icon-Nyt-fra-Assens-Kommune

Nyt fra Assens Kommune

Vi mangler nye plejefamilier på Fyn

Har I lyst til at være plejefamilie eller aflastningsfamilie?

Kan I tilbyde et barn opvækst i et omsorgsmiljø, der sikrer nære og stabile relationer?

Det er en stor opgave at blive plejefamilie, men det kan også være en stor gave. Ofte giver det relationer, der varer livet ud, og man gør en stor forskel i et barns liv.

Er du/I bosat på Fyn og har lyst til at gøre en stor forskel for udsatte børn og unge, så mød op til fælles rekrutteringsdag for mulige plejefamilier på Fyn.

Der er ingen særlige krav til boform. I kan bo i lejlighed eller hus, i by eller på land.

Der vil blive serveret drikkelse og en mindre snack.

Det foregår lørdag 17. marts 2018, kl. 10-13 i Fyrtårn Tommerup, Tallerupvej 85, 5690 Tommerup.

Program

Kl. 10.00-10.45
Socialtilsyn Syd: Godkendelsesprocessen.

Kl. 11.00-12.30
Karin Torp: Arbejdsglæden ved arbejdet som familieplejer.

Kl. 12.30
Spørg/mød din kommunes familieplejekonsulenter og erfarne plejefamilier.

Tilmelding inden torsdag 8. marts 2018 på www.nyborg.dk/fynsøgerplejefamilier (du modtager bekræftelse på tilmelding pr. mail).

Venlig hilsen
De fynske Kommuner