for et godt samspil mellem borgere, virksomheder, politikere og medarbejdere om fremtidens gode nærdemokrati og fælles velfærdsløsninger.

    For også at sikre medindflydelse på og ejerskab til politikken i den kommunale organisation har ledere og medarbejdere endvidere drøftet centrale emner i politikken på en temadag i oktober 2015.

    Endelig har der af flere omgange, senest den 29. februar 2016, været afholdt et dialogmøde mellem Frivillighedsrådet og Innovations- og Medborgerskabsrådet om Politikken, herunder forslaget om at ændre Frivillighedsrådet til et Medborgerråd.

    Høring og høringssvar

    Høringsudkastet for politikken samt notat vedr. medborgerrådet (bilag 1 og bilag 2) blev førstebehandlet af Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 18. januar 2016, hvorefter høringsudkastet og det tilhørende notat blev sendt i høring i perioden 19. januar–15. februar 2016 blandt kommunens borgere, Frivillighedsrådet samt i de øvrige politiske udvalg.

    Der er indkommet i alt fem høringssvar foruden fagudvalgenes høringssvar.

    For en komplet oversigt over høringssvarene se bilag 3.

    Behandling af høringssvar

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede de indkomne høringssvar på udvalgets møde den 29. februar. Desuden blev der forinden det ordinære udvalgsmøde afholdt et dialogmøde mellem Innovations- og Medborger-skabsudvalget og Frivillighedsrådet med henblik på at drøfte Frivillighedsrådets høringssvar samt tankerne bag det nye og bredere Medborgerråd.

    Referat fra dialogmødet samt Frivillighedsrådets godkendelse heraf ses i bilag 4 og bilag 5.

    På baggrund af drøftelserne med Frivillighedsrådet samt de indkomne høringssvar valgte Innovations- og Medborgerskabsudvalget at foretage en række justeringer i politikken såvel som i notatet vedr. Medborgerrådet.

    Nedenfor ekspliciteres det, hvorledes politikken samt notatet vedr. medborgerrådet er justeret. Den justerede politik samt notat om Medborgerråd ses i hhv. bilag 6 og bilag 7.

    Justeringer i politikken

    • Sproglige tilpasninger

    På baggrund af et af høringssvarene har politikken gennemgået sproglige tilpasninger ved kommunens kommunikationsafdeling.

    Som led heri har to af kommunes borgere gennemlæst politikken med det sproglige for øje, hvorefter borgerne er blevet interviewet af en kommunikationsmedarbejder med henblik på at få deres kommentarer til den sproglige del.

    Der er i gennemskrivningen lagt vægt på at afkorte lange sætningsdannelser, lange ord samt omskrivning af diverse fagudtryk med henblik på en mere letlæselig politik.

    • Tydeligere benævnelse af de frivillige sociale foreninger og lokale foreningsliv i udviklingen af bl.a. lokalsamfundene.

    På baggrund af høringssvaret fra Røde Kors er der i politikkens forord tilføjet en mere tydelig benævnelse af de frivillige sociale foreningers bidrag.

    På baggrund af Folkeoplysningsudvalget høringssvar, er det lokale foreningslivs bidrag og betydning blevet fremhævet, eksempelvis i forbindelse med udviklingen af lokalsamfundene.

    • Vægtning af borgerne som kommunens vigtigste ressource

    På baggrund af HovedMED-udvalgets høringssvar er overskriften ”Borgerne er kommunens vigtigste ressource” omformuleret til ”Aktive medborgere – en vigtig ressource”, da både medarbejdere og politikerne naturligvis også er væsentlige parter i realiseringen af et øget samarbejde med de aktive medborgere.

    • Fokus på fremadrettede handlinger

    På baggrund af Økonomiudvalgets høringssvar er der tilføjet et afsluttende afsnit i politikken: ”Hvad sker der nu?”. Desuden er der afslutningsvist tilføjet direkte links og henvisninger til kommunens hjemmeside, hvor borgerne kan finde informationer om det aktive medborgerskab og frivilligt arbejde i Assens Kommune; om § 18 midler; om lokalråd; om Medborgerråd/Frivillighedsrådet m.v.

    Det bemærkes derudover, at politikken er formuleret med henblik på at skabe en overordnet ramme for det aktive medborgerskab samt tydeliggøre, hvordan Assens Kommune samarbejder og inddrager borgerne i det daglige. Derfor er politikken ikke formuleret med direkte og enkeltstående handlinger. Derimod vil det efter Byrådets godkendelse være op til de forskellige politiske udvalg at omsætte politikken til konkrete handlinger i tæt sammenspil med både medarbejdere, borgerne og virksomheder.

    Desuden har administrationen udarbejdet en administrativ handleplan med henblik på at sikre, at politikken for det aktive medborgerskab indarbejdes og efterleves i den kommunale organisation i øvrigt.

    • Forskellene på og sammenhængen mellem Medborgerråd og lokalråd

    I to af høringssvarene pointeredes det, at forskellene på og sammenhænge imellem Medborgerråd og lokalråd bør tydeliggøres, ligesom der skal ske en koordinering mellem strukturen for lokalrådsdannelsen og politikken.

    På baggrund heraf er det i politikken blevet præciseret, at Medborgerrådet ikke er geografisk forankret i et enkelt lokalområde, ligesom eksempelvis lokalråd, men dækker hele Assens Kommune.

    Det bemærkes endvidere, at politikken for det aktive medborgerskab skal ses som en overordnet ramme for det aktive medborgerskab i Assens, mens lokalrådene er en af de konkrete platforme, hvor det aktive medborgerskab udfolder sig. Tilsvarende er frivillige sociale foreninger, brugerbestyrelser, øvrige frivillige foreninger m.v. eksempler på konkrete platforme, hvor det aktive medborgerskab udmønter sig.

    Justeringer i Medborgerrådets organisering

    • Medborgerrådets sammensætning

    På baggrund af drøftelserne med Frivillighedsrådet om deres høringssvar opereres der fremadrettet med, at tre af de 6-9 medlemmer af Medborgerrådet skal være fra de frivillige sociale foreninger. Dette sker med henblik på at sikre, at de frivillige sociale foreningers repræsentanter ikke bliver isoleret blandt andre typer af frivillige.

    • Mulighed for fagligt fællesskab i Medborgerråd

    På baggrund af Frivillighedsrådets bekymring for at miste deres faglige sociale fællesskab er det i notatet vedr. Medborgerrådet blevet tydeliggjort, at Medborgerrådet foruden dets fastlagte rolle desuden selv beskriver, hvad det ønsker at beskæftige sig med. Dette medfører, at der eksempelvis kan arbejdes med underudvalg/arbejdsgrupper, hvor det er muligt at dyrke de faglige fællesskaber.

    • Tilforordnede til § 18 tildelingsudvalget

    På baggrund af drøftelserne med Frivillighedsrådet skal den tredje af de tre tilforordne til § 18 tildelingsudvalget som minimum have en tilknytning til det sociale område. Dette sker med henblik på at sikre, at den tredje tilforordnede også har en forståelse for det sociale område jf. § 18 midlernes formålsbeskrivelse.

    Øvrige bemærkninger til høringssvarene

    • Tilforordnedes stemmeret/høringsret

    I to af høringssvarene fremgår det, at det bør overvejes, hvorvidt de tre tilforordnede fra frivillige sociale foreninger i § 18-tildelingsudvalget bør have stemmeret.

    Jf. referatet fra dialogmødet mellem Innovations- og Medborgerskabsudvalget bemærkes det, at Frivillighedsrådet ikke oplever, at deres kompetence som deltagende uden stemmeret er problematisk.


     Frivillighedsrådet forklarede, at parentesen faktisk ikke havde været tiltænkt i det endelig høringssvar og forklarede, at de ikke oplevede problemer med deres nuværende kompetence som deltagende uden stemmeret. 

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget fastholder derfor beslutningen om, at de tilforordnede ikke har stemmeret af hensyn til at beskytte de tilforordnede mod habilitetsproblemer.

    Efter Byrådets vedtagelse

    Efter Byrådets vedtagelse af politikken igangsættes en række forskellige kommunikationsindsatser i forbindelse med at skabe et bredt kendskab til politikken for aktivt medborgerskab.

    Foruden en kommunikationsindsats internt i den kommunale organisation vil der være flere borgerrettede kommunikationsindsatser i forhold til at få udbredt kendskabet til den nye politik for det aktive medborgerskab. Foruden annoncering på kommunens hjemmeside og de sociale medier, vil frivillige foreninger m.v. også direkte informeres om den nye politik. Ligeledes vil borgerne, der deltog på politikværkstedet i september ’15 også informeres om den endelige politik. 

    Desuden vil der efter vedtagelsen af politikken være fokus på, hvordan politikken for det aktive medborgerskab i øvrigt forankres og implementeres i den kommunale organisation.

    Yderligere igangsættes det mere konkrete arbejde ift. planlægningen af den årlige temadag for alle aktive medborgere, hvor repræsentanter fra hhv. Landdistriktsrådet og Medborgerrådet m.fl. inddrages. Derudover afholdes der i løbet af foråret suppleringsvalg til det nye Medborgerråd.

    Beslutningskompetence

    Byrådet.

    Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 04-04-2016

    Innovations- og Medborgerskabsudvalget indstiller politik for aktivt medborgerskab ”Sammen er vi bedst” til Byrådets endelige beslutning.

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Indstillingen godkendt.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose.

    Bilag

  • Sagsid.: 16/9011

    Sagsfremstilling

    Byrådsmedlem Malene Rye Andersen anmoder om, at følgende optages på Byrådets møde onsdag den 27. april 2016:

    Med udgangspunkt i ”Styringskoncept for Assens Kommune” standses henvendelser til de decentrale enheder indenfor Social- og sundhedsudvalget område vedr. medfinansiering af områdets underskud.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Malene Rye Andersen anmodede om at det af hende fremsatte forslag sattes til afstemning.

    Forslaget:

    ”Med udgangspunkt i Styringskoncept for Assens Kommune standses henvendelser til de decentrale enheder indenfor  Social- og Sundhedsudvalgets område vedrørende medfinansiering af områdets underskud”:

    Forslaget sattes til afstemning:

    For stemte 2 medlemmer (F og Ø)

    Imod stemte 27 medlemmer (A, B, C, O og V)

    Ingen medlemmer stemte hverken for eller imod.

    Forslaget var herefter bortfaldet.

    Borgmesteren fremsatte følgende ændringsforslag:

    ”Byrådet vedtog den 30. marts 2016, at Social- og Sundhedsudvalget inden udgangen af maj skal udarbejde en handleplan for håndtering af overført merforbrug fra budget 2015 til 2016. Byrådet oversender på den baggrund Malene Rye Andersens henvendelse til Social- og Sundhedsudvalget som et led i udvalgets videre behandling af handleplan for imødegåelse af overført underskud på udvalgets område.”

    Ændringsforslaget sattes til afstemning.

    For stemte 27 medlemmer (alle undtagen F og Ø)

    Ingen medlemmer stemte imod.

    2 medlemmer (F og Ø) stemte hverken for eller imod

    Ændringsforslaget var herefter vedtaget.

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Status på reform af Fyns Politi

    Orientering fra bestyrelsesmøde i Udvikling Fyn

    Byrådets møde den 1. juni afholdes i Verninge

    Bilag

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Intet

  • Sagsid.:

    Beslutning Byrådet den 27-04-2016

    Preben Findsen spurgte til tidligere svar fra borgmesteren vedrørende undersøgelse af flis på Assens Havn

    Preben Find spurgte om Byrådet vil opfordre Museum Vestfyn til at støtte projekt ”Kassation til nyt liv”

    Preben Find spurgte til ansøgning om driftsstøtte til Tolstrups Hus

    Søren Lucas spurgte til støtte til lokalråd

    Bolette Eggers spurgte til lokalrådsdannelse

    Afbud: Sara Emil Baaring - istedet indkaldt Berit Schaldemose

  • Sagsid.: 14/9464
  • Sagsid.: 15/29452