icon-Nyt-fra-Assens-Kommune

Nyt fra Assens Kommune

Tiltag mod Coronavirus: Restriktioner gælder nu hele landet

På statsministerens pressemøde er det netop blevet meldt ud, at de restriktioner som myndighederne har sat i værk for at bekæmpe corona-smitten, nu gælder for hele landet.

I store træk gælder det:

  • Restauranter, caféer og barer i hele landet vil den kommende tid skulle lukke klokken 22.
  • Det bliver påbudt at bære mundbind, når man går og står på restaurationerne.
  • Forsamlingsforbuddet sættes landsdækkende ned til 50.
  • Forsamling på 500 gælder, hvis man sidder ned, dette gælder hovedsageligt idræts- og kulturarrangementer.

Myndighederne anbefaler desuden, at ansatte i både det offentlige og det private i den kommende tid arbejder hjemmefra i det omgang, det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets udførelse – og at man helt generelt begrænser sin sociale omgangskreds.

Borgerservice, Jobcentret og skoler- og dagtilbud er åbne.

Tiltagene gælder fra lørdag den 19. september klokken 12 og gælder foreløbig frem til den 4. oktober.

I Assens Kommune ligger smittetallet heldigvis fortsat lavt. I dag ligger smittetallet stadigvæk på 8, og der har ikke være nye smittede de sidste par dage.

Vi gør det godt, så lad os sammen holde fast ved de gode vaner, så vi kan knække den kurve.